Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik"

Transkript

1 Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen i Odense. Den overordnede ide i forløbet er, at matematikfaget skal være med til at kvalificere arbejdet i N/T. At eleverne skal opdage, at de også har brug for matematik i arbejdet med naturfaglige problemstillinger. I beskrivelsen af forløbet vil vi ikke komme ind på alle detaljer i arbejdet med N/T, men nøjes med at lave nedslag i de aktiviteter, som i særlig grad fokuserede på at integrere matematik i arbejdet med N/T. Ideen til undervisningsforløbet udsprang af lærernes oplevelser af, at elever generelt har svært ved at skifte mellem enheder i deres arbejde med naturfagene i udskolingen. At sammenhænge mellem fx liter og kubikmeter er meget kryptisk. Omregninger mellem enheder (også ikke-standardenheder) har været en del af arbejdet med at bestemme rumfang i arbejdet med affald og håndteringen af affald. Matematik har således været en vinkel på arbejdet med affaldshåndtering i Odense. Matematikken understøttede elevernes arbejde med de kvantitative sider af affaldshåndteringen: Mængden af affald, størrelsen af affaldsbeholdere og containere, geometri og målestoksforhold i forbindelse med en genbrugsstation. Alle disse sammenhænge rummede muligheder for at at eleverne kunne arbejde med måling og måleenheder. Det meste arbejde med matematikken skete inden for rammerne af problemstillingerne fra Natur/Teknologi, og eleverne lagde ikke nødvendigvis mærke til at de havde matematik på skemaet. Der var dog elementer af mere ren matematisk karakter, for at hjælpe eleverne med at holde fast i og tydeliggøre de erfaringer de gjorde gennem arbejdet med N/T. Undervisningsforløbet var baseret på en undersøgende og eksperimenterende arbejdsform hvor der også blev arbejdet målrettet med at forankre den matematiske og naturfaglige viden. Undervisningen fandt sted i løbet af august til oktober Fra Tingkærskolen stod lærerne Ruth Lisa Asmussen (mat.), Dorte Bruun (N/T) og Stefan Aadal Larsen (mat. og N/T) for planlægningen og undervisningen i de to klasser 6. a og 6. b. Fra LSUL deltog John Schou med udvikling af materialer og i noget af undervisningen.

2 Undervisningsforløbet tog afsæt Forenklede Fælles Mål for de to involverede fag: Fra Forenklede Fælles mål for Natur/Teknologi klassetrin: Teknologi og ressourcer Færdighedsmål Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter Vidensmål Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber og kredsløb Perspektivering i naturfag Færdighedsmål Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Vidensmål Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Færdighedsmål Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold Vidensmål Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Færdighedsmål Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Vidensmål Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner Fra Forenklede Fælles Mål for Matematik klassetrin: Fra Forenklede Fælles Mål for Matematik klassetrin Geometrisk tegning Færdighedsmål Eleven kan anvende skitser og præcise tegninger Vidensmål Eleven har viden om skitser og præcise tegninger Måling Færdighedsmål Eleven kan anslå og bestemme rumfang Vidensmål Eleven har viden om metoder til at anslå og bestemme rumfang Geometriske egenskaber og sammenhænge Færdighedsmål Eleven kan undersøge sammenhænge mellem længdeforhold, arealforhold og rumfangsforhold Vidensmål Eleven har viden om ligedannethed og størrelsesforhold.

3 De overordnede mål fra Forenklede Fælles Mål blev omsat til følgende læringsmål for eleverne Natur/teknologi Mål for den enkelte elev Du skal kende kredsløbet for forskellige typer affald Du skal vide, hvordan affald håndteres i Odense Læringsmål for grupper Du skal skal definere et affaldsproblem, finde fakta om det og selv komme med et løsningsforslag Du skal kunne fortælle andre om affaldsproblemer og præsentere resultater af dine egne undersøgelser Matematik Du har viden om hvordan man kan beregne rumfang Du har viden om at rumfang kan måles med forskellige enheder Du har viden om hvordan man omregner mellem forskellige måleenheder Du har viden om målestoksforhold Målene blev søgt opnået gennem elevernes arbejdede med disse overordnede spørgsmål: Hvad sker der med vores affald, når skraldevognen har hentet det? Hvor meget affald producerer din familie? Hvor meget gør hele Odense? Hvorfor sorterer vi affald på genbrugspladserne? Hvorfor sorterer vi som vi gør? Hvordan fungerer en genbrugsstation? som bl.a. blev belyst gennem elevernes besøg på genbrugsstationen Snapindgården besøg hos H J Hansen genvinding besøg på Fynsværket konstruktion af en genbrugsstation i miniature ideer til forbedring af genbrugsstationen undersøgelse af affaldshåndtering på egen skole arbejde med LEGO Mindstorm og med First Lego League arbejde med at bestemme rumfang arbejde med at skifte fra én måleenhed til en anden arbejder med at bygge modeller i størrelsesforhold

4 Matematikken i forløbet Som nævnt tidligere, vil vi ikke komme ind på detaljerne i arbejdet med Natur/teknik. Vi vil nøjes med at lade målene og listen, med de mangeartede input til arbejdet med de naturfaglige problemstillinger, give læseren en fornemmelse af, hvad der har været arbejdet med. Vi har beskrevet vores ideer til de matematiske indhold i de fire dokumenter: Fra skraldespand til Fynsværket, Genbrugsstationen, Fra liter til kubikmeter og Matematisk fokus på at skifte måleenhed, som er bilag til denne tekst. De to første fokuserer på elevernes horisontale matematisering og de to sidste på den vertikale matematisering 1. De fire tekster blev ikke brugt, og skulle heller ikke bruges, i deres helhed, men var tænkt som ideer, læreren kunne benytte sig af til at få matematik integreret på en naturlig måde i arbejdet med N/T. Undervejs i forløbet brugte vi følgende aktiviteter: Beregninger på forskellige typer af affaldsspande og skraldespande. Eleverne skulle tegne en skitse af og beregne rumfanget af deres skraldespand hjemme i køkkenet og af deres udendørs affaldsspand. Eleverne skulle føre statistik over hvor meget affald de producerer i deres hjem i løbet af en uge. Statistikken skulle bl.a. benyttes til at regne på hvor meget affald de producerer over længere tidsperioder, hvor meget det ville fylde og hvor meget man kunne spare om året, hvis man producerer en eller flere poser affald mindre pr. uge. Eleverne skulle opmåle en affaldscontainer på skolen og lave en video, hvor de viser hvorledes benytter opmålingen til at beregne containerens rumfang. de Opmåling af en genbrugsstation med beregninger af rumfang. Eleverne byggede en model af genbrugsstationen ud fra målingerne fokus på målestoksforhold. En elevgruppe fandt selv på følgende problem i relation til en terning af presset aluminium som de fik fat i under besøget på H J Hansen genvinding Hvor mange sodavandsdåser er deri terningen? 1 Se fx lokaliseret 29/2 1016

5 Fra skraldespand til Fynsværket Lærerkommentarer Opgaverne nedenfor er tænkt som en inspiration til hvad man kan arbejde med for at integrere matematikken i arbejdet med de faglige emner i Natur og Teknologi. Man behøver ikke at give eleverne opgaverne på et klassisk opgaveark, som de skal løse fra ende til anden. Opgaverne er et redskab til læreren med ideer til hvilke undersøgelser man kan sætte eleverne i gang med. Generelt er der det lille problem, at affald komprimeres i skraldebilerne. Det bliver vi nødt til at se bort fra! Ifølge Renovation Fyn er der plads til 16 kubikmeter affald i en skraldebil, og det er komprimeret, så en fyldt skraldebil kører med 10 tons affald. Det vil fjerne fokus fra det med omsætning mellem størrelsesordener, hvis vi begynder at blande massefylde ind i matematikdelen af forløbet. Opfordre eleverne til at lave en typisk familie ud fra det de hver især har fundet frem til af data. Opfordre eleverne til at arbejde med liter når de ser på affald i forhold til hjemmet. Opfordre eleverne til at måle skraldespanden og se om det passer. I undersøgelsen af antallet af skraldespande er der behov for at skifte fra liter til kubikmeter. Der er lavet en særlig opgave, der lægger op til at eleverne skal finde ud af hvordan man gør. De tre sidste er lidt større problemer, som ikke alle elever vil kunne klare eller nå, tror jeg. 1

6 Opgaver og ideer Det affald, vi ikke genbruger, starter hjemme i skraldespanden og slutter på Fynsværket i det store forbrændingsanlæg. Først kommer vi affaldet i en skraldespand Så kommer vi affaldet i affaldsspanden udenfor Så bliver affaldet hentet af en skraldebil Til sidst afleverer skraldebilen affaldet på Fynsværket 1) I skal undersøge hvor meget affald jeres familie laver på en uge, og hvor meget affald der kan være i jeres store affaldsspand derhjemme. a) Hvor stort er rumfanget af den skraldespand I har i køkkenet? b) Hvor stort er rumfanget af jeres store affaldsspand. Mål den og prøv om I kan beregne rumfanget. c) Hvor mange fyldte skraldeposer er der plads til i skraldespanden? I skal forklare hvordan I har fundet oplysninger og hvordan I laver beregninger. 2) På Odense Kommunes hjemmeside kan man se en oversigt over forskellige affaldsspande og affaldsbeholdere. Passer rumfangene med det I beregnede? Hvis det ikke passer særlig godt, kan I så komme med nogle forklaringer på det? 3) I kommunens skraldebiler er der plads til 16 m 3 affald. a) Hvor mange fyldte affaldsspande er der plads til i en skraldebil? b) Hvor mange fyldte køkken-skraldespande er der plads til i en skraldebil? I skal forklare hvordan I laver beregninger 4) På Fynsværket så I det store hul, hvor skraldebilerne tømmes, og I fandt ud af hvor stort hullet er. a) Hvor mange skraldebilers indhold er der plads til i hullet? 2

7 b) Hvor mange fyldte affaldsspande er der plads til i hullet? c) Hvor mange fyldte køkken-skraldespande er der plads til i hullet? I skal forklare hvordan I laver beregninger 5) Hvor mange affaldsspande kan jeres familie fylde på et år a) Hvor mange køkken-skraldespande svarer det til? b) Hvor mange skraldebiler kan jeres families årlige affald fylde op? I skal forklare hvordan I laver beregninger 6) Hvor meget affald laver vi på et år i Odense? I skal forklare hvordan I laver beregninger 7) Kom med forslag til dimensioner af et kasseformet hul, som kan indeholde alt affald fra Odense i et år I skal forklare hvordan I laver beregninger 8) Hvor meget affald laver vi på et år i Danmark? I skal forklare hvordan I laver beregninger 9) Måske kunne vi alle sammen lave mindre affald. a) Hvor meget affald ville I spare i løbet af et år, hvis din familie laver en køkken-skraldespand affald mindre pr. uge? b) Hvor mange affaldsspande svarer det til på et år? c) Hvis nu alle familier i Odense fylder køkken-skraldespand mindre om ugen, hvor mange fyldte affaldsspande svarer det så til på et år? d) Hvor mange skraldebiler svarer det til? e) Hvor mange kubikmeter affald kan vi spare i hele Odense på denne måde? f) Kom med et nyt forslag til dimensioner af et kasseformet hul, som kan indeholde alt affald fra Odense i et år g) Hvis alle i Danmark laver en køkken-skraldespand affald mindre om ugen, hvor meget affald kan vi så spare i alt? I skal forklare hvordan I laver beregninger. 3

8 Genbrugsstationen Kommentarer til læreren Opgaverne på næste side er et oplæg til et matematikindhold i elevernes besøg på en genbrugsstation. Det vigtigste er, ud over opmålingen de matematiske perspektiver, der kan være i at bygge en model af genbrugsstationen i Lego. Planlægningen og opmålingen Det vil være godt hvis eleverne undersøger hvordan forskellige containere ser ud (mestendels er det jo kasser. Flaskecontainerne er nok også mest kasser, da man sjældent fylder op over den lodrette del) Der kan være brug for at tage en klassesamtale eller samtale med grupperne om hvordan det nu er, man finder rumfang af en kasse. Planlægningen af modellen Modellen Der er behov for at eleverne opdeles i grupper, der arbejder med hver deres del. Der er også behov for, at klassen i fællesskab lægger sig fast på hvad en meter skal svare til i klodslængder. Undervejs i arbejdet skal eleverne udfordres på hvor stor deres model er i forhold til virkeligheden. Hvor meget 1 cm i modellen svarer til i den virkelige verden - længdeforhold Hvor meget 1 cm 2 i modellen svarer til i den virkelige verden - arealforhold Hvor meget 1 cm 3 i modellen svarer til i den virkelige verden - rumfangsforhold Det kan fx gøres gennem at fokusere på hvor mange af deres små containere, der kan være i en af de virkelige containere - det er svært, men man kan jo starte med at se på Hvor mange gange modellerne kan stå langs med siden af den virkelige container - altså længdeforhold Hvor mange gange modellen kan stå inde i bunden af den virkelige container, altså arealforhold For de elever, der kan magte det, kan man udfordre med forhold mellem rumfang. Eleverne skal udfordres på om deres modeller ser præcis ud som dem i virkeligheden. Hvilke problemer der er i at man bygger i Lego (at man ikke kan vælge alle dimensioner frit) Eleverne kan også komme til at arbejde med ikke-standard måleenheder ved at blive udfordret med spørgsmål som fx: Hvor mange vinflasker kan der være i flaskecontaineren? Hvor mange sække med haveaffald er der plads til i den container?... 1

9 Genbrugsstationen Vi skal på besøg på genbrugsstationen på Snapindvej. Her skal vi finde ud af mere om hvordan vi sorterer affald, og hvad der sker med affaldet efter vi har afleveret det til genbrug. Model af genbrugspladsen I skal bygge en model af genbrugspladsen i Lego. I skal ud og måle de forskellige containere på pladsen, og beregne deres rumfang. Inden I kan bygge modellen, er det vigtigt, at I bliver enige om hvor store de forskellige containere skal være i jeres Lego-model. Modellerne skal ligne de virkelige containere så godt som muligt. Inden vi besøger pladsen, skal I lave planer for Hvordan I vil lave et kort over hele pladsen. Hvordan I måler størrelsen af containerne, og hvordan I bagefter beregner deres rumfang. Rumfangene skal være i kubikmeter, m 3. 2

10 Fra liter til kubikmeter Lærerkommentarer Det er ideen med opgaverne på de næste sider, at eleverne skal arbejde sig frem til egne regneregler for omregning mellem liter og kubikmeter. Det er vigtigt at udfordre elevernes forklaringer undervejs i arbejdet. At få forskellige elevers forklaringer gjort synlige og at få eleverne til at sammenligne forskellige forklaringer, for at finde ligheder og forskelle på måderne at tænke på.

11 Fra liter til kubikmeter Rumfanget af en terning med en sidelængde på 10 cm er det, vi kalder en liter. Det kaldes også 1 dm 3. Rumfanget af en terning med sidelængde på 1 meter er det, vi kalder en kubikmeter, 1 m 3. Hvad er sammenhængen mellem en liter og en kubikmeter? Hvis man har 1 kubikmeter, hvor mange liter er det så? Du kan måske bruge figuren til at finde ud af et svar. Den store terning viser 1 m 3, og den lille viser en 1 dm 3. 1 m 3 er det samme som liter. Forklar hvordan du kom frem til dit svar.

12 Hvis man har 0,7 m 3 hvor mange liter har man så? Forklar dit svar. Hvis man har 0,5 m 3 hvor mange liter har man så? Forklar dit svar. Hvis man har 1,3 m 3 hvor mange liter har man så? Forklar dit svar. Hvis man har 250 liter hvor mange m 3 har man så? Forklar dit svar. Hvis man har 1500 liter hvor mange m 3 har man så? Forklar dit svar. Hvis man har 50 liter hvor mange m 3 har man så? Forklar dit svar.

13 Skriv regnereglerne færdige Regneregel 1 Når man skal omregne et antal m 3 til liter, skal man Regneregel 2 Når man skal omregne et antal liter til m 3, skal man

14 Matematisk fokus på at skifte måleenhed Lærerkommentarer Opgaverne på de næste sider handler om rumfang af terninger og om at skifte til andre måleenheder, selvom det ikke bliver sagt direkte. Vi skal sikre os at eleverne er skarpe på, at en terning er en kasse med lige lange sider. Det er vigtigt at eleverne udfordres til at benytte multiplikative strategier til at løse de første opgaver. At de udfordres til at lægge eventuelle tællestrategier fra sig og finde svar ved at gange. (opgaverne 1 3). I de første opgaver kan det være en fordel, at lade eleverne have fx centicubes eller terninger til rådighed men fokus skal være på at udvikle multiplikative strategier til løsning af problemerne. I opgave 4-7 skal eleverne opdage sammenhæng mellem en måleenheds størrelse og det tal, man benytter til at angive målet med. Det skal ske ved at fylde en bestemt terning med mindre terninger. Eleverne skal gerne opdage, at når måleenheden bliver større bliver måltallet mindre. I arbejdet skal vi udfordre eleverne til at komme med skøn over hvad de tror de vil få som resultat især efter et par af opgaverne. Får du flere eller færre end før? kan du se en sammenhæng mellem tallene? Elevernes metoder til at finde svar skal synliggøres og forskelle og ligheder skal diskuteres i klassen. Den udfyldte tabel (færdiggjort nedenfor) skal gøres til genstand for diskussion om sammenhænge sidelængde af de små terninger antallet af små terninger der skal bruges til at bygge den store terning areal af en sideflade i en lille terning rumfang af en lille terning Kan vi regne ud hvor mange små terninger vi skal bruge, når vi kender rumfanget af en lille terning? Kan vi regne ud hvor mange små kvadrater der er på en sideflade af den store terning, når vi kender sidelængden i de små terninger? Til arbejdet med øvelserne 4 8 kan eleverne måske have glæde af at visualisere deres arbejde i denne GeoGebra-fil 1

15 1. Her er en terning. Den er bygget op af mindre terninger. Hvor mange små terninger er der i den store terning? Forklar hvordan du kommer frem til dit svar. 2

16 2. Her er endnu en terning, som er bygget af mindre terninger Hvor mange små terninger er der i den store terning? Forklar hvordan du kommer frem til dit svar. 3

17 3. Hvad kan du sige om antallet af små terninger i de store terninger på tegningerne nedenfor forklar hvordan du kommer frem til dit svar 4

18 4. På figuren kan du se en terning med en sidelængde på 24 centimeter. Terningen er bygget op af små terninger med en sidelængde på 1 cm. Hvor mange små terninger skal man bruge til at bygge den store terning? forklar hvordan du finder dit svar. Hvor stort er rumfanget af en af de små terninger? forklar hvordan du finder dit svar. Hvor stort er rumfanget af den store terning? forklar hvordan du finder dit svar. Hvor stort er arealet af en side i den store terning? forklar hvordan du finder dit svar. Hvor stort er arealet af en side i en af de små terninger? forklar hvordan du finder dit svar. 5

19 5. På billedet ser du terningen fra spørgsmål 4 den som er bygget af små terninger med en sidelængde på 1 cm. Forestil dig, at du skal bygge den samme terning ved hjælp af små terninger med en sidelængde på 2 cm. Hvor mange terninger med en sidelængde på 2 cm skal du bruge for at bygge den store terning? Forklar hvordan du finder frem til dit svar? Hvor stort er rumfanget af en af de små terninger med sidelængde 2 cm? forklar hvordan du finder dit svar. Hvor stort er arealet af en side i en af de små terninger med sidelængde 2 cm? forklar hvordan du finder dit svar. 6

20 6. På billedet ser du terningen fra spørgsmål 4 og 5 den som er bygget af små terninger med en sidelængde på 1. Forestil dig, at du skal bygge terningen ved hjælp af små terninger med en sidelængde på 4 cm. Hvor mange terninger med en sidelængde på 4 cm skal du bruge for at bygge den store terning? Forklar hvordan du finder frem til dit svar? Hvor stort er rumfanget af en af de små terninger med sidelængde 4 cm? forklar hvordan du finder dit svar. Hvor stort er arealet af en side i en af de små terninger med sidelængde 4 cm? forklar hvordan du finder dit svar. 7

21 7. På billedet ser du terningen fra de tre sidste spørgsmål den som er bygget af små terninger med en sidelængde på 1. Forestil dig, at du skal bygge terningen ved hjælp af små terninger med en sidelængde på 6 cm. Hvor mange terninger med en sidelængde på 6 cm skal du bruge for at bygge den store terning? Forklar hvordan du finder frem til dit svar? Hvor stort er rumfanget af en af de små terninger med sidelængde 6 cm? forklar hvordan du finder dit svar. Hvor stort er arealet af en side i en af de små terninger med sidelængde 6 cm? forklar hvordan du finder dit svar. 8

22 8 Terningen er den du kender fra de foregående spørgsmål. Du skal stadig forestille dig, at du skal bygge terningen af mindre terninger. Udfyld tabellen forklar hvordan du finder dine svar. sidelængde af de små terninger antallet af små terninger der skal bruges til at bygge den store terning areal af en sideflade i en lille terning rumfang af en lille terning

23 9. I en anden 6.-klasse har eleverne også arbejdet med at fylde store terninger med mindre terninger. De har arbejdet med en kasse med sidelængde 15 cm. I en opgave skulle klassen finde ud af hvor mange terninger med en sidelængde på 5 man skal bruge for at fylde den store terning. Her er nogle elevers svar. Har eleverne de ret i det, de siger? Forklar. Emil: er lig med 15. Derfor skal vi bruge 3 små terninger til at fylde den store. Mikkel:. Sofie: Der kan ligge tre små terninger langs siden af den store terning. Det kan der gøre i både længde, bredde og højden. Derfor kan der være = 27 små terninger inde i den store terning. Oliver: Der kan ligge tre små terninger langs siden af den store terning. Derfor kan den store terning bygges ved at lave 3 lag med hver 9 små terninger. Man skal altså bruge 27 små terninger Mathilde: Hvis man lægger 9 af de små terninger i et kvadrat kan de dække bunden af den store terning. Derfor skal man bruge 9 små terninger til at fylde den store terning. 10

MatematiKan og Fælles Mål

MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan er et digitalt værktøj til matematik. Det hører til gruppen af interaktive CAS værktøjer. Denne type digitale værktøjer er kendetegnet ved, at de har en delvis blank

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it 16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10. Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

MATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER

MATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER MATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER Matematik i Hasle Bakker Hasle Bakker er et oplagt mål for ekskursioner, der lægger op til, at eleverne åbner øjnene for de muligheder, naturen giver. Leg, bevægelse,

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin LÆRERVEJLEDNING Matematik -6. klase Hasle bakker 4.-6.klassetrin Lærervejledningen Forord: Hasle bakker forløbet er et nyskabende undervisningsmateriale hvor teknologien, i form af mobiltelefonen og dens

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere

Mål for forløb På tur i vildmarken

Mål for forløb På tur i vildmarken Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Lektion 8 Geometri Når du bruger denne facitliste skal du være opmærksom på, at: - der kan være enkelte fejl. - nogle af facitterne er udeladt - bl.a. der hvor facitterne er tegninger. - decimaltal kan

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Klasse: 7.B Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Klasse: 7.B Lærer: LBJ Fagområde/ emne Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Klasse: 7.B Lærer: LBJ Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Tal og enheder arbejde med tal og enheder, som bruges i hverdagen blive bedre til at omregne mellem enheder

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Det gyldne snit, forløb i 1. g Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Matematiske færdigheder opgavesæt

Matematiske færdigheder opgavesæt Matematiske færdigheder opgavesæt SÆT + 0 :, 0 000 9 0 cm m 0 liter dl ton kg Hvilket år var der flest privatbiler i Danmark? Cirka hvor mange privatbiler var der i 99? 00 0 000 Priser i Tivoli, 00: Turpas

Læs mere

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Oplæg til mundtlig gruppeprøve, der gør det muligt at evaluere kompetencer hvordan??? indeholde tydelige problemstillinger rene eller anvendte matematiske problemer,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

LEGO Education WeDo 2.0

LEGO Education WeDo 2.0 Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education WeDo 2.0 NATUR/TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING 1.-4. KLASSE Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren

Læs mere

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof Matematik Basis Undervisningens mål er, at kursisten kan: a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

GENEREL LÆRERVEJLEDNING www.mindthetrash.dk

GENEREL LÆRERVEJLEDNING www.mindthetrash.dk GENEREL LÆRERVEJLEDNING www.mindthetrash.dk Indhold Introduktion... Kredsløbsforståelse og nye begreber... Vælg et forløb... Tid og fleksibilitet... Hvad er eleverne optaget af?... Differentiering... Faglighed

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Lærervejledning - Fremtidsgrøn Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering. Fag: Matematik Hold: 27 Lærer: Jesper Svejstrup Pedersen Undervisnings-mål 9 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-37 i arbejdet med geometri at benytte

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl.

Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl. Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af geogebra i forbindelse med eksperimenterende undersøgelser af vinkelsummer i matematik

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen?

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? 75 K O M M E N TA R E R Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? Henrik Bang Center for Computerbaseret Matematikundervisning, CMU Claus Larsen Center for Computerbaseret Matematikundervisning,

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

AFALDSFRI SKOLE OPSAMLING OG EVALUERING AF TESTFORLØB

AFALDSFRI SKOLE OPSAMLING OG EVALUERING AF TESTFORLØB AFALDSFRI SKOLE OPSAMLING OG EVALUERING AF TESTFORLØB Affaldsfri skole - indsamling og sorteringsløsninger Opsamling og evaluering af testforløb Forord Som en del af Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative. WeDo 2.0. Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE

Fremtiden tilhører de kreative. WeDo 2.0. Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Fremtiden tilhører de kreative WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren til en ny læringskorridor WeDo 2.0 åbner en ny korridor til læring

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan Matematik 5.klasse

Årsplan Matematik 5.klasse Årsplan Matematik 5.klasse Emne Periode Mål Relation til fælles mål Arbejdsform Materialer Evaluering Evaluering Rette forståelses fejl Evaluering prøve MAT 4 MAT 4 Geometri Arbejde med Excel regneark

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere

Matematik 3. klasse Årsplan

Matematik 3. klasse Årsplan Matematik 3. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Kende positionssystemet. Kunne veksle mellem titusinder og hundredetusinder. Kunne gange med 10. Kunne gange

Læs mere

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune Affald på skoleskemaet? ja selvfølgelig Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune Her kan du læse mere om hvordan 5. og 6. klasser i Vejen Kommune kan blive Genbrugsambassadører

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

fsa 1 Besøg i Eiffeltårnet 2 Bygningen af Den Kinesiske Mur 3 Panamakanalen - en genvej 4 Solstråler i Pantheon 5 En trappepyramide i centicubes

fsa 1 Besøg i Eiffeltårnet 2 Bygningen af Den Kinesiske Mur 3 Panamakanalen - en genvej 4 Solstråler i Pantheon 5 En trappepyramide i centicubes fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2010 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 Besøg i Eiffeltårnet 2 Bygningen af Den Kinesiske Mur 3 Panamakanalen - en genvej

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde. LEGO MINDSTORMS Education Green City Robotter og it Kreativitet Samarbejde Problemløsning Fremtiden tilhører de kreative Mikro Værkstedet Læring for fremtiden LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Af jord er vi kommet

Af jord er vi kommet Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse

Læs mere

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde undervisningsdifferentieret samt elevdifferentieret. Vi arbejder med bogsystemet Matematrix 3A, 3B samt kopiark. Der

Læs mere

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Årsplan matematik 7 kl 2015/16 Årsplan matematik 7 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere