Hormonforstyrrende stoffer

Transkript

1 2 Hormonforstyrrende stoffer Foto hidesy

2 Indholdsfortegnelse Kemikalier i politik og hverdag Forord 4 Introduktion til kemikalier i vores samfund 5 1 EU og REACH 7 Hvordan er EU opbygget? 8 Hvordan kan EU påvirkes? 10 Kemikalielovgivningen i EU 12 Risikovurdering 15 Grænseværdier 16 Hvor store koncentrationer kan mennesker tåle? 17 REACH trin for trin 19 Registrering (registration) 19 Vurdering (evaluation) 19 Godkendelse (autorisation) 20 Ret til viden 22 Klassificering og mærkning 25 Huller og mangler i lovgivningen 27 2 Hormonforstyrrende stoffer 29 Intro. til hormonforstyrrende stoffer 30 Parabener 34 Ftalater 39 Ftalater på hospitaler 44 Bisphenol A 47 Fluorerede stoffer PFOA/PFOS 50 Bromerede flammehæmmere 54 3 Kemikalier i hverdagen 57 Kemikalier i fødevarer 58 Kemikalier i tøj og tekstiler 60 The horror show er vi tikkende hormonbomber? 64 4 Cocktaileffekter og Nanomaterialer 67 Cocktaileffekter 68 Nanomaterialer 72 5 Farlige kemikalier kan erstattes 77 Substitution af farlige kemikalier 78 Hvorfor substituere og hvad er substitution? 78 Advarselslister og substitution 78 Substitutionsportaler og netværk 79 Forbrugerens rolle 79 Ordliste 81 Kemikalier i politik og hverdag EU's kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter 1. udgave, august 2013 ISBN: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af publikationen er velkommen og kan frit foretages med kildeangivelse. Udgives også på engelsk. Udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Villum Fonden Foto RTimages Tekst: Lone Mikkelsen Det Økologiske Råd (med mindre andet er angivet ved kapitlet) Design og layout: Birgitte Fjord Grafisk design Forsidefoto: wragg Publikationen kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B DK-2200 Copenhagen N Tel info@ecocouncil.dk web:

3 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 30 Introduktion til hormonforstyrrende stoffer Hvad er et hormonforstyrrende stof? Et udefrakommende stof, som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom, som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. EU s lovgivning definerer et hormonforstyrrende stof som et udefrakommende stof, der forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. Med andre ord er hormonforstyrrende stoffer kemikalier, der på forskellig måde kan påvirke vores naturlige hormonbalance. Hormonerne styrer en lang række processer i organismen og er afgørende for stofskiftet, nervesystemet herunder udviklingen af hjernen vækst og reproduktion. Det er derfor klart, at ændringer i hormonbalancen kan få meget alvorlige følger. Man vil derfor også være særligt følsom over for hormonforstyrrende stoffer i bestemte perioder af livet. Det gælder fostertilstanden, hvor fosteret påvirkes via moderen, perioden lige efter fødslen og småbørnsårene. I disse perioder producerer man selv kun meget små mængder af kønshormonerne, og er derfor særligt sårbar over for påvirkning af hormonsystemet. I fostertilstanden er kroppens afgiftningssystem desuden endnu underudviklet, og derfor har fosteret svært ved at skille sig af med kemikalierne igen. Samtidig eksisterer der ikke f.eks. en blod-hjernebarriere, og kemikalierne har således nemmere adgang til flere steder i kroppen når de føres rundt i blodstrømmen. Hormonforstyrrende stoffer sættes bl.a. i forbindelse med nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganerne og bryst- og testikelkræft. Stofferne kan også forårsage fedme, og flere studier indikerer desuden, at visse af stofferne gør skade i flere generationer efter første eksponering. Det vil sige, at børn og børnebørn også kan påvirkes af en eksponering, der skete mange år før de blev født. På trods af megen forskning i hormonforstyrrende stoffer er det dog begrænset, hvad man ved om stoffernes påvirkning af mennesker i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen. Det endelige bevis for, at kemikalierne medvirker til disse effekter hos mennesker mangler altså stadig. Der er dog efterhånden bred enighed blandt forskere, myndigheder og politikere om, at der i dag findes indicier nok til at handle ud fra det såkaldte forsigtighedsprincip, dvs. lovgivning og regulering på baggrund af begrundet mistanke. Ifølge Miljøstyrelsen kan eksponering for hormonforstyrrende stoffer føre til, at forsøgsdyr bl.a. får øget forekomst af misdannede kønsorganer, manglende nedfald af testikler til pungen hos hanungerne, nedsat sædkvalitet hos de voksne handyr samt for tidlig pubertet hos hunnerne 20. Hos mennesker ser det ikke bedre ud. Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion 21 mistænker bl.a. hormonforstyrrende stoffer for at være årsag til: at en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under WHO s normalværdi. at Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft i de seneste 60 år, og at Danmark er det land i Europa, der sammen med Norge har verdens højeste forekomst af kræftformen (se figur 12). Næsten én procent af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv. at ni procent af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne er ikke faldet helt på plads i pungen). Det er signifikant flere end i 1960 erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft. at danske mænds testosteronindhold i blodet er faldende. Mænd født efter erne har lavere testosteronindhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. at danske piger i dag går i pubertet et helt år tidligere end for bare 15 år siden. 20 Kortlægning af kemikalier i forbrugerprodukter Nr åriges udsættelse for kemikalier Kilder: Niels Erik Skakkebæk, professor, Rigshospitalet og Ph.d. og læge på Rigshospitalet Lise Aksglæde: se bl.a. og

4 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 31 Figur 12 Testikelkræft i de nordiske lande Testikel Incidens: ASR (W) alder Figuren viser et statistisk billede af udviklingen i testikelkræft i Danmark, Finland, Norge og Sverige. X-aksen er en tidsakse og Y-aksen viser kræfttilfælde udtrykt som rate per mennesker. En rate er antal nye tilfælde eller dødsfald per mennesker per år. En aldersstandardiseret rate er den rate, en befolkningsgruppe ville have, hvis den havde en standard aldersstruktur. Aldersstandardisering er nødvendig for at kunne sammenligne tallene for incidens/dødelighed mellem befolkningsgrupper med forskellig alderssammensætning, fordi alder har så stor betydning for risikoen for at få kræft. Kilde: NORDCAN Association of the Nordic Cancer Registries ( ). Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere gennemgået al den viden, der findes om hormonforstyrrende stoffer. Konklusionen var dengang, at der ikke er noget endegyldigt bevis for, at det er farligt for mennesker at være i kontakt med stofferne på trods af, at det påvirker udviklingen hos f.eks. mus og rotter. I marts 2013 publicerede WHO, nu i samarbejde med FN's miljøprogram (UNEP), en opdateret version, hvor hormonforstyrrende stoffer blev beskrevet som en global trussel. Den endelige konklusion i rapporten var, at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer giver grund til global bekymring for mennesker og miljø. Hvis mistanken om, at stofferne forstyrrer hormonsystemerne og derved den menneskelige udvikling og forplantningsevne er rigtig, kan det på længere sigt få alvorlige konsekvenser for befolkningen. Derfor kan det være nødvendigt at handle ud fra forsigtighedsprincippet for at beskytte forbrugerne, også selvom der ikke foreligger et fældende bevis. Vi optager oftest kemikalierne gennem maden, hvor der findes rester af bekæmpelsesmidler, andre stoffer fra miljøforurening, naturlige fytoøstrogener ( fyto kommer fra græsk og betyder plante) og animalske østrogener, men vi optager også små mængder igennem huden. Vi finder de hormonforstyrrende stoffer rigtig mange steder. I det ydre miljø udsættes vi især for stofferne via forbrænding af organisk materiale, hvor der bliver frigivet bl.a. dioxin, som er et meget skadeligt stof for mennesker og dyr. Giften fører ved lang tids eksponering til øget risiko for kræft, reproduktionsforstyrrelser, nedsættelse af immunforsvaret, neurotoksiske effekter

5 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 32 og hormonpåvirkninger. Desuden udsættes man for stofferne via forbrugerprodukter, såsom plastik, legetøj, kosmetik, elektronik, tøj og meget andet. Der findes et utal af stoffer, som er påvist at have hormonforstyrrende effekter eller mistænkes for at have det. Kemisk set er hormonforstyrrende stoffer meget forskellige, men de har det tilfælles, at de kan bindes til kroppens hormonreceptorer ligesom kroppens egne hormoner. De kan også påvirke dannelse, transport og udskillelse af kroppens egne hormoner. De hormonale effekter har mange forskellige virkningsmekanismer, såsom at: efterligne naturlige hormoners virkning blokere naturlige hormoners virkning påvirke kroppens omsætning af naturlige hormoner, så de virker i kroppen i kortere eller længere tid end naturligt. påvirke syntesen (dannelsen) af naturlige hormoner, så kroppen enten vil blive udsat for en for høj eller for lav koncentration af hormoner påvirke transporten af naturlige hormoner, så de f.eks. ikke bliver transporteret derhen i kroppen, hvor de skal virke, hvilket kunne være i hjernen Disse mekanismer opdeles i tre hovedgrupper: 1) De kan efterligne virkningen af et naturligt produceret hormon som østrogen eller testosteron og derved udløse tilsvarende reaktioner i kroppen (Agonisme). 2) De kan blokere receptorerne i de celler, der modtager hormonerne, og derved forhindre de normale hormoner i at virke (Antagonisme). 3) De kan påvirke syntese, transport, omsætning og/ eller udskillelse af hormonerne og derved ændre koncentrationen af de naturlige hormoner. Hormoner og receptorer For at virke, skal et hormon binde sig til en receptor, hvorefter der frigives et signal. Et hormon kan have én specifik eller flere forskellige receptorer det passer til. Når et hormon bindes til en receptor på en celles membran, igangsættes reaktioner i cellen via receptoren. Der kan bl.a. ske en aktivering af enzymer, som igen styrer andre reaktioner i cellen, f.eks. fosforylering af proteiner eller dannelse af cykliske nukleotider, f.eks. cyklisk adenosinmonofosfat (camp; indgår i cellers energiomsætning). De cykliske nukleotider fungerer som intracellulære signalstoffer ( second messengers ), der f.eks. aktiverer enzymsystemer. På denne måde får kroppen forskellige signaler via hormoner. Problemet med hormonforstyrrende stoffer er, at de kan påvirke kroppen på samme måde, som vores naturlige hormoner. Dette kan være kritisk, da kroppens egne hormoner er meget omhyggeligt udtrykt, dvs. i meget præcise doser og på meget præcise tidspunkter i vores liv. Derfor kan selv meget små ændringer have afgørende konsekvenser for vores helbred. En agonist er et stof, som har samme virkning som den naturlige ligand. Dvs. agonisten bindes til samme receptor og udøver samme virkning som den naturlige ligand. Sagt på en meget forsimplet måde, så er det på samme måde, som en nøgle (agonisten) passer i en lås (receptoren). En antagonist går derimod ind og binder sig (ikke nødvendigvis samme sted) til receptoren og hæmmer derved receptoren i at binde den naturlige ligand. På denne måde bliver der så at sige slukket for aktiviteten, og kroppen kan ikke modtage de signaler, som dens naturlige hormoner skal igangsætte. Agonist Antagonist Cellemembran Respons - Respons

6 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > INTRODUKTION 33 De hormonforstyrrende stoffer kan ligne kroppens naturlige hormoner på forskellige måder: østrogenlignende effekt: De naturligt forekommende kvindelige kønshormoner er østradiol, østriol og østron, samlet kaldet østrogener. Hormoner virker ved, at de bindes til deres specifikke receptorer. Når denne binding sker på den rigtige måde udløses et respons. Kemikalier med østrogenlignende effekt kan især være skadelige for drengefostre, da de kun tåler en meget lav koncentration af østrogen. Eksempler på stoffer med østrogen effekt er bisphenol A, visse ftalater, methoxychlor (et klorholdigt pesticid), DDT og dets nedbrydningsprodukter samt visse omdannelsesprodukter af industrikemikaliet PCB. antiandrogen effekt: Kemikalier med denne virkningsmekanisme modvirker, at testosteron og de andre mandlige kønshormoner virker, som de skal. Denne effekt er især kritisk for drengefostre, da det kan medføre en ufuldstændig udvikling af især kønsorganer. Stoffer, der kan have antiandrogen effekt, er bl.a. ftalaterne BBP, DBP, DEHP og DINP. effekter på skjoldbruskkirtlen: Kemikalier, der har en forstyrrende effekt på skjoldbruskkirtel-hormoners (thyroxin og trijodthyronin) transport og omsætning, kan bl.a. påvirke hjerneudviklingen hos fostre, hvis mødre er eksponeret for disse stoffer. Desuden kan denne gruppe af hormonforstyrrende stoffer disponere et foster for et liv med overvægt. Dette sker via en nedsættelse af thyroxin produktionen som tilsvarende nedsætter hvilestofskiftet, hvorigennem energiomsætningen påvirkes. Eksempler på stoffer med effekt på skjoldbruskkirtlen er PAH er og dioxiner. PAH dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. De væsentligste kilder er trafikforurening, opvarmning og affaldsforbrænding. Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer, som dannes under forbrænding af organisk materiale, så længe der er klor til stede. Hormonforstyrrende stoffer har meget forskellig omsætningstid i levende organismer. Ftalater nedbrydes f.eks. meget hurtigt og udskilles herefter i urinen, mens andre stoffer, som f.eks. PCB-forbindelser, er svært nedbrydelige og ophobes i fedtvæv. Af samme årsag kan svært nedbrydelige stoffer stadig måles hos mennesker i f.eks. modermælk og fedt mange år efter, at industrien er holdt op med at bruge dem. Nogle af de mest omtalte hormonforstyrrende stoffer er parabener, ftalater, bisphenol A, fluorerede stoffer (især PFOA og PFOS) og bromerede flammehæmmere. De vil blive gennemgået enkeltvis i de følgende afsnit.

7 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 34 Parabener Af Claus Jørgensen, Forbrugerrådet De fleste forbrugere har i dag hørt om parabener og har sikkert også hørt, at de er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det skyldes i høj grad, at parabenerne og deres hormonlignende effekter har været diskuteret i snart 20 år i medierne, samt at der bestemt ikke er enighed om deres potentielle skadelige virkninger. Hvad er parabener? Betegnelsen parabener dækker over en række kemikalier, der har det tilfælles, at de alle består af en benzenring med en hydroxygruppe og en alkylgruppe. Det der adskiller de forskellige parabener fra hinanden, er antallet af kulstofatomer på alkylkæden. I figur 13 ses de mest almindelige parabener: Butyl-, ethyl-, isobutyl-, isopropyl-, methyl- og propylparaben, sammen med deres respektive strukturformler. Figur 13 Kemiske strukturformler over de seks mest almindelige parabener Info om parabener Parabener er hyppigt anvendte konserveringsmidler, som bl.a. anvendes i kosmetik og cremer samt visse typer fødevarer og medicinske produkter for at forbedre holdbarheden og hindre bakterie- og svampevækst. Der findes flere typer parabener, som ofte anvendes i samme produkt for at konservere så effektivt som muligt. Parabenerne er vist at have østrogenlignende virkning i de fleste typer af cellebaserede forsøg samt i dyreforsøg. Det er tidligere vist i dyreforsøg, at udsættelse for kraftigt virkende østrogene stoffer kan skade både hun- og hanrotters reproduktionsevne. Hos voksne kvinder er østrogenniveauet, fra naturens hånd, så højt, at man mener, at de mængder man udsættes for via industriprodukter, blot vil være en dråbe i havet. Til gengæld er det normale østrogenniveau meget lavt hos fostre og børn, så her kan påvirkningen have en meget stor effekt. Butylparaben Ethylparaben Isobutylparaben Isopropylparaben Methylparaben Propylparaben Kilde: forbrugerkemi.dk Stofferne bruges som konserveringsmiddel i kosmetik og lægemidler, hvor de sikrer holdbarheden og hæmmer bakterievæksten i cremer, sæber, solcremer, hovedpinemedicin og anti-rygepræparater. To af parabenerne, ethyl- og methylparaben, og deres salte er desuden tilladt i fødevarer 22, hvor de har E- numrene E214, E215, E218 og E219. Parabenerne bliver fremstillet kunstigt i laboratorier og bruges primært i kosmetik. Stofferne bruges også i kosmetik beregnet til børn, hvilket blev dokumenteret i en kortlægning fra Miljøstyrelsen i Den viste, at alle de omtalte parabener blev brugt i produkter til børn propylparaben blev fundet i 70 produkter og butylparaben i 48 produkter. I 2009 bad Forbrugerrådet forbrugerne anmelde produkter, der indeholdt ét eller flere stoffer, som er på EU s liste over stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, heriblandt flere af parabenerne. Ud af de mere end 1200 produkter, der er blevet anmeldt frem til marts 2012, indeholder 92 % ét eller flere parabener. 22 Fødevarestyrelsen: 23 Miljøstyrelsen: www2.mst.dk/common/udgivramme/frame.asp?

8 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 35 Ifølge Videncenter for Allergi 24 bruges parabenerne også i andre typer produkter som f.eks. lim, skosværte og industrielle produkter. Her forekommer de under synonymer (se boks) og det kan være meget svært for forbrugerne at navigere i junglen af kemikalier, når stofferne optræder med forskellige navne, alt efter hvilket produkt de forekommer i. Selvom parabener er tilladt i fødevarer, så er det sjældent, at man som forbruger støder på dem på det danske marked. Tidligere var også propylparaben (E216) tilladt, men EU forbød stoffet i 2006 på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber 25. Ifølge Fødevarestyrelsen må de to tilladte parabener bruges i konfektureprodukter (slik), snacks, overfladebehandling af tørrede kødprodukter og gelélag på kødprodukter og postej, undtagen leverpostej. Synonymer for parabener når de bruges i andre produkter end kosmetik og fødevarer Methyl 4-hydroxybenzoate Methylparaoxybenzoate Ethyl 4-hydroxybenzoate Ethylparaoxybenzoate Propyl 4-hydroxybenzoate Propylparaoxybenzoate Butyl 4-hydroxybenzoate Butylparaoxybenzoate Isopropyl 4-hydroxybenzoate Isopropylparaoxybenzoate Isobutyl 4-hydroxybenzoate Isobutylparaoxybenzoate Gode konserveringsmidler Ifølge Astma-Allergi Danmark 26 blev parabenerne først taget i brug i kosmetikbranchen i 1920 erne og ca. 20 år senere i fødevarebranchen. Parabenerne er de bedst undersøgte konserveringsmidler på markedet. De er gode til at konservere, dvs. forhindre bakterievækst og forrådnelse, og der ses meget sjældent allergiske tilfælde med denne gruppe af stoffer. De virker mod mange forskellige bakterier og er samtidig skånsomme overfor huden, hvilket gør dem egnede i f.eks. cremer, deodoranter og andre kosmetiske produkter, der er beregnet til at blive på huden. Østrogenlignende effekter Parabenerne bruges altså i stor stil i kosmetik og er anset for at være blandt de mindst allergifremkaldende konserveringsmidler. Alligevel er debatten om parabenerne meget intens og synlig, hvilket i høj grad skyldes, at både in vitro og in vivo studier har vist, at parabenerne kan have østrogenlignende effekter og dermed påvirke hormonbalancen. I 2007 udgav EU en liste over stoffer, der havde vist hormonforstyrrende effekter i in vitro og/eller in vivo forsøg 28. Her optræder de fleste parabener. På den anden siden beskriver Videncenter for Allergi parabenerne som svagt allergifremkaldende, hvilket bekræftes af Miljøstyrelsen 27, som dog påpeger, at parabenerne sjældent fremkalder allergiske reaktioner, modsat andre konserveringsmidler, som anvendes i kosmetik. Parabenerne skal deklareres i kosmetik og i fødevarer, så forbrugerne kan se hvilke stoffer, de udsættes for. Det tilladte parabenindhold i kosmetik er reguleret fra EU s side, så der i det enkelte produkt højst må indgå 0,4 % methylparaben, 0,4 % ethylparaben, 0,19 % propylparaben og 0,19 % butylparaben. I Danmark blev der dog allerede tilbage i 1990 erne sat fokus på butylparabens hormonforstyrrende effekter, idet informationscenteret Grøn Information (nuværende Informationscenter for Miljø og Sundhed) i deres test af kosmetik og plejeprodukter dumpede produkter, hvis de indeholdt butylparaben. Centeret henviste til nogle af de første videnskabelige artikler, der havde fundet miljøbelastende og hormonforstyrrende effekter ved brug af butylparaben. Senere har videnskabelige forsøg yderligere dokumenteret, at de andre parabener har lignende, om end svagere, hormonforstyrrende effekter. I rapporten 29, der ligger til grund for EU s liste over stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter, har forfatterne samlet eksempler på de effekter, som stofferne 24 Videncenter for Allergi: 25 Fødevarestyrelsen: 26 Astma-Allergi Danmark: 27 Miljøstyrelsen: 28 EU Kommissionen: 29 EU s videnskabelige komite:

9 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 36 Tabel 1 Et udsnit af de parabener, for hvilke der er påvist østrogenlignende effekter i dyreforsøg Stof Østrogenlignende effekt påvist i: Ethylparaben Propylparaben Butylparaben Methylparaben Rotter, mus og fisk Rotter og fisk Mus og fisk Mus Kilde: DHI, 2007 Study on enhancing the Endocrine Disruptor priority list with a focus on low production volume chemicals ENV.D.4/ETU/2005/0028r har haft i forsøg med dyr eller celler. I tabel 1 vises et udsnit af de parabener, som har udvist østrogenlignende effekter. Parabener er løbende blevet reguleret og den tilladte koncentration i kosmetik nedsat. Tilbage i 2005 kom den første af flere videnskabelige vurderinger fra EU s videnskabelige komité (SCCS), der konkluderede, at parabener ikke kunne kædes sammen med brystkræft 30. Herefter fulgte vurderinger om, at methyl- og ethylparaben var sikre at bruge i de tilladte koncentrationer, mens komiteen efterlyste mere information om de andre parabener 31. I 2006 og 2008 fulgte yderligere vurderinger fra SCCS, hvor den videnskabelige komité afviste det materiale, som kosmetikbranchen havde indleveret 32,33. Komiteen fastholdt, at den ikke kunne udtale sig om sikkerheden ved flere af parabenerne. Methyl- og ethylparaben blev dog stadig vurderet som sikre. Kosmetikindustrien blev herefter pålagt at indsende data, der kunne påvise, at parabenerne var sikre, hvilket endnu ikke er sket. Da den seneste vurdering fra komiteen kom i 2011, blev det derfor vurderet, at de tilladte koncentrationer af butyl- og propylparaben skulle sænkes, samt at flere andre, ikke særligt udbredte, parabener skulle forbydes. Igen konkluderede komiteen, at brugen af ethyl- og methylparaben var sikker 34. I dag er parabenerne ifølge den officielle EU-regulering stadig tilladt i begrænsede mængder, men brugen af dem udfordres stadig, af bl.a. Danmark, der har indført et særforbud udenom EU. I Danmark er det forbudt at anvende butyl-, propyl-, isobutyl- og isopropylparaben samt deres respektive salte i kosmetik og plejeprodukter til børn under tre år 35. Det besluttede et flertal i Folketinget i foråret Dermed er Danmark det eneste land i EU, der har et forbud mod disse parabener. Det er op til EU at vurdere, om forbuddet, der bygger på forsigtighedsprincippet, skal udvides til at omfatte alle EU-medlemslandene, eller om Danmark skal trække deres særlov tilbage. Baggrunden for det danske forbud er en rapport, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i efteråret 2009, hvor det blev kortlagt, hvor mange hormonforstyrrende stoffer en toårig kommer i kontakt med i løbet af en dag. I kortlægningen blev der regnet på risikoen for, at de toåriges eksponering af hormonforstyrrende stoffer oversteg det, Miljøstyrelsen mente, var det højest acceptable daglige indtag. På baggrund af rapporten gik daværende miljøminister, Troels Lund Poulsen (V), ud og anbefalede, at man som forældre undgik plejeprodukter med propyl- og butylparaben. I rapporten brugte forfatterne en målemetode, hvor de forsøgte at tage højde for cocktaileffekterne af de mange hormonforstyrrende stoffer, som toårige dagligt bliver udsat for. Det var resultaterne af dette arbejde, som førte til, at ministeren meldte ud, at man skal handle med forsigtighed i forhold til de to nævnte parabener. 30 EU s videnskabelige komite: 31 EU s videnskabelige komite: 32 EU s videnskabelige komite: 33 EU s videnskabelige komite: 34 EU s videnskabelige komite: 35 Miljøministeriet:

10 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 37 NGO ernes holdning I Danmark og i resten af verden har forbruger- og miljøorganisationer i årevis gjort opmærksom på, at reguleringen af hormonforstyrrende stoffer er mangelfuld 36. Den nye forskning vedrørende cocktaileffekter af kemikalier har yderligere styrket NGO ernes bekymring overfor stofferne, hvorfor de til stadighed lægger yderligere pres på myndigheder og producenter, så stofferne kan blive reguleret på en måde, som tager alle kendte faktorer i betragtning. Parabener bliver ikke fremhævet som værende værre end andre stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker og dyr. Men da navnet paraben er nemt for forbrugere og journalister at huske, modsat f.eks. ethylhexyl methoxycinnamate eller 4-Methylbenzylidene Camphor, og da de er ekstremt udbredte i kosmetik, så er det meget ofte denne stofgruppe, der bliver fokuseret på i medierne. HUSK at NGO står for non-governmental organisation, hvilket betyder, at det er en ikke-statslig støttet organisation. Dvs. de arbejder udelukkende for penge, de søger hos forskellige donorer eller fra medlemsbidrag og er ikke underlagt statens holdninger. forbrugerne måske er glade for, hvis de ikke må bruge parabener. Hvis efterspørgslen på produkter uden farlig kemi blev forøget, ville producenterne kunne se en konkurrencefordel i at substituere sundhedsskadelige konserveringsmidler med stoffer uden sundhedseffekter. Desuden kunne man i større grad emballere plejeprodukter i tuber i stedet for i eksempelvis bøtter med låg. I og med et produkt kommer på tube, vil den direkte Nogle organisationer, som f.eks. Astma-Allergi Danmark, er ikke helt så bekymrede for parabener, da de mener, at sundhedseffekterne er så svage, at det reelt ikke er skadeligt for mennesker 37. Brancheforeninger for producenter og forhandlere deler heller ikke NGO ernes bekymring 38. Alternativer til parabener Fordelen ved parabener er, at de er gennemprøvede og gode i forhold til allergi. Andre nyere konserveringsmidler giver større allergiproblemer, og er i værste fald ikke testet i samme omfang, som parabenerne. Fakta er dog, at der findes en række tilladte konserveringsmidler 39 (i alt er 56 godkendt i kosmetik), som vil kunne bruges i stedet. Mange af dem har uheldige allergifremkaldende effekter og vil ikke være egnede som alternativer, mens andre tilsyneladende ikke påvirker sundheden. Foto icyimage Og hvorfor bliver parabener så ikke bare erstattet af andre og mindre skadelige stoffer? Ifølge kosmetikbrancheforeningen, SPT, kan man ikke bare erstatte et konserveringsmiddel med et andet, da stofferne har forskellige egenskaber og derfor passer til forskellige produkter. Derfor har producenterne en udfordring, da det kan være svært at lave det samme produkt, som Det er i højere grad nødvendigt at tilsætte konserveringsmidler såsom parabener, når plejeproduktet er i en åben beholder, da produktet herved nemmere tilføres bakterier, f.eks. fra vores hænder. 36 I Danmark: Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd og Greenpeace; På internationalt plan: bl.a. de europæiske forbrugerorganisationer ANEC og BEUC, den europæiske sammenslutning af grønne NGO er EEB samt Greenpeace og ChemSec 37 Astma-Allergi Danmark: og

11 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > PARABENER 38 Figur 14 Det nordiske miljømærke Svanemærket er én af mange miljømærkninger. Læs mere i afsnittet Kemikalier i tøj og tekstiler. kontakt mellem selve produktet og bakterier fra f.eks. vores hænder, som er en meget stor forureningskilde, nedsættes, og dermed vil risikoen for, at der udvikles skimmel nedsættes. Hermed vil behovet for at tilsætte konserveringsmidler til diverse plejeprodukter tilsvarende nedsættes eller helt forsvinde. Det har i en årrække været muligt at producere plejeprodukter og kosmetik på en så skånsom måde, at producenterne kan opnå miljømærkecertificering. Det er det nordiske miljømærke Svanen, som har opstillet kriterier for svanemærkning af kosmetik, og ét af kriterierne er netop, at produktet skal være produceret uden parabener. Parabenerne er, ligesom alle andre stoffer på EU s liste over hormonforstyrrende stoffer, forbudt i svanemærkede produkter. At det er muligt at køre en produktion uden brugen af mistænkt hormonforstyrrende stoffer, viser antallet af svanemærkede produkter på det danske marked tydeligt. Der findes indtil videre bl.a. 27 deodoranter, 69 ansigtspleje- og renseprodukter, 82 babyplejeprodukter og 54 hårstylingsprodukter der er godkendt til at bære Svanemærket. Parabener også i fremtiden? Der er efterhånden bred enighed om, at der er videnskabeligt belæg for en sammenhæng mellem parabener og hormonforstyrrende effekter. Når man derimod skal afgøre, hvilken betydning disse effekter har på mennesker, findes der mange forskellige holdninger. i produkter til børn under 3 år. Ny forskning viser, at eksponering for en kombination af flere hormonforstyrrende stoffer, selv i meget små koncentrationer, kan have væsentlige sundhedsskadelige effekter, også selvom man ikke nødvendigvis ser effekter af de samme stoffer enkeltvis, selv i højere koncentrationer. Men som lovgivningen er i dag, ser man kun på, om de enkelte stoffer overholder deres specifikke grænseværdier, og tager altså ikke højde for de mulige cocktaileffekter. Læs mere om denne type af effekt i kapitlet Cocktaileffekter. Danmark er et af de lande, som går forrest i kampen mod cocktaileffekter, og tiden vil vise, om også EU følger efter og forbyder butyl- og propylparaben. I Danmark har Miljøstyrelsen fokus på problematikken, bl.a. ved at oplyse borgerne gennem kampagner. Den seneste var baseret på en stor undersøgelse, hvor man havde kigget nærmere på produkter til gravide og gav råd og vejledning til kvinder, der forsøgte at blive gravide ( Klar til storken ). Desuden satte den danske regering hormonkemi og cocktaileffekter på dagsordenen under det danske EU-formandskab i det første halvår af Der arbejdes i høj grad på at udvikle metoder til at tage hånd om cocktaileffekter, bl.a. fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Roskilde Universitet (RUC). Der vil givetvis i fremtiden foreligge nye metoder til udregning af risici fra kemikalier, hvilket kan føre til, at parabenerne helt forsvinder fra produkter på butikshylderne. Måske vil dette endda allerede ske, inden der kommer et forbud. Man ser i hvert fald allerede, at flere og flere kosmetik- og plejeprodukter på det danske marked findes uden parabener og ofte med Svanemærkning 40. Dette kan, udover det menneskelige og miljømæssige hensyn, skyldes, at producenter ser en konkurrencefordel i at være på forkant med udviklingen, samt at forbrugerne i stigende grad efterspørger produkter uden kemikalier der er mistænkt for at kunne skade mennesker og miljø. Myndigheder og producenter har i høj grad stadig den holdning, at der ikke er problemer med stofferne, så længe grænseværdierne overholdes, og i dag er parabener derfor tilladt i begrænsede mængder bortset fra den række af parabener der i Danmark er forbudt 40 Forbrugerrådet offentliggjorde i marts 2012 en liste over 52 brands/virksomheder, der ikke længere bruger stoffer på EU s liste over hormonforstyrrende stoffer, heriblandt Matas og COOP, som har udfaset stofferne fra deres egne produkter.

12 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 39 Ftalater Af Eline Aggerholm Kristensen, Det Økologiske Råd Polyvinylchlorid (PVC) er en plastform, der består af mange vinylchlorid-molekyler sat sammen i en lang kæde (se figur 15). PVC er i sig selv et meget stift materiale og har derfor brug for at blive mere bøjelig og blød. Til dette formål bruger man oftest de såkaldte ftalater. Ftalater er en samlet betegnelse for forskellige estere af ftalatsyre og dannes ud fra en simpel kondensationsreaktion 41 mellem alkohol og carboxylsyre under fraspaltningen af vand. Hvad er Ftalater? Ftalater fremstilles ud fra mineralolie. De har ingen eller kun svag lugt og er mere og mere lipofile (fedtopløselige) jo længere deres kæde er. Ftalaterne findes med mange forskellige kædelængder, men det er generelt de længere-kædede ftalater, der bruges som blødgørere, mens de kort-kædede anvendes i kosmetikprodukter. De bruges generelt til at forbedre mange forbrugerprodukters fleksibilitet, klæbeevne eller bøjelige egenska- Figur 15 Strukturformler for PVC og ftalat. PVC består af mange vinylchlorid-molekyler (CH 2 =CHCl), som er sat sammen i en lang kæde. Standardformler for PVC og ftalat PVC Ftalat Vinylchlorid: Polyvinylchlorid: CH 2 = CHCl -CH 2 -CHCl-CH 2 -CHCl-CH 2 -CHCl Ftalaters binding til PVC Ftalaterne fastholdes til PVC ved hjælp af svage elektriske kræfter. Disse kræfter opstår, fordi både PVC og ftalaterne har nogle skævheder i fordelingen af elektroner. Iltatomerne i ftalater og chloratomerne i PVC trækker i de elektroner, som de deler med deres naboatomer, hvorved partielle negative og partielle positive ladninger opstår. De partielle negative ladninger i ftalaterne tiltrækkes af de partielle positive i PVC og omvendt. Sådanne svage elektriske bindinger mellem neutrale molekyler kaldes Van der Waalske kræfter. Bløde PVC produkter indeholder op til 40 % ftalat. Eksempel på partiel elektrisk binding mellem to molekyler, hvor iltatomer trækker i elektroner fra naboatomet således, at de partielle ladninger opstår. ftalat polyvinylchlorid 41 En kondensationsreaktion er en kemisk reaktion, hvor to molekyler eller funktionelle grupper kombineres til ét molekyle, under fraspaltning af et mindre molekyle (ofte vand).

13 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 40 ber. Den blødgørende virkning gør sig gældende ved, at de muliggør bevægelse i og imellem polyvinylchlorid kæderne (se figur 15). Primært bruges ftalater til at blødgøre PVC-plast, som anvendes i f.eks. regntøj, gummistøver, elektronik, gulvbelægning, legetøj, ringbind, badeforhæng, voksduge og tryk på T-shirts. Ftalater tilsættes også andre produkter, såsom kosmetik, lægemidler og maling, hvor de hovedsageligt anvendes på grund af deres klæbeevne. Mennesker udsættes generelt for mange ftalater, idet de frigives fra de produkter, vi hyppigt anvender. Frigivelsen af ftalater sker let, da de kun fastholdes til PVC ved hjælp af svage elektriske kræfter, der gradvist ophører gennem produkternes levetid (se boks). Bløde PVC-produkter indeholder op til 40 % ftalater, så der kan være tale om store frigivelser. Ftalatmolekylerne frigøres således løbende til det omkringliggende miljø som luft, vand, hud eller fødevarer og medfører, at PVC-produkterne med tiden gradvist bliver mindre bøjelige og dermed hårde og skøre. Studier viser endvidere, at der i almindeligt husstøv er store mængder ftalater 42, som følge af denne frigivelse fra PVC-produkter, som f.eks. vinylgulve. Skadevirkninger af ftalater Der er forsket rigtig meget i skadevirkningerne af ftalater. Der er lavet tusindvis af dyreforsøg, da mange aspekter ved eksponeringen skal tages i betragtning, såsom ftalattype, eksponeringsmetode (via huden, gennem mad, modermælk, vejrtrækning osv.), koncentration, eksponeringsforløbets varighed (akut eller længerevarende gennem måneder/år/generationer), typen af forsøgsdyr, livsstadie osv. Og selv når resultaterne foreligger, er spørgsmålet, hvad man så bruger dem til, da man ikke direkte kan overføre resultaterne fra dyreforsøg til mennesker (læs mere i afsnittet Grænseværdier under kapitlet 'EU og REACH'). Der er mange forskelle mellem laboratorieforsøg og den virkelige verden. Mennesker udsættes for en blanding af mange forskellige stoffer, hvor forsøgsdyr ofte kun udsættes for netop det kemikalie, man ønsker at undersøge. Desuden nedbryder vi ftalater anderledes end andre dyr, og sygdomsmekanismerne mellem forskellige arter er ikke altid ens. Dyreforsøgene kan dog indikere, hvilke effekter ftalaterne kan have hos mennesker. For yderligere at undersøge, om ftalater giver sundhedsskadelige effekter hos mennesker, kan der udføres biomoniteringsstudier, hvor man måler på bestemte biomarkører, såsom niveauet af specifikke enzymer i vores blod eller om kropsvægten stiger/falder, hos mennesker, som man ved har en høj koncentration af ftalater i blodet. Epidemiologiske studier, hvor man undersøger en hel population er også populære, fordi Tabel 2 Eksempler på ftalater med deres forkortelser og strukturformler Navn Akronym Strukturformel Dimethylftalat DMP C 6 H 4 (COOCH 3 ) 2 Diethylftalat DEP C 6 H 4 (COOC2H5) 2 Di-n-propylftalat DPP C 6 H 4 [COO(CH 2 ] 2 CH 3 ) Di-n-butylftalat DBP C 6 H 4 [COO(CH 2 ] 3 CH 3 ) Diisobutylftalat DIBP C 6 H 4 [COOCH 2 CH(CH 3 ) 2 ] 2 Butylbenzylftalat BBP CH 3 (CH 2 ) 3 OOCC 6 H 4 COOCH 2 C 6 H 5 Butyldecylftalat BDP CH 3 (CH 2 ) 3 OOCC 6 H 4 COO(CH 2 ) 9 CH Di(2-ethylhexyl)ftalat DEHP C 6 H 4 [COOCH 2 CH(C 2 H 5 )(CH 2 ) 3 CH 3 ] 2 Diisononylftalat DINP C 6 H 4 [COO(CH 2 ) 6 CH(CH 3 ) 2 ] 2 Diisodecylftalat DIDP C 6 H 4 [COO(CH 2 ) 7 CH(CH 3 ) 2 ] 2 42 Rapport fra ChemSec og Svensk Naturskyddsföreningen (2011):

14 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 41 Tabel 3 Eksempler på mistænkte skadevirkninger af ftalater Hypospadi Kryptorkisme Nedsat sædkvalitet Testikel- og brystkræft Overvægt og insulinresistens Feminisering ufuldstændig udvikling af urinrøret således at urinrøret udmunder i varierende afstand fra toppen af penishovedet. Misdannelse ledsages af spaltet forhud og i en del tilfælde af krumning af penis en tilstand, hvor testiklerne endnu ikke befinder sig i pungen ved fødslen 40 % af unge raske danske mænd har nedsat sædkvalitet, der kan give frugtbarhedsproblemer. 6 % har så dårlig sædkvalitet, at de ikke kan få børn uden hjælp hormonrelaterede sygdomme der er blevet påvist en sammenhæng mellem disse tilstande og niveauet af metabolitter (nedbrydningsprodukter) af ftalater i mænd. Det tyder på, at det særligt er udsættelsen for ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen, der øger risikoen for fedme senere i livet effekter set hos gnavere, fisk og padder f.eks. formindsket afstand mellem anus og rod af penis Eksempler på (mistænkte) skadevirkninger af ftalater. Nogle sundhedseffekter er påvist ved dyre-forsøg (f.eks. kryptorkisme og forskellige kræftformer), mens andre er mistænkt for at skyldes ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer (f.eks. nedsat sædkvalitet). der er et meget højt antal af forsøgspersoner, hvilket gør resultaterne meget stærke. En sådan population af mennesker, kunne være et helt samfund, som man ved, har været udsat for en specifik kemikalieforurening, som f.eks. et kemikalieudslip fra en nærliggende fabrik. Flere epidemiologiske undersøgelser har fundet mulige sammenhænge mellem udsættelse for ftalater og mandlige reproduktive misdannelser 43, nedsat sædkvalitet 44 og frugtbarhed 45, tidlig pubertet hos piger 46, astma 47, fedme 48 og effekter på skjoldbruskkirtlen 49. Der findes også in vitro forsøg, hvor man screener stoffer, dvs. at man danner sig et overfladisk indtryk af en masse kemikalier ved at teste dem på en cellelinje f.eks. celler fra lungerne, som kan være relevante at undersøge, hvis man vil finde ud af, hvad der sker, når man indånder stofferne. Denne type forsøg er gode, fordi de er hurtige og billige og bruger ingen eller kun få forsøgsdyr. De giver en idé om, hvordan stoffet virker på specifikke biologiske endepunkter (som lungeceller i dette tilfælde) og kan give en indikation af, om det kemiske stof medfører en sundhedsskadelig effekt. Det man skal være særligt opmærksom på ved in vitro screening er, at denne slags forsøg ikke udelukker andre effekter (f.eks. at blodkarrerne kan tage skade når man indånder et specifikt stof, selvom lungerne ikke gør) og således ikke kan frikende et kemisk stof fra at være sundhedsskadeligt, blot fordi man ikke ser effekter på det specifikke endepunkt, man måler på. Ftalaterne har flere virkningsmekanismer de kan bl.a. opføre sig som østrogener i kroppen og binde til østrogen-receptorerne eller virke som antiandrogener ved at blokere de mandlige kønshormoners virkning eller forstyrre produktionen af dem. 43 Swan et al Decrease in Anogenital Distance among Male Infants with Prenatal Phthalate Exposure. Environ Health Perspect, 113(8): Duty et al Phthalate Exposure and Human Semen Parameters. Epidemiology 14: Tranfo et asl Urinary phthalate monoesters concentration in couples with infertility problems. Toxicol Lett. 213(1): Wolff et al Investigation of Relationships between Urinary Biomarkers of Phytoestrogens, Phthalates, and Phenols and Pubertal Stages in Girls. Environ Health Perspect 118(7): Just et al Children s Urinary Phthalate Metabolites and Fractional Exhaled Nitric Oxide in an Urban Cohort. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 186: Teitelbaum et al Associations between phthalate metabolite urinary concentrations and body size measures in New York City children. Environmental Research, 112: Whyatt et al Maternal Prenatal Urinary Phthalate Metabolite Concentrations and Child Mental, Psychomotor, and Behavioral Development at 3 Years of Age. Environmental Health Perspectives, 120:

15 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 42 Tabel 3 lister nogle eksempler på mulige carcinogene, mutagene, reproduktionstoksiske og hormonforstyrrende effekter af ftalater. Der er generel enighed om, at eksponering i fostertilstanden i højere grad øger risikoen for alvorlige og permanente forandringer hos mennesker og dyr end en eksponering, man bliver udsat for som voksen. Hormonsystemet spiller en stor rolle hele livet, men et velfungerende hormonsystem er af yderste vigtighed for den normale udvikling af et foster og barn. En problematik, der desuden bliver mere og mere bevidsthed omkring, er risikoen for de såkaldte cocktaileffekter af forskellige kemikalier. Meget kort fortalt, så opstår cocktaileffekter, når vi på samme tid udsættes for flere forskellige kemikalier, f.eks. når børn leger på gulvet og indånder husstøv, der bliver hvirvlet op. Effekten af denne eksponering kan være anderledes end effekten af de enkelte kemikalier hver for sig (læs mere i afsnittet Cocktaileffekter ). Ftalater findes overalt, hvor vi færdes, og Fødevarestyrelsen lavede i 2003 et studie, hvor man anslog den samlede daglige eksponering af DEHP, DBP, BBP, DINP og DIDP til at være 96,8 µg/kg legemsvægt/dag for voksne og 927 µg/kg legemsvægt/dag for børn i alderen 6-12 måneder. Den meget højere eksponering af småbørn sammenlignet med voksne skyldes primært, at de opholder sig meget på gulvet, hvor støvet ophobes, og at de har stor hånd-til-mund kontakt. Greenpeace undersøgte i 2006 en række kendte danskeres blod for udvalgte kemikalier og fandt i gennemsnit tre typer ftalater i hver blodprøve. Andre har påvist tilstedeværelsen af ftalater og deres metabolitter i urin, blod fra navlestrengen, fostervand, spyt, modermælk og moderkagevæv. Ftalater nedbrydes relativt let til deres metabolitter, ftalat monoestre, og udskilles fra organismen. Der skal derfor en daglig eksponering til for at opretholde et målbart indhold i eksempelvis blod og urin. Ftalater i miljøet Ftalater og deres metabolitter ender til sidst i miljøet og dermed også i fødekæden. Udledningen sker gennem regn eller spildevand, hvor stofferne føres ud i vandmiljøet eller genfindes i slam fra rensningsanlæg. På havbunden vil de lipofile (fedtopløselige) ftalater bindes til organiske partikler og bundfælde (sedimentere), mens de i rensningsanlægget bliver bundet i spildevandsslam, der senere anvendes som gødning på landbrugsjord. Derfor vil jord og sediment ofte indeholde relativt store mængder af ftalater. Nogle ftalater er bioakkumulerende og genfindes i vandlevende organismer. Der er i denne sammenhæng set eksempler på feminisering i form af udvikling af ovarier i stedet for testikler hos hanner af fisk, frøer og andre padder, der lever i ftalat-forurenede vandmiljøer. Skader, som alle er mistænkt for at stamme fra ftalaters hormonforstyrrende effekter. Reduktion af ftalatpåvirkning udfasning, afgifter og lovgivning Der findes løsninger på ftalatproblematikken, i og med, at der efterhånden er kommet en del alternative produkter på markedet, som kan erstatte de traditionelle PVC- og ftalatprodukter. Det gavner miljøet, at ikke blot ftalater, men også selve PVC-plasten erstattes. PVC egner sig nemlig hverken til genanvendelse på grund af indholdet af tungmetaller, til deponering på grund af langtidsudsivning af ftalater eller til forbrænding på grund af udviklingen af bl.a. saltsyre og dioxin. Saltsyren neutraliseres på danske forbrændingsanlæg, men det giver et restprodukt, som skal specialdeponeres for ikke at true grundvandet med forurening. Langt det meste dioxin nedbrydes eller fanges i filtre. Dog er dioxin utroligt giftigt for mennesker og derfor en uønsket og uacceptabel forurening. De alternative plastblødgørere vil muligvis også lække fra PVC, og en substitution kræver således omfattende forskning for at sikre, at man ikke blot erstatter et hormonforstyrrende stof med et andet skadeligt stof. Det største problem med alternativer til ftalater er, at der er forholdsvis få på markedet, samt at de generelt er dyrere at anvende end ftalater. For at det kan blive attraktivt for producenterne at udvikle alternativer, ønsker de en vis sikkerhed for, at de kan sælge produktet. Lige nu er markedet for alternative produkter begrænset af, at de er for dyre i forhold til traditionelle ftalatholdige produkter. Dette hæmmer yderligere udvikling og konkurrence på området. Det er f.eks. vigtigt for hospitaler, at det medicinske udstyr lever op til høje tekniske standarder, og at økonomien løber rundt. Hvis de ftalatfrie produkter er dårligere end de traditionelle, f.eks. mindre bøjelige, og samtidig er dyrere i indkøb, så fravælges disse produkter. Der findes dog mange gode alternativer til PVC produkter, bl.a. polyethylen, polyester og silikone. Disse bliver allerede brugt i de produkter, hvor der er et forbud mod visse ftalater - eksempelvis i legetøj. Øget konkurrence på markedet vil fremme produktudviklingen og sikre produkter af høj standard til konkurrencedygtige priser. En metode til at få gang i denne proces er ved at pålægge grønne afgifter. Danmark ind-

16 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER > FTALATER 43 Figur 16 Symbol på plastprodukter, som angiver typen af plast her PVC Di-2-ethylhexylftalat (DEHP) er en af de mest anvendte og omtalte ftalater. Stoffet optræder på mange advarselslister, heriblandt den europæiske Kandidatliste under REACH-forordningen, Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) samt EU s prioriteringsliste over mulige hormonforstyrrende stoffer. Enslydende for produkter der indeholder DEHP er dog, at de skal mærkes med dette. Meget plast, især emballage, er forsynet med et symbol bestående af tre pile, der former en trekant med et nummer inden i, hvor nummeret identificerer plasttypen. Mærkningsordningen er ikke et lovkrav i Danmark. førte i år 2000 en PVC- og ftalatafgift. Afgiftssatsen er på to kroner per kilo PVC og syv kroner per kilo ftalater. Formålet var at nedbringe forbruget af ftalater, og det er lykkedes på flere områder, f.eks. i kabelproduktionen. Danske nkt cables har udviklet kabler, hvor de har udskiftet blystabiliseret og ftalatblødgjort PVC. Deres kabeltype NOPOVIC er baseret på en blanding af halogenfri polymerer, som er tilsat ikke-brændbare mineraler som f.eks. magnesium- og aluminiumhydrater. De er konkurrencedygtige i pris, da de er fri for de afgifter, staten har lagt på PVC og ftalater, og virksomheden kan desuden reklamere med, at de er miljøbevidste. Miljøstyrelsen viste, i en rapport fra 2006, en tendens til et nedadgående ftalatforbrug 50. Afgiftsordningen har dog ikke haft den tilsigtede virkning på hospitalsområdet. Hvis man hævede ftalatafgiften, ville alternativerne i mindre grad udgøre en meromkostning. Dermed ville der ikke være penge at spare ved at bruge de ftalatholdige produkter. På den anden side findes der eksempler på, at en ftalatfri indkøbspolitik ikke nødvendigvis udgør en meromkostning. Et af eksemplerne er hospitalet Westfriesgasthuis i Holland, hvor man har udskiftet alle ftalatholdige produkter, på nær blodposer, på børneafdelingen, uden at dette har medført ekstraudgifter. Da ftalater indgår i mange produkttyper, falder det ind under flere forskellige lovgivninger. Disse inkluderer EU s kemikalielovgivning REACH, kosmetik-, legetøjs- og lægemiddeldirektiverne, direktivet om medicinsk udstyr samt lovgivningen indenfor fødevarekontaktmaterialer. Den danske regering udarbejdede i 2011 et videnskabeligt baseret forslag om et dansk forbud mod brugen af fire ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP samt forslag om, at de på længere sigt forbydes i hele EU. Det skete på baggrund af de sundhedseffekter, stofferne kan have, når de forekommer i blandinger (de såkaldte cocktaileffekter). Bl.a. er medicinsk udstyr dog undtaget forslaget. Den første vurdering af forslaget (juni 2012) blev foretaget af to af Kemikalieagenturets (ECHAs) egne videnskabelige udvalg Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC). Deres anbefalinger til ECHA lød på, at der ikke var tilstrækkeligt datamateriale til at underbygge forslaget, og forventningen er derfor, at Kommissionen i sidste ende vil forkaste forslaget. Den danske regering valgte dog i første omgang at føre sagen videre og indføre et nationalt forbud mod de fire ftalater i en lang række produktgrupper. Det nationale forbud skulle efter planen have trådt i kraft i december 2013, men regeringen valgte at udsætte forbuddet i to år efter pres fra industrien. I EU har der siden 2007 været særlige regler for ftalater i legetøj til børn i alderen 3-14 år. Ftalaterne DEHP, DBP og BBP må ikke benyttes i legetøj og småbørnsartikler i koncentrationer over 0,1 vægtprocent, og derudover er ftalaterne DINP, DIDP og DNOP forbudt i legetøj (ved samme grænseværdi som ovenstående), hvis dette kan kommes i munden. Danmark har desuden siden 1999 haft særregler, hvad angår ftalater i legetøj og småbørnsartikler til helt små børn. Her er der forbud mod at importere, sælge og anvende ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis artiklerne indeholder ftalater i koncentrationer over 0,05 vægtprocent. Udover at gælde for almindeligt legetøj gælder det også andre produkter til småbørn, såsom ammepuder, bæreseler, narresutter og badeudstyr. Alle, som fremstiller, importerer eller sælger legetøj og småbørnsartikler, har ansvaret for, at de ovenstående regler overholdes. Det er altså virksomhederne, der skal sikre sig, at varerne ikke indeholder ulovlige ftalater. Især danske importører skal, på grund af de stramme 50