Torsdag d Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE
|
|
- Else Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Torsdag d Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet for pædagogik og bevægelse VIA Efter- og videreuddannelse mail: gsa@via.dk Grethe Sandholm 1
2 2 virkningsmekanismer.. Dét at være.. Dét at bevæge sig! Grethe Sandholm 2
3 Børn og bevægelse KL : Dialogbaseret oplæg Temaer: Børns motoriske udvikling med forskellige nuancer Børns deltagelsesbaner og hvordan arbejder vi med vores forståelse af deltagelse og læring/udvikling? Kroppen som grundvilkår og betydningen heraf i relation til hverdagspædagogikken Krav til de voksnes kropskultur Deltagerne vil i formiddagens oplæg få mulighed for både at reflektere over egen praksis og vidensdeling. Kl Frokost KL : Vi vil i denne time blive mere praksisnær og ud fra vidensdeling og pitching af ideer til bevægelsesglæde i den pædagogiske hverdag. Grethe Sandholm 3
4 Børn udvikler sig som de bliver udfordret I alle børn bor lysten til leg og bevægelse og det er op til os voksne at give børnene mulighed for at omsætte lysten til en sund og aktiv hverdag. Leg og bevægelse styrker børns selvværd og trivsel, og har betydning for børnenes velvære og læringsevne. Vi skal sammen skabe de bedste betingelser for vores børns udvikling.
5 Børns bevægelsesglæde I pædagogisk praksis må den professionelle være bevidst om egen kropslighed og det er betydningsfuldt at den professionelle forholder sig kreativt, nysgerrigt og legende til krop og bevægelse. Legen fremmer børns lyst til at være i bevægelse, børns bevægelsesmiljøer skal ikke være forbundet med sundhedsrationaler, men have et legende perspektiv. Bevægelsesprocesser kan udelukkende være styret af de profesionelle, men de kan også åbnes, så der skabes rum for at børn byder ind med egen kreativitet og påhitsomhed undervejs i det formelle rum. I det uformelle rum må der skabes miljøer som tilskynder til bevægelse og børns brug af fantasi og kreativitet I Grethe Sandholm5
6 Kroppen Kroppen ved noget om sig selv og andre før den tænker det. Derfor smiler vi indforstået til hinanden når vi begynder at bevæge os sammen. Kroppen er en enhed af sanser, perception, tanker, følelser, sprog og motorik. Grethe Sandholm 6
7 Den professionelles kropssyn Udgangspunkt i Maurice Merleau Ponty filosofi og syn på kroppen og menneskelig udvikling kroppen er grundlaget for at lære vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår Det er via kroppen vi erfarer os selv det er via kroppen vi erfarer verden og andre omkring os Grethe Sandholm 7
8 Krop imiterer krop Du er din krop Kropslig rettethed Intentionen som kropsligt begreb At ville noget med nogle kroppens rettethed.
9 Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Fænomenologi: Læren om fænomener det der viser sig Kropsfænomenologi: opgør med dualismen (at have sin krop) og fokus på egenkroppen (at være sin krop) Kroppen har adgang til verden gennem sansningen af fænomener og erfaringen bor i kroppen Fænomenologien har sin opmærksomhed rettet mod her og nu in stitu! Erkendelse her og nu uden erfaringsdomme. Grethe Sandholm 9
10 Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Maurice Merleau-Ponty er den første filosof, der for alvor inddrager kroppen i analysen af menneskets eksistentielle grundvilkår. Han undersøger, hvilken betydning kroppen har for vores perceptioner af fænomener i verden i et forsøg på at genfinde menneskets kropslighed. Af denne grund kaldes han Kroppens Filosof. Merleau-Ponty har en forståelse af at kroppen er grundlaget for at lære vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår Maurice Merleau-Ponty, Fransk filosof ) Grethe Sandholm 10
11 Bevægelsesudvikling og kropslig læring Når vi arbejder med børn kan bevægelsesudviklingen ikke adskilles fra udviklingen af kognitive, psykiske/mentale og sociale processer. Prærefleksiv væren Sanserne er adgangen til den ydre og indre verden Gennem kroppen bliver vi til i verden og lærer (om) verden Krop og motorik Being becomming Grethe Sandholm 11
12 Børns bevægelsesglæde og kropslige paradigmer Den professionelle må kunne tænke alsidigt og dermed skabe rum for at børn er i bevægelse på mange forskellige måder. Becomming den professionelle styrer aktiviteten og har særligt øje for det at udvikle færdigheder (Motorik) Being den professionelle skaber rammer hvor børn selv kan gå på opdagelse og bruge deres kreativitet og eksperimentere med egen krop (Bevægelse) Hensigten med ovenstående er at den professionelle får øje på måder at anskue kroppen. Disse kropslige paradigmer kan synliggøre at børn skal være i miljøer hvor kropslig imitation og udvikling af færdigheder er i fokus men også i miljøer, hvor de kan bruge deres kreativitet og fantasi. Grethe Sandholm 12
13 Spejlneuroner betydning i pædagogisk praksis Børn spejler sig når de ser, hører, mærker andre Vores handlinger sætter et neurologisk aftryk i børnene Børn har brug for noget at spejle: Voksne med intention Uformelle rum med tid til at udvikle leg, roller, handlinger sammen med børn og voksne Børn handler ud fra vores handlinger, ikke ud fra hvad vi siger Grethe Sandholm 13
14 Nyeste anbefalinger Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. URL: Grethe Sandholm 14
15 Den systemteoretiske tilgang Grethe Sandholm 15
16 Den systemteoretiske tilgang Den systemteoretiske tilgang giver mulighed for at forstå, hvordan barnet udvikler sig motorisk i et vekslende samspil mellem barnets vækst og modning, barnets motivation for motorisk aktivitet, bevægekulturelle forhold og de fysiske omgivelsers betydning for sansning og motorisk erfaring. Grethe Sandholm 16
17 Bunkeflo-Projektet En svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. De børn, der var gode til at bruge deres krop, var også dygtige til de boglige fag. Resultat viser, at børnene lærer mere, når de bevæger sig. Det gælder vel at mærke også i de boglige fag. Bunkeflo-projektet Grethe Sandholm 17
18 Opmærksomhed og hukommelse Børn skal oparbejde en selektiv opmærksomhed, så de kan bevare koncentrationen. Fysisk aktivitet påvirker Hippocampus, der er den del af hjernen, som bl.a. er styrende for hukommelsen og dermed, hvad vi lærer. Celledelingen i Hippocampus vokser ved bevægelse, hvorimod der næsten ingen celledeling er, hvis man sidder stille. Grethe Sandholm 18
19 Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference På konsensuskonferencen afholdt oktober 2011 kunne det konkluderes, at der nu er dokumenteret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Det er videnskabeligt undersøgt og bevist at fysisk aktivitet kan være et middel til at fremme udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer; at fysisk aktivitet fremmer hjernens udvikling og at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. Konklusionen bygger på empirisk forskning, foretaget med (skole-)børn, unge og voksne Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference, afholdt i oktober Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF). Grethe Sandholm 19
20 Rum Fysiske rum kan bevæge børn, men de kan også begrænse børns fysiske udfoldelse. Rum kommunikerer koder og regler og er dermed med til at synliggøre pædagogiske prioriteringer. Affordance begrebet betyder at vi bør være bevidste om at rums tilskyndelse til bevægelse handler om de fysiske rammer, individuelle vaner og kulturelle normer. De fysiske rammer er ikke altid afgørende for en bevægelsesrig praksis, det kan også være de kulturelle normer der afgør om der skabes et bevægelsesrigt pædagogisk miljø i institutionerne/skolerne osv. Grethe Sandholm 20
21 AFFORDANCE - EN TINGS AFFORDANCE GIVER TYDELIGE FINGERPEG OM, HVORDAN TINGEN SKAL ANVENDES ELLER GØR DEN VI HAR EN IDÉ OM HVORDAN EN TING SKAL BRUGES DET HAR BØRNENE IKKE DE MOSLER BARE PÅ. VI SKAL BRYDE VORE MØNSTRE OG TÆNKE UD AF BOKSEN, LADE BØRNENE SELV FINDE MENING MED ELEMENTET. AFFORDANCE ER AFHÆNGIG AF OM DET SES MED BØRNE- ELLER VOKSENBRILLER! Grethe Sandholm 21
22 Seks gode farlige lege Ellen Beate Sandseter opregner i sin videnskabelige artikel 'De antifobiske effekter af spændingsoplevelser' de forskellige former for risikofyldt leg: Grethe Sandholm 22
23 Seks gode farlige lege 1. Undersøge højder: Vænner børn til højder og mindsker sandsynligheden for højdeskræk. 2. Opleve høj fart: Mindsker frygten for følelsesbetinget bevægelse. 3. Udforske farlige redskaber: Den forebyggende virkning er formentlig sekundær i forhold til interessen for redskaber. 4. Nærme sig farlige elementer: Det er naturligt at lege nær vand og ild, men at hindre denne adfærd kan øge risikoen for fobi. 5. Fysisk kamp: Mindsker angsten i dramatiske situationer samt socialangst. 6. Ud på egen hånd: Hjælper børn til at overvinde frygten for adskillelse fra nærtstående personer. Grethe Sandholm 23
24 Krop Fortæl mig det, og jeg glemmer det. Vis mig det, og jeg husker det. Involver mig i det, og jeg forstår. Kinesisk ordsprog. vores hjerne er indrettet til at få informationer fra aktivt kropsforbrug, sansning og undersøgen. Vi snyder hjernen, hvis den primært får informationerne fra en computerskærm, styret af en lille vissen hånd citat: Mogens Hansen. Grethe Sandholm 24
25 Krop Jeg er meget optaget af, at arbejde med kropslig viden og kropsfortællinger. Det drejer sig om det kropslige i livet, om kropslig væren som eksistentielt vilkår, de voksne som kropslig aktiv, og hvordan de voksne via deres profession opstiller rum og rammer for børnenes/målgruppens kropslige bevægelser. Jeg er optaget af, hvordan den pædagogiske proces muliggør kropsfortællinger. Grethe Sandholm 25
26 Gruppe arbejde Formål: At undersøge betydningen af bevægelse i den pædagogiske hverdag / hverdagspædagogikken Grethe Sandholm 26
27 Gruppe arbejde Diskuterer hvad I skrev på jeres post it ud fra spørgsmålet: HVAD SKAL DER VÆRE AF KRAV TIL DE VOKSNES / PÆDAGOGERNES KROPSKULTUR? (Hver gruppe skriver en værdisætning hver og synliggør for os alle) Grethe Sandholm 27
28 Bevægelsesglæde!!!!! Det er det vi skal stræbe efter. Grethe Sandholm 28
29 Tak for jeres opmærksomhed M.v.h. Grethe Sandholm.
30 Litteratur forslag i forhold til motorik/sanser/kroppen A. Jean Ayres: Sanseintegration hos børn. Bente Pedersen og Anne Brodersen: Teorien bag børns bevægelse Bente Pedersen og Anne Brodersen: Børn og motorik. Lise Ahlmann: Børn og udvikling. Käte Akselsen og Børge Koch (red.): Sundhed, udvikling og læring. Børge Koch: Hvad med motorikken. Gudrun Gjesing: Krop umulige unger Gudrun Gjesing: Kroppens muligheder og kropumulige unger i indskoling, fritid og derhjemme, Kroghs Forlag Ann-Elisabeth Knudsen & Karin Svennevig Hyldig: Hallo er den hul igennem? Grethe Sandholm og Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk Idræt en bevægende pædagogik., Forlaget Corposano december 2009 Tanja Christensen (red.): Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave (Dafolo 2012) Hans Henrik Knoop, Leg, læring og kreativitet, Hvorfor glade børn lærer mere, Aschehoug Dansk Forlag Grethe Sandholm & Hanne Sørensen, Vil vi ha lærevillige børn, ska de ha lærevillige voksne. Fra bogen; Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen & Koch (red). Billesø & Baltzer. Grethe Sandholm 30
Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereKonferencen: UD AT MÆRKE VERDEN
Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Krop imiterer krop Forudsætninger for at udvikle sig motorisk de første 3 år. Oplæg v/ Grethe Sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereMotorik og arenaer i et bredt perspektiv
Gør tanke til handling VIA University College Motorik og arenaer i et bredt perspektiv Mandag d. 4. juni 2018 Grethe Sandholm, Lektor. Master i lærerprocesser. Via University College Mail: gsa@via.dk GSA
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereStærke og sunde børn
Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?
Læs mereKrop og bevægelse et oplæg om motorik.
Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereBevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk
Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereKurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger
Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mere5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv
5 veje til et godt liv Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv 5 veje til et godt liv Her kan du læse om at ha det godt og få inspiration til de små ting,
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereVuggeriet og Lysegrøn gruppe
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe Faktaoplysninger: Børnetal og stuer: Vuggestuen i Tusenfryd er delt op i stuer. Der er plads til ca. 12 børn på hver stue. Alt efter antal af børn i afdelingen er barnet tilknyttet
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereBørnehuset Eventyrhuset læreplaner
2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereerfaringer med implementeringen i Grønland
Pædagogisk idræt i børneinstitutioner / erfaringer med implementeringen i Grønland Konferencen: Fremtidens idræt i Grønland, 17.-19. august 2016 Oplæg ved: Grethe Sandholm Lektor, Master i læreprocesser,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereNatur og naturfænomener eget indsatsområde 2015
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs merePædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereUnderviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.
Vigtigheden af børns fysiske aktivitet -------------------------------------------------------------------------------------------------------- I Næstved Kommunes dagpleje, d. 13. november 2017 Om motorik,
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereGrethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007.
Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007. Præsentation blev lektor for tre år siden, arbejdet på Peter Sabroe Seminariet siden
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereProfil for Gandrup Idrætsdus
Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereNyhedsbrev. Børn og Unge. Oktober 2014. Indhold
Nyhedsbrev Børn og Unge Oktober 2014 Indhold 2 Move VIA Fun 4 Status på digitalisering i dagtilbud 6 Rumleuge i dagtilbud 7 Life is the choices you make 9 Midtbyens Børnehus på vej mod pædagogisk idrætsinstitution
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling
Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereLokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mere