10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet"

Transkript

1 10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet Mini e-bog til sygemeldte og deres pårørende, kolleger og chefer Opdateret den 18. februar 2013 Af journalist Ulla Nygaard, forfatter til bogen På sygedagpenge Ulla Nygaard Kommunikation, tlf

2 Indholdsfortegnelse Introduktion side 3 De 10 gode råd: Nr. 1: Forbered din økonomi på store forandringer side 4 Nr. 2: Tjek dine forsikringer og pension side 5 Nr. 3: Bevar kontakten til arbejdspladsen side 6 Nr. 4: Få en fastholdelsesplan side 7 Nr. 5: Husk, at penge og krav hører sammen side 8 Nr. 6: Overvej muligheden for delvis sygemelding side 10 Nr. 7: Find hjælpere med kendskab til sygedagpengesystemet side 11 Nr. 8: Husk, at din sag officielt får en afslutning side 12 Nr. 9: Nedjuster forventning om fleksjob eller førtidspension side 14 Nr. 10: Du kan klage over en afgørelse side 16 Opsummering side 18 Nye regler fra 2014 side 19 Kom tættere på med foredrag, workshop og bogen På sygedagpenge side 20 2

3 Introduktion Stå stærkere med viden, forberedelse og gode hjælpere Som sygemeldt skal du kende grundreglerne i sygedagpengeloven, ellers er du på Herrens mark. Du skal have viden og være velforberedt, for at have de bedste chancer for at komme godt ud på den anden side. Hvis du er passiv og tror, at systemet gør det hele for dig, risikerer du at blive kørt bag af dansen. Begreber som retfærdighed, social forståelse og omsorg er ikke styrende i moderne sygedagpengeregler, viser den barske virkelighed. Denne e-bog er en kort version af bogen På sygedagpenge, som udkom i en trykt udgave i På sygedagpenge er bygget op om 22 personers beretninger, som er sat i system og viser vej for andre. Beretningerne viser, at de bedst forberedte får den bedste behandling. Sygemeldte med de bedste hjælpere får de bedste løsninger, uanset om hjælperne findes privat, i fagforeningen, på arbejdspladsen eller i pensionskassen. En myte: Sygdom er en privat sag Sygdom er hele samfundets anliggende, fordi der er offentlige penge i din forsørgelse ved din sygdom. Hvis du tror, at sygedagpengeloven ikke omfatter dig, fx fordi du får løn under sygdom, tager du fejl. Loven omfatter alle 2,7 millioner på arbejdsmarkedet: Selvstændige og lønmodtagere, funktionærer og timelønnede, fleksjobbere og ledige understøttelsesberettigede medlemmer af en a-kasse. Sygedagpengeloven handler især om det, som læger og hospitaler ikke tager sig af ved din sygdom, nemlig: Din forsørgelse Der er offentlige penge i din forsørgelse, uanset om du får løn under sygdom eller du får sygedagpenge. Når du får udbetalt løn eller sygedagpenge fra din arbejdsplads, får arbejdsgiveren refusion fra kommunen svarende til sygedagpengene. Din tilbagevenden til arbejdsmarkedet Det er et klart formål med loven, at du kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er den røde tråd i sagsbehandlingen af de cirka danskere, der hvert år er sygemeldte i mere end tre måneder og for alvor bliver en social sag i kommunen. De stilles derfor over for krav og kontrol. De 10 gode råd, som giver dig overblik Denne mini e-bog vil give dig og dine pårørende indsigt i reglerne, hvordan reglerne spiller sammen, og hvad du i øvrigt skal være opmærksom på. 3

4 Råd 1 Forbered din økonomi på store forandringer Mange sygemeldte bliver slemt overrasket over de økonomiske konsekvenser af sygdom. Vent derfor med at købe ferierejsen eller den ny vaskemaskine til du har givet din økonomi et servicetjek og ved, hvor du står. Hvis du har løn under sygdom og fortsat er i arbejde, når du bliver rask, er der ingen ko på isen. Hvis du ikke får løn, men får sygedagpenge, vil du få skattepligtige kroner om måneden som fuldtidsansat i Det samme vil du få, hvis du er fuldtidsledig eller selvstændig på fuld tid. Sygedagpenge er på niveau med arbejdsløshedsdagpenge. Der er tidsgrænser for sygedagpenge De fleste bliver heldigvis raske igen inden for 52 uger (et år), som er hovedreglen for, hvor længe sygemeldte kan få sygedagpenge. Uden sygedagpenge er du henvist til kontanthjælp eller til at blive forsørget af din ægtefælle. Kontanthjælp udgør kroner om måneden, når du er over 25 år, og kroner, hvis du også har hjemmeboende børn. Denne varighedsbegrænsning bliver ændret fra 1. januar 2014 i følge et forslag fra regeringen. Mere om det sidst i denne e-bog. En udbredt misforståelse, at tiden ikke tæller Mange tror, tidsbegrænsningen ikke gælder, så længe man fortsat er ansat og får løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Men tiden tæller fra det tidspunkt, hvor kommunen registrerer sygemeldingen efter 30 dages sygdom. Tiden tæller, fordi imens du får løn eller sygedagpenge fra jobbet, får din arbejdsgiver refunderet sygedagpenge af kommunen. Citat fra bogen På sygedagpenge : Opsigelsen kom ikke bag på mig, men kort efter var jeg til samtale på sygedagpengekontoret, og her fik jeg et chok. Jeg fik oplyst, at sygedagpengene ville udløbe med udgangen af februar 2010, altså bare to måneder efter, at min løn stoppede. Jeg anede ikke, at der blev betalt sygedagpenge til min arbejdsplads, mens jeg fik løn under sygdom. 4

5 Tjek dine forsikringer Råd 2 og pension Kender du dine forsikrings- og pensionsforhold? Det vil være en rigtig god idé, for som sygemeldt kan du få brug for begge dele. Måske har du en forestilling om, at du er forsikret mod indtægtstab ved sygdom, men er du? Et eksempel En selvstændig murer troede, at han var dækket ind af sin ulykkesforsikring, da ryggen blev ødelagt. Men slid igennem et langt arbejdsliv er ikke ulykke i forsikringsmæssig forstand. Denne tidligere murer vil miste mellem og kroner i sit sygeforløb. Han skulle have haft en forsikring mod tab af erhvervsevne, for at undgå det store økonomiske tab. I dag er mureren under revalidering og tager uddannelse som bygningskonstruktør. Han lever af revalideringsydelse på kroner pr. måned. Tab af erhvervsevneforsikring Tab af erhvervsevne forsikringen indgår typisk som en del af din pensionsordning. Den udløser ofte en midlertidig pension, mens sygedagpengesagen kører, normalt dog først efter tre måneders sygdom. Hvis du er i tvivl om dine vilkår, bør du spørge i forsikringsselskabet og pensionskassen. Citat fra bogen På sygedagpenge : Der er ikke meget tilbage at leve for, når udgifterne er betalt. Men sådan er det. Jeg kommer til at tjene penge igen på et tidspunkt 5

6 Råd 3 Bevar kontakten til arbejdspladsen Du kan være respekteret og værdsat medarbejder i går, syg medarbejder i dag og socialt udstødt i morgen. Risikoen for at blive socialt udstødt er størst, hvis du mister dit arbejde. Derfor bør du så vidt det overhovedet er muligt bevare kontakten til din arbejdsplads, mens du er syg. Det kan hjælpe dig igennem en svær periode og samtidig være en støtte i forhold til det kommunale system. God kontakt til arbejdsarbejdspladsen signalerer, at du har et arbejde, du ønsker at vende tilbage til. Kontakten starter allerede med din sygemelding - Ansatte sygemelder sig på første sygedag i henhold til de regler, der er på arbejdspladsen. Sørg for at kende reglerne på din arbejdsplads. - Ledige sygemelder sig på første sygedag via Min side på Jobnet.dk. Du kan også ringe til a-kassen eller Jobcentret. - Selvstændige sygemelder sig hos kommunen senest efter otte dage. Det gælder, hvis den selvstændige har en offentlig sygeforsikring med ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. sygedag. Ellers skal sygdom meldes senest efter tre uger. (Uden forsikring får selvstændige sygedagpenge efter 14 dages sygdom). Hvis du ikke er rask inden for 4 uger skal arbejdsgiveren holde en sygesamtale med dig. Herefter kan arbejdspladsen vælge at lade dig sejle din egen sø i resten af sygeperioden, eller så længe du fortsat er ansat. Men måske har I en fraværspolitik, der også kan handle om fastholdelse, og som hjælper dig. Hold kontakten Du skal ikke vente forgæves på, at andre gør noget. Tag selv initiativ til at bevare kontakt til arbejdspladsen, hvis du ikke hører noget hurtigt efter sygemeldingen. Få en aftale om, hvordan I løbende kan ringe eller maile sammen, mens du er syg. Det signalerer interesse for jobbet, og det er godt for tilknytningen til kollegerne og opgaverne. Tæt kontakt under sygeforløbet gør det nemmere at vende tilbage til arbejdspladsen efter sygdom. Citat fra bogen På sygedagpenge : Virksomheden har været enestående. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kunne beholde mit job, og at jeg hurtigt fik mulighed for at arbejde lidt med hjemmefra via nettet. Jeg har også fået et hæve/sænke bord bragt hjem, så jeg fortsat kan rbejde hjemmefra. 6

7 Få en fastholdelsesplan Råd 4 Du kan bede din arbejdsgiver om en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at være raskmeldt og tilbage i job inden for 8 uger. Det kan være en afgørende og rigtig god idé for dig. Fastholdelsesplanen skal beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage i job. Det kan eksempelvis fremgå, at du skal opereres og siden genoptrænes, og at du herefter gradvist kan påtage dig opgaver på arbejdspladsen på nedsat tid og nedsatte sygedagpenge indtil du bliver helt raskmeldt. Eller, hvordan du kan varetage andre, lettere opgaver, mens du er syg. Arbejdsgiveren sender planen frem til kommunen før din første sygesamtale på sygedagpengekontoret ved 8 ugers sygefravær. Fastholdelsesplanen kan bidrage til, at du bevarer kontakten til din arbejdsplads, og den kan på sigt måske redde dit job. Fordelen ved fastholdelsesplanen er desuden, at du kan undgå tilfældige tilbud, som kommunen har: Aktivering, afklaring, jobsøgningskursus, praktik m.m. En fastholdelsesplan er ikke en ret Arbejdsgiveren kan dog sige nej til at udforme en plan. Ledige og selvstændige kan ikke få en fastholdelsesplan. Et eksempel En trykker, som var sygemeldt i fire måneder efter en arbejdsulykke, blev sendt i aktivering af kommunen. En operation og genoptræning var planlagt, ligesom tidspunktet for at vende tilbage til jobbet på trykkeriet. Men trykkeren havde ingen fastholdelsesplan, og kommunen bestemte, at han skulle lære at skrive cv og ansøgninger, mens han var sygemeldt. Han skulle også i virksomhedspraktik i 14 dage. Trykkeren havde pligt til at deltage, fordi kommunens ellers kunne sanktionere virksomheden og undlade at refundere sygedagpenge. Citat fra bogen På sygedagpenge : Jeg regnede med, at en sagsbehandler ville møde mig for at høre, hvordan jeg havde det. 7

8 Råd 5 Husk at penge og krav hænger sammen Både den sygemeldte og arbejdsgiveren skal overholde reglerne, for at du kan få sygedagpenge eller løn under sygdom. Sygesamtale med din arbejdsgiver efter 4 ugers sygdom Arbejdsgiveren har pligt til at holde en sygesamtale med dig på jobbet, hvis du ikke er rask inden 4 uger. Her skal du give et bud på, hvornår du forventer at være tilbage i job. Du har ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler. Arbejdsgiveren melder dig syg hos kommunen, for at få refunderet sygedagpenge, så du kan få løn eller sygedagpenge under sygdom. I sygemeldingen til kommunen skal det fremgå, hvornår du forventer at være tilbage i job hvis det overhovedet er muligt at gisne om. Sygemeldingen foregår elektronisk i dag med en digital medarbejdersignatur. Samtalen med din arbejdsgiver kan foregå pr. telefon, hvis du ikke er i stand til at nå frem. Bed om en fastholdelsesplan allerede ved 4 ugers samtalen. (Se råd nr. 4) Første møde med kommunen efter 8 uger Du bliver indkaldt til møde med kommunen, og du skal før dette møde udfylde et oplysningsskema, som bliver sendt til dig, om det forventede sygeforløb. Uden fastholdelsesplan er det kommunen, der overtager koordinering af sygeforløbet. Allerede ved første møde kan kommunen have forslag til afklaring, kurser og andre aktiviteter. - Hvis du snart er rask, kan 8 ugers samtalen foregå pr. telefon. Du slipper for yderligere med systemet, hvis du er rask inden for 13 uger. - Hvis du har en livstruende sygdom, kommer din sygedagpengesag på standby, og du slipper for direkte kontakt til det kommunale system. (Definitionen af livstruende sygdom fra Beskæftigelsesministeriet er den samme som i den nye diagnoseliste i regeringens forslag om Nye regler fra 2014 ) Kommunen skal følge dig under hele dit sygeforløb, og kan efter det første møde sende dig til undersøgelse og behandling, i afklaringsforløb om fremtidens job, på kursus, i virksomhedspraktik, m.m. Alt sammen med det formål at få dig hurtigst muligt tilbage i arbejdslivet. Du indkaldes løbende til møder med kommunen. 8

9 Hvem betaler dine sygedagpenge? Dine sygedagpenge betales af arbejdsgiveren og kommunen. Staten refunderer dele af kommunens udgifter. Din arbejdsgiver skal selv betale din løn eller sygedagpenge i de første 30 sygedage af hver sygemelding. Kun mindre arbejdsgivere har mulighed for at tegne en forsikring hos det offentlige, for at få refunderet sygedagpenge fra 2. sygedag. Ledige, fleksjobbere og selvstændige får sygedagpenge af kommunen. Særlig forsikring for selvstændige Selvstændige kan også forsikre sig og få sygedagpenge fra første eller tredje sygedag. Selvstændige uden forsikring har ikke ret til sygedagpenge i de første 14 dages sygdom. Selvstændige sygemelder sig til kommunen med en digital medarbejdersignatur, også selvom de ikke har ansatte, men kun er sig selv. 9

10 Råd 6 Overvej muligheden for delvis sygemelding Hvis din sygdom lænker dig til hospitalssengen i mange måneder, er der ikke så meget at stille op, men i andre perioder af længerevarende sygdom kan deltidssygemelding være en løsning. Det betyder, at du møder på jobbet og får løn for et antal timer om ugen (minimum 10 timer) efter aftale med din arbejdsgiver. For de øvrige timer får du løn/sygedagpenge med refusion fra kommunen. Deltidssygemelding, som skal meddeles kommunen, indgår ofte i en fastholdelsesplan. (Se råd nr. 4) Deltidssygemelding kan være en dårlig udvej Hvis det er forhold på din arbejdsplads, som gør dig syg, kan deltidssygemelding måske gøre ondt værre. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være årsag til længerevarende sygemelding, men også her bør du gøre noget. Du bør gøre sig overvejelser om, hvem, der skal involveres. Hvis du ikke har tillid til nogen på arbejdspladsen, bør du kontakte din fagforening. Bevar tilknytningen til arbejdsmarkedet Delvis sygemelding kan være med til at bevare tilknytningen til din arbejdsplads og gøre det nemmere at vende tilbage efter længerevarende sygdom. Selvstændige, som ikke har andre til at overtage opgaverne i virksomheden, kan overveje en delvis sygemelding, hvis det er muligt. Fx kan 75 procent sygemelding og tilsvarende udbetaling af sygedagpenge være en mulighed for selvstændige, for så har du ret til at besvare telefon, mails m.m. overfor kunder, og din virksomhed har en chance for at overleve. Afskedigelse på grund af sygdom Arbejdsgiveren er i sin gode ret til at skille sig af med en sygemeldt, når det er åbenlyst, at den syge ikke vil være i stand til igen at udføre sit job. I fagretslige sager om afskedigelse på grund af sygdom, vil man se på, om virksomheden har forsøgt andre løsninger, fx at sætte medarbejderen til mindre belastende opgaver. Deltidssygemelding ændrer ikke ved længden af sygedagpengeperioden. 10

11 Find hjælpere med kendskab til sygedagpengesystemet Råd 7 Fastholdelsesplanen er et redskab til, at du og din arbejdsplads får dig tilbage i job. Men uden fastholdelsesplan er du overladt til kommunen, som har til opgave at få dig hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Mange kommunale tilbud vil have samme karakter som tilbud til ledige, og de kan forekomme absurde og provokerende i forhold til din sygdom. Du har selv mulighed for at påvirke dit forløb. Jo bedre forberedt du er i mødet med sygedagpengesystemet, des bedre tilbud kan du få. Især hvis du selv har forslagene med. Hvis du er på forkant og kan vise retning, vil sagsbehandleren ofte være lydhør, og du skånes for tilbud, som virker malplacerede for dig. Sygdom svækker overblikket Derfor skal du have gode hjælpere. Få en af dine nærmeste til at være tovholder og stå for kontakten til dine eksperter med viden om systemet. Eksperterne kan være HR-afdelingen på arbejdspladsen, fagforeningen eller måske din pensionskasse. Det er en god idé at starte så tidligt som muligt med en afsøgning af, hvor dine hjælpere findes. Gode hjælpere kan gøre hele forskellen på, om du får et tilfredsstillende forløb eller ej. Et eksempel En socialpædagog blev sygemeldt efter trusler og overfald på jobbet. Hun gik psykisk ned med stress. Kommunen sendte hende i arbejdsprøvning og pressede hende op i tid, så hun gik ned psykisk igen. Det gentog sig tre gange og hun fik det værre hver gang. Hun søgte nu hjælp i sin fagforening, som hjalp hende over for kommunen. Socialpædagogen er i dag på førtidspension. Citat fra bogen På sygedagpenge : Det var på råd fra fagforeningen, at jeg søgte pension, for det var sidste udvej for at få den nødvendige ro. Det var ret sørgeligt, men nødvendigt, når jeg ikke kunne komme i betragtning til et fleksjob. 11

12 Råd 8 Husk at din sag officielt får en afslutning De fleste syge bliver heldigvis raske igen. Men hvis du ikke selv melder dig rask, vil kommunen træffe en afgørelse. Vær opmærksom på, at det hverken er din læge, hospital, psykolog, fysioterapeut eller andre, der træffer afgørelsen. Det er altid kommunen. Administrativ raskmelding Kommunen kan melde dig rask rent administrativt, hvis den mener, at der ikke er mere at gøre før dig. Din tilstand er stationær, fx har du et dårligt knæ, hvor lægerne ikke kan gøre mere, men du er ikke så syg, at kommunen tager dig i betragtning til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Knapt personer raskmeldes administrativt hvert år. Varighedsbegrænsning Ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning er en anden hyppig årsag. Knapt mister hvert år deres sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning, selvom de fortsat er syge. Det sker for hver anden, der er syg i længere tid end et år. Syv forlængelsesmuligheder af sygedagpengeperioden Ophør af sygedagpenge efter en af de syv forlængelsesmuligheder. Efter 52 ugers sygdom kan du få forlænget sygedagpengene i helt særlige situationer, men også de forlængede sygedagpenge kan have en tidsbegrænsning. Der er syv forlængelsesmuligheder, hvis: 1. du er på vej i revalidering eller virksomhedspraktik (din tilstand være stationær og ikke til at forbedre). 2. du skal i arbejdsprøvning for at få afklaret arbejdsevnen op til 39 uger. 3. du gennem lægebehandling forventes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet op til 2 x 52 uger. 4. du ikke kan fastholde job på normale vilkår og skal afklares til fleksjob eller førtidspension op til 26 uger. Denne mulighed kan nogle gange anvendes efter nr. to. 5. du har en livstruende sygdom og alle behandlingsmuligheder er udtømte 6. du har en erstatningssag kørende på grund af en arbejdsskade 7. der er rejst sag om førtidspension (din tilstand er stationær og du er ikke i stand til at forsørge dig selv). 12

13 Revalidering, fleksjob eller førtidspension En sygedagpengesag kan også afsluttes med, at den sygemeldte får bevilget revalidering, fleksjob eller førtidspension. Nogle sygemeldte får afslag på ansøgning om bevilling af revalidering, fleksjob og førtidspension, og de har udsigt til at miste sygedagpengene på grund af tidsbegrænsning før eller siden. Din ressourceprofil Før enhver afslutning på en længerevarende sygedagpengesag, hvor der ikke er en raskmelding fra dig, udformes en ressourceprofil, som er en 12-punktsprofil af dig og dine ressourcer. Ressourceprofilen er samtidig din journal i sagsbehandlingen. Du vil få ressourceprofilen til godkendelse, før kommunen træffer en afgørelse. Mange mister sygedagpengene Cirka danskere er hvert år sygemeldt i mere end et år, før deres sag afsluttes, viser tal fra Danmarks Statistik. Halvdelen af sagerne afsluttes med, at sygedagpengene ophører på grund af varighedsbegrænsning, selvom man ikke er blevet rask. Det gjaldt for personer i Antal sygemeldte, der mister sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning Tabellen viser hvor mange sager ud over et års varighed, der blev afsluttet i årene Som det fremgår af tabellen er en stor andel af disse sager blev afsluttet på grund af den omtalte varighedsbegrænsning. Andelen steg fra 35 procent i 2008 til 50 procent i 2011, som er det senest offentliggjorte tal Afsluttede sager efter mere end et års sygdom Årsag til afslutning: varighedsbegrænsning Andel, hvor årsagen er 35 pct. 39 pct. 47 pct. 50 pct. varighedsbegrænsning Kilde: Danmarks Statistik 13

14 Råd 9 Nedjuster forventning om fleksjob eller førtidspension Den 1. januar 2013 er der kommet nye regler om fleksjob og førtidspension. De nye regler har blandt andet til formål at spare penge i det offentlige ved at bevilge fleksjob til en lavere løn og færre førtidspensioner. Reformen af fleksjob - Du kan få bevilget fleksjob for fem år ad gangen, og så skal sagen revurderes. Hvis du er over 40 år, bliver det næste fleksjob permanent. - Din løn beregnes efter de nye regler, hvis du er ny i fleksjob eller skifter fra ét fleksjob til et andet. - Du får kun løn for de timer, du arbejder, eller for den arbejdsintensitet, Jobcentret mener du har. Du får et socialt tilskud, der supplerer lønnen. Det sociale tilskud på kroner om måneden i 2013 aftrappes i forhold til den løn, du får. Eksempel 1 Tilskuddet aftrappes med et beløb svarende til 30 procent af din månedsløn på op til kroner inklusiv arbejdsgiverens pensionsbidrag. Din månedsløn er kroner. Tilskuddet aftrappes med 30 procent af kroner, 3600 kroner. Din indkomst er: kr kr kr. = kr. inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag. Eksempel 2 Tilskuddet aftrappes med 50 procent af den del af lønnen, der overstiger kroner. Din månedsløn er kroner inklusiv pensionsbidrag fra arbejdsgiver. Din indkomst er: kr kr. (30 pct. af ) 3962,40 kr. (50 pct. af forskellen ml og = 5292) 2646 kr. = ,60 kr. inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag. Tilskuddet ophører ved en månedsløn på kroner inkl. arbejdsgiverens bidrag til pension. 14

15 Fleksjob på din oprindelige arbejdsplads Dette kan ikke bevilges, før du har været ansat under de sociale kapitaler i mindst 12 måneder. Det vil sige 12 måneder med skånehensyn, omplacering, lettere opgaver m.m. Disse vilkår skal være aftalt mellem virksomheden og den faglige organisation. Reformen af førtidspension Hvis du er under 40 år kan du med al sandsynlighed ikke få førtidspension. Alle får tilbudt et ressourceforløb de unge under 40 år kan få tilbudt flere. Ressourceforløbet vil have elementer af social indsats, uddannelse, beskæftigelse og en sundhedsindsats, før der træffes afgørelse om førtidspension. Den nye reform betyder færre på fleksjob og førtidspension Det bliver endnu sværere at få fleksjob eller førtidspension med den nye reform. Det er også hele hensigten med reformen. Dine alternativer? Du vil være overladt til sygedagpenge, kontanthjælp eller forsørgelse af din ægtefælle. Et eksempel En lagerarbejder hutlede sig igennem jobbet med en diskusprolaps og mange, lange sygemeldinger igennem fem år. Han gik til det kommunale sygedagpengekontor og bad om hjælp til at komme i fleksjob. Men han var ikke syg nok til et fleksjob, og han hutler sig fortsat igennem. Citat fra bogen På sygedagpenge : Sagsbehandleren spurgte, hvad jeg forestillede mig? Men ja! Hvad forestillede jeg mig? Jeg forestillede mig at arbejde mindre, så ryggen ikke blev så belastet, men andet havde jeg jo ikke gjort mig forestillinger om. 15

16 Råd 10 Du kan klage over en afgørelse Hvis du er uenig i kommunens afgørelse kan du klage. Ofte får du mulighed for at kommenterer sagsbehandlerens indstilling inden den egentlige afgørelse. Her kan du gøre indsigelse, og det kan være, at sagsbehandleren retter sig efter din indsigelse. Men det kan også være, at indstillingen bliver fastholdt og sendt til afgørelse i kommunen. Det er klogt at benytte din hjælper med indsigt i systemet, når du vil gøre indsigelse eller vil klage. Et eksempel En pædagog fra Viborg valgte at kontakte sin fagforening BUPL, da hun fik frataget sygedagpengene efter 52 ugers sygdom. BUPL gjorde indsigelse og fik sagsbehandleren til at fortsætte sagen på to fronter: Dels kom kvinden igennem endnu en undersøgelse og en udtalelse fra en speciallæge, og dels blev hendes sygedagpenge endnu en gang vurderet. Sagen med pædagogen fra Viborg endte godt. Kvinden fik tilkendt førtidspension og fik efterbetalt ni måneders sygedagpenge for den periode, hvor hun uretmæssigt var uden indkomst og var blevet forsørget af sin mand. Klageproces Når du får en afgørelse fra kommunen, vil der altid følge en klagevejledning med. Den indeholder også tidsfrister for at klage. Du sender din klage til kommunen, som så sender den videre til behandling i Beskæftigelsesankenævnet. Der er et Beskæftigelsesankenævn i hver af landets fem regioner. Brug din hjælper med indsigt i sygedagpengesystemet, når du klager. Klagesystemet har ligesom det kommunale sagsbehandlingssystem sit helt eget sprog, og det kan være afgørende for udfaldet, hvad du slår ned på og hvordan du beskriver det. Lav succesrate og lang behandlingstid I 75 procent af alle klagesager får kommunen ret, når du klager. Kun i hver fjerde klage får borgeren ret. Der blev afsluttet i alt cirka klager på sygedagpengeområdet i Behandlingen af din klage kan være længe undervejs. Vær opmærksom på, at sagerne i Beskæftigelsesankenævnene kan være mange måneder om at komme igennem systemet. 10 måneders sagsbehandlingstid er ikke usædvanligt. 16

17 Ingen økonomisk hjælp under klageforløbet Imens din klage behandles, kan du bare vente. Hvis klagen eksempelvis handler om stop af dine sygedagpenge, vil du være overladt til kontanthjælp imens, eller til at blive forsørget af din ægtefælle. Klager vedrører ofte stop af sygedagpengene på grund af varighedsbegrænsningen efter 52 uger, eller efter en af de syv forlængelsesmuligheder. (Se råd nr. 8) Det er ikke sikkert, du får ret, når du klager, selvom du har en oplagt sag. Et eksempel En sklerosepatient mistede sin virksomhed i forbindelse med sygdom. Hun fik frataget sygedagpengene efter 52 uger, og kunne ikke få forlænget efter en af de syv forlængelsesmuligheder. Hun ankede med hjælp fra sin fagforening, men tabte. I dag bliver hun forsørget af sin mand. Citat fra bogen På sygedagpenge : De syntes sikkert ikke, at jeg fortjente nogen hjælp. Jeg talte med mange forskellige mennesker om det, både i a-kassen, i omgangskredsen, hos SR-Bistand, i Scleroseforeningen og hos en psykolog. Ingen kunne sige mig noget fornuftigt. Det eneste fornuftige, jeg hørte, var fra Hanne Reintoft, som jeg også henvendte mig til. Hun skrev tilbage: Du er ikke alene. Jeg var rasende over den behandling, jeg havde fået, og det kan jeg fortsat blive ind imellem. 17

18 Opsummering Vær chef i dit eget sygeforløb og kom foran Som du sikkert har fornemmet af denne mini e-bog, er det en stor misforståelse at tro, at systemet er til for at indfri dine forventninger. - Husk, at hele formålet er at få dig tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis du har samme mål, er udgangspunktet det bedste for en god sagsbehandling. - Bevar kontakten til arbejdspladsen. Tæt og løbende kontakt til arbejdspladsen, gør det nemmere at vende tilbage til jobbet. Alt for mange langtidssyge oplever afskedigelse som en befrielse fra dårlig samvittighed. Men du risikerer, at afskedigelsen bliver starten på et nyt mareridt. - Forbered dig til møderne med kommunen. Skriv dine spørgsmål og forslag ned, så du har din egen dagsorden med til møderne med det kommunale system. Det er helt i orden at spørge ind til et tilbud: Hvordan kan dette tilbud hjælpe mig? Eller: Hvad er der ellers af muligheder for mig? - Mød frem med en positiv tilgang. Giv dig til kende overfor sagsbehandleren, og vis, hvem du er som person og hvad du indeholder. Venlighed og åbenhed kan vise sig at give åbninger. - Gør dig tanker om, hvordan situationen kan se ud om tre måneder, seks måneder. Brug fantasien og forestil dig, hvilken retning, forløbet kan tage. Det kan åbne nye veje for dig. - Find gode hjælpere, der kender sygedagpengesystemet. Det er en stor hjælp til at få overblik og sætte dagsorden. Gode hjælpere er en absolut nødvendighed, hvis du vil klage over en afgørelse. - Din økonomi bør have et servicetjek, og du skal forberede dig på store forandringer. Sygdom har som regel store omkostninger. - Giv dig selv et tjek af forsikringer og pensionsforhold du kan få brug for begge dele under længerevarende sygdom. - Lær grundreglerne i sygedagpengesystemet at kende, så du undgår ubehagelige overraskelser. - Det eneste, du ikke bør gøre er at læne dig tilbage og håbe på, at systemet indfrier dine forventninger. 18

19 Nye regler fra januar 2014 Regeringen har 7. februar 2013 fremlagt forslag om helt at afskaffe varighedsbegrænsningen. Men forslaget er ikke uden torne. Alle skal have sygedagpenge så længe de er syge, fremgår det af forslaget. Altså væk med varighedsbegrænsningen. Men de syge skal frem over deles op i et A hold og et B hold. Regeringens A hold skal have sygedagpenge uden tidsbegrænsning på det niveau, som vi kender i dag: kroner pr. måned. A holdet er sygemeldte, der har en diagnose, som fremgår af den såkaldte diagnoseliste, eller som kan forlænges efter de syv gældende forlængelsesregler. (Se råd nr. 8) Regeringens B hold starter på de almindelige sygedagpenge, men skal ned på et lavere niveau svarende til kontanthjælpen på kroner efter 26 ugers sygdom. Altså halvdelen af den periode, man i dag kan få sygedagpenge. Ydelsen skal til gengæld ikke være afhængig af formue og ægtefælles indkomst, som kontanthjælp ellers er. Nedslidte, gigtpatienter og stressramte hører til B holdet ifølge forslaget. Forslaget skal forhandles politisk i Folketinget, og det kan ændrer sig undervejs. Diagnoselisten indeholder 11 sygdomme - Kræft eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft - Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion - Hjertestop med efterfølgende hjerneskade - Sværere hjertesvigt - Ventetid i forbindelse med invasiv behandling (større indgreb) fx hjerteindgreb - Hjerneblødning eller blodprop i hjernen - Amyotrofisk lateralsklerose (ASL, som er en svær sklerose) - AIDS i udbrud - Større organtransplantationer - Svære psykoser - Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning Denne diagnoseliste fremgår af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside og beskriver i dag sygdomme på standby. (Se råd nr. 5) Nye regler uden varighedsbegrænsning skal træde i kraft 1. januar

20 Kom endnu tættere på og få mere indsigt i sygedagpengesystemet med På sygedagpenge Bogen På sygedagpenge kan købes i boghandlen og i webshoppen Foredrag af Ulla Nygaard Sygemeldte på Herrens mark - om myter og faldgruber i sygedagpengesystemet Sygemeldte i menneskehænder - om hvordan arbejdspladsen mindsker sygefravær effektivt og med omsorg Bestil foredrag på mail eller telefon. Mere om bogen På sygedagpenge på og Denne mini e-bog er beskyttet af lov af ophavsret. Det er tilladt at printe en kopi til privat brug. Øvrig kopiering efter vilkår i Copydan. Anden brug af virksomheder og foreninger kun efter forudgående, skriftlig aftale med forfatteren. 20

10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet

10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet 10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet Mini e-bog til sygemeldte og deres pårørende, kolleger og chefer Opdateret 30. december 2013 Af journalist Ulla Nygaard, forfatter til bogen På sygedagpenge

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Sygemeldt hvad nu? Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk 12.345 00.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Tryk: SuperTryk A/S Hvad

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune.

Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune. Notat: Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune. Nærværende notat redegør for Viborg Kommunes indsats overfor sygemeldte i perioden 2011-2012. Redegørelsen tager sit udgangspunkt

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet. 1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave I gang igen efter længerevarende sygdom 5. udgave De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark I gang igen efter længerevarende sygdom Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Tag a-kassen med til samtalen

Tag a-kassen med til samtalen F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Sygemeldte ledige Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret er udgivet

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Patientinformation. Værd at vide om sociale forhold 2010/2011

Patientinformation. Værd at vide om sociale forhold 2010/2011 Patientinformation Værd at vide om sociale forhold 2010/2011 Patientforeninger Patientforening for: hiv-smittede i Danmark KræftensBekæmpelse Skindergade 44, 2 Strandboulevarden 49 1159 København K 2100

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere