Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing"

Hanne Andreasen
7 år siden
Visninger:

1 Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016

2 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne Ikke indfriet sine løfter om bedre og billigere Målstyring og præstationsledelse skaber utilsigtede negative effekter Stort set ingen gevinster ved udlicitering NPM er desuden udtryk for en al for snæver opfattelse af offentlig styring: Offentlige ledere skal skabe effektiv service produktion ved at drive den offentlige sektor som en privat virksomhed Spørgsmålet er om der er et liv efter NPM?

3 Offentlig styring i opbrud Old Public Administration opfattede den offentlige sektor som en myndighed New Public Management ser i højere grad den offentlige sektor som en serviceleverandør I New Public Governance ses den offentlige sektor som en arena for samskabelse

4 Samskabelse OPA: NPG: Borgere Politikere Pol. NPM: Adm. Borger Samskab. Adm. Borgere Politikere Off./Priv. Lev. Adm. Borger

5 Veje til samskabelse Politikerne vil gerne styrke deres politiske lederskab, og det kræver tæt dialog med administration, foreninger og borgere Eksempel: Opgaveudvalg i Gentofte Embedsmændene har brug for at involvere private aktører for at løse komplekse problemer Eksempel: Stormflodsberedskab i Roskilde Borgerne søger fællesskab og mening og vil gerne involveres mere direkte i beslutninger, der påvirker deres hverdag Eksempel: Sager der samler i Århus

6 Samskabelse ændrer rollerne Offentlige sektor er Politikernes opgave er Lederne er gode til Medarbejderne er optaget af Foreninger ser sig selv som... Borgerne opfattes som Myndighed At lave love, regler og afgøre enkeltsager At huske reglerne At gøre det korrekte og retfærdige Lobbyister Serviceleverandør At definere overordnede mål og rammer At lave effektiv styring At være service mindede Alternative serviceleverandører Arena for samskabelse At lave politisk ledelse af fællesskabet At lede medarbejdere og samarbejde At mobilisere borgernes ressourcer hos borgerne Ligeværdige partnere Klienter Kunder Aktive medborgere

7 Værdien af samskabelse Samskabelse sætter stikket i borgerne og samfundet og mobiliserer eksterne ressourcer Offentlig sektor Borgere & samfund Handler ikke kun om at styrke demokratiet gennem øget deltagelse Men også om bedre og effektive løsninger, bl.a. ved at fremme innovation

8 Tre stærke innovationsfortællinger Den gode: Høje faglige og politiske ambitioner Den onde: Stigende antal wicked problems Den grusomme: Krydspresset mellem stigende forventninger og knappe ressourcer

9 Summepause med sidemanden Hvad er det for en innovationsfortælling, der driver jeres bestræbelse på at skabe innovative løsninger i den boligsociale indsats?

muligheder Skandaler og negativ omtale Tidsbegrænsede eksperimenter Nye lederes heroiske

10 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig innovation er ofte episodisk og beror på tilfældigheder: Nye tekniske muligheder Skandaler og negativ omtale Tidsbegrænsede eksperimenter Nye lederes heroiske indsats Behov for en ny innovationsdagsorden: Innovation skal gøres til en permanent og systematisk aktivitet

11 Hvad er innovation? Innovation kan defineres som udvikling og realisering af nye ideer Innovation er mere end løbende forbedring og skaber en trinvis forandring ( step-change ) Kilden til innovation er ikke afgørende: Ligegyldigt om innovation stammer fra en opfindelse eller fra kopiering Hvis noget er nyt i den kontekst, hvor det tages i anvendelse, så er det innovation

Innovationshelte De sidste 20-30 år har den offentlige sektor ledt efter sine særlige innovationshelte: Politikere

12 Innovationshelte De sidste år har den offentlige sektor ledt efter sine særlige innovationshelte: Politikere Offentlige ledere Private udbydere Medarbejdere Brugere Sjældent, at innovation skabes af en enkelt aktør: innovation er en holdsport!

13 Samarbejdsdrevet innovation Alle dele af innovationsprocessen kan styrkes gennem samarbejde Samarbejde skaber en bedre problemforståelse, større iderigdom, gensidig læring, fælles ejerskab, koordineret implementering og større spredning Samarbejde defineres som en konstruktiv bearbejdning af forskelle med henblik på fælles problemløsning

14 Metoder til samarbejdsdrevet innovation Rum uden for men tæt på driften hvor medarbejdere på kryds og tværs og i dialog med brugere udvikler og tester prototyper direkte i driften Partnerskaber med private virksomheder med komplementære ressourcer Netværk med private aktører der har andre erfaringer, kompetencer og ideer

15 Samarbejde har svære vilkår Problemer, der kræver innovative løsninger, går på tværs Men den offentlige sektor er præget af vertikale og horisontale skillelinjer: Armslængdestyring Siloer Problemet er, at begge dele hindrer tværgående og tværsektorielt samarbejde Innovativ løsning Problem

Netværksløsningen Forskningen ser netværk som løsningen på den tiltagende fragmentering: Borer huller i siloerne og kortslutter hierarkiet

16 Netværksløsningen Forskningen ser netværk som løsningen på den tiltagende fragmentering: Borer huller i siloerne og kortslutter hierarkiet Netværk defineres som: En relativ stabil og ligeværdig sammenknytning af gensidigt afhængige aktører, der samarbejder om at løse et fælles problem/opgave

17 Gevinster og problemer Gevinster: Inddrager relevante og berørte parter i fælles og helhedsorienteret samarbejde Sikrer udveksling af erfaringer, viden og ressourcer Sikrer fleksibelt justering af indsatser gennem løbende kommunikation Problemer: Kan være svært at rekruttere relevante og berørte parter Risiko for handlingslammende konflikter og mudrede kompromisser Usikker implementering pga. mangel på faste regler, procedurer og ansvarsfordelinger

Metastyring af styringsnetværk Gevinster kan maksimeres og problemer minimeres gennem en bevidst styring af styringsnetværk = metastyring Metastyring Metastyring

18 Metastyring af styringsnetværk Gevinster kan maksimeres og problemer minimeres gennem en bevidst styring af styringsnetværk = metastyring Metastyring Metastyring defineres som bevidste forsøg på at forme og påvirke styringsnetværk uden at falde tilbage på hierarkisk styring Udfordring: undgå overstyring såvel som understyring

19 Metastyringens værktøjskasse 1. Netværksdesign: hvem skal være med, hvad er formålet og hvordan netværket arbejde og serviceres? 2. Mål og rammestyring: hvilke politiske, økonomiske og diskursive rammer skal gøres gældende? 3. Processtyring: hvem skal aktiveres, hvilke input er der brug for, hvordan kan eventuelle konflikter løses, og hvordan sikres fremdrift og målopfyldelse? 4. Netværksdeltagelse: hvordan kan dagsordenen, løsningsmulighederne og beslutningspræmisserne påvirkes?

20 Hvem kan metastyre? In princippet alle dem, der besidder NATO-ressourcer: Nodality: Være en centralt placeret aktør med mange kontakter Authority: Være en aktør de andre respekterer og lytter til Treasure: Være i stand til at smøre hjulene og betale regningen Organization: Være en aktør der kan reflektere over og intervenere i netværket

21 Samskabt innovation i netværk Metastyring - Hands-off - Hands-on Styringsnetværk Drivkraft - Problemer - Udfordringer - Ambitioner Resultat - Effektivitet - Demokrati - Innovation

Relaterede dokumenter

Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk

Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk Jacob Torfing Roskilde Universitet Aarhus, 11. marts, 2015 Fokus påp offentlig innovation Innovation har længe l været set som kilde