Dagtilbud i Hjørring Kommune. Strategi for pædagogisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagtilbud i Hjørring Kommune. Strategi for pædagogisk praksis"

Transkript

1 Dagtilbud i Hjørring Kommune Strategi for pædagogisk praksis

2 Strategi for Pædagogisk Praksis i Dagtilbud Hjørring Kommune ønsker med strategien for pædagogisk praksis i dagtilbud at medvirke til at sikre den bedst mulige kvalitet for alle 0-5 årige børns hverdagsliv og læring. Strategien tager sit afsæt i Dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse, i den eksisterende lovgivning om pædagogiske lærerplaner og børnemiljøvurderinger, i Hjørring Kommunes Sammenhængende Børnepolitik og Fælles Ansvarsstrategier, i relevant forskning samt i resultaterne fra task forcens arbejde med Fremtidens Dagtilbud. Strategien for pædagogisk praksis i dagtilbud gælder for kommunens børneinstitutioner og for dagplejen og tydeliggør sammen med den pædagogiske læreplan på et overordnet niveau de mål, som Hjørring Kommune har for kvaliteten af det pædagogiske arbejde og til hverdagslivet i daginstitutionerne og dagplejen. Til strategien er der valgt elleve temaer, som er centrale for børns trivsel, læring og udvikling. I dette hæfte beskrives de enkelte temaer samt de mål, der er opstillet for hvert tema. Strategien angiver en ramme. Inden for rammen har personale, børn og forældre fortsat frie muligheder for at udvikle samværsformer, aktiviteter, indretning og hverdagsliv i sammenhæng med institutionens og afdelingens pædagogiske identitet, historie og tænkning. Strategien fortæller ikke, hvornår eller hvordan det pædagogiske hverdagsliv skal tilrettelægges og leves. Det er ledelsens og pædagogernes opgave i samarbejde med forældrene. Strategien for pædagogisk praksis i dagtilbud er blevet til i en inddragende proces, hvor den faglige ledergruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har været en central aktør. Forældresamarbejde side 22 De pædagogiske læreplaner side 20 IT og digitale medier side 18 Ledelse side 24 Leg side 4 Strategi for Pædagogisk Praksis i Dagtilbud Relationer side 6 Læring, didaktik, dokumentation og evaluering side 8 Demokrati og fællesskaber side 12 Det fysiske læringsmiljø side 10 Vi glæder os til at følge arbejdet Sundhed side 16 Kreativitet og innovation side 14 2 Daniel Rugholm Formand for Børne, Skole og Uddannelsesudvalget Karsten Poulsen Skole- og dagtilbudschef Hvordan skal strategien anvendes? side 26 3

3 Leg Legen med de andre børn, har stor betydning for barnet. Legen er barnets eksistensform, dets grundlæggende måde at handle og udtrykke sig på. Leg er førskolebarnets tilgang til verden og uanset hvilket perspektiv vi tager på legen, er leg for barnet en tilstand af optagethed, dyb involvering og FLOW, hvor det enkelte barn har følelsen af, at tid og sted ophører med at eksistere for en stund. Forskning på området viser, at legen er den største læringsdynamo i børnenes liv overhovedet. Organisering og tilrettelæggelse af hverdagen skal derfor altid tænkes med legen som barnets deltagelsesramme. I legen bruger børnene i fællesskab deres viden og kunnen. De indgår med hinanden i en vekselvirkning. Børnene omformer og bearbejder deres viden og erfaringer gennem legen. Forenklet kan man sige, at legen er en aktivitet, der er karakteriseret ved at have et mål i sig selv. Legens mål og motiv ligger i selve legen. Børn leger ikke for at lære noget bestemt. De leger for at lege, og alligevel lærer de sig noget. De lærer sig færdigheder og kompetencer samt udvikler at forstå holdninger. De lærer at tænke kreativt, udvikle deres fantasi og at give udtryk for og håndtere følelser. De udvikler ideer og tanker, lærer at lytte og bygge videre på andres ideer. De lærer at sige fra og til og at markere egne standpunkter. De lærer socialt ansvar og ikke mindst udvikler de selvfølelse og selvtillid. Leg og læring er hinandens forudsætninger. Der er tilsyneladende et sammenfald imellem det, et barn skal beherske for at være en god leger, og det, barnet skal beherske for at være god til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. I legen ligger muligheden for inklusion og fællesskabsfølelse, men også risikoen for eksklusion af nogle børn fra fællesskaber. Det pædagogiske personales iagttagelse og nysgerrighed overfor børns leg skal sikre, at dette opfanges og at der gribes ind. Det kan eksempelvis handle om, at det pædagogiske personale blander sig i legen og herigennem viser barnet muligheder for deltagelse. Legen har en fremtrædende plads i institutionens organisering og indretning. Det pædagogiske personale understøtter, vejleder og inspirerer til leg. Alle børn har gode legerelationer. LEGETYPER Den praktisk udforskende leg. Parallel-legen. Symbol-, laden-som-om - og fantasileg (rolleleg). Regelleg. Konstruktionslegen, den naturvidenskabelige leg. 4 5

4 Relationer sammen, samt i at hjælpe børn til at anvende frugtbare strategier og samspilsformer, som fremmer et harmonisk socialt miljø. Kernen i det pædagogiske arbejde er relationen imellem den professionelle og barnet. At indgå i relationer og være en betydningsfuld del af fællesskabet er vigtigt for børns identitetsskabelse, selvværd, trivsel, læring, og udvikling. Den pædagogiske relation til barnet bør bygge på varme, respekt og tillid, hvilket fordrer indlevelse, nærvær og accept fra den professionelles side. I dagtilbuddet kan børnene øve og udvikle deres relationer og deres samspil med andre børn. Et positivt socialt miljø i børnegruppen er afgørende for børns trivsel og udvikling af sociale kompetencer, herunder udvikling af empati. Børn, der oplever positive relationer til andre børn i dagtilbuddet, har det godt i dagtilbuddet. De trives. Det pædagogiske personale spiller en vigtig rolle i at hjælpe børn med at lege sammen og lave aktiviteter 6 Det pædagogiske personale spiller ligeledes en central rolle i at hjælpe børnene med at løse deres indbyrdes konflikter. Dette indebærer også, at det pædagogiske personale må støtte børnenes udvikling af sociale kompetencer i forhold til konfliktløsning. I denne forbindelse er det vigtigt at fokusere både på gruppen og på det enkelte barn. For at hjælpe børnene til at løse konflikter og undgå eksklusion må det pædagogiske personale flytte fokus fra det enkelte barn og i stedet opmuntre hele børnegruppen til at arbejde sammen om at løse problemer i børnegruppen. Alle børn oplever en hverdag hvor de bliver anerkendt og forstået af såvel de voksne som af de andre børn. Der er i dagtilbuddet en systematik, der sikrer, at pædagogen er opmærksom på alle børn og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn. DEN PROFESSIONELLE VOKSNE... er lydhør, nærværende og medlevende. har positive forventninger til barnet. har et anerkendende menneskesyn. undgår skældud. kan justere sig i forhold til barnet og dets udspil. leder barnet og viser positive alternativer. uddyber og italesætter fælles oplevelser. taler med barnet om de ting som barnet er optaget af. giver mening til barnets oplevelse af omverden ved at beskrive og forklare. Der fokuseres på at arbejde med det sociale klima i hele børnegruppen. 7

5 Indhold Læring, didaktik, dokumentation og evaluering Læring Børn lærer bedst i trygge rammer med anerkendelse, gode udviklingsmuligheder og passende udfordringer i bevidst tilrettelagte læringsmiljøer. Børn lærer ved selv at udforske, afprøve og reflektere over erfaringer og ved at efterligne rollemodeller. Læring foregår i det enkelte barn, men samtidig er læring også noget, der foregår i læringsfællesskaber i hverdagen. Ved at indgå i hverdagslivet og handle i fællesskaberne vil barnet medvirke til en forandring af aktiviteterne og samværet, samtidig med at aktiviteterne og samværet forandrer barnet. Når det pædagogiske personale tilrettelægger læreprocesser, vurderer de, om indholdet relaterer sig til noget, som både børn og voksne har interesse for. Læring er ikke noget i sig selv, men knytter sig altid til noget, som børnene er i gang med at lære sig eller er optaget af. Barnet udfordres i nærmeste udviklingszone. Dvs. at barnet udfordres, men ikke mere end at barnet kan honorere udfordringen med hjælp/vejledning. Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, er der ikke tale om læring. Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone kan barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen tilsigtet læring sted. Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, er der god mulighed for læring. Børn såvel som voksne lærer ofte mere end én ting ad gangen. Når børn f.eks. lærer noget om naturen, kan de samtidig lære noget om at bevæge sig. Når de lærer noget om kulturen, kan de lære noget om sig selv. Børn lærer både ved at se og opleve (indtryk) og ved at fremstille (udtryk) alene og i samspil med andre. Didaktik Når det pædagogiske personale arbejder didaktisk, betyder det, at de overvejer, hvad børnene skal lære og hvad de skal arbejde med, og at de samtidig begrunder, hvorfor det netop er dette, der er betydningsfuldt at bruge tid på. Indholdet, som børnene præsenteres for, skal være interessant lige nu og her. Det målorienterede perspektiv samt temaets betydning for det lange perspektiv skal være inddraget. Dokumentation Der er forskellige former for dokumentation. Én handler om at beskrive praksis så f.eks. forældre kan få ind- Pædagog blik i børnenes liv i dagtilbuddet, en anden handler om at beskrive processerne og giver barnet mulighed for at få indsigt i og overblik over sin egen læring, og en tredje handler om at skabe grundlag for det pædagogiske personales faglige refleksion. Evaluering Didaktiske og læringsmæssige overvejelser Læring Den relationelle dimension Barnets engagement I evalueringen vurderes de pædagogiske indsatser ved hjælp af iagttagelser og dokumentation. På baggrund heraf justeres, ændres og udvikles den pædagogiske praksis. Alle børn udfordres, så de bliver så dygtige som de kan. Dagtilbuddet anvender og skelner mellem forskellige dokumentationsformer. Dagtilbuddet evaluerer løbende og systematisk pædagogiske indsatsområder. Barn CHECK BØRNENES OPFATTELSER Glæder de sig? Leger, hjælper og støtter de hinanden i aktiviteterne? Kan de noget nu, som de ikke kunne før? Kan erfaringer fra aktiviteten ses i børnenes egne lege og initiativer? 8 9

6 Det fysiske læringsmiljø - både ude og inde Rummenes indretning - både ude og inde - har stor betydning for børns læring og udfoldelsesmuligheder. Der er et stort pædagogisk potentiale i at se rummene som dynamiske, så de er fleksible og kan justeres efter behov. Indretningen - både ude og inde - i dagtilbuddet skal tage hensyn til individuelle forskelligheder og danne ramme om og stimulere til børnefællesskaberne. Der er mulighed for leg og aktivitet i større og mindre grupper. passe til indholdet i aktuelle projekter og aktiviteter, og understøtte børnenes leg med materialer, og mulighed for at eksperimentere og omforme viden og erfaringer. Ideen er, at indretningen afspejler læringsmål og understøtter dagtilbuddets pædagogik. fremstå så visuelt tydelig og klar, at børnene kan aflæse, hvilke muligheder der er for leg, arbejde og aktiviteter i rummene. Det skal være let for børn at tage initiativ til at gå i gang med leg og aktivitet. Der skal være mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer i hverdagen og gennem projekter og der skal være plads og mulighed for, at fortsætte projekter og lege over tid. Der skal være rum og områder, som det pædagogiske personale definerer, hvor det på forhånd er bestemt, hvad der kan leges med og hvilke aktiviteter, der foregår. Gennem møblering, lys, ophængning af dokumentation m.m. påvirkes forskellige stemninger og bevægelsesmønstre. Det skal således kunne ses og mærkes hvem der bruger rummet, hvad man kan lave i det, og hvad man kan lære der. På den måde sender de fysiske rammer en række signaler om, hvilke aktiviteter, det pædagogiske personale lægger vægt på - og om rummet er til stille lege eller til det mere vilde. Der bør også være rum eller områder, som børnene selv definerer, rum hvor børn selv finder på og arrangerer sig, rum som børnene selv indtager og definerer brugen af og som skabes samtidig med, at legen udvikles. Den pædagogiske dokumentation skal være synlig i institutionen og en del af læringsmiljøet. Den skal bestå af mange forskellige elementer f.eks. fortællinger, foto, udstillinger af børnenes arbejde og andre former for beskrivelser af det pædagogiske arbejde med børnene og af børnenes læreprocesser. Dokumentation er med til at skabe det enkelte barns historie, børnegruppens fælles historie og giver anledning til samtaler imellem børnene og imellem barn og voksen. Dokumentation er også et godt udgangspunkt for dialog med forældre om netop deres barn og hverdagen i dagtilbuddet. Digitale medier er en naturlig del af læringsmiljøet og anvendes som redskaber i hverdagen. Det fysiske læringsmiljø og indretningen afspejler den aktuelle børnegruppe og hvad den lige nu er optaget af. Inspirerende materialer og legetøj er placeret på en sådan måde, at børnene selv har mulighed for at finde, bruge og sætte dem tilbage. Det fysiske læringsmiljø tilgodeser alle seks temaer i den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske dokumentation er synlig i institutionen som en del af læringsmiljøet. 5 GODE RÅD TIL INDRETNING AF RUM Skab en tydelig rumidentitet. Lav rum i rum. Sørg for transparens og orden. Skab varierede sansemiljøer. Gør plads til bevægelse

7 HVAD BØRN SIGER OM FÆLLESSKABER? "Det er godt med mange venner" Demokrati og fællesskaber Derfor er inklusion et omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis. Inklusion betyder at medregne og være en del af. Inklusion indbefatter, at der arbejdes med et perspektivskifte fra kun at se på barnet til at se på helheden og den sammenhæng barnet indgår i. Inkluderende institutioner eller inkluderende pædagogik fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov, og hvor alle børn kan bidrage til fællesskabet. I Hjørring kommunes dagtilbud har børnene mulighed for medbestemmelse, medansvar og for at få forståelse af demokrati. Dagtilbuddene bidrager til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber, og til at se sig selv som medskabende af det daglige liv og af den fælles kultur. Dette er med henblik på, at børn bliver livsduelige og opnår dannelse til demokratisk indstillede borgere. Arbejdet i dagtilbuddet tager udgangspunkt i respekt for det enkelte menneske og for fællesskabet. Små børns læring forudsætter lege- og læringsfællesskaber og de forskellige børnefællesskaber er en ressource for børns læreprocesser. Børns forhold til de fællesskaber, de indgår i har ligeledes stor betydning for deres trivsel og identitetsdannelse. 12 "At man ikke driller hinanden nogen gange bestemmer vi alle i legen, nogen gange ikke. Det er skønnest, når vi alle bestemmer" "Man gør gode ting for sine venner" "Man hygger sig og griner sammen" Derfor er der systematisk opmærksomhed på lærings og legemiljøer således, at det pædagogiske personale får begreber, redskaber og metoder til at styrke alle børns deltagelse i fællesskabet og sikre kvalitet i børnenes fællesskaber. Alle børn - uanset forudsætninger og baggrund - oplever at være værdifulde for fællesskabet, og at fællesskabet er værdifuldt for dem. Børnene oplever at have medbestemmelse og er aktivt medskabende af deres liv og af den fælles kultur i dagtilbuddet. 13

8 Kreativitet og innovation Samfundet i dag efterspørger, at børn udvikler kreative og innovative kompetencer. Børnene skal således rustes til at begå sig i nye sammenhænge, til forandringer og til at deltage i løsningen af fremtidens udfordringer. Kreativitet og innovation er ligeledes vigtige kompetencer for at være inkluderet i fællesskaber. Kreativitet er evnen til nyskabelse, til idérigdom, evnen til at gøre ideer til virkelighed eller evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde, til at frembringe noget nyt, at få noget til at eksistere, der ikke var der før. Kreativitet indebærer en værdiforestilling om, at det nye skal være væsentligt og betydningsfuldt for andre. Innovation defineres som nytænkning, der skaber værdi. En proces hvor man ændrer på gammel viden og erfaring og dermed skaber nyt. For at understøtte udvikling af børnenes kreative og innovative kompetencer tilgodeser og udfordrer dagtilbuddene børnenes nysgerrighed, fordybelse og lyst til at eksperimentere gennem leg og aktiviteter. Der er legetøj og materialer der inspirerer børnene til selv at finde på og til at anvende både kendte og ukendte ting på nye måder. Børnene anerkendes i deres initiativer og støttes i at være medskabende. Legen er en aktivitet, der udmærker sig ved på en gang at være en dannelsesproces og en kreativ proces. En god leg, hvis indhold og form løbende bestemmes gennem forhandlinger blandt legedeltagerne, er en aktivitet, der i sit væsen på bedste vis fremmer de legende børns fællesskabsfølelse og evnen til at sætte ting sammen på nye og ukonventionelle måder. Dagtilbuddets læringsmiljø udfordrer børns nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Pædagogerne anerkender børnenes initiativer og støtter dem i at være medskabende i aktiviteter og leg. DEN KREATIVE PERSON... Har bevaret en let adgang til det, der kaldes barnlig træk. Har evnen til at blæse på konventionerne, til at følge et spor i det uvisse, at stille spørgsmål, som voksne sædvanligvis er holdt op med at stille. Går direkte til sagens kerne

9 Sundhed Sundhed er ikke kun et spørgsmål om fravær af sygdom, men er også et spørgsmål om total fysisk, psykisk og social velvære. Sundhed er et resultat af en række faktorer: 1. Hvad vi spiser og drikker. 2. Hvor meget vi bevæger os. 3. Om vi har den rette balance mellem hvile og aktivitet. 4. Hvad vi genetisk er disponeret for. 5. Om vi trives med os selv og andre. 6. De fysiske rammer / indeklima. En ensidig satsning på en enkelt faktor vil kun have en begrænset effekt på sundheden som helhed. F.eks. betyder sund mad og fysisk aktivitet ikke nødvendigvis at man trives psykisk og har gode sociale relationer og omvendt forudsætter psykosocial trivsel ikke nødvendigvis, at man spiser sundt og er fysisk aktiv. Der kan dog alligevel være sammenhæng mellem de forskellige faktorer. Eksempelvis kan et barn der mistrives socialt, miste lysten til mad eller overspise, eller et barn der spiser usundt kan mangle overskud til at indgå i gode relationer med andre børn. For lidt søvn kan være årsag til manglende overskud til fysisk aktivitet, osv. Sundhed er altså et komplekst fænomen. En indsats på hver enkelt årsagsfaktor kan ikke alene skabe sundhed. Hver årsagsfaktor kan højest være et bidrag til dette. Det er nødvendigt, at alle årsagsfaktorer bliver bragt i spil. Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker*, som indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Disse anbefalinger skal danne grundlag for dagtilbuddenes arbejde med at understøtte børnenes sundhed. Dagtilbuddene lever op til sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.* De fysiske rammer og organisering af hverdagen tilgodeser børns behov for fysisk aktivitet og hvile. Dagtilbuddene tilbyder et sundt indeklima. Dagtilbuddet handler, når børn mistrives. HVAD BØRN SIGER OM SUNDHED? "Sundt at lave motion sådan noget som at hoppe og lave gymnastik" "Det er altså også sund at gå til gymnastikopvisning for så kommer man til at svede og fryse" "Det er ikke sundt at ryge, det dør man af" "Det er sundt at sidde og kede sig, så triller man tommelfingre og det er sjovt" "Det er bedst at spise udenfor, det er hyggeligere, for så kan vi se sommerfugle bier hvepse og nyde solen" "Det er rigtig sund at gynge vi gynger lige til vi skal ha mad" "Det er også sundt at klatre i træer og hoppe på trampolin" "Forresten det er også sundt at sove, det er dejligt og så vokser vi" 16 * LINK TIL SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER: > Sundhed & behandling / Planlægning og beredskab / Kommuner / Forebyggelsespakker 17

10 IT og digitale medier Børn i dag vokser op i et digitaliseret samfund, hvor den digitale udvikling går lynhurtigt og hvor it og medier bruges naturligt af børnene i hverdagen. Stadigt flere digitale redskaber har i dag en brugerflade, der gør, at børn i en tidlig alder anvender redskaberne, og det er derfor vigtigt at dagtilbuddene forholder sig til børnenes digitale dannelse. Digital dannelse forudsætter, at barnet udvikler tilstrækkelige digitale færdigheder og kompetencer til at det på sigt bliver i stand til trygt, selvstændigt og reflekterende at tage kvalificerede valg i det lokale og globale digitale landskab. Dagtilbuddene skal være medvirkende til at lære børnene at udvikle en medieforståelse, hvor kritisk sans og refleksion er i højsædet. I daginstitutioner handler digital dannelse også om på en legende og udforskende måde at give børnene endnu et redskab i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. At anvende digitale medier er ikke et mål i sig selv, men endnu et redskab i den pædagogiske praksis. Børnene skal lære digitale medier at kende som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med digitale medier i dagtilbuddet skal bidrage til, at børnene, trods deres forskellige vilkår får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it. Det pædagogiske personale er nysgerrige og klar til at undersøge de nye muligheder sammen med børne- 18 ne og gennem leg med computere, kameraer, tablets, digitale mikroskoper, videokameraer m.m. De digitale medier giver udvidede muligheder for at understøtte børnenes mange sprog og intelligenser. Med en digital kultur kan de 6 læreplanstemaer videreudvikles og nytænkes og børn med særlige behov kan inddrages i hverdagens pædagogiske arbejde på nye måder. Digitale medier er en del af dagtilbuddets læringsmiljø og indgår som redskaber i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet udarbejder mål for inddragelse af IT i den pædagogiske hverdagspraksis. Brugen af IT i den pædagogiske hverdags praksis understøtter kommunikation, dokumentation, iagttagelse og evaluering. 19

11 De pædagogiske læreplaner I Hjørring Kommune skal de pædagogiske læreplaner sikre, at alle dagtilbud arbejder med børnenes læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde. Dagtilbuddene skal på baggrund af de fælles mål og de fælles ønskede tilstande beskrive handlingsrettede mål* inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier At forholde sig bevidst til de 6 temaer i læreplanen understøtter bredde i det pædagogiske arbejde. Det understøtter, at man ser og tager udgangspunkt i det hele barn, og understøtter at barnet får mulighed for at udvikle og udfolde alle sine kompetencer og potentialer. De intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling er tæt forbundne. Børnemiljøet er en del af de pædagogiske læreplaner. Et godt børnemiljø er fundamentet for barnets læring. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. At indfange børneperspektivet og give barnet en stemme giver en berettiget mulighed for medinddragelse og medindflydelse. Dette er et godt fundament for at kunne tage et fremtidigt medansvar i vores demokratiske samfund. Samtidig åbner det for dialog og samarbejde med forældrene. Læreplanen er et dynamisk værktøj til planlægning, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Institutionen har udarbejdet handlingsrettede mål for de seks læreplanstemaer. Dagtilbuddet arbejder systematisk med dokumentation og evaluering af disse. Børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv. ET GODT BØRNEMILJØ - TJEK Hvordan har børnene det i dagtilbuddet? Trives de, og har de velvære? Er børnene engagerede i hverdagen, i legene m.m.? Involverer vi børnene i hverdagen? Giver vi børnene medbestemmelse lytter til dem og respekterer deres valg? Giver vi børnene omsorg og tryghed? Ser vi børnenes ressourcer, og tager vi afsæt i dem? 20 * Et handlingsrettet mål, er et mål, der forudsætter en bevidst pædagogisk handling og hvor det er muligt at vurderer, hvorvidt målet er nået 21

12 Forældresamarbejdet Børns liv er i høj grad blevet institutionaliseret. Hjemmet og dagtilbuddet er forbundne verdner, forbundne af barnets liv, som leves på tværs af disse. Det pædagogiske personale og forældre må derfor forholde sig til, hvordan de bedst komplementerer hinanden i samarbejdet om barnet. Derfor er et godt forhold mellem det pædagogiske personale og forældrene af stor betydning for børnenes udvikling. Der skal i forældresamarbejdet fokuseres på, at samarbejdet mellem de voksne foregår i dialog og i partnerskab omkring det at skabe trivsel, læring og udvikling for barnet. Et godt samarbejde er karakteriseret ved, at forældrene føler sig velkomne i dagtilbuddet, at deres kultur og værdier accepteres af det pædagogiske personale og er forenelige med dagtilbuddets praksis. Et godt samarbejde mellem hjem og dagtilbud fordrer kommunikation, refleksion og forståelse fra begge parter. Forældresamarbejdet skal ses som en ressource i det pædagogiske arbejde, og der skal løbende eksperimenteres med at udvide formerne for forældresamarbejdet med metoder, der giver forældrene større indsigt i livet i dagtilbuddet, i børnenes fællesskaber og fælles aktiviteter. Det er vigtigt at det enkelte dagtilbud har udarbejdet klare mål for forældresamarbejdet, så forældrene ved, hvad de kan forvente af samarbejdet. Dagtilbuddene beskriver, målsætter, dokumenterer og evaluerer praksis for forældresamarbejdet. Pædagogerne udviser interesse for forældrenes perspektiver, oplevelser og ønsker for deres børns institutionsliv. Pædagogerne anvender og formidler deres faglige viden i forældresamarbejdet

13 Ledelse For at understøtte den professionelle pædagogiske praksis i dagtilbud er god ledelse vigtig. Ledelse går hele vejen fra forvaltning til institutions og afdelingsniveau. Ledelsen skal varetage personalespørgsmål, strategisk planlægning og opsætte mål for dagtilbuddet. Samtidig skal ledelsen kunne understøtte medarbejderens faglige udvikling og udvikle den pædagogiske praksis. Den øverste ledelse sætter retning ved at skabe, tolke og omsætte kommunale og lovbestemte strategier og mål til overordnede målsætninger og rammer, der giver mening i områdernes ledelsesteams. På baggrund heraf udvikler det enkelte ledelsesteam i området decentrale mål og handleplaner, der bedst muligt understøtter det gode pædagogiske arbejde i de enkelte afdelinger og i området. Den faglige leder har ansvaret for, at afdelingens måde at leve, lære og organisere sig på afspejler strategierne, herunder strategien for god pædagogisk hverdagspraksis. Det betyder, at den faglige leder med udgangspunkt i mål og rammer løbende forholder sig til spørgsmål som: 'Hvordan ses Hjørring kommunes mål og intentionerne bag strategierne i de pædagogiske handlinger og daglige rutiner her hos os?' 'Hvordan beskriver jeg bedst opgaven, så det skaber mening for medarbejdere, børn og forældre?' Herved angiver lederen retning og tydeliggør for medarbejderne inden for hvilke organisatoriske rammer, pædagogikken kan udvikles og udfoldes. Det er den enkelte pædagogiske medarbejder, der ved, hvad han/hun skal, med hvem og hvorfor der handles, som der gør. Det er de pædagogiske medarbejdere, der leder og gennemfører de pædagogiske processer med børnene. Den enkelte medarbejder planlægger, dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde sammen med sine kolleger. God pædagogisk praksis forudsætter pædagogers nærhed, kontinuitet og tid til fordybelse i arbejdet sammen med børnene. Den faglige leder imødekommer dette bedst muligt ved at sikre, at hverdagen er organiseret med kendte dagsrytmer, tydelig samarbejds- og mødestruktur og en aftalt ansvarsfordeling i forhold til pædagogisk planlægning og rutineprægede opgaver. Ledelsen prioriterer, at ledelse og personale kan planlægge, reflektere over og drøfte den pædagogiske praksis. Der skabes rum til, at hverdagserfaringerne kvalificeres gennem teori og forskning, og at der kommer nye perspektiver på den pædagogiske praksis. Når den pædagogiske praksis er både tilrettelagt og reflekteret, bliver retningen mere tydelig, og ressourcerne udnyttes mere effektivt. Det giver personalet større mulighed for at tage udgangspunkt i barnet. Den pædagogfaglige ledelse er ledelse af en proces, der skaber værdi og udvikling og fører hen imod de fastsatte mål. Ledelsen i dagtilbud varetager strategisk planlægning og opsætter mål i samarbejde med forældre og personalet. Ledelsen understøtter medarbejdernes faglige udvikling og sikrer fortsat udvikling af pædagogisk praksis

14 Leg Hvordan skal strategien for pædagogisk praksis i dagtilbud anvendes? Ledelse Relationer I ECERS er der indbygget en forståelse af, hvad kvalitet i læringsmiljøet er. Denne kvalitetsforståelse bygger på 3 grundlæggende elementer: Læring, demokrati samt relation og inklusion. Ud fra disse elementer er der udledt fire dimensioner: en strukturel dimension, det pædagogiske personales holdning, processer samt interaktioner. I ECERS skemaerne fremgår det, hvordan disse dimensioner kan tilgodeses indenfor hvert tema i strategien og hvordan der kan arbejdes med at øge kvaliteten. Forældresamarbejde De pædagogiske læreplaner Pædagogisk Praksis i Dagtilbud Læring, didaktik, dokumentation og evaluering Det fysiske læringsmiljø Strategien skal ses som en ramme for det pædagogiske arbejde, der foregår i Hjørring Kommunes dagtilbud og skal understøtte det enkelte dagtilbuds udvikling af egen pædagogiske praksis. For at understøtte implementeringen og brugen af strategien er der taget initiativ til, at UCN act2learn i samarbejde med forskere på området og aktører fra Hjørring Kommunes dagtilbud har udarbejdet ECERS skemaer inden for hvert af strategiens temaer. ECERS er et dialog og evalueringsværktøj, der retter opmærksomheden mod kvaliteten af den pædagogiske praksis, og hvor det er læringsmiljøet, der vurderes og evalueres. ECERS skemaerne skal bruges af institutionerne til at skabe klarhed over kvaliteten af egen aktuelle praksis og til at videreudvikle denne inden for de enkelte temaer. I startegien findes 11 temaer, som alle er væsentlige for kvaliteten i dagtilbudet. I en levet pædagogisk hverdagspraksis vil alle temaer fra strategien til alle tider være i spil, men med forskellig vægtning. Det vil således være forskelligt, hvor mange og hvilke og i hvilket tempo det enkelte dagtilbud vælger at sætte fokus på temaerne. Det er derfor vigtigt, at der laves lokale planer for implementering af strategien for pædagogisk praksis, og at de lokale planer tager udgangspunkt i aktuelle lokale udfordringer og muligheder. ECERS På hjemmesiden findes en uddybning af de 11 temaer samt dialog- og evalueringsværktøjet ECERS. VIDEN TEMABESKRIVELSE Videnbaseret beskrivelse. Mål: IT og digitale medier Sundhed Kreativitet og innovation ECERS-SKEMA et evaluerings- og dialogværktøj Inklusion Demokrati Læring Relation Demokrati og fællesskaber Utilstrækkelig praksis Minimal praksis God praksis Udmærket NYE HANDLINGER 26 27

15 Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Offset Svanemærket tryksag Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen Hjørring Telefon hjoerring@hjoerring.dk

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag

Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag I Område Bøllemosen vil ledelsesteamet og medarbejdernes arbejdsgrundlag tage udgangspunkt i FNs Børnekonvention,

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere