10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet"

Transkript

1 10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet Mini e-bog til sygemeldte og deres pårørende, kolleger og chefer Opdateret den 18. februar 2013 Af journalist Ulla Nygaard, forfatter til bogen På sygedagpenge Ulla Nygaard Kommunikation, tlf

2 Indholdsfortegnelse Introduktion side 3 De 10 gode råd: Nr. 1: Forbered din økonomi på store forandringer side 4 Nr. 2: Tjek dine forsikringer og pension side 5 Nr. 3: Bevar kontakten til arbejdspladsen side 6 Nr. 4: Få en fastholdelsesplan side 7 Nr. 5: Husk, at penge og krav hører sammen side 8 Nr. 6: Overvej muligheden for delvis sygemelding side 10 Nr. 7: Find hjælpere med kendskab til sygedagpengesystemet side 11 Nr. 8: Husk, at din sag officielt får en afslutning side 12 Nr. 9: Nedjuster forventning om fleksjob eller førtidspension side 14 Nr. 10: Du kan klage over en afgørelse side 16 Opsummering side 18 Nye regler fra 2014 side 19 Kom tættere på med foredrag, workshop og bogen På sygedagpenge side 20 2

3 Introduktion Stå stærkere med viden, forberedelse og gode hjælpere Som sygemeldt skal du kende grundreglerne i sygedagpengeloven, ellers er du på Herrens mark. Du skal have viden og være velforberedt, for at have de bedste chancer for at komme godt ud på den anden side. Hvis du er passiv og tror, at systemet gør det hele for dig, risikerer du at blive kørt bag af dansen. Begreber som retfærdighed, social forståelse og omsorg er ikke styrende i moderne sygedagpengeregler, viser den barske virkelighed. Denne e-bog er en kort version af bogen På sygedagpenge, som udkom i en trykt udgave i På sygedagpenge er bygget op om 22 personers beretninger, som er sat i system og viser vej for andre. Beretningerne viser, at de bedst forberedte får den bedste behandling. Sygemeldte med de bedste hjælpere får de bedste løsninger, uanset om hjælperne findes privat, i fagforeningen, på arbejdspladsen eller i pensionskassen. En myte: Sygdom er en privat sag Sygdom er hele samfundets anliggende, fordi der er offentlige penge i din forsørgelse ved din sygdom. Hvis du tror, at sygedagpengeloven ikke omfatter dig, fx fordi du får løn under sygdom, tager du fejl. Loven omfatter alle 2,7 millioner på arbejdsmarkedet: Selvstændige og lønmodtagere, funktionærer og timelønnede, fleksjobbere og ledige understøttelsesberettigede medlemmer af en a-kasse. Sygedagpengeloven handler især om det, som læger og hospitaler ikke tager sig af ved din sygdom, nemlig: Din forsørgelse Der er offentlige penge i din forsørgelse, uanset om du får løn under sygdom eller du får sygedagpenge. Når du får udbetalt løn eller sygedagpenge fra din arbejdsplads, får arbejdsgiveren refusion fra kommunen svarende til sygedagpengene. Din tilbagevenden til arbejdsmarkedet Det er et klart formål med loven, at du kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er den røde tråd i sagsbehandlingen af de cirka danskere, der hvert år er sygemeldte i mere end tre måneder og for alvor bliver en social sag i kommunen. De stilles derfor over for krav og kontrol. De 10 gode råd, som giver dig overblik Denne mini e-bog vil give dig og dine pårørende indsigt i reglerne, hvordan reglerne spiller sammen, og hvad du i øvrigt skal være opmærksom på. 3

4 Råd 1 Forbered din økonomi på store forandringer Mange sygemeldte bliver slemt overrasket over de økonomiske konsekvenser af sygdom. Vent derfor med at købe ferierejsen eller den ny vaskemaskine til du har givet din økonomi et servicetjek og ved, hvor du står. Hvis du har løn under sygdom og fortsat er i arbejde, når du bliver rask, er der ingen ko på isen. Hvis du ikke får løn, men får sygedagpenge, vil du få skattepligtige kroner om måneden som fuldtidsansat i Det samme vil du få, hvis du er fuldtidsledig eller selvstændig på fuld tid. Sygedagpenge er på niveau med arbejdsløshedsdagpenge. Der er tidsgrænser for sygedagpenge De fleste bliver heldigvis raske igen inden for 52 uger (et år), som er hovedreglen for, hvor længe sygemeldte kan få sygedagpenge. Uden sygedagpenge er du henvist til kontanthjælp eller til at blive forsørget af din ægtefælle. Kontanthjælp udgør kroner om måneden, når du er over 25 år, og kroner, hvis du også har hjemmeboende børn. Denne varighedsbegrænsning bliver ændret fra 1. januar 2014 i følge et forslag fra regeringen. Mere om det sidst i denne e-bog. En udbredt misforståelse, at tiden ikke tæller Mange tror, tidsbegrænsningen ikke gælder, så længe man fortsat er ansat og får løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Men tiden tæller fra det tidspunkt, hvor kommunen registrerer sygemeldingen efter 30 dages sygdom. Tiden tæller, fordi imens du får løn eller sygedagpenge fra jobbet, får din arbejdsgiver refunderet sygedagpenge af kommunen. Citat fra bogen På sygedagpenge : Opsigelsen kom ikke bag på mig, men kort efter var jeg til samtale på sygedagpengekontoret, og her fik jeg et chok. Jeg fik oplyst, at sygedagpengene ville udløbe med udgangen af februar 2010, altså bare to måneder efter, at min løn stoppede. Jeg anede ikke, at der blev betalt sygedagpenge til min arbejdsplads, mens jeg fik løn under sygdom. 4

5 Tjek dine forsikringer Råd 2 og pension Kender du dine forsikrings- og pensionsforhold? Det vil være en rigtig god idé, for som sygemeldt kan du få brug for begge dele. Måske har du en forestilling om, at du er forsikret mod indtægtstab ved sygdom, men er du? Et eksempel En selvstændig murer troede, at han var dækket ind af sin ulykkesforsikring, da ryggen blev ødelagt. Men slid igennem et langt arbejdsliv er ikke ulykke i forsikringsmæssig forstand. Denne tidligere murer vil miste mellem og kroner i sit sygeforløb. Han skulle have haft en forsikring mod tab af erhvervsevne, for at undgå det store økonomiske tab. I dag er mureren under revalidering og tager uddannelse som bygningskonstruktør. Han lever af revalideringsydelse på kroner pr. måned. Tab af erhvervsevneforsikring Tab af erhvervsevne forsikringen indgår typisk som en del af din pensionsordning. Den udløser ofte en midlertidig pension, mens sygedagpengesagen kører, normalt dog først efter tre måneders sygdom. Hvis du er i tvivl om dine vilkår, bør du spørge i forsikringsselskabet og pensionskassen. Citat fra bogen På sygedagpenge : Der er ikke meget tilbage at leve for, når udgifterne er betalt. Men sådan er det. Jeg kommer til at tjene penge igen på et tidspunkt 5

6 Råd 3 Bevar kontakten til arbejdspladsen Du kan være respekteret og værdsat medarbejder i går, syg medarbejder i dag og socialt udstødt i morgen. Risikoen for at blive socialt udstødt er størst, hvis du mister dit arbejde. Derfor bør du så vidt det overhovedet er muligt bevare kontakten til din arbejdsplads, mens du er syg. Det kan hjælpe dig igennem en svær periode og samtidig være en støtte i forhold til det kommunale system. God kontakt til arbejdsarbejdspladsen signalerer, at du har et arbejde, du ønsker at vende tilbage til. Kontakten starter allerede med din sygemelding - Ansatte sygemelder sig på første sygedag i henhold til de regler, der er på arbejdspladsen. Sørg for at kende reglerne på din arbejdsplads. - Ledige sygemelder sig på første sygedag via Min side på Jobnet.dk. Du kan også ringe til a-kassen eller Jobcentret. - Selvstændige sygemelder sig hos kommunen senest efter otte dage. Det gælder, hvis den selvstændige har en offentlig sygeforsikring med ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. sygedag. Ellers skal sygdom meldes senest efter tre uger. (Uden forsikring får selvstændige sygedagpenge efter 14 dages sygdom). Hvis du ikke er rask inden for 4 uger skal arbejdsgiveren holde en sygesamtale med dig. Herefter kan arbejdspladsen vælge at lade dig sejle din egen sø i resten af sygeperioden, eller så længe du fortsat er ansat. Men måske har I en fraværspolitik, der også kan handle om fastholdelse, og som hjælper dig. Hold kontakten Du skal ikke vente forgæves på, at andre gør noget. Tag selv initiativ til at bevare kontakt til arbejdspladsen, hvis du ikke hører noget hurtigt efter sygemeldingen. Få en aftale om, hvordan I løbende kan ringe eller maile sammen, mens du er syg. Det signalerer interesse for jobbet, og det er godt for tilknytningen til kollegerne og opgaverne. Tæt kontakt under sygeforløbet gør det nemmere at vende tilbage til arbejdspladsen efter sygdom. Citat fra bogen På sygedagpenge : Virksomheden har været enestående. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kunne beholde mit job, og at jeg hurtigt fik mulighed for at arbejde lidt med hjemmefra via nettet. Jeg har også fået et hæve/sænke bord bragt hjem, så jeg fortsat kan rbejde hjemmefra. 6

7 Få en fastholdelsesplan Råd 4 Du kan bede din arbejdsgiver om en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at være raskmeldt og tilbage i job inden for 8 uger. Det kan være en afgørende og rigtig god idé for dig. Fastholdelsesplanen skal beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage i job. Det kan eksempelvis fremgå, at du skal opereres og siden genoptrænes, og at du herefter gradvist kan påtage dig opgaver på arbejdspladsen på nedsat tid og nedsatte sygedagpenge indtil du bliver helt raskmeldt. Eller, hvordan du kan varetage andre, lettere opgaver, mens du er syg. Arbejdsgiveren sender planen frem til kommunen før din første sygesamtale på sygedagpengekontoret ved 8 ugers sygefravær. Fastholdelsesplanen kan bidrage til, at du bevarer kontakten til din arbejdsplads, og den kan på sigt måske redde dit job. Fordelen ved fastholdelsesplanen er desuden, at du kan undgå tilfældige tilbud, som kommunen har: Aktivering, afklaring, jobsøgningskursus, praktik m.m. En fastholdelsesplan er ikke en ret Arbejdsgiveren kan dog sige nej til at udforme en plan. Ledige og selvstændige kan ikke få en fastholdelsesplan. Et eksempel En trykker, som var sygemeldt i fire måneder efter en arbejdsulykke, blev sendt i aktivering af kommunen. En operation og genoptræning var planlagt, ligesom tidspunktet for at vende tilbage til jobbet på trykkeriet. Men trykkeren havde ingen fastholdelsesplan, og kommunen bestemte, at han skulle lære at skrive cv og ansøgninger, mens han var sygemeldt. Han skulle også i virksomhedspraktik i 14 dage. Trykkeren havde pligt til at deltage, fordi kommunens ellers kunne sanktionere virksomheden og undlade at refundere sygedagpenge. Citat fra bogen På sygedagpenge : Jeg regnede med, at en sagsbehandler ville møde mig for at høre, hvordan jeg havde det. 7

8 Råd 5 Husk at penge og krav hænger sammen Både den sygemeldte og arbejdsgiveren skal overholde reglerne, for at du kan få sygedagpenge eller løn under sygdom. Sygesamtale med din arbejdsgiver efter 4 ugers sygdom Arbejdsgiveren har pligt til at holde en sygesamtale med dig på jobbet, hvis du ikke er rask inden 4 uger. Her skal du give et bud på, hvornår du forventer at være tilbage i job. Du har ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler. Arbejdsgiveren melder dig syg hos kommunen, for at få refunderet sygedagpenge, så du kan få løn eller sygedagpenge under sygdom. I sygemeldingen til kommunen skal det fremgå, hvornår du forventer at være tilbage i job hvis det overhovedet er muligt at gisne om. Sygemeldingen foregår elektronisk i dag med en digital medarbejdersignatur. Samtalen med din arbejdsgiver kan foregå pr. telefon, hvis du ikke er i stand til at nå frem. Bed om en fastholdelsesplan allerede ved 4 ugers samtalen. (Se råd nr. 4) Første møde med kommunen efter 8 uger Du bliver indkaldt til møde med kommunen, og du skal før dette møde udfylde et oplysningsskema, som bliver sendt til dig, om det forventede sygeforløb. Uden fastholdelsesplan er det kommunen, der overtager koordinering af sygeforløbet. Allerede ved første møde kan kommunen have forslag til afklaring, kurser og andre aktiviteter. - Hvis du snart er rask, kan 8 ugers samtalen foregå pr. telefon. Du slipper for yderligere med systemet, hvis du er rask inden for 13 uger. - Hvis du har en livstruende sygdom, kommer din sygedagpengesag på standby, og du slipper for direkte kontakt til det kommunale system. (Definitionen af livstruende sygdom fra Beskæftigelsesministeriet er den samme som i den nye diagnoseliste i regeringens forslag om Nye regler fra 2014 ) Kommunen skal følge dig under hele dit sygeforløb, og kan efter det første møde sende dig til undersøgelse og behandling, i afklaringsforløb om fremtidens job, på kursus, i virksomhedspraktik, m.m. Alt sammen med det formål at få dig hurtigst muligt tilbage i arbejdslivet. Du indkaldes løbende til møder med kommunen. 8

9 Hvem betaler dine sygedagpenge? Dine sygedagpenge betales af arbejdsgiveren og kommunen. Staten refunderer dele af kommunens udgifter. Din arbejdsgiver skal selv betale din løn eller sygedagpenge i de første 30 sygedage af hver sygemelding. Kun mindre arbejdsgivere har mulighed for at tegne en forsikring hos det offentlige, for at få refunderet sygedagpenge fra 2. sygedag. Ledige, fleksjobbere og selvstændige får sygedagpenge af kommunen. Særlig forsikring for selvstændige Selvstændige kan også forsikre sig og få sygedagpenge fra første eller tredje sygedag. Selvstændige uden forsikring har ikke ret til sygedagpenge i de første 14 dages sygdom. Selvstændige sygemelder sig til kommunen med en digital medarbejdersignatur, også selvom de ikke har ansatte, men kun er sig selv. 9

10 Råd 6 Overvej muligheden for delvis sygemelding Hvis din sygdom lænker dig til hospitalssengen i mange måneder, er der ikke så meget at stille op, men i andre perioder af længerevarende sygdom kan deltidssygemelding være en løsning. Det betyder, at du møder på jobbet og får løn for et antal timer om ugen (minimum 10 timer) efter aftale med din arbejdsgiver. For de øvrige timer får du løn/sygedagpenge med refusion fra kommunen. Deltidssygemelding, som skal meddeles kommunen, indgår ofte i en fastholdelsesplan. (Se råd nr. 4) Deltidssygemelding kan være en dårlig udvej Hvis det er forhold på din arbejdsplads, som gør dig syg, kan deltidssygemelding måske gøre ondt værre. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være årsag til længerevarende sygemelding, men også her bør du gøre noget. Du bør gøre sig overvejelser om, hvem, der skal involveres. Hvis du ikke har tillid til nogen på arbejdspladsen, bør du kontakte din fagforening. Bevar tilknytningen til arbejdsmarkedet Delvis sygemelding kan være med til at bevare tilknytningen til din arbejdsplads og gøre det nemmere at vende tilbage efter længerevarende sygdom. Selvstændige, som ikke har andre til at overtage opgaverne i virksomheden, kan overveje en delvis sygemelding, hvis det er muligt. Fx kan 75 procent sygemelding og tilsvarende udbetaling af sygedagpenge være en mulighed for selvstændige, for så har du ret til at besvare telefon, mails m.m. overfor kunder, og din virksomhed har en chance for at overleve. Afskedigelse på grund af sygdom Arbejdsgiveren er i sin gode ret til at skille sig af med en sygemeldt, når det er åbenlyst, at den syge ikke vil være i stand til igen at udføre sit job. I fagretslige sager om afskedigelse på grund af sygdom, vil man se på, om virksomheden har forsøgt andre løsninger, fx at sætte medarbejderen til mindre belastende opgaver. Deltidssygemelding ændrer ikke ved længden af sygedagpengeperioden. 10

11 Find hjælpere med kendskab til sygedagpengesystemet Råd 7 Fastholdelsesplanen er et redskab til, at du og din arbejdsplads får dig tilbage i job. Men uden fastholdelsesplan er du overladt til kommunen, som har til opgave at få dig hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Mange kommunale tilbud vil have samme karakter som tilbud til ledige, og de kan forekomme absurde og provokerende i forhold til din sygdom. Du har selv mulighed for at påvirke dit forløb. Jo bedre forberedt du er i mødet med sygedagpengesystemet, des bedre tilbud kan du få. Især hvis du selv har forslagene med. Hvis du er på forkant og kan vise retning, vil sagsbehandleren ofte være lydhør, og du skånes for tilbud, som virker malplacerede for dig. Sygdom svækker overblikket Derfor skal du have gode hjælpere. Få en af dine nærmeste til at være tovholder og stå for kontakten til dine eksperter med viden om systemet. Eksperterne kan være HR-afdelingen på arbejdspladsen, fagforeningen eller måske din pensionskasse. Det er en god idé at starte så tidligt som muligt med en afsøgning af, hvor dine hjælpere findes. Gode hjælpere kan gøre hele forskellen på, om du får et tilfredsstillende forløb eller ej. Et eksempel En socialpædagog blev sygemeldt efter trusler og overfald på jobbet. Hun gik psykisk ned med stress. Kommunen sendte hende i arbejdsprøvning og pressede hende op i tid, så hun gik ned psykisk igen. Det gentog sig tre gange og hun fik det værre hver gang. Hun søgte nu hjælp i sin fagforening, som hjalp hende over for kommunen. Socialpædagogen er i dag på førtidspension. Citat fra bogen På sygedagpenge : Det var på råd fra fagforeningen, at jeg søgte pension, for det var sidste udvej for at få den nødvendige ro. Det var ret sørgeligt, men nødvendigt, når jeg ikke kunne komme i betragtning til et fleksjob. 11

12 Råd 8 Husk at din sag officielt får en afslutning De fleste syge bliver heldigvis raske igen. Men hvis du ikke selv melder dig rask, vil kommunen træffe en afgørelse. Vær opmærksom på, at det hverken er din læge, hospital, psykolog, fysioterapeut eller andre, der træffer afgørelsen. Det er altid kommunen. Administrativ raskmelding Kommunen kan melde dig rask rent administrativt, hvis den mener, at der ikke er mere at gøre før dig. Din tilstand er stationær, fx har du et dårligt knæ, hvor lægerne ikke kan gøre mere, men du er ikke så syg, at kommunen tager dig i betragtning til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Knapt personer raskmeldes administrativt hvert år. Varighedsbegrænsning Ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning er en anden hyppig årsag. Knapt mister hvert år deres sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning, selvom de fortsat er syge. Det sker for hver anden, der er syg i længere tid end et år. Syv forlængelsesmuligheder af sygedagpengeperioden Ophør af sygedagpenge efter en af de syv forlængelsesmuligheder. Efter 52 ugers sygdom kan du få forlænget sygedagpengene i helt særlige situationer, men også de forlængede sygedagpenge kan have en tidsbegrænsning. Der er syv forlængelsesmuligheder, hvis: 1. du er på vej i revalidering eller virksomhedspraktik (din tilstand være stationær og ikke til at forbedre). 2. du skal i arbejdsprøvning for at få afklaret arbejdsevnen op til 39 uger. 3. du gennem lægebehandling forventes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet op til 2 x 52 uger. 4. du ikke kan fastholde job på normale vilkår og skal afklares til fleksjob eller førtidspension op til 26 uger. Denne mulighed kan nogle gange anvendes efter nr. to. 5. du har en livstruende sygdom og alle behandlingsmuligheder er udtømte 6. du har en erstatningssag kørende på grund af en arbejdsskade 7. der er rejst sag om førtidspension (din tilstand er stationær og du er ikke i stand til at forsørge dig selv). 12

13 Revalidering, fleksjob eller førtidspension En sygedagpengesag kan også afsluttes med, at den sygemeldte får bevilget revalidering, fleksjob eller førtidspension. Nogle sygemeldte får afslag på ansøgning om bevilling af revalidering, fleksjob og førtidspension, og de har udsigt til at miste sygedagpengene på grund af tidsbegrænsning før eller siden. Din ressourceprofil Før enhver afslutning på en længerevarende sygedagpengesag, hvor der ikke er en raskmelding fra dig, udformes en ressourceprofil, som er en 12-punktsprofil af dig og dine ressourcer. Ressourceprofilen er samtidig din journal i sagsbehandlingen. Du vil få ressourceprofilen til godkendelse, før kommunen træffer en afgørelse. Mange mister sygedagpengene Cirka danskere er hvert år sygemeldt i mere end et år, før deres sag afsluttes, viser tal fra Danmarks Statistik. Halvdelen af sagerne afsluttes med, at sygedagpengene ophører på grund af varighedsbegrænsning, selvom man ikke er blevet rask. Det gjaldt for personer i Antal sygemeldte, der mister sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning Tabellen viser hvor mange sager ud over et års varighed, der blev afsluttet i årene Som det fremgår af tabellen er en stor andel af disse sager blev afsluttet på grund af den omtalte varighedsbegrænsning. Andelen steg fra 35 procent i 2008 til 50 procent i 2011, som er det senest offentliggjorte tal Afsluttede sager efter mere end et års sygdom Årsag til afslutning: varighedsbegrænsning Andel, hvor årsagen er 35 pct. 39 pct. 47 pct. 50 pct. varighedsbegrænsning Kilde: Danmarks Statistik 13

14 Råd 9 Nedjuster forventning om fleksjob eller førtidspension Den 1. januar 2013 er der kommet nye regler om fleksjob og førtidspension. De nye regler har blandt andet til formål at spare penge i det offentlige ved at bevilge fleksjob til en lavere løn og færre førtidspensioner. Reformen af fleksjob - Du kan få bevilget fleksjob for fem år ad gangen, og så skal sagen revurderes. Hvis du er over 40 år, bliver det næste fleksjob permanent. - Din løn beregnes efter de nye regler, hvis du er ny i fleksjob eller skifter fra ét fleksjob til et andet. - Du får kun løn for de timer, du arbejder, eller for den arbejdsintensitet, Jobcentret mener du har. Du får et socialt tilskud, der supplerer lønnen. Det sociale tilskud på kroner om måneden i 2013 aftrappes i forhold til den løn, du får. Eksempel 1 Tilskuddet aftrappes med et beløb svarende til 30 procent af din månedsløn på op til kroner inklusiv arbejdsgiverens pensionsbidrag. Din månedsløn er kroner. Tilskuddet aftrappes med 30 procent af kroner, 3600 kroner. Din indkomst er: kr kr kr. = kr. inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag. Eksempel 2 Tilskuddet aftrappes med 50 procent af den del af lønnen, der overstiger kroner. Din månedsløn er kroner inklusiv pensionsbidrag fra arbejdsgiver. Din indkomst er: kr kr. (30 pct. af ) 3962,40 kr. (50 pct. af forskellen ml og = 5292) 2646 kr. = ,60 kr. inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag. Tilskuddet ophører ved en månedsløn på kroner inkl. arbejdsgiverens bidrag til pension. 14

15 Fleksjob på din oprindelige arbejdsplads Dette kan ikke bevilges, før du har været ansat under de sociale kapitaler i mindst 12 måneder. Det vil sige 12 måneder med skånehensyn, omplacering, lettere opgaver m.m. Disse vilkår skal være aftalt mellem virksomheden og den faglige organisation. Reformen af førtidspension Hvis du er under 40 år kan du med al sandsynlighed ikke få førtidspension. Alle får tilbudt et ressourceforløb de unge under 40 år kan få tilbudt flere. Ressourceforløbet vil have elementer af social indsats, uddannelse, beskæftigelse og en sundhedsindsats, før der træffes afgørelse om førtidspension. Den nye reform betyder færre på fleksjob og førtidspension Det bliver endnu sværere at få fleksjob eller førtidspension med den nye reform. Det er også hele hensigten med reformen. Dine alternativer? Du vil være overladt til sygedagpenge, kontanthjælp eller forsørgelse af din ægtefælle. Et eksempel En lagerarbejder hutlede sig igennem jobbet med en diskusprolaps og mange, lange sygemeldinger igennem fem år. Han gik til det kommunale sygedagpengekontor og bad om hjælp til at komme i fleksjob. Men han var ikke syg nok til et fleksjob, og han hutler sig fortsat igennem. Citat fra bogen På sygedagpenge : Sagsbehandleren spurgte, hvad jeg forestillede mig? Men ja! Hvad forestillede jeg mig? Jeg forestillede mig at arbejde mindre, så ryggen ikke blev så belastet, men andet havde jeg jo ikke gjort mig forestillinger om. 15

16 Råd 10 Du kan klage over en afgørelse Hvis du er uenig i kommunens afgørelse kan du klage. Ofte får du mulighed for at kommenterer sagsbehandlerens indstilling inden den egentlige afgørelse. Her kan du gøre indsigelse, og det kan være, at sagsbehandleren retter sig efter din indsigelse. Men det kan også være, at indstillingen bliver fastholdt og sendt til afgørelse i kommunen. Det er klogt at benytte din hjælper med indsigt i systemet, når du vil gøre indsigelse eller vil klage. Et eksempel En pædagog fra Viborg valgte at kontakte sin fagforening BUPL, da hun fik frataget sygedagpengene efter 52 ugers sygdom. BUPL gjorde indsigelse og fik sagsbehandleren til at fortsætte sagen på to fronter: Dels kom kvinden igennem endnu en undersøgelse og en udtalelse fra en speciallæge, og dels blev hendes sygedagpenge endnu en gang vurderet. Sagen med pædagogen fra Viborg endte godt. Kvinden fik tilkendt førtidspension og fik efterbetalt ni måneders sygedagpenge for den periode, hvor hun uretmæssigt var uden indkomst og var blevet forsørget af sin mand. Klageproces Når du får en afgørelse fra kommunen, vil der altid følge en klagevejledning med. Den indeholder også tidsfrister for at klage. Du sender din klage til kommunen, som så sender den videre til behandling i Beskæftigelsesankenævnet. Der er et Beskæftigelsesankenævn i hver af landets fem regioner. Brug din hjælper med indsigt i sygedagpengesystemet, når du klager. Klagesystemet har ligesom det kommunale sagsbehandlingssystem sit helt eget sprog, og det kan være afgørende for udfaldet, hvad du slår ned på og hvordan du beskriver det. Lav succesrate og lang behandlingstid I 75 procent af alle klagesager får kommunen ret, når du klager. Kun i hver fjerde klage får borgeren ret. Der blev afsluttet i alt cirka klager på sygedagpengeområdet i Behandlingen af din klage kan være længe undervejs. Vær opmærksom på, at sagerne i Beskæftigelsesankenævnene kan være mange måneder om at komme igennem systemet. 10 måneders sagsbehandlingstid er ikke usædvanligt. 16

17 Ingen økonomisk hjælp under klageforløbet Imens din klage behandles, kan du bare vente. Hvis klagen eksempelvis handler om stop af dine sygedagpenge, vil du være overladt til kontanthjælp imens, eller til at blive forsørget af din ægtefælle. Klager vedrører ofte stop af sygedagpengene på grund af varighedsbegrænsningen efter 52 uger, eller efter en af de syv forlængelsesmuligheder. (Se råd nr. 8) Det er ikke sikkert, du får ret, når du klager, selvom du har en oplagt sag. Et eksempel En sklerosepatient mistede sin virksomhed i forbindelse med sygdom. Hun fik frataget sygedagpengene efter 52 uger, og kunne ikke få forlænget efter en af de syv forlængelsesmuligheder. Hun ankede med hjælp fra sin fagforening, men tabte. I dag bliver hun forsørget af sin mand. Citat fra bogen På sygedagpenge : De syntes sikkert ikke, at jeg fortjente nogen hjælp. Jeg talte med mange forskellige mennesker om det, både i a-kassen, i omgangskredsen, hos SR-Bistand, i Scleroseforeningen og hos en psykolog. Ingen kunne sige mig noget fornuftigt. Det eneste fornuftige, jeg hørte, var fra Hanne Reintoft, som jeg også henvendte mig til. Hun skrev tilbage: Du er ikke alene. Jeg var rasende over den behandling, jeg havde fået, og det kan jeg fortsat blive ind imellem. 17

18 Opsummering Vær chef i dit eget sygeforløb og kom foran Som du sikkert har fornemmet af denne mini e-bog, er det en stor misforståelse at tro, at systemet er til for at indfri dine forventninger. - Husk, at hele formålet er at få dig tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis du har samme mål, er udgangspunktet det bedste for en god sagsbehandling. - Bevar kontakten til arbejdspladsen. Tæt og løbende kontakt til arbejdspladsen, gør det nemmere at vende tilbage til jobbet. Alt for mange langtidssyge oplever afskedigelse som en befrielse fra dårlig samvittighed. Men du risikerer, at afskedigelsen bliver starten på et nyt mareridt. - Forbered dig til møderne med kommunen. Skriv dine spørgsmål og forslag ned, så du har din egen dagsorden med til møderne med det kommunale system. Det er helt i orden at spørge ind til et tilbud: Hvordan kan dette tilbud hjælpe mig? Eller: Hvad er der ellers af muligheder for mig? - Mød frem med en positiv tilgang. Giv dig til kende overfor sagsbehandleren, og vis, hvem du er som person og hvad du indeholder. Venlighed og åbenhed kan vise sig at give åbninger. - Gør dig tanker om, hvordan situationen kan se ud om tre måneder, seks måneder. Brug fantasien og forestil dig, hvilken retning, forløbet kan tage. Det kan åbne nye veje for dig. - Find gode hjælpere, der kender sygedagpengesystemet. Det er en stor hjælp til at få overblik og sætte dagsorden. Gode hjælpere er en absolut nødvendighed, hvis du vil klage over en afgørelse. - Din økonomi bør have et servicetjek, og du skal forberede dig på store forandringer. Sygdom har som regel store omkostninger. - Giv dig selv et tjek af forsikringer og pensionsforhold du kan få brug for begge dele under længerevarende sygdom. - Lær grundreglerne i sygedagpengesystemet at kende, så du undgår ubehagelige overraskelser. - Det eneste, du ikke bør gøre er at læne dig tilbage og håbe på, at systemet indfrier dine forventninger. 18

19 Nye regler fra januar 2014 Regeringen har 7. februar 2013 fremlagt forslag om helt at afskaffe varighedsbegrænsningen. Men forslaget er ikke uden torne. Alle skal have sygedagpenge så længe de er syge, fremgår det af forslaget. Altså væk med varighedsbegrænsningen. Men de syge skal frem over deles op i et A hold og et B hold. Regeringens A hold skal have sygedagpenge uden tidsbegrænsning på det niveau, som vi kender i dag: kroner pr. måned. A holdet er sygemeldte, der har en diagnose, som fremgår af den såkaldte diagnoseliste, eller som kan forlænges efter de syv gældende forlængelsesregler. (Se råd nr. 8) Regeringens B hold starter på de almindelige sygedagpenge, men skal ned på et lavere niveau svarende til kontanthjælpen på kroner efter 26 ugers sygdom. Altså halvdelen af den periode, man i dag kan få sygedagpenge. Ydelsen skal til gengæld ikke være afhængig af formue og ægtefælles indkomst, som kontanthjælp ellers er. Nedslidte, gigtpatienter og stressramte hører til B holdet ifølge forslaget. Forslaget skal forhandles politisk i Folketinget, og det kan ændrer sig undervejs. Diagnoselisten indeholder 11 sygdomme - Kræft eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft - Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion - Hjertestop med efterfølgende hjerneskade - Sværere hjertesvigt - Ventetid i forbindelse med invasiv behandling (større indgreb) fx hjerteindgreb - Hjerneblødning eller blodprop i hjernen - Amyotrofisk lateralsklerose (ASL, som er en svær sklerose) - AIDS i udbrud - Større organtransplantationer - Svære psykoser - Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning Denne diagnoseliste fremgår af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside og beskriver i dag sygdomme på standby. (Se råd nr. 5) Nye regler uden varighedsbegrænsning skal træde i kraft 1. januar

20 Kom endnu tættere på og få mere indsigt i sygedagpengesystemet med På sygedagpenge Bogen På sygedagpenge kan købes i boghandlen og i webshoppen Foredrag af Ulla Nygaard Sygemeldte på Herrens mark - om myter og faldgruber i sygedagpengesystemet Sygemeldte i menneskehænder - om hvordan arbejdspladsen mindsker sygefravær effektivt og med omsorg Bestil foredrag på mail eller telefon. Mere om bogen På sygedagpenge på og Denne mini e-bog er beskyttet af lov af ophavsret. Det er tilladt at printe en kopi til privat brug. Øvrig kopiering efter vilkår i Copydan. Anden brug af virksomheder og foreninger kun efter forudgående, skriftlig aftale med forfatteren. 20

10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet

10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet 10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet Mini e-bog til sygemeldte og deres pårørende, kolleger og chefer Opdateret 30. december 2013 Af journalist Ulla Nygaard, forfatter til bogen På sygedagpenge

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail

11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail 11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011)

SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) PRAKSISDAG SYD 13. MAJ 2011 V/ 1 DISPOSITION Præsentation, mål med dagens oplæg Lægekonsulentens funktion i sagsbehandlingen samarbejde

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Den nye sygedagpengemodel 2015

Den nye sygedagpengemodel 2015 Den nye sygedagpengemodel 2015 7 gode råd til ledere i virksomheder Af Ulla Nygaard, arbejdsmarkedsjournalist og foredragsholder, og desuden forfatter til bogen På sygedagpenge. Kopiering og videreformidling

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel

TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at beskæftige medarbejdere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Sygemeldt hvad nu? Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk 12.345 00.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Tryk: SuperTryk A/S Hvad

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen

From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen Fra: Ulla Christensen [mailto:uch@star.dk] På vegne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Sendt: 5.

Læs mere

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets

Læs mere

Vejledning. ved. sygefravær.

Vejledning. ved. sygefravær. Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre.

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. Bilag: Henvisninger og forløbsoversigt Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. - Kategori 1: o Før reformen: forventning om fuld raskmelding

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når: Notat vedrørende borgere på sygedagpenge. Jobcenter Langeland Havnegade 118 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 62 80 Fax 63 51 60 01 E-mail: jobcenter@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Antallet af borgere

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING. Når din medarbejder bliver syg

TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING. Når din medarbejder bliver syg TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING Når din medarbejder bliver syg Når din medarbejder bliver syg 50 % af alle, der har været sygemeldt i mere end 12 uger, vender aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Med en Tab

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 22-11-2012 30-11-2012 175-12 5600372-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - varighedsbegrænsning - forlængelse

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Vejledning. ved. sygefravær.

Vejledning. ved. sygefravær. Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt

Læs mere

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D. Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Anette Hansen, seniorkonsulent 11. November 2015 Anette Hansen Seniorkonsulent Mail: ah@cabiweb.dk Mobilnr. 40 38 54 74 Side 2 Det kan du få

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere