Rejsebranchens afbestillingssikringer ved sygdom m.v. anset som forsikringsvirksomhed.

Transkript

1 Kendelse af 27. november Rejsebranchens afbestillingssikringer ved sygdom m.v. anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed 1, stk. 1 og 5. (Mads Bryde Andersen, Finn Møller Kristensen, Gert Kristensen, Connie Leth og Niels Larsen) Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening har i skrivelse af 12. oktober 1994 klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 15. september 1994 (j.nr ) udtalte, at foreningernes afbestillingsordninger er forsikringsvirksomhed og derfor skal tegnes eller afdækkes i et forsikringsselskab med koncession, jfr. lov om forsikringsvirksomhed 5 og 1, stk Finanstilsynets afgørelse af 15. september Sagen vedrører spørgsmålet, om rejsebranchens afbestillingssikring som beskrevet nedenfor i "Almindelige betingelser for deltagelse i pakkerejser" og "Almindelige betingelser for deltagelse i selskabsrejser med fly, bus, tog eller skib", godkendt af henholdsvis Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening, er forsikringsvirksomhed med heraf følgende pligt til afdækning i et forsikringsselskab med koncession. Af "Almindelige betingelser for deltagelse i pakkerejser" punkt IV C fremgår det: "Afbestillingsbeskyttelse. Såfremt der ved bestilling af rejsen er købt afbestillingsbeskyttelse, indebærer dette, at kunden kan afbestille rejsen og få det indbetalte beløb refunderet uden andre fradrag end selve prisen for afbestillingsbeskyttelsen. Det forudsætter dog, at der ved lægeattest dokumenteres, at kunden selv eller dennes ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre, svigerforældre, svigerinde samt svoger eller rejseledsagere rammes af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som umuliggør eller i væsentlig grad vanskeliggør deltagelse i rejsen. Desuden gælder afbestillingsbeskyttelsen, såfremt der med politirapport, o.lign. dokumenteres, at der umiddelbart inden afrejse er sket væsentlig skade på grund af 1) brand eller indbrud i kundens private bolig, eller 2) brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i kundens virksomhed. Sker afbestillingen i disse tilfælde telefonisk, bør kunden, indtil afregning har fundet sted, notere sig dato, afbestillingstidspunkt samt navnet på den rejsekonsulent, som ekspederede bestillingen. Rejsebureauet forbeholder sig i øvrigt adgang til for egen regning at kontrollere tilstedeværelsen af påberåbt sygdom gennem rejsebureauets læge.

2 Det er en forudsætning for afbestilling i henhold til foranstående, at der straks, eller snarest muligt efter det dækningsberettigede forhold er opstået, gives rejsebureauet underretning herom, og at fornøden dokumentation snarest mulig indsendes til rejsebureauet." Af "Almindelige betingelser for deltagelse i selskabsrejser med fly, bus, tog eller skib", punkt 4 b fremgår det: "Akut sygdom m.v. Hvis der i rejsens pris er inkluderet beskyttelse mod udgifter ved afbestilling, eller hvis den rejsende har erhvervet en af rejsebureauet godkendt afbestillingsforsikring, og afbestiller rejsedeltageren inden afrejsen på grund af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der indtræffer efter bestillingen, og som rammer rejsedeltageren selv, hans ægtefælle, børn, forældre, søskende eller den, med hvem han samlever under ægteskabslignende former, debiteres kun obligatorisk afbestillingsgebyr. Denne regel forudsætter, at der uden ugrundet ophold indsendes attest fra en læge." Ved den påklagede afgørelse af 15. september 1994, hvor Finanstilsynet tog stilling til, om der er tale om forsikringsvirksomhed, udtalte Finanstilsynet: "I forlængelse af Folketingets vedtagelse den 25. juni 1993 af lov om pakkerejser skal man hermed vende tilbage til spørgsmålet om afbestillingsordninger, som udbydes af rejsearrangører. I henhold til lov om forsikringsvirksomhed, jf. Industri- og Samordningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 630 af 5. juli 1994, må forsikringsvirksomhed alene udøves af forsikringsselskaber m.v., jf. lovens 5 og 1, stk. 1. Der henvises til den førte korrespondance, herunder indsendt materiale om afbestillingssikringers dækningsomfang. Det fremgår heraf, at de anvendte afbestillingssikringer giver kunderne ret til at annullere deres rejse og få det indbetalte beløb refunderet i tilfælde af kvalificerende omstændigheder, eksempelvis død, sygdom eller lignende hos den rejsende selv eller dennes ægtefælle, samlever, børn og forældre. Tilsynet finder, at der er tale om forsikringsvirksomhed omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Tilsynet bemærker for god ordens skyld, at ovennævnte gælder, uanset afbestillingssikringen er obligatorisk eller frivillig for rejsekunden. De af rejsebranchen anvendte afbestillingssikringer ved død, sygdom eller lignende skal således være tegnet eller afdækket i et forsikringsselskab med koncession dertil."

3 2. Klagen af 12. oktober 1994 som suppleret ved skrivelse af 7. december Klagen af 12. oktober 1994, der var en foreløbig klage, er suppleret ved skrivelse af 7. december Klagerne har her gjort gældende, at branchens afbestillingssikring ikke er forsikringsvirksomhed. Til støtte herfor har klageren blandt andet anført: "at afbestillingsbeskyttelse har været praktiseret i sin nuværende form gennem en længere årrække, og af branchen og branchens kunder stedse har været opfattet som et betalingsvilkår, der knytter sig tæt til selve købet af pakkerejsen og ikke bør adskilles herfra. For det andet, at der reelt intet behov er for at lade afbestillingsbeskyttelsen være afdækket af en forsikring. Rejsebranchens afbestillingsordning har været i anvendelse siden begyndelsen af 70- erne. Dette fremgår blandt andet af... Danmarks Rejsebureau Forenings "Almindelige Betingelser for deltagelse i selskabsrejser med fly, bus, tog eller skib" af 30. maj 1974, der tiltrådtes af Forbrugerrådet den 27. august Heri fremhæves afbestillingsordningen i den form, hvori den siden har været praktiseret i 20 år. Spørgsmålet om kundens ret til afbestilling var tillige genstand for nøje overvejelse og drøftelse med Forbrugerombudsmanden, da denne og rejsebranchen i begyndelsen af 80-erne forhandlede retningslinier for markedsføring af selskabsrejser. Således har afbestillingsbeskyttelsen været kendt og tiltrådt af både Forbrugerrådet og Forbrugerombudsmanden gennem en lang årrække, hvor den har fungeret til fuld tilfredshed såvel for det rejsende publikum som for rejsearrangørerne. Det kan således oplyses, at der rejsebranchen bekendt ikke i de forløbne 20 år har foreligget en eneste sag til påkendelse i Rejse-ankenævnet (eller det tidligere Rejsebureauankenævn), hvori der har været fremsat klager over eller indsigelser mod afbestillingsbeskyttelsen. Hvervet som formand for nævnet har gennem alle årene siden dets oprettelse i 1974 været bestridt af en landsdommer, mens de øvrige nævnsmedlemmer - med indbyrdes paritet - har været udpeget af Forbrugerrådet og af rejsearrangørerne. De af danske rejsearrangører benyttede afbestillingsordninger er ganske svarende til, hvad andre skandinaviske arrangører udbyder. Ordningerne er for Sveriges vedkommende senest stadfæstet af Konsumentverket (svarende til Forbrugerrådet i Danmark) den 6. maj Der er klagerne bekendt ingen principielle forskelle mellem den danske og den svenske lovgivning om forsikringsvirksomhed indenfor det her berørte område, og der er klagerne bekendt ikke af de svenske myndigheder rejst tvivl om lovligheden af de svenske afbestillingsordninger. Det af justitsministeren i 1991 nedsatte pakkerejseudvalg, der har afgivet betænkning nr i 1992 har drøftet spørgsmålet om arten og omfanget af afbestillingsbeskyttelsen....

4 Assurandørsocietetet var repræsenteret i pakkerejseudvalget ved kontorchef Åse Kogsbøll. Denne har i et notat af 13. november 1992 til justitsministeriet... oplyst at have drøftet spørgsmålet om afbestillingsordningens forenelighed med lov om forsikringsvirksomhed med Industriministeriet. Det anføres i kontorchefens notat således: "Da denne (d.v.s. Industriministeriet v/ fuldmægtig Torben Garne) efter fornyede drøftelser med Finanstilsynet fastholder, at det er yderst tvivlsomt, om sikringsvirksomheder (uden forsikringsmæssig afdækning) er tilladte...", og det tilføjes, at "det naturligvis må bero på en nærmere undersøgelse, hvor de pågældende rejsearrangører får lejlighed til at udtale sig". På den citerede baggrund er det klagernes opfattelse, at betænkningen (side 158, 2. afsnit) har fået en ikke helt dækkende formulering, når det anføres, at "Industriministeriet har oplyst, at rejsearrangørernes sikringsordninger, der ikke afdækkes i et forsikringsselskab, må antages at være i strid med lov om forsikringsvirksomhed". I bemærkningerne til det af justitsministeren den 28. april 1993 fremsatte forslag til lov om pakkerejser er det anført, at der normalt skal gives kunden ret til at afbestille en pakkerejse, og det er udtrykkeligt tilføjet, at "arrangøren normalt (skal) have mulighed for at kræve et passende afbestillingsvederlag, fastsat navnlig under hensyn til arrangørens mulighed for at sælge pakkerejsen til anden side". De nye Almindelige Betingelser... der blev udarbejdet efter pakkerejselovens vedtagelse - såvel RID's som DRF's, der den 25. august 1994 blev tiltrådt af Forbrugerrådet, - indeholder en klar beskrivelse af, hvad der skal tilbydes forbrugeren til afværgelse af tab af hele rejsens pris i tilfælde af akut sygdom m.v. Der foreskrives således enten tilbud om en forsikring eller et betalingsvilkår, der indebærer udvidet afbestillingsret i form af branchens afbestillingsbeskyttelse. Det fremgår af det anførte, at Forbrugerrådet for sit vedkommende så sent som nævnte dato intet har haft at udsætte på afbestillingsordningen. Klagerne finder anledning til at påpege, at det i sagen omhandlede spørgsmål - hvorvidt afbestillingsordningerne skal opfattes som forsikringsvirksomhed - ikke ses at have været rejst hverken af offentlige myndigheder, forsikringsbranchen, forbrugerorganisationer m.fl. i tiden fra 1974 frem til drøftelserne i pakkerejseudvalget i 1992 uagtet ordningen har været almindeligt kendt i hele perioden. Ordningerne har således rodfæstet sig som en fast og indarbejdet kutyme indenfor rejsebranchen, en kutyme som også har været velkendt i forsikringsbranchen, jævnfør kontorchef Åse Kogsbøll's ovenfor nævnte notat af 13. november 1992 i slutningen. Forsikringsbranchen - herunder Assurandørsocietetet - har på intet tidspunkt stillet spørgsmål ved kutymens forenelighed med lov om forsikringsvirksomhed. Videre skal klagerne påpege, at det ikke af forsikringsaftalelovens 1 - eller lovbestemmelser i øvrigt - fremgår, hvad der forstås ved en forsikringsaftale. Det gøres gældende, at netop kutyme kan være afgørende for, om en bestemt ydelse omfattes af lov om forsikringsvirksomhed eller ej. Det er således fast antaget, at eksempelvis garantistillelser/tilsikringer ikke anses for omfattet af loven uanset deres

5 forsikringslignende karakter. Det ses ikke, at der kan være større betænkeligheder ved rejsebranchens afbestillingsbeskyttelse end ved detailhandelens "1 års garanti" eller 6 måneders fri returret" eller tilsvarende, tværtimod vil sådanne garantiperioder typisk være af væsentlig længere varighed, end rejsearrangørens afbestillingsbeskyttelse. De samme synspunkter kan anlægges på de såkaldte abonnementkontrakter, hvor udbyderen mod betaling af et vederlag (præmie) påtager sig fri vedligeholdelse og reparation af maskiner, installationer m.v., ofte over en længere årrække. Abonnementkontrakterne har den lighed med forsikringer, at udbyderen for et forud fastsat vederlag påtager sig risikoen for, at de af abonnementet omfattede effekter senere skal vedligeholdes eller repareres for beløb, der overstiger det af kunden betalte vederlag. Tilsvarende kan fremføres for eksempel om automobilkøberens ret til vederlagsfrit 1. servicebesøg efter køb af en fabriksny bil samt de reparations- og vedligeholdelsesabonnementer, som automobilforhandlere tilbyder ved automobilkøb.... De ovenfor beskrevne - og talrige andre - eksempler er forsikringslignende ordninger, hvorom der har udviklet sig fast kutyme for, at de ikke anses for omfattet af begrebet forsikringsvirksomhed. Der kan fremvises adskillige tilfælde, hvor for eksempel abonnementselskaber efterfølgende har vist sig ude af stand til at opfylde deres del af aftalen, hvorimod der ikke ses konstateret et eneste tilfælde igennem 20 år, hvor en rejsearrangør ikke har kunnet svare sine forpligtelser i anledning af en afbestilling, når alene bortses fra et enkelt konkurstilfælde i nyere tid. I tilfælde af rejsearrangørens konkurs eller anden form for manglende betalingsevne er den rejsendes krav for såvidt angår pakkerejser omfattet af 3, stk. 1 i lov om en rejsegarantifond, herunder kravet på tilbagebetaling af det for afbestillingsretten erlagte vederlag. Herefter finder klagerne, at hverken lovgivningsmæssige eller principielle grunde taler for, at det nu skulle være påkrævet at ændre rejsebranchens årelange kutyme om afbestillingssikring...." 3. Finanstilsynets redegørelse og udtalelse af 24. maj 1995 ved Kammeradvokaten. I redegørelsen har Kammeradvokaten fastholdt afgørelsen og udtalt: "Sagens faktiske omstændigheder: Den 13. juni 1990 vedtog Rådet et EF-direktiv om pakkerejser m.v. (90/314/EØF). Ifølge direktivets præambel er formålet med direktivet dels gennemførelsen af det indre marked og dels forbrugerbeskyttelse.

6 Efter vedtagelsen af EF-direktivet nedsatte Justitsministeriet et udvalg, som fik til opgave at udarbejde et forslag til en dansk lov om pakkerejser m.v. Pakkerejseudvalget afgav betænkning i december 1992 (betænkning nr. 1240/1992). Betænkningen indeholder bl.a. udkast til en lov om pakkerejser samt udvalgets bemærkninger til lovudkastet. Udvalgets udkast til lov om pakkerejser m.v. 11 lød således: "Arrangøren eller formidleren skal inden indgåelse af aftalen give kunden oplysning om muligheden for at tegne forsikring til dækning af, at kunden på grund af sygdom eller lignende ikke kan deltage i pakkerejsen, samt vilkårene herfor. Stk. 2. Omfatter pakkerejsens pris den i stk. 1 nævnte forsikring, skal prisen herfor fremgå af aftalen. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om minimumsdækningen." I pakkerejseudvalget blev det i forbindelse med udformningen af lovudkastets 11 vedrørende afbestillingsforsikring i anledning af sygdom eller lignende drøftet, hvorvidt en tilsvarende sikring, som ydes af rejsearrangøren, er forenelig med lov om forsikringsvirksomhed. Betænkningen indeholder bemærkninger om rejsearrangørernes afbestillingssikring på side 67 samt side I betænkningen side 67 anføres bl.a. vedrørende afbestillingssikring, at: "Denne type sikringsvirksomhed har de facto ikke været underlagt lov om forsikringsvirksomhed, uagtet der mod opkrævning af et særligt gebyr er tale om - i lighed med afbestillingsforsikringen - at dække kundens ret til afbestilling i tilfælde af sygdom uden økonomisk tab til følge. Denne form for sikring har udviklet sig som en særlig kutyme indenfor rejsebranchen". I forbindelse med drøftelserne om rejsearrangørernes afbestillingssikring anmodede Assurandør-Societetet, som var repræsenteret i pakkerejseudvalget, ved skrivelse af 29. oktober Industriministeriet om skriftligt at bekræfte, at lovudkastets 11, stk. 2 og 3 ikke kunne danne præcedens ved afgørelsen af, hvad der i øvrigt kunne forstås ved forsikringsvirksomhed, jf. lov om forsikringsvirksomhed. Denne forespørgsel fra Assurandør-Societetet gav anledning til, at der i betænkningens side 158 blev indføjet et afsnit, hvori det anførtes at: "Industriministeriet har oplyst, at rejsearrangørernes sikringsordninger, der ikke afdækkes i et forsikringsselskab, må antages at være i strid med lov om forsikringsvirksomhed. Indtil dette spørgsmål er endeligt afklaret, må en sikring, der ydes uden forsikringsdækning antages at yde samme dækning som den, der er forudsat i bemærkningerne til stk. 3, ligesom særskilt oplysning om prisen skal gives i lighed med prisen for forsikringer, jf. stk. 2."

7 Lovforslag nr. L 281 til lov om pakkerejser blev fremsat i Folketinget den 28. april I forbindelse med behandlingen af lovforslaget fremkom Assurandør-Societetet ved skrivelse af 24. maj med bemærkninger til lovforslagets 11 vedrørende forsikringsdækning som følge af sygdom eller lignende. Heri henviste Assurandør- Societetet bl.a. til pakkerejseudvalgets bemærkninger i betænkningen, side 158 og opfordrede til, at der kom en afklaring af retstilstanden på dette punkt, inden loven blev vedtaget i Folketinget. Justitsministeriet besvarede, efter at have rettet henvendelse til Industriministeriet, denne henvendelse ved skrivelse af 4. juni I besvarelsen af Assurandør-Societetets henvendelse anførtes bl.a., at det var Industriministeriets opfattelse at afbestillingssikring, der ikke var afdækket i et forsikringsselskab, måtte antages at være i strid med lov om forsikringsvirksomhed. Det anførtes endvidere, at Industriministeriet havde rettet henvendelse til de større rejsebureauorganisationer og anmodet dem om en redegørelse for deres virksomhed på dette område. Industriministeriets overvejelser i den anledning var endnu ikke tilendebragt. Lov om pakkerejser blev vedtaget af Folketinget den 25. juni Som anført rettede Industriministeriet v/finanstilsynet under behandlingen af lovforslaget til lov om pakkerejser henvendelse til de større rejsebureauorganisationer m.v., herunder Assurandør-Societetet, Europæiske Rejseforsikring, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Danmarks Rejsebureauforening, samt Turismens Fællesråd, med henblik på at opnå disse organisationers bemærkninger til, hvorvidt afbestillingssikringer var forsikringsaftaler, som skulle afdækkes forsikringsmæssigt. Der blev endvidere rettet henvendelse til Trafikministeriet, Forbrugerombudsmanden og Det svenske Finanstilsyn. Assurandør-Societetet oplyste ved skrivelse af 18. august , at man tog Finanstilsynets vurdering, hvorefter der var tale om forsikringer, til efterretning. Europæiske Rejseforsikring A/S meddelte ved skrivelse af 16. september , at selskabet var enig i Assurandør-Societetet og Finanstilsynets vurdering af, at rejsebureauernes afbestillingsordninger ved akut sygdom eller dødsfald var forsikringsaftaler, og at risikoen som følge heraf burde afdækkes forsikringsmæssigt. Foreningen af Rejsearrangører i Danmark tog derimod ved skrivelse af 24. februar , skrivelse af 27. august og skrivelse af 27. december afstand fra Finanstilsynets antagelse, og anførte, at der hverken ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn eller i lyset af lov om forsikringsvirksomhed var reelle grunde til eller argumenter for at ændre den igennem en årrække benyttede fremgangsmåde med at sælge en fakultativ afbestillingssikring ved køb af en pakkerejse.

8 Danmarks Rejsebureauforening tog tillige ved skrivelse af 11. februar og skrivelse af 6. oktober afstand fra tilsynets opfattelse og anførte bl.a., at der i løbet af de sidste 20 år havde dannet sig en udfyldende kutyme på dette område, hvorefter Assurandør-Societetet samt branchen havde anset disse ordninger som ordninger, der klart faldt udenfor lov om forsikringsvirksomhed. Turismens Fællesråd viderebragte Finanstilsynets henvendelse til HOREFA, som ved skrivelse af 25. november oplyste, at deres afbestillingsforsikring, som var udformet i samarbejde med mæglerfirmaet DPI, var afdækket i forsikringsselskabet Albinga, Hamborg. Trafikministeriet oplyste ved skrivelse af 16. marts , at ministeriet ikke havde været inddraget i flyselskabers og eventuelle agenters, bureauers og chartreres samt forsikringsselskabers tilbud om sikring eller forsikring mod følgerne af den rejsendes afbestilling. Forbrugerstyrelsen redegjorde ved skrivelse af 17. marts nærmere for, hvilke interesser Forbrugerombudsmanden varetog for forbrugerne i forbindelse med udarbejdelsen af "retningslinier for selskabsrejsebrochurer" af oktober Det præciseredes, at Forbrugerombudsmanden i den forbindelse ikke fandt anledning til at gå ind i problematikken om rejsebranchens anvendelse af afbestillingssikring m.v. Det svenske Finanstilsyn - Finansinspektionen - redegjorde ved skrivelse af 27. juli 1994 med bilag... for den svenske retstilstand vedrørende afbestillingssikring. Heraf fremgår, at der i svensk ret er identiske afgrænsningsproblemer, idet den svenske lovgivning, ligesom den danske ikke indeholder en definition af forsikringsvirksomhed/-aftale. Det fremgår endvidere af.., at det svenske tilsyn finder, at afbestillingssikringer som omhandlet i nærværende sag opfylder de grundlæggende kriterier for at være en forsikring. Således har det svenske tilsyn i en afgørelse bestemt, at salg af afbestillingssikring i forbindelse med salg af bl.a. pakkerejser er koncessionspligtig virksomhed. Det svenske tilsyn traf dog ved skrivelse af 14. december 1989 afgørelse om, at afbestillingssikringer, som tilbydes rejsende ved køb af charterrejser anses som et vilkår til hovedforpligtelsen, og derfor ikke skal tegnes eller afdækkes i et forsikringsselskab. På baggrund af det indhentede materiale traf Finanstilsynet den 15. september 1994 afgørelse om, at afbestillingsordninger, som udbydes af rejsearrangører, er forsikringsvirksomhed omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Tilsynet bemærkede, at dette gælder, uanset om afbestillingssikringen er obligatorisk eller frivillig for rejsekunden. De af rejsebranchen anvendte afbestillingssikringer ved død, sygdom eller lignende skal således være tegnet eller være afdækket i et forsikringsselskab med koncession dertil. Sagens retlige omstændigheder:

9 Efter lov om forsikringsvirksomhed 1 finder loven anvendelse på forsikringsvirksomhed. Loven indeholder ingen definition af begrebet forsikringsvirksomhed. Forsikringsaftaleloven indeholder heller ikke nogen definition af, hvad der skal forstås ved en forsikringsaftale. Forsikringsaftalekommissionen udtalte i bemærkningerne til udkast til forsikringsaftaleloven fra 1925, side 26 følgende: "At give en sådan begrebsbestemmelse i lovsprog er meget vanskelig. Begrebet mister derved let den elasticitet, som det efter almindelig sprogbrug har, og der kan derved lægges hindringer i vejen for at give det den afgrænsning, som under de til enhver tid herskende forhold er den naturlige. I hvert tilfælde vil en definition, som skal blot være nogenlunde udtømmende, ikke kunne gives i så kort og koncis form, som må kræves af en lovregel. Efter kommissionens mening bør det derfor overlades til retsvidenskaben nærmere at udvikle, hvad der forstås ved en forsikringsaftale, og til retsanvendelsen i de forholdsvis få tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt en aftale af en vis beskaffenhed anses for en forsikringsaftale, at afgøre, om loven efter dens regelgrunde og dens naturlige sprogbrug bør bringes til anvendelse eller ej." Ifølge den forsikringsretlige teori er en forsikringsaftale en aftale, som i det væsentligste går ud på overtagelse af risikoen for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk, jf. f.eks. H. Ussing: Enkelte kontrakter, 1946, 2. udg., side 213 ff, og P. Lyngsø: Dansk Forsikringsret, 7. udg., side 22. Det gøres gældende, at begrebet forsikringsvirksomhed skal fortolkes udvidende. Dette følger af, at lov om forsikringsvirksomhed i 2 undtager forskellige former for virksomhed fra lovens anvendelsesområde, herunder pensionskasser, arbejdsløshedskasser samt Falck's Redningskorps A/S. Da det er nødvendigt at undtage disse former for virksomhed fra begrebet forsikringsvirksomhed, må det være et vidt begreb. Endvidere gøres det gældende, at det vil være i strid med EU-retten at foretage en indskrænkende fortolkning af begrebet forsikringsvirksomhed, idet reglerne om forsikringsvirksomhed er bundet af EU-retlige regler, herunder skadesforsikringsdirektiverne (73/239/EØF, 88/357/EØF og 92/49/EØF), turistassistancedirektivet (84/641/EØF) samt co-assurancedirektivet (78/473/EØF). Disse direktiver indeholder regler om samordning af bestemmelserne om adgang til udøvelse af forsikringsvirksomhed i medlemsstaterne. Rejsebranchens afbestillingsforsikring som beskrevet i de fremlagte bilag 4 og bilag 5 giver kunden ret til at annullere sin rejse og få eventuelt indbetalte beløb refunderet i tilfælde af kundens eller nærtståendes død, sygdom eller lignende mod betaling af et vederlag. Det følger heraf, at afbestillingssikringen er et forsikringsprodukt, idet der er tale om, at rejsebureauerne overtager en risiko (den økonomiske konsekvens af rejsens

10 afbestilling) for en uvis begivenheds indtræden (død, sygdom eller lignende) mod et vederlag (den særskilte betaling, der kan beregnes statistisk). Det gøres på den baggrund gældende, at afbestillingssikringen er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og derfor skal tegnes af eller afdækkes i et forsikringsselskab. Dette gælder også, selvom afbestillingen indgår som en del af en pakkeaftale, og vederlaget for afbestillingen indgår i rejsens samlede pris, idet det er muligt at udskille afbestillingssikringen og afdække denne i et forsikringsselskab. Det gøres endvidere gældende, at rejsebranchens brug af afbestillingssikring ikke har karakter af en retssædvane, som kan fortrænge lov om forsikringsvirksomhed. Det bestrides i den forbindelse som udokumenteret, at der foreligger en sædvane, som har været udøvet almindeligt, stadig og længe ud fra en følelse af retlig forbundethed. Det bemærkes hertil, at der må stilles særligt strenge krav til en sædvane, som er i strid med skreven ret. Såfremt det alligevel må lægges til grund, at der er tale om en retssædvane, gøres det gældende, at den ikke kan fortrænge kravet om forsikringsafdækning i lov om forsikringsvirksomhed, idet denne bestemmelse er præceptiv og båret af hensyn til at sikre den nødvendige solvensmargin ved forsikringsvirksomhed. Hertil kommer, at en sædvane under ingen omstændigheder kan påberåbes over for nyere lovgivning, der tilsigter at gennemføre EU-direktiver, der jo netop tilsigter at fortrænge modstående nationale regler af enhver art. Ydermere gøres det gældende, at afgørende hensyn taler for at stille krav om, at afbestillingssikringer skal være afdækket af en forsikring. Ved hjælp af de finansielle krav, som stilles til forsikringsvirksomhed, sikres kunder og tredjemænd en tilstrækkelig beskyttelse mod selskabets insolvens. Endelig gøres det gældende, at afbestillingssikringen ikke er sammenlignelig med abonnementskontrakter o.lign., idet abonnementskontrakter o.lign. ikke går ud på at overtage risikoen for uvisse begivenheders indtræden." 4. Klagernes bemærkninger af 20. juli 1995 til Kammeradvokatens redegørelse: "... Sædvaneret og forsikringsvirksomhed Af Kammeradvokatens redegørelse... anføres bl.a., at det ikke findes dokumenteret, at rejsebranchens brug af afbestillingsbeskyttelse er en sædvane, og at beskyttelsen under ingen omstændigheder kan fortrænge kravet om forsikringsdækning i lov om forsikringsvirksomhed. Påstanden er overraskende, idet kontorchef Åse Kogsbøll fra Assurandør-Societetet i forbindelse med pakkerejselovens tilblivelse skriftligt har redegjort for, at

11 rejsebureauernes afbestillingsbeskyttelse "har de facto ikke været underlagt Lov om forsikringsvirksomhed..". Det konstateres endvidere, at "Denne form for sikring har udviklet sig som en særlig kutyme inden for rejsebranchen". Disse forhold fremgår af kontorchef Åse Kogsbølls redegørelse af 13. november 1992 til kontorchef Kaspar Linkis i Justitsministeriet. Redegørelsen er endvidere fremsendt til Erhvervsankenævnet som... i vort brev af 7. december Kammeradvokatens ovennævnte bemærkninger kunne tyde på, at Assurandør- Societetets redegørelse af 13. november 1992 om de forsikringsmæssige aspekter tilsyneladende har undgået Kammeradvokatens opmærksomhed. For en ordens skyld vedlægges nævnte redegørelse som bilag til dette brev, idet vi ligeledes henviser til... vor skrivelse af 7. december 1994 til Erhvervsankenævnet. Sidstnævnte bilag er Danmarks Rejsebureau Forenings almindelige betingelser fra 1974 med angivelse af Forbrugerrådets godkendelse og dokumenterer herved afbestillingsbeskyttelsens sædvaneretlige karakter. Dette dokument ses heller ikke at være gjort til genstand for særlige kommentarer af Kammeradvokaten. I den forbindelse kan nævnes, at der heller ikke i forbindelse med pakkerejselovens tilblivelse fra forbrugerside er gjort indsigelse imod rejsebureauernes afbestillingsbeskyttelse, hvilket bl.a. ses af Forbrugerrådets godkendelse af Rejsebureauforeningens nye almindelige betingelser fra For fuldstændighedens skyld kan endelig anføres, at Assurandør-Societet ligeledes ved skrivelse af 29. oktober 1992 til Industriministeriet har anført, at Assurandør- Societetet ikke har "til hensigt i forbindelse med arbejdet i pakkerejseudvalget at ændre på gældende praksis, hvorefter rejsearrangøren selv kan dække kundens risiko". Risikofyldte abonnementer Det anføres i Kammeradvokatens skrivelse endvidere..., at bestemmelserne i Lov om Forsikringsvirksomhed er præceptive og båret af hensyn til at sikre den nødvendige solvensmargin. Formuleringen må dog tages med et vist forbehold, idet Kammeradvokaten i samme redegørelse beskriver, at bl.a. det privatejede aktieselskab Falck A/S udtrykkeligt er undtaget for lovens bestemmelser. Meget kunne tyde på, at der bag undtagelsesbestemmelsen ligger et ønske hos lovgiver om at fritage Falcks virke fra forsikringslovgivningen uagtet, at redningskorpsets virke netop er bygget op omkring serviceabonnementer ved ulykker og andre uforudsigelige risici.

12 På den baggrund kan Kammeradvokatens synspunkter om, at abonnementskontrakter o.lign. ikke går ud på at overtage risikoen for uvisse begivenheders indtræden... næppe stå for en nærmere prøvelse. Afbestillingsbeskyttelsens lovmedholdelighed... i Kammeradvokatens redegørelse anføres endvidere, at det vil være i strid med EU-retten at foretage en indskrænkende fortolkning af begrebet forsikringsvirksomhed. Rejsebranchen kan fuldt ud tilslutte sig Kammeradvokatens indstilling på dette punkt. Samtidig har vi dog vanskeligt ved at se bemærkningens relevans i denne sammenhæng, idet afbestillingsbeskyttelse ikke skal ses i relation til Lov om Forsikringsvirksomhed men snarere i relation til Aftaleloven og Markedsføringsloven. I den forbindelse henvises til, at der siden afbestillingsbeskyttelsens indførelse i begyndelsen af 70'erne ikke ses at have været en eneste sag ved danske domstole eller i det af Forbrugerstyrelsen godkendte Rejse-Ankenævn, hvori rejsebranchens afbestillingsbeskyttelse er fundet stridende mod en eller flere af de opregnede love. I Forbrugerombudsmandens skrivelse af 17. marts 1994 til Finanstilsynet... anføres, at Forbrugerombudsmanden ikke har fundet anledning til at gå yderligere ind i problematikken om rejsebranchens anvendelse af afbestillingsbeskyttelse. Denne udtalelse må ligeledes tages som udtryk for, at Forbrugerombudsmanden ikke har fundet afbestillingsbeskyttelsen i strid med Markedsføringsloven. I samme skrivelse bidrager Forbrugerombudsmanden i øvrigt til forsikringsaftalebegrebets fortolkning og forståelse ved at henvise til vejledningen om anvendelse af garanti- og forsikringstilsagn i markedsføringen. Det fremgår af denne vejledning, at såfremt en erhvervsdrivende i markedsføringen anvender ordet "forsikring", skal anvendelsen heraf være i overensstemmelse med forsikringslovgivningen. Modsætningsvis indebærer dette, at hvor et aftalevilkår eller en ydelse hverken indholdsmæssigt svarer til en forsikringsordning eller i markedsføringen beskrives som en "forsikring", falder udenfor forsikringslovgivningen. Sikkerhed ved insolvens Kammeradvokaten anfører i sin redegørelse..., at ideen om at afdække afbestillingsbeskyttelsen gennem en forsikring skyldes ønsket om at sikre de rejsende mod rejsearrangørens insolvens.

13 Vi skal i den anledning henlede Erhvervsankenævnets opmærksomhed på lov om en rejsegarantifond. Rejsegarantifonden dækker bl.a. de rejsendes forudbetalinger i tilfælde af, at rejsearrangøren grundet betalingsstandsning, konkurs eller andre økonomiske forhold ikke ser sig i stand til at gennemføre rejsen som planlagt. Loven gælder for alle pakkearrangementer, som defineret i lov om pakkerejser, samt for rejser, hvori indgår transport og indkvartering. Rene ruteflybilletter, der sælges uden indkvartering, falder udenfor Rejsegarantifondens anvendelsesområde bl.a. som følge af, at IATA-ruteselskaberne er forpligtet til at gennemføre rejsen, uagtet at de ikke har modtaget deres indbetaling grundet rejsebureauets (agentens) økonomiske forhold. Således betragtet udgør soliditetshensyn ikke et bæredygtigt argument for at ændre den nugældende retstilstand. Fælles skandinavisk praksis Afslutningsvis skal vi henlede Erhvervsankenævnets opmærksomhed på retstilstanden i de øvrige skandinaviske lande. Som Danmarks Rejsebureau Forening tidligere har orienteret Finanstilsynet om..., og som Kammeradvokaten ligeledes bemærker i sin redegørelse..., har det svenske finanstilsyn siden 1989 haft den praksis, at afbestillingsbeskyttelse ved køb af charterrejser anses som et vilkår til hovedforpligtelsen, og derfor ikke skal tegnes eller afdækkes i et forsikringsselskab. I Norge er det ligeledes den officielle holdning, at luftfartsselskaber og charterrejsearrangører, som tilbyder egen afbestillingsbeskyttelse, ikke driver forsikringsvirksomhed. Synspunktet er, at man giver kunden valget mellem to forskellige aftalevilkår til forskellige priser, og at prisforskellen udgør betalingen for aftalevilkårenes forskellighed. Denne praksis er godkendt af både Det Norske Kredittilsyn og Finansdepartementet...." 5. Kammeradvokatens bemærkninger af 22. november 1995 til klagernes indlæg af 20. juli 1995: "Ad "sædvaneret og forsikringsvirksomhed": For god ordens skyld bemærkes, at rejsebranchens brug af afbestillingssikring må have karakter af en retssædvane for at kunne fortrænge lov om forsikringsvirksomhed. En branchemæssig kutyme er ikke alene tilstrækkelig til at fortrænge lov om forsikringsvirksomhed.

14 Selvom afbestillingsordningen siden 1974 har indgået i Danmarks Rejsebureauforeningens almindelige betingelser..., kan disse bestemmelser således ikke uden videre fortrænge lov om forsikringsvirksomhed. Det ændrer ikke herpå, at ovennævnte almindelige betingelser er tiltrådt af Forbrugerrådet, ligesom indsigelse fra forbrugerside over for rejsebureauforeningens nye almindelige betingelser fra ikke er en nødvendig betingelse for, at lov om forsikringsvirksomhed finder anvendelse på afbestillingsordningen. Det bemærkes endvidere, at Assurandørsocietetets eller andre brancheorganisationers udtalelser under tilblivelsen af lov om pakkerejser ikke er afgørende for fortolkningen af begrebet forsikringsvirksomhed. Når jeg i mit første indlæg til Erhvervsankenævnet har medtaget den korrespondance, som blev ført i forbindelse med forberedelsen af forslaget til lov om pakkerejser, var det bl.a. for at vise, at Folketinget ved loven ikke tog stilling til, om afbestillingsordningen var omfattet af begrebet forsikringsvirksomhed, idet Industriministeriet dog var af den opfattelse, at afbestillingssikring, der ikke var afdækket i forsikringsselskab, måtte antages at være i strid med lov om forsikringsvirksomhed. Ad "risikofyldte abonnementer": Det fastholdes, at afbestillingsordningen ikke er sammenlignelig med abonnementskontrakter. Det bemærkes i den forbindelse, at den særlige baggrund for, at Falcks Redningskorps A/S er undtaget fra lov om forsikringsvirksomhed, er, at Falck navnlig yder offentlig assistancevirksomhed, jf. herved Folketingstidende , Tillæg A, sp Når jeg i mit første indlæg til Erhvervsankenævnet nævnte lov om forsikringsvirksomhed 2, stk. 1, nr. 7, om undtagelse af Falcks Redningskorps A/S, var det for at illustrere lovens brede anvendelsesområde. Uden undtagelsesbestemmelsen ville Falcks Redningskorps på trods af redningskorpsets særlige opgaver m.v. være omfattet af begrebet forsikringsvirksomhed. Ad "afbestillingsbeskyttelsens lovmedholdelighed": Det er for spørgsmålet, om rejsebranchen er pligtig at afdække afbestillingsordningen i et forsikringsselskab, helt afgørende, om ordningen er omfattet af begrebet forsikringsvirksomhed i lov om forsikringsvirksomheds forstand. Afbestillingsordningens forhold til markedsførings- og aftalelov er et andet og ikke for nærværende sag afgørende spørgsmål.

15 Det fastholdes derfor som relevant for sagen, at en indskrænkende fortolkning af begrebet forsikringsvirksomhed ville være i strid med EU-retten. Det bemærkes i øvrigt, at de af Forbrugerombudsmanden i... anførte bemærkninger sigter på overholdelse af markedsføringsloven, og bemærkningerne kan ikke tages til indtægt for Forbrugerombudsmandens fortolkning af begrebet forsikringsvirksomhed. Denne problemstilling har Forbrugerombudsmanden ifølge ovennævnte skrivelse ikke fundet anledning til at gå ind i. Ad "sikkerhed ved insolvens": Som anført af klagerne, dækkes rejse med forudbetalinger m.v. i henhold til lov om en rejsegarantifond af Rejsegarantifonden, når rejsen ikke kan påbegyndes på grund af økonomiske forhold hos den virksomhed, der har arrangeret, solgt eller formidlet rejsen, jf. lovens 3, stk. 1. Rejsegarantifonden dækker imidlertid ikke rejse med forudbetaling, når rejsen ikke kan påbegyndes på grund af den rejsendes egne forhold. Dækningen ifølge lov om en rejsegarantifond og afbestillingsordningen er således ikke parallelle. Det fastholdes derfor, at beskyttelse mod rejseselskabets insolvens taler for at stille krav om, at afbestillingssikringen skal være afdækket af et forsikringsselskab. Ad "fælles skandinavisk praksis": Klagerne opfordres til at dokumentere den angivelige norske praksis på det her omhandlede område...." 6. Klagernes bemærkninger af 22. januar 1996 til Kammeradvokatens indlæg af 22. november 1995: "Vi har nu gennem Den Norske Reisebransjeforening fremskaffet denne dokumentation i form af skrivelse af 29. november 1995 fra Kredittilsynet til Finansdepartementet. Skrivelsen vedlægges i kopi. Kredittilsynet bekræfter i sin skrivelse på side 2, 2. afsnit, de af os fremsatte påstande: "Når Reisebyrået er arrangør/leverandør av reisen antas det ikke å være forsikringsvirksomhet når byrået tilbyr avbestillingsbeskyttelse. Det reelle forhold i slike tilfelle er at prisen økes mot at den reisende kan avbestille reisen når nærmere angitte omstendigheter foreligger. Det dreier seg om en avtalerettslig regulering av

16 en tjeneste som leverandøren/arrangør selv yter den reisende og ingen overtakelse av risiko." Til de øvrige anbringender i Kammeradvokatens ovennævnte indlæg har vi følgende kommentarer: Ad "Sikkerhed ved insolvens" Kammeradvokaten gør gældende, at rejsegarantifondens dækning ikke er parallel med afbestillingsordningen. Det har foreningerne aldrig påstået. Vi har alene gjort opmærksom på, at kunden - såfremt rejsearrangøren skulle geråde i økonomiske vanskeligheder, der resulterer i, at den tilsikrede tilbagebetaling af det for rejsearrangementet indbetalte beløb i tilfælde af akut sygdom m.v. ikke kan effektueres af arrangøren selv - vil få beløbet erstattet af Rejsegarantifonden. Kunden er i en insolvens situation stillet på ganske den samme måde som ved en forsikring. Kundens risiko for ikke-opfyldelse. Så længe virksomheden driver normal forretning, vil tilbagebetalingsløftet blive opfyldt af denne. Kundens risiko er i øvrigt meget begrænset, fordi opfyldelsen af tilbagebetalingsløftet ikke vil betyde noget problem for bureauet, da det ikke kræver specielle økonomiske reserver. Kravet i medfør af en afbestillingsbeskyttelse begrænser sig nemlig til enten det indbetalte depositum på nogle få hundrede kroner eller, hvis kunden har slutbetalt, til max. rejsens pris, der gennemsnitlig vil være ca. kr ,00. Vi mener derfor, at risikoen for, at en virksomhed ikke vil være i stand til at indfri sit tilbagebetalingsløfte over for kunden, må anses som værende lig nul. Kundens retsbeskyttelse ved uenighed. Der kan således af de i foranstående afsnit anførte grunde aldrig opstå diskussion om størrelsen af det beløb, som kunden kan kræve tilbagebetalt. Uenighed om hvorvidt kravet om tilbagebetaling er berettiget, kan indbringes enten for Rejse-Ankenævnet eller for domstolene. Kundens retsstilling er derfor ganske den samme, som om han havde tegnet en forsikring, hvor tvisten kan indbringes for Ankenævnet for Forsikring. Helt principielt tilbageviser vi derfor endnu en gang, at der ved de i sagen omhandlede afbestillingsbeskyttelser skulle være tale om forsikrings-virksomhed, idet et tilbud om tilbagebetaling af det indbetalte beløb i tilfælde af sygdom må anses som tilkøb af en nærmere specificeret "ret" i tillæg til hovedydelsen. Denne tillægsydelse adskiller sig efter foreningernes opfattelse ikke fra kundens tilkøb af "havudsigt", "balkon" eller "eneværelse".

17 ..." 7. Kammeradvokatens afsluttende indlæg af 28. februar 1996: "... vil jeg pege på, at klagernes citat fra skrivelsen af 29. november 1995 fra det norske kredittilsyn ikke er fyldestgørende, idet det af skrivelsen fremgår, at der efter norsk ret åbenbart sondres mellem, om et rejsebureau alene formidler rejsen fra leverandøren eller arrangøren til kunden, eller om bureauet herudover selv er arrangør/leverandør af rejsen. I førstnævnte tilfælde vil en afbestillingsbeskyttelse hos rejsebureauet være en forsikringsvirksomhed, mens det åbenbart efter norsk ret ikke er forsikringsvirksomhed, hvis den samme ydelse leveres accessorisk til selve leveringen af rejsen. Som det fremgår af de hidtidige indlæg fra min side, er denne sondring ikke relevant efter Finanstilsynets opfattelse." Ankenævnet udtaler: Uanset om de af rejsearrangørerne praktiserede sikringsordninger indgår som en del af den aftalte tjenesteydelse, må ordningerne anses for omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, fordi de i sig selv går ud på, at kunden mod betaling ved en særskilt uvis begivenheds indtræden (sygdomstilfælde) fritages for den ellers bestående udgift til betaling ved afbestilling, hvorved rejsearrangøren overtager risikoen herfor. Den omstændighed, at rejsebureaubranchen angiveligt i en årrække har praktiseret sikkerhedsordninger af den nævnte karakter, uden at iagttage reglerne i lov om forsikringsvirksomhed, indebærer ikke, at branchen har opnået ret til at drive forsikringsvirksomhed. Som følge af det anførte stadfæstes Finanstilsynets afgørelse af 15. september 1994.