Partnerskab mellem Randers Kommune, Randers Bolig 1 og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om boligområdet omkring Glarbjergvej

Transkript

1 Partnerskab mellem Randers Kommune, Randers Bolig 1 og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om boligområdet omkring Glarbjergvej Randers Kommunes indsatser og særlige beskrivelser under partnerskabsaftalen står i kursiv Indledning Danmark har en velfungerende almen boligsektor, der sikrer gode boliger til alle uanset personlig indkomst. Men der er almene boligområder i Danmark, som er socialt og fysisk isolerede fra de byer, de er en del af. Det giver ulige muligheder for at få uddannelse og arbejde for de mennesker, som bor der, hvilket kan true sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund. For at forhindre isolation og segregering skal forholdene i områderne forbedres både fysisk, økonomisk og socialt. De udsatte almene boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, som kan tiltrække et bredt udsnit af den danske befolkning og være rammen for, at alle beboerne føler sig trygge og kan udfolde deres potentialer. Ministeren for by, bolig og landdistrikter indbyder kommuner og boligorganisationer med udsatte boligområder til at indgå partnerskab med ministeriet om at skabe en positiv udvikling i områderne. Partnerskaberne er i overensstemmelse med KL s Anbefalinger til en bred boligsocial indsats. 1 Randers Bolig er et administrationsselskab for boligorganisationerne: Møllevænget Storegården, Boligforeningen af 1940 og AB Gudenå. Boligorganisationer der har afdelinger i Glarbjergvej området.

2 Glarbjergvej er en del af Nordbyen i Randers. Der er i samarbejde mellem boligorganisationerne og Randers Kommune udarbejdet en helhedsplan for Nordbyen I Helhedsplanen er den boligsociale indsats i høj grad baseret på partnerskaber med lokalt beliggende foreninger og erhvervsliv. I tilknytning til Helhedsplanen i Randers Kommune afholdes en boligsocial konference. Temaet for konferencen vil være fremtidig boligsocial planlægning, herunder eventuelt udformningen af en boligpolitik. Konferencen finder sted den 25. juni Området Glarbjergvej Som nævnt er Glarbjergvej en del af den bolig sociale helhedsplan for Randers Nordby. Boligområdet omkring Glarbjergvej rummer 773 lejemål og ca beboere. Mål Det overordnede mål med indsatserne i de udsatte boligområder er at forbedre livsvilkår og livsmuligheder for beboerne. Derfor har regeringen sat sig det klare mål, at antallet af særligt udsatte boligområder inden 2016 skal være reduceret med ¼ og inden 2021 halveret i forholdet til niveauet i Beboerne i området har en række udfordringer: Pensionister udgør 39,7% af beboerne og heraf udgør 34,7% førtidspensionister. 41,6% af de fuldt skattepligtige beboere ligger under kr. i årsindkomst. 25% af boligområdets beboere er under 18 år, og 50,2 % af disse børn har kun én forsørger. Beboerne i området er desuden præget af fattigdom og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Hertil kommer at området i forhold til resten af Randers har en overandel af beboere med anden etnisk herkomst (27,7%) samt et uddannelsesmæssigt efterslæb. Kun 32,3% af beboerne er i besiddelse af en kortere, mellemlang, lang eller erhvervsuddannelse mod 56% i Randers Kommune samlet. Randers Kommune bidrager til at nå målet om bedre levevilkår og livsmuligheder i boligområdet ved at arbejde for: En øget andel af unge i alderen år skal gennemgå en ungdomsuddannelse En højere uddannelsesgrad overordnet set Et fald i antallet af ledige For at nå disse mål støtter MBBL som led i partnerskabet projektet Hotspot 8-13 år. Projektets formål er at etablere en opsøgende indsats over for en gruppe udsatte børn og unge i alderen, som ikke deltager aktivt i fritidsaktiviteter, og som står uden den fornødne forældreopbakning. Indsatsen skal medvirke opbygning af godt dialogforhold med målgruppen og deres forældre samt forhindre at målgruppen starter på negativ glidebane Helhedsorienteret indsats I forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen har Randers Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter drøftet tilgængelige redskaber, udfordringer, barrierer og nye initiativer. Udgangspunktet for denne drøftelse har været den værktøjskasse, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet. Værktøjskassen er struktureret efter nedenstående indsatsområder, der tilsammen er centrale, hvis der skal skabes varige forandringer i de særligt udsatte boligområder. Indsatsområderne er: 2 af 20

3 En effektiv styring af udviklingen i de udsatte boligområder, dvs. samarbejde og koordinering mellem de forskellige relevante aktører fx politiske udvalg, forskellige forvaltninger, boligorganisationer, politi, boligsociale medarbejdere, skoler, daginstitutioner mv. Beboersammensætning, herunder beskæftigelse, integration, uddannelse, tryghed, indkomst, sociale problemer, udlejningsregler. Boliger og områder, herunder renoveringer, nedrivning, infrastrukturændringer, byfunktioner og andre boligformer. Dialogen mellem ministeriet og Randers Kommune og aftalen om den fremtidige indsats har også taget udgangspunkt i indsatsområderne samt de konkrete redskaber, som værktøjskassen indeholder. Dialogen er nu manifesteret i denne samarbejdsaftale, hvor det fremgår, hvad parterne i fællesskab vil arbejde for med henblik på at skabe en attraktiv bydel, hvor der før var et udsat boligområde. Samarbejdsaftalen indgås indenfor de eksisterende økonomiske og administrative rammer. Evaluering og opfølgning Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lægger stor vægt på, at indsatser i udsatte boligområder hviler på en god dokumentationspraksis og på en solid viden. Med udgangspunkt i regeringens mål om at antallet af særligt udsatte boligområder skal være reduceret med ¼ inden 2016 og inden 2021 halveret i forhold til niveauet i 2011, skal Randers Kommune og Randers Bolig senest 1. december 2016 i fællesskab foretage en samlet vurdering af situationen i boligområdet Glarbjergvej. Der redegøres samtidig for opnåelse af milepæle og målopfyldelse i den indsats, som er blevet bevilliget fra puljen til en helhedsorienteret boligsocial indsats. Vurderingen af situationen i boligområdet og redegørelsen for den gennemførte indsats sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter inden udgangen af Ved udløbet af partnerskabsaftalen i 2021 foretager Randers Kommune og Randers Bolig en samlet vurdering af situationen i boligområde Glarbjergvej. Den samlede vurdering sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter senest 1. december Effektiv styring Der er mange forskellige aktører, der er engageret i arbejdet med de udsatte boligområder. Det kræver en tæt koordination af de mange indsatser, så den største effekt opnås. Det gælder både i samarbejdet mellem de mange forskellige aktører og internt i de forskellige organisationer. Gode resultater af indsatsen for at vende udviklingen i de udsatte boligområder afhænger af den lokale prioritering og organisering af indsatserne. Omdrejningspunktet i koordinationen er helhedsplanen for områderne. Med styringsdialogen og udbredelsen af boligsociale helhedsplaner er der skabt et godt grundlag for et tæt, formaliseret samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Men det kræver en klart formuleret rolle- og ansvarsfordeling mellem samtlige aktører. 3 af 20

4 Overordnet er styringen af indsatserne i området organiseret gennem Bysekretariatet. Bysekretariatet er en del af det strategiske samarbejde mellem boligorganisationerne og Randers Kommune. Bysekretariatet koordinerer således de boligsociale indsatser blandt andet Helhedsplanen. På det mere konkrete niveau sker styringen og koordineringen af indsatserne mellem aktørerne på det taktiske niveau gennem koordinationsplatforme på de vigtigste områder. Vedrørende børn og unge er der etableret en koordinationsplatform, hvor der sidder repræsentanter fra lokale skoler og klubber, SSP, ungdomsskolen og daginstitutioner. I forhold til beskæftigelse, uddannelse og erhverv er der ligeledes etableret en koordinationsplatform. På denne platform sidder der repræsentanter fra jobcentret, ungdomsuddannelser, skoler, UUvejledningen og produktionshøjskolen. Udover koordinationsplatformene samarbejder Bysekretariatet med lokale foreninger i området. Særligt kan fremhæves samarbejdet med Aktivitetsforeningen og Bydelsmødreforeningen. Organisering af indsatsen i de udsatte boligområder i Randers Kommune Den nuværende organisering I Randers Kommune er ansvaret for indsatsen i de udsatte almene boligområder forankret i Social og Arbejdsmarked og sker i tæt samarbejde med Miljø og Teknik, som er ansvarlig for tilsyn med samtlige boligorganisationer. Desuden er Sundhed og Ældre, Børn, Skole og Kultur tæt involveret i helhedsplanen på både det strategiske, taktiske og operationelle niveau. Den boligsociale helhedsplan Via organiseringen af den boligsociale helhedsplan er der tilstræbt et så bredt ejerskab som muligt. I styregruppen for den boligsociale indsats sidder repræsentanter fra boligorganisationerne. De repræsenterer to niveauer: et administrativt niveau og et beboerniveau. Fra kommunalt embedsniveau deltager 3 ledelsesrepræsentanter samt en direktør. Bysekretariatets sekretariatsleder er sekretær for gruppen og har en meget central rolle i koordineringen mellem de tre niveauer. Styregruppens sammensætning har til hensigt at sikre en bred opbakning til den boligsociale indsats, og at visionen formuleret i Helhedsplanen for Randers Nordby indfries. Hertil kommer en politisk følgegruppe, der har til formål at fungere som rådgivende organ samt medvirke til at sikre et bredt ejerskab til den boligsociale helhedsplan. I den politiske følgegruppe sidder 1 repræsentant fra socialudvalget, 1 repræsentant fra beskæftigelsesudvalget samt en repræsentant fra børn og skoleudvalget. Disse udvalg repræsenterer størsteparten af indsatsområderne i Helhedsplanen. Den politiske følgegruppe bliver betjent af en leder og en medarbejder fra Social og Arbejdsmarked. Styringsdialogen Styringsdialogen er forankret i forvaltningerne Miljø og Teknik samt Social og Arbejdsmarked. Fra Social og Arbejdsmarked deltager en leder og en medarbejder i møder med de boligorganisationer, som er en del af helhedsplanen. Lederen sidder ligeledes i Helhedsplanens styregruppe og den politiske følgegruppe, så der sikres koordinering mellem disse vigtige fora. 4 af 20

5 I Randers Kommune er ansvaret for indsatsen i de udsatte almene boligområder forankret i Social og Arbejdsmarked og sker i tæt samarbejde med Miljø og Teknik, som er ansvarlig for tilsyn med samtlige boligorganisationer. Desuden er Sundhed og Ældre, Børn, Skole og Kultur tæt involveret i helhedsplanen på både det strategiske, taktiske og operationelle niveau Organiseringen af den boligsociale indsats fremgår af nedenstående model Strategisk niveau Styregruppen, forvaltninger og politisk følgegruppe, herunder beboerrådsformand og fællesrepræsentant fra Lejerbo f Taktisk niveau Bysekretariatet Udførende Niveau Udførende: Beskæftigelse, Uddannelse. Erhverv- Børn Ung og Familie Sundhed Beboernetværk- Udsatte grupper 5 af 20

6 Udfordringer ved organiseringen i Randers Kommune En effektiv styring af indsatsen udfordres af, at der er mange aktører i og udenfor kommunen. Med mange aktører følger også mange holdninger til, hvad det er for en indsats der skal til for at vende udviklingen i de særligt udsatte boligområder. Dermed kan man være opmærksom på udfordringer ved at sikre fælles ejerskab til overordnede mål og konkrete indsatser, samt sikre at samtlige aktører alle arbejder i samme retning med fokus på målet. En styrket organisering Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter(MBBL) og Randers Kommune er enige om, at sekretariatet i Social og Arbejdsmarked skal styrkes i at definere og varetage de overordnede mål, gennemførelsen af helhedsplanen samt koordineringen mellem forvaltninger og boligorganisationer. Ansvaret for den praktiske koordinering af samarbejdet mellem parterne ligger hos Bysekretariatet. Randers Kommune og boligorganisationerne etablerede Bysekretariat i forbindelse med den første Helhedsplan for området. Med henblik på at styrke koordineringen mellem aktørerne yderligere, igangsættes en proces, hvor visioner, mål og indsats drøftes i en bred kreds af interessenter, i et længere tidsperspektiv. Dette vil ske gennem løbende drøftelse af fremdriftsrapporter, årsrapporter mv. Disse følges og drøftes på styregruppemøder for helhedsplanen, i socialudvalget i byrådet samt organisationsbestyrelserne for boligforeningerne. Samlet set sker styringen og organiseringen således gennem Bysekretariatet, styregruppen samt koordinationsplatformene. Derved sikres det, at interessenterne inddrages på få flere niveauer. I styregruppen sidder politiske repræsentanter fra boligorganisationerne, integrationsrådet, direktør fra social- og arbejdsmarkedsområdet, jobcentret og Børn og Skole. På koordinationsplatformene inddrages ungdomsuddannelser, skoler, UU-vejledningen og produktionshøjskolen, lokale skoler og klubber, SSP, ungdomsskolen og daginstitutioner. Beboersammensætning Beboersammensætningen i de udsatte boligområder afspejler ikke den gennemsnitlige befolkningsfordeling i Danmark. En væsentlig del af indsatsen tager derfor sigte på at realisere en mere gennemsnitlig beboersammensætning. Skal beboersammensætningen ændres, skal der fokuseres på beskæftigelse, integration, uddannelse, tryghed og indkomst. Indsatsen skal understøtte beboerne i forhold til eksempelvis beskæftigelse og uddannelse. Integrationen skal styrkes, og kriminalitet skal forebygges og bekæmpes, så områderne bliver trygge at bo og færdes i. Indsatsen sker i samarbejde med kommuner, organisationer, institutioner, frivillige 6 af 20

7 og ved at knytte an til virksomhedernes CSR-aktiviteter eller ved at indgå andre former for samarbejder. Beskrivelse af Randers Kommunes udsatte boligområder Glarbjergvej-området kom i 2014 på listen over udsatte boligområder, der defineres ud fra fem kriterier: 1. Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år) 2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år). 4. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe 5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Herunder fremgår beboersammensætning i boligområdet Glarbjergvej holdt op imod de fem gældende kriterier for at komme på listen over udsatte boligområder Søjlen til venstre er Glarbjergvej. Søjlen til højre er det samlede niveau i de udsatte boligområder 60 Procentvis andel beboere i alderen årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse ,5 40, Glarbjergvejområdet Ghettolisten 7 af 20

8 Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 27,4 50, Glarbjergvejområdet Ghettolisten 2,9 2,85 2,8 Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer blandt beboere over 18 år (gennemsnit for de seneste 2 år). 2,84 2,75 2,7 2,65 2,6 Glarbjergvejområdet 2,70 Ghettolisten 55,0 54,0 53,0 52,0 51,0 50,0 49,0 48,0 47,0 Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse aldersgruppe 54,3 Glarbjergvejområdet 50,0 Ghettolisten 8 af 20

9 60,0 59,0 58,0 57,0 56,0 55,0 54,0 53,0 Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end for samme grupper i regionen 58,9 Glarbjergvejområdet 55,0 Ghettolisten Ovenstående kan suppleres med følgende data, der vedrører Randers kommune som helhed og Glarbjergvej-området specifikt, og som indikerer en skæv beboersammensætning med potentiale for marginalisering af områdets beboere. Data er hentet fra KÅS-tabellerne indhentet hos Danmarks statistik i Børn der vokser op med enlig forsørger 42,6 18,4 Glarbjergvejområdet Randers kommune Andelen af kontanthjælpsmodtagere er i området ligeledes højere end i kommunen generelt. 9 af 20

10 30 25 Offentligt forsørgede fultidspersoner i alderen år, der er på kontanthjælp 28, ,7 5 0 Glarbjergvejområdet Randers kommune Beskæftigelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Randers Kommune er enige om at arbejde aktivt for, at beskæftigelsen blandt beboerne i de udsatte boligområder skal øges. Beskæftigelse er en vigtig platform for at kunne tage del i samfundet, og høj beskæftigelse en forudsætning for, at velfærd og velstand kan opretholdes. Beskæftigelse forbedrer livsgrundlaget for den enkelte og øger indkomsten. Det er vigtigt, at børn og unge oplever en dagligdag, hvor det er normalt, at voksne går på arbejde for at tjene penge til livets opretholdelse. En stor andel af de voksne beboere i udsatte boligområder er uden beskæftigelse. Der er iværksat en række indsatser med akutjob, fleks- og skånejob, kickstart etc. Der er behov for en strategisk indsats, der sikrer, at ledige job i kommunen også kommer de arbejdsledige beboere i de særligt udsatte boligområder til gode. Den nuværende beskæftigelsesindsats Jobklubber I regi af Helhedsplanen er der iværksat en beskæftigelsesindsats i form af jobklubber. I området omkring Glarbjergvej er ca. hver tredje beboer på overførselsindkomst. Det er over dobbelt så mange som i resten af kommunen. Når kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag er så udbredt, kan det medføre at kontanthjælp af beboerne i området opfattes som en almindelig måde at forsørge sig på. For kontanthjælpsmodtagerne kan forhindringen i forhold til at få en ordinær beskæftigelse være, at man ikke har erhvervserfaring og/eller uddannelse, og at man har set sine forældre forsørge sig selv og familien med kontanthjælp. 10 af 20

11 Mål med jobklubberne At få ledige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i arbejde eller uddannelse. Målgruppe Alle ledige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i området, der står udenfor arbejdsmarkedet. Indhold og praksis i jobklubberne Jobklubberne har til formål at støtte op om, at de ledige kontanthjælpsmodtagere kan finde enten virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller ordinært arbejde. Virksomhedspraktik eller løntilskud anses for at være et skridt på vejen til job eller uddannelse. Jobklubben har åbent to timer pr. uge. Forløbet i jobklubben indgår i den enkelte deltagers jobplan. Indholdet i jobklubben vil omfatte praktisk vejledning i jobsøgning/praktiksøgning samt motivationsarbejde. Der vil herudover være tematiseret undervisning efter behov. Der er en kapacitet på op til 8 personer pr. gang. Den boligsociale indsats samarbejder med jobcentret om aktiviteten og stiller lokaler til rådighed. Det er en boligsocial medarbejder, der sikrer formidling af de særligt støttende aktiviteter, som den boligsociale indsats kan yde arbejdsledige i forhold til målet beskæftigelse eller uddannelse, og som falder udenfor jobcentrets indsats. Aktiviteter, der kan støtte op om den enkelte, og som kan medvirke til at opkvalificere denne til at varetage et job. Medarbejderressourcer Aktiviteten ydes af jobcentret som fremskudt indsats 2 timer pr. uge. Der er tilknyttet en boligsocial medarbejder til aktiviteten med 1 time om ugen. Sekretariatslederen er tovholder for samarbejdet. Succeskriterier Det forventes, at jobklubberne i projektperioden vil: Anvendes af 50 personer pr. år. I alt 200 for hele perioden At 75 % af deltagerne søger aktivt job eller praktikplads At 50 % af de aktivt jobsøgende kommer i praktik, job eller uddannelse Samarbejdsrelationer Der er et tæt samarbejde mellem Bysekretariatet og jobcentret om aktiviteten. 11 af 20

12 Lokal evaluering Jobcentret fører registrant over antallet af ledige, der bruger jobklubberne samt udslusningsårsag. Fritidstjansen Mange unge i området omkring Glarbjergvej vokser op i en familie, hvor enten mor eller far eller begge er på overførelsesindkomst eller førtidspension. Det betyder, at mange unge vokser op uden at kende til de spilleregler, der er på arbejdsmarkedet, og de forventninger der er til dem, når de kommer ud på arbejdspladserne. Det fører ofte til, at de er svære at fastholde i job og uddannelse. Mål med Fritidstjansen Målet med aktiviteten vil være at få unge i fritidsjob. Målgruppe Alle unge i alderen år i de tre boligområder. Indhold og praksis i Fritidstjansen Forløbet for den unge indledes med en forsamtale. Her afklares den enkelte unges behov, og om der er behov for en direkte udslusning til ordinært fritidsjob eller, om der er behov for et opkvalificeringsforløb, hvor den unge kommer i fritidsjob internt i Helhedsplanen. Det udmønter sig i to modeller: Den ikke-håndholdte model: Formidling af fritidsjobannoncer og hjælp til udarbejdelse af ansøgning og CV. Denne model anvendes til de unge, der vurderes at have ressourcerne til at komme direkte ud i fritidsjob, men som har brug for hjælp til at søge fritidsjob. Den håndholdte model der indeholder lommepengeforløb: Denne anvendes til unge, der har brug for en særlig opkvalificering. Den unge tilbydes fritidsjob internt i Helhedsplanens regi. Her trænes den unge i at varetage et job. Dvs. møde til tiden, få indblik i arbejdsgivers forventning, men også hvad de kan forvente af arbejdsgiver. Sideløbende med at de unge er i internt fritidsjob tilbydes de undervisning i jobsøgning, udarbejdelse af cv mv. Hertil tilbydes de individuel vejledning i forbindelse med jobsøgning og træning i samtale. Målet er at udsluse den unge til ordinært fritidsjob hos lokale virksomheder. Medarbejderressourcer 12 af 20

13 Der tilknyttes en boligsocial medarbejder til aktiviteten med 25 timer om ugen. Succeskriterier Følgende succeskriterier er fastlagt for aktiviteten: 40 unge vil modtage vejledning i FritidsTjansen. 30 unge har været tilknyttet FritidsTjansens lommepengeforløb gennem projektperioden. 20 unge udsluses til ordinært fritidsjob i projektperioden. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med private og offentlige virksomheder, herunder indgåelse af partnerskaber om etablering af fritidsjob. Hertil kommer muligheder for indgåelse af mentorordning og beskæftigelsesrettede forløb i form af frivilligt arbejde. Lokal evaluering Medarbejdere vil løbende føreregistrant over deltagere og samarbejde med virksomheder. Bysekretariatet vil løbende følge op og evaluere indsatsen med medarbejderen. Udfordringer i beskæftigelsesindsatsen Beboersammensætningen i området omkring Glarbjergvej er som beskrevet kendetegnet ved en høj andel af beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet. Årsagerne hertil er mangeartede, men bl.a. lavt uddannelsesniveau samt manglende eller lav grad af erhvervserfaring er bidragende. Hertil kommer det at leve og bo i en bydel, hvor mange andre er i samme situation, skaber en kultur, hvor det at gå hjemme er lige så normalt som at være i job. Netop den manglende arbejdsidentitet er en udfordring for områdernes mange børn og unge, der opvokser i et hjem, hvor enten mor eller far eller begge er hjemmegående. Målgruppe Alle beboere over 13 år, der ønsker støtte og vejledning i forhold til deres job eller uddannelsessituation. Mål Det overordnede mål med indsatsen er at få flere i job eller uddannelse. Succeskriterier for indsatsområdet Følgende succeskriterier er fastlagt for indsatsen: En øget andel af unge i alderen år skal gennemføre en ungdomsuddannelse En højere uddannelsesgrad overordnet set Et fald i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere set i forhold til 2011 Et fald i antallet af ledige 13 af 20

14 Aktiviteter Følgende aktiviteter vil indgå i indsatsområdet. Koordinationsplatform vedrørende beskæftigelse FritidsTjansen Jobvejledning for voksne Lektiehjælp for voksne Jobklubber Vejledning af unge i forhold til uddannelse ParkCafeen et uddannelsestilbud til unge Aktivt medborgerskab et kompetenceudviklingsforløb for voksne Uddannelsestilbud for voksne Aktiviteterne vil ramme målgruppen for indsatsområdet bredt, og vil udføres i et tæt samarbejde mellem den boligsociale indsats, Randers Kommune og uddannelsesinstitutioner. Barrierer, der blokerer for flere i beskæftigelse i området omkring Glarbjergvej, er blandt andet mobilitet og opfattelsen af afstand. Mange af beboerne i området har psykiske og fysiske begrænsninger, som medvirker til, at de gennem en årrække har levet meget isoleret. Beboernes komfortzone er desuden meget afgrænset af, at de ikke er vant til at bevæge sig ud af området og rundt i byen. Mange af beboerne kommer således slet ikke ud af Nordbyen. Årsagerne hertil er flere, men er primært et resultat af den sociale arv og begrænset økonomisk råderum. Det begrænsede økonomiske råderum betyder, at beboerne i området ikke benytter de tilbud og muligheder, der er i Randers. En yderligere barriere i forhold til at komme i beskæftigelse er at nogle af beboerne føler sig marginaliseret i forhold til den resterende del af indbyggerne i Randers. Endelig er flere isoleret i hjemmet på grund af dårligt psykisk helbred. En anden væsentlig barriere i forhold til beskæftigelse er den manglende tradition for at have ordinær beskæftigelse i familien, idet negativ social arv og manglende arbejdsidenditet præger familien. Styrket beskæftigelsesindsats Randers Kommune og MBBL er enige om at arbejde for at styrke beboernes kompetencer, så de bliver attraktive som arbejdskraft på så bredt et arbejdsmarked som muligt. Integration En stor del af beboerne i udsatte boligområder er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande. Mange er ikke integrerede i det danske samfund, og mange taler ikke dansk til hverdag. 14 af 20

15 Manglende integration fører til et parallelsamfund med afvigende normer. Og god integration er en nødvendighed for et velfungerende samfund, hvor alle spiller efter samme regler. Derfor er det afgørende, at integrationsindsatsen i de udsatte boligområder styrkes. Den nuværende integrationsindsats i Randers Kommune Den nuværende integrationsindsats tager afsæt i den enkelte borgers behov. Integrationsindsatsen i Randers Kommune har været medvirkende til, at der ikke er særlige beboersammensætningsmæssige udfordringer for så vidt angår integration i området omkring Glarbjergvej. Der er dog opmærksomhed på mange af de udfordringer, som borgere med anden etnisk baggrund har, fx sprog og kulturforståelse. Randers Kommune har et integrationskontor, en sprogskole og et integrationsråd. Endvidere støttes flere etniske foreninger gennem 18 støtte og flere har tæt samarbejde med Frivilligværket, som har til formål at støtte foreninger i deres etablering og virke. Flere af disse foreninger har ikke erfaring og kulturel forståelse for at drive foreninger. I Randers Kommune er der iværksat en række integrationsindsatser på boligområdet, herunder projekt Bydelsmødre. Flere undersøgelser viser, at hvis mødre med anden etnisk baggrund er velintegrerede og aktive i samfundet, så klarer børnene sig også bedre. Derfor er der i Nordbyen i Randers, på linje med udsatte boligområdet i andre byer, iværksat et integrationsprojekt. I integrationsprojektet bliver etniske minioritetskvinder uddannet til såkaldte Bydelsmødre. Uddannelsen indebærer, at kvinderne undervises i regler og rettigheder i det danske samfund, børns udvikling, kost, motion, misbrug og vold i familien og det danske uddannelsessystem. Når bydelsmødrene er uddannet foretager de opsøgende arbejde i området, hvilket samlet er med til at løse nogle af de integrationsmæssige udfordringer for områdets beboere. Bydelsmødrene hjælper således andre mødre og familier med samme etniske baggrund med råd og vejledning på deres modersmål. De foreløbige resultater af projektet viser blandt andet følgende udbytte: Bedre netværk og socialt samvær med andre kvinder Mere selvtillid og selvstændighed Viden bydelsmødrene kan bruge i hverdagen Foreningers betydning og foreningsdannelse i praksis Et godt kendskab til deres lokalområde På længere sigt en forventning om større tilknytning til arbejdsmarkedet. Større mulighed for at uddanne eller videreuddanne sig. 15 af 20

16 Udfordringer i integrationsindsatsen Sproget er en stor barriere både i forhold til integration i lokalsamfundet og på arbejdsmarkedet. Da tilknytningen til arbejdsmarkedet og/eller deltagelse som aktiv medborger er den væsentligste forudsætning for integration for både etniske danskere og ikke etniske danskere. PTSD er endnu en udfordring idet borgerne ramt af dette i sagens natur er dybt traumatiserede. Styrket integrationsindsats Randers Kommune og MBBL er enige om at arbejde for at aktivt at sikre at der ikke kommer en ubalance i beboersammensætningen. Uddannelsesniveauet blandt beboerne i de udsatte boligområder skal løftes. For mange beboere i udsatte boligområder har ikke nogen erhvervsuddannelse. Der mangler rollemodeller, og de unge har sværere ved at gennemføre en uddannelse eller få et arbejde. Det er med til at forringe deres muligheder i voksenlivet. Statistikken viser, at de dårligst uddannede har ringere sundhed, lavere levealder og den mindste indkomst. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får den nødvendige støtte og motivation til at dygtiggøre sig. Den nuværende uddannelsesindsats i Randers Kommune I Randers Kommune er UU vejledningen etableret som en fremskudt indsats i Nordbyen, som en del af den bolig sociale indsats(altså Helhedsplanen). Målet er at få flere unge under 25 år i uddannelse. Herudover er der etableret lektiehjælp for voksne. Indsatsen tilpasses individuelt, da der er meget forskellige behov, og målet er at fastholde beboerne i uddannelse. Udfordringer i uddannelsesindsats Der er flere barrierer i forhold til at flere i området omkring Glarbjergvej tager en uddannelse. Det er vurderingen, at der er tale om en kombination af svære sociale problematikker, lavt selvværd og manglende traditioner for at tage en uddannelse. Styrket uddannelsesindsats Randers Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er enige om at arbejde for at der for denne målgruppe i højere grad arbejdes koordineret og helhedsorienteret, således, at der kan arbejdes med flere problematikker på samme tid, samtidig med at regler for aktivering m.v. overholdes. Randers Kommune har styrket koordinationen mellem de forskellig afdelinger, der er involveret i at øge uddannelsesfrekvensen. Der er således etableret et tæt samarbejde mellem Børn og Skole og Social og Arbejdsmarked, hvor jobcentret er forankret. Tryghed Mange udsatte boligområder er præget af utryghed. Utrygheden skyldes primært normbrydende adfærd, såsom knallertkørsel, store grupper der hænger ud og fx kommer med tilråb til forbipasserende. Men desværre forekommer uro og kriminalitet, fx vold, hærværk og bandeorganisering også alt for ofte, ligesom for mange har oplevet at blive chikaneret af andre beboere. 16 af 20

17 Kommunerne skal sikre et målrettet fokus på at forebygge og forhindre normbrydende adfærd og kriminalitet i de udsatte boligområder. Begge dele skaber utryghed. Derfor kan det være svært at fastholde stærke beboere og tiltrække nye. Den nuværende tryghedsfremmende indsats i området omkring Glarbjergvej I Randers Kommune er der iværksat følgende tryghedsfremmende indsatser i boligområdet: Der er er etableret aktivt opsøgende arbejde i forhold til drenge, der driver rundt i området, og som kan skabe usikkerhed for de øvrige beboer. Initiativerne er blandt andet etableret som et resultat af en beboerundersøgelse, der viste, at flere følte sig utrykke blandt andet som følge af indbrud i kælderrum. I forhold til at ændre på de fysiske rammer der forårsager utryghed er der i den nuværende helhedsplan beskrevet en indsats om aktiv dialog med de afdelinger, hvor utrygheden er størst. Beboerinddragelse og beboerindflydelse har her haft høj prioritet. Der er derfor etableret et beboerråd, hvor beboerne drøfter forskellige løsningsmuligheder for at skabe større tryghed i området Med udgangspunkt i beboerrådet er der taget endnu et tryghedsskabende initiativ. Der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor stadsarkitekten fra Randers Kommune deltager. I arbejdsgruppen sidder også repræsentanter fra Kultur og Fritid. Arbejdsgruppen har kontakt til Landsbyggefonden, i forhold til at få deres støtte til de tryghedsskabende foranstaltninger. Sammen med beboerne i området er der planlagt tryghedsvandringer, hvor beboerne kan komme med input til, hvilke konkrete initiativer der kan iværksættes. Med udgangspunkt i tryghedsvandringerne og beboernes input udarbejdes en procesplan for det videre forløb. Denne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem boligorganisationerne, beboerne, beboerrådet og Randers Kommune. Udfordringer for at sikre bedre tryghed Det er svært at definere tryghed, da der er tale om meget individuelle opfattelser. Der er store forskelle både mellem aldersgrupper og kulturelle grupper for, hvad der er normen, og dermed bliver det vanskeligt at lave målrettede indsatser. Det er helt centralt at få en dialog i gang mellem grupperne, da det i høj grad handler om forståelse for hinanden. Det er også vigtigt at have de fysiske rammer for øje. Her er der en løbende og tæt dialog med både boligorganisation og afdelinger. Det kan handle om både små og meget store og dyre initiativer. Området er ikke præget af en høj kriminalitet. Datamaterialet i forhold klassificering til særligt udsat boligområde tilskrives i høj grad, at der er beboere, som har domme. Området er kendetegnet ved at have billige og gode boliger, hvorfor de også bliver benyttet i forbindelse med den gode udskrivning, Den gode udskrivning er en del af hjemløsestrategien og i øvrigt løsladelser generelt. Styrket tryghedsfremmende indsats Randers Kommune og MBBL er enige om at arbejde for at udfordringerne omkring og målet om at skabe øget tryghed vil indgå i den boligsociale indsats på boligkonferencen der afholdes den 25. juni. 17 af 20

18 2014. Herudover vil konferencen blandt andet også omhandle samskabelse af en boligstrategi for de udsatte boligområder i Randers Indkomst Indkomstniveauet i udsatte boligområder er lavt og afspejler beboersammensætningen. Der er mange uden for arbejdsmarkedet, mange på overførselsindkomster og mange enlige med børn. Hertil kommer mange beboere med en relativ lav arbejdsindkomst. Derfor er det vigtigt at øge den gennemsnitlige indkomst i de udsatte boligområder. Regeringen har afskaffet fattigdomsydelserne og loftet over børnefamilieydelse. Der er sat gang i vækst og beskæftigelse, og begge dele trækker i den rigtige retning. Selv om indkomstniveauet for de svageste borgere er forbedret, bor der i de udsatte almene boligområder stadig mennesker, der oplever, at de og deres familier er begrænsede af lave indkomster. Derfor er der behov for lokalt at gennemføre målrettede aktiviteter, som afhjælper virkningerne af de lave indkomster, som f. eks. gældsrådgivning, støtte til kontingentbetaling m.v. Nuværende indsatser i området omkring Glarbjergvej, der kompenserer for lav indkomst I Randers Kommune er der iværksat følgende indsatser i området, der skal kompensere for konsekvenserne af lav indkomst. I Parkcafeen kan borgerne i området købe sig et sundt måltid mad for ganske få penge. G-sport er en ordning, hvor indsamlet sportstøj og udstyr uddeles gratis til beboerne i området. Randers Kommune yder desuden støtte til kontingenter til kulturelle og sportslige medlemsskaber. Herudover er der etableret en ordning på en distriktskole i området, hvor eleverne dagligt kan få gratis morgenmad. Udfordringer i indsatsen for at kompensere for lav indkomst Barrierer, der blokerer for højere indkomst og kompensation for lav indkomst i området omkring Glarbjergvej: Grundet den lave indkomst er beboerne præget af de mange kræfter de skal mobilisere for at få hverdagen til at hænge økonomisk sammen.dette modvirker skabelsen af et overskud til at kunne deltage aktivt i nærsamfundet og samfundet bredt set, hvilket bremser nogle i at kunne tage imod de forskellige kompensationsordninger. Styrket indsats for at hæve indkomsten og kompensere for lav indkomst Randers Kommune og MBBL er enige om at arbejde for at målgruppen skal blive selvforsørgende så hurtigt som muligt. Dette gøres primært via ordningerne med Jobklubber, udvidet lektiehjælp til børn og voksne, Fritidstjansen samt øge den anonyme økonomiske rådgivning. Udlejningsregler De udsatte boligområder har en skæv beboersammensætning i forhold til resten af landet. Når for mange i et boligområde er uden arbejde eller ikke er integreret i det danske samfund, skaber det en negativ udvikling. Det bliver normalt, at man ikke deltager aktivt i samfundet, og området lukker sig mere og mere om sig selv. Derfor er det vigtigt at få rettet op på den skæve beboersammensætning og få beboere ind, der kan påvirke området positivt. 18 af 20

19 Udlejning af ledige boliger er en af de vigtigste veje til at ændre på beboersammensætningen i et boligområde. Der er en række værktøjer, som kommuner og boligorganisationer kan bruge. Udlejningsreglerne skal have et servicetjek med henblik på løbende at sikre, at de fortsat er effektive redskaber til at regulere beboersammensætningen i et udsat område. Effekten af redskaberne er størst, når de anvendes sammenhængende og knyttes sammen med andre indsatser. Det kan være indsatser for et bedre image, ændringer i infrastrukturen, salg af boliger eller planer for udvikling af området, der kan skabe større efterspørgsel på boliger i området. Nuværende anvendelse af udlejningsregler i området omkring Glarbjergvej der har til formål at forbedre beboersammensætningen I Randers Kommune er der i boligområdet ved Glarbjergvej arbejdet med at prioritere boligsøgende studerende til ledige boliger. Udfordringer i forhold til udlejningsregler Ifølge lejeloven kan man som udgangspunkt ikke give nogen beboergrupper fortrinsret frem for andre. Randers Kommune og MBBL er enige om at arbejde for at ændre beboersammensætningen, således at området omkring Glarbjergvej får en mere varieret beboergruppe, sammensat af borgere fra flere sociale lag. Boliger og områder For at skabe mere velfungerende og attraktive bydele skal der sættes ind med fysiske forandringer, der forbedrer boligerne og udearealerne, ligesom der skal tilføres funktioner, som kan skabe et naturligt byliv i området. Fysiske forandringer - renovering, nedrivning og infrastrukturinvesteringer Der er behov for et fysisk løft i de udsatte områder. Fysiske forandringer forbedrer rammerne om beboernes hverdagsliv. Tidssvarende boliger samt indbydende udearealer er afgørende for boligområdernes konkurrenceevne. Renovering og omdannelse af eksisterende bygninger, opgradering af udearealer, etablering af ny infrastruktur og strategiske nedrivninger forbedrer miljøet i de udsatte områder. Nuværende initiativer til fysiske forandringer i området ved Glarbjergvej I Randers Kommune er der iværksat en række initiativer og indsatser i boligområdet omkring Glarbjergvej, som forbedrer de fysiske omgivelser og boligernes standard. 19 af 20

20 Der opføres en Multihal i umiddelbar nærhed af området. Multihallen vil gavne området og øge mulighederne, for at beboerne kan udfolde sig fysisk Under hensyntagen til beboernes etnicitet og religiøse udgangspunkt vil hallen have et særligt indrettet motionsrum for piger og kvinder. Herudover etableres hallen med fleksible gulve og vægge, der kan omstilles til forskellige idrætsgrene. I tilknytning til hallen etableres der et stort udendørs bakkeareal med opvisningsbaner til flere sportsgrene herunder skaterpark. Placeringen af multihallen i Nordbyen vil styrke områdets idrætsmuligheder markant. Beboerne og ressourcepersoner fra Randers Kommune og Bysekretariatet er her for uden aktuelt i gang med at udarbejde en ansøgning i dialog med Landsbyggefonden om tryghedsskabende foranstaltninger i området gennem infrastrukturpuljen. Boligerne i området er desuden i generel god stand da der løbende er afsat midler til renovering. Udfordringer i indsatsen for at skabe bedre fysiske omgivelser Barrierer der blokerer for at forbedre omgivelserne i området omkring Glarbjergvej Boligorganisationerne er i en økonomisk presset situation, hvilket udfordrer en fremadretet bedring af de fysiske omgivelser. Styrket indsats for at forbedre boliger og omgivelser i området Randers Kommune og MBBL er enige om at arbejde for at undgå, at området bliver en by i byen samt at skabe mere lighed i sundhed i området. Nordrefælled skaber en nem adgang til naturen. De senere år er der således etableret flere rekreative og grønne områder ved Glarbjergvej. Naturen er dermed bragt til området Byfunktioner og andre boligformer Omdannelse fra boligkvarter til bykvarter kan vende udviklingen i de udsatte boligområder. Herved skabes områder, der i højere grad i sig selv rummer en større bymæssighed, og som samtidig er langt bedre integreret med den omliggende by. Nuværende indsatser der tilfører byfunktioner til området ved Glarbjergvej Styrket indsats for at skabe et bedre bymiljø i områder Randers Kommune og MBBL er enige om at opfordre de relevante institutioner til at overveje mulighederne for lokalisering i de udsatte områder og dermed medvirke til at vende udviklingen. Områderne skal tilføres nye og andre boligtyper. Det gælder spørgsmålet om sammensætningen af familie-, ældre- og ungdomsboliger, men også en større variation i de ejerformer, der tilbydes i området, er afgørende. Nyetablering kan ske ved fortætning af den eksisterende bebyggelse, eller som følge af nedrivning, idet en del af grundarealet kan afhændes med henblik på opførelse af nyt erhverv, nye ejerboliger, private udlejningsboliger eller andelsboliger. Hertil kommer mulighederne for at sælge almene boliger som ejerboliger, som privat udlejningsejendom eller som privat andelsbolig. Disse muligheder bør benyttes i større udstrækning. 20 af 20