En social retfærdig skattereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En social retfærdig skattereform"

Transkript

1 En social retfærdig skattereform DSUs på bud et mere socialt afbalanceret og retfærdigt skattesystem Vedtaget af landsledelsen søndag d. 11. januar 2009

2 Indledning Det danske velfærdssamfund koster penge. Skoler, hospitaler og ældrepleje er måske nok gratis for den enkelte borger, men regningen skal betales et sted. DSU er stærke tilhængere af den sociale kontrakt, vi har indgået i Danmark, og som betyder at befolkningen får fri adgang til en række velfærdsydelser, til gengæld for et relativt højt skattetryk. Det er en både enkel og solidarisk model, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Frem for at se skat som noget en hvis herre har skabt, ser vi skat som en central forudsætning for at skabe et samfund med lige muligheder for alle. Der er imidlertid også vigtigt at understrege, at høje skatter aldrig kan være et mål i sig selv. DSU anerkender da også, at beskatning af især arbejde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for samfundet. Det er dog stadig et faktum, at beskatning af arbejdsindkomst er mest effektiv når indkomstfordelingen er i fokus. Derfor har beskatning af arbejdsindkomst stadig en stor betydning, set fra en social vinkel. Derfor er der også konstant behov for at se på, om vi kan skrue hele systemet sammen på en smartere måde. Samfundet og udfordringerne udvikler sig konstant, og derfor bør skattesystemet selvfølgelig følge med. DSU er derfor modstander af regeringens skattestop, som har fastfrosset skattesystemet i låste strukturer og været en hindring for reformer. I dette oplæg vil DSU give sit bud på, hvordan en reform af det danske skattesystem kunne se ud. Vores udgangspunkt er, at vi i fremtiden skal have samme mængde penge i statskassen som nu. Vi vil ikke være med til at give skattelettelser på bekostning af velfærden, men vi ønsker heller ikke at den almindelige dansker skal beskattes hårdere end det sker i øjeblikket. Vi ønsker derimod en omlægning af vores skatter, så de fremover opkræves på en mere hensigtsmæssig måde, der kan give både mere dynamik, mere retfærdighed og mere lighed. Vi er tilhængere af, at det gøres billigere at handle til gavn for fællesskabet, og dyrere at skade fællesskabet. Når både det private og det offentlige arbejdsmarked skriver på hænder, er det uhensigtsmæssigt at vi beskatter arbejde så hårdt. Omvendt gør udfordringerne på miljø- og klimaområder det oplagt med en øget beskatning af forurening. Skattesystemet skal altså være en aktiv medspiller i at løse tiden store samfundsmæssige udfordringer. Samtidig er det essentielt for opbakningen til et højt skattetryk, at befolkningen føler skattesystemet er retfærdigt i sin indretning. Det kan imidlertid være svært at se det retfærdige i, at man som lønmodtager aflevere en stor del af sin indkomst i skat, mens de velstillede og erhvervslivet kan udnytte fradragsordninger og smuthuller til at trække store summer fra. Eller at samfundsskabte værdistigninger på boligmarkedet ryger direkte ned i foret på dem som har været heldige at købe i rette tid. For slet ikke at tale om de store multinationale selskaber, der omsætter for milliarder uden at betale en krone i skat. Endelig er vi selvfølgelig som socialdemokrater meget opmærksomme på, at en reform af skattesystemet selvfølgelig skal have en god social profil. Lettelser af topskatten må ikke finansieres ved, at den enlige mor skal betale større afgifter for sit forbrug af vand og varme. DSU ønsker tværtimod at sikre, at især lavindkomstgrupperne bliver tilgodeset i en skattereform.

3 Lavere skat på arbejde DSU mener, der er behov for at sænke skatten på arbejde, så to hensyn varetages. For det første skal det være mere attraktivt for folk uden for arbejdsmarkedet at komme i arbejde (deltagelseseffekten). For det andet skal det være mere attraktivt for folk, som allerede er i beskæftigelse, at yde en ekstra indsats (timeeffekten). DSU foreslår tre konkrete tiltag til, hvordan skatten på arbejde kan sænkes, samtidig med at systemet gøres mere retfærdigt og mere gennemskueligt. Højere beskæftigelsesfradrag Rigtig mange lavtlønnede har stort set intet økonomisk gevinst ved at arbejde. Det skyldes, at når man kommer i arbejde mister man ikke bare sine dagpenge eller kontanthjælp, men også andre offentlige støtteordninger. Eksempelvis er friplads i daginstitutionen og værdien af boligstøtten afhængig af lønindkomsten. Den sammensatte beskatning, som er kombinationen af indkomstbeskatningen og de mistede fradrag, kan for nogle komme helt op i nærheden af 100 %. Det finder DSU uacceptabelt, disse grupper skal have mere ud af at arbejde. DSU forslår, at denne problematik tackles ved at forhøje beskæftigelsesfradraget. Beskæftigelsesfradraget blev indført i Det betyder, at 4,25 % af ens lønindkomst er skattefri, dog kun op til kroner (pr. 1/1 2009). Fordelingen ved beskæftigelsesfradraget er, at det kun gives til folk i arbejde, og derfor gør den økonomiske gevinst ved at komme i beskæftigelse større. Ulempen er, at det er meget dyrt, fordi det også gives til folk som allerede er i arbejde. Dertil kommer, at selvom fradraget jo egentlig var tiltænkt de lavtlønnede grupper på arbejdsmarkedet, er det faktisk kun de personer som betaler topskat, der får det maksimale beløb på kroner ud af fradraget. Derfor ønsker DSU at ændre udformningen af beskæftigelsesfradraget, så det i højere grad målrettes lavindkomstgrupperne. Den procentmæssige værdi skal øges, til gengæld skal det maksimale beløb bevares uændret. En stigning i Beskæftigelsesfradraget på 1 % vil ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd koste 0,7 milliarder ved uændret maksgrænse. Større personfradrag DSU ønsker, at arbejdsmarkedsbidraget og den nuværende bundskat slås sammen til én statslig grundskat, som betales af alle med en indkomst der overstiger det personlige fradrag, som i 2009 er kroner. Det betyder konkret, at værdien af personfradraget øges, fordi der ikke længere skal betales arbejdsmarkedsbidrag af personfradraget. Til gengæld vil der være behov for at kompensere overførselsmodtagerne, så indførelsen af den nye grundskat ikke betyder en nedgang i deres personlige indkomst. Færre topskattebetalere I dag har antallet af danskere der betaler topskat rundet en million, svarende til over 40 % af dem som arbejder på fuld tid. DSU er tilhængere af, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder, og støtter derfor idéen om et progressivt skattesystem. Men DSU mener ikke, at topskatten skal være en folkeskat for den brede befolkning. Topskatten skal, som navnet antyder, kun være en skat der betales af personer i toppen af indkomstskalaen. Konkret mener DSU, at grænsen for topskat skal hæves, så den kun rammer de 20 % rigeste af den danske befolkning, der arbejder fuldtid. Beløbsgrænsen skal årligt tilpasses, så andelen der betaler topskatten bevares uændret. I 2008-tal vil det betyde, at grænsen skal flyttes opad med cirka kroner, hvilket vil koste 6,8 milliarder kroner. DSU mener det er en relativt beskeden pris at betale, for at rigtig mange danskere kan få mere ud af indsatsen på arbejdsmarkedet. Desuden skal mellem- og topskatten harmoniseres til én fælles skat. I

4 dag er grænsen for de to skatter den samme, men de beregnes ud fra forskellige kriterier. En harmonisering af reglerne, så de nuværende regler for topskat bliver gældende for begge, vil ikke bare betyde en forenkling af reglerne, men vil også give staten et årligt provenu på 2 milliarder kroner. Dynamiske effekter I diskussionen om skattelettelser tales der ofte om dynamiske effekter. Teorien om dynamiske effekter går på, at når skatten på arbejde sænkes, vil folk arbejde mere, dermed vil de tjene flere penge, og så igen betale mere i skat. Med jævne mellemrum lyder det fra borgerlig side, at nye undersøgelser viser, at en afskaffelse af topskatten vil være selvfinansierende. Det lyder fristende, men desværre er effekten langt mere usikker end der gives indtryk af. Når skatten på arbejde sænkes, bliver det mere attraktivt at arbejde en time ekstra i forhold til at holde fri ( substitutionseffekten ). Men omvendt betyder en skattelettelse også, at man får flere penge mellem hænderne, og derfor kan opretholde sin hidtidige indkomst ved at arbejde mindre ( indkomsteffekten ). Hvilken af de to effekter der er stærkest er vanskeligt at sige, og vil helt afhænge af hvordan den enkelte prioritere mellem arbejde og fritid. Dertil kommer, at mange højtlønnede i forvejen arbejder meget, og der kommer jo altså ikke 30 timer i døgnet fordi man letter topskatten. Mange af disse undersøgelser tager da også udgangspunkt i nogle antagelse om folks adfærd, der bygger på et temmelig tvivlsomt grundlag. I DSU afviser vi ikke, at der kan være dynamiske effekter, som kan betyde at lettelser af skatten på arbejde kan være selvfinansierende, men DSU mener det vil være uansvarligt, at risikere et stort hul i statskassen på så usikkert et grundlag. Derfor skal alle lettelser af skatten på arbejde finansieres krone for krone andre steder. Skulle det så siden hen vise sig, at dynamiske effekter bidrager med en vis grad af selvfinansiering, kan man altid sænke skatten yderligere. DSU ønsker, at Øge beskæftigelsesfradraget Forenkle indkomstskattesystemet, så der fremover findes kun findes to statslige skatter, grundskat og topskat. Hæve personfradraget Ændre grænsen for topskat, så kun de 20 % med højeste indkomster rammes Sænkelsen af skatten på arbejde skal være fuldt finansieret

5 Erhvervsbeskatning DSU er meget optaget af, at der sikres gode forhold for erhvervslivet. Et dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv, der skabervækst og arbejdspladser, er forudsætningen for at bevare en stærk velfærd i fremtiden. Omvendt nyder virksomhederne nyder godt af veluddannet arbejdskraft, ordentlig infrastruktur og et solidt sundhedsvæsen. Derfor er det også rimeligt, at de bidrager til fællesskabet og er med til at betale for de velfærdsgoder, der sikrer en høj konkurrencekraft. En afbalanceret selskabsskat De danske virksomheder betaler i øjeblikket 25 % af deres overskud i selskabsskat. Det er relativt beskedent i en international sammenhæng. Samtidig har de danske virksomheder, sammenlignet med andre lande, ingen eller kun yderst begrænsede udgifter i forbindelse med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og pensionsopsparinger. Derfor mener DSU ikke, at der er grund til at sænke selskabsskatten yderligere, tværtimod. Selskabsskatten er under VK-regeringen sænket fra 30 % til 25 %. DSU er åben over for helt eller delvist at tilbagerulle de skattelettelser, for at finansiere den lavere skat på arbejde. På længere sigt ønsker DSU endvidere at der arbejdes på at indføre fælles minimumssatser for selskabsbeskatning i EU, således at EU-landene ikke konkurrere om at tiltrække virksomheder ved at sænke eller helt afskaffe selskabsskatten.. Set i forhold til fremtidens store udfordring med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, mener DSU også, at erhvervslivet vil være bedre tjent med lavere skat på arbejde, end med lavere selskabsskat. Luk skattehuller! Når virksomhederne i Danmark generelt slipper ret billigt, er der så meget desto mere grund til at sætte ind over for de virksomheder, der forsøger at udnytte smuthuller i skattelovgivningen. Problemet er særlig tydeligt i forhold til en række multinationale selskaber, som på trods af milliardstore omsætninger år efter år slipper for at betale skat i Danmark. Dette er ikke bare et problem for statskassen, som mister betydelige indtægter, men også for også dybt krænkende for befolkningens følelse af retfærdighed. Problemet er, at mange multinationale selskaber overfører overskuddet til søsterselskaber i udlandet, hvor selskabsskatten er langt lavere. Dermed optræder der ikke officielt noget overskud i Danmark, og selskaberne bliver derfor ikke beskattet. DSU mener der er brug for langt bedre internationale regler, som forhindrer at multinationale selskaber kan spekulere i at flytte overskuddet der hen, hvor skatten er lavest. På nationalt plan kunne en mulighed kunne være, at multinationale selskaber, der ikke betaler selskabsskat i Danmark, i fremtiden betaler en procentmæssig afgift af deres samlede omsætning. DSU ønsker, at Erhvervslivet betaler en fair del af sit overskud tilbage til samfundet Skattehuller lukkes, især i forhold til de multinationale selskaber Selskabsskatten, om nødvendigt, tilbagerulles til 2001-niveau

6 Begræns fradrag og støtteordninger Der findes i dag en sand jungle af fradrag og frynsegoder som privatpersoner og virksomheder kan trække fra i skat. Danske skatteydere betaler hermed for at private medarbejdere kan få private sygeforsikringer, hjemmecomputere og dyre julegaver. Fradragsjunglen er blevet en uforholdsmæssigt stor bureaukratisk byrde. Kompleksiteten gør det samtidigt svært at gennemskue systemet. Staten skal være bedre til at bruge sine midler fornuftigt. Hver erhvervsstøtteordning bør vurderes kritisk i forhold til, hvad de bidrager med til almenvældet. Til at medvirke til finansieringen af øget beskæftigelses- og personfradrag samt kompensation af overførselsindkomsterne foreslår DSU derfor, at strammes gevaldigt op på reglerne for fradrag og tilskudsordninger til privatpersoner og virksomheder. Færre muligheder for personlige fradrag DSU mener, at det ud over personfradraget ikke skal være muligt at foretage fradrag i opgørelsen af den personlige indkomst, der ligger til grund for beregningen af de statslige skatter. Ligeledes mener DSU, at også sundhedsbidraget fremover bør opgøres efter den personlige indkomst, og ikke som i dag efter den skattepligtige indkomst, hvor der er mulighed for ligningsmæssige fradrag eller andre fradrag. De øgede indtægter går direkte til regionerne, som til gengæld modtager et tilsvarende lavere tilskud fra staten. Fremover vil det altså kun være den kommunale skat, hvor det vil være mulighed for fradrag. En undtagelse er dog fagforeningskontingentet, som DSU ikke ønsker at begrænse, tværtimod. A-kassemedlemskab skal ligeledes være fradragsberettiget, og desuden obligatorisk for alle beskæftigede, da a-kasserne spiller en central rolle i den danske arbejdsmodel.. Dermed bliver udgifter til fagforening og A-kasse en fast omkostning ved at være i arbejde, og derfor mener DSU, at man fremover skal kunne trække bidraget fra allerede i opgørelsen af den personlige indkomst. DSU ser den danske arbejdsmarkedsmodel som en grundsten i velfærdssamfundet, hvorfor et fradrag gavner både vækst og velfærd i Danmark. En særlig problemstilling gælder indbetalinger til de private pensionsopsparinger. Her bliver man i dag ikke beskattet af indbetalingerne, enten fordi man kan trække dem direkte fra på selvangivelsen, eller fordi arbejdsgiveren indbetaler direkte og skattefrit til en pensionsopsparing. DSU mener grundlæggende det er sundt, at folk spare op til deres pension, men dette må ikke blive et smuthul som den velstillede del af befolkningen kan bruge til at slippe billigere i skat. Derfor mener DSU, der skal sættes et loft på indbetalingerne, så der maksimalt kan indbetales kroner om året. Det vil betyde øgede skatteindtægter på 3,5 milliarder årligt, og samtidig sikre en sund social profil, fordi det netop er de højtlønnede der gør brug af denne mulighed. Erhvervsstøtteordninger til eftersyn Staten skal opfylde en lang række opgaver i et moderne velfærdssamfund. Derfor kan staten have en fornuftig rolle at spille i forhold til det private erhvervsliv. Omvendt er staten nødt til at bruge sine midler på en intelligent måde. Eksempelvis bør det ikke være statens opgave at substituere privatpersoners eller -virksomheders frynsegoder, som i mange tilfælde kan trækkes fra i skat. Det er absurd og delegitimerende, at offentligt ansatte gennem deres skat, hvert år er med til at betale for store julegaver til privatansatte, mens de oftest ingen frynsegoder selv får af deres arbejdsgiver.

7 En stor del af ordningerne er blevet til ved politiske studehandler eller har ikke længere relevans. Mange af disse ordninger kommer kun en lille gruppe borgere til gode og betales af det store fællesskab og er derfor nemme at overse. Men samlet set drejer det sig imidlertid om store summer penge. Som udgangspunkt er DSU imod erhvervsstøtteordninger. Vi mener, at man bør sænke skatterne samtidig med at man fjerne statens subsidieordninger og lade privatpersoner og virksomheder selv betale for deres private forbrug. Vi mener det vil fjerne den bureaukratiske burde, skabe en større transparens og sikre at staten igen kommer til at fokusere på sine mest centrale opgaver produktion af velfærdsydelser. DSU mener derfor, at man altid bør vurdere om pengene til en given erhvervsstøtteordning kunne være brugt bedre. Som princip mener DSU, at en erhvervsstøtteordning bør vurderes ud fra om den skaber, fremtidig vækst, sikrer yderområderne imod affolkning eller generere miljømæssige fremskridt. Erhvervsstøtteordninger bør således kun eksistere hvis de bidrager til fremtidens vækst- og velfærdssamfund. DSU mener også, at en sådan omlægning må være i erhvervslivets egen interesse. Erhvervslivets store udfordring i fremtiden bliver at få god og velkvalificeret arbejdskraft, og vil derfor være langt bedre tjent med, at vi bruger pengene på at sænke skatten på arbejde end på tilfældige statsstøtteordninger med en tvivlsom effekt. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds vurderes det, at der bruges ca. 21, 5 mia. kr. på erhvervsstøtte i Hertil kommer en række EU-bidrag til blandt andet landbruget. Af de 21,5 mia. kr. stammer ca. 9 mia. kr. fra finansloven. De resterende 12,5 mia. kr. kommer fra forskellige skattebegunstigelser i form af særordninger for erhvervslivet. Ud af de ca. 12,5 mia. kr. har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet, at man kunne spare knap 5 mia. kr. ved at fjerne en række omstridte ordninger. Fjernede man eksempelvis disse ordninger vurderer rådet, at man ville kunne hæve topskattegrænsen med ca kr. eller hæve personfradraget med 3000 kr. årligt. Hvilke ordninger der konkret skulle fjernes mener DSU dog bør ske i en afvejning af ordningens betydning for almenvældet. Eksempler på Erhvervsstøtteordninger der kunne fjernes: Aviser og bladmoms 993 mio. Nedskrivning af husdyrsbistand 65 mio. DIS eksemption 631 mio. Færgers energiforbrug 315 mio. Hyrevogne 303 mio. Registreringsafgiften - totalskadede biler 400 mio. Fondes bundfradrag 32 mio. Penge- og realkreditinstitutioners henlæggelser 190 mio. Forbedring af medarbejder aktieordninger 45 mio. Midl. skattefradrag for institutionelle investorer 23 mio. Bondegårdsregel mio. Momskredit, landbrug og mindre byerhverv 357 mio. I alt mio. DSU ønsker, at Foretage en kraftig beskæring af muligheden for personlige skattefradrag Indføre loft på kroner for skattefri indbetaling til pensionsopsparinger Der foretages en grundig gennemgang af de mange erhvervsstøtteordninger

8 Skat på fast ejendom DSU mener at de stærke skuldre må bære en større byrde. Derfor går vi i DSU ind for at øge beskatningen af fast ejendom mod at sætte skatten ned på arbejde. På baggrund af analyser foretaget af LO og AE ser vi følgende muligheder ændringer i boligbeskatningen som både fordelingsmæssigt retfærdige og som stærke finansieringsmuligheder. Ændring af ejendomsværdibeskatningen DSU går ind for at tilbageføre grundlaget for betaling af ejendomsværdiskat til niveauet før 2003 og ophæve den nominelle fastfrysning af beskatningsgrundlaget. Skattestoppet har siden 2003 fastfrosset grundlaget for betaling af ejendomsværdiskat. Det har reelt betydet at de danske boligejere har oplevet et årligt fald i skattebetalingen for deres bolig. DSU mener det er uhørt at skattestoppet således har medført at rige boligejere årligt har høstet et større udbytte af værdistigningen i deres bolig. Den reelle skattelettelse er større des mere værdifuld boligen er, hvilket øger formueforskellen i Danmark. Avancebeskatning af boligsalg DSU mener at det må være retfærdigt at kræve beskatning af fortjenester på boligsalg. I Danmark er gevinster på boligsalg skattefrie, mens det er relativt tilfældigt hvornår om hvem der oplever boligprisstigninger. DSU foreslår derfor en avancebeskatning på salg af boliger med udgangspunkt i vores svenske broderland. Gevinster ved boligsalg skal beskattes som aktieindkomst (dvs. B-indkomst og ikke have indflydelse på personlig indkomst og deraf betydning for betaling af bund-, mellem- eller topskat), som eksempelvis salg af aktier og obligationer. Der skal stadig være et incitament til at købe og sælge boliger, samt tilskyndes til forbedringer og reparationer på ejendommen. Samtidig er det vigtigt at tage højde for både de generelle prisstigninger i samfundet og for udgifter i forbindelse ved køb og salg af boliger. Gevinsten ved salg af bolig bør derfor være salgsværdi (fratrukket mæglersalær og andre udgifter i forbindelse med salg) minus købsværdi (justeret for inflation, tillagt udgifter i forbindelse med køb, forbedringer samt reparationer). En stor beskatning af bolig kan have en negativ effekt igennem immobile husejere som ikke flytter pga. uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Derfor foreslår DSU at kun en vis andel (eks. 2/3) af gevinsten ved salg indgår i aktieindkomsten. Et eventuelt underskud ved boligsalg skal kunne trækkes fra i skat, som for ethvert andet tab i aktieindkomst. DSU er ikke vidende om beregninger for i hvilket omfang en avancebeskatning vil påvirke den enkelte boligejer eller de direkte betydninger for skatteindtægten, men det må formodes at være en ikke ubetydelig skatteindtægtskilde. Samtidig vil fordelingseffekterne være fornuftige, da dyre boliger og dermed de danske med høj indkomst vil bære den største byrde. Fjernelse af loftet over grundskylden DSU foreslår en afskaffelse af landbrugsejendommes loft over grundskylden. Landbrugsejendomme betaler 6 promille mindre i regionsgrundskyld end andre ejendomme. DSU ser en fjernelse af grundskyldsloftet for landbrugsejendomme, som en fordelingsmæssig fornuftig kilde til nedsættelse af indkomstskat, da disse i forvejen modtager erhvervsstøtte fra både den danske stat og fra EU. Ved at fjerne grundskyldsloftet for landbrugsejendomme vil vi ifølge beregninger fra LO have mulighed for at hæve beskæftigelsesfradraget med 1 procentpoint eller øge topskattegrænsen med kr. Realistisk beregningsgrundlag for ejendomsvurderingerne DSU foreslår et mere realistisk beregningsgrundlag for beregning af ejendomsvurderingerne for de danske husstande. De nuværende vurderinger sker på et rent teoretisk grundlag og

9 justeres hvert fjerde år. I forbindelse med skattestoppet har beregningsgrundlaget været fastfrosset siden 2003, hvilket reelt har udhulet skatteindtægterne fra ejendomsvurderingerne. DSU foreslår en overgang til markedsmæssige vurderinger, som både vil være mere korrekte og som vil justeres oftere, således at den offentlige ejendomsvurdering afspejler husstandenes reelle værdi. Med en markedsmæssig ejendomsvurdering vil grundværdien og selve ejendommens værdi justeres i takt med konjunkturcykler og svingninger i huspriserne. DSU vil Tilbageføre ejendomsværdiskatten til niveauet fra 2003 Indføre en avanceskat på salg af boliger Fjerne det loft over grundskylden, der i øjeblikket favoriserer landmændene Indføre markedsmæssige vurderinger af de danske husstande

10 En grøn skattereform DSU mener principielt, at det skal kunne betale sig at agere miljørigtigt og at forureneren skal betale. Derfor ønsker DSU at ændre afgiftssystemet, så det i højere grad er luksusforbruget der beskattes og ikke basisforbruget. På den måde vil forbrugerne og de erhvervsdrivende få større incitamenter til at spare på energien, så Danmark kan reducere sin CO2-udledning. Det er for DSU et centralt princip, at grønne afgifter er til for miljøets skyld, og ikke får at skaffe flere penge i statskassen. DSU er meget opmærksomme på, at mange grønne afgifter i dag har en skæv social profil, fordi de opkræves som et fast beløb og derfor rammer de lavtlønnede relativt hårdere end de højtlønnede. Derfor er det for DSU centralt, at den grønne og den sociale profil går hånd i hånd. DSU foreslår, at de grønne afgifter gøres progressive så merforbruget koster forholdsvis mere end basisforbruget. DSU forslår at elselskaberne forpligtes til at skifte alle elmålere til at være fjernaflæste intelligente elmålere, samtidig med at forbrugernes elpris afregnes time for time og ikke ud fra en gennemsnitspris. Samtidig ønsker DSU, at elafgiften ændres fra at være et fast beløb til at være en afgift i procent af markedsprisen. Formålet er, at forbrugerne skal have større incitament til at fordele deres strømforbrug ud over døgnet, så man køber strømmen når produktionen er høj og markedsprisen er lav (fx om natten hvor produktionen fra vindenergi langt overstiger forbruget). DSU ønsker, at mindske antallet af bilerne på vejene, da det koster mange penge når billisterne holder i kø. Transportsektoren står for stadig større del CO2-udslippet. Udfordringerne opstår bl.a. fordi kørslen i bil er billig når man først har betalt registreringsafgiften, og fordi mange kører alene i bil. Derfor ønsker DSU, at ændre registreringsafgiften, så den sænkes, især på miljøvenlige biler for at flytte afgifterne over på kørslen ved roadpricing. Roadpricing skal differentieres så det koster mere at køre i storbyer og ved trafikale knudepunkter. DSU mener, at antallet er benzindrevne køretøjer på vejene skal mindskes. Derfor ønsker DSU, at fremme brugen af elbiler. DSU ønsker, at forlænge elbilernes fritagelse for registreringsafgift til Elbiler skal desuden have konkrete fordele i form af fx gratis parkering og lignede. Samtidig skal alle biler i den offentlige sektor fremover være elbiler. Ikke kun miljøet, men også folkesundheden skal tilgodeses i en skattereform. DSU foreslår, at der indføres differentieret moms på fødevarer, så det fremover bliver billigere at handle sundt. I dag oplever vi en markant ulighed i sundhed, idet lavtlønnede har markant dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen. DSU mener ikke, det er statens opgave at bestemme hvad folk skal spise. Men DSU mener det er fællesskabets opgave at sikre, at alle, uanset indkomst, har den reelle mulighed for at leve et sundt liv. DSU ønsker, at Der indføres progressive grønne afgifter, så merforbrug beskattes hårdere Begrænse CO2-udslip fra biler ved at indføre roadpricing Ændre registreringsafgiften, så miljøvenlige biler tilgodeses Indføre differentieret moms på fødevarer

11 Dokumentation og yderligere læsning De tal og beregninger, der bruges i dette oplæg, stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For yderligere læsning kan blandt andet henvises til Økonomiske Tendenser 2008 og Fordeling og levevilkår 2008, som begge kan hentes på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hjemmeside, Her kan der findes masser af beregninger om effekterne af forskellige former for lettelser af skatten på arbejde, dynamiske effekter samt forslag til hvordan lettelserne kan finansieres. Det Økonomiske Råd, Vismændene, behandlede spørgsmålet om en skattereform i deres seneste rapport, Efterår Her analyseres det nuværende skattesystem, og effekten af forskellige skatteændringer gennemgås. Rapporten kan findes på Det Økonomiske Råds hjemmeside, For mere om aktuelle skattesatser, fradragsmuligheder mm. kan der henvises til skatteministeriets hjemmeside, En mere dybdegående indføring i de problemer, der knytter sig til lavtlønnede på arbejdsmarkedet, kan henvises til Rockwoolfondens Skat, arbejde og lighed fra For mere grundlæggende om skattesystemet, herunder boligbeskatning, kan blandt andet henvises til Lars Kirk Knudsen, Thomas Larsen og Niels Jørgen Mau Pedersens Den Offentlige sektor fra 2006.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

OMFORDELING Tænketank: Skat på boliggevinster skal rette op på Danmark Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 23.

OMFORDELING Tænketank: Skat på boliggevinster skal rette op på Danmark Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 23. OMFORDELING Tænketank: Skat på boliggevinster skal rette op på Danmark Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 23. maj 2016, 05:00 Del: Tænketanken Cevea foreslår en skat på fortjenester ved salg

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 17.12.2015 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at

Læs mere

SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE

SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE af Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitets Økonomiske Institut Leder af Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Medlem af den danske

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

L 75 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love.

L 75 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 7 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 75 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Indberetning af indtægter

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Skat og Ligestilling. Inge Henningsen

Skat og Ligestilling. Inge Henningsen Skat og Ligestilling Inge Henningsen Kvinderådet Repræsentantskabsmøde 2016 Skat er et aktuelt politisk problem Skattelovgivning er væsentlig bestanddel af regeringens forslag til finanslov 2017 og 2025-plan

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd?

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd? En artikel fra KRITISK DEBAT De første 100 dage Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. oktober 2007 De første 100 dage starter før regeringsskiftet. Den starter med de folkelige bevægelser, der kan

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordning

Tandlægernes Tryghedsordning Muligheder ved pensionsplanlægning Tandlægernes Tryghedsordning Forsidebillede SKAL have størrelse som denne firkant! Pensionsformer Pensionsform Livrentepension Ratepension Kapitalpension Maksimal indbetaling

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere