Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje"

Transkript

1 Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen i Danmark var blevet hårdere, og dette skulle 77 % af de adspurgte angiveligt have svaret bekræftende på. Som forklaring på at tonen bliver oplevet som værende grovere nu end tidligere, blev det i den efterfølgende debat i medierne foreslået at der måske bare er forskel på de udtryk unge og ældre mennesker bruger. I denne artikel kommer vi et svar på dette og lignende spørgsmål nærmere: Er der forskel på hvilke ord unge og ældre synes er de grimmeste ord de kender? Og oplever unge og ældre generelt bandeord som negativt eller positivt? Data For at kunne undersøge disse spørgsmål har jeg fået 844 personer til at svare på 1) hvilke bandeord de synes er de grimmeste de kender, og 2) om de synes godt eller dårligt om bandeord. Deltagerne var dels unge i alderen år, dels ældre mennesker i alderen år, og undersøgelsens deltagere kom både fra Sjælland og Jylland, fra store byer og små byer, og der deltog både drenge/mænd og piger/kvinder. 1 Forskellen på bandeord og skældsord Ofte skelner vi ikke mellem forskellige typer af grimme udtryk. Vores børn må typisk ikke sige fuck, for helvede, idiot og luder, og de nævnte udtryk tilhører overordnet set noget der, i hvert fald af mange, anses for at være grim/upassende/stødende sprogbrug. Men udtrykkene tilhører også forskellige underkategorier hvis man kigger nærmere på dem. Fuck og for helvede er bandeord. Nogle skelner mellem kraftudtryk, eder, forbandelser og bandeord, men i artiklen her går alle former under betegnelsen bandeord. Bandeord er karakteristiske ved at man med dem udtrykker følelser og holdninger, og de er knyttet til forskellige tabuer. Fuck har fx forbindelse til tabuet sex, mens for helvede er knyttet til tabuet religion. Andre tabuer er afføring (fx lort!) og sygdom (fx kraftedeme). Et andet karakteristisk træk ved bandeord er at de ikke skal forstås bogstaveligt, dvs. at fx fuck brugt som bandeord henviser ikke bogstaveligt til den seksuelle akt (engelsk fuck, som betyder knep(pe) ), men er et udtryk for en følelse, som kan være positiv, fx Fuck, hvor spillede landsholdet godt i aftes!, eller negativ, fx Fuck, hvor spillede jeg en dårlig tenniskamp i dag!. Et udtryk som luder er derimod et skældsord. Skældsord minder på mange måder om bandeord fordi også de udtrykker en følelse eller en holdning, og de er ligeledes tilknyttet tabuer. Luder har fx forbindelse til tabuet prostitution, og andre tabuer kan være homoseksualitet (fx bøsse) og psykisk sygdom (fx psykopat), og de skal ikke forstås bogstaveligt, dvs. luder refererer som skældsord ikke til en prostitueret, men udtrykker en holdning til en bestemt person som ikke er prostitueret i den bogstavelige betydning. Og lige netop det personrettede adskiller bandeord og skældsord fra hinanden: Skældsord bruges om personer, mens bandeord ikke gør. Man kan fx kalde en person som man er sur på, for luder, men man siger ikke luder hvis man hamrer sig hårdt over fingeren. Her hjælper i stedet bandeordene, dvs. fuck, for helvede og for satan, med at dulme smerten. 1 Se Rathje & Grann 2011 for en grundigere redegørelse for undersøgelsens data. 1

2 I det almindelige hverdagssprog tænker de fleste ikke over at det grove sprog kan inddeles i bandeord og skældsord, men det er faktisk en nyttig skelnen fordi skældsordene uden tvivl har større følelsesmæssige konsekvenser for tilhøreren end bandeordene har. At kalde en pige for smatso påvirker alt andet lige den pige som skældsordet er rettet mod, mere følelsesmæssigt end hvis den samme pige overhører en sige Av, for helvede fordi han slog sig. Pigen kan blive stødt over Av, for helvede, men sandsynligvis ikke i lige så høj grad som ved at få smatso smidt i hovedet. Det er altså især skældsordene der er leverandør til den hårde tone, selvom også visse bandeord kan virke voldsomme på modtageren, jf. fx Det er noget pis du siger. De grimmeste ord Det er som nævnt almindeligt ikke at skelne mellem bandeord og skældsord. Dette faktum åbenbarede sig også da undersøgelsens deltagere blev spurgt hvilke bandeord de synes var de grimmeste de kendte. Det kom der, for især de unges vedkommende, en hel masse skældsord ud af. Således udgjorde skældsord hele 68 % af de unges bud på spørgsmålet, mens de ældres bud på de grimmeste bandeord de kender, indeholder 17 % skældsord. De unge anfører altså signifikant flere skældsord end de ældre: De unges opfattelse af grimme bandeord er i høj grad lig med skældsord, mens de ældre ikke i samme grad tyr til skældsordene når de skal finde grimme ord. Den samme forskel på unge og ældre viste sig i øvrigt i en lignende svensk undersøgelse (Stroh-Wollin 2010). Forskellen kan skyldes de unges manglende kendskab til inddelingen i bandeord og skældsord, eller formuleret på en anden måde: De unge har åbenbart en bredere definition af bandeord end ældre (og sprogforskere) har. At de unge anfører mange skældsord når de bliver spurgt om bandeord, kan også være et udtryk for en sproglig oprustning, sådan at bandeord er blevet så uskyldige at de ikke længere tæller som grimme ord, og skældsord er blevet de nye bandeord. Nedenfor ser jeg nærmere på de skældsord som de to generationer anfører som de grimmeste udtryk. Bandeordene lader jeg altså hvile i denne omgang. Ser man på hvilke skældsord (altså ikke bandeord) de ældre og unge hyppigst anfører som de grimmeste udtryk de kender, er der enighed om førstepladsen (se figur 1): Unges top luder 2. kælling 3. bøsse 4. so 5. bitch 6. fuck dig 7. idiot 8. perker 9. smatso 10. pikslikker/svin Figur 1: De grimmeste skældsord i spørgeskemaerne Ældres top luder 2. idiot 3. svin 4. fuck you 5. mula 2 /fanden tage dig/mother fucker/ laban De unge og ældre er helt enige om at luder er det grimmeste skældsord de kender. Herudover er idiot en genganger på de to lister, dog med forskellig placering (hhv. 7.-pladsen og 2.-pladsen), svin 2 Ordet mula kan ikke findes i ordbøgerne, men eksempler på Google viser at betegnelsen kan bruges om indvandrere, særligt med muslimsk baggrund. Måske er der tale om inspiration fra ordet mullah shiamuslimsk teolog, retslærd og religiøs leder af lavere rang (jf. Den Danske Ordbog), måske fra ordet mulat person af blandet sort og hvid afstamning (DDO). Udtrykket mula anvendtes i min barndom i 1980 erne, men er vist forældet i dag. 2

3 findes også i toppen hos begge aldersgrupper dog med forskellig placering (hhv. 10.-pladsen og 3.- pladsen), og fuck you hos de ældre findes som fuck dig hos de unge. Typer af skældsord Skældsordene kan (ligesom bandeord) deles op ift. tabuområde. De tabuområder som Allan & Burridge (2006) nævner at vi har i den vestlige kultur, er bl.a. de følgende (i parentes er eksempler på danske skældsord som er nævnt af nærværende undersøgelsesdeltagere): 1) kroppen og dens affaldsprodukter, fx røvhul, numsefjæs, skid, lort 2) kønsorganer og seksuelle handlinger, fx møgfisse, pikhoved, bøsse, horeunge 3) fysiske og psykiske sygdomme og handicap, fx idiot, spasser, mongol, psykopat 4) religion og kirke, fx satan, laban 5) prostitution og kriminalitet, fx luder, trækkerdreng, skank, ho Udover disse fire tabuområder har jeg ud fra materialet tilføjet yderligere to, nemlig: 6) det dyriske, fx svin, so, bitch, abe 7) etnicitet, fx perker, nigger, perle. I figur 2 ses fordelingen af de to generationers anførte skældsord på disse 7 typer ift. tabuområder. Kategorien blandet indeholder udtryk der refererer til flere forskellige tabuområder på én gang, fx luderso, piksvin og negerfisse, og kategorien andet refererer til ord der ikke kan placeres i resten af kategorierne, fx kælling og sæk der ikke har tilknytning til nogen af de nævnte tabuområder. Kroppen og dens affaldsprodukter Kønsorganer og seksuelle handlinger Sygdomme og handicap (fysiske og psykiske) Religion og kirke Prostitution og kriminalitet Unges anførte Ældres anførte Forskel i skældsord skældsord procentpoint 4 % 2 % 2 19 % 7 % 12 6 % 20 % 14 0 % 5 % 5 35 % 55 % 20 Dyr 14 % 7 % 7 Etnicitet 3 % 2 % 1 Andet 12 % 2 % 10 Ved ikke 1 % 0 % 1 3

4 Blandet 7 % 0 % 7 Figur 2: De unges og ældres anførte skældsord fordelt på type Begge generationer har procentuelt flest udtryk fra tabuområdet prostitution, simpelthen fordi udtrykket luder er det mest frekvente i begge generationer. Men herefter hører lighederne også op: De ældre har procentuelt flere skældsord fra kategorierne prostitution og sygdomme og handicap, mens de unge har procentuelt flere skældsord fra kategorierne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr. 3 Hvad kan disse forskelle pege på? En mulig tolkning er at skældsord omhandlende prostitution og sygdomme og handicap, er på vej ud af sproget (fordi det er dem de ældre bruger), og omvendt at skældsord med tilknytning til områderne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr er på vej ind i sproget (fordi det er dem de unge bruger). Altså kan der være tale om en forandring i vægtningen af tabuer som også vil vise sig som en sproglig forandring i typen af de skældsord vi kommer til at bruge i fremtiden. Forskellene kan også afspejle hvilke områder generationerne pga. deres livsfase opfatter som særligt tabuiserede. I hvert fald kan et tabu som fysiske og psykiske handicap og sygdomme være et mere relevant tabu for en pensionist end for en teenager, mens kønsorganer og seksuelle handlinger omvendt kan være et mere relevant tabuområde for en teenager end for en pensionist. Nedsættende betegnelser for kvinder Det er bemærkelsesværdigt så stor en andel af de unges skældsord der kan placeres i kategorien andet. Dette resultat vidner for det første om at de unge anfører rigtig mange forskellige skældsord, og for det andet om at de unges kreative udtryk ikke altid lader sig rubricere. Tager man et nærmere kig på hvad der gemmer sig i kategorien, viser det sig dog at størstedelen af udtrykkene, nemlig 91 % af de i alt 119 udtryk der gemmer sig under andet, omhandler nedsættende betegnelser for kvinder. Det hyppigste udtryk under rubrikken er kælling der jo ikke er et nyt udtryk, men et gammelt udtryk der blot ikke kan indpasses i de opstillede seks kategorier. Det næsthyppigste skældsord i kategorien er sæk der ligesom kælling er et ældre nedsættende udtryk om kvinder, som blot ikke passer under de andre tabuområder. Kaster vi et blik på skældsordene i de seks opstillede kategorier, findes yderligere flere nedsættende udtryk om kvinder. Helt præcist udgør de nedsættende udtryk om kvinder 60 % af alle de skældsord de unge nævner (på tværs af de øvrige skældsordstyper). Til sammenligning udgør nedsættende udtryk der sandsynligvis kun bruges om mænd (fx trækkerdreng og bøsse) 12 % af de unges skældsord. Sammenligner vi de unges nedsættende betegnelser for kvinder (60 %) med de ældres nedsættende udtryk om kvinder, udgør disse hos de ældre 55 % (og 0 % om mænd), så her er der en lille forskel på generationerne. Denne forskel kan enten tolkes som at de unge i højere grad stødes af nedsættende betegnelser for kvinder end de ældre gør, eller at de har mere kendskab til udtrykkene i praksis, fx fordi de bruges mere blandt unge. Engelske skældsord 3 Der er desværre en del af disse resultater der ikke kan signifikanstestes, fordi der er for få forekomster. De få resultater der kan signifikanstestes (chi i anden-test), er til gengæld ikke signifikante, så man må tage forbehold for at resultaterne kan bero på tilfældigheder. 4

5 Blandt de unges skældsord er der en del engelske ord. I alt 108 af de unges skældsord er engelske; det svarer til 10 %. De ældre har bare 3 engelske skældsord, men eftersom de ældre ikke har ret mange skældsord i det hele taget, udgør de engelske hele 7 %. Umiddelbart ser det altså ikke ud som om der er den store forskel på andelen af engelske udtryk hos de unge og de ældre, men ser man på hvor mange forskellige engelske varianter de unge har anført, tegnes der et lidt mere nuanceret billede af en forskel på de unge og de ældre: Hvor de ældre kun angiver 2 forskellige engelske skældsord, angiver de unge hele 29 forskellige engelske varianter. Varianterne hos de ældre er udtrykkene fuck you og mother fucker; hos de unge er de engelske varianter bl.a. asshole, boxhead, gayfucker, freak, skank ( skøge ), ho, bitch, son of a bitch og nigger. Forstærkende forled Foran de skældsord som informanterne angav som de grimmeste, optræder nogle gange et forstærkende forled. Det kan dels være et adjektiv, som fx fede ko, og det kan være førsteleddet i en sammensætning, som fx møgluder. De ældre deltagere i undersøgelsen har kun tilføjet et forstærkende forled 2 gange (det udgør 6 % af ordene), mens de unge har tilføjet et forstærkende forled 120 gange (det udgør 12 % af ordene). De ældres anførte forstærkere er dumme og fucking, altså dels et forstærkende led fra tabuområdet fysiske og psykiske sygdomme og handicap, dels et fra tabuområdet kønsorganer og seksuelle handlinger. De unges hyppigste forstærkere er adjektiverne fede (fx fede kælling) og fucking (fx fucking svin) og de forstærkende forled møg- (fx møgfisse) og smat- (fx smatso). Også udtrykkene klamme, billige og lorte- anvendes en del gange, fx i udtryk som klamme bøsse, billige fjams og lorteluder. Hos de unge finder vi flest forstærkende led fra udtryk der kan forbindes med tabuområdet kroppen og den affaldsprodukter, nemlig fede, tykke, store, møg-, smat- og lorte-, og næsthyppigst repræsenteret er udtryk der kan forbindes med kønsorganer og seksuelle handlinger, nemlig fucking, billig og forpulet. De unge gør altså hyppigt brug af et forstærkende forled når de angiver skældsord et resultat der enten peger på de unges fantasifuldhed når det gælder om at finde på grimme ord, eller det peger på at skældsord blandt unge først tæller rigtigt når det er forstærket, altså en indikation på at skældsordet i sig selv ikke er kraftfuldt nok. Ødelægger bandeord sproget? Det afsluttende spørgsmål i spørgeskemaet til både de ældre og de unge var om de synes dårligt om bandeord. Blandt de ældre var der en overvejende stor del af dem, nemlig 94 %, der svarede ja til spørgsmålet altså at de synes dårligt om bandeord. Hos de unge ser det noget anderledes ud: Kun 47 % af det samlede antal unge synes dårligt om bandeord, og forskellen på de unge og ældre er statistisk signifikant. Specielt interessant er det at der er en stor forskel på hvor de unge kommer fra i landet i forhold til deres svar. Hos de unge sjællændere svarer kun 37 % ja til at de synes dårligt om bandeord, hvorimod hele 58 % af de unge jyder svarer ja. Denne forskel er tilmed statistisk signifikant. Tager man fordelingen på storby/provins, svarer kun 24 % af de unge fra storbyerne at de synes dårligt om bandeord, hvorimod 49 % af de unge fra provinsen svarer ja. Også denne forskel er statistisk signifikant. Vi ser altså en større andel af negative holdninger til bandeord i provinsen og særligt i Jylland. Jeg bad også deltagerne svare på hvorfor/hvorfor ikke de synes dårligt om bandeord. De ældre svarer ofte at Det ødelægger sproget og Det lyder grimt. Også blandt de unge der 5

6 svarer ja til spørgsmålet, er svaret Det lyder grimt (i forskellige varianter). Der er også en del af de unge der svarer Det giver en dårlig stemning. Som tidligere nævnt anfører de unge en del skældsord (fx luder og bøsserøv) ved spørgsmålet om hvilke bandeord de mener er de grimmeste. Dette tyder som nævnt på at de unge ikke skelner mellem skældsord og bandeord, og denne manglende skelnen kan være årsag til at flere unge skriver at Det giver en dårlig stemning, eftersom skældsord er personrettede i modsætning til bandeord. Blandt de unge der svarede nej til at de synes dårligt om bandeord, var en genganger i svarene Det er en del af sproget, Sådan snakker man i dag og Jeg er ligeglad med andres mening. Disse svar indikerer at man er en del af et fællesskab når man bruger bandeord, og modsat at man skiller sig ud ved at bruge bandeord. I en spørgeskemaundersøgelse om svenske bandeord fra 1970 erne (Andersson 1979) var holdningen til bandeord generelt at det var et tegn på et fattigt/dårligt sprog, mens denne holdning var sjælden i en nyere tilsvarende svensk undersøgelse (Stroh-Wollin 2010). I den nyere svenske undersøgelse var der flere der svarede at brugen af bandeord er en naturlig del af sproget og endda en brugbar ressource. De svenske undersøgelser viser altså et skift i holdningen til bandeord over tid. Vores undersøgelse kunne indikere det samme, eftersom mange af de unge er mere åbne over for brugen af bandeord, hvor de fleste ældre mener det er grimt at bruge bandeord. Det er dog svært at sige hvor stor en del af de unge der ændrer holdning i takt med at de bliver ældre, og dette vil reelt kun kunne belyses ved at lave en lignende undersøgelse af de samme deltagere (eller nogle tilsvarende) i fremtiden. Mere fucking bitch og mindre idiot? Var de unge og ældre så uenige om hvilke ord der er de grimmeste? Unge og ældre er enige om hvilket ord der er det grimmeste, nemlig luder. Men her hører lighederne også op. De ældre mener til forskel fra de unge at de grimmeste skældsord kommer fra tabuområderne prostitution og sygdomme og handicap, mens de unge til gengæld fortrinsvis anfører skældsord fra kategorierne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr. Denne forskel kan enten skyldes en forskel i hvad der optager generationerne på de livsstadier de befinder sig på, men forskellen kan også skyldes en igangværende sprogforandring, sådan at vi i fremtiden vil høre flere skældsord fra de tabuområder de unge anfører og færre skældsord fra de tabuområder som de ældre anfører: Altså mere bøsse og so og mindre luder og idiot. Endnu en forskel på de to generationers anførte skældsord er at de unge anfører procentuelt flere engelske skældsord og flere nedsættende betegnelser for kvinder. Tidligere undersøgelser har vist at de unges sprog generelt indeholder flere engelske låneord end de øvrige generationers sprog (Rathje 2010), så naturligt nok gælder dette også for de grimme ord. Mht. de nedsættende betegnelser for kvinder kan dette tolkes som et større kendskab til ordene blandt de unge, eller at de unge er mere følsomme over for fornærmelser der går på kvinder end de ældre er, eller også kan de hyppigere nedsættende ord om kvinder hos de unge ligeledes varsle en igangværende sprogforandring på skældsordsområdet. Altså mere kælling og bitch. Der er også forskel på hvad de unge og ældre opfatter som bandeord. De ældres opfattelse af grimme bandeord er i høj grad lig med den traditionelle definition af bandeord, mens de unges opfattelse i høj grad er lig med skældsord. Dette kan dels skyldes et manglende kendskab til forskellen på bandeord og skældsord, dels skyldes at de unge ikke regner de traditionelle bandeord som grimme, sådan at man er nødt til at personrette sine grimme udtryk for at gøre dem grimme nok. Dette kunne pege på en forklaring på de ældre generationers oplevelse af en forråelse af sproget. Den samme tendens kan gælde de mange forstærkende forled de unge anfører sammen med deres skældsord: Disse er medvirkende til en yderligere (oplevelse af) forråelse. 6

7 Endelig er der forskel på hvor slemt de to generationer opfatter de grimme ord: De fleste ældre er ikke glade for bandeord de ødelægger sproget mens halvdelen af de unge ikke ser de store problemer med de grimme ord: De er en del af sproget. Igen kan forskellen skyldes det ubekymrede livsstadie de unge befinder sig på, eller den kan skyldes en igangværende holdningsændring henimod en større accept af grimme ord. Der er altså på mange måder forskel på hvordan unge og ældre opfatter grimme ord, og det er derfor ikke usandsynligt at en oplevelse af at omgangstonen er blevet mere rå, kan bero på disse opfattelsesforskelle. Kan undersøgelsen sige noget om hvorvidt omgangstonen i Danmark er blevet grovere? Den kan sige noget om at unges og ældres tilgang til grimt sprog er forskellig. Men om sproget er blevet grovere, kommer an på om man sætter unges sprog lig med den udvikling sproget har taget og tager, altså som udtryk for en sprogforandring og holdningsændring der er sket eller er ved at ske, eller om man opfatter forskellene som udtryk for forskellige tilgange til livet i det hele taget, og sproget i særdeleshed, på forskellige livsstadier, som ungdom og alderdom er. Litteratur Allan, K. & K. Burridge (2006): Forbidden words. Cambridge: Cambridge University Press. Andersson, L.-G. (1979): Varför är det fult att svära? En enkät om attityder til svordomar, Publication 16, Department of General Linguistics, University of Umeå. Heidemann Andersen, M. (2007):»Come on let s play some matador!». En undersøgelse af kodeveksling hos unge i: Ved lejlighed. Festskrift til Niels Davidsen-Nielsen i anledning af 70-års-dagen, red. af M. Heidemann Andersen, J. Nørby Jensen, M. Rathje & J. Schack. (Dansk Sprognævns skrifter 39.) København. S Rathje, M. (2010): Generationssprog, Dansk Sprognævns skrifter 43, København. Rathje, M. & D.S. Grann (2011): Unge og gamle holdninger til bandeord, Nyt fra Sprognævnet 2011/4, s Stroh-Wollin, U. (2010): Fula ord eller? En enkät om attityder till svordomar och andra fula ord, SoLiD 20, FUMS Rapport nr 230. Uppsala. 7

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Elevside: Krop og ansigt taler også

Elevside: Krop og ansigt taler også Elevsider Elevside: Krop og ansigt taler også Når du skal forstå, hvad en anden siger til dig, må du lytte til ordene. Men du må også kigge på kroppen og ansigtet. Man kan sige, at kroppen og ansigtet

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Horsens HF & VUC. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: november 2018

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Horsens HF & VUC. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: november 2018 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Horsens HF & VUC Dato: 15. januar 2016 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: november 2018 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2.

Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2. Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2. Fatma: Min mand og jeg er inde i en periode, hvor vi har en del diskussioner. Vi er uenige om nogle ting, og han hidser sig op. Vi er

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Moderator kursus. En grooming chat

Moderator kursus. En grooming chat Moderator kursus En grooming chat Nuller17: Jeg sys bare Justin er viiildt lækker. Hans nye nummer sparker røv! Dansk musik stinker. Sultan: Klam fyr men fedt nummer ;-) men intet slår Barry White! Sweetleg:

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål Cases Case 1: Kevin og Ahmed er rigtig gode venner. De sidder i klubben og spiller et computerspil, som de begge to går vildt meget op i. Jeg nakker dig, din bøsserøv, udbryder Kevin. Hold kæft, jeg nakker

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere Indhold: 1. Indledning... 2 2.1 Metode...2 2. Resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Omfanget af sygedage...5 3.2 Holdninger til arbejdspladsen...7 3.3 Holdninger til arbejdet...10 3.4 Arbejde på trods af

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud 26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist

Læs mere

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug) Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere