Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet"

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24

2 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade København K Telefon: Pjecen er alene tilgængelig på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside (www.im.dk). Design og produktion: Graphia Elekt:

3 1. Indledning Det går den rigtige vej i det danske sundhedsvæsen. Flere bliver behandlet, ventetiderne er faldet, og patienternes behov og ønsker er sat i centrum. 72. flere patienter er blevet opereret det seneste år i forhold til 21. Det er en stigning på 15 pct. Det har kunnet ses på ventetiderne. Uanset hvordan det opgøres, er resultatet det samme: Ventetiderne er faldet markant! Med til at nedbringe ventetiderne har også været det udvidede frie sygehusvalg. Det betyder, at hvis man skal vente mere end to måneder hos det offentlige, kan man på det offentliges regning i stedet vælge behandling på et privat eller udenlandsk sygehus. Det har foreløbig ca. 42. patienter benyttet sig af. Men frit valg er ikke bare et redskab til at nedbringe ventetider. Det er også en måde at sætte patienten først og sikre, at systemet lytter og lærer. Og der er en vilje til at lære også af egne og andres fejl. Den nye indberetningsordning for fejl og utilsigtede hændelser er en succes med ca. 5.1 indberettede hændelser i løbet af de første 11 måneder i 24. En anden kilde til læring er det nye ekspertpanel ( second opinion -panelet), der kan komme med en ekstra vurdering til patienter med en livstruende sygdom. Panelet havde 31 sager i 23, og i knap halvdelen fandt man yderligere behandlings- eller udredningsmuligheder, hvor patienterne fi k en ekstra chance. 4

4 Senest er der rettet fokus mod de ældre medicinske patienter og kræftbehandlingen. Kræftbehandlingen får et løft på 42 mio. kr. på fi nansloven for 25, og der er afsat 26 mio. kr. over 2 1 /2 år til forbedringer for de ældre medicinske patienter. Regeringen fremlagde i sommeren 22 et ambitiøst forebyggelsesprogram Sund hele livet, der fokuserer på otte folkesygdomme. I løbet af 23 er der sat særlig fokus på svær overvægt og børns sundhed. Af satspuljemidlerne er der afsat 83 mio. kr. i de kommende fire år til initiativer på dette område. Resultaterne viser, at sundhedsvæsenet er godt på vej. Men der er stadig ting, der kan blive endnu bedre. Derfor indeholder Kommunalreformen også en sundhedsreform, hvor amterne erstattes af fem stærke regioner, og opgaverne fordeles mere effektivt. Reformen skal skabe grundlaget for at fortsætte den positive udvikling i det danske sundhedsvæsen. De følgende sider giver et nærmere indblik i sundhedsvæsenets resultater og udvikling i de seneste år under en række centrale overskrifter: Ressourcer Aktivitet Frit valg Ventetider Kvalitet Forebyggelse Kommunalreform 5

5 Flere penge til sundhed Mia. kr Mia. kr Hele søjlen = sundhed i alt Heraf sygehuse 2. Prioritering af sundhedsområdet Flere penge til sundhed Danskernes sundhed er prioriteret højt. Der er tilført betydelige ekstra ressourcer til sundhedsområdet. Regeringen har i perioden 22 til 25 tilført sundhedsområdet 4 3 /4 mia.kr., heraf er godt 3 mia.kr. tilført sygehusene. Senest er der i forbindelse med finansloven for 25 prioriteret en yderligere indsats på sundhedsområdet til blandt andet: En klar og målrettet indsats for patienter med kræft. En bedre behandling af de medicinske patienter. Landsdækkende tilbud for døende på hospice. Meraktivitet til alle patienter Meraktivitet i pct. Meraktivitet i pct Medicinske afd. Kirurgiske afd. Kontant afregning for meraktivitet I perioden 22 til 25 er der afsat knap 5 mia.kr. til meraktivitetspuljen. Formålet med denne pulje er at skabe sammenhæng mellem finansieringen til sygehusene og sygehusenes aktivitet for dermed at nedbringe ventetiderne. Meraktivitetspuljen har været effektiv til at øge aktiviteten og reducere ventetiden. Meraktivitetspuljen tilgodeser såvel de medicinske som de kirurgiske patienter. I 23 foregik ca. 57 pct. af meraktiviteten på de medicinske afdelinger og 43 pct. på de kirurgiske afdelinger. I 22 og 23 er ca. 1 /2 mia.kr. fra meraktivitetspuljen årligt gået til de medicinske afdelinger. 6

6 Flere ansatte i sundhedssektoren De ekstra midler til sygehusvæsenet har betydet mere sundhedsfagligt personale. I alt var der i 23 godt 87.9 fuldtidsbeskæftigede ved sygehusene svarende til 1.6 flere end i 21. Stigningen i beskæftigelsen er sket inden for de patientrelaterede områder, mens antallet af administrativt ansatte på sygehusene er faldet siden 21. Øget beskæftigelse på sygehusene Antal personer Antal personer Læger Sygeplejersker Personale i alt Der var i 23 ansat 11. læger på sygehusene, hvilket er ca. 6 flere end i 21. Der var i 23 ansat ca. 3. sygeplejersker på sygehusene. Det er ca. 7 flere end i 21. For at afhjælpe lægemangel er procedurerne for udenlandske lægers autorisation i Danmark effektiviseret. Større optag på medicinstudiet I 22 og 23 er der givet 215 autorisationer til udenlandske læger. Antal optagne Antal optagne Optaget af studerende på medicinstudiet er øget. Fra 21 til 24 er der optaget 81 flere studerende. Antallet af færdiguddannede læger i hele sundhedsvæsenet forventes at stige med 18 pct. fra 2 til

7 Sammenhæng mellem bevilling og aktivitet Med meraktivitetspuljen er der sat skub i indførelse af takststyring i sygehusvæsenet. Det vil sige, at sygehusenes bevillinger afhænger af antallet af patienter, der behandles. Regeringen har med amterne og H:S aftalt, at mindst 2 pct. af de samlede bevillinger til sygehusene i 24 skal afhænge af sygehusenes aktivitet. Dette mål gælder også for 25. Regeringen har i samarbejde med amterne og H:S igangsat en evaluering af takststyring på sygehusområdet. På baggrund af bl.a. denne evaluering kan de fremtidige målsætninger for udviklingen af takststyring fastlægges under overskrifterne synlighed, gennemsigtighed og målbarhed. 8

8 3. Flere behandlede borgere Flere operationer Flere operationer Antallet af opererede patienter er steget. I de seneste 12 måneder er der opereret 546. patienter. Det er 72. flere patienter end i 21. Dette svarer til en stigning på 15 pct. Der har været fokus på 18 vigtige operationer, som har haft et stort omfang og forholdsvis lange ventetider. For disse 18 vigtige operationer er der i de seneste 12 måneder blevet opereret knap 16.5 flere patienter end i 21. Dette svarer til en stigning på 15 pct. Flere medicinske behandlinger Aktiviteten ved de medicinske afdelinger er steget. I 23 var der således godt 17. flere udskrivninger end i 21 svarende til en stigning på 4 pct., mens belægningsprocenten er faldet med ca. 1 pct. i samme periode. Antal operationer Vigtige operationer Antal operationer Antallet af hofteoperationer er steget med 1.24 patienter svarende til 19 pct. fra 21 til 24. Antallet af knæoperationer er steget med patienter svarende til 51 pct. Antallet af grå stær operationer er steget med 6.6 patienter svarende til 25 pct. Flere medicinske udskrivninger Antal udskrivninger i 1 Antal udskrivninger i

9 Flere penge til ældre På finansloven for 25 er der samlet i årene 25 og 26 afsat: 85 mio.kr. til styrkelse af indsatsen over for geriatriske patienter. 45 mio.kr. til bedre samarbejde om genoptræning i forbindelse med sygehusbehandling. 4 mio.kr. til patienter med rygerlunger. 4 mio.kr. til fortsættelse af gratis influenzavaccine for ældre. Flere kræftbehandlinger Antal i 1 Antal i Antal behandlede borger for kræft Antal strålebehandlinger Nye initiativer for ældre patienter Regeringen har iværksat initiativer, der kommer de ældre medicinske patienter til gavn. Der er iværksat handlingsplaner på diabetes- og demensområdet. Der er indført tilbud om gratis influenzavaccination til alle over 65 år og etableret en personlig elektronisk medicinprofi l, som betyder mere kvalitet i medicinordinationen for bl.a. ældre patienter. Regeringen har senest på fi nansloven for 25 i årene 25 og 26 samlet afsat 21 mio. kr. til målrettede forbedringer til ældre patienter. Flere behandles for kræft Der er i de senere år sket en væsentlig udbygning af kapaciteten og forøgelse af aktiviteten på kræftområdet. I 23 blev der behandlet ca. 1. flere end i 21 svarende til en stigning på 7 pct. Antallet af strålebehandlinger er ligeledes forøget med over 1. alene fra 22 til 23 svarende til en stigning på ca. 7 pct. Samtidig er behandlingsmulighederne forbedret for kræftbehandling bl.a. som følge af den teknologiske udvikling. Det er de seneste år blevet muligt at behandle flere kræftformer, og flere med alvorlige kræftsygdomme lever længere. Den øgede aktivitet på kræftområdet har medført et øget pres på landets kræftafdelinger. Der er således behov for at forbedre indsatsen i de kommende 1

10 år både med hensyn til kvalitet og kapacitet. Regeringen fremlægger derfor i foråret 25 Kræftplan II. Planen vil følge op på erfaringerne fra den første kræftplan og fokusere på en forbedring af alle faser i behandlingen af kræftpatienter. Regeringen har samtidig med finansloven for 25 afsat 42 mio.kr. i 25 til en række nye initiativer på kræftområdet. Flere penge til kræft På finansloven for 25: 1 mio.kr. til kapacitetsudnyttelse på kræftcentre. 3 mio.kr. i låneramme til strålekanoner og scannere på kræftcentrene. 1 mio.kr. til styrket kræftforskning. 1 mio. kr. årligt til rekonstruktion af tænder i forbindelse med kræftbehandling. Flere hjertebehandlinger Aktiviteten på hjerteområdet er ligeledes steget markant de seneste år. Der blev i 23 opereret ca. 1.5 patienter. Det er ca. 2.4 flere end i 21, hvilket svarer til en stigning på ca. 3 pct. Øget aktivitet hos speciallægerne Meraktivitetspuljen har ikke kun medført en stigende aktivitet på sygehusene. Også aktiviteten hos de privatpraktiserende speciallæger er steget. En række af ydelserne hos speciallægerne har været omfattet af meraktivitetspuljen. Aktiviteten hos speciallægerne har således i mange år været relativ konstant, men er steget siden 22. De seneste års stigning i anvendelse af almen læge er et udtryk for, at vi i Danmark har et velfungerende system, som er i stand til at tage sig af patienterne. Flere hjerteoperationer Antal indgreb By-pass 22 Ballonudvidelse Flere henvendelser til almen læge og speciallæge Indeks 21=1 Indeks 21= Praktiserende læger Speciallæger incl. øjen og ørelæger Antal indgreb Gennemsnitligt kontaktede hver dansker sin praktiserende læge knap syv gange i løbet af

11 Udvidet frit sygehusvalg 4. Frit valg til sygehusbehandling Antal anvendelser K K K K K K K K K K K K K. 4 Antal anvendelser K K K K. 4 Samtidig med øget aktivitet på sundhedsområdet har regeringen udvidet valgfriheden og givet patienter tryghed mod lange ventelister. Det udvidede frie sygehusvalg blev indført den 1. juli 22. Det betyder, at patienter med en ventetid til amtets sygehuse på over to måneder kan vælge behandling på udenlandske og private sygehuse, som amterne har indgået aftale med. Der er indgået aftaler med ca. 13 privatsygehuse og privatklinikker i Danmark og udlandet ved udgangen af 24. Patienter behandlet i andet amt Andel af patienter Andel af patienter Indtil oktober 24 havde knap 42. patienter anvendt ordningen Der er samtidig frit valg til offentligt sygehus både i eget og andre amter uanset ventetid Siden 21 er andelen af patienter, som blev behandlet i et andet amt, steget fra knap 1 pct. til godt 11 pct. i 23. I 23 anvendte godt 13. patienter det frie valg. 12

12 5. Udvikling i ventetiderne Fremadrettet ventetid De fremadrettede ventetider hvor længe man kan forvente at skulle vente, hvis man får brug for behandling - for 18 vigtige operationer er faldet fra 27 uger i juli 22 til 21 uger i september 24, hvilket svarer til et fald på 2 pct. For fem særligt hyppige operationstyper er der tale om markante fald i ventetiden fra juli 22 til september 24. For eksempel er de fremadrettede ventetider til indsættelse af kunstig hofte og knæ samt operationer for grå stær og brok reduceret med mellem 4 og 54 pct., mens ventetiden til diskusprolaps, der er den korteste blandt de fem behandlinger, er faldet med 16 pct. En anden måde at anskue de fremadrettede ventetider på er at se på, hvilket offentligt sygehus der har den korteste ventetid inden for hver behandling. Fald i fremadrettet ventetid Ventetid, uger Juli Antal uger Januar 23 Juli Udvalgte operationer 24 Januar 22 juli 24 september Ventetid, uger Antal uger Brok Diskusprolabs Hofteledsplastik Knæledsplastik Grå stær Hvis patienten vælger at anvende det frie valg, er det i dag muligt at blive tilbudt både forundersøgelse og behandling til eksempelvis grå stær, hofte- og brokoperationer inden for i alt seks uger ved at vælge det offentlige sygehus, som har kortest ventetid. 13

13 Fald i bagudrettet ventetid Antal dage januar 99 juli 99 januar juli januar 1 juli 1 januar 2 juli 2 januar 3 juli 3 Antal dage marts 4 september Bagudrettet ventetid Den bagudrettede ventetid dvs. den opgjorte ventetid for patienter, der allerede er blevet behandlet er faldet 29 pct. fra december 21 til september 24. I en årrække lå de bagudrettede ventetider på gennemsnitligt ca. 1 dage. Fra midten af 22, hvor regeringen indførte meraktivitetspuljen og udvidet frit valg, kan der ses et knæk på ventetidskurven. Ventetiderne i midten af 24 er således på gennemsnitligt ca. 7 dage. Sundhedsstyrelsen og sygehusejerne har pr. 1. januar 24 indført en ny registrering af de bagudrettede ventetider. De nye registreringer skal forbedre ventetidsopgørelserne. 14

14 6. Flere initiativer på sundhedsområdet Kvalitet i behandlingen Afgørende for et effektivt sundhedsvæsen er kvalitet i behandlingen. Udarbejdelsen af en dansk kvalitetsmodel på sundhedsområdet er derfor i fuld gang. Formålet med modellen er at indføre standarder og indikatormålinger i sundhedsvæsenet, så der kan ske en systematisk kvalitetsudvikling og sammenligning af kvaliteten på tværs af sektorer og sygehusenheder. Vi skal have mere viden om, hvad der fungerer godt, så vi kan lære af de bedste. Utilsigtede hændelser Med patientsikkerhedsloven er der den 1. januar 24 indført et system, der sikrer, at sundhedspersonalet anonymt kan indberette fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene. Efter knap 11 måneder er der indberettet ca. 5.1 hændelser. Samtidig har regeringen fra den 1. januar 23 indført en second opinion -ordning, der giver patienter med livstruende sygdom adgang til en ekstra vurdering af behandlingsmulighederne og muligheder for eksperimentel behandling i udlandet. Panelet havde 31 sager i 23, og i knap halvdelen fandt man yderligere behandlings- eller udredningsmuligheder. Fokus på forebyggelse Regeringen har i september 22 fremlagt et ambitiøst forebyggelsesprogram, Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 22-1, som fokuserer på otte folkesygdomme og deres årsager. Sundhedsstyrelsen har i 23 fremlagt Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Der er i årene 25 til 28 afsat 83 mio.kr. af satspuljemidlerne til en indsats på dette område. I november 23 præsenterede regeringen udspillet Bedre sundhed for børn og unge. Udspillet er en samlet og koordineret indsats, der skal sikre en større fokus på en sund børnekultur. Bedre sundhed indeholder en række initiativer, der kan understøtte den indsats, som sker hver dag i de enkelte børnefamilier og de steder, hvor børnene færdes. 15

15 Flere penge til alkoholbehandling I aftalen i 24 om satspuljen og på finansloven for 25 er der afsat 415 mio. kr. over fire år til alkoholområdet, bl.a. en behandlingsgaranti for alkoholikere. Indsatsen på alkoholområdet er styrket væsentligt. Siden 22 er der hvert år afsat yderligere midler af satspuljen til forbedringer for især de mest udsatte alkoholmisbrugere. Indsatsen mod børn og unges alt for store forbrug er styrket ved at hæve aldersgrænsen for butikskøb af alkohol til 16 år. Sundhedsstyrelsen har parallelt hermed fokuseret alkoholkampagnerne på forældrenes ansvar for udviklingen. Der er ligeledes lovgivet om en aldersgrænse på 16 år for køb af tobaksprodukter og afsat væsentlig flere midler til rygeafvænningsaktiviteter. Flere penge til sikker medicinanvendelse På finansloven for 25 er der samlet i årene 25 til 28 afsat: 4 mio. kr. til initiativer vedrørende lægemiddelforbruget og lægemiddelanvendelsen for udvalgte patientgrupper. 1 mio. kr. til sikring af, at samtlige lægemidler på markedet er forsynede med forståelige indlægssedler og produktresuméer. 3 mio. kr. årligt til, at apotekerne kan yde en særlig vejledning i anvendelse af astmalægemidler. Målrettet medicinanvendelse Det er regeringens målsætning, at patienter i Danmark skal sikres mest mulig sundhed for de ressourcer, der afsættes til behandling med medicin. Regeringen har derfor igangsat en række initiativer, som har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne til medicin og øge kvaliteten i lægemiddelbehandlingen. Regeringen har stillet forslag om en række ændringer i medicintilskudssystemet, som vil bevirke en bedre anvendelse af ressourcerne til medicin og medføre øget konkurrence på lægemiddelmarkedet til gavn for patienterne. Der er på ordinationsområdet igangsat en række landsdækkende tiltag. Disse værktøjer har alle til formål at medvirke til at sikre kvaliteten af medicinordination og præparatvalg, herunder at minimere risikoen for fejlmedicinering og sikre en målrettet anvendelse af dyre lægemidler. 16

16 7. Kommunalreform og sundhed Med kommunalreformen styrkes kommunernes rolle i det fremtidige sundhedsvæsen, hvilket blandt andet vil være til gavn for de ældre. Penge til nye sundhedscentre På finansloven for 25: 5 mio. kr. til forsøg med sundhedscentre for at hjælpe kommunerne på vej. Kvaliteten bliver bedre. Den specialiserede ekspertise samles på færre regioner end de nuværende amter, og de centrale myndigheder får bedre beføjelser til at sikre, at kvaliteten er i orden på de enkelte specialiserede afdelinger. Sammenhængen bliver bedre, fordi opgaverne bliver fordelt mere logisk. Genoptræningen, når man ikke er indlagt, skal i fremtiden varetages af kommunen i sammenhæng med hjemmeplejen og andre kommunale opgaver. Der bliver nye samarbejdsudvalg og obligatoriske samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner. Og kommunerne skal betale en del af udgiften for behandlingen af borgerne i det regionale sundhedsvæsen. Dermed får kommunerne også en økonomisk interesse i at finde de mest fornuftige løsninger i samarbejde med regionen. Forebyggelsen bliver bedre, fordi kommunerne får et større ansvar. Kommunerne har en unik mulighed for at møde borgerne, hvor de er i bl.a. daginstitutioner, skoler, hjemmeplejen og andre sociale tilbud. Det er regeringens erklærede mål, at vi med kommunalreformen får lagt et varigt fundament til et sundhedsvæsen i verdensklasse. 17

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014

Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014 Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen December 2014 BERETNING OM SECOND OPINION-ORDNINGEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion... 1 1.2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005

EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 Evaluering af second opinion-ordningen, Sundhedsstyrelsen 22. juni 2005 1 1. Indledning

Læs mere

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på

Læs mere

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALING VEDR. TILRETTELÆGGELSE AF TILBUD TIL KRÆFT- PATIENTER OM STRÅLEBEHANDLING INDEN FOR FIRE UGER I bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Op og ned i den private sundhedsbranche MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Mine punkter til i dag Sætte scenen for den private branche Hvem er vi? Lidt baggrundstal

Læs mere

Oversigt over kræftinitiativer siden 2001

Oversigt over kræftinitiativer siden 2001 [Finansministeriet] [Indenrigs- g Sundhedsministeriet] Oversigt ver kræftinitiativer siden 2001 2002 Regeringens sundhedsplan Sund hele livet. Denne plan har blandt andet sm målsætning at reducere antallet

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003. ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Bevillingen hvordan blev den brugt?... 4 Samarbejde med kommunerne...

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Hvad er der ikke fundet plads til af nye initiativer i 2009

Hvad er der ikke fundet plads til af nye initiativer i 2009 Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedøkonomi Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Hvad er der ikke fundet plads til af nye initiativer i 2009 Dette notat søger

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder

Læs mere

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet N O T A T Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet Regeringen og Enhedslisten har den 15. november indgået delaftale til finansloven om sundhedsområdet.

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Amternes økonomi 2006 11. juni 2005

Amternes økonomi 2006 11. juni 2005 Regeringen Amtsrådsforeningen Amternes økonomi 2006 11. juni 2005 1. Indledning For at fastholde en ansvarlig økonomisk politik er det afgørende, at udviklingen i både stat, kommuner og amter flugter med

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tillægsaftale vedr. satspuljemidler Følgende aftale er indgået mellem Regionernes

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen

Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen Se her hvorfor og hvordan... 1 Udviklingen i samfundet har gjort det nødvendigt, at vi detaljeret gennemgår hele vort sundhedsvæsen i alle hjørner. Vi har brug

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Udvalget for Social og Sundhed

Udvalget for Social og Sundhed Udvalget for Social og Sundhed Udvalget varetager opgaver indenfor områderne: Sundhedsfremme og forebyggelse Medfinansiering af sundhedsudgifter Genoptræning Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til

Læs mere

Partierne er enige om at drøfte en samlet status for indsatsen primo maj 2009.

Partierne er enige om at drøfte en samlet status for indsatsen primo maj 2009. Sundhedsområdet Sundhedsområdet har siden 2001 været højt prioriteret. Der er tilført 19,4 mia. kr. fra 2001 til 2009 til sundhedsområdet generelt. Aktiviteten i sygehusvæsenet er samtidig øget markant,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mads Bering og Birgitte Nyvang Egsgaard Afdeling: Sundhedsdokumentation E-mail: Mads.Bering@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/7419 Telefon: 76631452 Dato: 28. maj

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

om 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2011 for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

om 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2011 for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Afdeling: Afdelingen for Budget og Data Udarbejdet af: Jacob Ørum Journal nr.: 2-43-1-00071-2011 E-mail: Jacob.oerum@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 9. maj 2011 Telefon: 6541 4869 Notat om 1. økonomi- og

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AK-AL om bemanding af scannere. Onsdag den 23. marts 2011 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AK-AL om bemanding af scannere. Onsdag den 23. marts 2011 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd AK-AL om bemanding af scannere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2008 af ministeren

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Læs mere

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

DE DANSKE PRIVATHOSPITALER - hele vejen rundt om fakta, kvalitet og samarbejde

DE DANSKE PRIVATHOSPITALER - hele vejen rundt om fakta, kvalitet og samarbejde DE DANSKE PRIVATHOSPITALER - hele vejen rundt om fakta, kvalitet og samarbejde 2 3 FORORD HVAD LAVER PRIVATHOSPITALERNE? De danske privathospitaler kan noget særligt. Den påstand vil vi gerne vove i BPK.

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi. Tirsdag den 28. maj 2013

Vederlagsfri fysioterapi. Tirsdag den 28. maj 2013 Vederlagsfri fysioterapi Tirsdag den 28. maj 2013 Resume 1989: 22 mio.kr. i overskud. 1990 erne: Ordningen vokser og vokser Overflytning i 2008. KL ønskede at overtage hele opgaven. Aktion om behandlingskrævende

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt marts Oversigt over finanslovsaftalerne for 2008 med relevans for regionerne

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt marts Oversigt over finanslovsaftalerne for 2008 med relevans for regionerne Oversigt over finanslovsaftalerne for 2008 med relevans for regionerne Nedenstående er en oversigt over de initiativer på Finanslovsaftalen for 2008, der direkte påvirker regionerne. Der er en række yderligere

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere