White paper - Danica version II. White paper. Overskudspolitik og forretningsaktivitet. i Danica Pension. Ej revideret. Version II.

Transkript

1 White paper Overskudspolitik og forretningsaktivitet i Danica Pension Ej revideret Version II

2 Informations memo Overskudspolitik og forretningsaktiviteter i Danica Pension Indhold 1. Introduktion 2. Danske Banks overskud fra Danica koncernen 3. Danica koncernoverblik 4. Danica Pension balancen 5. Aktiver til afdækning af pensionsforpligtelser 6. Hvornår kan risikotillægget tages? 7. Hvis risikotillægget ikke kan tages skyggekontoen 8. Følsomhedsanalyse 9. Danica koncernen i Danske Bank-koncernens legale regnskab 10. Danicas forretningsprofil 11. Spørgsmål og svar 12. Kontaktpersoner Side

3 1. Introduktion Formålet med dette white paper er at give investorer, analytikere og andre et indblik i aktiviteterne i Danica Pension, herunder den anvendte overskudspolitik. Forud for selve gennemgangen skal følgende præciseres: Det er formålet med dette notat at give et overblik over de væsentligste elementer, der påvirker Danica koncernens regnskab og ikke mindst samspillet med Danske Bankkoncernens regnskab. Reglerne for opgørelse af resultat og balance i et livsforsikringsselskab er omfattende og indimellem meget tekniske. Det er derfor heller ikke dette notats formål at give en fuld og dækkende beskrivelse af alle de forhold, der indgår i Danica koncernens regnskab. Det er vigtigt at skelne mellem, hvilke dele af Danica koncernen der belyses. Afsnit 3 indeholder et koncernoverblik, og det beskrives, hvilke dele af Danica koncernen der efterfølgende arbejdes videre med. Først beskrives resultatet af Danica koncernen ud fra, hvordan resultatet af Danica koncernen påvirker Danske Bank-koncernens regnskab. Herefter er der en kort beskrivelse af selskabsstrukturen i Danica koncernen og udvalgte dele af balancen. Med udgangspunkt i balancen beskrives sammenhængen mellem investeringsafkastet, værdiregulering af hensættelserne og Danske Banks overskud fra selskabet Danica Pension (sondringen mellem Danica koncernen og Danica Pension er vist i figur 1, afsnit 3). Herefter er der en følsomhedsanalyse mellem størrelsen af investeringsafkastet og Danske Banks mulighed for at indtægtsføre risikotillægget. Afslutningsvis gives et mere forretningsorienteret billede af Danica koncernen med hensyn til bruttopræmier, distributionskanaler m.v. Opdateringer i forhold til version I: Alle tabeller er opdaterede med faktiske tal for 2003 Afsnit 5 om Aktiver til afdækning af pensionsforpligtigelsen er ændret pga. af ny opgørelsesrente. Overgang til nulkuponrentestruktur samt effekten heraf er beskrevet Ny tabel om udvikling i skyggekontoen. 2

4 2. Danske Banks overskud fra Danica koncernen Alle danske liv- og pensionsselskaber skal anmelde deres overskudspolitik til Finanstilsynet. Kontributionsbekendtgørelsen beskriver, hvordan indtjeningen skal fordeles mellem kunderne og ejerne. Danica udarbejder og anmelder sin overskudspolitik under hensyn hertil. Overskudspolitikken indebærer et fluktuerende resultat, der afhænger af investeringsafkastet. Tabellen herunder viser elementerne af overskuddet fra Danica, der indgår i Danske Banks regnskab. Tabel 1: Danske Banks overskud fra Danica Ref Mio. kr Basisindtjening forsikringsaktiviteter 1 0,5 % af forsikringsmæssigehensættelser % af risiko-, omkostnings- og syge-ulykkeresultatet Risikotillæg i alt Risikofrit afkast af egenkapitalen Resultat af unit-link FD (sundhedssikring m.v.) Basisindtægter i alt Funding, netto Basisindtjening forsikringsaktiviteter i alt Beholdningsindtjening 10 Investeringsresultat af egenkapitalen Risikofrit afkast af egenkapitalen Investeringsafkast af egenkapitalen ekskl. risikofrit afkast Tilbageførsel af risikotillæg Beholdningsindtjening i alt Basisindtjening forsikringsaktiviteter i alt Beholdningsindtjening i alt Funding, netto Resultat fra Danica (før skat) Indgår i Danske Banks basisindtjening Indgår i Danske Banks beholdningsindtjening Det samlede bidrag til Danske Banks resultat før skat Ad. 1. 0,5 % af hensættelserne Teknisk beregnes beløbet som 0,5 procent af de gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser og kollektivt bonuspotentiale. 3

5 Ad % af risiko, omkostnings- og syge-ulykkeresultatet Omkostningsresultatet: Ved indgåelse af kundekontrakter fastsættes et bidrag, som kunden skal betale til at dække omkostningerne ved at administrere aftalen. Omkostningsresultatet opgøres som det samlede omkostningsbidrag fra kunderne med fradrag for de faktisk afholdte omkostninger. Resultatet deles 30/70 mellem egenkapitalen og kunderne. Effektiv drift medfører dermed et positivt resultat for både egenkapitalen (og dermed banken) og for kunderne. Omkostningsbidraget er en konkurrenceparameter. Syge-ulykkeresultatet og Risikoresultatet: En stor del af livsforsikrings- og pensionsaftalerne indeholder en forsikring ved død og invaliditet. Kunderne betaler med en del af deres præmie for denne forsikring. Størrelsen af betalingen er en konkurrenceparameter. Resultatet deles 30/70 mellem egenkapitalen og kunderne. Resultatet af syge- og ulykkeaktiviteterne opgøres i praksis som et skadesforsikringsresultat. Selve syge-ulykkeresultatet er specificeret i noterne til Danica Pensions årsregnskab (note 8, side 29). Ad. 3. Risikotillæg i alt Summen af ad. 1 & 2 benævnes risikotillægget. Samlet set kan banken kun tage dette tillæg, når det såkaldte realiserede resultat tillader det. Afsnit 6 behandler dette punkt med hensyn til, hvornår risikotillægget kan tages, eller om det skal udskydes. Uanset om banken kan tage risikotillægget eller ej, indgår det altid i basisindtjeningen. Hvis det ikke kan tages, modregnes det under beholdningsindtjeningen, som det var tilfældet i Rationalet for denne metode skal ses i sammenhæng med principperne i bankens forretningsområderegnskab. Beholdningsindtjeningen afspejler indtjeningselementerne, der påvirkes af markedsrisiko, mens øvrig indtjening er knyttet mere direkte til den egentlige forretning og indgår således i basisindtjeningen. Ad. 4. Risikofrit afkast af egenkapitalen Aktiverne i Danica Pension er opdelt i to porteføljer. En portefølje af aktiver er allokeret til egenkapitalen, der er adskilt fra de aktiver, der er allokeret til kunderne. Det risikofrie afkast af de aktiver, der er allokeret til egenkapitalen, indgår i basisindtjeningen. Ad. 5. Resultat af unit-link Unit-link aktiviteterne i Danmark og Norge varetages af selskabet Danica Pension I og er ikke omfattet af kontributionen (se figur 1, afsnit 3). Driftsresultatet af dette selskab kan Danske Bank tage med i sit resultat. Ad. 6. FD (sundhedssikring m.v.) Dette er resultatet af aktiviteterne i Forsikringsselskabet Danica. Selskabet sælger sundshedsordninger til virksomheder og forsikringer mod kritisk sygdom. Resultatet af 4

6 denne del af aktiviteterne opgøres som et skadesforsikringsresultat, og banken kan tage hele resultatet af denne aktivitet med i sit regnskab. Det lavere resultat i forhold til 2002 skyldes overvejende, at der i 2003 er foretaget styrkelse af hensættelserne vedrørende afviklingsforretningen af tab af arbejdsevneforsikringer. Ad. 7. Basisindtægter i alt De elementer fra Danica koncernen, der indgår i Danske Banks basisindtægter. Ad. 8. Funding, netto Danske Banks forretningsområderegnskab bygger på princippet om, at de enkelte forretningsområder får allokeret den kapital, området har brug for i forhold til sine forretningsaktiviteter. I de øvrige forretningsområder bestemmes den nødvendige kapital som 6,5 procent af de risikovægtede aktiver. Den tilsvarende kapital i Danica er defineret som solvensmargen. For Danicas vedkommende giver dette anledning til følgende fundingtransaktioner. Tabel 2: Funding, netto Ref Mio. kr Funding, netto - Rente af Danicas egenkapital Rente af beslaglagt kapital (solvensmargen) Beslag af supplerende kapital (solvensmargen) Funding, netto i alt Det er vigtigt at understrege, at dette element ikke indgår i Danicas koncernregnskab, men udelukkende i sammenhængen, hvor Danica er et forretningsområde i Danske Banks forretningsområderegnskab. Ad. 9. Basisindtjening forsikringsaktiviteter i alt Størrelsen, der beskriver basisindtjeningen fra Danica koncernen i Danske Banks forretningsområderegnskab. Ad. 10. Investeringsresultat af egenkapitalen Bruttoafkastet af de aktiver, der er allokeret til egenkapitalen. Ad. 11. Investeringsafkastet af egenkapitalen ekskl. funding Bruttoafkastet af egenkapital-aktiverne fratrukket det risikofrie afkast. Det risikofrie afkast indgår i basisindtjeningen. 5

7 Ad. 12. Tilbageførsel af risikotillæg Som nævnt medtages risikotillægget altid i basisindtjeningen. Hvis kriterierne for at tage risikotillægget med ikke er opfyldt, modregnes risikotillægget i beholdningsindtjeningen. De elementer, der afgør om risikotillægget kan tages, afhænger i høj grad af den generelle udvikling på de finansielle markeder. Derfor er denne del af resultatet behæftet med en markedsrisiko, og det er begrundelsen for den valgte indregningsmetode. Ad. 13. Beholdningsindtjening i alt Summen af nettoafkastet af aktiverne allokeret til egenkapitalen og eventuelt regulering for udskydelse eller indtægtsførelse af tidligere udskudte risikotillæg giver det samlede bidrag fra Danica til Danske Banks beholdningsindtjening. Ad. 14. Resultat fra Danica (før skat) Det samlede resultat fra Danica til Danske Banks legale regnskab er en sum af det, der i forretningsområderegnskabet indgår i basisindtjeningen, og i beholdningsindtjeningen, som er korrigeret for de fundingtransaktioner, der er indregnet i forretningsområderegnskabet. 6

8 3. Danica koncernoverblik Der er stor sammenhæng mellem overskuddet og balancen i liv- og pensionsdelen af Danica koncernen. Inden sammenhængen beskrives, gives et overblik over selskabsstrukturen i Danica koncernen. Figur 1: Danica koncernen Forsikringsselskabet Danica Danica Pension Danica Pension I Danica Liv III Moderselskabet, hvis primære forretningsmæssige aktivitet er salg af sundhedssikring og kritisk sygdom. Resultatet er beskrevet i ad. 6, afsnit 2. Traditionel liv- og pensionsforretninger. Det er denne del af virksomheden, der er underlagt overskudspolitik, og det er denne del af balancen, der er relevant. Forhold vedrørende denne del beskrives yderligere herunder. Salg af unit-link til det danske og norske marked. Resultatet er beskrevet i ad 5., afsnit 2. Omfatter garanterede livrenter uden ret til bonus. Der er ikke nytegnet i selskabet siden ) Danica Fondförsikring Salg af unit-link til det svenske marked. 1) 1) Resultatet af disse selskaber indgår i investeringsafkastet af aktiverne i Danica Pension. Det er aktiviteterne i Danica Pension, der er relevante i forhold til overskudspolitikken. Balancen beskrives i afsnit 4, hvor den samlede balance deles i to dele en, der vedrører egenkapitalen, og en, der vedrører kundedelen. 7

9 4 Danica Pension balancen Balancen i Danica Pension består på aktivsiden af obligationer, aktier og ejendomme. Det er i denne sammenhæng relevant at opdele aktiverne i to porteføljer. Den ene portefølje er allokeret til egenkapitalen, mens den anden er allokeret til at afdække forpligtelsen over for kunderne. Figur 2: Danica Pensions balance Aktivfordeling den 31. december 2003 Egenkapital Kollektivt bonuspotentiale Livsforsikringshensættelserne Aktiver allokeret til egenkapitalen Aktiver allokeret til kunderne Kundeaktiver (157 mia. kr.) Obligationer 79 % Egenkapitalaktiver (13,7 mia. kr.) Obligationer 90 % Ejendomme 10 % Aktiverne allokeret til egenkapitalen er som vist primært placeret i obligationer og ejendomme. Aktivfordelingen sikrer et relativt stabilt afkast. Den risikofrie del af afkastet indgår i basisindtjening (se ad. 4 i afsnit 2). Den del af afkastet der ligger udover det risikofrie afkast, indgår i beholdningsindtjeningen (se ad 11 i afsnit 2). Metoden følger de principper, Andet der generelt benyttes i Danske Banks forretningsområderegnskab. 2% Aktier 10% Ejendomme 9 % Tabel 3: Aktivfordeling Den del af aktiverne, der er allokeret til egenkapitalen i Danica Pension. Mio. kr. Balance ultimo 2003 Afkast 2003 i pct. Ejendomme ,9 Obligationer ,3 Finansielle investeringsaktiver i alt ,7 Danica Pension I ,0 Tilgodehavender I alt ,1 Porteføljen består primært af korte obligationer, og ultimo 2003 udgør den samlede renterisiko omkring 150 mio. kr. 8

10 5. Aktiver til afdækning af pensionsforpligtelsen Passiverne består primært af markedsværdien af Danicas forsikringsforpligtelser (livsforsikringshensættelserne) og kollektivt bonuspotentiale. Livsforsikringshensættelserne opgøres til markedsværdi ved at tilbagediskontere det forventede fremtidige cash-flow med en diskonteringsrente. Tabel 4: Finanstilsynets opgørelsesrente * Pct. Ultimo 2003 Dansk statsobligationsrente (varighed på 10 år) med swaptillæg 4,81 4,72 Reduktion for pensionsafkastbeskatning (15 %) -0,72-0,71 Diskonteringsrenten 4,09 4,01 Reduktion for sikkerhedmargen (5 %) -0,20-0,20 Finanstilsynets opgørelsesrente 3,89 3,81 Vejledning om opgøreselsesrenten er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside på Ultimo 2002 * Finanstilsynet offentliggør dagligt diskonteringsrenten på Tidligere har Danica anvendt Finanstilsynets opgørelsesrente jf. tabel 4, men med virkning fra ultimo 2003 anvendes en nulkuponrentestruktur estimeret ud fra det danske swapmarked. Den anvendte nulkuponrente er afbilledet i figur 3. Nulkuponrenten reduceres i lighed med Finanstilsynets opgørelsesrente med 15% vedrørende pensionsafkastbeskatning og med en sikkerhedsmargen på 5%. Figur 3: Nulkuponrentestruktur 31.december 2003 (%) År Der blev henlagt 1,7 mia. kr. til kollektivt bonuspotentiale, som følge af overgangen til en nulkuponrentestruktur, hvorved livsforsikringshensættelserne blev reduceret med 1,7 mia. kr. 9

11 Værdien af obligationsbeholdningen stiger, når renteniveauet falder. Samtidigt stiger markedsværdien af livsforsikringshensættelserne, men som følge af den højere rentefølsomhed på hensættelserne er værdireguleringen af hensættelserne større end den tilsvarende værdiregulering af obligationsbeholdningen. Samlet set giver det anledning til en negativ værdiregulering for Danica Pension, når renteniveauet falder. I erkendelse heraf har Danica Pension købt finansielle instrumenter mod rentefald, der har til formål at dække gabet mellem de to positioner. Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem aktiver, passiver og de finansielle instrumenter. Figur 4: Markedsværdiregulering af aktiver og passiver Markedsværdi regulering 0 Sum ex fin.instr. Obligationer Hensættelser* Markedsværdi regulering 0 Finansielle instrumenter Sum ex fin. instr. 0 Markedsværdi regulering Samlet værdiregulering Rente * NB Figuren har udelukkende et illustrativt formål. Rente Rente * Markedsværdireguleringen er set fra Dancia Pension. Stigende renter medfører en reduktion af markedsværdien af hensættelserne og svarer til en positiv værdiregulering for Danica Pension. Placeringen på aktivsiden sker med henblik på at maksimere investeringsafkastet, samtidig med at der tages hensyn til, at eventuelle værdireguleringer på passivsiden som følge af renteændringer skal kunne matches. 10

12 Investeringsafkastet består foruden af værdireguleringen af obligationsbeholdningen og de finansielle instrumenter naturligvis også af afkastet fra aktie- og ejendomsporteføljen m.v. Tabel 5 viser i hovedtal bevægelserne på aktivsiden. Tabel 5: Afkast og værdiregulering kundemidlerne For den del af balancen, der relateres til kundemidlerne i Danica Pension. Mio. kr. Balance Ultimo 2003 Afkast 2003 i pct. Aktier ,9 Ejendomme ,6 Obligationer ,4 Andre finansielle aktiver I alt ,4 Se endvidere Danica Pensions årsrapport side 12 Investeringsafkastet og bevægelserne på passivsiden er afgørende for, om risikotillægget kan tages eller ej. Afsnit 6 beskriver de elementer, der indgår i denne beslutning. 11

13 6. Hvornår kan risikotillægget tages? Risikotillægget skal kunne indeholdes i det realiserede resultat. Med andre ord kræves et realiseret resultat, der er større end nul, for at banken kan indtægtsføre risikotillægget helt eller delvist. Tabel 6 viser opgørelsen af det realiserede resultat. Tabel 6: Realiseret resultat 2003 Ref Mio. kr Afkast af investeringsaktiverne Gennemsnitlig teknisk rente 3,2 % p.a. i 2003 (3,3% i 2002) Afkast til syge- ulykkeresultatet Omkostnings- og risikoresultater før bonus Værdiregulering af hensættelserne Realiseret resultat Ad. 1. Afkast af investeringsaktiverne Det er det samlede bruttoafkast af de investeringsaktiver, der er allokeret til kunderne. Ad. 2. Teknisk rente Kontrakterne med kunderne baseres på en teknisk rente. Den tekniske rente er faldet markant gennem de senere år som følge af det generelt faldende renteniveau. Frem til 1994 blev der tegnet policer med en teknisk rente på 4,5 procent. Frem til 1999 var den tekniske rente 2,5 procent. Nye policer tegnes for tiden med en maksimal teknisk rente på 1,5 procent. Tabel 7 viser, hvordan hensættelserne er fordelt på de forskellige tekniske renter ultimo 2003 mod fordelingen ultimo 2002 og Tabel 7: Ydelsesgarantier Livsforsikringshensættelser Mio. kr. Ultimo 2003 Ultimo 2003 i pct. Ultimo 2002 i pct. Ultimo 2000 i pct. Teknisk rente i pct , , , til Livsforsikringshensættelser Uden ydelsesgaranti Livsforsikringshensættelser De samlede forsikringsmæssige hensættelser jf. side 25 i Danica Pension årsrapport, der udover livsforsikringshensættelser indeholder erstatningshensættelser og kollektivt bonuspotentiale, udgør 157 mia. kr. 12

14 Som det fremgår af tabellen, bevæger tyngden af hensættelserne sig mod lavere tekniske renter. I opgørelsen af det realiserede resultat trækkes de rentetilskrivninger, der relaterer sig til den tekniske rente, fra. For 2003 svarer dette til cirka 3,2 procent af hensættelserne. Ad. 3 og 4. Syge- ulykke-, omkostnings- og risikoresultatet før bonus og genforsikringsresultatet En del af det samlede investeringsafkast kan henføres til syge- ulykkeresultatet. Endvidere indgår omkostnings- og risikoresultatet før bonus i det realiserede resultat. Udregningen og sammenhængene i disse resultater er relativt tekniske, og da de samtidig ikke har afgørende indflydelse på bankens mulighed for at tage risikotillæg, er nærmere forklaring udeladt. Ad. 5. Værdiregulering af hensættelserne Finanstilsynets opgørelsesrente er steget fra 3,81 pct. ultimo 2002 til 3,89 pct. ultimo 2003, hvilket alt andet lige reducerer livsforsikringshensættelserne med 0,8 mia. kr. Fra og ultimo 2003 opgøres livsforsikringshensættelserne i Danica med en nulkuponrentestruktur i stedet for Finanstilsynets opgørelsesrente. Overgangen til nulkuponrenten betød, at livsforsikringshensættelserne blev reduceret med 1,7 mia. kr. ultimo Ad. 6. Realiseret resultat Det er fortegnet i det realiserede resultat, der afgør, om banken kan indtægtsføre risikotillægget eller ej. Ved positivt realiseret resultat kan banken helt eller delvist tage risikotillægget, hvis det er negativt, skal det udskydes. Der er fire forhold, der tilsammen bestemmer størrelsen af det indtægtsførte risikotillæg: risikotillægget for indeværende periode (defineret i ad. 3 i tabel 1) det realiserede resultat (se tabel 6l) skyggekontoen (se afsnit 7) størrelsen af den fremtidige bonusevne Størrelsen af det indtægtsførte risikotillæg er underlagt forskellige restriktioner, følsomhedsanalysen i afsnit 8 behandler emnet. 13

15 Tabel 8 illustrerer sammenhængen mellem det realiserede resultat i Danica og Danske Banks resultat. Tabel 8: Resultat til Danske Bank fra kundeaktiverne i Danica Pension Mio. kr Realiseret resultat Pensionsafkast skat (PAL) Bonus Egenkapitals andel af investeringsafkast Resultat af genforsikring samt andre ordinære poster Syge- ulykke resultat -15 Resultat før regulering af det kollektive bonuspotentiale /- Ændring af kollektivt bonuspotentiale Resultat til Danske Bank før skat fra Danica Pension FD (sundhedssikring m.v.) -75 Resultat til Danske Bank før skat fra Danica koncernen Fra det realiserede resultat trækkes pensionsafkastskatten(pal) på 15 procent fra, samt forskellen mellem tilskrivningen af kontorente og den tekniske rente på kundernes konti (bonus). Der korrigeres desuden for resultatet af genforsikring og syge- ulykkeresultatet. Ændringen af det kollektive bonuspotentiale er primært afledt af afkast og bonuspolitik. Reguleringen af potentialet er med i bankens resultat med modsat fortegn. Samlet set giver dette Danske Banks resultat fra Danica Pension før skat. Tillægges desuden resultatet af FD (se ad. 6 tabel 1), så fremkommer det samlede resultat før skat fra Danica til Danske Bank Resultat fra Danica (før skat) er lig det resultat, der fremgår af Danica Koncernens eksterne regnskab. Det er samtidigt det resultat, der blev fordelt mellem basis- og beholdningsindtjening i tabel 1, når der korrigeres for de rentetranskaktioner, der gennemføres i relation til forretningsområderegnskabet. 14

16 7. Behandling af udskudt risikotillæg - skyggekontoen I det omfang det ikke er muligt at indtægtsføre fuldt risikotillæg, kan indregningen ske på et senere tidspunkt, hvor det realiserede resultat gør det muligt. Saldoen på udskudte risikotillæg føres på skyggekontoen. Saldoen på skyggekontoen forrentes med en risikofri rente. Siden overgangen til den nye overskudspolitik har der været følgende bevægelser på skyggekontoen. Tabel 9: Udvikling i skyggekontoen Tilgang Primo Mio. kr. Risikotillæg Rente Afgang Ultimo Årstal: Banken har med andre ord mulighed for at indtægtsføre 859 mio. kr. på et fremtidigt tidspunkt, når investeringsafkastet m.v. giver mulighed for det. Dette krav fortabes ikke. Afsnit 8 beskriver følsomheden omkring investeringsafkastet og muligheden for at indtægtsføre risikotillæg. 15

17 8. Følsomhedsanalyse Hvis investeringsafkastet overstiger den tekniske rente, er der alt andet lige mulighed for at indregne risikotillægget helt eller delvist som illustreret i nedenstående tabel. Tabel 10: Følsomhedsanalyse mellem investeringsafkast og risikotillæg Scenario (i pct. af hensættelserne) Afkast af investeringsaktiverne 3,0 4,5 6,0 7,5 - Teknisk rente 3,2 3,2 3,2 3,2 - Omkostnings-, risikoresultat og afkast til syge- ulykke 0,2 0,2 0,2 0,2 + Genforsikringsresultat 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat før værdiregulering -0,4 1,1 2,6 4,1 - Værdiregulering af hensættelserne 0,0 0,0 0,0 0,0 Realiseret resultat -0,4 1,1 2,6 4,1 A B C D Risikotillægget kan indtægtsføres helt eller delvis Nej Ja Ja Ja - Pensionsafkast skat (PAL) 0,5 0,7 0,9 1,1 - Bonus (fra teknisk rente op til kontorenten) 1,3 1,3 1,3 1,3 Resultat efter PAL og Bonus -2,2-0,9 0,4 1,7 - Risikotillæg 0,5 % af hensættelser* 0,5 0,5 0,5 Tæring af bonuspotentiale for fuldt risikotillæg -1,4-0,1 1,2 * Den del af risikotillægget, der stammer fra omkostnings-, risiko- og syge- ulykkeresultatet, indgår i de fradrag, der foretages højere oppe, og er derfor dækket (når risikotillægget kan tages). I princippet kan det realiserede resultat anvendes til at indtægtsføre af indeværende års risikotillæg samt eventuel saldo fra skyggekonto, idet PAL og bonus dækkes via det kollektive bonuspotentiale. Muligheden for denne praksis skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i det kollektive bonuspotentiale. Nedenstående scenariebeskrivelser er baseret på, at det realiserede resultat dækker PAL og bonus, såfremt det er muligt. Ad. A. Afkastet af investeringsaktiverne er ikke stort nok til at dække den tekniske rente, og derfor kan der ikke indtægtsføres risikotillæg. Bonusreserverne bliver reduceret med 3,2 mia. kr. svarende til 2,2 procent af de forsikringsmæssige hensættelser for at dække kundeforpligtelsen. Bonusreserverne udgør ultimo ,2 mia. kr. Det er Danicas politik, at bonusreserven skal kunne modstå et generelt aktiekursfald på 25 procent. Ad. B. Investeringsafkastet ligger over den tekniske rente, og det realiserede resultat er positivt. På den måde kan risikotillægget tages helt eller delvist. Det realiserede resultat kan dog ikke dække omkostningerne til pensionsafkastskatten og mark-up en fra den tekniske rente op til kontorenten. For at dække disse betalinger vil der ske en tæring af bonusreserverne på 1,4 mia. kr., svarende til 0,9 procent af de forsikringsmæssige hensættelser. Indtægtsføres risikotillægget, kræver det yderligere tæring af bonusreserverne i forholdet en til en. 16

18 Ad. C. Det realiserede resultat kan dække alle kundeforpligtelserne og efterlader 2,5 procent kr. til yderligere resultatfordeling. Afkastet dækker såvel pensionsafkastskat og bonus som risikotillægget til banken uden væsentlig tæring af bonuspotentialet. Det er i scenarie B og C muligt at tage indeværende års risikotillæg. I B kræver det dog yderligere tæring af bonuspotentialet på de 0,5 procent af de forsikringsmæssige hensættelser. Det vil desuden i begge scenarier være muligt at indtægtsføre fra skyggekontoen. Det kræver dog (yderligere) tæring af bonuspotentialet i forholdet en til en. Ad. D: Her kan det realiserede resultat dække skat, bonus og indeværende års risikotillæg. Der vil desuden være 2,7 mia. kr. (1,7 procent af de forsikringsmæssige hensættelser), der kan anvendes til at indtægtsføre eventuel saldo fra skyggekontoen fra tidligere år uden yderligere træk på bonuspotentialet. 17

19 9. Danica koncernen i Danske Bank-koncernens legale regnskab Danica koncernen konsolideres ikke linje for linje i Danske Bank koncernens regnskab. I det legale regnskab indgår Danica i: Bankens balance på aktivsiden under kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultatopgørelsen i posten resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder (her er det samlede resultat ekskl. funding netto, som beskrevet i tabel 1, ad. 14) Solvensmæssig sammenhæng med fradrag af solvensmargen i Danica i den ansvarlige kapital. Overdækning, altså forskellen mellem Danicas egenkapital og solvensmargenen, medregnes som et risikovægtet aktiv. 18

20 10. Danicas forretningsprofil Produkter Danica Pension-koncernen tilbyder forsikringsbaserede pensionsopsparinger, livsforsikringer og sundhedsprodukter til firmapensionsområdet og til private. Der tegnes både traditionelle ordninger baseret på en teknisk rente og unit-link forsikringer, hvor kunden selv kan vælge risikoprofil. Danicas primære marked er Danmark, idet 96 procent af koncernens bruttopræmier i 2003 kom herfra. Mens 3 procent kom fra aktiviteter i Danicas datterselskab i Sverige, og 1 procent kom fra filialen i Norge. Danica har en AA- insurer financial strength rating fra Standard & Poor s. Traditionelle liv- og pensions præmier Gennem de seneste år er Danicas forretningsvolumen steget markant. Det har gjort Danica til landets førende pensionsselskab målt på bruttopræmier. Tabel 11: Bruttopræmier inkl. unit link Mio. kr Løbende præmier, firma Løbende præmier, private Engangspræmier Udland Bruttopræmier ved liv og pension i alt Sundhedssikring Bruttopræmier i alt Opgjort på baggrund af bruttopræmier har Danica en markedsandel på over 30 procent på det marked i Danmark hvor Danica konkurrerer. Markedsandelen er steget gennem de senere år. Figure 5: Bruttopræmier Mia. kr Danica Pension PFA Nordea Pension Codan Topdanmark AP 19

21 Distribution Danica benytter sig af en flerstrenget distribution. Danica har et stort korps af sælgere og rådgivere, som især henvender sig til firmamarkedet. Disse sælgere og rådgivere er tilknyttet en række regionskontorer rundt om i Danmark. Udover disse samarbejder Danica også med en række forsikringsmæglere, der også opererer på firmamarkedet. På det private marked sker den overvejende del af salget via det vidt forgrenede filialnet i Danske Bank og BG Bank. I udlandet er der tæt samarbejde mellem Danica og henholdsvis Östgöta Enskilda Bank i Sverige og Fokus Bank i Norge. Unit-link Danicas unit-link forsikringer - også kaldet Danica Link - giver kunderne mulighed for at få indflydelse på, hvordan pensionsopsparingen investeres. Det indebærer, at det afkast, der tilskrives pensionsordningen, direkte afspejler den valgte investering. Kunden vælger selv at være aktiv investor eller at overlade det til selskabet. Tabel 12: Bruttopræmier unit-link, dansk forretning Mio. kr. Ultimo 2003 har Danica Link ca unit-link kunder i Danmark mod ca primo året. Fremgangen har især været markant på firmapensionsområdet, hvor antallet af kunder er steget fra knapt til Danske Bank/BG Danica salgskanaler Løbende præmier Engangspræmier Overført fra andre selskaber i Danica I alt i alt 2002 i alt 2001 i alt I Danmark kan kunderne i Danica Link investere pensionen i værdipapirer og samtidig sikre sig mod kurstab, da Danica Link både tilbydes med og uden udbetalingsgaranti. Kunder med udbetalingsgaranti kan vælge mellem to garantimodeller. Udbetalingsgaranti I sikrer kunden mindst 95 procent af indbetalingerne på pensionstidspunktet, mens Udbetalingsgaranti II sikrer kunden en forrentning, der over aftalens løbetid svarer til 1,25 procent om året af indbetalingerne. Af de samlede hensættelser udgør unit-link forsikringer med udbetalingsgaranti 58 pct. af hensættelserne og 42 pct. af hensættelserne er uden garanti. Flere og flere tegner dog unit-link forsikringer uden garanti, og af årets samlede vækst i de løbende præmier var 70 pct. uden garanti. Kunderne kan også tilknytte forsikringsdækninger, der sikrer dem ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og død, hvilket primært efterspørges i forbindelse med firmapensionsaftaler. 20