Artikel om skoleprojektet

Transkript

1 Artikel om skoleprojektet Sæt SKUB i eleverne - innovationsprojekt på Nyborg Gymnasium Arno Hansen, Dorthe Bruun, Lene Nibuhr Andersen, Marie-Louise Bach, Ole Frehr, Tia Bjørnholt Christiansen, Torben Huus Larsen og Sophie Holm Strøm, Nyborg Gymnasium Kort abstract Innovation handler om at løse problemer i en virkelig kontekst. I forbindelse med vores innovationsprojekt ved Nyborg Gymnasium i løbet af skoleåret har vi især haft fokus på, hvordan vi gør eleverne til problemløsende handlere. Artiklen rummer en kort beskrivelse af de tiltag, vi har gennemført for både lærere og elever i tilknytning til innovationsprojektet både på tværs af de deltagende klasser og i enkeltfaglige forløb. Afslutningsvist præsenteres perspektiverne for det videre arbejde med innovation på Nyborg Gymnasium samt en oversigt over de evalueringskriterier, som har været i spil i innovationsprojektet, som ligeledes vil kunne indgå i en progressionsplan i forhold til træning af elevernes innovative kompetencer. Kort om skoleprojektet 2 klasser, 6 lærere og 2 uddannelsesledere har deltaget i udviklingsprojektet om innovation. De spørgsmål, vi har været optagede af i forhold til udviklingsprojektet, er: Om elevernes innovative kompetencer faktisk bliver udviklet Om lærerne er blevet bedre til at vurdere og evaluere innovation og innovative kompetencer Om lærerne kan vejlede eleverne i, hvordan de forbedrer deres innovative kompetencer Om arbejdet med at udvikle innovative kompetencer foregår som følge af en bevidst struktureret og professionel proces Om lærernes tilgang til begrebet innovation er underbygget af en faglig viden om innovation Om innovation er så tilpas defineret i undervisningssammenhæng, at det kan anvendes som didaktisk begreb Tiltag for lærerne: Viden til lærerne i projektgruppen inspirationsdag på SDU i oktober 2013 med oplæg om forskellige innovationsopfattelser ved professor Mette Præst Knudsen, center for innovation samt workshop med øvelser: hvordan vi får mere innovation ind i undervisningen, og hvordan kommer den faglige viden i spil? Pædagogisk dag for alle lærere i februar 2014 med Anders Pors, Karen Wagner og Jon Underlin fra Ørestad med afsæt i designtoimprovelifeeducation - kompasset, design af persona, model til processtyring med åbne og lukkefaser - se også: Side 1 af 11

2 Tiltag for eleverne: Innovationscamp for eleverne i de to projektklasser i december 2013 med afsæt i KIE-modellen o Formål: at træne innovative kompetencer o Emne: Hvordan skaber vi en god skole På tværs af de tre uddannelser På tværs af studieretninger På tværs af årgange Erfaringer og refleksioner Samfundsfag En del af rammeforsøget om innovation har været afprøvet i samfundsfag i 1d, som har samfundsfag A i studieretningen. Elevernes innovative kompetencer har været trænet følgende forløb: Grundforløbet efterår Identitet og socialisation i DK og andre lande Her blev især netværkskompetencen trænet. Eleverne skulle i grupper lave et miniprojekt om identitet og socialisation i forskellige lande i verden. Som en del af opgaven skulle de se om de via hinandens netværk kunne komme i kontakt med en ung fra det land de skrev om. 2. Politik og branding - Kommunalvalget Forløbet var en introduktion til ideologi og politik, men vi brugte kommunalvalget som case. Eleverne skulle i grupper vælge en lokal kandidat, som de havde til opgave at kontakte for at Side 2 af 11

3 interviewe. Efterfølgende skrev de en opgave hvor de anbefalede en strategi til vedkommende. Her blev såvel de innovative og entreprenante kompetencer trænet Studieretningsforløbet forår Hvad gør vi når kineserne kommer? I overgangen fra grundforløb til studieretningen samarbejdede de Samfundsfag, Engelsk og matematik (de tre studieretningsfag) om et miniforløb i anledning af at en kinesisk virksomhed købte Sølyst i Nyborg og regner med at tiltrække kinesere om året. Klassen arbejdede med hvilke udfordringer det ville have for Nyborg samt hvilke løsninger der kunne være på udfordringerne. 4. Demokrati I dette forløb deltog klassen i en landsdækkende innovationskonkurrence omhandlende demokrati. Et hold fra klassen var med blandt de 8 finaledeltagere på Christiansborg. Her blev såvel den kreative, innovative, entreprenante kompetence trænet sammen med netværks- og formidlingskompetence. Forløbet blev evalueret ud fra de evalueringskriterier, som innovationsgruppen på skolen havde arbejdet med som led i forsøget Engelsk I engelsk arbejdede vi i en 1. HF klasse med et projekt, der overordnet skulle hjælpe eleverne til at nedbryde deres lærte hjælpeløshed, og derigennem opnå forståelse for egen formåen og ansvar for deres læring. Mere konkret trænede projektet eleverne i at udvælge og analysere en målgruppe og derigennem målrette deres kommunikation, ligesom vi løbende arbejdede med elevernes interaktion med verden udenfor skolen, blandt andet ved at udnytte eksisterende og evt. nye netværk. Projektet gik i sin enkelthed ud på, at klassen skulle formidle en tilegnet faglig viden om en litterær genre til en bredere målgruppe (i dette tilfælde valgte eleverne at designe en hjemmeside om Fantasy genren, som vi på dette tidspunkt arbejdede med). DE 4 FASER: Projektet var inddelt i 4 overordnede faser: I idéfasen gennemgik eleverne først et relativt kort forløb der var designet til at finde ud af hvilken slags platform der skulle benyttes til formidlingen, hvorefter de fik lov til at arbejde med en målgruppeanalyse for derigennem at identificere evt. kommunikative strategier og faldgrupper. I udvælgelsesfasen, som foregik i grupper såvel som på klassen, blev vi enige om hvilke konkrete artikler og indhold som hjemmesiden skulle indeholde, og eleverne fik dernæst lov til at skrive sig på som ansvarlige til det specifikke indhold, som de gerne ville arbejde med. Heriblandt: genrens historie Side 3 af 11

4 hvilke elementer der karakteriserer genren resuméer og analyser af tekster og spil fankultur og rollespil (inkl. interviews med rollespillere) samt spørgeskemaundersøgelser, der skulle afdække hvem der læser Fantasy og hvorfor. I researchfasen gik de enkelte grupper godt i gang med at tilegne sig den viden de skulle bruge og skrive udkast til de artikler, som skulle uploades på hjemmesiden. Arbejdet blev delt op, så eleverne løbende skulle overholde deadlines, og præsenterede deres arbejde for klassen. Her skal det nævnes, at der blev stillet strenge krav om, at artiklerne skulle være egne produktioner (ingen copy/paste her, tak!) og at de skulle arbejde kildekritisk, samt citere og henvise til kilderne på korrekt vis. På denne måde sigter projektet også mod at hjælpe eleverne frem mod deres større skriftlige opgaver). I produktfasen blev der læst korrektur på samtlige artikler før de blev lagt ud. Her hjalp grupperne hinanden med at læse og give feedback på de individuelle artikler. Side 4 af 11

5 Innovation i matematikundervisningen Som afslutningen på et forløb om sandsynlighedsregning i 2g, blev eleverne sat til at opfinde et spil der kunne spilles på et kasino. Eleverne skulle udfærdige reglerne for spillet, spillet skulle beskrives matematisk med de forskellige sandsynligheder for at vinde, og det skulle estimeres, hvor meget man kunne vinde eller tabe. Produktkravet var en grupperapport, udformet som et salgsmateriale til et kasino. Som rammen for projektet blev KIE-modellen brugt. 1) I det kreative rum startede vi med et par associationsøvelser, og derefter fik eleverne genereret ideer, der kunne være delelement af et spil. Der blev lavet mange sjove, interessante, mærkelige og skøre spiloplæg. 2) Som en del af den innovative fase, blev eleverne bedt om at beskrive spillet set fra 1) spillernes synsvinkel, 2) kasinoejernes synsvinkel og 3) dem der skal konstruere spillet - herunder must haves, ønsker og eventuelle begrænsninger. Herved øvedes elevernes evne til at se samme problemstilling fra forskellige sider og finde en løsning, der samtidig tilfredsstiller flere parter. 3) Det entreprenante rum var en hård del af forløbet. Der blev brugt lang tid og mange kræfter, og flere af eleverne opdagede, at de havde slået større brød op, end de kunne bage. Flere havde fået konstrueret udfaldsrum, der var større om mere kompliceret, end de kunne beskrive, til trods for at de var blevet vejledt i hele fasen. Et resultat af dette blev et par spil, om måske var ganske sjove at spille, men den matematiske del mangelfuld eller ikkeeksisterende, og man havde derfor ingen ide om, hvorvidt spillet ville genere overskud eller underskud. Forløbet afsluttedes med en Kasinodag, hvor alle de forskellige spil blev afprøvet. Eleverne opdagede, at det ikke var nok at lave et godt spil. Komplicerede regler, indpakningen var dårlig, eller huset altid vandt var nogle af de kommentarer, der dukkede op i den efterfølgende evaluering. Set fra underviserens synspunkt, var det et godt forløb. Det var altid super engagerede elever, der så matematikkens anvendelse og begrænsninger (selv om de forskellige sandsynligheder var blevet beskrevet, var det ikke til at vide, hvordan spillerne ville satse). Side 5 af 11

6 Rent konkret bør man måske lægge det benspænd ind i det innovative rum, at sandsynlighedsfordelingen skal indgå og kunne beskrives fuldstændigt. Herved sikres matematikken som et bærende element, og produktet (både selve spillet og grupperapporten) får mere substans. SKUB i den lokale velfærd Historieforløb om Velfærdsstaten med fokus på elevernes innovative kompetencer Hvordan kan elever arbejde med innovative kompetencer i historiefaget? I det følgende kommer et konkret bud indeholdende: - Baggrund for forløb o Mål, pædagogiske, faglige, metodiske og didaktiske overvejelser - How to! o Materiale til elever og beskrivelse af forløb, inkl. konkret eksempel - Evaluering o Elevernes evaluering af projektet og lærerens erfaringer Baggrund for forløb Mål Faglige mål i særligt fokus Produkt Materiale til forløb om den danske velfærdsstat Eleverne skal på baggrund af egen faglige viden opsøge ny viden og formidle denne til gavn for andre De skal opsøge historisk viden et andet sted end skolens historiebøger, - gerne Lokalhistorisk arkiv formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Præsentation, udstilling, artikel, film, undervisning, eller? Fokus 3: s , 63, Pædagogisk arbejdsproces bygger på SKUB modellen Mod til at fejle, Ændring af vaner, Selvindsigt Middelorienteret arbejdsproces Hvem kender jeg? - netværk! Bygger på kontrol Side 6 af 11

7 Øvrige modeller Starter med at se midler og nære muligheder Udgangspunkt: Hvem er jeg Hvem kender jeg - Hvad kan jeg? Grundantagelse: Verden skabes mens vi går Linda Greves kommunikations model (til bevidstliggørelse af modtager af produktet) Lene Tortzen Bagers cafemodel (til fedback og evaluering af projekter undervejs.) Innovative kompetencer - Idegenerering - Netværk brug af - Brud på vaner (minus lært hjælpeløs egne initiativer) - Rollemodeller feedback - Middelorienteret arbejdsproces (næste bedte skridt) Evaluering Bedømmelse af innovationskompetencer kobles sammen med afrapporteringer, der er bygget op om SKUB - Fælles platform, som fx Padlet, Moodle, Annotary, blog, Google Drev HOW TO! Beskrivelse af opgaven: Proces og afrapportering I skal lave et produkt, der bygger på en viden om velfærd i Nyborg: I skal selv identificere et: - Hvad: et aspekt af velfærd/velfærdsstaten i Nyborg eller omegn fra 1850 nu. - Hvordan: Produktet (kun fantasien sætter grænser) - Hvem: modtager den produktet er til gavn for Benspænd: I skal bruge arkivalier/kilder og kildekritik I skal løbende løse følgende opgaver og lægge afrapportering op jeres padlet: Velfærd i Nyborg 1. Brainstorm i grupper: Hvilke typer kilder kan man forestille sig at bruge til at undersøge Velfærdsstaten? (læg jeres brainstorm på Padlet) 2. Idegenerering: a. Individuel brainstorm. På hver post-it skal der være et hvad et hvem og et hvordan: i. Hvad skal vores historie handle om hvem er modtager hvordan vil vi fortælle den b. Placer jeres post-its på en stor skydeskive c. Sammen indsnævrer I ideerne og udvælger en (tag et billede af jeres skydeskive og læg det op på Padlet sammen med jeres valgte ide) 3. Netværk: Hvem kan vi bruge? a. Find ud af hvem i jeres netværk, I kan trække på hvem ved noget om jeres velfærdsemne i Nyborg? Side 7 af 11

8 (Lokalhistorisk Arkiv, Bedste, min 100årige nabo, én i byen osv.) (Hvem kontakter I? Skriv det på Padlet) 4. Middelorienteret arbejdsproces a. Udgangspunkt: Hvem er jeg? Hvem kender jeg? Hvad kan jeg? Hvad er næste bedste skridt? (=hvad er næste skridt i processen) (læg jeres næste skridt op på Padlet) 5. Feedback a. Identificer en person, der rummer et potentiale i forhold til jeres projekt, som I ønsker feedback fra i. Hvordan gør I? ii. Hvad vil være overkommeligt for jer? (læg jeres plan for feedback på Padlet) 6. Feedback i klassen i Cafegrupper a. I giver hinanden feedback på projekterne i cafegrupper i klassen. (læg resultatet af jeres cafegruppesnak på Padlet hvad fik I ud af de andres kommentarer) Redskaber Skydeskiven (til at placere ideer på): Konkret eksempel på materiale til elever og plan og Padlet.com (hver gruppe fik sin egen side, som de løbende lagde ting ind på) Se vedlagte Links til konkrete padlets: Side 8 af 11

9 Evaluering Elev udsagn Elever om brugen af Padlet Lærers tanker Lærer om brugen af padlet Produkter Fedt selv at vælge underemne Cafegrupper virkede godt god respons Lokalhistorisk arkiv var spændende at besøge og gav god viden Lærte at man skal strukturere sit arbejde Fin tidsramme Måske fik man ikke så meget viden ud af det? God måde at lære på sætter sig fast firkantet viden specifik Fedt at høre andres mening om et emne mundtligt i stedet for at læse om det Godt med geografiske grupper Måske skulle man gøre mere ud af afrundingen præsentationer for klasser Mest for at læreren kunne følge med Brugt det som struktur godt procesværktøj Man glemmer lidt at opdatere Meget positiv overordnet. Disse elever var skeptiske overfor konceptet, men har alle været foretagsomme De har alle ringet til institutioner, arkiv, skoler eller andet og lavet aftaler eller interviewet. Nogen har været på gaden og indsamle folks holdninger osv. I forhold til selvstændighed og ikke at være lært hjælpeløs var dette forløb en succes. Eleverne har virkelig tænkt løsningsorienteret og praktisk. De var gode til at give hinanden feedback på projekterne undervejs. Eleverne var også gode til at bruge deres eget netværk. Vi lavede en ultra kort præsentation af projekterne på klassen til sidst. Det kunne man måske have gjort mere ud, men på den anden side var formålet netop, at produktet ikke skulle være endnu en PowerPoint for klassen. For mig var det en rigtig god måde at følge med i deres proces og deres tanker. Det havde to formål interesse og vurdering af innovative kompetencer. Eleverne var meget gode til at komme løbende og fortælle mig om deres aftaler og ideer, men hvis man ikke har en så informativ klasse, kan man jo i det mindste tvinge dem til at opdatere Padlet. Video om den nye folkeskole reform til folkeskoleeleverne lavet på baggrund af snakke med elever og lærere mm. Undervisning på skole af en 8. klasse med workshop osv. om sygevæsen og sygesikring Kronik om skolepolitik: skolesammenlægninger og sløjfninger i lokalområderne og fordele og ulemper ved dette. Modtager: politikere og lokalbefolkning. Planche om skolereform på baggrund af samtale med lærere mm. Undersøgelse om holdninger til kontanthjælp hos befolkning og politikere. Undersøgelse af forhold på plejehjem. Snak med plejere og beboere Side 9 af 11

10 Om klassen Storebæltsbroen plancher med info om betydning for Nyborg by Denne klasse er en naturvidenskabelig klasse med en sund skepsis overfor humanistiske fag som historie. Til gengæld har de den der stærke selvdisciplin og høje arbejdsmoral, som også kendetegner disse studieretninger. Tidsplan og grad af styring skal evt. tilpasses den enkelte klasse og evt. lærerens eget temperament. I dette forsøg havde elevere en høj grad af frihed både hvad angår tid og hvad angår emne og produkt. Gode råd Innovationskompetencer og evalueringskriterier Vi har i projektgruppen talt en del om innovationskompetencer og tilhørende evalueringskriterier, hvilket også har været oppe i forbindelse med de løbende netværksmøder i netværksgruppe omkring innovationsprojekterne med, hvor de forskellige innovationskompetencer har været bragt i spil følgeforskergruppe på Århus Universitet. Disse innovationskompetencer og tilhørende evalueringskriterier kan desuden indgå i en progressionsplan i den skitserede rækkefølge. Krea-kompetence At kunne få ideer At acceptere andres ideer (at have JA-hatten på) At se muligheder i stedet for begrænsninger At bruge sit netværk til at realisere ideen At kunne visualisere mulige ideer Selektionskompetence At udvælge ideer efter realiserbarhed og gavnlighed At kunne sætte ideen ind i en faglig ramme At kunne sætte ideen ind i en tværfaglig ramme At kunne foretage valg, afgrænsning og præcisering Handlekompetencer At etablere et nyt netværk At være foretagsom /At kunne implementere / iværksætte ideen At kunne arbejde vedholdende og overkomme ambivalens, usikkerhed og kompleksitet Formidlingskompetence At formidle ideen under hensyntagen til målgruppen Personlig udviklingskompetence At tro på at man selv kan være med til at løse problemerne Side 10 af 11

11 At kunne reflektere over egen proces At kunne lykkedes med noget nyt At kunne håndtere uforudsete hændelser At få selvtillid gennem succesoplevelser At turde fejle At være parat til at ændre vaner (at myrde plejer) At kunne eksperimentere At kunne møde nye ideer med et åbent sind Perspektiver for det videre arbejde med innovation på Nyborg Gymnasium Pædagogisk dag efter sommerferien, hvor lærerne selv udbyder egne workshops blandt andet om innovation i undervisningen Læreplansforsøg næste skoleår med innovation i Psykologi B og Samfundsfag B Rammeforsøg om fleksibel tilrettelæggelse og KS i forbindelse med et internt hf udviklingsprojekt - hvor et benspænd kan være at finde samarbejdspartnere uden for skolen og komme ud af skolen og lave innovative projekter i undervisningen Opbygge kreativt netværk med lokale folkeskoler og Nyborg Slot Internt teamudviklingsprojekt med studieretningsteams Side 11 af 11