1. Kan kompetencen til rygepolitik uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutioner?

Transkript

1 Notat 12. januar 2016 Sagsbeh.:JARE01 J.nr.: A HR-afdelingen Redegørelse til Magistraten vedr. ny rygepolitik Magistraten udsatte sagen i møde den 11. januar 2016, idet forvaltningen blev anmodet om at redegøre for: 1. om kompetencen til rygepolitik kan uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutionerne, 2. om rygepolitikken fsva dagplejere er tilstrækkelig sikker, 3. om det er muligt at pålægge ansatte i daginstitutionerne kun at ryge, hvor børnene ikke kan se det, 4. de anførte forhold fremført af Vej&Park vedr rygeskure/halvtag, 5. anvendelsen af e-cigaretter. Samtidig er der stillet yderligere spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen: 6. Indrettes ruteplaner i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen sådan at medarbejdere der har det svært med røg ikke behøver at komme i rygerhjem, og så medarbejdere der har arbejdet i et rygerhjem ikke efterfølgende skal videre til en borger der ikke kan tåle røgspor i tøjet? 7. Hvilke rygestopkurser kan kommunen tilbyde medarbejderne, og kunne det indarbejdes i politikken? 8. Betyder rygepolitikken at der jvf. spm fra Vej og Park må indrettes rygepladser i det fri? 9. Hvordan lægges der op til at skal håndteres hvis to rygermedarbejdere med forskellige ansættelsesvilkår, fast tid og flekstid, arbejder sammen (jvf spm fra Vej og Park). 10. Hvordan er det tanken at formuleringen om at rygning kan ske når det er foreneligt med arbejdet skal tolkes og håndteres lokalt? 11. Vil rygepolitikken forhindre at Socialtilsynet generes af rygende borgere/medarbejdere uden for deres vinduer? 12. Vil politikken reelt betyde at medarbejdere i forskellige afdelinger på rådhuset kan opleve i dagligdagen at se kollegaer med andre rygemuligheder end dem selv? 13. Hvor er det tanken at rygere der arbejder på rådhuset vil skulle ryge henne under arbejdsdagen? 1. Kan kompetencen til rygepolitik uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutioner? Efter 5, stk. 1, i lov om røgfrie miljøer er det den enkelte arbejdsgiver, der skal udarbejde en skriftlig rygepolitik for arbejdspladsens medarbejdere (inden for rammerne af loven). Rygepolitikken skal bl.a. indeholde oplysning om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen, jf. lovens 5, stk. 2.

2 Der vil således gælde forskellige regler i henholdsvis kommunale og selvejende dagtilbud, idet arbejdsgiverkompetencen i de kommunale institutioner er kommunens, ikke den enkelte forældebestyrelse. Arbejdsgiverkompetencen i de enkelte selvejende institutioner er derimod hos institutionsbestyrelsen. Kommunale institutioner Kommunalbestyrelsen kan ud over forældrebestyrelsens minimumskompetence, som er faslagt i loven, vælge at delegere yderligere kompetence til forældrebestyrelserne. Dog fremgår det af dagtilbudslovens 16, stk. 4: Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence. Det vil således ikke kunne delegeres til den enkelte forældrebestyrelse i kommunale institutioner at fastlægge rygepolitikken, idet forpligtelsen hertil, jf. lov om røgfri miljøer, er en forpligtelse for arbejdsgiver. Selvejende institutioner Arbejdsgiverkompetencen varetages i selvejende institutioner af forældrebestyrelsen, og samarbejdet med kommunen reguleres af driftsoverenskomsten mellem den enkelte institution og kommunen. Driftsaftalens 1 fastlægger at: Selvende daginstitutioner er omfattet af kommunens børne- og ungepolitik, kommunes styringskoncept, kommunens mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde og regler for pædagogisk tilsyn. Den selvejende institution er således på den ene side forpligtet til at efterleve kommunens mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde. På den anden side varetager bestyrelsen arbejdsgiveransvaret og dermed principielt også forpligtelsen til at efterleve bestemmelserne i lov om røgfri miljøer. Såfremt bestyrelsen i den enkelte selvejende institution som arbejdsgiver ville vælge at udforme sin egen skriftlige rygepolitik for arbejdsstedet, vil bestyrelsen principielt kunne gøre det, og vil eksempelvis kunne tage skridt til at indføre røgfri arbejdsdag. Den selvejende institution kan dog også vælge at anvende kommunens skriftlige rygepolitik. Det har hidtil været gældende i alle selvejende institutioner, idet de selvejende arbejdspladser også er omfattet af kommunens MED-aftale. Konklusion Sammenfattende kan det således oplyses, at kompetencen til at fastlægge rygepolitikken i kommunale institutioner ikke kan delegeres til forældrebestyrelsen. I selvejende institutioner vil bestyrelsen selv kunne udforme en skriftlig rygepolitik - dog vil dette udfordre sædvanen om ensartede retningslinjer på sammenlignelige arbejdspladser og princippet om samarbejde inden for en sammenhængende MEDorganisation på tværs af kommunale og selvejende arbejdspladser, udmøntet i den gældende MEDaftale. 2. Er rygepolitikken for dagplejere tilstrækkelig sikker? I udkast til rygepolitik står der, at der for dagplejen gælder, at der ikke må ryges i dagplejens åbningstid. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfrie hele døgnet. 2

3 Formuleringen er identisk med gældende rygepolitik og følger bestemmelserne i Lov om røgfri miljøer. 3. Er det muligt at pålægge ansatte i daginstitutioner kun at ryge, hvor børnene ikke kan se det? I lovgivning om røgfrie miljøer gælder det, at der ikke må ryges på institutionens område. Det vil som en del af implementeringen blive anbefalet af pædagogiske årsager at supplere rygepolitikken lokalt på daginstitutioner og skoler mv. med en beslutning om, hvor det er hensigtsmæssigt og passende at ryge, så personalet ikke er synlige for børnene i rygepauser, da de ansatte også fungerer som børnenes rollemodeller. 4. Er det muligt at indrette udendørs rygesteder (spørgsmål fra Vej og Park)? I kommentaren fra Vej og Parks MED-udvalg bliver der stillet spørgsmål til, om der må indrettes rygepladser/-terrasser i det fri? Må der opstilles containere og skurvogne til rygere?. Det må der gerne, for så vidt det ikke er i strid med lovgivning om røgfrie miljøer. Det er eksempelvis ikke tilladt at etablere et rygerum indendørs på arbejdspladsen eller lave et rygeskur på en skoles område, men derimod kan skolen henvise til hensigtsmæssige rygesteder uden for området (jf. tidligere punkt om at ryge, hvor børnene ikke kan se det). 5. Kan E-cigaretter sidestilles med almindelige cigaretter? Der er betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter, herunder passiv udsættelse for e-cigaretter - både med og uden nikotin. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at e- cigaretter generelt bør undgås anvendt inden døre samt i nærheden af gravide og børn. WHO m.fl. anbefaler, at e-cigaretter indtil videre behandles som tobakscigaretter i relation til gældende regler og love om røgfri miljøer. Hertil kommer, at e-cigaretter ligner en tobakscigaret, hvorved medarbejdernes egenskab som rollemodel også skal holdes for øje. 6. Indrettes ruteplaner i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen sådan at medarbejdere der har det svært med røg ikke behøver at komme i rygerhjem, og så medarbejdere der har arbejdet i et rygerhjem ikke efterfølgende skal videre til en borger der ikke kan tåle røgspor i tøjet? Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen overholder allerede med den eksisterende rygepolitik arbejdsmiljølovens regler om, at medarbejdere ikke må arbejde i tobaksforurenet luft. Dette gøres bl.a. ved at informere borgerne om, at de ikke må ryge i hjemmet, mens hjemmeplejens medarbejdere er til stede. Hjemmeplejen kan samtidig indgå aftale med de enkelte borgere om, at de lufter ud, inden personalet ankommer i hjemmet. I de hjem, hvor borgerne ikke selv er i stand til at lufte ud, kan personalet gøre det ved ankomst og kan tilrettelægge arbejdet således, at de opholder sig i et ikke tobaksfyldt rum, mens der luftes ud. 3

4 Som udgangspunkt skal arbejdsmiljøet i alle hjem, hvor hjemmeplejen udfører arbejde, være indrettet således, at alle medarbejdere kan arbejde i hjemmet og udføre deres opgaver arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Derved kan hjemmeplejen indrette deres køreplaner efter at sikre, at borgerne får den fagligt bedste pleje og så vidt muligt af personale borgerne kender. Hvis en medarbejder udfører arbejde hos en borger i et røgfyldt hjem, indikerer forskningen, at der vil være røgspor eller gammel tobaksforurening i medarbejderens uniform. Dette tager arbejdsmiljøloven ikke højde for, da der forskningsmæssigt ikke er endeligt konkluderet på, hvor skadelige røgspor i tøjet kan være. Visse borgere kan være generet af en eventuel røglugt i tøjet. Dette løses i dialog og samarbejde med hjemmeplejen, herunder som ovenfor nævnt også forebyggende, og vil sjældent medføre ændringer i køreplanerne. 7. Hvilke rygestopkurser kan kommunen tilbyde medarbejderne, og kunne det indarbejdes i politikken? I forbindelse med implementeringen af politikken vil der blive tilbudt rygestopkurser gennem Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter. Arbejdsgruppen under Hovedudvalget har drøftet, om politikken skulle indeholde tilbud til medarbejderne, men valgte ikke at indarbejde dette, da der kan være varierende behov for forskellige former for støtte og tilbud. Det vil dog være et særligt vigtigt tema i forbindelse med implementering af en ny rygepolitik. 8. Betyder rygepolitikken at der jvf. spm fra Vej og Park må indrettes rygepladser i det fri? Det kan være en mulighed i visse situationer se svaret under punkt Hvordan lægges der op til at skal håndteres hvis to rygermedarbejdere med forskellige ansættelsesvilkår, fast tid og flekstid, arbejder sammen (jvf spm fra Vej og Park). Spørgsmålet fra Vej og Park lyder: Et andet åbent spørgsmål er forholdet mellem medarbejder på fast tid og medarbejdere på flextid. Retfærdighedsfølelsen kan blive udfordret hos medarbejderne, som står ude i marken med en faglig opgave, og begge er rygere, men den ene skal flexe ud, når han/hun ryger, mens den anden kan gøre det i arbejdstiden, fordi vedkommende har fast arbejdstid. Hvordan tænkes det håndteret? Det praktiseres allerede nu på en række arbejdspladser uden, at det har givet anledning til problemer. Undervejs i forløbet har det været drøftet, om rygning udelukkende skulle ske uden for arbejdstiden, altså at alle i princippet skulle flekse ud. Det ville dog vanskeliggøre f.eks. tilrettelæggelse af vagtplaner, så Hovedudvalget anbefaler på denne baggrund en formulering, der betyder, at rygning foregår uden for arbejdstiden, hvor det er muligt. Det indarbejdes i vejledningen til MED-udvalgene om implementeringen af rygepolitikken, at der er særlig opmærksomhed på denne problemstilling. 4

5 10. Hvordan er det tanken at formuleringen om at rygning kan ske når det er foreneligt med arbejdet skal tolkes og håndteres lokalt? I udkast til rygepolitik står der: Ansatte på Frederiksberg Kommunes arbejdspladser eller selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune, må ikke ryge på arbejdspladsen. Det betyder i praksis, at rygning kan ske, når det er foreneligt med varetagelse af arbejdet og ansatte, der er omfattet af flekstidsaftale, skal anvende denne. Foreneligt med arbejdet betyder, at man som ryger først og fremmest skal tage hensyn til arbejdet. Hvis man eksempelvis passer en (fastnet-) telefon, så går man ikke ud for at ryge, medmindre man kan blive afløst af en kollega, og man forlader ikke en undervisningssituation for at ryge. Rygning er ikke en ret, men en mulighed, der skal kunne være foreneligt med arbejdet. 11. Vil rygepolitikken forhindre at Socialtilsynet generes af rygende borgere/medarbejdere uden for deres vinduer? Problemstillingen medtages som led i implementeringen af politikken og anvisning af passende rygested for medarbejdere på rådhuset. Spørgsmålet om at anvise et passende rygested for både rygere og ikke rygere har også været drøftet i Hovedudvalget og indgår som en del af implementeringen. 12. Vil politikken reelt betyde at medarbejdere i forskellige afdelinger på rådhuset kan opleve i dagligdagen at se kollegaer med andre rygemuligheder end dem selv? Muligheden for at indføre røgfri arbejdsdag efter aftale i det Lokale-MED-udvalg vil kunne betyde, at afdelinger har aftalt forskellige muligheder for at ryge i løbet af arbejdsdagen. Lignende forskelligheder findes på andre områder, eksempelvis frugtordninger, kaffeordninger m.m., som også aftales lokalt. Disse ordninger handler om, hvad man lokalt bliver enige om at prioritere. Selvom rådhuset geografisk er én arbejdsplads, så er det et hus med mange arbejdspladser, som har forskellige kulturer og behov. Hovedudvalget har drøftet problemstillingen og er enige om, at formuleringen er både hensigtsmæssig og håndterbar. 13. Hvor er det tanken at rygere der arbejder på rådhuset vil skulle ryge henne under arbejdsdagen? Jf. svaret til spørgsmål 11 så vil der i løbet af implementeringen af rygepolitikken blive anvist et rygested for rygere på rådhuset. Der har tidligere været anvist Grønnegården og under halvtaget på terrassen over rådhushallen som rygesteder for ansatte på rådhuset. Et passende sted for ansatte på rådhuset vil blive vil blive drøftet i Hovedudvalget i forbindelse med implementeringen af rygepolitikken. 5