2009 nr. 62 FISK&HAV TIDSSKRIFT FOR DTU AQUA, INSTITUT FOR AKVATISKE RESSOURCER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2009 nr. 62 FISK&HAV TIDSSKRIFT FOR DTU AQUA, INSTITUT FOR AKVATISKE RESSOURCER"

Transkript

1 2009 nr. 62 FISK&HAV TIDSSKRIFT FOR DTU AQUA, INSTITUT FOR AKVATISKE RESSOURCER

2 DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Charlottenlund Slot Jægersborg Allé Charlottenlund Telefon Websted Fisk & Hav er et populærvidenskabeligt tidsskrift med artikler om ferskvands- og havundersøgelser, om sammenhængen mellem vandmiljø og økosystemernes produktion af levende ressourcer, om den erhvervsmæssige og rekreative udnyttelse ved fiskeri og opdræt og om forædling og forarbejdning af fisk og skaldyr til sunde fødevarer. DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, er et institut på Danmarks Tekniske Universitet og arbejder med forskning, rådgivning, uddannelse, innovation og formidling inden for bæredygtig udnyttelse af havets og de ferske vandes levende ressourcer. Instituttet rådgiver Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervet og internationale kommissioner. Redaktion Thomas Kiørboe, forskningsprofessor Erling Larsen, chefkonsulent Eva Maria Pedersen, AC TAP Christian Skov, seniorforsker Suzanne Rindom, redaktør DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer Forsidebillede Mnemiopsis-ribbegople Foto: Hans Ulrik Riisgaard Grafisk tilrettelæggelse og tryk Schultz Grafisk Fisk & Hav eller dele heraf må ikke kopieres uden forudgående aftale med DTU Aqua

3 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR. 62 FISK & HAV 2009 nr THOMAS KIØRBOE Havets usynlige liv 14 MARIE STORR-PAULSEN, BASTIAN HUWER, THOMAS WARNAR, LINE BØTTIGER OG CAROLINE-MARIE V. MADSEN Den invasive Mnemiopsis-ribbegople i østersøtorskens gydeområde 24 ANNA RINDORF Torsk og klima i Nordsøen 32 LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG, ANDERS KOED OG PETER FOGED LARSEN Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning 40 NETE BERNBOM OG LONE GRAM Kan fiskeproteiner forhindre bakterier i at klistre til overflader? 1

4 DTU AQUA FISK & HAV HAVETS USYNLIGE LIV Havets usynlige liv THOMAS KIØRBOE DTU Aqua Sektion for oceanografi HAVETS USYNLIGE LIV Små planktonorganismer er grundlaget for havets fødekæder, men de fleste af vores metoder til at studere plankton er ganske primitive. Planktonorganismer er små og gennemsigtige og altså usynlige, og de lever under havoverfladen i en verden vi kun har begrænset adgang til og som adskiller sig radikalt fra den makroskopiske verden, vi selv lever i. DTU Aqua har udviklet en vandhenter, der kan hente et lille uforstyrret udsnit af havet op til overfladen, hvor vi med videomikroskopi og særlige belysningsteknikker kan observere planktonets forunderlige verden. Tag en kubikmeter havvand. Hvis du er heldig, vil du finde en lille fisk. Hvis du vil være nogenlunde sikker på at finde en spisefisk, skal du tage en meget større mængde, måske hundrede kubikmeter. Men tag en milliliter havvand. Her vil du finde ti millioner virus, en million bakterier, titusinde algeceller, tusinde flagellater, ti ciliater og meget, meget mere. Og organismerne er alle sammen mindre eller meget mindre end en tiendedel millimeter. Næsten al livet i havet er usynligt, både fordi de fleste organismer er mikroskopiske, men også fordi selv de arter(plankton) i de frie vandmasser, der er lidt større, er næsten gennemsigtige. Havets usynlige liv står for måske 99 procent af den biologiske omsætning i havet. Det er de små organismer, som spiller en rolle for stofkredsløbene i havet og for havets biologiske og meget betydningsfulde bidrag til klodens CO 2 omsætning. Og de små organismer er forudsætningen for de store. De mikroskopiske planktonalger er havets grønne planter, der leverer den primære produktion til resten af fødekæden i havet. Vi vil gerne forstå, hvordan havets usynlige liv udfolder sig og forstå dets betydning for f.eks. fiskeri og klima. Traditionelt gør vi det ved at fange de små organismer med finmaskede plankton-net eller ved at koncentrere dem på filtre med mikroskopiske porer. På den måde kan vi kvantificere deres forekomst i havet og studere dem under mikroskop. Mange planktonorganismer kan vi også holde i laboratoriet og studere i akvarier. Eller vi kan måle deres vækst og omsætning i indsamlede prøver. Det kan vi lære meget af. Men mange organismer kan man kun vanskeligt indsamle på traditionel vis, fordi de går i stykker. Tag for eksempel Mnemiopsis goplen, en ribbegople der for nylig er indvandret til de danske farvande (fig. 1). Den kan nemt indsamles med plankton-net, men når man konserverer prøven med formalin eller sprit, som 2

5 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR. 62 traditionen er, forsvinder dyrene simpelthen. Det gælder mange andre organismer, også de helt små encellede planktonorganismer, og feltprøver kan ofte give et helt misvisende billede af deres faktiske fordeling. Nogle arter, vi ved ikke hvor mange, finder man aldrig i planktonprøver, og nogle af dem er kun blevet opdaget ved hjælp af andre teknikker. Hvordan kan vi studere organismer, der er så skrøbelige, at de unddrager sig normale indsamlingsteknikker? Kan man studere en løve i bur? Ja, nogle aspekter, men hvis man vil forstå løvens biologi til bunds, må man supplere med observationer i løvens naturlige miljø. Vi vil gerne ligesom vildtbiologer og ornitologer, der studerer løver og fugle, kunne observere og studere planktonorganismer i deres naturlige miljø. Men prøveindsamlingen ødelægger ofte planktonets og især mikroorganismernes miljøer. Vi opfatter normalt havvand som et homogent miljø, men i virkeligheden er det meget heterogent. Inden for få millimeters afstand ændrer koncentrationen af opløste stoffer sig dramatisk, og bakterier for eksempel er helt afhængige af gunstige mikro-miljøer. De mikrobielle processer i havet er således ofte knyttet til marin sne, der findes i større eller mindre koncentrationer i alle havområder. Marin sne er løse aggregater af mikroskopiske planktonalger og andre encellede organismer og småpartikler som fækaliepiller og mineralpartikler (fig. 2). I traditionelle vandprøver disintegrerer disse aggregater til primærpartikler. Så hvordan kan vi studere plankton i dets naturlige miljø? Et udsnit af det uforstyrrede hav Der er ikke én enkelt teknik, der kan løse disse spørgsmål. Men en af de ting vi har forsøgt er at udvikle en vandhenter, der bringer et lille men uforstyrret udsnit af havet op på dækket. Det tillader os at observere planktonorganismerne i deres næsten intakte, naturlige miljø. Vi har kaldt denne vandhenter for Sea Core Sampler (fig. 3). FIGUR 1 RIBBEGOPLE (Mnemiopsis leydei) Foto: Cristine Ditlefsen, DTU Aqua. 3

6 DTU AQUA FISK & HAV TEMATITEL FIGUR 2 MARIN SNE Dette fnug er fotograferet af en dykker i havet. Foto: Alice Alldredge, University of California. 0,5 mm FIGUR 3 SEA CORE SAMPLEREN Foto: Helge A. Thomsen, DTU Aqua. 4

7 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR. 62 Princippet er enkelt. Et en meter højt, firkantet plastikakvarium sænkes lodret ned til den ønskede dybde. Bund og top er åbne, og vand strømmer således frit gennem akvariet under udsætningen. Med en simpel mekanisk eller elektronisk mekanisme lukkes top og bund nu med to ventiler. Hele lukkemekanismen sidder udvendigt, og det vand, der fanges i akvariet, er helt uforstyrret. Skrøbelige organismer, marin sne og kemiske gradienter bevares intakte. Halvtreds liter hav er indfanget. Tilbage på dækket placeres vandhenteren i en video-opstilling. Et videokamera med en kraftig makrolinse kigger ind i akvariet. Kameraet er monteret i en ramme, der trinløst kan køre op og ned og frem og tilbage. Således kan hele vandvolumenet i akvariet afsøges. Partikler og organismer i det indfangede hav kan belyses på forskellig måde for at gøre dem synlige. Det kan gøres bagfra med hvidt eller usynligt infrarødt lys eller med en fokuseret laser, der oplyser et kendt volumen vand. I alle tilfælde fremstår de ellers gennemsigtige organismer lysende klart på en mørk baggrund. Det første vi ser, er verden som en vandloppe oplever den. Myriader af partikler, der lyser op i det kraftige laserlys, som stjerner på en nattehimmel (fig. 4). Det tilsyneladende helt klare vand er fyldt med små partikler. De fleste er planktonalger. Det er føde for vandlopper og andet dyreplankton. Selv om der tilsyneladende er en uendelighed af partikler, er havvandet alligevel en tynd suppe. Fødemængden i form af alger og andre organiske partikler svarer til blot få riskorn per kubikmeter vand. Planktondyr er derfor nødt til at filtrere kolossale mængder vand for partikler for at få føde nok. De filtrerer ca. en million gange deres eget kropsvolumen hver eneste dag. Havets græssere I vandhenteren kan vi tydeligt se, hvordan forskellige planktondyr løser denne opgave. Nogle vandlopper står næsten stille i vandet, men ved hjælp af mundlemmerne, som slår hurtigt og næsten konstant, skaber de en fødestrøm (fig. 5). Vi kan se fødestrømmen på grund af partiklerne i væsken. Fødestrømmen trækker partikler ned til vandloppen. Vi kan se, at vandloppen 1 mm FIGUR 4 DEN MIKROSKOPISKE STJERNEHIMMEL Laserlys belyser her 0,1 ml havvand i Sea Core Sampleren. Partiklerne er de mindste encellede eukaryote organismer i havet: planktonalger, flagellater og ciliater. To små vandlopper er fanget i laserstrålen. Foto: Thomas Kiørboe, DTU Aqua. 5

8 DTU AQUA FISK & HAV HAVETS USYNLIGE LIV FIGUR 5 VANDLOPPE (Acartia tonsa) Vandlopper er millimeterstore krebsdyr. De er den helt dominerende gruppe dyreplankton i havet, og man antager, at de er de mest almindelige flercellede organismer overhovedet på jordkloden. Foto: Thomas Kiørboe, DTU Aqua. 0,2 mm fanger og æder nogle af partiklerne, mens den lader andre passere. Sådan bliver den ved time efter time, dag efter dag. Vandloppehunnen udskiller duftstoffer i fødestrømmen, og det tiltrækker hanner. Fødeoptagelsen afbrydes stort set kun af sjældne og kortvarige parringer. Omtrent en gang i døgnet producerer hunnen et hold æg, som enten smides frit i vandet, eller som hos nogle arter fasthæftes til bagkroppen, hvor de bliver siddende til de klækker. Halesøpunge lever også af planktonalger, men spiser tillige bakterier (fig. 6). Halesøpunge tilhører chordaterne, som er forstadiet til hvirveldyrene. Det er altså i plankton, vi skal finde vore evolutionære rødder. Halesøpungene er ganske små og består af et hoved og en hale. Den art vi finder flest af i danske farvande, Oikopleura dioica, måler en millimeter eller mindre. Den er ligesom vandlopperne vigtig føde for fiskelarver. Selve dyret er omgivet af et sindrigt opbygget slimhus. Huset består af et kompliceret system af filtre. Når dyret slår med halen, pumpes der vand gennem filtrene. De ydre, grove filtre fjerner større planktonalger, og de indre, fine filtre tilbageholder bakterier og andre meget små alger, som dyret levet af. I vandhenteren kan vi se hvordan dyret arbejder. I korte perioder slår den med halen, hvorved der trækkes vand gennem husets filtre, og selve huset svulmer 6

9 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR. 62 FIGUR 6 HALESØPUNGE (Oikopleura dioica) Forskellig belysning giver forskellige billeder af dette meget gennemsigtige dyr. Selve organismen, et fiskelarve-lignende kræ, ses bedst på de to midterste billeder. Dyret sidder i et kompliceret slimhus, der indeholder en række filtre. Når dyret slår med halen, pumpes vand gennem huset, og partikler i vandet tilbageholdes på et af filtrene. Dyret æder de mindste partikler. Med laserbelysning (de fire sort/hvide billeder) visualiseres partiklerne i vandet, og i det nederste venstre panel ses, hvordan udstrømningsvandet er helt renset for partikler (det mørke klare felt). Med hvidt lys (de to farvebilleder) ser man næsten kun filtret. Billederne har lidt forskellig forstørrelse, men halesøpungens hus måler ca. en millimeter i diameter. Foto: Thomas Kiørboe, DTU Aqua. 7

10 DTU AQUA FISK & HAV TEMATITEL FIGUR 7 DOLIOLIDER (Doliolum denticulatum) Ligesom halesøpungene filtrerer doliolider det omgivende vand for fødepartikler. Vand drives ved hjælp af cilier gennem tønden og passerer et finmasket filter. Der findes forskellige livsstadier af doliolider. Her ses det ældste stadie med afkom fastgjort i den ene ende. De gule pletter (perlerækker) der ses langs bagkanten af dyret, både hos voksne og de unge individer, er fækalie-piller, som producers i en stadig strøm. Tøndebåndene er muskler, som kan trække sig sammen og give anledning til en jetstrøm, der skubber dyret hurtigt gennem vandet. Under uforstyrrede forhold trækkes dyret dog gennem vandet af den ciliegenererede fødestrøm. Foto: Thomas Kiørboe, DTU Aqua. 2 mm 8

11 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR. 62 op. Vi kan følge vandstrømmen ved hjælp af partiklerne i vandet. Vandet, der forlader husets udstrømningsåbning, er fuldstændig renset for partikler. Så stopper halen sine slag, og huset falder lidt sammen, hvorved vand presser ud igen gennem de ydre, grove indstrømningsfiltre. Herved renses filtrene delvist. Men efter nogle timer sidder der alligevel så mange partikler på indstrømningsfiltret, at fødeindsamlingen bliver ineffektiv. Så afstødes det gamle hus, og et nyt hus er allerede klar som en lille slimklat på dyret. Ved hjælp af halen pumpes det nye hus op, nærmest som en ballon, der folder sig ud med et komplet system af filtre. Hvad der sker med det afstødte hus, vender vi tilbage til. Sea Core Sampleren blev udviklet til Galathea 3 ekspeditionen, hvor den blev brugt første gang i Det Indiske Ocean. Her er udvalget af planktonarter selvfølgeligt forskelligt fra, hvad vi finder i vores egne farvande. Og vi fandt blandt andet de meget smukke doliolider (fig. 7). Det er tøndeformede dyr, der som halesøpungene lever af at filtrere vandet for alger og bakterier. Ved hjælp af cilier på indersiden af tønden, drives vand igennem denne, og fødepartikler tilbageholdes på et filter. Fødestrømmen driver også dyret gennem vandet. Tønden er endvidere forsynet med muskler, der sidder som tøndebånd omkring dyret. Når musklerne trækker sig sammen, presses vand som en jetstrøm ud af dyret, der på den måde kan skyde en ganske god fart gennem vandet. På Galathea 3 ekspeditionen sad jeg sammen med verdens førende doliolid-ekspert og betragtede de svømmende dyr gennem videokameraet. Han påstod, at han havde fået en helt ny forståelse for disse dyrs biologi, hans livs studieobjekt, ved at se dem uforstyrrede i deres naturlige miljø. Hans hidtidige forståelse var baseret på traditionelle prøveindsamlinger og laboratorieforsøg. Det var sikkert en overdrivelse, men kommentaren illustrerer, hvor meget det betyder, at man kan observere de dyr man studerer. I vandhenteren kan vi på meget enkel vis måle fødestrømmen og de vandvolumener som de helt uforstyrrede dyr filtrerer. Tag dolioliden som eksempel. Vi kan på videobillederne måle tværsnitsarealet af indstrømningsåbningen (tøndens munding), og vi kan ved at følge partikler i vandet måle væskehastigheden i indstrømningen. Produktet af de to størrelser, areal gange hastighed, giver det volumen vand, der filtreres per tidsenhed. For dolioliderne fandt vi værdier der var ca. ti gange højere end talrige tidligere målinger i traditionelle laboratorie-inkubationer. Det forklarer, hvorfor doliolider er i stand til at overleve i næringsfattige havområder. Og det illustrerer, hvor vigtigt det kan være at studere dyrene i deres naturlige, uforstyrrede omgivelser. Skrøbelige dyr Måling af filtrationsraterne hos de uforstyrrede doliolider illustrerer Sea Core Samplerens potentiale for at studere skrøbelige dyr. Både doliolider og halesøpunge er ganske vanskelige at indsamle i god stand med traditionelle teknikker, fordi de nemt går i stykker. Vandlopper derimod er ganske robuste, hvilket er en del af forklaringen på, at netop vandlopper er de mest studerede planktondyr overhovedet. Men mange helt almindelige planktonorganismer er meget skrøbelige. Det gælder en del helt små former, som f.eks. den meget almindelige encellede ciliat Mesodinium, som eksploderer ved den mindste berøring og derfor er vanskelig at studere. Det gælder også mange lidt større former som f.eks. en del af det såkaldte gele-plankton. I plankton finder vi mange mikro-vandmænd, millimeterstore meduser og andre gelatinøse dyr med meget lange og ofte 9

12 DTU AQUA FISK & HAV HAVETS USYNLIGE LIV forgrenede fangtråde. Fangtrådene falder typisk af, når vi fanger dyrene med plankton-net. I vandhenteren har jeg observeret dyrene i fri udfoldelse. På fangtrådene fanger de mindre planktondyr. Det er sådan de lever. Ind imellem kan de sammentrække det komplicerede trådnet og med stor hastighed skyde gennem vandet for på en ny position elegant at udfolde trådnettet. Hvordan de undgår, at der går kludder i trådnettet er mig en gåde. Disse dyrs biologi er meget dårligt kendt, blandt andet fordi de er så vanskelige at indsamle og studere. Men Sea Core Sampleren åbner nye og indtil videre uudnyttede muligheder for at studere disse organismers naturlige udfoldelse og liv. Marin sne I havet finder man ofte løse aggregater af alger og andre småpartikler. Disse aggregater kan minde om snefnug og kaldes derfor marin sne (fig. 1). Marin sne har kolossal betydning for den biologiske omsætning i havet på mindst to måder. For det første synker snefnuggene til bunds og fjerner derved organisk kulstof fra de øverste vandmasser og på den måde CO 2 fra atmosfæren (organisk kulstof dannes af planktonalger fra CO 2 ved fotosyntese). Det meste CO 2 returneres hurtigt til atmosfæren, men hvis snefnuggene synker til dybder over ca meter, er kuldioxiden fjernet fra atmosfæren i mindst 1000 år. En lille del af de snefnug, der ender i dybhavet vil tillige i geologisk tidsskala omdannes til fossilt brændstof og således næsten permanent returnere CO 2 til den pulje, der i disse år afbrændes med så stor hastighed. Dannelse af fossilt brændstof foregår dog med en ubetydelig hastighed. For det andet foregår en meget stor del af den mikrobielle omsætning i havet (og derfor en stor del af hele den biologiske omsætning) på og i umiddelbar nærhed af marine snefnug. Det vender vi tilbage til. Vi er derfor meget interesserede i at studere marin sne. Hvordan dannes det? Hvordan omdannes det? Hvor hurtigt synker det? osv. Men den slags studier er meget vanskelige at gennemføre i laboratoriet, fordi snefnuggene går i stykker, når vi indsamler dem på normal vis. I Sea Core Sampleren kan vi indsamle helt intakte snefnug, og vi kan studere visse aspekter af deres omsætning. Ved at kigge ind i vandhenteren kan vi f.eks. hurtigt konstatere, at der er mindst to slags snefnug (fig. 8). Den ene slags er helt åbenbart dannet fra afstødte huse af halesøpunge. De nyligt afstødte huse kan nemt kendes som sådanne, og ved at sammenligne forskellige snefnug kommer man frem til, at en gruppe snefnug er mere eller mindre omdannede slimhuse. Sammen med de partikler, der har tilstoppet indstrømningsåbningen, og halesøpungens fækaliepiller udgør det afstødte hus et snefnug. Den anden type er umiddelbart mere porøs (fig. 2 og fig. 8). Der er ingen genkendelige strukturer fra slimhusene, men man kan ofte genkende nogle af partiklerne som planktonalger. De sidste snefnug er dannet ved en rent fysisk proces ved, at algeceller og andre opslæmmede partikler støder sammen (f.eks. på grund af turbulens) og efterfølgende klæber sammen. Hvis vi fanger et snefnug i kameraet og zoomer ind på det, vil vi se, at der sværmer massevis af små, encellede organismer rundt om fnugget, og at der også er masser af mikroskopisk liv på overfladen af fnugget. Det er ciliater og flagellater. De lever af bakterier, som er tiltrukket af de opløste organiske stoffer, der siver ud af snefnugget. Vi kan ikke se bakterierne. De er for små. 10

13 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR mm FIGUR 8 FORSKELLIGE TYPER AF MARIN SNE De to fnug til venstre er begge afstødte huse fra halesøpunge i forskellige stadier af nedbrydning. Snefnuggene til højre er formodentlig dannet af kiselalger, som er meget porøse. Alligevel strømmer der ikke vand igennem dem, når de synker, muligvis fordi mellemrummene er fyldt med slim. Væskestrømmen i og omkring snefnugget har stor betydning for det mikromiljø, som fnuggets mikroorganismer lever i. Foto: Thomas Kiørboe, DTU Aqua. 11

14 DTU AQUA FISK & HAV HAVETS USYNLIGE LIV Bakterierne reagerer på de kemiske gradienter, og flagellater og ciliater på de høje koncentrationer af bakterier omkring snefnugget, for fnugget udgør en nærings-oase i en ellers tynd suppe af føde. Koncentrationen af bakterier i og omkring fnugget er måske gange højere end i det omgivende vand. Nogle vandlopper tiltrækkes også af fnuggene, hvor de gnaver løs af fnuggene og tillige græsser på de mange flagellater og ciliater. Der etableres således komplette mikrobielle samfund på og omkring de marine snefnug, og marin sne karakteriseres ofte som mikrobielle hot spots på grund af den høje mikrobielle aktivitet. Den mikrobielle aktivitet på snefnuggene har blandt andet den effekt, at fnugget ædes helt eller delvist, inden det synker ned under de øverste vandlag. Herved tilbageholdes næringssalte i de øvre lag, hvor de kan genbruges til fornyet produktion, men CO 2 returneres også til vandet og videre tilbage til atmosfæren. Vi vil derfor gerne kunne kvantificere de mikrobielle processer på snefnuggene. Det kan indtil videre ikke umiddelbart lade sig gøre i Sea Core Sampleren. Men vi kan studere de hydrodynamiske processer, der er med til at regulere de mikrobielle processer, særligt hastigheden, hvormed næringsstoffer og mikroorganismer udveksles mellem snefnugget og det omgivende vand. Disse hastigheder afhænger blandt andet af væskestrømmen i og omkring det dalende snefnug. I vandhenteren kan vi se, at snefnuggene kan være meget porøse, og det har længe været et åbent spørgsmål, i hvilken udstrækning der strømmer vand gennem det dalende aggregat. Hvis der gør, er udvekslingen mellem fnug og vand potentielt meget større, end hvis det ikke er tilfældet. Jeg har i Sea Core Sampleren målt væskestrømningerne omkring de synkende aggregater. De resultater jeg indtil videre har høstet tyder ikke på, at der strømmer vand gennem det tilsyneladende utætte aggregat (måske fordi det er fyldt med slim), men der skal yderligere målinger til, før det spørgsmål endeligt kan afgøres. Fremtidige undersøgelser Ved hjælp af Sea Core Sampleren kan vi observere planktonets forunderlige verden og glæde os over den formrigdom og skønhed vi her finder. Bedst opleves dette naturligvis i form af levende billeder, og interesserede kan gå ind på min hjemmeside og se nogle udvalgte eksempler på optagelser i Sea Core Sampleren (www.aqua.dtu.dk/english/cv/hoek/thomas_ Kioerboe/cv.aspx). De stillbilleder, der er vist i denne artikel, er næsten alle frosne videobilleder (og derfor af en beskeden teknisk kvalitet). Simple observationer i Sea Core Sampleren af, hvordan planktonlivet udfolder sig, hjælper os til at udvikle en intuitiv forståelse af planktonorganismers biologi og kan hjælpe os til at formulere og præcisere videnskabelige problemstillinger. Selv var jeg meget overrasket over at se de mange partikler, der findes i helt klart vand (fig. 2). Jeg vidste godt, at der er mange usynlige partikler i havvand, men jeg havde aldrig rigtigt indset det, før jeg så det. Seeing is believing. De mange partikler gør det også muligt direkte at kvantificere fødestrømme og fødeoptagelse hos helt uforstyrret dyreplankton i dets naturlige miljø, noget der ikke tidligere har været muligt. Det oprindelige hovedformål med Sea Core Sampleren var at undersøge, hvordan dyreplankton finder marine snefnug. Vi ved fra dykkerobservationer, at der til tider kan være rigtig mange planktondyr knyttet til de største snefnug. Spørgsmålet er, hvordan dyrene finder fnuggene. Spørgsmålet har mere end blot akademisk interesse. Beregninger har vist, at dyreplanktons græsning på marine snefnug kan medføre fnuggenes næsten totale nedbrydning 12

15 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR. 62 i de øverste vandlag. Græsningen er altså en begrænsning af den nedadrettede transport af snefnug og fjernelse af CO 2 fra atmosfæren. Vi er nødt til at kende mekanismerne for at kunne inkludere processen i vore modeller af havets biologiske kulstofomsætning. Men sådanne undersøgelser er endnu ikke lykkedes, simpelthen på grund af vandhenterens begrænsede volumen. Store snefnug er sjældne, og det sker derfor ikke så ofte, at man fanger et stort snefnug i vandhenteren. Et fnug, der er stort nok til, at man kan lave systematiske studier. Store snefnug forekommer imidlertid hyppigt under algeopblomstringer, f.eks. i forbindelse med forårsopblomstringerne i vores farvande, eller i områder med næsten konstante høje forekomster af planktonalger. Vi må altså ud med vandhenteren i sådan en situation. Det er planen. Som en forventet sidegevinst vil vi observere fænomener, som man hidtil kun har haft et indirekte eller måske slet intet kendskab til. 13

16 DTU AQUA FISK & HAV INVASIV GOPLE Den invasive Mnemiopsisribbegople i østersøtorskens gydeområde MARIE STORR-PAULSEN DTU Aqua Sektion for monitering og databehandling BASTIAN HUWER DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik THOMAS WARNAR DTU Aqua Sektion for monitering og databehandling LINE BØTTIGER OG CAROLINE-MARIE V. MADSEN Syddansk Universitet INVASIV GOPLE I foråret 2007 blev den nye invasive ribbegople med det latinske navn Mnemiopsis leidyi for første gang registreret i havet øst for Bornholm. Ribbegoplen har tidligere været beskyldt for omfattende skader på fiskeriet i blandt andet Sortehavet, fordi den konkurrerer med fiskene om zooplankton som fødegrundlag, og fordi den æder fiskeæg og fiskelarver. Det har i pressen givet ribbegoplen det dramatiske navn dræbergoplen, og den har haft megen bevågenhed, efter at den for alvor indtog de danske kyster i løbet af sommeren I de senere år er Bornholmerdybet blevet det eneste sted, hvor den østlige østersøtorsk gyder succesfuldt. Torskeæg bliver gydt frit i vandsøjlen, og da ribbegoplen blandt andet æder fiskeæg samt konkurrerer med torskelarverne om fødeemner, er goplerne en potentiel trussel for torskebestanden i området. Vores tyske kollegaer fandt i starten af torskens gydesæson i foråret 2007 ribbegoplerne i de samme dybder som torskeæggene. Det var derfor med stor spænding, at vi på DANA s årlige novembertogt i 2007 for første gang skulle undersøge, om den uønskede ribbegople fortsat var til stede, og om de havde spredt sig yderligere i områderne i og omkring Bornholmerdybet. Som det vil fremgå af artiklen, har vi på dette og efterfølgende togter fundet Mnemiopsis-ribbegopler i store dele af området. Konsekvenser for fiskeriet I begyndelsen af 1980 erne blev ribbegoplen både berømt og berygtet for dens påvirkning af økosystemet i Sortehavet. Goplen kom til Sortehavet med fragtskibenes ballastvand fra de østlige kyster af Nord- og Sydamerika. I de følgende år tog ribbegoplen eksplosivt til i antal, og i slutningen af 1980 erne var den spredt i store dele af Sortehavet. Samtidig med ribbegoplens kraftige opblomstring i Sortehavet observerede man en drastisk nedgang i mængden af det zooplankton som ribbegoplen lever af og en reduktion af de pelagiske fiskebestande (fisk der opholder sig frit i vandet). Konsekvensen blev et totalt sammenbrud af Sortehavets store fiskeri af især ansjos og brisling, der begge lever af zooplankton. Men også fiskeriet af hestemakrel, der lever af de zooplankton-ædende småfisk, gik dramatisk ned. Flere forskere har dog påpeget, at det kraftige fiskeritryk af de zooplankton-ædende sildefisk og en stigende eutrofiering, altså forurening med næringsstoffer, kan have medvirket til at rykke balancen i Sortehavets økosystem, så Mnemiopsis-ribbegoplen lettere 14

17 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR. 62 Ribbegopler er kugle- eller æggeformede, helt gennemsigtige geléagtige dyr, der lever af zooplankton, fiskeæg og -larver. På overfladen findes 8 striber eller ribber, der løber fra pol mod pol. Alle ribbegopler kan lyse i mørke (bio-luminescens), men man ved ikke, hvilken funktion den selvlysende effekt har. I modsætning til vandmænd, brandmænd og andre ægte gopler, som ribbegoplerne kun er fjernt beslægtede med, har ribbegoplerne ingen stikkende nældeceller, men i stedet klæbeceller. Mnemiopsis-ribbegoplen er en hermafrodit med fantastiske forplantningsevner og med mulighed for selvbefrugtning. Produktionen af æg er afhængig af temperatur, adgang til føde og ribbegoplens størrelse. I goplens oprindelige omgivelser ved den amerikanske østkyst starter forplantningen, når goplen har en længde på ca. 3 cm. I Sortehavet er forplantning dog registreret helt ned til 1 cm. Den kan producere æg ved temperaturer mellem 12 og 29 C. En ribbegople kan under gunstige forhold begynde at producere æg et par uger efter klækningen, og i løbet af de følgende 10 dage kan den producere op til æg. MNEMIOPSIS-RIBBE- GOPLENS BIOLOGI Kønt kan bæstet være, når man ser dets reflekterende ribber langs siden. Foto: Hans Ulrik Riisgaard. 15

18 DTU AQUA FISK & HAV TEMATITEL fik mulighed for at sprede sig. Østersøen er som Sortehavet påvirket af en stigende eutrofiering, hvilket kan give ribbegoplen mulighed for en opblomstring. Ribbegoplens vandring til Østersøen I efteråret 2006 blev Mnemiopsis-ribbegoplen for første gang observeret i stort antal i det hollandske vadehav, og siden har den spredt sig nordpå med havstrømmene til Helgoland, Vadehavet og videre op langs den jyske vestkyst. I Limfjorden blev den efterfølgende fundet i et antal, der i visse dele af fjorden, blandt andet i Skive Fjord, overgår de mængder, der er rapporteret om fra Sortehavet (Riisgaard et al, 2007). Og i november 2006 blev ribbegoplen for første gang observeret i den vestlige Østersø. Kun et halvt år senere blev ribbegoplen registreret i Bornholmerdybet i den centrale del af Østersøen. Mens ribbegoplen i Sortehavet havde størst konsekvens for de små pelagiske arter, kan situationen i Østersøen dog godt være anderledes. Her er det toprovfisken, torsken, der risikerer at blive påvirket. Vores tyske kollegaer fandt nemlig ribbegoplen i netop de dybder, hvor torskeæggene flyder frit rundt. På jagt efter ribbegoplerne i Østersøen Det var derfor med spænding, at vi første gang tog på goplejagt på DANA s årlige Østersøtogt i november Vi skulle undersøge, om Mnemiopsis-ribbegoplen huserede i det vigtige torske- og brislingegydeområde i Bornholmerdybet (figur 1). Siden har vi gennemført yderligere to togter i henholdsvis marts og november 2008 for at undersøge, hvordan ribbegoplens årlige udbredelse forløber og for at følge udviklingen af denne truende invasive art. Det første gopletogt med afgang fra Hirtshals den 1. november 2007 var et 17 dages togt i området omkring Bornholmerdybet. Vi brugte forskellige typer af net for at bestemme ribbegoplernes vertikale og horisontale udbredelse. Det viste sig, at Mnemiopsis-ribbegoplen var spredt over store dele af undersøgelsesområdet, og i november 2007 fandt vi goplerne på 63 procent af samtlige 92 undersøgte lokaliteter (stationer). Den største horisontale tæthed af ribbegopler fandt vi langs kanterne af Bornholmerdybet, nord og vest for Bornholm samt i den dybe Stolpe-renden, der forbinder Bornholmerdybet med Gdanskdybet (figur 2). Til gengæld fandt vi ingen ribbegopler i det helt lavvandede område omkring Middelbankerne nordøst for Bornholmerdybet. FIGUR 1 Gyde og opvækstområder for torsken i Østersøen. Modificeret efter Bagge et al N N Middel bankerne Bornholmer dybet Gotlandsdybet Gdanskdybet Østersø torsk Opvækstområde Gydeområde Dybde (m) N E E E >

19 DTU AQUA FISK & HAV 2009 NR E 14 0 E 15 0 E 16 0 E 17 0 E 18 0 E Ind./m N 56 0 N N 55 0 N FIGUR 2 Forekomst og horisontal fordeling af Mnemiopsisribbegoplen i forbindelse med DANA s togter i Østersøen i november 2007 og marts De blå cirkler viser ribbegoplernes tæthed (individer per kvadratmeter), krydserne er stationer uden fangst. Bogstaverne viser stationer hvor dybdefordelingen af ribbegoplen blev registreret (se figur 4) N 13 0 E 14 0 E 15 0 E 16 0 E 17 0 E 18 0 E 13 0 E 14 0 E 15 0 E 16 0 E 17 0 E 18 0 E Dybde (m) > N 56 0 N N 55 0 N N 13 0 E 14 0 E 15 0 E 16 0 E 17 0 E 18 0 E 17

20 DTU AQUA FISK & HAV INVASIV GOPLE FIGUR 3 Temperatur (rød) og salinitet (blå) i Bornholmerdybet på november- og martstogterne. I november måned er temperaturerne stort set ens ved overflade og bund, men i marts måned er der næsten tre graders forskel på overflade- og bundtemperatur. Temp. november Temp marts Salinitet november Salinitet marts Salinitet (PSU) Temperatur ( 0 C) Billedet ændrede sig fuldstændigt i marts måned, hvor vi igen var ude med DANA i området. Denne gang så vi, at tætheden af Mnemiopsis-ribbegoplen var størst i den centrale dybe del, hvor også det varmeste vand findes på denne tid af året. Det kunne tyde på, at goplernes fordeling er afhængig af temperaturforskellene i vandsøjlen (figur 3). Når overfladevandet bliver varmet op om sommeren og efteråret, kan Mnemiopsis-ribbegoplen sprede sig ud til de lavere områder langs kanterne af Bornholmerdybet. Om vinteren, når overfladevandet derimod er blevet nedkølet, trækker goplerne ned mod de varmere og dybere vandlag i midten af Bornholmer dybet. I de vertikale undersøgelser fandt vi de største individtætheder af Mnemiopsis-ribbegoplen omkring springlaget (figur 4), som adskiller det saltfattige overfladevand fra det dybere, saltrige vand i 40 til 60 meters dybde (figur 3). På nogle stationer fandt vi enkelte ribbegopler ved et så lavt iltindhold som 0,3 ml ilt per liter (O 2 /l), hvilket svarer til en iltmætning på 0,5 procent. Til sammenligning skal torskeæg have mindst 2 ml ilt per liter (O 2 /l) for at overleve. Ribbegoplens udbredelse i Østersøen De højeste tætheder vi fandt i Østersøen var på 0,12 individer per kubikmeter (m 3 ), altså ca gange lavere end i Limfjorden. Til gengæld var goplerne i Østersøen større end i Limfjorden, hvor de kun var 7 til 8 millimeter (Skive Fjord, hvor tætheden var højest). Det største eksemplar, vi observerede i Østersøen, var 9 centimeter langt, mens gennemsnitslængden var 2,8 centimeter. De tætheder af Mnemiopsis-ribbegoplen som vi og vores tyske kollegaer (Haslob et al, 2007, Huwer et al, 2008) hidtil har fundet i den centrale Østersø er således væsentlig lavere end de tætheder, der er blevet registreret i visse andre danske farvande og i Sortehavet. Til sammenligning er der både i Sortehavet og i Limfjorden fundet ribbegopler i tætheder på ca

Havets usynlige liv. leverer den primære produktion til resten af fødekæden i havet.

Havets usynlige liv. leverer den primære produktion til resten af fødekæden i havet. DTU AQUA FISK & HAV HAVETS USYNLIGE LIV Havets usynlige liv THOMAS KIØRBOE DTU Aqua Sektion for oceanografi HAVETS USYNLIGE LIV Små planktonorganismer er grundlaget for havets fødekæder, men de fleste

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Torsk og klima. Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen?

Torsk og klima. Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen? Torsk og klima Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen? Indhold 3 6 10 15 20 Indledning Hvad sker der med torsken i Nordsøen, når klimaet ændrer sig? Torskens liv Havets økosystemer Torskens

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Torsk og klima Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen?

Torsk og klima Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 02, 2017 Torsk og klima Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen? Rindorf, Anna; Brøgger Pedersen, Jens; Christensen, Asbjørn; Grønkjær, Peter; Höffle,

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? HVILLING Anna Rindorf (ar@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri 8 Hvillingen er en vigtig rovfisk i Nordsøen, og den spiser

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund 18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder DTU Aqua Togtrapport for: Skibsnavn: DANA Sejldage: 30/1 16/2 2009 Togtnummer: 01/09 Togtnavn: IBTS 1Q 2009 Bemanding: Togtdeltagere: IBTS Del 1: 30. Jan - 09. Feb. 2009 IBTS Del 2: 09 17. Feb. 2009 Aage

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

FORURENING MED FREMMEDE ARTER

FORURENING MED FREMMEDE ARTER 77 FORURENING MED FREMMEDE ARTER Transportskibe verden over sejler ofte med mange kubikmeter ballastvand indenbords for at holde skibet stabilt i vandet. Men hvis et skib tager vand ind nær en havn i f.eks.

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er

Læs mere

Forekomst og udbredelse af den invasive 'dræber-ribbegople' Mnemiopsis leidyi i Limfjorden i august og september vurdering af mulige effekter

Forekomst og udbredelse af den invasive 'dræber-ribbegople' Mnemiopsis leidyi i Limfjorden i august og september vurdering af mulige effekter Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet, 25. september 2007 Forekomst og udbredelse af den invasive 'dræber-ribbegople' Mnemiopsis leidyi i Limfjorden i august og september 2007 - vurdering

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere