Pædagogik i Skibet Husum, Klynge BH 1

Transkript

1 Pædagogik i Skibet Husum, Klynge BH 1 Maj-Lis Alstrup Københavns Kommune

2 Overordnede pædagogiske principper i klynge BH 01, Skibet Husum Herunder de seks pejlemærker og læreplanstemaer. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet: I Københavns kommune har man haft nedsat et pædagogisk kvalitetsudvalg som har besluttet at vi fremover skal arbejde efter følgende seks pejlemærker i det pædagogiske udviklingsarbejde. Hvert pejlemærke er symboliseret med en node, de 6 noder danner tilsammen en melodi, som spilles over hele byen og binder dagtilbuddene sammen i et fælles fagligt fællesskab. G nøglen, står for gejst og glæde Sociale relationer: Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trykt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

3 Inklusion og fællesskab: Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Sprogindsatsen: Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Forældresamarbejde: Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab.. Sammenhæng og overgange: Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis: Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der - på mangfoldige måder arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold.

4 Disse pejlemærker danner grundlaget for vore egne overordnede principper. Vore egne overordnede principper er baseret på en antagelse om, at børns udvikling foregår i en vekselvirkning mellem deres egen aktivitet og omverdenens krav og forventninger. Det betyder blandt andet, at en vigtig forudsætning for børns trivsel og udvikling er, at der gives rum for medbestemmelse og medansvar, så børnene senere kan indgå i demokratiske processer. For at understøtte den bedste trivsel og udvikling, må man have følgende børnesyn: Børn er selvstændige individer, der aktivt bidrager til egen udvikling via relationer og krav til omgivelserne. Børn er et produkt af det samfund, de lever i, de sociale relationer de indgår i og de krav, der stilles til dem. Børn har fra de bliver født brug for tæt følelsesmæssig relation til voksne. Børn fødes med biologiske forudsætninger, men de har brug for aktivt samvær med og positiv interesse fra andre mennesker for at udvikle deres alsidige personlighed. Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive mødt med respekt for sin person og baggrund. Børn er født med mange potentialer og har lyst til at lære og udforske verden, men udviklingshastigheden varierer fra barn til barn. Københavns Kommune har et fælles værdigrundlag for arbejdet i kommunen, som består af fire grundværdier: respekt ligeværdighed dialog tillid Det betyder, at samarbejdet mellem forældre, børn og personale skal bygge på gensidig tillid, ligeværdighed og respekt for den enkelte og den enkeltes baggrund. Dialog mellem forældre og personale om børnene er nødvendig for at skabe større helhed i børnenes verden. I klynge Skibet Husum, BH 01, bygger vi vore overordnede principper på et anerkendende menneskesyn, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået, og et lærings syn der tager udgangspunkt i følgende: Deltagelse Trivsel Når man trives, lærer man. Læring Når man lærer, kan man

5 deltage. Når man deltager, trives man. Nøgleordene er: Selvværd Nærvær Åbenhed Ligeværdighed Tryghed Demokrati Selvhjulpenhed Respekt for hinanden Tydelighed Alle børn skal opleve at de voksne er nærværende og drager omsorg for dem. Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab Vi skal skabe fleksible rammer så børnene får mulighed for at udvikle sig på forskellige måder, alt efter alder og udviklingspotentiale. Alle børn skal føle sig betydningsfulde for fællesskabet. Alle børn skal føle sig rummet og respekteret. Legen er vigtig for børnenes alsidige udvikling, de voksne skal støtte op om legen og sikre at gode legerelationer udvikles. Sociale kompetencer Børn skal støttes i at etablere venskaber med andre børn og lære at indleve sig i, hvordan andre føler og tænker. Børn skal tilegne sig de sociale spilleregler og opleve at være en del af et ligeværdigt forpligtende fællesskab (Citat: Pædagogisk perspektivplan) De sociale kompetencer er en grundlæggende egenskab for alle menneskers sameksistens. Følgende værdier danner grundlaget for kommunens daginstitutioner. Selvværd Hensyntagen til andre Selvstændighed Tolerance Selvværd beskrives ved en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler tillid til egen formåen, og at barnet har en følelse af at jeg er noget værd,

6 Ved hensyntagen til andre forstås det som, at barnet udviser begyndende empati overfor andre mennesker, og at det kan udskyde egne behov, så andres behov også kan tilgodeses. Ved selvstændighed forstås, at barnet frigør sig fra afhængighed og selv bliver i stand til at handle, både hvad angår praktiske færdigheder, og i forhold til psykiske og sociale kompetencer. Ved tolerance beskrives det som en åbenhed og fordragelighed overfor andre mennesker uanset etnicitet, religion, social og kulturel baggrund. Endvidere skal samværet i daginstitutionerne modvirke, at nogle børn sættes udenfor kammeratskabsgruppen. I klynge Skibet Husum vil vi i samarbejde med familierne bidrage til, at børnene udvikler sig til aktive, empatiske mennesker, der stoler på sig selv, samtidig med de har øje for fællesskabet, og kan indgå i sociale sammenhænge. Dette gøres ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi lærer børnene at sætte ord på følelser. Et barn der er i besiddelse af veludviklede sociale kompetencer kan trække egne grænser, og kan forstå andres grænser. I klynge Skibet Husum vægter vi at hjælpe børnene med at udvikle denne kompetence. Vi skal skabe trygge og tillidsfulde rammer, således der skabes grobund for en tilknytning mellem børn/voksne og børn/børn. Der skal endvidere skabes rammer for leg, så meningsfulde relationer og venskaber kan udvikles. Social læring handler om, at det enkelte barns udvikling, følelser og formåen. Samtidig handler det også om barnets opfattelse af de andre børn og om barnets rolle i det sociale fællesskab. II klynge Skibet Husum har vi derfor fokus på, at børn føler sig meningsfulde både som enkelt individ, men også som individ i en gruppe. Dette skal ske i en omsorgsfuld atmosfære, så børnene føler det naturligt at give og modtage omsorg. Personlige kompetencer Børn skal støttes i at udvikle en positiv selvopfattelse og tillid til andre mennesker. De skal også støttes i at udvikle nysgerrighed, selvbeherskelse, udholdenhed og evnen til at motivere sig selv. Børn skal støttes i at udvikle en begyndende forestilling om sig selv og udvikle identitet. Personlige kompetencer forstås overordnet ud fra følgende: At kunne forstå sine følelser Udvise indlevelse overfor andre

7 Forstå andres tale og handlinger At kunne acceptere en given situation Udtrykke sin vrede Sætte grænser Hvile i sig selv Barnets personlige kompetencer dannes først og fremmest i hjemmet, hos familien som er normgivende for barnets personlige udvikling. Daginstitutionen har sekundær betydning for barnets personlige udvikling, men institutionens personale og de andre børn er også med til at danne barnet. Derfor er det vigtigt at institutionens personale er bevidste om den betydning de har for børnenes personlige udvikling. Institutionen skal skabe rammer, der støtter barnets selvværd og udvikler dets selvtillid. Dette gøres ved, at barnet føler sig anerkendt og betydningsfuldt for fællesskabet. Personalet skal hjælpe barnet med at føle efter egne behov, og derved lære at vælge til og fra, og at bede om hjælp, de (ny)opdagede følelser skal de nære voksne hjælpe barnet med at sætte ord og handling på. Barnet må forstå sig selv, for at kunne opdage andre, og for at kunne lære at aflæse/spejle sig i de sociale relationer de indgår i både blandt børn og voksne. Det er institutionens opgave at skabe rammer som giver frihed, plads og tid til fordybelse og nogen gange nyopdagelse, da det er gennem legen barnet udvikler og bearbejder sine oplevelser. For at støtte op om barnets personlige kompetencer, er det vigtigt at barnet bliver mødt af nogle voksne, der ser hører og forstår barnet, og som hjælper barnet i de situationer for barnet kan have det svært. Når der arbejdes med barnets personlige udvikling, skal vi, som det står i perspektivplanen, støtte barnet i en positiv selvopfattelse og tillid til andre mennesker. De skal også støttes i at udvikle nysgerrighed, selvbeherskelse, udholdenhed og evnen til at motivere sig selv. Børn skal støttes i at udvikle en begyndende opfattelse om sig selv og udvikle identiteten. Barnets hjem og institutionen skal samarbejde om at udvikle barnets personlige kompetencer. De skal hjælpe hinanden med at få øje på barnets personlighed ved gensidig vidensoverdragelse, så institutionen kan skabe de bedste rammer for barnets personlige udvikling Sprog

8 Børn skal støttes i at tilegne sig sprog, begreber og symboler så sproget kan bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn og voksne. I skibet Husum arbejder vi anerkendende med sproglig udvikling. - Personalet er rollemodeller for respektfuld kommunikation og vi har fokus på kommunikation mellem barn-barn, barn-voksen og voksen-voksen. - Personalet reflekterer over sprogbrug og måder at kommunikere på, både i forhold til børnene, men også personalet imellem. - Sprogstimulering indgår i det daglige, pædagogiske arbejde og inddrages i leg og dialog. Herudover arbejdes der mere intenst med sprogstimulering i særligt tilrettelagte aktiviteter for den enkelte eller dele af gruppen. - Vi vil styrke barnets interesse for at kunne begå sig sprogligt, både verbalt, nonverbalt og kreativt. Barnet skal opleve at interagere med omverden ved hjælp af sproget. - Barnet skal lære samt have mulighed for at sætte ord på følelser, behov og handlinger. - Personalet skal vække barnets interesse for at ville lære mere, vide mere og bruge sproget aktivt til at indgå i samspil med verden. Samtidig skal vi stimulere barnets lyst til at udvikle skriftsprog ved hjælp af ord og billeder, således at brug af bogstaver/ord giver mening i dagligdag Krop og bevægelse Børn skal støttes i fysisk og motorisk aktivitet, så de får mulighed for at opleve glæden ved beherskelse af kroppen, udviklingen af deres sanser og mulighed for udvikling af kropsbevidsthed Vi vil skabe et læringsmiljø som fremmer børnenes lyst til at bruge deres krop på mange måder. At kunne beherske og forstå sin krop er ikke kun fysiologisk, men giver børnene en sanselig adgang til deres verden. Bevægelsen baner vejen for at udforske, afprøve og nyde og forstå såvel det fysiske som det kulturelle i vores verden. Kroppen er børnenes adgangsbillet til al læring. En god kropsbevidsthed styrker børnenes brug af både venstre og højre hjernehalvdel og sikrer dermed en optimal udvikling, både hvad angår sprog og

9 udvikling af alle andre færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle sig indenfor de 5 andre læreplanstemaer. Barnet opnår styrkelse af identitet og personlighed ved at mestre sin krop. De voksne skal med deres engagement, skabe glæde, motivation og interesse for kropslig udfoldelse. Vi skal tilbyde strukturerede voksenstyrede aktiviteter, som rytmik o. lign. hvor børnene sikres aldersvarende udfordringer i et fællesskab med andre børn. Vi skal tilbyde både fin- og grov motoriske aktivteter, både inde og ude. Vi vil tilstræbe at alle børn kommer ud i frisk luft hver dag. Det er vigtigt for udvikling af barnets sanser og kropsbevidsthed at bevæge sig i natur og på legeplads. Det stimulerer barnets at bevæge sig på ujævnt underlag og mærke, høre og føle de oplevelser, som man får ved at være ude i al slags vejr. Frisk luft og motion giver god appetit, styrker børnenes immumforsvar og danner dermed grobund for trivsel, læring og deltagelse. Kulturelle udtryksformer og værdier Børn skal støttes i at bruge deres sanser, fantasi, kreativitet og deres musiske evner og derigennem udvikle deres forestillingsevne. De skal have adgang til viden og indsigt i forskellige kulturelle udtryk og værdier. Gennem deltagelse i alsidige aktiviteter får børn inspiration til at skabe og udtrykke sig i forskellige aktiviteter I Klynge Skibet Husum skal alle børn i løbet af deres tid i vuggestue og børnehave præsenteres for de forskellige udtryksformer og værdier, som fremgår af nedenstående figur. Nogle udtryksformer kan man beskæftige sig med allerede i vuggestuealderen, andre aktiviteter hører børnehavealderen til.

10 Danske traditioner. Jul. påske, fastelavn m.m. Kreative aktiviteter: Tegne, male, sy Museer kulturelle udtryksformer og værdier Teater: Drama, optræden, udklædning, eventyr Medier: Bøger,film, digitale medier Sang og musik: forskellige genrer, instrumenter, dans og rytmik Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Børnene bor, lever og vokser op i Danmark, derfor tager vi udgangspunkt i de danske traditioner, men vi skal samtidig udfordre børnene gennem mødet med det anderledes, så barnet får mulighed for at definere sig selv og opnå genkendelse af vores fælles kulturelle ståsted og rødder. Børnene skal have mulighed for at eksperimentere med og afprøve sig selv i et bredt spekter af kulturelle udtryksformer og møde kompetente voksne, der støtter børnene i disse aktiviteter og som aktivt medvirker til formidling af kultur betydningen.

11 Naturen og naturfænomener Børn skal støttes i deres udforskning af omgivelserne, så de får mulighed for at undre sig over tingenes sammengæng og får en begyndende forståelse for omverdenen og de sammenhænge, som børn oplever i deres hverdag Børnene i Klynge Skibet Husum er stadig nye i livet. De skal mærke sig selv i forhold til verden, for at danne et erfaringsgrundlag det vi kalder læring. Her er der rigtig meget at hente i naturen. Læring er en proces som sker i relationer altså måden hvorpå vi forholder os til hinanden. Nysgerrige voksne skaber nysgerrige børn, og nysgerrighed er grundlaget for at opleve. Naturen giver barnet anledning til undren og fascination en oplevelse der primært sker gennem sanser og krop, og med en stæk drivkraft af: Undren Nysgerrighed Og ved at prøve ting af I klynge Skibet Husum vægter vi at barnet får kendskab til: Respekt for naturen: - Liv og vækst Betyder at vi skal passe på planter og dyr - Bæredygtighed Betyder at barnet skal præsenteres for hvilken betydning det har for natur og dyreliv, når vi kaster affald i naturen. - Dyr Betyder at vi gerne må kigge på dyrene, men at dyrene skal have det godt og vi ikke må gøre dem ondt. Lære om naturens sammenhænge: - Årstider Betyder at barnet skal kende årstiderne - Fænomener Betyder at barnet, sammen med den voksne skal eksperimentere og udvikle nysgerrighed på fænomener som f.eks., tyngdekraft, vindkraft, vandkraft, kulde og varme, ilt og ild m.m.. - Jord til bord

12 Betyder at barnet skal have kendskab til hvor maden kommer fra, hvordan man sår, høster samt finder ting i naturen. - De fire elementer Betyder at barnet skal have kendskab til de fire elementer: jord, vand, ild og luft Lære naturen at kende gennem sanser og motorik: - Forskellige materialer Betyder at barnet skal have mulighed for at arbejde kreativt med naturens materialer - Ture Betyder at barnet skal opleve forskellig natur og miljøer - Dimensioner Betyder at barnet skal have mulighed for at sanse naturen gennem vind, dufte, varme, kulde, lyde, vådt og tørt. - Fantasi Betyder at naturen taler til barnets fantasi, og at der er rigtig meget leg og eventyr at hente i oplevelsen af naturen. Digital læring: Børne- og Ungdomsforvaltningens vision er, at barnet er i centrum og vi ser verden ud fra et børneperspektiv. Derved tager vi også skridtet fuldt ud og reducerer IT til midlet for barnets leg og læring. Samtidig kobler vi hjemmet, institutionen og skolen sammen, så det for barnet er meningsgivende og giver en følelse af sammenhæng. Hjemmet Barnet Institutionen Skolen Børn i de københavnske daginstitutioner skal arbejde med digitale medier som en integreret del af det pædagogiske arbejde. It og medier skal understøtte den pædagogiske praksis i det daglige arbejde, så alle børn kontinuerligt udvikler digitale

13 kompetencer og er fortrolige med digitale medier, når de begynder i skolen og står rustet til at agere i et digitalt samfund i konstant udvikling. Børn skal i deres hverdag stifte bekendtskab med et bredt udbud af digitale værktøjer og læringsressourcer, således de gøres til producenter af digitale teknologier og ikke blot er forbrugere. Integrationen af digitale medier i daginstitutionerne skal være understøttende i dannelsen af medborgere, der er i stand til kritisk stillingtagen i et demokratisk samfund, der præges af et stigende udbud af digitale produkter og kommunikationsformer. Børne- og Ungdomsforvaltningen har fokus på at skabe chancelighed, og digitale medier kan i den forbindelse betragtes som middel til inklusion af udsatte børn og til understøttelse af arbejdet med børn med særlige behov. Desuden får de børn der ikke har mulighed for tilegnelse af it kompetencer i hjemmet, en chance til at erhverver dem i institutionen. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner på 0-6 års området, skal i højere grad indeholde brug af pædagogisk it, koblet til alle 6 læreplanstemaer. I Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder man i daginstitutionerne ud fra anbefalinger udarbejdet af Det Pædagogiske Kvalitetsudvalg. Pejlemærkerne heri bliver den strategiske retning for det konkrete pædagogiske arbejde. Anvendelsen af digitale medier skal betragtes som redskab til understøttelse af det pædagogiske arbejde og er ikke udelukkende et mål i sig selv. Målet er, at daginstitutionerne udnytter de digitale mediers potentialer i arbejdet med at understøtte børnenes digitale kompetencer samt personlige udvikling. Medarbejderne skal derfor arbejde med digitale medier ud fra en aktiv og kreativ tilgang, hvor de udforsker medierne i fællesskab med børnene såvel på institutionen, i udearealerne, som på skovturen. Der sigtes derfor mod, at det pædagogiske personale, som børnene møder, har indsigt i den pædagogiske merværdi, som arbejdet med digitale medier kan tilføre deres daglige pædagogiske praksis.

14 Inkluderende indsats i Klynge Skibet Husum, BH 01 Sammenhæng Klynge Skibet Husum består af fire 0 6 års enheder, heraf en med basisgruppe for børn med ASF og ADHD. Vi har på en pædagogisk temadag i 2011 for hele klyngens personale fastlagt vores læringssyn og dermed vore overordnede pædagogiske principper, gældende for alle enheder. Vi har som led i udviklingen af vores lærings syn fokus på, hvordan vi kan fremme den pædagogisk inkluderende praksis i alle enheder. Mål At arbejde ud fra et anerkendende menneskesyn, hvor alle børn føler sig set, mødt og forstået. Det er et vigtigt pædagogisk element at alle børn føler sig betydningsfulde for fællesskabet, set i sammenhæng med det enkelte barns alder og udviklingspotentiale. Tegn I almen grupperne skal vi kunne se, at alle børn danner ligeværdige venskaber til mindst et andet barn. I basisgruppen for børn med ASF og ADHD, at børnene kan opleve en dybere samhørighed med mindst et andet barn og udvise glæde ved gensynet med det andet barn. Vi skal kunne se, at alle børn får mulighed for at deltage aktivt i flere sammenhænge i den tid, de er i enheden, samt at børnene lægger mærke til hvem der er der og ikke er der. Tiltag Vi vil skabe fleksible rammer, så alle børn får mulighed for at udvikle sig, alt efter alder og udviklingspotentiale. Vi vil sætte fokus på hvad der virker og hvad der ikke virker. Den enkelte pædagog skal arbejde selvreflekterende ved hjælp af praksisfortællinger. Enhederne vil hver for sig udarbejde en strategi og en

15 evalueringsproces der retter sig mod den konkrete enheds organisering og pædagogiske praksis. Evaluering Den enkelte enhed evaluerer processen på personalemøder ca. 1 gang om måneden. Den samlede klynge evaluerer processen i lederteamet hver 2. måned. Det praktisk pædagogiske arbejde i Skibet Husum. Hver af de pædagogiske enhedsledere har et pædagogisk ansvarsområde, som de samarbejder med de ansvarshavende pædagoger fra hver enhed omkring. Det er delt op på følgende måde: Sprog arbejdet: Hanne Schmidt, pædagogisk leder i Toften er sprogansvarlig leder. Hanne samarbejder med en sprogpædagog fra hver enhed. De mødes jævnligt og drøfter sprogarbejdet i klyngen. Hanne sørger for at alle sprogpædagoger er klædt på til opgaven, at de deltager i relevante kurser, at de tilegner sig ny viden omkring sprogarbejde i Københavns kommune og at de deltager i møder med den sprogansvarlige konsulent i vores område. Sprogpædagogerne varetager arbejdet med sprogtest, dialogisk læsning og samarbejdet med talepædagoger fra PPR omkring de børn der har væsentlige sprogproblemer. Inklusion: Lise Florang, pædagogisk leder i De Syv Have er ansvarlig for arbejdet med inklusion. Lise mødes med inklusionsansvarlige pædagoger fra hver enhed i klyngen på jævnlige møder. I vores klynge har vi på baggrund af et inklusionskursus, som flere medarbejdere deltog på i 2011, valgt at arbejde med praksisfortællinger, som redskab for inklusion. Praksisfortællingerne bruges i det hele taget som redskab for refleksion i forhold til alt vores pædagogiske arbejde, således at alle medarbejdere reflekterer over egen praksis med udgangspunkt i at udvikle et godt børneliv for alle børn i klyngen. Vores mål er at alle børn får mindst en god ven og at alle oplever sig som en del af et fællesskab.

16 Storbørnsgruppe/overgang til skole: Mette Bøgevig, pædagogisk leder i Arken er ansvarlig for overgange og vidensoverdragelse til skole. Hver enhed har en ansvarlig pædagog for storbørnsgruppen, som jævnligt mødes med Mette og planlægger arbejdet i storbørnsgruppen, samt kvalificerer arbejdet med vidensoverdragelse til skolen. Alle klyngens kommende skolebørn mødes ca. 1 gang om måneden til fælles aktiviteter i naturen. Målet er at sikre at børnene får kendskab til hinanden på tværs af enheder og dermed opbygger nye venskaber med flere af de børn, som de skal følges med i børnehaveklassen. Mette samarbejder med skolelederen på Korsager skole, samt lederne af KFO og fritidshjem i området i forhold til at optimere vidensoverdragelsen, og det enkeltes barns overgang til skolelivet. Digitale medier: Klyngeleder Maj-Lis Alstrup har det overordnede ansvar for anvendelsen af digitale medier som pædagogisk redskab. Hver enhed har en ansvarlig pædagog for digitale medier, som jævnligt mødes med Maj-Lis, samt deltager i kurser og andet relevant efteruddannelse i forhold til at kunne implementere de digitale medier i dagligdagen i enhederne. For at kunne begå sig i den verden vi lever i, er det lige så nødvendigt at vi lærer børnene at anvende digitale medier, som at kravle og gå og at det udstyr vi har i institutionerne er tidssvarende. Vi har valgt i første omgang at investere i Ipads, digitale kameraer, projektorer og bærbare pc er, da de er nemme at gå til for både små og store børn. Men vi er også i gang med at teste andet udstyr, for at se hvad vi skal investere i fremadrettet, så vi sikrer en mulighed for at introducere børnene for udstyr,der kan udvikle deres digitale læring fremadrettet. Fokuspunkter for læreplaner: I perioden har vi valgt at have fokus på Kulturelle udtryksformer og værdier og Natur og naturfænomener. Hver enhed udarbejder hver deres læreplan for hvert fokusområde for henholdsvis 0-3 års gruppen og 3-6 års gruppen.