Trafikafviklingsplaner ved vejarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikafviklingsplaner ved vejarbejde"

Transkript

1 Vurdering af restlevetiden for Lillebæltsbroens strømpiller Trafikafviklingsplaner ved vejarbejde Bæredygtig mobilitet i Fredericia Kommune HVU har analyseret Grove hastighedsovertrædelse

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 89 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax gd@vejtid.dk Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 580,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 900,- udland, inkl. porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Månedens synspunkt 3 Rettidig omhu sikrer infrastrukturen - kortlæg fremtidige oversvømmeler på vejene nu Broer og tunneler Carsten Henriksen 4 Vurdering af restlevetiden for Lillebæltsbroens strømpiller 10 Handlingsplan for drift og vedligehold af Aalborg Kommunes bygværker Vilsundbroens bropille 1 - reddet på stregen 22 Trafikafviklingsplaner ved vejarbejde 26 Problemer i kommuneregi ved indførsel af ny færdselslov 36 Fremtidens broer er glasfiberbroer 38 Skærpet trafiktilsyn med vejarbejde ved brorenovering 40 Fokus på katodisk beskyttelse 47 Samlet forvaltning af Gentofte Kommunes bygværker 50 Ny 1200 tons vejbro i Taulov 53 "Gulvvarme" i brodæk 60 Omisolering og vinterforanstaltinger Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: info@trafikogveje.dk Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: tim.larsen@trafikogveje.dk Klima og mobilitet Carsten Bredal 18 Bæredygtig mobilitet i Fredericia Kommune 24 Kør Grønt, alt andet er helt sort 30 Klimaændringerne og konsekvenserne for det kommunale vejnet 33 Vejene som kanaler for ekstrem regn 44 Intelligente GodsTransport Systemer (I-GTS) 56 Hvordan påvirkes luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Diverse 13 Dansk Brodag 28 HVU har analyseret Grove hastighedsovertrædelser 43 Den historiske vej Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. 62 Kalenderen 63 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

3 Månedens synspunkt Af markedschef Jørn Riishede Kristiansen Grontmij Rettidig omhu sikrer infrastrukturen kortlæg fremtidige oversvømmelser på vejene nu I dette nummer af Trafik & Veje påviser vi, at vejstrækninger over hele landet vil blive oversvømmet om nogle årtier som følge af de klimaforandringer, vi allerede nu ved vil komme. Det skyldes kendte forhold som højere vandstand ved kysterne og hyppigere og kraftigere regnvejr, men især en hidtil overset trussel for vejene: det stigende grundvand! I artiklen om klimaændringernes konsekvenser for det kommunale vejnet redegør vi for de enkelte faktorer og forklarer, hvorfor konsekvenserne bliver så store for et fladt og leret land som Danmark. Ofte er reaktionen på den slags informationer først forfærdelse, så et skuldertræk. Om 30, 40 eller 50 år er det ikke vores problem! Hvem ved, hvordan infrastrukturen ser ud på det tidspunkt? Måske har vi transportmidler, som ikke anvender veje? Og vi kan jo ikke gøre noget her og nu Jo det kan vi faktisk! Vi kan udvise rettidig omhu og i det mindste få kortlagt, HVOR vi kan forvente, at disse såkaldte blue spots vil dukke op. Vi kan opstille forskellige scenarier og finde ud af, hvad der sker, om grundvandet stiger en halv meter mere eller mindre. Vi har i dag et godt kendskab til Danmarks undergrund og til, hvor langt nede grundvandet befinder sig. Meget af arbejdet består i at kombinere forskellige allerede tilgængelige data. Derfor er det overkommeligt at foretage en kortlægning, og enkelte kommuner i Danmark har allerede fået det gjort. Viden er guld værd En screening vil vise, at langt de fleste danske kommuner vil få et ganske plettet udseende om nogle årtier, hvor de mange blue spots vil være afløst af rigtige søer og større pytter. Den viden, som man allerede i dag kan skaffe sig om, hvilke vejstrækninger der bliver berørt, vil vise sig at være guld eller i hvert fald mange millioner kroner værd allerede om få år. Den viden kan nemlig forhindre, at nye veje planlægges på steder, der bliver ramt af oversvømmelser. Selv om det ofte kan være svært at skue så langt frem i tiden, så vil de veje, der i dag blot er en streg på en tegning være de veje, vi vil køre på i mange år frem i tiden. Hvis en ny vej allerede få år efter ibrugtagning bliver ubrugbar, er pengene til at projektere og anlægge den spildt. En screening er også mange millioner kroner værd for vedligeholdelsesarbejdet. Hvis en vej bliver konstant oversvømmet om et overskueligt antal år, vil det måske bedre kunne betale sig at nedprioritere vedligeholdelsesarbejdet og opprioritere en anden vej, der ventes at klare sig tørskoet gennem fremtidens våde og varme klima. Eller måske skal man anlægge de mest udsatte dele af vejene på en lille dæmning allerede næste gang, de skal have nyt slidlag? I det hele taget er en kortlægning af kommunernes Blue spots en lille investering, som kan forhindre eller hvert fald formindske fremtidige store investeringer og overraskelser. Grontmijs beregninger viser, at der skal investeres ca. 30 mia. kroner i 5000 km af vejinfrastrukturen for at sikre den mod vand, der kommer ovenfra og især nedefra. Det kan lyde som et voldsomt stort beløb, men set i relation til, at skybruddet over København den 2. juli kostede 5 mia. kroner alene i erstatninger, er det måske ikke så stort. Udgifterne til at sikre infrastrukturen vil være beskedne i starten, men stiger efterhånden, som klimaforandringerne slår igennem. Men omkostningerne til at sikre infrastrukturen er for intet at regne mod omkostningerne ved IKKE at gøre det. Omvejskørsler, forsinkelser, pludselige omlægninger af busruter og ufremkommelige veje til borgere, som skal på hospital eller har brug for hjemmepleje kommer til at koste især hvis det kommer uden varsel! Derfor er det rettidig omhu allerede nu at finde ud af, hvor vandet kommer, når det kommer! < TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 3

4 Broer og tunneler Figur 1. Lillebæltsbroen set fra Fyn. Vurdering af restlevetiden for Lillebæltsbroens strømpiller Lillebæltsbroens 4 strømpiller har i de seneste år været genstand for omfattende undersøgelser. Nedbrydningen af strømpillerne er især koncentreret omkring alkalikiselreaktioner og korrosion i armeringen. I denne artikel præsenteres de vigtigste resultater af undersøgelserne og forslag til, hvordan man sikrer restlevetiden. Af Henrik Mørup, NIRAS hem@niras.dk Ole Viggo Andersen, NIRAS ova@niras.dk Knud Christensen, Banedanmark kvc@bane.dk Baggrund Lillebæltsbroen af 1935 er den eneste forbindelse for jernbaner mellem Jylland og Fyn. Broen er derfor af vital betydning for jernbanedriften i Danmark. Derudover har broen stor betydning for lokaltrafikken mellem Fredericia og Middelfart. De fire strømpiller, der bærer den ca. 2 km lange bro ude i bæltet, er udført i beton. Strømpillerne er opført i perioden Der blev i starten af dette årtusind udført undersøgelser af især strømpille 1, men i nogen grad også af strømpille 2. Disse undersøgelser konkluderede, at bæreevnen i de tynde cellevægge i den nederste del af sænkekassen ikke er tilstrækkelig, medens de tykke ydervægge og indervægge netop har tilstrækkelig bæreevne. Det førte til, at Banedanmark ønskede en mere indgående undersøgelse. I 2009 vandt NIRAS et udbud gående ud på at undersøge især strømpille 3, idet denne strømpille netop stod foran at skulle have etableret elevator og skåret nye dørhuller i de indvendige cellevægge for at skabe bedre adgangsforhold, så man fremover lettere kan holde strømpillernes indre under observation. Figur 2. Lodrette og vandrette snit i en strømpille. Konstruktionsbeton er markeret med grøn farve og udfyldningsbeton med lysegrå. Strømpillerne er hule indeni, så det er muligt at inspicere dem indefra helt ned til bunden af Lillebælt. Banedanmark havde forinden fået undersøgt brodrageren, der er udført som en nittet stålkonstruktion, og undersøgelsen havde konkluderet, at med passende vedligeholdelse kan brodrageren holde i yderligere 100 år. Det var derfor Banedanmarks ønske at sikre, at strømpillerne ligeledes kunne opnå en levetid på yderligere 100 år. 4 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

5 RÅDGIVNING - HELE VEJEN RUNDT FoRVaLTNING, DRIFT og VEDLIGEHoLD af broer, TUNNELER og HaVNE En velfungerende infrastruktur er en vigtig faktor i det danske samfund. Drift og vedligehold er derfor vital for bygværkernes fortsatte funktion. En effektiv og langsigtet planlægning af drift og vedligehold giver løsninger, der på én gang er både teknisk og økonomisk optimale. Drift og vedligehold af broer, tunneler og havne er blandt CoWIs kerneområder. Vores ydelser spænder fra rådgivning om afgrænsede detailproblemer til fuldstændig planlægning, projektering og implementering af projekterne. Se mere på cowi.dk FoR INFoRMaTIoN KoNTaKT aalborg Jørgen Pedersen jgp@cowi.dk, tlf aarhus Claus Legarth bjørn clbj@cowi.dk, tlf Vejle, Esbjerg og odense Per Fuglsang birkelund pbi@cowi.dk, tlf Kgs. Lyngby og Ringsted Jens Sandager Jensen jes@cowi.dk, tlf TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 5

6 Betonundersøgelser Der er blevet udtaget flere hundrede prøver af den indvendige beton i strømpille 3 herunder en stor del fra den beton, der alligevel skulle fjernes i forbindelse med etableringen af de nye dørhuller i de indre cellevægge. En stor del af betonprøverne er undersøgt på Niras materialelaboratorium (AEClaboratoriet) og har omfattet trykprøvninger, måling af spaltetrækstyrke, karbonatisering, kloridindhold, korrosionsforhold, strukturanalyse og restekspansionsmålinger. Derudover er skaderne på de indvendige vægge registreret og tegnet ind på opstalter af væggene. Laboratorieundersøgelserne af betonkernerne viste, at betonen er under nedbrydning primært på grund af alkalikiselreaktioner. Undersøgelserne viste imidlertid også, at nedbrydningen forløber så langsomt, at betonkonstruktionerne fortsat har den nødvendige styrke. I 1930 erne var der ikke megen fokus på tilslagsmaterialernes indhold af porøs flint, fordi man dengang ikke kendte til eller havde erkendt, at alkalikiselreaktioner var skadelige for betonkonstruktioners holdbarhed, og at porøs flint kunne medvirke til alkalikiselreaktioner. Betonstyrker Strømpillerne er regnet igennem såvel ved håndberegninger som FEM-beregninger. De fundne normalspændinger i betonen er ganske moderate, dvs. omkring 1-1,5 MPa. Ved opførelsen af strømpillerne blev der brugt 2 betontyper, en konstruktionsbeton til de armerede konstruktioner og en udfyldningsbeton til de uarmerede. For konstruktionsbetonen med blandingsforholdet 1:2:3 var der i udbudsmaterialet fra 1928 følgende minimumskrav: Cementindhold C = 355 kg/m 3 Bøjningstrykstyrke ss B = 250 kg/cm 2 Terningstyrke σ = 200 kg/cm2 T B Denne trykstyrke kan omregnes til en karakteristisk cylindertrykstyrke på f ck 12,0 MPa efter nugældende normer. Tilsvarende var der for udfyldningsbetonen med blandingsforholdet 1:3:5 følgende minimumskrav i udbudsmaterialet: Cementindhold C = 235 kg/m 3 Bøjningstrykstyrke σ = 180 kg/cm 2 B Terningstyrke T = 150 kg/cm 2 σ B Figur 3. Princip for betons styrkeudvikling med og uden nedbrydning. Figur 4. Kerne nr. 869 udtaget 1,5-2,0 m inde i udfyldningsbetonen i ydervæggen i pille 3 niveau 4. Det ses, at betonen er af god og sammenhængende kvalitet. Figur 5. Til sammenligning ses her prøve 128 af udfyldningsbeton udtaget fra indersiden af ydervæggen. Bemærk de mange overfladeparallelle revner. (Overflade er med rød påskrift). Denne trykstyrke kan oversættes til en karakteristisk cylindertrykstyrke på f ck 9,0 MPa. Ovennævnte styrker er alle 28 døgns styrker. Der sker imidlertid en styrkeudvikling derudover. Styrkeudviklingen afhænger af mange parametre såsom betonsammensætning, cementtype, påvirkninger fra det omgivende klima, belastningshistorie etc. Derudover vil styrken med tiden begynde at aftage, hvis betonen udsættes for nedbrydningsmekanismer. På figur 3 er styrkeudviklingens principielle forløb skitseret. Konklusionen på baggrund af de første undersøgelser var, at betonerne havde tilfredsstillende styrker, som lå over de forventede 28-døgns styrker på f ck 12 MPa. Kun styrken af betonen i ydervæggenes udfyldningsbeton på niveau 4 var lavere. Her blev der på baggrund af en serie udborede kerner opnået en karakteristisk cylindertrykstyrke på f ck = 4,5 MPa. Denne styrke var på kanten af det acceptable. Mange af de udborede prøver havde revnedannelser på grund af alkalikiselreaktioner. Alle prøverne var udboret i udfyldningsbetonens indvendige overflade. De udførte undersøgelser pegede i retning af, at alkalikiselreaktionerne udviklede sig fra betonoverfladerne. Det blev derfor besluttet at bore en serie kerner ud fra betonens indre ud fra en forventning om, at alkalikiselreaktionerne herinde ikke var udviklet så meget. Denne antagelse viste sig at holde stik. De udborede kerner fremtrådte med færre revner og defekter, og den karakteristiske cylindertrykstyrke for denne serie blev f ck = 17,8 MPa. På baggrund af de udførte undersøgelser kunne det derfor konkluderes, at betonen i udfyldningsbetonen i gennemsnit havde en karakteristisk styrke på over 10 MPa. På baggrund af de nu udførte trykprøvninger af betonen fra strømpille 3 kan det konkluderes, at betonstyrken i niveau 3 og 4 ligger væsentlig højere end de værdier på 8 hhv. 4 MPa, som tidligere undersøgelser forsigtigt havde vurderet. Konklusionen på undersøgelserne af betonens styrke er, at betonens trykstyrke er tilstrækkelig, og fortsat vil være det i en periode på af størrelsesordenen ca. 20 år eller mere uden omfattende indgreb, idet betonen dog skal holdes under observation, og forbedringer gennemføres om nødvendigt. Derefter må der påregnes gennemført en renovering, som beskrevet i afsnittet om afhjælpning. Alkalikiselreaktioner Udover calciumhydroxyd, CaOH fra cement forudsætter alkalikiselreaktioner (AKR) tre ingredienser: Porøs flint Alkali Vand. Hvis blot en af disse tre ingredienser mangler, kan alkalikiselreaktionerne ikke forløbe. I Lillebæltsbroens strømpiller er der imidlertid et middel til højt indhold af porøs flint. Derudover er der rigelige tilførsler af havvand indeholdende alkalier (især Natrium i NaCl, men også Kalium fra Kaliumsalte). Ifølge NIRAS laboratorieundersøgelser findes langt det meste af det reaktive materiale i sandfraktionen, og da andelen af sandindhold i konstruktions- og udfyldningsbeton er nogenlunde ens, må det forventes, at ekspansionerne som udgangspunkt også er lige store, idet forskellen i cementindhold ikke tillægges stor betydning for AKR, fordi det antages, at der i begge betoner er rigelig cement til stede i forhold til mængden af det reaktive materiale, som anses for at være den begrænsende faktor for alkalikiselreaktionerne i den aktuelle beton. Det er dog meget tænkeligt, at reaktionerne forløber hurtigere, når der er mere cement til stede. Ekspansioner fra alkalikiselreaktioner Der synes at være store forskelle på ekspansionerne i betonens tre retninger. Årsagen hertil skal ses som en følge af den store forskel, der er i modhold mod ekspansioner. 6 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

7 fører to stærke brands inden for eftergivelige standere - Mora og Norsafe Mora Uanset om der skal opsættes en A-tavle eller orienteringstavle, dækker vi dit behov for eftergivelige standere, der redder liv. Mora: Ny forbedret model, der kan bære et større tavleareal end hidtil. Let at opsætte med præfabrikerede fundamenter. Norsafe: Fås med Break-off-plugg til el- og signalkabler. Testet med høj vægt til f.eks variable tavler og LED. Fås nu også med præfabrikeret betonfundament (70 cm dyb). Se videoklip af Norsafe crashtest på Norsafe Eftergivelige standere Præfabrikeret fundament til Norsafe Tlf. Odense: Tlf. Køge: TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 7

8 Figur 6. Gengivelse af planslib fra Cowi oktober 2002, bilag 4 side 14. Kernen er udboret udefra under vand. Bemærk det meget karakteristiske revnemønster med overfladeparallelle lodrette revner i indersiden af konstruktionsbetonen. Figur 7. Princip for revnedannelser omkring et ekspanderende reaktivt korn i en uarmeret, ubelastet beton. Revnerne stråler radiært ud fra kornet. Figur 8. Princip for revnedannelse omkring et ekspanderende reaktivt korn i en beton, der er belastet, og / eller armeret i lodret retning. Revnerne har tendens til at forløbe parallelt med trykspændingerne / armeringen, dvs. lodret. Hvis man forestiller sig, at alkalikiselreaktionerne opbygger et hydrostatisk tryk rundt om et reagerende korn, og betonen har samme trækstyrke i alle retninger, vil betonen revne i den retning, hvor der er mindst modstand mod revnedannelsen. Derfor er det forventeligt, at revnemønsteret primært bliver præget af overfladeparallelle revner, jf. figur 6. Forholdene er illustreret på figur 7 og 8. Når betonen er belastet og / eller armeret i lodret retning, men ikke i vandret og der sker revnedannelser på grund af AKR, skal summen af betonens trækstyrke og den lodrette normalspænding overvindes, hvis der skal dannes af vandrette revner. Den lodrette normalspænding i strømpillerne er af størrelsen 0,5-1,5 MPa, og den enaksede trækstyrke for en beton 15 er i henhold til betonnormen DS 411 ca. 1,2 MPa (trækstyrken varierer mellem 1,0 og 1,4 MPa, hvis trykstyrken varierer mellem 10 og 20 MPa). Revnerne omkring reaktive korn vil derfor have tendens til at forløbe lodret, fordi det så kun er betonens trækstyrke på ca. 1,2 MPa, der skal overvindes og ikke trækstyrken + normalspændingen, som vil være af størrelsesordenen 1,2 + 1,0 = 2,2 MPa. Når revnerne overvejende er lodrette bliver ekspansionerne størst i vandret retning og mindst i lodret. Hertil kommer, at den ilagte armering for konstruktionsbetonens vedkommende yderligere vil modvirke revnedannelser vinkelret på væggenes plan og dermed yderligere virke fremmende for overfladeparallel revnedannelse, når der er AKR. Korrosionsforhold De udførte kloridmålinger viser, at der generelt er et meget højt kloridindhold i betonen på niveau 3 og 4 i strømpillerne. Der er målt værdier, der typisk varierer mellem 0,10 og 0,50 vægt %. Dette er over den kritiske værdi, som normalt anses for at ligge mellem 0,05 og 0,15 vægt %. De udtagne prøver af armering fra de indvendige cellevægge i strømpille 3 viser, at der på prøver fra niveau 3 og 4 er en overfladekorrosion i gang på armeringsjernene. Derudover er der også mindre tegn på grubetæringer (pitting). I langt de fleste tilfælde viser undersøgelserne, at korrosionsdybden er begrænset til omkring 1 mm. Der er tale om kloridinitieret korrosion i et iltfattigt miljø, og det har vist sig, at korrosionsomfanget er beskedent trods det meget høje kloridindhold. På enkelte prøver fra cellevæggene, der har været udtaget og opbevaret på en åben mark i 1-2 år, har det imidlertid vist sig, at der i den tid er udviklet omfattende korrosion. Det vurderes, at korrosionen i armeringen på niveau 3 og 4 vil fortsætte, men hvis den relative luftfugtighed fortsat holdes på et så højt niveau, at tilgangen af ilt er begrænset, vil korrosionsprocessen forløbe langsomt. Sammenfatning De udførte undersøgelser har vist, at betonen og armeringen i stort omfang har bevaret den oprindelige styrke, men betonen er under nedbrydning på grund af alkalikiselreaktioner, og armeringen inde i betonen er udsat for en langsom korrosionsproces. Afhjælpning/levetidsforlængende tiltag: a) Der kan vælges mellem forskellige renoveringsstrategier, hvor man enten vælger et omfattende indgreb nu i form af støbning af nye indvendige armerede betonvægge, bundplade og mellemdæk, eller b) En mere begrænset betonrenovering, 8 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

9 hvor løs delamineret beton fjernes og korroderet armering udskiftes med senere yderligere opfølgning med renovering i takt med den fremtidige nedbrydning. Der blev valgt følgende strategi: Perioden 0 - ca. 20 år På baggrund af de udførte undersøgelser er det konkluderet, at der skal foretages en begrænset renovering inden for en kortere tidsramme af ca. 5 år. Denne renovering skal omfatte følgende: Injicering af revner og støbeskel på alle 4 niveauer. Herved opnås, at strømpillerne bliver mere tætte over for havvandsindtrængning, og den nedbrydning, som havvandet giver anledning til, bremses. Derudover vil en del af de hulrum og revner, der optræder i og omkring støbeskellene, blive udfyldt, så trykspændingerne i betontværsnittene bedre kan forløbe sådan, som det er forudsat i FEM-beregningerne. Betonrenovering af de værst skadede områder på alle 4 niveauer, hvor der er tegn på korrosion i armeringen i form af dæklagsafskalninger. På niveau 1 og 2 foretages der en afrensning af de indvendige overflader, og eventuelle mindre skader repareres, hvorefter de indvendige overflader behandles med en karbonatiseringsbremsende overfladebehandling. Etablering af forsøgsfelt med korrosionsdæmpende foranstaltninger i form af en vandmætning af konstruktionen ved hjælp af en vandtåge for at begrænse iltadgang til armeringen. Det kan overvejes, at etablere et forsøgsfelt med korrosionsdæmpende foranstaltninger i form af en overfladebehandling med inhibitor af konstruktionen for at begrænse iltadgang til armeringen. Herudover udføres der en overvågning af strømpillerne og forsøgsfelterne, således at den fremtidige nedbrydning holdes under observation og muligheder for afhjælpning afprøves. Betonrenovering fase B, ca. 20 ca. 60 år Det må forventes, at der på et tidspunkt kan vise sig at være behov for en mere gennemgribende renove- Figur 9. Nye indvendige vægge og dæk er markeret med mørkegrå farve. Der bores ankre gennem udfyldningsbetonen. Figur 10. Støbning af nye udvendige vægge. De nye udvendige ydervægge forsynes med ankre ind i den eksisterende ydervæg. ring. Dette tidspunkt ligger måske af størrelsen år ud i fremtiden. Tidspunktet fastlægges på baggrund af den løbende overvågning som beskrevet ovenfor. Når den tid kommer, anbefales det, at der arbejdes videre med den nedenfor skitserede løsning: Forslaget der går ud på, at der støbes nye armerede vægge uden på de eksisterende indre cellevægge på niveau 3 og 4, således, at de nye vægge kan overtage de gamle cellevægges statiske funktion, så strømpillernes bæreevne bliver uafhængig af den fortsatte nedbrydning af betonen i de oprindelige cellevægge. Betonen i de oprindelige ydervægge fastholdes ved hjælp af et stort antal lange ankre, der bores igennem udfyldningsbetonen og forankres i de nye indvendige ydervægge. Der støbes ligeledes nye bundplader og dæk, som tilsvarende i statisk henseende til dels kan erstatte de eksisterende. En forudsætning for, at denne model kan betragtes som en sikker løsning, er, at der skal holdes øje med, om betonen i den oprindelige ydervæg efterhånden bliver nedbrudt og smuldrer. Det er derfor nødvendigt med ca. 10 års mellemrum at bore Ø 35 mm huller igennem ydervæggen ud til den udvendige konstruktionsbeton og så inspicere borehullerne, så man kan følge eventuel nedbrydning af betonen hidrørende fra havvandsangreb. Betonrenovering fase C, ca år Det vurderes ikke at være usandsynligt, at den under fase B beskrevne løsning vil være tilstrækkelig til at sikre strømpillernes holdbarhed i de næste 100 år. Skulle dette imidlertid vise sig ikke at holde stik, fordi der sker en uacceptabel nedbrydning i ydervæggen, vil man som supplement til de ovenfor beskrevne renoveringstiltag kunne gennemføre en etablering af en ny udvendig ydervæg, som illustreret på figur 10. Forslaget går ud på, at der rammes en midlertidig spuns omkring hver pille, så der kan støbes en ny udvendig armeret betonvæg. Derefter etableres der forbindelse til den allerede etablerede nye indvendige ydervæg ved hjælp af nye ankre gennem ydervæggene. Herved vil bæreevnen af hele ydervæggen kunne fremtidssikres. < TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 9

10 Broer og tunneler Handlingsplan for drift og vedligehold af Aalborg Kommunes bygværker Aalborg Kommune har i samarbejde med Rambøll ladet udarbejde en 10 års handlingsplan for drift og vedligehold af kommunens bygværker på vejnettet. Planen anvendes som grundlag for budgettering og prioritering af drifts- og vedligeholdsaktiviteter. Med udgangspunkt i planen kan konsekvensen af manglende bevillinger synliggøres over for beslutningstagerne. Henrik Jess Jensen, Afdelingschef, Aalborg Kommune, Trafik & Veje hjj-teknik@aalborg.dk Jørn A. Kristensen, Projektchef, Rambøll, Aalborg jkr@ramboll.dk Figur 2. Sammenhæng mellem tilstandskarakter og reparationsomkostninger i perioden Figur 1. Bygværkernes tilstand. Store samfundsværdier på spil Aalborg Kommune er efter kommunesammenlægningen ansvarlig for vedligehold af 485 bygværker i forbindelse med kommunens vej- og stinet. Bygværkerne spænder i størrelse fra rørbygværker med en diameter på 0,3 m til den 206 m lange Østre Allé Bro. Den samlede nyværdi af bygværkerne kan opgøres til skønsmæssigt knapt 1 mia. kr. Det er vigtigt, at en så stor investeret kapital løbende vedligeholdes på en måde, der dels sikrer, at værdien af investeringen opretholdes, dels sikrer, at trafikanter og borgere oplever, at bygværkerne sammen med det tilhørende vej- og stinet fremstår som sikre og fremkommelige. 10 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

11 Baggrund Som rådgiver for Aalborg Kommune har Rambøll gennem mere end 10 år forestået drifts- og vedligeholdsaktiviteter på kommunens bygværker. Opgaverne har omfattet eftersyn (general- og særeftersyn), reparationsprojekter, prioritering af reparationsprojekter, bæreevnevurderinger, levetidsvurderinger mv. Generaleftersyn gennemføres af alle bygværker mindst én gang inden for en 5-års periode. Aalborg Kommune anvender Danbro Classic (nu Danbro Web) som værktøj for styring af drift- og vedligeholdsopgaverne. I de fleste år har bevillingerne været små, og reparationsprojekterne har derfor primært fokuseret løsning af akutte problemer og kun sekundært på forebyggende opgaver. Det medførte i en periode, at den gennemsnitlige tilstand blev stadig dårligere. Kommunalreformen, hvor Aalborg Kommune blev sammenlagt med 3 kommuner med tilsammen mere end 200 bygværker, tydeliggjorde denne udvikling. Aalborg Kommune bad derfor Rambøll om at udarbejde en 10-årig handlingsplan for drift og vedligehold af kommunens bygværker. Figur 3. Østre Allé broen. Bygværkernes alder En gennemgang af data har vist, at for næsten halvdelen af bygværkerne er opførelsestidspunktet ikke kendt, men hovedparten formodes at være opført før For de broer, hvor opførelsestidspunktet er kendt, kan det konstateres, at næsten 20% er mere end 60 år gamle og næsten 80% er mellem 20 og 60 år gamle. Bygværkerne har således en alder, hvor der må forventes behov for omkostningskrævende reparationer, som f.eks. udskiftning af fugtisolering og belægninger samt større betonreparationer. Tilstand Tilstandskarakterer tildeles jf. Danbro-systemet efter en skala mellem 0 og 5. Karakteren 0 indikerer en konstruktion uden skader, 2 en teknisk acceptabel tilstand, mens karakteren 5 indikerer, at konstruktionen eller konstruktionsdelen ikke kan opfylde sin funktion, samt at udbedring skal foretages øjeblikkeligt. Bygværkernes gennemsnitlige tilstandskarakter ligger på 1,7, hvilket er dårligere end den økonomisk optimale tilstandskarakter på 1,2 [1]. Idet en tilstandskarakter over 2 indikerer behov for reparation, har vi fundet, at ca. hver 7. bro har behov for reparation, se figur 1. De foreliggende registreringer i Danbro har vist et samlet reparationsbehov på ca. 40 mio. kr. Det at spå... Det foreliggende datagrundlag er utilstrækkeligt og uegnet for en direkte vurdering af reparationsbehov over en 10-årig periode. Hos Rambøll er der foretaget skønsmæssige betragtninger vedrørende det sandsynlige forløb af nedbrydning og tilhørende reparationsomkostninger. Tre modeller har været anvendt: 1. Model 1: Gennemsnitsbetragtning baseret på erfaringer indsamlet af SAM- KOM/Vejdirektoratet [1] 2. Model 2: Overvejelser vedrørende nedbrydningsmekanismer og -forløb sammenholdt med den p.t. kendte fordeling af bygværker efter tilstandskarakter 3. Model 3: Overvejelser vedrørende nedbrydningsmekanismer og -forløb sammenholdt med det p.t. kendte behov for reparationer. Ad model 2 og 3: Med henblik på, at vurdere den fremtidige udvikling har vi anvendt en model for nedbrydning, som fremgår af Danbro s vejledning for særeftersyn [2]. Modellen forudsætter, at nedbrydningsfor- 1 STÅLTUNNELRØR til lette trafikanter! GG CONSTRUCTION 1. Agerlandsvej, Viborg - 2. Gl. Sellingvej, Hadsten 3. Hestehaveskolen, Galten - 4. Søndersøvej, Morud 5. Ydre Korsørvej, Fuglebjerg GG Construction A/S Sofiendalsvej 92 Tlf Aalborg SV Fax TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 11

12 bejdes prioriterede lister over bygværker, der skal repareres. Listerne indeholder ca. 100 bygværker. Handlingsplanens anvendelse Handlingsplanens konklusioner kan sammenfattes til: Aalborg Kommunes bygværker har en gennemsnitlig tilstand, der er under den af SAMKOM/ Vej direktoratet anbefalede økonomisk optimale tilstand Bygværkernes aldersfordeling indikerer i sig selv et behov for en indsats vedrørende drift og vedligehold For opnåelse af den økonomisk optimale tilstandskarakter jf. anbefaling fra SAM- KOM/Vejdirektoratet skal der over den næste 10-års periode anvendes Figur 4. Vandløbsbro med skader. løbet for en konstruktion sker i trin, der medfører, at konstruktionen ca. hver 10. år bliver et trin dårligere. For hvert trin, nedbrydningen får lov til at forløbe, øges reparationsomkostningerne. Ud fra nedbrydningsmodellen har vi med udgangspunkt i standardkonstruktioner og standardreparationer beregnet reparationsomkostningerne for hvert nedbrydningstrin. Sammenfattende har de 3 modeller, der alle er baseret på grove antagelser og forenklinger, ført til næsten samme resultat: Der bør over en 10 års periode afsættes mio. kr. til drift og vedligehold af bygværkerne, såfremt den økonomisk optimale tilstand skal opretholdes. Hvad nu hvis... Da Rambøll forelagde dette resultat for Aalborg Kommune, kom der som forventeligt et nyt spørgsmål: Hvad nu hvis vi ikke får det ønskede beløb? Hos Rambøll blev der foretaget nye beregninger, vurderinger, antagelser og forenklinger, der udmundede i figur 2. Af figuren fremgår For at opretholde den nuværende tilstand, skal der anvendes 5 6 mio. kr. årligt For at nå den optimale tilstand, skal der anvendes mindst 8 mio. kr. årligt Hvis man ikke gør noget i 10 år, vil den gennemsnitlige tilstandskarakter blive ca. 2,7. Figur 5. Lille vandløbskrydsning. Prioritering ud fra sikkerhed og fremkommelighed Med næsten 500 bygværker kan en prioritering være vanskelig. Danbro hjælper gennem tilstandskaraktererne for hele bygværket og de enkelte konstruktionselementer, men Danbro fokuserer alene på tekniske forhold, mens Aalborg Kommune har ønsket, at sikkerhed og fremkommelighed kommer i fokus. Derfor anvendes ved prioriteringen kun tilstandskarakterer for de konstruktionselementer, hvor sikkerheden vurderes af størst betydning, dvs. bærende overbygning, endeunderstøtninger, mellemunderstøtninger og autoværn. Fuger, skråninger, lejer mv. indgår således ikke i prioriteringen. For at tage hensyn til fremkommeligheden er der foretaget opdeling af kommunens vejnet i trafikveje, sekundærveje og grusveje. Tilstandskarakteren på trafikveje multipliceres med en faktor 3, mens der på grusveje anvendes en faktor 1. Det betyder, at skader på bygværker beliggende på trafikveje vægtes 3 gange højere end skader på bygværker på grusveje. På grundlag heraf har der kunnet udar- mio. kr. til drift og vedligehold af Aalborg Kommunes bygværker, svarende til 8-10 mio. kr. årligt Med en udgift på af størrelsesordenen 5-6 mio. kr. årligt vil den nuværende gennemsnitlige tilstand kunne opretholdes i 10 års-perioden. Handlingsplanen med tilhørende prioriteringslister fungerer som et værktøj ved planlægning af indsatsen for sikre bygværker og fremkommelighed på vejnettet i Aalborg Kommune. Resultaterne vil i løbet af foråret 2012 blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget. Referencer: [1] Broindeks. SAMKOM/Vejdirektoratet. April [2] Danbro Særeftersyn. Vejdirektoratet < 12 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

13 Dansk Brodag tirsdag den 27. marts 2012 fokus på kommunale broer Vibeke Wegan, Vejdirektoratet. Formand for arrangementsgruppen Under temaet Bevar mig vel!, siger den kommunale bro, vil der på årets Brodag være fokus på mindre bygværker i kommunerne. Ved hjælp af nøgletal fra kommunernes eftersyn vil der blive givet et landsdækkende overblik over kommunebroernes tilstand og behov. Hvilke typiske skader har kommunebroerne, og hvordan opnås et overblik over skaderne? Eksempler på dette samt praktiske løsninger for vedligehold vil blive debatteret. I 2011 er det tilladte akseltryk for nationale transporter blevet øget. Hvorledes dette har påvirket skiltning af kommunale broer, og hvilke alternativer, der er for at undgå skiltning med vægtbegrænsning, vil blive belyst. Temaet afsluttes med et eksempel fra Herning på, hvorledes denne kommune takler udfordringen med vedligehold og reparation af kommunens broer. Eftermiddagens program vil byde på blandede indlæg. Fordele og ulemper ved brug af vinterforanstaltninger ved broreparationer vil blive belyst i en case fra Hadsundbroen og efterårets undersøgelser af Storstrømsbroen vil blive præsenteret med en teknisk synsvinkel. Udformning af de vigtigste strukturelle elementer vil blive beskrevet i forbindelse med anlæg af en stor skråstagsbro i Algeriet i et område med jordskælv og vanskelige geotekniske forhold. Tiden, der går ved reparation og anlæg af broer, er stadig en vigtig parameter, hvilket bliver belyst ved eksempel med udskiftning af en jernbanebro over Kongeåen på kun 2 uger. Igen i år vil modtageren af årets bro- og tunnelpris traditionen tro blive afsløret. Det endelige program kan ses på hvor tilmelding også kan foretages. < Kvalitet til tiden kunsten at bygge bro Anlæg entrepriser i alle størrelser : AsfAlt produktion & udlægning : Bro & Beton broer & bygværker : fundering & efterfundering : KABel 0,4-400 kilovolt : MiljøteKniK & forureningsoprensning : rail jernbane & metro : VejserVice drift & vedligehold : TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 13

14 Broer og tunneler Vilsundbroens bropille 1 reddet på stregen En nærmere analyse af Vilsundbroens lejer gav overraskende resultater. Lejernes skæve placering viste sig nemlig at skyldes, at kystlinjen havde flyttet sig m siden broen blev bygget i 1930 erne. Den ændrede kystlinje medførte øget belastning på bløde aflejringer, hvilket gav anledning til flytning af broens pille 1 og risiko for alvorlig overbelastning af pælene under bropillen. Projektchef Jørn A. Kristensen, Rambøll, Aalborg jkr@ramboll.dk I sommeren 2011 kunne MT Højgaard endelig afslutte reparation af Vilsundbroens bropille 1, idet den sidste dykkerinspektion af bropille 1 samt oprydning og græssåning på byggepladsen blev afsluttet. Vilsundbroen, der er beliggende syd for Thisted, fører rute 26 over Vilsund (Limfjorden) mellem Thy og Mors. Broens samlede længde er 381 m, og den består af 5 stålbuefag á 67 m og et klapfag med en gennemsejlingsbredde på knap 30 m. For MT Højgaard startede historien i foråret 2009, hvor der blev indgået kontrakt om arbejdet, men for Vejdirektoratet og Rambøll begyndte historien allerede i Man havde da i et stykke tid været opmærksom på, at rullelejerne på landfæstet ved Thy stod i yderstilling. Hos Vejdirektoratet og Rambøll var vi overbeviste om, at det skyldtes bevægelser i landfæstet på grund af utilstrækkelig fundering. For at klarlægge årsagen blev der for en sikkerheds skyld iværksat en række undersøgelser, der omfattede blandt andet: Gennemgang af mere end 20 års opmålinger udført af Vejdirektoratets landmåler Geometrisk opmåling af bropille 1, der er placeret på vand nærmest Thy-siden Gennemgang af gamle geodætiske kort, luftfotos mv. Figur 1. Vilsundbroen (set fra Thy mod Mors). Analyse af materialevandringer i Vilsund Geotekniske undersøgelser, herunder CPT-målinger. På baggrund af disse undersøgelser fremkom følgende konklusioner: Bropille 1 stod med en hældning på cm, som må formodes at have udviklet sig siden broens etablering. Bropillen er fastholdt af brofagene foroven, hvorfor bevægelsen primært er sket forneden, dvs. at den øverste del af de pæle, der bærer pillen, står tilsvarende forskudt i forhold til deres oprindelige position og dermed i en ukendt spændings tilstand, som kan være kritisk Vederlaget på Thy-siden har bevæget sig så meget, at der ikke længere er nogen bevægelsesmulighed i dilatationsfugen Gamle kort og fotos viser, at kysten har flyttet sig m ud i Vilsund i de godt 60 år, der er gået, siden broen blev udført. Flytningen af kysten skyldes materialevandringer i Vilsund. Materialerne aflejres i området ved broen på grund af dels broens dæmning på Thy-siden, dels en nyere lystbådehavn, der er placeret lige syd for broen. De nye aflejringer, der har en tykkelse på op til 6 m, ligger på et gytjelag med lav styrke. Ud fra disse observationer vurderede vi, at forløbet kunne beskrives således: Den forøgede belastning på det eftergivelige gytjelag fra aflejringerne langs kysten får gytjelaget til at bevæge sig ud i Vilsund. Bevægelserne indebærer, at landfæstet bevæger sig, samt at der opstår pres på bropille 1 og pæleværket under pillen. Presset er så stort, at pillen bevæger sig forneden. Teorien blev efterfølgende eftervist ved en række Plaxis-beregninger (FEM-program), hvor vi modellerede den geologiske lagfølge og indsatte styrke- og deformationsparametre for de forskellige lag. På grundlag af undersøgelserne kunne det konkluderes, at der kunne være en risiko for, at det eksisterende pæleværk var overbelastet, hvorfor et forstærkningsprojekt var nødvendigt. Projektet Der blev iværksat projekt for forstærkning af pille 1 omfattende: Etablering af ny fundering i form af pæleværk, der kan optage alle lodrette 14 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

15 og vandrette påvirkninger på pille 1, inklusive eventuelle fremtidige bevægelser i gytjen og påvirkninger fra landfæstet på Thy-siden, der må formodes stadig at ville bevæge sig ud i Vilsund Etablering af ringbjælke, der skaber forbindelse mellem de nye pæle og den eksisterende pille Udskiftning af eksisterende foring på pilleskaft grundet dårlig tilstand af eksisterende omstøbning udført i 1970 erne. Forinden blev en del af det ophobede sand (ca m 3 ) fjernet for at opnå en øjeblikkelig aflastning. Arbejdet omfattede følgende aktiviteter: Etablering af arbejdsplads Uddybning til ca. kote -11 omkring og lidt ind under bropillen Figur 2. Længdesnit ved vederlag Thy og pille 1. Blå farve: Sandaflejringer, der har flyttet kystlinjen. Rød farve: Gytje. Fjernelse af eksisterende stålkappe og betonforing omkring eksisterende pille Spændt armering tværs gennem bropillen (i alt 10 ankerstænger) Ringbjælke med slap og spændt armering (300 m 3 beton) Ankre monteret i eksisterende pille (ca stk.) Udførelse af armeret betonforing (50 m 3 beton) Fjernelse af en del af det sand i alt ca m 3 der havde ophobet sig langs kysten for herved at skabe en øjeblikkelig aflastning Fjernelse af byggegrube og arbejdsplads. Figur 3. 3-D model af projekt. Grøn farve: byggegrube (spuns). Lilla farve: nye pæle. Hvid farve: ringbjælke. Etablering af et pæleværk omfattende i alt 16 pæle med diameter 1,2 m, rammet til ca. kote -42 Tømning af pæle for jord og efterfølgende udstøbning Etablering af byggegrube med stålspuns (700 m 2 ), stålafstivninger og armeret bundplade (130 m 3 beton med tykkelse ca. 1 m) udstøbt som undervandsbeton Tømning af byggegrube Udførelse Projektet blev udbudt i licitation i foråret 2009 og på grundlag heraf overdraget til MT Højgaard A/S. Kontraktsummen lød på ca. 17 mio. kr. Som ved mange reparationsarbejder og især arbejder på vand dukkede der løbende overraskelser op. De fleste viste sig desværre at koste både tid og penge. Den oprindelige tidsplan var baseret på færdiggørelse inden udgangen af 2009, men reelt blev arbejdet først færdigt ved udgangen af Den samlede slutregning nærmede sig 25 mio. kr. De største forhindringer viste sig i første omgang at være udformningen af bropillens nederste del. I forbindelse med et større reparationsarbejde udført i midten af 1970 erne som dykkerarbejde havde man ikke taget højde for, at der senere skulle foretages en TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 15

16 Figur 4. Etablering af afstivninger for byggegrube. arbejdet, men det lykkedes faktisk uden de store problemer. Så skulle der armeres for den midlertidige bundplade, men dels stod de nye pæle ikke som projekteret, dels var pillens underside ikke som vist på tegningerne af den eksisterende bropille, så det var en stor udfordring for dykkerne i det usigtbare vand at få styr på armeringen, og både MT Højgaards byggepladsleder og tilsynet fra Rambøll havde svært ved at finde ud af, hvad der var op og ned. Men endelig kort før julen 2009 var vi klar til at støbe bundpladen sådan ca. ½ år forsinket. Planen var nu, at bundpladen skulle stå og hærde julen over, således at vi først i det nye år kunne pumpe byggegruben tom. Men sådan skulle det ikke gå. Da vi mødte efter nytår, var det blevet vinter rigtig kold vinter. Så få dage ind i det nye år stod vi med en ny udfordring: Vilsund var frosset fuldstændig til og lukket ny reparation. I praksis viste der sig være store beton- og mørtelklumper langs bropillens underside, som umuliggjorde placering af armeringen for bundpladen i byggegruben. Endvidere lå der store betonklumper, cementsække mv. i sandet omkring pillen. Sigtbarheden på 11 m vand var ekstrem dårlig, så de meldinger, entreprenør og tilsyn fik fra dykkerne, var modstridende, så det var svært at finde ud af, hvordan det reelt så ud. Men væk skulle det ekstra beton, så det kostede mange ekstra dykkertimer og store forsinkelser. Næste udfordring var pæleramningen og den efterfølgende tømning af pælene. I henhold til de foreliggende geotekniske boringer kunne man forvente at føre pælene ned ved vibrering. Det gik da også fint i starten, men snart opstod der problemer, som i første omgang kunne henføres til vibrationsudstyrets kapacitet, men det viste sig senere da vi tømte pælene at der dels var sten og betonrester fra udførelsen i aflejringerne, dels at nogle af aflejringerne var mere faste end forventet. Ved en efterfølgende dykkerinspektion i bunden af én af pælene (omkring kote -42) kunne vi endvidere konstatere, at årsagen til, at den pågældende pæl ikke kunne føres ned til den krævede dybde, var, at den var kommet ud af kurs således, at den var stødt på én af de andre pæle. Næste udfordring var etablering af en stålspuns omkring pillen. Spunsen blev udført som kæmpestore og tonstunge paneler, der blev flådet på plads. Det krævede god planlægning, godt vejr og lidt held at udføre Figur 5. Spunspanel klar til montering for byggegrube. Figur 6. Vinteren 2010 MT Højgaards slæbebåd forsøger at komme ud til bropillen. 16 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

17 med is. Byggegruben, der jo var planlagt til kun skulle stå til efteråret 2009, var ikke dimensioneret for islast. Gode råd var dyre, og hovederne blev lagt i blød. Det endte med, at MT Højgaard dels brugte deres lille slæbebåd som isbryder, dels at der blev etableret et bobleanlæg, som kunne holde isen på afstand. Endvidere blev der aftalt sikkerhedsprocedurer i tilfælde af, at isen skulle bryde op og presse ind mod byggegruben. Arbejdet med at tømme byggegruben blev herefter igangsat. Men hård frost og utætheder i byggegrube hører ikke sammen. Frosten medførte, at der blev dannet store isklumper omkring utæthederne, som kunne være til fare for de medarbejdere, der arbejdede nede i byggegruben. Efter mange og lange overvejelser måtte entreprenør, rådgiver og bygherre erkende, at Kong Vinter ikke kunne styres arbejdet kom til at ligge stille i nogle uger. Figur 7. Bropillen set fra bunden af byggegruben. Figur 8. Armering af ringbjælke med snævre pladsforhold. Så blev det forår, og vi kunne endelig komme videre: Byggegruben blev tømt, hullerne tværs gennem pillen boret, og de vandrette ankre monteret. Samtidig begyndte armeringsarbejdet med både slap og spændt armering. Pladsforholdene i bunden af byggegruben, afvigende placering af pælene og en meget tæt armering viste sig at være en stor udfordring for MT Højgaards medarbejdere, der jævnligt havde spidse bemærkninger til de projekterende: De skulle selv have lov til at prøve. Som et kuriosum kan endvidere nævnes, at enderne på den eksisterende bropille viste sig at være kantede i stedet for runde, som vist på tegningerne. Det forklarede nogle at de modstridende oplysninger, vi havde fået fra dykkerne, der ikke kunne se en hånd for sig, mens de armerede bundpladen i byggegruben. Da vi nåede til det, som skulle have været en sommerferie, kunne MT Højgaard i juli 2010 endelig støbe ringbjælken og efterfølgende foretage opspænding af spændarmeringen. Tilbage var nu kun etablering af en ny foring, som forløb som et forholdsvist traditionelt betonarbejde. Sluttelig kunne pumperne igen stoppes, og byggegruben fjernes, og primo oktober 2010 blev der afholdt afleveringsforretning. Det langstrakte komplicerede forløb med mange udfordringer, forsinkelser og fordyrelser har krævet en stor indsats fra både bygherre, entreprenør og rådgiver, og der har da også været et par gange lidt krisestemning men viljen til at finde løsninger har hele tiden til været stede hos alle involverede, så vi har nået målet i den ønskede kvalitet, men som nævnt ikke til den forventede pris og tid. Besøger man i dag Vilsundbroen kan intet at det udførte ses det ligger alt sammen gemt under vandoverfladen, men vi kan nu være sikre på, at bropille 1 står solidt forankret i undergrunden og ikke længere bevæger sig. < Vidste du 86% af læserne mener at artiklerne er troværdige. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 17

18 Klima og mobilitet Bæredygtig mobilitet i Fredericia Kommune Fredericia Kommune har de sidste par år sat gang i en række projekter inden for bæredygtig transport. Kommunen angriber emnet fra mange forskellige vinkler, der involverer både sundhed, økonomi og miljø. Helhedstankegangen giver gode resultater, og i en tid, hvor alle ressourcer bliver vendt og drejet, øger det chancerne for, at projekterne kommer ud over tegnebrættet og bliver realiseret. Af Miljøkoordinator Gitte Davidsen, Fredericia Kommune gitte.davidsen@fredericia.dk På nationalt plan anvender transportsektoren omkring en tredjedel af den samlede energi, der produceres og importeres, og derfor har Fredericia Kommune valgt at have stort fokus på initiativer, der bidrager til at fremme udviklingen af mere klima- og energivenlig transport. I 2008 indgik kommunen en klimapartnerskabsaftale med DONG Energy, hvor et omdrejningspunkt i dag er et innovationspartnerskab, der handler om konvertering af affald til naturgas til brug for blandt andet transportsektoren. I 2009 gik Fredericia Kommune med som partner i det treårige etrans-projekt, der skal gøre elbilen til en succes i Danmark, og i 2010 blev der med støtte fra Vejdirektoratet sat turbo på Fredericia som cykelby. Derudover deltager Fredericia Kommune pt. som eneste jyske kommune i Mobility Management-projektet Formel M, som blev skudt i gang i marts Elbiler og delebiler uden merudgifter I gennemførte Fredericia Kommune et transportoptimeringsprojekt, hvor hele kommunens vognpark blev kortlagt og analyseret i detaljer. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med etrans, Trafikstyrelsen og Dansk Transportoptimering. Formålet med kortlægningen var at finde ud af, om det kunne lade sig gøre at få elbiler i kommunens vognpark uden at tilføre ekstra midler til området. Projektet udvidede sig til at handle om meget andet end elbiler, og konklusionen på projektet var helt entydig: Fredericia Kommune kunne få en stor økonomisk og miljømæssig besparelse ved at håndtere hele transportområdet samlet. CO 2 -reduktionspotentialet viste sig at være 20% på den interne transport, og ved en optimering af vognparken ville det være muligt at spare penge sideløbende med, at der blev indfa- Figur 1. Fredericia Kommune har købt sine første fire elbiler. Foto: Fredericia Kommune. Figur 2. Første overdragelse af test en elbil til borgerne ved arrangementet TallShips Fredericia i pinsen Foto: Ole Olsen. 18 TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

19 set elbiler. Hvor mange elbiler, vi på sigt får i kommunens vognpark, er ikke afklaret, men foreløbig er de første fire elbiler blevet indkøbt, og vi er ved at indsamle de første erfaringer med brugen af dem. Vi ser også på muligheden for at anvende delebiler, herunder eldelebiler, til kommunal kørsel. Tanken er, at delebilerne også skal kunne benyttes af borgere og private virksomheder. Der ser nemlig ud til at kunne være et godt økonomisk potentiale i at flytte en del af tjenestekørslen i private biler over i delebiler. Transportoptimeringsprojektet viste, at Fredericia Kommune havde et økonomisk potentiale på følgende områder: Justering af vognpark salg af de ældste og miljømæssigt dårligste biler og bedre udnyttelse af bilerne Værksted samling af service og vedligehold på egne værksteder Brændstof faste brændstofaftaler og kurser i energirigtig kørsel for medarbejderne Forsikring fornyede forsikringsaftaler og indsats for at nedbringe antallet af skader Autohjælp fælles aftale om vejhjælp, som kendes af alle Regelsæt for kørsel i egen bil flyt noget af kørslen i private biler over til kommunens puljebiler og den kollektive transport Flådestyring centralisering af vognparken under Fredericia Brandvæsen og indførelse af et flådestyringssystem med online booking. I etrans rapport nr. 4 beskrives processen og resultaterne af Fredericia Kommunes transportoptimeringsprojekt. Håbet er, at andre kommuner og virksomheder kan bruge den som inspiration og manual for deres arbejde med at transportoptimere og indføre elbiler i deres flåde. Rapport 4: Syv trin//kom godt i gang med elbiler med erfaringer fra Fredericia Kommune, 2011 kan downloades fra www. etrans.dk Begejstringskampagne Vi er nu så langt, at vi har startet en begejstringskampagne, der skal give medarbejderne viden om og lyst til at køre elbiler. Kampagnen kører med info og videoklip på intranettet og med særlige arrangementer for de medarbejdere, der har adgang til en kommunal elbil. Samtidig indsamler vi deres erfaringer gennem interviews og opfordrer dem til at lave små fortællinger om livet som elbilist. I forhold til borgere, virksomheder og organisationer arbejder vi også med at fremme elbilen. Blandt andet afholder etrans og Fredericia Kommune i samarbejde med andre parter den 31. maj 2012 en elbilskonference målrettet imod kommuner og andre elbilsinteresserede samt en stor elbilsevent for borgere i den første weekend i juni. Fredericia Kommune deltager også i det landsdækkende test-en-elbil-projekt, hvor i alt 240 familier over 2 år skal teste elbilen i hverdagen. Affald som drivmiddel Elbilen er stadig dyr i anskaffelse, men vi tror på, at en elektrificering af transporten er en del af løsningen på at reducere forbruget og afhængigheden af fossile brændsler og dermed også CO 2 -udledningen fra transportsektoren. Naturgas, og særligt opgraderet biogas, er også et samfundsøkonomisk meget attraktivt, alternativt drivmiddel til transport, der i udlandet anvendes i stor stil. Den idé arbejder vi med at fremme i Danmark på Fredericia Centralrenseanlæg, hvor Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S og DONG Energy samarbejder i innovationsprojektet Fra Nordsøgas til Fredericia Gas. Visionen med projektet er at vende håndteringen af spildevandsrensning og husholdningsaffald fra at være et bekosteligt bortskaffelsesproblem til at være en værdifuld ressource til lokal energiproduktion. Ved hjælp af DONG Energy s nye REnescience-teknologi bliver det muligt at omdanne de organiske dele af husholdningsaffaldet til biogas. Biogassen opgraderes herefter til naturgaskvalitet, som kan sendes direkte ud i naturgasnettet til brug for opvarmning og transport. Der arbejdes på højtryk i forhold til at udnytte REnescience-teknologien, men allerede nu er det muligt at sende den biogas, som i forvejen produceres på renseanlægget, ud i naturgasnettet. Det blev muligt, da vi den 15. september 2011 kunne indvie Danmarks første biogasopgraderingsanlæg, hvor biogas, der produceres på basis af spildevandsslam opgraderes til naturgaskvalitet. Anlægget er opført og drives af DONG Energy. Figur 3. Nærbillede af Danmarks første anlæg til opgradering af biogas på Fredericia Centralrenseanlæg. Foto: Ole Olsen TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR 19

20 Figur 4. Fredericia Cykelby har udleveret 1700 cykelhjelme til byens borgere. Foto: Fredericia Cykelby. Fredericia med i Formel M Formel M-projektets hovedfokus er at løse de trafikale udfordringer omkring trængsel på vejnettet, færre passagerer i den kollektive trafik og stigende miljøproblemer fra trafikken i form af støj, luftforurening, uheld og negative klimaeffekter. Projektet handler om at udvikle og teste konkrete værktøjer til nedbringelse af CO 2 - emission fra persontransporten. Dette gøres gennem en række demonstrationsprojekter. I Fredericia, der er et væsentligt transportknudepunkt, udfører vi demonstrationsprojekter i det store motorvejsnære erhvervsområde DanmarkC samt på den kommunale vognpark. Vi vil kortlægge pendlingen til og fra arbejdspladserne og derefter lave konkrete mobilitetsplaner for henholdsvis hele DanmarkC-erhvervsområdet og udvalgte virksomheder med det formål at påvirke den enkelte medarbejders valg af transportform. Herunder muligheden for mere samkørsel, øget brug af kollektiv trafik, indførelse af delebilsordninger og flere ture på cyklen. Derudover ses på faktorer som hjemmearbejdsdage, webmøder og lignende, som kan Vidste du være med til at reducere persontransporten, samt flextid der kan øge muligheden for, at medarbejderne kan benytte sig af den kollektive transport. Mobility Management Mobility Management er en ny tilgang til trafikplanlægning, der handler om at påvirke transportadfærden ved at kombinere information og oplysning med fysiske tiltag som bedre offentlige transportmuligheder og bedre mulighed for at skifte mellem transportformer. Formel M er et offentligt-privat innovationsprojekt, der gennemføres i et samarbejde mellem 17 partnere fra den private og den offentlige sektor samt forskningsverdenen. Den daglige ledelse varetages i projektorganisationen Gate 21. Det samlede potentiale for CO 2 -reduktioner i Formel M er tons pr. år. Det svarer til en reduktion på ca. 12%. Fredericia Cykelby I 2010 blev der taget hul på projekt Frede- ricia Cykelby. Fredericia Kommune har en god og lang tradition for at planlægge for cyklisterne, men potentialet for at få flere til at tage cyklen i Fredericia er langt fra udnyttet. Derfor satte Fredericia Cykelby sig et mål om at øge cykeltrafikken med over 25%. Det kan kun nås ved at gå nye veje, og i løbet af projektets første to år er det præcis, hvad der er blevet gjort. Projektet omfatter fysiske forbedringer for cyklisterne i kommunen, bl.a. flere cykelstier og nydesignede cykelstativer med indbygget wirelås, som forhindrer tyveri af parkerede cykler i midtbyen. Samtidig har vi gennemført kampagner for at vise, at det er muligt at komme hurtigt og sikkert rundt på cykel, og der et sat markant ind med holdnings- og adfærdskampagner, som skal få flere til at hoppe på cyklen. Af de mere synlige kampagner kan nævnes uddelingen af 1700 gratis cykelhjelme til kommunens borgere og opsætningen af cykeltællere ved indfaldsvejene til midtbyen. Fredericia Cykelby har også udviklet et helt nyt koncept, CykelScore, hvor man eksponerer og præmierer god adfærd jo oftere du cykler, jo større er din chance for præmier. Cyklerne påmonteres en elektronisk chip, og når cyklen ankommer til skolen eller arbejdspladsen, bliver det automatisk registeret af en elektronisk boks et checkpoint. CykelScore skal få skoleelever og medarbejdere på virksomheder til at konkurrere om at have flest cykeldage. Ved at lave registreringen elektronisk er det utrolig nemt at være med, og kampagnen kører kontinuerligt året rundt populært sagt 12 gange så lang tid som Vi Cykler til Arbejde. Og det koster ikke noget for hverken arbejdspladserne eller cyklisterne at deltage. Fredericia Cykelby har anskaffet 18 bokse til CykelScore. Projektet startede medio 2011, og der er allerede registreret flere tusinde cykelture og indhentet en del erfaringer med cykelture og teknologien. CykelScore er et koncept, som umiddelbart kan opskaleres til at dække hele Danmark, og alle kommuner, skoler og arbejdspladser er derfor velkomne til at deltage i CykelScore. < 50% af læserne er i nogen eller stor udstrækning beslutningstagere, når det handler om virksomhedens indkøb. 75% af disse ser reklamerne i Trafik & Veje. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar TRAFIK & VEJE 2012 FEBRUAR

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere

Ophængt forskalling til støbning af brodæk

Ophængt forskalling til støbning af brodæk SYNOPSIS - 2008 Ophængt forskalling til støbning af brodæk Thomas Nielsen Pladsleder hos E. Pihl & Søn A.S. Akademiingeniør 1990. Telefon 4527 7200, mobil 4093 1509, e-mail thn@pihl-as.dk, web www.pihl-as.dk

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Kortudsnit med placering af Græshoppebroen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Notat TSLA RMTH RMTH

Kortudsnit med placering af Græshoppebroen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Notat TSLA RMTH RMTH NÆSTVED KOMMUNE RENOVERING AF KARREBÆKSMINDEBROEN - VALG AF LØSNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2

Læs mere

Vildsundbroen Renovering af Pille 1

Vildsundbroen Renovering af Pille 1 SYNOPSIS - Dansk Brodag 2010 Dansk Brodag Vildsundbroen Renovering af Pille 1 John Elnegaard Hansen Projektleder, Bro afdelingen - RAMBØLL M.Sc. (Civ. Eng.) fra DTU 1983 Telefon +45 45 98 60 00 Direkte

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

Ny Nørreport 2011 2014

Ny Nørreport 2011 2014 Ny Nørreport 2011 2014 Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 v. Mikael Bredsdorff Banedanmarks organisation Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010) NY NØRREPORT 2011-2014 Banebranchen, 11.

Læs mere

Katodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø

Katodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø Katodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø Seniorspecialist Ruth E. Sørensen 1 Indhold Katodisk beskyttelse, baggrund Katodisk beskyttelse som reparationsstrategi Design Udførelse Drift 2 Katodisk

Læs mere

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016

ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016 ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016 DAGSORDEN SAMLET INDLÆG 1. Mønbroen og istandsættelsen 2012 2016 i 2 entrepriser samt løsninger og erfaringer

Læs mere

Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel

Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel 1 af 6 SAB Afmærkning H1114.45 Afmærkningsmateriel 1. Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel 1.1 Omfang

Læs mere

BORING - SKÆRING - BETON - MURER - TØMRER - MALER

BORING - SKÆRING - BETON - MURER - TØMRER - MALER Overblik og fine detaljer Det er ikke altid de små opgaver, der er de letteste. Hos Weis & Nybo A/S ved vi alt om byggeri og renovering i storskala, fra reparationer af broer til støbning af fundamenter

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010 Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h

Læs mere

Sikkerheden stilles for hele optionens kontraktperiode på 10 år.

Sikkerheden stilles for hele optionens kontraktperiode på 10 år. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. maj 2015 15/02710-9 Allan Højgaard ahm@vd.dk 7244 2315 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud 6714.102 Etape 6714 Holstebro N - Aulum Udbud

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Silkeborg Kommune. Resendalvej. Bronotat for VVM. 1. marts 2011

Silkeborg Kommune. Resendalvej. Bronotat for VVM. 1. marts 2011 Silkeborg Kommune Resendalvej Bronotat for VVM 1 marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Silkeborg Kommune Resendalvej Bronotat for VVM 1

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: J.nr. 12096

SKØNSERKLÆRING: J.nr. 12096 SKØNSERKLÆRING: J.nr. 12096 Besigtigelse d. 31. august 2012 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.l.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.s.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

w w w. b l e n d e x. d k Solafskærmning Unikke løsninger produceret efter ordre, og i 100% overensstemmelse

w w w. b l e n d e x. d k Solafskærmning Unikke løsninger produceret efter ordre, og i 100% overensstemmelse Solafskærmning Unikke løsninger produceret efter ordre, og i 100% overensstemmelse med kundens individuelle ønsker og behov. Vi har fokus primært på udvendige solafskærmingsløsninger af høj standard, der

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Orientering om projekter m.v.

Orientering om projekter m.v. Bilag til pkt. 11 Lynettefællesskabet I/S Direktionen Orientering om projekter m.v. Dato: 4. september 2012 Fra: Torben Knudsen Kopi til: Alle I det følgende er givet en status på de vigtigste af de projekter

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED REBET 2010 - STOCKHOLM FUGTISOLERING AF BETONBROER MED BITUMENPLADER. DANSKE ERFARINGER MED LEVETIDER OG REPARATION ULRIK SLOTH ANDERSEN (ULSA@RAMBOLL.DK) RAMBØLL DANMARK. BROVEDLIGEHOLD. AGENDA A. Lidt

Læs mere

Hvad er en Klimaspand?

Hvad er en Klimaspand? Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.

Læs mere

Fornyelsesplanlægning. Forundersøgelser Tilstandsvurdering Fornyelsesplan Fornyelse

Fornyelsesplanlægning. Forundersøgelser Tilstandsvurdering Fornyelsesplan Fornyelse Fornyelsesplanlægning Forundersøgelser Tilstandsvurdering Fornyelsesplan Fornyelse Bolig Kommune Industri Fornyelsesplanlægning en sikker investering Kært barn har mange navne Sanering, renovering, reparation,

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

MANUAL I HENHOLD TIL EN-1298

MANUAL I HENHOLD TIL EN-1298 MANUAL I HENHOLD TIL EN-1298 CUSTERS RULLESTILLADS Materielhuset A/S, Havdrup - DK, March 2005 Med forbehold af alle rettighederingen dele af denne publikation må reproduceres/kopieres eller publiceres

Læs mere

Udskiftning af dilatationsfuger, Vejlefjordbroen. Dansk brodag 2009

Udskiftning af dilatationsfuger, Vejlefjordbroen. Dansk brodag 2009 Udskiftning af dilatationsfuger, Vejlefjordbroen Dansk brodag 2009 Vejlefjordbroen Indviet 1. juli 1980 Længde 1712 m, bredde : 27,6 m Gennemsejlingshøjde 40 m Foto : COWI 2005 2 Principplan trafik Trafikomlægning

Læs mere

Vedligeholdelse af broer og bygværker i Nyborg kommune

Vedligeholdelse af broer og bygværker i Nyborg kommune Nyborg kommune, set fra en vejafdeling: ca. 600 km vej 123 broer og bygværker Broer og bygværker er blevet samlet i broforvaltningssystemet Cabrim Der er nyere generaleftersyn af 70 bygværker De resterende

Læs mere

2. Kravspecifikation. 2.1 Generelt. 2.1.1 Papirsække. 2.2 Fejl og mangler

2. Kravspecifikation. 2.1 Generelt. 2.1.1 Papirsække. 2.2 Fejl og mangler 2. Kravspecifikation 2.1 Generelt Sække til dagrenovation (herunder såkaldte ekstrasække) skal kunne holde til opsamling og transport af dagrenovation både fra fritstående stativer og fra nedfaldsskakte.

Læs mere

Vilsund Reparation af Bropille 1

Vilsund Reparation af Bropille 1 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 Vilsund - rep. af bropille 1: Vilsund Reparation af Bropille 1 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 EKSISTERENDE FORHOLD: HISTORIK 1936/ 1938: Broen opføres 1979:

Læs mere

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold. AARHUS KOMMUNE KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Konstruktion 2 3 Undersøgelser

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2.

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE Trafik Side 1 af 19 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0 VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2. DANSK BETONFORENING DEN 3. OKTOBER 213 ERIK STOKLUND LARSEN UDDRAG FRA ET SÆREFTERSYN 1 Formål: at udføre en screening af mindre broer opført i perioden 196-1986 VD-undersøgelse

Læs mere

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Projektleder: Thomas Jørgensen/Lillian Kristensen Dato: 30. august 2015 Generelt For at DNV-Gødstrup kan opfylde energikravene til bygningsklasse 2020 er der behov for

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

Roth SnowFlex Rørsystem

Roth SnowFlex Rørsystem Roth SnowFlex Rørsystem Planlægning og projektering... living full of energy! 204 Roth SnowFlex Rørsystem Et komplet system som holder arealer fri for sne og is Roth Snowflex anlæg anvendes til at holde

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

VINTERBADESTED I HUNDIGE HAVN Udbudsmateriale

VINTERBADESTED I HUNDIGE HAVN Udbudsmateriale VINTERBADESTED I HUNDIGE HAVN Udbudsmateriale 10.04.2014 Perspektiv af vinterbadested Med dette materiale ønsker Greve Kommune at indhente tilbud på et vinterbadested i Hundige Havn. Vinterbadestedet anlægges

Læs mere

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger 4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger J.nr.: 82.00.00.G01 Sagsnr.: 10/31866 BESLUTNING I EJENDOMS OG AREALUDVALGET DEN 01092010 Fraværende: Ingen. Taget til efterretning. INDSTILLING

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

TIL BYGHERREN BEDRE MILJØ. Trafikken i Danmark er steget eksplosivt REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG

TIL BYGHERREN BEDRE MILJØ. Trafikken i Danmark er steget eksplosivt REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG ROER 2 REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG BEDRE MILJØ 3 TIL BYGHERREN Trafikken i Danmark er steget eksplosivt de senere år, og trafikpropper udgør allerede et meget stort og stigende - samfundsøkonomisk

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-11 Broreparationsarbejder 2012

GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-11 Broreparationsarbejder 2012 GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-11 Broreparationsarbejder 2012 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR TOTALENTREPRISER - i det følgende kaldet ABT 93 - er med nedenstående

Læs mere

Bilag 1 Standard ansøgningsskema

Bilag 1 Standard ansøgningsskema Bilag 1 Standard ansøgningsskema Journal nr. Modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til etablering af pileanlæg Pileanlæg opbygget som anført i "Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe"

Læs mere

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

Eftersyn af bygværker

Eftersyn af bygværker Eftersyn af bygværker Ny tilgang til vurdering af behov for vedligehold Afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen Vejdirektoratet Bygværker(AD-BBM-BYG) Fløng Specialkonsulent Jørn Andreas Kristensen Vejdirektoratet

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Notat Dato 4. juni 2012 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Baggrund Skraldemændene fra Miljø Team A/S har gennem længere tid ønsket at anvendelse af sækkestativer

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Oplæg til M&T udvalgsmøde Møde: 13. jan 2011 Vedr: Usserød Å og Beredskabsplan.

Oplæg til M&T udvalgsmøde Møde: 13. jan 2011 Vedr: Usserød Å og Beredskabsplan. Oplæg til M&T udvalgsmøde Møde: 13. jan 2011 Vedr: Usserød Å og Beredskabsplan. Status: Der blev på teknikermødet den 4. jan fremlagt hydraulisk modellering af effekt af projektforslag fra landskabsarkitekter

Læs mere

Broer på Køge Bugt Motorvejen

Broer på Køge Bugt Motorvejen BROER OG TUNNELER Broer på Køge Bugt Motorvejen Udbygning af Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S til Egedesvej syd for Solrød S er

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Montagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade

Montagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade Montagevejledning HODY EFTEX ApS - HI-PARK 411-7400 HERNING - Tlf 86 66 20 00 - Fax 86 66 23 96 - WWW.EFTEX.DK Indholdsfortegnelse Side 2 Fordele ved HODY pladen HODY Tekniske data Side 3 Lagring af HODY

Læs mere

?????????? Brobyggeren

?????????? Brobyggeren ?????????? Brobyggeren 34-årige Nikolaj Smith Lorenzen står i spidsen for SH Groups bidrag til tilblivelsen af en af Skandinaviens største klapbroer i norske Frederikstad. En højkompliceret proces, der

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Renoveringskatalog DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Udarbejdet af Jens Nelleberg og Tine Byskov Søndergaard DONG Energy Udendørsbelysning September 2012 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen & Peter Vogelius, Marie Frederiksen, Barbara Kolarik, Nadja Lyng, Lars Gunnarsen, Lise Lotte Beck Raunkær Anvisning 1 Undersøgelse

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere