DE UNGE DANSKE MUSLIMER...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE UNGE DANSKE MUSLIMER..."

Transkript

1 INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 3 PROBLEMFELT... 3 Problemformulering... 4 METODE... 5 Overordnet metode... 5 Interviews... 7 AFGRÆNSNING ISLAM I DANMARK INDVANDRINGEN TIL DANMARK MUSLIMER I HVERDAGSBILLEDET FORANDRING OG DYNAMIK KULTURMØDET DE UNGE DANSKE MUSLIMER INDIVIDUALISERINGEN AF ISLAM ISLAM OG SAMFUNDET GENERATIONSFORSKELLE Skellet mellem islamiske værdier og kulturtraditioner Skellet mellem islam og etnicitet KRITISK STILLINGTAGEN EUROPÆISK ISLAM ISLAM I EN EUROPÆISK KONTEKST...22 GRUNDPRINCIPPER INTEGRATIONSSTRATEGI INTERVIEWS: AT VÆRE MUSLIM I DANMARK INTERVIEWPERSONER Forum For Kritiske Muslimer Neeni Elahi Panah Sherin Khankan PROBLEMSTILLINGER Euroislam Religiøs forandring Islam i en dansk kontekst ANALYSE Sherin Khankan Meningskondensering...33 Centrale temaer...36 Neeni Elahi Panah Meningskondensering...38 Centrale temaer...40 DISKUSSION RELIGIØS IDENTITET Delkonklusion GENERATIONSFORSKELLE Delkonklusion AKTIV STILLINGTAGEN I TILGANGEN TIL ISLAM Delkonklusion FORUM FOR KRITISKE MUSLIMER...48 Delkonklusion EUROISLAM Delkonklusion KONKLUSION Side 1 af 106

2 ARBEJDSPROCES DIMENSIONSFORANKRING ABSTRACT SUMMARY KILDER LITTERATUR HJEMMESIDER BILAG TRANSSKRIBERINGER Interview med Sherin Khankan Interview med Neeni Elahi Panah Side 2 af 106

3 Indledning Motivation Vi vil i opgaven behandle den progressive del af de religiøst bevidste unge muslimer i Danmark. Motivationen for emnevalget udspringer af sagen om Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten, som har affødt en omfattende debat, og tematiseret en række interessante problemstillinger i forbindelse med islam. Der stilles fra nogle sider spørgsmålstegn ved foreneligheden mellem islam og nøgleværdier i det danske samfund, og religionen bliver ofte fremstillet som forældet og irrelevant i en europæisk kontekst, og forbundet med en reaktionær og traditionalistisk tankegang. Islamdebatten i medierne er efter vores opfattelse ofte unuanceret, og vi ønsker i denne opgave at italesætte en gruppe af danske muslimer der ofte negligeres i den offentlige debat, men som kan spille en central rolle i forbindelse med et dansk islamudtryk i fremtiden. Problemfelt Vi er i Danmark vidne til et kulturmøde mellem den muslimske minoritet og den ikke-muslimske majoritet. Forholdet har længe været diskuteret i den offentlige debat, og der har i den senere tid været øget fokus på kulturmødet. Dette kulturmøde påvirkes af en lang række faktorer, og resulterer i en gensidig påvirkning af holdninger, værdier og traditioner. Det er i denne sammenhæng spændende at undersøge hvordan disse påvirkninger fra forskellige kulturer, påvirker de unge muslimers religiøse identitet. En central fokus i dette spørgsmål, er at fastslå hvor forskellene mellem generationerne af muslimer kommer til udtryk i forbindelse med tilgangen til religion. En interessant tendens der er synlig blandt de progressive unge Side 3 af 106

4 muslimer, er f.eks. en refleksivitet i forholdet til islam, og en interesse for at stille spørgsmålstegn ved eksisterende traditioner. Vi ønsker at undersøge hvordan denne tendens influerer disse unges religiøse identitet. Det er eksempelvis interessant at opleve de unge muslimer, der i højere grad er begyndt at deltage aktivt i den offentlige debat, og at etablere foreninger med fokus på aktiv stillingtagen til den verden vi lever i. Et eksempel på dette er foreningen Forum For Kritiske Muslimer, som netop fokuserer på at tage aktivt stilling til islam, og forholde sig kritisk til fortolkningen af Koranen. Det er i denne sammenhæng interessant at undersøge om foreningen eksemplificerer en udbredt tendens til at tage aktivt stilling til den religiøse identitet hos den yngre generation af danske muslimer. Forum For Kritiske Muslimer betegner endvidere sig selv som et udtryk for organiseret euroislam i praksis i dag i Danmark, med henvisning til den egyptisk-schweiziske professor i islamologi, Tariq Ramadans tanker om islam i en europæisk kontekst. Ramadan formulerer en betegnelse for den tendens der gør sig gældende i Europa, hvorved muslimer søger at finde en harmoni mellem religiøs praksis og en tilværelse i et ikkemuslimsk samfund. Det centrale i euroislam, er netop at det enkelte individ selv skal tage aktivt stilling til islam og fortolkninger af Koranen. Det er i denne sammenhæng interessant at undersøge hvorvidt fænomenet euroislam kommer til udtryk i en dansk kontekst. Problemformulering Hvilken religiøs forandring medfører kulturmødet hos den progressive del af de religiøst bevidste unge muslimer i Danmark? Eksemplificerer Forum For Kritiske Muslimer en udbredt tendens til at tage stilling til den religiøse identitet hos den yngre generation af danske muslimer? Side 4 af 106

5 Metode Overordnet metode I denne opgave vil vi beskæftige os med religiøs forandring hos unge muslimer i Danmark, og den måde, hvorpå disse forholder sig til at være praktiserende muslimer i en dansk kontekst. Opgaven forholder sig dermed til kulturelle forhold, og er derfor forankret i historie og kultur 1. Da vi beskæftiger os med specifikke problemstillinger hos en meget specifik målgruppe, finder vi det afgørende, at vi i opgaven formidler personlige erfaringer og holdninger fra denne målgruppe. Vi har derfor valgt at basere opgaven på kvalitative interviews, hvorfor projektet delvis er forankret i tekst og tegn 2. Denne metode tjener det formål, at vores indblik i emnet bliver baseret på førstehåndserfaringer fra relevante personer. Det gør det endvidere muligt for os, at tematisere de emner, der er relevante i denne kontekst, samt at stille uddybende spørgsmål efter behov. Vi kan dermed tilrettelægge interviewet på en sådan måde, at de emner der stilles spørgsmål om, og de svar der gives, er anvendelige i diskussionen. Den første del af opgaven vil bestå af en litteratursektion. Her vil vi, med udgangspunkt i eksisterende litteratur, beskrive opgavens emner. Vi vil så, efter en analyse af de kvalitative interviews, behandle disse emner i opgavens diskussion. Her vil vi sammenholde ovenstående litteratur med svarene fra de gennemførte interviews. Vi kan således forankre spørgsmålene i den i opgaven anvendte litteratur, således at svarene kan anvendes til at behandle hvad der beskrives af de respektive forfattere. Opgavens struktur bliver således en proces i to trin, hvor vi først vil inddrage en teoretisk del, som vi derefter vil forsøge at overføre til praksis, vha. interviewene. Vi vil i det nedenstående gennemgå de enkelte kapitlers formål og funktioner i opgaven. 1 Se Dimensionsforankring 2 Se Dimensionsforankring Side 5 af 106

6 Efter vores indledning, vil vi give en kort introduktion til opgaven. Kapitlet hedder Islam i Danmark, og her vil indgå en kort gennemgang af indvandringens historie og en introduktion til det deraf følgende kulturmøde. Kapitlet tjener det formål, at give læseren en relevant baggrundsviden og et udgangspunkt for læsning af opgaven. I kapitlet De unge danske muslimer, tager vi udgangspunkt i Karen-Lise Johansens bog Muslimske stemmer, om religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. Her introduceres opgavens centrale fokus, og vi beskriver hvordan unge muslimer i dag tager aktivt stilling til islam og fortolkningen af de islamiske værdier. Årsagen til at vi har valgt at anvende Karen-Lise Johansen, er at hun beskæftiger sig med en meget relevant målgruppe, og behandler den overvejende del af de samme problemstillinger. Johansens bog er baseret på empiriske undersøgelser, i form af interviews med unge studerende og højtuddannede muslimer, overvejende fra København og Århus. Netop denne målgruppe finder vi relevant at tage udgangspunkt i, da disse unge kan antages at være i stand til at italesætte et velartikuleret og refleksivt islamudtryk. Formålet med kapitlet er, ud over at introducere vores målgruppe, at skabe et fundament som vi vil arbejde ud fra i resten af opgaven, og tematisere en række emner til anvendelse i interviewene og diskussionen. Fænomenet euroislam er foreneligt med ovenstående strømninger hos de unge danske muslimer. I kapitlet Europæisk islam, vil vi tage udgangspunkt i Tariq Ramadans bog At være europæisk muslim. Ramadan er en af de mest markante fortalere, for at det er fuldt ud muligt at være troende og praktiserende muslim i en sekulariseret europæisk kontekst. Formålet med kapitlet er at bidrage til opgaven med et teoretisk aspekt, og vi vil her introducere en række nøglebegreber og teorier, som vi senere vil forsøge at forankre i den praksis der beskrives hos Karen-Lise Johansen. De to kapitler vil blive sammenlignet yderligere i opgavens diskussion. Kapitlerne Religiøs Side 6 af 106

7 identitet og forandring og Europæisk islam, vil således udgøre én sektion, hvor vi præsenterer eksisterende litteratur om opgavens emner. Herefter vil vi inddrage de to interviews (se næste afsnit i metoden; Interviews, for nærmere grundlag for at inddrage interviews). Vi vil forklare grundlaget for de valgte problemstillinger i interviewene, og for de spørgsmål vi har valgt at stille. Vi vil så analysere de to interviews. Til dette vil vi anvende Steinar Kvales teorier om interviewanalyse (en nærmere introduktion af Kvale følger i metodens næste afsnit; Interviews). Vi kalder kapitlet At være muslim i Danmark, og det vil fungere som overgang mellem opgavens litteratursektion og diskussion. I diskussionen vil vi sammenfatte litteratursektionen med de gennemførte interviews. Formålet er her at sammenligne det læste materiale med interviewpersonernes egne erfaringer, holdninger og observationer. Vi vil endvidere foretage en sammenligning af de to interviews. Vi vil således, med henvisning til opgavens problemfelt, forsøge at tegne et billede af, hvordan den religiøse forandring kommer til udtryk hos de yngre generationer af muslimer i dag i Danmark. Interviews Ud over at benytte eksisterende litteratur, finder vi det som nævnt hensigtsmæssigt selv at tage kontakt til udvalgte individer i vores målgruppe. Årsagen til dette, er at vi i opgavens problemformulering efterlyser unge danske muslimers egne beskrivelser af det at være praktiserende muslim i en dansk kontekst, hvorfor det er af afgørende betydning at basere opgaven på interviews med individer med førstehåndsviden om emnet. Side 7 af 106

8 Til praktisk udformning og bearbejdning af vores interviews, har vi valgt at anvende Steinar Kvales bog InterView - Introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kvale er professor i psykologi ved Aarhus Universitet, cand. psychol. og dr. philos. fra Universitetet i Oslo, og forsker i det kvalitative forskningsinterview mm. 3 Vi har valgt den kvalitative interviewmetode. Vi er opmærksomme på at vi, ved at fravælge den kvantitative interviewmetode, gør opgaven mindre repræsentativ for muslimer i Danmark. Det er dog heller ikke vores målsætning, at opgaven skal være det. Grunden til at vi har valgt den kvalitative interviewmetode, er at vi i stedet vil prioritere muligheden for at gå i dybden med emnerne, og formidle en uddybende og omfattende beskrivelse af forholdet til islam og tilværelsen i Danmark, for en mindre gruppe af unge praktiserende muslimer som lægger vægt på at tage aktivt stilling til religion. Den kvalitative metode giver os endvidere mulighed for at få uddybet og afklaret meningen med svarene. Vi har valgt at anvende den interviewform, som Steinar Kvale betegner som det halvstrukturerede interview. Denne interviewform har en række temaer der skal dækkes, samt forslag til spørgsmål. Dog er der åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, så der er mulighed for at forfølge interviewpersonernes svar 4. Vi vil således i forvejen udarbejde en række overordnede emner og problemstillinger, som vi ønsker at behandle i interviewene, og lader samtidig muligheden stå åben, for at lade interviewet tage form efter svarene undervejs i interviewet. Steinar Kvale beskriver to metoder til transskribering af interviews: én metode hvorved indholdet i interviewet transskriberes ordret, og skrives som talesprog, med Steinar Kvale, S Side 8 af 106

9 tøven, ufærdige sætninger, tænkepauser etc., og en anden metode, hvorved indholdet i højere grad skrives med skriftsprog, med mere sammenhængende og læservenlig tekst 5. Vi har valgt sidstnævnte metode, men har så vidt muligt ladet indholdet i interviewet fremstå i sin oprindelige form. Grunden til, at vi har valgt at anvende denne form, er at vi i denne sammenhæng vil fokusere på at gengive interviewpersonernes synspunkter og erfaringer så loyalt som muligt. En større betoning af udtalelsernes ordrette form, havde derimod været mere relevant, hvis interviewet f.eks. havde været af en mere terapeutisk karakter. Af samme årsag har vi valgt at anvende en diktafon, frem for videokamera, da mimik og gestikuleren ikke har betydning for opgaven. Vi har i vores analyse af interviews, igen valgt at anvende Steinar Kvale. I den forbindelse, er den meningskondenserende analyse, den vi finder mest relevant i vores opgave. Denne metode medfører at interviewpersonernes meninger, drages sammen til kortere, mere koncise formuleringer. Selve analysen omfatter fem trin: Først læses hele interviewet igennem, så der opnås en klar forståelse af helheden. Dernæst udpeger man de naturlige betydningsenheder, som de ytres af interviewpersonen. Næste trin er at udtrykke det centrale tema der dominerer en betydningsenhed, så enkelt som muligt. Det fjerde trin består i, at man ud fra undersøgelsens specifikke formål, stiller spørgsmål til betydningsenhederne. På sidste trin bliver de centrale temaer i interviewet, knyttet sammen i et deskriptivt udsagn 6. Dog har vi undladt de sidste to trin af Steinar Kvales analysemetode, da den kondenserende analysemetode normalt har til formål at besvare opgavens problemformulering, kun ud fra interviewmateriale. Da vores opgave derimod, er baseret på to interviews og en sektion af læst litteratur, skal begge elementer af opgaven sammenfattes i opgavens diskussion, inden vi kan besvare vores 5 Steinar Kvale, S Steinar Kvale, S Side 9 af 106

10 problemformulering i opgavens konklusion. Således er gennemgangen i analysen udelukkende af deskriptiv karakter, og vi vil vente med at drage konklusioner til opgavens diskussion. Vi har lagt stor vægt på at finde interviewpersoner med indgående kendskab til islam, og som har en viden om de emner vi har valgt at inddrage i opgavens problemfelt. Det er derfor nødvendigt at tage kontakt til personer, der har formuleret en interesse i at forholde sig kritisk i deres tilgang til fortolkning af Koranen, og at tage aktivt stilling til det at være muslim i en dansk kontekst, hvorfor vi har valgt at interviewe repræsentanter for Forum For Kritiske Muslimer. Ved at interviewe personer med en central placering i foreningen, er vi også sikret at de har en forbindelse til en kontaktflade af ligesindede muslimer, og har indblik i den offentlige debat om islam. Formålet med at interviewe disse medlemmer, er at formidle både deres personlige erfaringer og holdninger, samt deres vurdering af situationen i Danmark generelt. Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. Vi har i opgavens problemformulering indkredset målgruppen til kun at omfatte den mere progressive del af de unge muslimer, som tager aktivt stilling til deres religion, og som forholder sig refleksivt i deres forhold til islam. Vi er dermed klar over, at vi kun behandler en del af en helhed. Vi fravælger således en del af de unge danske muslimer. Denne del omfatter de unge muslimer der opgiver eller nedprioriterer religionen, og den del, der forbliver religiøse, men som f.eks. vælger en mere traditionalistisk tilgang til islam. Vi vil i opgaven ikke inddrage en beskrivelse af islamiske trosartikler. Formålet med opgaven er ikke at give detaljeret fremstilling af islam som religion. En sådan Side 10 af 106

11 beskrivelse ville ikke være relevant i denne sammenhæng, eftersom opgaven ikke fokuserer på religiøs praksis, men udelukkende beskriver de unges tilgang til islam. Af samme årsag vil vi heller ikke inddrage islams historie. Vi har i stedet valgt at give en historisk introduktion til indvandringen i Danmark. Når vi har fundet dette relevant, er det fordi det spiller en rolle i forbindelse med religiøs identitet og forandring, samt for forståelsen af generationsforskelle. Vi vil ikke fokusere på mediernes rolle i islamdebatten. Vi er bevidste om, at medierne spiller en rolle i denne forbindelse, men har valgt at lægge fokus på religiøsitet på individ niveau. Islam i Danmark Indvandringen til Danmark I dette afsnit vil vi give en kort introduktion til indvandringen i Danmark. Vi tager udgangspunkt i bogen "Islam i Danmark", skrevet af Jørgen Bæk Simonsen, som er direktør for Det Danske Institut i Damaskus. Vi vil også inddrage enkelte synspunkter fra bogen "Muslimerne kommer!" skrevet af Fahmy Almajid, lærer, journalist og foredragsholder. Afsnittet omhandler indvandringen i 1960 erne og 1970 erne, som dannede grundlag for islams tilstedeværelse i dagens Danmark. I denne forbindelse vil vi beskrive muslimers tilpasning i Danmark, og i denne beskrive de forandringer, der var nødvendige at forstå i en dansk kontekst. Indvandring er ikke noget nyt fænomen. I starten af 1960 erne og 1970 erne kom et stigende antal immigranter med muslimsk baggrund til Europa og Danmark 7. Det er 7 Jørgen Bæk Simonsen, S. 5. Side 11 af 106

12 denne generation af indvandrere, der har været med til at opbygge det velfærdssamfund vi nyder godt af i dag 8. I 2004 boede der ca personer med muslimsk baggrund i Danmark, hvilket udgør ca. fire procent af den samlede befolkning. Omkring halvdelen af disse, bor i København, Århus og Odense 9. Jørgen Bæk Simonsen kalder Islam i Danmark et kulturelt biprodukt af den økonomisk betingede arbejdsindvandring 10. Muslimer i hverdagsbilledet Størstedelen af indvandrerne der kom til Danmark fra 1960 erne og frem, var af muslimsk afstamning, og kom fra Jugoslavien, Tyrkiet, Nordafrika samt Pakistan. De var hovedsageligt ugifte unge mænd, som havde rejst til Danmark, mens familien var blevet i hjemlandet. En stor del af immigranterne havde en forestilling om hurtigt at tjene penge sammen og snarligt flytte tilbage til hjemlandet for at investere den opsparede kapital der 11. Samtidig ville de fortsætte med at praktisere deres kultur og religiøse overbevisninger som de hidtil havde gjort. Det viste sig hurtigt at være en større udfordring end først antaget, at spare op og rejse hjem igen, på grund af Danmarks høje leveomkostninger. Mange fik efterhånden familiesammenført ægtefæller og børn, eller tog tilbage for at finde en kone i hjemlandet, hvorefter de vendte sammen til Danmark. De muslimske immigranter stod fra starten over for en række valg i forbindelse med deres egne overbevisninger. F.eks. hvordan man forholder sig som muslim i et areligiøst samfund, og til de mange adfærdsnormer, der i hjemlandet havde været en integreret del af tilværelsen, men som her manglede sin vanlige selvfølgelighed 12. Det var vigtigt at lære børnene om deres eget hjemlands skikke, religion, og traditioner. Derfor inviteredes imamer fra det respektive hjemland 8 Fahmy Almajid, S Niels Sandahl, S Jørgen Bæk Simonsen, S Karen-Lise Johansen, S Jørgen Bæk Simonsen, S. 5. Side 12 af 106

13 til Danmark, for at støtte og håndhæve den nationale islamforståelse, forældrene havde med sig 13. Denne tendens er ikke typisk dansk, men eksisterer i det meste af Europa. Forandring og dynamik Vi er ofte stødt på påstanden, at nogle muslimske indvandrere fra den første generation har svært ved at blive integreret i det danske. Årsagerne kan belyses ved at kigge på de kulturelle forudsætninger den enkelte har med sig i bagagen. Til dette vil vi anvende Naser Khaders og Karen-Lise Johansens materiale. Den del af den danske befolkning som kommer fra muslimske lande er ikke en homogen gruppe, dog er det typisk muslimer vi taler om i forbindelse med integration. I Danmark er der en progressiv gruppe flygtninge og indvandrere, hvis livsmønster minder meget om det danske. De integreres hurtigt og fungerer godt blandt den resterende del af befolkningen. En anden gruppe er den mere traditionelle, hvor tendensen er den modsatte. Khader beskriver hvordan der hos denne gruppe sker en bevidst eller ubevidst reproduktion af gamle mønstre, og de følger mange af de skikke og traditioner de har levet efter hidtil 14. Ønsket om at bevare kulturen er reel nok, men ikke givende for integrationensprocessen. For nogle indvandrere og efterkommere fylder diasporadrømmen tanken om at drage tilbage til oprindelseslandet utrolig meget, og den kan ende med at fungere som en motivation for ikke at deltage aktivt i integrationen. Disse mennesker kan have svært ved at tackle deres permanente situation, og de forandringer det nye samfund kræver af dem 15. Bevægelsen fra et samfund til et andet, resulterer i en aftraditionalisering, hvilket Johansen beskriver ud fra Anthony Giddens teori om aftraditionaliseringsprocesser. 13 Karen-Lise Johansen, S Naser Khader, S Karen-Lise Johansen, S. 46. Side 13 af 106

14 De foregår ved, at de nyankomne muslimer oplever egne traditioner og skikke udsat for kritik og spørgsmål. Dette er et resultat af kontakten med mennesker der tænker anderledes end en selv. Gennem denne kontakt bliver det enkelte menneske konfronteret med sine overbevisninger, hvilket gør at den enkelte hele tiden må retfærdiggøre og revurderer sine overbevisninger over for sig selv og andre 16. Hvis denne proces ikke bliver fyldestgørende, står de nye danskere tilbage med ubesvarede spørgsmål og en uforståelighed overfor danskheden, hvilket kan resultere i en selvvalgt isolation, som kan være årsag til at holde fast i den oprindelige kultur. Kulturmødet Karen-Lise Johansen definerer kultur som fælles ideer, vaner, værdier og tænkemåder, der kontinuerligt underlægges en vedligeholdelse, men i høj grad også fornyelse. Definitionen bryder med opfattelsen af kultur som en statisk størrelse, overleveret fra generation til generation, og bundet til et bestemt geografisk område. Johansen påpeger, at man for at tage højde for globalisering, international migration og kommunikation, må betragte kultur som et fænomen der knytter sig til den menneskelige aktivitet, frem for nationalitet. Dermed nuanceres de problemstillinger der vedrører forholdet mellem den muslimske minoritet og den ikke-muslimske majoritet i Danmark, eftersom man ikke længere kan betragte forholdet som et møde mellem moderne dansk kultur og muslimsk traditionel kultur. Det er en snæversynet betragtning at forholde sig til muslimske indvandrere eller disses børn som en homogen gruppe med én kollektiv kulturel identitet. Dette skyldes både det forhold, at der som udgangspunkt er en forskelligartethed hos de oprindelige indvandrere, i kraft af faktorer som nationalitet, politiske og religiøse holdninger, men også, og måske i endnu højere grad, det forhold, at værdier og overbevisninger, som beskrevet ovenfor, er dynamiske, både generationerne imellem og hos det enkelte individ. 16 Karen-Lise Johansen, S. 56. Side 14 af 106

15 Kulturmøde skal således ikke forstås som et nationalt, religiøst eller politisk anliggende, men som en fusion mellem individuelle tænkemåder, præget af en lang række forskelligartede og dynamiske aspekter. Denne fusion er endvidere præget af en gensidig påvirkning: Johansen bruger begrebet flerkulturel kompetence, til at betegne resultatet af fusionen, manifesteret ved tænkemåderne hos børnene af indvandrere, som er præget af en bred vifte af kulturtraditioner. Disse flerkulturelt kompetente generationer er, i sagens natur, udstyret med andre værktøjer og påvirket af andre forhold, end deres forældre og bedsteforældre. For mange af de unge betyder det eksempelvis, at de må tage deres forældres og bedsteforældres anskuelse af islam op til revision 17. Vi vil i det efterfølgende kapitel, med udgangspunkt i dette forhold, beskrive hvordan unge muslimer i dag tager aktivt stilling til islam og fortolkningerne af de islamiske værdier, for selv at være i stand til at definere hvad der er essentielt ved religionen, og hvordan den influerer deres liv. De unge danske muslimer Den flerkulturelle påvirkning kan komme til udtryk på flere forskellige måder hos de unge danske muslimer. Nogle vælger helt at opgive religionen eller at nedprioritere den, mens enkelte andre vælger at engagere sig i troen, men at distancere sig fra det danske samfund. Et eksempel på sidstnævnte, er de der vælger at engagere sig i foreninger som Hizb-Ut Tahrir. En stor del vælger dog at kombinere det at være troende muslim med en livsførelse som en aktiv og interagerende del af det danske samfund. Det er denne gruppe vi vil fokusere på i denne opgave. Vi vil i dette kapitel beskrive disse unges tilgang til islam, og hvordan de i praksis forholder sig til det at være troende muslim i en dansk kontekst 18. Vi vil i dette kapitel, med udgangspunkt i 17 Karen-Lise Johansen, S Karen-Lise Johansen, S. 63. Side 15 af 106

16 Karen-Lise Johansens bog Muslimske stemmer, beskrive hvordan religiøst bevidste unge muslimer forholder sig til islam i en dansk kontekst. Johansens bog bygger, som nævnt i opgavens metodeafsnit, på empiriske undersøgelser af unge danske muslimer, og handler overordnet om religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. Individualiseringen af islam En væsentlig forskel på mange indvandrere fra muslimske lande, og disses børn, er at de nye generationer af muslimer opdrages i en ikke-muslimsk kontekst, hvor islam ikke automatisk opretholdes af samfundets institutioner. Alene dette faktum, gør at de unge muslimer må forholde sig anderledes til islam end deres forældres generation, og i højere grad må tage aktivt stilling til deres religiøse identitet. Johansen kalder dette forhold for en individualisering af muslimernes forhold til islam 19. I forbindelse med individualiseringen af islam, forklarer Johansen, at der ifølge islamforskere i dag er ved at ske en sekularisering af islam blandt unge europæiske muslimer. Johansen er dog i tvivl om, hvorvidt man i Danmark kan anvende betegnelsen sekulære muslimer. Tendensen skal forstås som en følge af ovennævnte individualisering af islam, samtidig med at de unge muslimer praktiserer religionen i en sekulærstat, hvilket skulle få de unge til at fokusere på andre dimensioner i islam. Johansens forbehold knytter sig til anvendeligheden af begrebet på individniveau, hvorimod islam i sagens natur indtager en sekulær position på det samfundsmæssige niveau. Årsagen til forbeholdet over for begrebet i forbindelse med individet, begrunder hun med de unges egne anskuelser af religionen. De unge, som hun betegner som islamiske modernister, betragter islam som et altomfattende system, der således også forholder sig til stat og politik. Johansen eksemplificerer denne 19 Karen-Lise Johansen, S. 66. Side 16 af 106

17 anskuelse ved at referere til interviews med unge muslimer, som henviser til at der i muslimske lande historisk set, har hersket en større harmoni mellem stat og religion, end det eksempelvis har været tilfældet i kristne lande. Da alle livets aspekter indgår i et sammenhængende system i islam, betragter de islamiske modernister idéen om sekulariseret islam som værende i strid med islamisk tænkning. Johansen understreger dog at der hos disse unge ikke er noget ønske om at overføre idéen om en islamisk stat til et land som Danmark. Religionen er valgfri, og skal ikke pålægges befolkningen fra styrets side, hvorfor idéen om en moderne islamisk stat udelukkende er knyttet til lande med en i forvejen muslimsk befolkning 20. Johansen henviser her til den nytænkning der også gør sig gældende inden for euroislam, hvorved man bevæger sig væk fra tanken om at det, for en muslim ikke er ønskværdigt at leve i et ikke-muslimsk område. Denne betragtning anses i stigende grad for forældet, og det betragtes nu som legitimt at praktisere islam som mindretalsreligion i et ikkemuslimsk samfund 21. Islam og samfundet De unge muslimer accepterer det forhold, at islam i en dansk kontekst udelukkende kan fungere som religion, frem for samfundsmodel. Som beskrevet ovenfor, medfører dette dog ikke nødvendigvis en sekulariseret bevidsthed hos individet. De unge giver udtryk for, at det ganske vist til tider kan være svært at fastholde det guddommelige på grund af den areligiøsitet, som de føler, de konfronteres med i det danske samfund, som Johansen udtrykker det, men den religiøse reference i dagligdagen bliver ikke mindre, og de fastholder et religiøst udgangspunkt i alle deres handlinger, med et moralsk og etisk afsæt i de religiøse kilder. Hun refererer igen til interviews med unge muslimer, som understreger at et liv som troende muslim ikke afskærer dem fra det verdslige liv, men tværtimod udgør en motivation til aktiv 20 Karen-Lise Johansen, S Karen-Lise Johansen, S. 71. Side 17 af 106

18 deltagelse i samfundet, da der i islam opfordres til at engagere sig i det samfund man lever i, og da det stemmer overens med profetens sædvane 22. Deltagelse i politik kan ligeledes rationaliseres ud fra religiøse argumenter. Det er således en udbredt opfattelse blandt de danske muslimer, at islam ikke er en hindring i at engagere sig i et verdsligt parlamentarisk system. Kun blandt et mindretal af muslimerne, hersker en opfattelse af, at det er i strid med Koranens budskab at deltage i et politisk system, der ikke anvender islamisk lov og retspraksis. Dette er tilfældet for de politiske islamister, som henviser til, at kun Allah må lovgive, og at mennesker ikke kan skabe love. Johansen citerer i denne forbindelse den danske imam Abdul Wahid Pedersen, som afviser at deltagelse i det danske demokrati er i strid med Koranens budskaber, med henvisning til at dette er et udtryk for ekstremisme, hvorimod Koranen siger at muslimer skal være midtsøgende folk 23. Som nævnt i det ovenstående afsnit, skelner Johansen i sin beskrivelse af de religiøse unge muslimer imellem islamiske modernister og sekulære muslimer. Hun påpeger dog, at de to betegnelser af tilgangen til islam, trods nogle teoretiske uoverensstemmelser, er meget ens i anskuelsen af islams forhold til politik. De islamiske modernister opfatter religion og politik som uadskillelige. Som nævnt ovenfor, begrundes dette med, at religiøse værdier bør fungere som moralske og etiske retningslinier i alle livets aspekter. Dog nedtones den politiske dimension i islam også her, til fordel for trosaspektet. Dette er en følge af tilværelsen i et sekulariseret, ikke-muslimsk samfund, og en respekt for og accept af landets love og sædvaner. Når Johansen foretrækker betegnelsen islamiske modernister, er det fordi der med denne betegnelse tages højde for, at en islamisk samfundsstruktur betragtes 22 Karen-Lise Johansen, S Karen-Lise Johansen, S Side 18 af 106

19 som idealet for muslimske lande, og at unge muslimer, også i et sekulært samfund, forankrer sociale og politiske holdninger og værdier i religiøse overvejelser 24. Generationsforskelle Skellet mellem islamiske værdier og kulturtraditioner For at belyse islam i en dansk kontekst, er det essentielt at skelne mellem islamiske værdier og forældrenes nationale kulturtraditioner. De unge oplever at de islamiske principper er forenelige med en tilværelse i Vesten, hvorimod det er uhensigtsmæssigt at følge forældrenes kulturtraditioner. De unge muslimer distancerer sig derfor fra disse kulturtraditioner, som de anser for at være besværlige, begrænsende og irrelevante i en dansk kontekst. De betegner det som hæmmende for integrationen at følge kulturelle traditioner fra et andet land, et andet klima, andre kønsroller og en anden samfundsmæssig opbygning, og oplever desuden at forældrenes traditioner kan være uforenelige med det danske samfunds normer. De insisterer endvidere på at de nationalt bestemte kulturtraditioner intet har med islam at gøre. Modsat forældrenes kulturtraditioner, oplever de at islam er et styrkende redskab i integrationen. De unge muslimer kopierer således ikke ukritisk deres forældres anskuelse af islam, men reflekterer over deres personlige forhold til religionen. Johansen betegner dette som en religiøs bevidstgørelsesproces, som medfører et opgør med forældrenes nationalt orienterede islamopfattelse, til fordel for et mere litterært islamudtryk 25. Dette opgør medfører i nogle familier en generationskonflikt: Forældrene har svært ved at acceptere at der stilles spørgsmålstegn ved en nedarvet religionsopfattelse, som de altid har betragtet som korrekt praksis, mens de unge ikke føler at deres forældres religionsopfattelse er 24 Karen-Lise Johansen, S Karen-Lise Johansen, S Side 19 af 106

20 relevant i en dansk kontekst, eller at den kan forsvares med religiøst forankrede argumenter 26. Skellet mellem islam og etnicitet For at belyse islam i en dansk kontekst, er det ligeledes essentielt at skelne mellem islam og etnicitet. Mens hjemlandsidentiteten stadig er en central komponent i forældrenes religiøse identitet, forsøger de unge danske muslimer i dag at forankre islamudtrykket i en europæisk kontekst. Johansen forklarer at der blandt de unge muslimer sker et opgør med etniciteten, og at de i stedet fokuserer på et tværnationalt sammenhold muslimer imellem. Dette indebærer samtidig et forsøg på at løsrive sig fra stigmatiseringen af dem som etniske minoriteter. De ser ingen hindring i at forene islam med en dansk nationalitet og identitet. Johansen betegner dette som et forsøg på at skabe en syntese mellem dansk identitet og islamiske værdier 27. Hun konstaterer dog på baggrund af sine studier, at de unge i nogle sammenhænge er præget af de lokale traditioner der bliver opretholdt i hjemmet. Disse nationalt bestemte skikke kan videreføres i de tilfælde, hvor de ikke er i strid med de unges islamopfattelse. De unges religiøse forståelse og praksis er derimod ikke på samme måde præget af nationale træk. Religionen prioriteres her frem for etniciteten, og de unge er tilhængere af idéen om en universel islam, der transcenderer etnicitet og statsborgerskab. Johansen konstaterer derfor, at den pluralitet der ses i de unges islamudtryk, ikke skyldes de unges forskellige etniske baggrunde, men at det snarere er et resultat af den individualiseringsproces der beskrives i starten af dette kapitel, samt påvirkninger fra diverse religiøse grupperinger og muslimske ungdomsforeninger Karen-Lise Johansen, S Karen-Lise Johansen, S Karen-Lise Johansen, S Side 20 af 106

21 Kritisk stillingtagen Flere af de unge efterlyser imamer i Danmark med bedre danskkundskaber og med et ordentligt indblik i det danske samfund, som kan formidle islam på en måde der har relevans i en dansk kontekst. Bl.a. på grund af denne mangel i Danmark, er de unge muslimer i stigende grad begyndt, selv at udforske de skriftlige religiøse kilder, og selv at erhverve sig viden, med Koranen som den primære autoritet. Således undgår de, som Johansen udtrykker det, at forholdet mellem den enkelte troende og Gud medieres af en tredje instans. De unge begynder selv at forholde sig kritisk til de religiøse eksperters udsagn, og Johansen henviser til religionssociolog Peter Berger, som beskriver hvordan de troende i det moderne samfund får rollen som producenter, frem for blot konsumenter af religionen 29. Det skal i denne forbindelse understreges, at de unge ikke forsøger at skabe en ny form for islam, men at opnå en islamisk autenticitet. De forsøger med en intellektuel og litterær tilgang til islam, at finde ind til kernen og essensen af religionen, for at finde islam i sin sande udformning, uden ikke-religiøse påvirkninger. Det er selvsagt en kompliceret sag, at definere, hvad der kan betegnes som den sande islam, men ved at tilegne sig et omfattende og indgående kendskab til bl.a. Koranen og hadîth-litteraturen, opnår de unge muslimer et mere kvalificeret grundlag til at deltage i denne diskussion. Europæisk islam I følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i Tariq Ramadans bog, At være europæisk muslim, beskrive en række strømninger der gør sig gældende i Danmark. I forbindelse med de muslimske minoriteter i Europa, vil vi beskrive nogle af Ramadans centrale principper, som vi vil anvende senere i diskussionen. 29 Karen-Lise Johansen, S. 93. Side 21 af 106

22 Islam i en europæisk kontekst Flere muslimer har efterhånden bosat sig i Europa. Dette betyder at muslimer, må tage stilling til deres religion, på en helt ny måde. De er forpligtet til at acceptere de fundamenter, der er i de europæiske samfund, som bl.a. indebærer pluralisme og et sekulariseret samfundssystem 30. Mange påstår at der er opstået en ny form for islam, en såkaldt euroislam. Det er blevet debatteret meget i Danmark de senere år. Nogle ikke-muslimer, bl.a. politikere og akademikere, mener at hvis muslimer ville indfører en særlig udgave af islam i Danmark, ville integrationsproblemerne være løst og sameksistensen mellem muslimer og ikke-muslimer forbedres væsentligt. Denne påstand har skabt en reaktion hos mange, der understreger at man ikke kan tale om en særlig islam. De pointerer at det ikke er en ny form for islam, men blot islam i en europæisk kontekst 31. En af de mest indflydelsesrige fortalere for europæisk islam, er den egyptiskschweiziske professor Tariq Ramadan. Ramadan er professor i islamologi, og underviser i islamiske videnskaber og filosofi på universiteterne i Geneve og Fribourg. Han har skrevet bogen, At være europæisk muslim fra 1999, som regnes for at være et hovedværk inden for litteraturen om islam i Europa. Ramadan ser det som sin opgave, at påvise, at det er muligt for muslimer i dag, at forene de islamiske grundprincipper og adfærdsskrifter, inden for de institutionelle og juridiske rammer der betegner et europæisk land. Endvidere understreger Ramadan at de muslimske minoriteter i Europa, har midlerne til en demokratisering af de muslimske lande, samt til en mere sand forståelse af Koranen. Dette er nødvendigt, da mange troende i mellemøsten stadig hænger fast i de forskrifter og leveregler der eksisterede for mere end tusinde år siden. Ramadan mener at de forveksler hjemlandets kultur med 30 Naser Khader, S Tariq Ramadan, S. 12 Side 22 af 106

23 den universelle religion islam, og derfor isolerer sig fra den moderne verden, de er omgivet af 32. I forbindelse med minoritetssituationen, som der de sidste årtier, er blevet et varigt vilkår for muslimer i Europa, blev der op igennem 1990 erne diskuteret en række teologiske og juridiske spørgsmål. Lærde fra den islamiske verden og imamer og intellektuelle bosiddende i Europa, debatterede de grundlæggende problemer, vedrørende situationen, og man formulerede fem grundprincipper, som der i dag er bred enighed om, både blandt muslimske eksperter og blandt de muslimske grupperinger i Europa 33. Grundprincipper I forbindelse med gammel islamisk ret, skelnes der mellem dar al-islam(islams område) og dar al-harb(krigens hus). Dar al-islam er betegnelsen for de områder, hvor det islamiske retssystem danner fundament for samfundets orden. Dar al-harb er de områder, som ikke går ind under dar al-islam. Begrebet dar al-harb er forældet og skal opgives. Der er i denne forbindelse, foreslået andre begreber som skal gøre det muligt at opfatte den muslimske tilstedeværelse i Europa i et mere positivt lys. En muslim der er statsborger eller tilknyttet et land i Europa, skal underlægge sig landets grundlov og lovgivning, samt accepterer landets sociale og moralske grundprincipper. De europæiske lovgivninger skal give muslimer plads, rammer og muligheder, så de frit kan udøve deres religion, bl.a. i form begravelsespladser, moskeer mv. 32 Nils Sandahl, S Tariq Ramadan, S Side 23 af 106

24 Alle muslimer i et europæisk land skal betragte sig som medborgere i fuldt omfang, og derfor engagere sig i politiske, økonomiske og sociale aktiviteter, samtidig med de efterfølger de værdier som er deres egne. Muslimer kan som alle andre borgere i et europæisk land træffe de valg, der er i overensstemmelse med deres personlige trosforhold 34. Ramadan præsenterer sig selv som europæisk muslim, og hans hovedtanke er, at muslimer som bor i et europæisk land, er tvunget til at forlige sig med den sekulariserede samfundsorden i deres religionsudøvelse. Ramadans mål, er at vise at islams universelle og varige principper også er meningsgivende for islamiske minoriteter i de europæiske samfundsrammer, og at det er muligt at efterleve islams adfærdsskrifter i et europæisk land. Ramadan lægger samtidig vægt på at den islamiske identitet bekræftes. Denne identitet som troende muslim har en universel betydning, fordi den har et tilhørighedsforhold til resten af den islamiske verden 35. Integrationsstrategi Integrationsstrategien for Ramadan er ikke et enten-eller, men et både-og. De muslimer som isolerer sig, betegner Ramadan som illusorisk og forrykt, og påpeger endvidere at de unge generationer alligevel vil påvirkes af skole og kammerater. Et af Ramadans hovedpunkter er, at det lige så meget er op til den enkelte muslim at tage stilling og træffe de valg, som tager højde for den samtid og det samfund vi lever i. Han mener det er på tide at muslimer gør op med deres ydmyghed over for de muslimske landes autoriter og at de ikke blot afventer retningslinier og signaler fra dem. De skal derimod selv træde frem som selvstændige individer. Muslimer i Europa har mulighed for at fordybe sig i islams kilder og skelne mellem de 34 Tariq Ramadan, S Naser Khader, S Side 24 af 106

25 traditioner der er forbundet med at leve i konvergens med islam og så det der er selve målet og islams kerne. Derfra kan de så tage stilling til den mest hensigtsmæssige måde at praktisere islam i det samfund de indgår i 36. Ramadan pointerer at muslimer i Europa selv må gennemføre en række reformer for at etablere en sameksistens, der ikke er baseret på at leve isoleret, men at leve sammen. Han understeger at dette kræver en indsats, hvor det enkelte individ, bør bidrage med så meget som muligt. Dette er en nødvendighed, ikke blot af hensyn til fremtiden for muslimer i Europa, men med lige så stor henblik på at etablere forudsætninger for at skabe en reel dialog med den muslimske verden som helhed. Et af Ramadans centrale aspekter i forbindelse med det engagement muslimer må bidrage med, er den interne dialog inde for det muslimske samfund: Holdninger til virkelige eller formodede nationale tilhørsforhold, til institutionelle eller påklædningsmæssige forhold, til ægte eller forfalsket islamisk tro, bør ikke forhindre dem der taler, for at muslimer kan leve i en harmonisk europæisk kontekst, i at skabe en dialog og udveksle synspunkter. Ramadan understeger, at det afgørende ikke er at alle er enige, men at der bliver skabt en gensidig respekt, og at man finder frem til en fælles retning og et fælles engagement under specifikke omstændigheder og på specifikke områder. Endvidere påpeger han at skellet mellem praktiserende muslimer og ikke-praktiserende muslimer eller mellem ægte islamiske og ikke-islamiske foreninger er dybt meningsløst. Man har, som muslim, ret til at udtrykke sin mening og blive taget seriøst, uanset om man tilhører minoriteten eller majoriteten. Ramadan pointerer vigtigheden i at få genopbygget den interne dialog, både mellem enkeltpersoner og foreninger, og at det, selv om det ikke altid er muligt at blive enige, er en pligt at gå i dialog med hinanden Naser Khader, S Tariq Ramadan, S Side 25 af 106

26 Selvom der er religionsfrihed, påpeger Ramadan at det svært for en troende muslim, at efterleve de religiøse pligter. Mange bedyrer at de tror på Gud, men der er ofte tale om en passiv tro, der ikke har den store indflydelse på folks travle liv, med arbejde, underholdning, osv. Den teknologiske udvikling levner endvidere ikke meget plads til bøn og religiøs praksis. Derfor er muslimer selv nødt til at minde hinanden om deres religion, og det mener Ramadan at de europæiske muslimer burde engagere sig mere i. Han understreger at muligheden for at praktisere islam er rimelig, i forhold til engagement 38. Den muslimske tilstedeværelse i de europæiske lande er ofte meget forskellig fra land til land, men Ramadan mener at der for muslimer i Europa, allerede er fastlagt nogle grundlæggende rettigheder, som nyder beskyttelse og respekt: En central rettighed for muslimer i Europa, er at der som nævnt er mulighed for at overholde de vigtigste dele af den muslimske praksis. Ramadan nævner retten til viden, som endnu en grundlæggende rettighed for muslimer i Europa. Der er et lovkrav i Europa, som siger at alle har pligt til undervisning, hvilket gør at muslimer kan efterleve Hadith: At søge viden er en pligt for alle muslimer, mandlige som kvindelige 39. Ramadan pointerer i denne forbindelse, at mange i de muslimske lande ikke har sådan en ret. Muslimer har, såvel som alle andre alle mennesker, ret til at etablere organisationer. Ramadan siger at der ikke er noget der forhindrer muslimer i at organisere sig og grundlægge organisationer både på lokalt og nationalt plan Tariq Ramadan, S Tariq Ramadan, S Tariq Ramadan, S Side 26 af 106

27 Interviews: At være muslim i Danmark Interviewpersoner Vi har som nævnt valgt at gennemføre to interviews, med medlemmer fra Forum For Kritiske Muslimer. Vi vil nedenfor give en kort introduktion af foreningen og af de to valgte interviewpersoner. Vi vil derefter gennemgå de problemstillinger vi har valgt i interviewene, og en begrundelse for disse. Derefter vil vi, baseret på Steinar Kvales analysemetoder, foretage en meningskondensering af de to interviews. Forum For Kritiske Muslimer Foreningen Forum For Kritiske Muslimer (FFKM), blev stiftet i august Initiativtagerne bag foreningen er religionssociolog Sherin Khankan og lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Plaschke 41. Foreningen har som erklæret målsætning at arbejde for at fremme fornuft, fornyelse, kritik og mangfoldighed 42. Jf. foreningens hjemmeside, er foreningen henvendt til muslimer, der er progressive, og åbne over for at forskellige principper kan sameksistere. FFKM lægger stor vægt på at være kritisk, ikke over for selve Koranen, som de anser for Guds åbenbarede ord, men over for diverse fortolkninger af Koranen, og understreger at det enkelte individ selvstændigt bør tage stilling til Koranens ord 43. FFKM s holdninger formuleres på foreningens hjemmeside, hvor de skriver følgende: - Religion bør ikke diktere politikken. - Politik bør ikke diktere religionen Side 27 af 106

28 - Vores fælles bånd er troens bånd, og de menneskelige bånd der viser sig i handling. - Det er ikke nok, at vi tolererer eller tåler hinanden. - Vi skal acceptere og anerkende hinanden på trods af vores indbyrdes forskellige holdninger. - Praksis er vores kriterium: Et menneske skal vurderes ud fra sine handlinger 44. Foreningen er endvidere tilhængere af begrebet euroislam, som vi vil beskrive senere i opgaven. Inde på foreningens hjemmeside figurerer en beskrivelse af Tariq Ramadans teorier, samt en beskrivelse af FFKM s syn på sig selv, som et udtryk for organiseret euroislam i praksis i Danmark. Foreningen understreger i forbindelse med denne beskrivelse, at det er muligt at være troende muslim og demokrat på samme tid. De er endvidere fortalere for kvinders rettigheder, og påpeger at mænd og kvinder, ifølge Koranen, er lige. Tolerance over for folk med anden religiøs eller politisk overbevisning er ligeledes et vigtigt aspekt i foreningens værdier, og de understreger at muslimer i Europa ikke kun skal tolerere, men også acceptere pluralisme og sekularisme. I forbindelse med integration, mener foreningen at det er af afgørende betydning, at både majoriteten og minoriteten af befolkningen skaffer sig viden om hinandens religion og kultur, og at viden og åbenhed er essentielt for at opløse fordomme 45. Neeni Elahi Panah Ved kontakten til FFKM, efterlyste vi et medlem af foreningen, som var herboende muslim, og som, ud over foreningens holdninger, havde indblik i emner som religiøs identitet og euroislam. Vi blev henvist til Neeni Elahi Panah. I kraft af sin tilknytning til FFKM, vidste vi som nævnt ovenfor, at Panah har en erklæret interesse i at Side 28 af 106

29 forholde sig kritisk til fortolkning, og tager aktivt stilling til det at være muslim i en dansk kontekst. Panah er tidligere næstformand i FFKM, og er stadig medlem af foreningen. Panah er født og opvokset i Danmark, og er af pakistansk afstamning. Hun er M.A. i sociologi 46, 29 år gammel, og arbejder i dag som undervisningskoordinator i Amnesty International i København. Panah betegner sig selv som praktiserende muslim. Sherin Khankan Vi har, af ovenstående årsager, ligeledes valgt at gennemføre et interview med FFKM s formand og medstifter, Sherin Khankan. Hun har været aktiv i debatten omkring islam i Danmark, og er særdeles kompetent inden for emner som islam og demokrati, integration, Koranen og fortolkning heraf, forholdet mellem religion og hverdagspraksis, islamisk kultur og tradition, Tariq Ramadan og euroislam. Khankan er født i 1974, og er halvt syrer og halvt finne. Hun er cand.mag. i religionssociologi og filosofi, med speciale i islam og udviklingen i det moderne Mellemøsten. Hun er skribent, samfundsdebattør og foredragsholder om islam i Danmark og euroislam. Hun er endvidere medlem af Det Radikale Venstre og aktiv inden for integrationspolitik. Khankan betegner sig selv som troende muslim 47. Problemstillinger Vi har udformet spørgsmålene ud fra emnerne i opgavens litteratursektion. Vi vil i dette kapitel gennemgå de problemstillinger der behandles i interviewene. Efterfølgende vil vi foretage en analyse af de to interviews. Vi vil i nedenstående Side 29 af 106

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND 2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011 Parallelle retsopfattelser i Danmark Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser Gå-hjem-møde, 28. november, 2011 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Tina Gudrun Jensen, Seniorforsker, SFI Camilla

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle?

Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Indledning Indledning Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Én ting er vigtig at slå fast i disse overgangstider: Kirken og dens folk må efterhånden affinde sig med, at vi lever i et multikonfessionelt

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Etniske minoriteters netværk

Etniske minoriteters netværk Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Et kulturanalytisk blik på læremidler

Et kulturanalytisk blik på læremidler Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen. Vedr. Klage over afslag på familiesammenføring - Nisanur og Ibrahim Akkayab

ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen. Vedr. Klage over afslag på familiesammenføring - Nisanur og Ibrahim Akkayab ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen Søndergade 26 7830 Vinderup Telefon 97 44 14 44 Telefax 97 44 33 44 CVR -nr. 12752644 Peter Hviid advokat, møderet for Højesteret E-mail: ph@hviid-frederiksen.dk Ministeriet

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere