UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr

2 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere på, hvordan institutionens værdigrundlag er styrende for den pædagogiske handling i praksis set fra børnenes perspektiv. Der findes vel næppe en institution eller virksomhed i dag, der ikke i en eller anden form har et værdigrundlag. Dette gælder også Frederiksholm Akutinstitution, en akutinstitution for børn i alderen 0-14 år. Som en del af Københavns Kommune er institutionen en del af kommunens værdigrundlag, men derudover har Frederiksholm de sidste ti år arbejdet med at omsætte værdigrundlaget til fire faglige principper om helhedsyn, subjektsyn, åbenheds- og tydelighedssyn samt udviklingssyn. Hvis et værdigrundlag ikke blot skal svæve i luften som ord, alle kan blive enige om, må værdierne være styrende for og afspejle den pædagogiske handling i praksis. De skal være en rettesnor for den gode handling, hvilket kræver en proces, hvor medarbejderne bevidst reflekterer over værdigrundlaget og lader refleksionerne være styrende for deres handlinger. Det er i denne sammenhæng, at værdierne bliver brugbare, og det er også heri kunsten består: hver dag at sikre, at ordene får betydning for, hvordan vi handler. På Frederiksholm har vi det sidste halvandet år arbejdet med at sikre, at vores værdigrundlag er bestemmende for vores handlinger i praksis. Værdier kan være med til at give medarbejderne yderligere handlemuligheder, idet man kan bruge værdierne som en måde at åbne for systematiske refleksioner over sine handlemuligheder. Det er med blandt andet de fire faglige principper som udgangspunkt, at Frederiksholm tilrettelægger omsorgsarbejdet for det enkelte barn, så at barnets krav til omsorgen imødekommes bedst muligt. Herunder er målet også at sikre barnet et godt børneliv, mens det bor på institutionen. Børnenes perspektiv Men i hvor høj grad oplever børnene, som bor på institutionen, at disse værdier er bestemmende for deres hverdag her? Det har vi fået svar på gennem en undersøgelse, idet vi har interviewet otte af institutionens 24 børn. Børnene er i alderen fem til 14 år. Interviewene er struktureret omkring de fire faglige principper. Vi har udarbejdet en guide, som intervieweren har fulgt, samtidig med at det har været op til intervieweren at spørge ind til børnenes svar. Dette er lykkedes bedst i forhold til de tre første faglige principper; helhedssynet, subjektsynet, åbenheds- og tydelighedssynet, mens det har været sværere at spørge ind til udviklingssynet. Da Frederiksholm er en akutinstitution betyder det, at der er stor udskiftning blandt børnene. Undersøgelsen er ikke tænkt som repræsentativ, men er nogle anbragte børns udsagn, der giver et billede af en hverdag, som disse børn formidler den under deres anbringelse. Undersøgelsen er også historien om, at det kan være svært at forudsige, hvordan verden tager sig ud fra børnenes perspektiv, og at det derfor er en meget god idé at spørge dem selv. I det følgende er hovedpointerne fra undersøgelsen trukket frem med fokus på de steder, hvor børnene oplever de fire faglige principper på en anden måde end det, vi som voksne havde forestillet os. Et sted, man er... Åbenheds- og tydelighedssynet i arbejdet med børn og familie indebærer, at vi altid skal optræde med åbenhed og tydelighed. Det indebærer en fuldstændig åbenhed over for barn og forældre og en klar rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet. Vi har særlig spurgt til handlinger bag åbenheds- og tydelighedssynet på: anbringelsessituationen, Frederiksholm og omverdenen. Børnene skal have viden om, hvorfor de er anbragt, og hvad der skal ske i fremtiden. Interviewene peger på, at de Nr PSYKOLOG NYT 13

3 Jeg synes, det er snyd, hvorfor spørger de ikke børnene, de spørger ens mor og far, men de spørger ikke børnene større børn (over ti år) har en bedre forståelse af, hvorfor de er anbragt. De har ofte selv taget aktiv del i anbringelsen, og de kan i højere grad forstå pædagogernes eller sagsbehandlerens forklaringer. De yngre børn kan give en forklaring på, at de er anbragt, men har svært ved at forstå anbringelsessituationen og finder på forklaringer, som de sætter i stedet. En pige fortæller om anbringelsen: Jeg kom om natten, for det var samme dag, som jeg fik min kanin. Den kom med herud, fordi min mor ikke kom. Hun kom ikke, fordi døren var gået i baglås. Fremtiden er for alle børnene svær at tale om, men jo mere barnet er blevet talt med om fremtiden, des lettere er det for barnet. Det gælder således for nogle af de interviewede børn, som er i gang med et forløb, hvor de taler med deres sagsbehandler og med en pædagog på Frederikhsholm om deres fremtid. Viden om det sted, hvor man bor, er også en del af åbenheds- og tydelig hedssynet. Børnene oplever selv, at de mangler viden om Frederiksholm. De giver udtryk for, at de ikke vidste noget om Frederiksholm, da de kom, men mener ikke at vide ret meget mere i dag. En pige fortæller: Frederiksholm er et sted, man er. Man må ikke bo her i lang tid, men jeg har været her i mange måneder. En dreng siger: Jeg vidste ingenting om Frederiksholm, da jeg kom. I dag ved jeg heller ikke så meget, jeg kender børnene i min afdeling, pædagogerne, Jens Peder (forstander) og Doris (kontorassistent). En del af krisebearbejdningen, som foregår i de første uger af barnets ophold, er netop at fortælle om Frederiksholm, således at de har viden om det sted, de er landet. Interviewene giver grund til at overveje, hvornår og hvad pædagogerne fortæller børnene om institutionen. Det ser ud, som om børnene har meget vanskeligt ved at tage det ind på det tidlige tidspunkt. Alle børnene har en oplevelse af, at pædagogerne pas- ser på dem. Samtidig har de et billede af, at pædagogerne taler i telefon, holder møder og skriver ting i børnemapper. En dreng fortæller: De voksne på Frederiksholm passer på børnene, de tager telefonen. De går til møder eller sidder på kontoret. De snakker (på møderne) en masse om børnene, jeg ved ikke om hvad, men jeg er jo heller ikke de voksne. Nogle af børnene føler, at de ikke bliver inddraget nok, at de ikke får at vide, hvad møderne går ud på, og at de ikke får at vide, hvad pædagogerne taler om, når de taler om dem. De oplever således en del lukkethed og efterlyser mere viden. En pige siger: Jeg synes, det er snyd, hvorfor spørger de ikke børnene, de spørger ens mor og far, men de spørger ikke børnene. Åbenhed og tydelighed i forhold til omverdenen er den tredje del af åbenheds- og tydelighedssynet, som interviewene har haft fokus på. Det er vigtigt, at de steder, hvor barnet kommer, har viden om barnets situation. Mange af børnene er usikre på, om deres skole og venner ved, at de er anbragt. Et af børnene siger således: Skolen ved nok, at jeg bor på Frederiksholm, fordi jeg nu kører med taxi i skole. Det betyder, at det ikke er nok, at pædagogerne informerer skole og fritidshjem, som det foregår i dag, men at børnene i højere grad skal inddrages i at fortælle om det at bo på Frederiksholm. En stor del af at sikre åbenheds- og tydelighedssynet består i at tale med børnene. Interviewene peger på, at børnene til en vis grad oplever åbenhed og tydelighed ved, at der bliver talt med dem om deres anbringelse, deres fremtid og deres omgivelser. Samtidig viser interviewene, at åbenheden kan bliver tydeligere for børnene, idet åbenheden ikke altid bliver formidlet på en måde, som børnene forstår. Opgaven er derfor, at vores handlinger i forhold til tydelighedssynet bliver bedre, ved at vi i højere grad tilpasser os barnets forståelsesramme. 14 PSYKOLOG NYT Nr

4 At bevare helheden Helhedssynet handler om, at barnet er en del af en bestemt helhed, inden det kommer på Frederiksholm, og at det er vigtigt at bevare denne helhed. Derfor må barnet ses i sammenhæng med relationer til sit sociale netværk: den nære familie, andre familiemedlemmer, venner, skole eller daginstitution, fritidsaktiviteter m.fl. Helhedssynet retter sig særligt i mod kontakt med forældre, familie og venner, at bevare samme skole og fritidsaktiviteter, samt at barnet har kendskab til sin sag gennem sagsbehandleren. En af måderne at sikre helhedssynet på er, at børnene får besøg og besøger venner og familie. Alle børnene giver udtryk for, at de er glade for besøgene, men savner kontinuitet i besøgene. En pige fortæller: Hun ringer bare sådan og siger, at nu kommer jeg og henter Alice eller sådan noget. Børnene ved tilsyneladende ikke, at der i mange tilfælde er faste aftaler, og at det også er en del af helhedssynet, at barnet sikres kontinuerlig kontakt med sin familie og venner. En anden del af helhedssynet er at kunne blive i sin skole, daginstitution, holde fast ved fritidsaktiviteter osv., hvilket gælder de fleste interviewede børn. Dog er der et par børn, der har flyttet skole, uden at de har haft nogen afslutning fra deres gamle skole. Det betyder en unødvendig brat afslutning, der ikke respekterer barnets helhed eller sikrer en ordentlig afsked med det kendte. Et lidt andet perspektiv er, at børnene skal kende deres sagsbehandler, hvad alle børnene da også gør. En pige fortæller om sin sagsbehandler: Hun hedder Karin, vi har snakket om, at vi ikke skal flytte hen til vores mor, og at hun ikke har fundet min mor endnu. Samme pige mener, at sagsbehandlere er (nogen) der går rundt og finder børns forældre. Børnene generaliserer fra, hvad hun gør i deres sag, til hvad en sagsbehandlers arbejdsopgaver er, men de har også en viden Nr PSYKOLOG NYT 15

5 om, at sagsbehandleren arbejder på at finde ud af, hvor de skal bo i fremtiden. Generelt oplever børnene handlinger, der kan tilskrives værdien bag helhedssynet. Samtidig kan det blive mere tydeligt for børnene, at der er et system i, at deres helhed sikres. Set på som subjekt Subjektsynet tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er handlende subjekter i vores tilværelse. Vi forsøger gennem egne handlinger at få vores behov dækket bedst muligt, at varetage vores interesser og i det hele taget have kontrol med vores tilværelse. Vi skal kunne leve os ind i barnets situation og vise det respekt som handlende subjekt og ikke se det som objekt for vores forståelse og handlinger. Fokus for subjektsynet har i interviewene været tredelt: Oplever barnet sig kendt eller set af de voksne, oplever barnet, at der er en voksen, der er god at tale med, og oplever barnet, at det har indflydelse på sin situation? Børnene har alle det indtryk, at en bestemt pædagog kender dem bedst, men de føler ikke, at pædagogerne ved, hvad de er gode eller dårlige til. Flere af de yngre børn siger i forbindelse med interviewet, at nu ved intervieweren det. Vores forventning har været, at børnene ville svare, at det er deres kontaktpædagog, der kender dem bedst, men halvdelen af børnene mener, at den person, der har taget i mod dem, også er den, som kender dem bedst. En pige svarer på spørgsmålet om, hvem af de voksne på Frederiksholm der kender hende bedst: Nattevagten, jeg ved ikke, hvad hun hedder, hun er her aldrig. Det var hende, der kom med en gul seddel (indskrivningsseddel) og skulle sige alle tingene. Svarene har overrasket os og betyder, at vi må indtænke en særlig rolle til den person, der tager imod barnet. Børnene ved ikke, hvad pædagogen har gjort for at lære dem at kende, nogle af de ældre børn har en idé om, at pædagogen har talt med deres forældre og dem selv. Nogle af de ældre børn syner, at en bestemt pædagog er god til at se, når de har det svært, og er god at tale med i disse situationer, men de yngre børn har ikke på den måde en bestemt pædagog, de godt kan lide at snakke med. De har dog alle en pædagog, de foretrækker. At blive set som subjekt handler også om at have indflydelse. Overvejende føler børnene ikke, at de har indflydelse på ret meget. Nogle nævner børnemødet som et sted, hvor de har indflydelse, ligesom de har en oplevelse af, at der er nogle traditioner med at kunne bestemme noget i forbindelse med afsked og flytning. En dreng svarer på, hvad han er med til at bestemme: Hvad for en kage vi skal have til min afskedsmiddag. Kun et af børnene mener at have haft indflydelse på sin fremtid. Nogle af børnene synes, at de ikke er blevet spurgt, andre oplever at være blevet spurgt, men ikke hørt. En pige siger: Jamen, det er jo sådan, at der, hvor jeg gerne vil bo, kan jeg ikke bo, før jeg bliver 18 år. Det er bekymrende, at børnene oplever at have så lidt indflydelse, og at de finder, at man ikke lytter til deres ønsker for fremtiden. Generelt opleves handlinger i forhold til subjektsynet i mindre grad af børnene. Det viser, at der er brug for at systematisere, hvordan de voksne kan gå tættere på børnene og i højere grad lytte til, hvad de siger, så at det ikke bliver tilfældigt, om der er en voksen, der er god at tale med. Positiv udvikling Udviklingssynet tager udgangspunkt i, at når der arbejdes ud fra de tre beskrevne ideologiske principper, skabes der grundlag for at virkeliggøre et udviklingssyn. Ved systematisk at udvikle arbejdet gives der samtidig bidrag til en positiv udvikling for børn, forældre, kolleger og samarbejdspartnere. Udviklingssynets fokus er primært på, om børnene er blevet bedre til noget, de havde svært ved, og som er relateret 16 PSYKOLOG NYT Nr

6 Nr PSYKOLOG NYT 17

7 til anbringelsen, mens de har boet på Frederiksholm. Udviklingssynet har en anden karakter end de andre syn og er en svær størelse at svare på. Børnene har da også svært ved at svare på, om de har udviklet sig, mens de har været på institutionen. Nogle ældre børn føler dog, at de er blevet bedre til at håndtere de ting, de har vanskeligt ved at tale om. Udviklingssynet mangler generelt det, at børnene inddrages mere bevidst i deres egen udvikling, så de kan tage del i deres udvikling. Netop det er en forudsætning for, at udviklingen kan finde sted. Svært at forudsige Fælles for, hvad børnene udtrykker, er, at de på nogle områder oplever, at der arbejdes med fire faglige principper på Frederiksholm, men at de på andre områder ikke oplever det. Særligt peger interviewene på, at vi skal blive mere tydelige i den måde, vi lader værdigrundlaget være styrende for vores handlinger på. Det handler om at have barnets perspektiv i fokus og om at inddrage barnet bevidst i, hvordan værdierne er bestemmende for den pædagogiske handling, så at barnet ikke skal gætte sig til meningen med vores handlinger. Endelig er der i forhold til subjeksynet behov for at udvikle nogle bedre metoder til at sikre, at børnene oplever, at de bliver set og hørt. På institutionen gør vi meget ud af at tale med børnene og holde dem informeret, og det har derfor overrasket os, at børnene på nogle område ikke deler den oplevelse. Det viser os, at selv med den bedste vilje er det nogle gange svært at forudsige, hvordan tingene ser ud fra et børneperspektiv, og at det derfor er meget væsentligt at spørge og lytte til børnenes udsagn. Det understreger, hvor vigtigt det er at spørge børnene kontinuerligt og ikke kun i forbindelse med særlige projekter hvilket da heldigvis også er helt i tråd med subjektsynet. Det sociale kapitel Hele værdiprojektet har imidlertid haft en anden side, som kort skal berøres her. Vi har nemlig sideløbende med denne undersøgelse arbejdet med at sætte en refleksionsproces i gang, hvis formål er at sikre, at de fire faglige principper er styrende for den pædagogiske praksis på Frederiksholm. Indgangen til denne del af projektet har været at påbegynde en analyse af arbejdet med de fire faglige principper gennem systematiserede refleksioner over situationer på afdelingerne. Målet er, at den bevidste refleksion forankres som metode både i hverdagen og til afdelingernes møder. Således bliver det en del af pædagogernes arbejde at spørge hinanden til, hvordan de fire faglige principper er en del af det praktiske arbejde. Værdiprojektet som sådan er afsluttet, men forsætter i afdelingerne i kraft af refleksionsprocessernes forankring i hverdagen. Derudover fortsætter vi med at spørge børnene gennem en undersøgelse af deres sociale kapital. Det sociale kapital er et begreb, der kan bruges til at undersøge børnenes trivsel i forhold til en række faktorer, fx tillid, kontakt med børn og voksne samt psykisk og fysisk velbefindende. Undersøgelsen kan på denne måde være med til at uddybe børnenes oplevelse af at bo på Frederiksholm. Mette Dalgaard, cand.psych. Hanne Jakobsen, socialrådgiver. Begge er ansat på Frederiksholm Akut institution, Københavns Kommune 18 PSYKOLOG NYT Nr

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Kvalitet og mål i anbringelsen: Frederiksholm Akutinstitution HEFU-FIL (Helhedsorienteret Faglig Udvikling)

Kvalitet og mål i anbringelsen: Frederiksholm Akutinstitution HEFU-FIL (Helhedsorienteret Faglig Udvikling) Socialforvaltningen Frederiksholm Akutinstitution Kvalitet og mål i anbringelsen: Frederiksholm Akutinstitution HEFU-FIL (Helhedsorienteret Faglig Udvikling) 1 HEFU-filen Der arbejdes med kvalitet på Frederiksholm

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Frederiksberg kommune, voksenområdet Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Bakkegården Bakkegårdens Allé 18 1804 Frederiksberg - 38 21 39 60 gith01@frederiksberg.dk

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011 Uanmeldt tilsyn hos Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted 10.oktober 2011 Tilsynet er udført af: Birte Wedel-Brandt og Peter Ege FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Broen, Gladsaxevej

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Broen, Gladsaxevej Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Broen, Gladsaxevej Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation Arbejdsmiljødage marts 2015 Hanne V. Moltke og Jens Karlsmose www.newstories.dk PROGRAM Indledning og præsentation (ws 1, forhåndskendskab) Lidt

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Børnehuset i Hasle, Hasselvej 8, 3790 Hasle. Telefon: 56 96 46 00 Dato for tilsynsbesøg: 25. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: 3. februar

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital

Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital For kommuner Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital HVAD ER SOCIAL KAPITAL Social kapital er den værdi, der skabes i gode relationer.

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Dybenskærhave Adresse Byvej 201 Tilsynsdato 10. december 2013 Antal pladser 72 plejeboliger. Antal beboere besøgt

Læs mere

vedrørende privatinstitutionen Skansevejens børnehave, Skansevej 24, 7000 Fredericia

vedrørende privatinstitutionen Skansevejens børnehave, Skansevej 24, 7000 Fredericia Tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Skansevejens børnehave, Skansevej 24, 7000 Fredericia 10. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen,

Læs mere

KOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret

KOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret KOMMENTARRAPPORT Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Kommentarrapporten viser de kommentarer, som eleverne har skrevet ved

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00 Indledning Vi har på vegne af Brønderslev Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

F ORVENTNINGER PERSONALE DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD TLF. 55 56 29 30

F ORVENTNINGER PERSONALE DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD TLF. 55 56 29 30 F ORVENTNINGER TIL PERSONALE DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD TLF. 55 56 29 30 2 Forventninger til personalet på Skovbrynet Som medarbejder på Skovbrynet, repræsenterer

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere