Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?"

Transkript

1 Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og holdningstaksonomier. Vi arbejder desuden med målbeskrivelser, som formuleres i krav, vilkår og kriterier. I formuleringen af uddannelseskrav bør man kunne læse en beskrivelse af selve målet eller den viden, de færdigheder og de holdninger, som uddannelsen skal bibringe de studerende. Men måske har vi behov for at udvikle nye målbeskrivelser? Af Peter Kaplers, lærer i ledelse og uddannelse ved Hærens Officersskole. Kaptajn og Stud. MEd of Adult Learning and Human Resource Development ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Jeg åbner hermed til debat: Umiddelbart er begreberne viden, færdigheder, holdning, krav, vilkår og kriterier noget, som alle militære undervisere kan forholde sig til. Men tiden er måske løbet fra den måde, vi formulerer vores målbeskrivelser. Fra indlæring til læring I arbejdsdokumentet Læring eller indlæring af Vilhelm S. Holsting, Peter Sjøstedt og Dorte Sørensen fra 2007 fra forsvarsakademiet introducerer forfatterne de konstruktivistiske teorier og læringsbegrebet som nødvendigvis flytter forsvaret mod en ny og måske mere nutidig måde, at betragte måden hvor på mennesker udvikler sig. Ligeledes erstattes indlæringsbegrebet i bogen Uddannelse i praksis med begrebet læring. Videre beskriver forfatterne af arbejdsdokumentet, hvordan begrebet læring knytter sig til begrebet kompetenceudvikling(læring eller indlæring, 2007;55). Men går forfatterne hele vejen? Gør forsvaret? I bogen Internationale Operationer i FOKUS af Katrine Nørgaard og Vilhelm S. Holsing fra 2006 bliver læringsbegrebet ligeledes introduceret i stedet for begrebet indlæring, og ligesom i arbejdesdokumentet bliver der i det hele taget kigget frem mod et mere pragmatisk blik på læring (Dewey, 1986); med andre ord en læringsforståelse, som inkluderer både individuelle og kollektive erfaringer i udviklingsprocessen (Elkjær, 2005). Samtidig introduceres kompetencebegrebet som noget nyt. Nyt, fordi bogen gør op med forståelsen af, at viden, færdigheder og holdninger er noget, der kan overføres til eleven, der så kommer ud i den anden ende af uddannelsesforløbet med en ny synlig adfærd. Forfatterne gør altså op med indlæringsbegrebet og bygger videre på forståelsen af, at læring også sker i konteksten og via relationer, hvilket så udmunder i kompetencer. I FOKUS-systemet udvikler og bedømmer vi på kompetencer. Hvorfor gør vi det så ikke også i vores målbeskrivelser? Fra kvalifikationer til kompetencer Kvalifikationer har været et begreb, som har været bredt anvendt i forbindelse med erhvervsrettede uddannelser (Illeris, 2006), men begrebet fortæller måske mere om viden og færdigheder end om hvor god en person er til af bringe sig selv og sin viden i spil i handlingen (Schön, 1987). Kompetencebegrebet har ændret betydning: Fra engang at være et begreb, som var knyttet til jobbet (man kunne sige, at der med jobbet fulgte kompetencer, med andre ord rettigheder og beføjelser) til i dag, et begreb som dækker meget mere en det. Kompetencebegrebet har fået en ny betydning. I bogen Læring (2. udgave 2006) arbejder professor Knud Illeris med kompetencebegrebet. Han bruger i den forbindelse denne definition: Kompetencebegrebet henviser ( ) til, at en person er kvalificeret i en bredere betydning. Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end dette: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i købet er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår der i kompetencebegrebet også personens vurdering og holdninger og evne til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger. (Jørgensen, 1999 i Illeris, 2006). Men kan kompetencebegrebet erstatte de begreber, som vi for tiden bruger i vores målbeskrivelser? Lad os se på de hidtidige begreber: viden, færdigheder og holdninger. Selvom holdninger kan forstås alene som meninger, som vi adopterer eller selv ræsonnerer os frem til, definerer forsvaret holdning til at være: et konstant beredskab til at reagere på en bestemt måde (Uddannelse i praksis s. 26), men holdninger kan ikke

2 som viden og færdigheder kontrolleres ved iagttagelse af den enkeltes adfærd (Ledelse og Uddannelse Grundbog s. 245). Det kan kompetencer, og vi gør det allerede i FOKUS-systemet. Begrebet færdigheder beskriver ligesom kompetencebegrebet noget med evner, som kan sættes i spil, men begrebet henviser mere til de kognitive evner, hvor kompetencebegrebet vurderes at samle begreberne viden, færdigheder og holdninger til erfaringer. Men indeholder også kulturelle, sociale og personlige kvalifikationer under et og skaber et udtryk for personen. Vi kan derfor blive mere præcise og vidtfavnende, hvis vi inddrager kompetencebegrebet i vores målbeskrivelser. På forsvarets skoler benytter vi Blooms kognitive forståelse til vidensmål. Vi bruger det sideløbende med brugen af kompetencebegrebet, som vi altså bruger i forbindelse med bedømmelses- og udviklingspunkter i FOKUS. I forhold til vores nuværende målbeskrivelser for læring, må vi derfor spørge os selv, hvorfor, vi stadig ønsker at beskrive læringsmål, som henviser til en afskrevet måde at opfatte læring på? Hvorfor ikke være mere konsekvente? Måske kan Videnskabsministeriet hjælpe os. De har formuleret en ny måde at målbeskrive på. I dag er formuleringen af målbeskrivelser i deres terminologi ændret til viden, færdigheder og kompetencer. Det er i øvrigt identisk med de begreber, der anvendes i den europæiske ramme for uddannelseskvalifikationer, som fremover vil blive brugt til sammenligning af de kompetencer, studerende opnår inden for sammenlignelige uddannelser på tværs af Europa. Dette peger på, at vi skal omstille os, hvis vi ønsker akkrediteringen af forsvarets skoler. Men hvad blev der af begrebet holdning? Som jeg beskrev tidligere, kan det være svært at vurdere holdninger, når der ikke kan observeres konkret adfærd. Holdninger fortæller med andre ord ikke noget om det, der gøres, men i højere grad noget om meninger, opfattelser og vilje. Kompetencebegrebet indeholder meninger, opfattelser og vilje, idet begrebet netop beskriver det, vi gør (Forsvarets Ledelsesgrundlag). For forsvaret kunne det måske være mere interessant at observere adfærd, bl.a. fordi kontaktfærdigheder kun kan vurderes i handlingen. Så det er ikke bare længere det, vi tænker, vi vil gøre, men det vi rent faktisk gør, som bliver interessant. Derfor giver det også god mening at målbeskrive det, vi ønsker at se. Ligeledes har forsvaret sidste år besluttet sig til at introducere den nye karakterskala (7-skalaen), men understøtter Bloom den ny skala? Kilde: Bloom SOLO(SOLO=Structure of Observed Learning Outcomes) Biggs, J. and Collis, K. F. (1982) er en nyere forståelse af taksonomien, som netop understøtter udviklingen og forståelsen af begrebet læring samt den nye karakterskala. Kilde: Biggs, J. and Collis, K. F. (1982)

3 I det følgende har jeg lænet mig op af en uddybende vejledning til udarbejdelse af feltet målbeskrivelser i kursusinddateringssystemet for studieåret 2008/2009 for her at præsentere en anden taksonomiforståelse. De nye målkategorier: Nedenstående beskrivelse af, hvad de enkelte målkategorier rummer, kommer fra den nye danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, som er udarbejdet af Videnskabsministeriet: Målkategori Kategorien viden handler om området viden og forståelse Kategorien færdigheder kan karakteriseres som dimittendernes centrale kunnen Underkategorier Vidensfeltet: Det basale vidensområde som det enkelte uddannelsestrin arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, om teori og metode eller om anvendelse af teori og metode samt om hvorvidt det drejer sig om forskningsbaseret viden på internationalt niveau. Forståelses- og refleksionsniveauet: Den forståelse og refleksion dimittender på det enkelte uddannelsestrin forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger. Typen af færdigheder: Beherskelsesgraden af forskellige typer af færdigheder og karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder. Vurdering og beslutning: Evne til vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra hvorvidt det drejer sig om vurdering af praksisnære eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Formidling: Gradueringen af den studerendes evne til at formidle eller diskutere konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagergrupper. Kategorien kompetencer omhandler i Handlingsrummet: Vidden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge hvor overensstemmelse med Den europæiske færdighederne skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og Kvalifikationsramme dimittendernes personlige komplekse sammenhænge. og selvstændige anvendelse af viden og Samarbejde og ansvar: Her lægges der vægt på evne til at indgå i samarbejde og indtage færdigheder en mere eller mindre selvstændig eller direkte igangsættende rolle i forhold til forskellige faglige og tværfaglige samarbejder på forskellige niveauer og med forskellige grader af ansvar. Læring. Her lægges der vægt på de færdige elevers evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder i mere eller mindre strukturerede og velkendte sammenhænge med mere eller mindre selvstændighed. 2008/2009 (Omskrevet). Ovenstående giver mening og sammenhæng i vores forståelse. Ligeledes kan det give inspiration til at diskutere, om vi fortsat ønsker at udvikle og bedømme elever på skoler vha. FOKUS, eller om vi kan simplificere elevernes udvikling ved blot at forholde os til, om de studerende lever op til målbeskrivelserne, for derigennem at skabe rum for udvikling. Hvordan fastsætter vi i fremtiden det faglige niveau for en uddannelse i forsvaret? Her kan Biggs SOLO-taksonomi måske bruges som redskab til at pejle sig ind på, hvilket niveau en uddannelse skal være på, og hvordan dette kan formuleres i målbeskrivelsen. Ved at skifte Blooms taksonomi ud med Biggs SOLO-taksonomi fås et bedre redskab til at pejle sig ind på et fag eller fagelementsniveau. Når et fagelement er placeret niveaumæssigt bliver det nemmere at formulere et delmål til et kursus og placere det i den relevante målkategori (viden, færdigheder eller kompetence). Hvorfor skifte til Biggs SOLO-taksonomi? Biggs SOLO-taksonomi er specifikt udarbejdet til at beskrive studerendes læringsudbytte, mens Blooms taksonomi er en almen taksonomi for kognitiv udvikling. Man kan sige at SOLO-taksonomien fokuserer på læringsmål (hvad den studerende skal kunne og på hvilket niveau). (Uddybende vejledning, 2008). Fokus er dermed det samme som i den nye karakterskala, hvor der fokuseres entydigt på graden af målopfyldelse. Begreberne i Blooms taksonomi (kendskab til, forståelse for osv.) er ikke målbare størrelser på samme måde som brugen af SOLO-taksonomien. Den lægger op til, at man bruger aktive verbe,r f.eks. referere, analysere, reflektere over, definere, til det niveau, som man vil signalere. Med SOLO-taksonomien kan man

4 indkredse et niveau for derefter at finde verber, der på bedste vis kan beskrive en opnået kompetence på rette niveau inden for et givent fag/fagområde. Tidligere skulle underviserne bruge bestemte verber (forstå, anvende etc.) (Uddybende vejledning, 2008). Nedenfor ses fællestræk mellem de to taksonomier og et eksempel på koblingen mellem niveauer i Biggs SOLOtaksonomi og uddannelsesmål. Blooms taksonomi tilpasset forsvaret Ny taksonomi SOLO(Structure Of Learning Outcome) til bestemmelse af læringsmål (niveau) SOLO- taksonomien opstiller en hierarkisering efter kompleksiteten i den opnåede viden: 1. Viden (Have kendskab til): Skal efter hukommelsen kunne gengive en meddelt information. 2. Have forståelse af: Skal med egen udtryksmåde kunne gøre rede for en meddelt information og i en kendt situation gøre brug af den efter anvisning. 3. Kunne anvende: Skal i enhver situation, til hvilken en meddelt information naturligt kan henføres, kunne benytte denne uden anvisning. 4. Kunne analysere: Skal kunne opdele en information i dens bestanddele og gøre rede for, hvad der er karakteristisk for forholdet imellem dem. 5. Kunne fortage syntese: Skal kunne sammenholde en meddelt information med tidligere erfaringer og derigennem formulere sin egen opfattelse emnet vedrørende. 6. Kunne vurdere: Skal ved kombination af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne fortage en afvejning af diverse opfattelser og på baggrund heraf træffe afgørelse. 1.Ikke-struktureret: Opgaven gribes ikke hensigtsmæssigt an. Eleven arbejder med irrelevante aspekter og/eller arbejder forkert med relevante aspekter. 2. Ensidigt struktureret: Beherskelse af enkeltdele. Eleven fokuserer på ét aspekt af opgaven, som behandles korrekt. 3. Flersidigt struktureret: Beherskelse af mangfoldighed. Eleven er opmærksom på flere rigtige og relevante aspekter, som behandles rigtigt, men integrerer dem ikke. 4. Relationelt: Beherskelse af overgribende sammenhænge. Eleven demonstrerer en konsistent forståelse af feltet ved at integrere flere relevante aspekter til en helhed. 5. Abstrakt: Evne til overskridelse og perspektivering. Eleven generaliserer strukturen til et nyt emne/område. 2008/2009 (Omskrevet). Et eksempel på kobling mellem en målbeskrivelse og SOLO-taksonomien Herunder et enkelt eksempel på hvordan Biggs SOLO-taksonomi kan bruges til at pejle sig ind på et fagligt niveau for viden, færdigheder og kompetencer, når du skal formulere målbeskrivelsen Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne: Viden: Opliste tre kampmåder (uni-strukturelt niveau). Færdigheder: Beskrive de mest anvendte kampmåder i Afghanistan og diskutere deres (relative) betydning i forhold til at afgøre kampen (relationelt niveau). Kompetencer: Vurdere den relative betydning for (de forskellige kampmåder) kampens vilkår og tempo mod den samfundsmæssige forståelse og politiske opbakning (abstrakt niveau). 2008/2009 (Omskrevet).. Eksemplet ovenfor viser, hvordan den stigende kompleksitet følger de tre målkategorier (stigende kompleksitet fra viden til kompetencer). Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke altid er tale om en stigning i kompleksitet fra viden til færdigheder og fra færdigheder til kompetencer, som er sammenlignelig med den stigende kompleksitet i Blooms taksonomi.

5 Som læseren kan forstå, så har vi i en årrække været gode til at udvikle forsvaret i takt med den videnskabelige udvikling, men vi har måske ikke været konsekvente. Jeg tror, tiden er inde til, at vi retter vores begreber til eller udvikler nye bøger i takt med den nye forståelse af læring. Kilder *Biggs structure of the observed learning outcome (SOLO) taxonomy, The University of Queensland, Teaching and Educational Development Institute *Biggs, J. and Collis, K. F. (1982) Evaluating the Quality of Learning - the SOLO taxonomy, New York: Academic Press *Bruner, J. (1960). The importance of structure. In: Golby & Greenwald & West ed. (1982) Curriculum Design. London: Open University Book. *Dewey, J (1986) Hvordan vi tænker. Dansk udgave: Forlaget Klim, 2009 *Elkjær, B (2005). Når læring går på arbejde. Frederiksberg; Forlaget Samfundslitteratur. *Forsvarets Ledelsesgrundlag : Forsvarets trykkeri, Korsør. *Holsting, V; Sjøstedt, P og Sørensen, D (2007) Læring eller indlæring ved Forsvarsakademiet: Forsvarets trykkeri, Korsør. *Illeris, Knud (2006). Læring København: Roskilde Universitetsforlag *Jarvis, Peter (2003). The Theory & practice of Learning 2. udg. *Jarvis, Peter (1992). Learning and Action: Paradoxes af Learning pp *Jørgensen 1999 i Illeris, K(2006). Læring København: Roskilde Universitetsforlag *Ledelse og uddannelse. Grundbogen (1998) 3. udg. Forsvarets trykkeri, Korsør. *Nørgaard, Katrine og Holsing, Vilhelm S. (2000) Internationale Operationer i FOKUS, Forsvarets trykkeri, Korsør. *Schön, Donald A. (1983) Den reflekterende praktiker (Hvordan professionelle tænker når de arbejder). Dansk udgave: Forlaget Klim, *Uddybende vejledning til udarbejdelse af feltet målbeskrivelser i kursusinddateringssystemet for studieåret 2008/2009 *Undervisning i praksis (2000) 3. Udg Forsvarets trykkeri, Korsør.

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nye kvalifikationsramme, INS nye beskriveformer jf. Nye dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser af maj 2007.

Nye kvalifikationsramme, INS nye beskriveformer jf. Nye dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser af maj 2007. Nye kvalifikationsramme, INS nye beskriveformer jf. Nye dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser af maj 2007. Inspirationsmateriale, udarbejdet af Lone Krogh, Inst. For Uddannelse, Læring

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Udarbejdet af: KN/CK. Undervisningsemne tilrettelægges med i alt 20 ECTS point fordelt på M4 og M5. M4 afvikles med 10 ECTS point

Udarbejdet af: KN/CK. Undervisningsemne tilrettelægges med i alt 20 ECTS point fordelt på M4 og M5. M4 afvikles med 10 ECTS point EL 3 AU Side 1 af 12 1. Formål. Den studerende skal som driftsleder være i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at kunne forestå drift, fejlfinding og vedligehold af el-forsyningsanlæg, udført

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010

SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 FØRST ET PAR CENTRALE BEGREBER Genrer: trinvist opbyggede, målorienterede processer i sproget. Bindeled mellem sprog og samfund.

Læs mere

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må Uddannelsesplan for navigatører, som skal til en særlig prøve, for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Formen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne.

Formen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne. Formidling uden udlån Gennem mange år har udlån af materialer været omdrejningspunktet for bibliotekernes virksomhed. Det er her, man har kunnet aflæse omsætningen, og det er omkring udlånet og udlånssituationen,

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis 40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere