KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS"

Transkript

1 79 KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS "REGIMER" 1 Af Jane Lewis Jane Lewis er professor i historie og sociologi ved universitetet i Oxford. Hun har bl.a. beskæftiget sig med arbejderkvindernes historie og forholdet mellem kvinder, stat og socialpolitik. I denne artikkel kritiserer hun den eksisterende velfærdsstatsforskning for at være kønsbund og for ikke at inddrage familien og de enkelte familiemedlemmers relationer til socialpolitikken. t nyligt forslag til et internationalt projekt om konstruktionen af europæiske velfærdsstater og den mulige følge af "Det indre Marked" indeholdt også en reference til kønnet: "Kønnet udgør en vigtig referenceramme for undersøgelser af udviklingen af fattigdom i Europa. "Køns homogenitet" (dvs. en standard for henholdsvis mandens og kvindens rolle i familien) er indbygget i mange europæiske velfærdsstaters struktur. Tværnationalt adskiller de europæiske ordninger sig imidlertid fra hinanden i kraft af den måde de griber ind i såvel oprettelsen som bevarelsen af husstanden... Disse nationale regimer er uforenelige, men uden en eller anden form for familiemodel er det ikke muligt at" europærisere" de politiske tiltag til bekæmpelse af fattigdom (i husstanden)". 2 Der er flere forhold som her gøres gældende: for det første anerkendes kønnet som en vigtig variabel, der imidlertid stadig kun har karakter af "noget ekstra"; for det andet er der en utålmodig tone med hensyn til behovet for at sprede familien/husstanden. Trods det stadigt større antal af historiske og samtidige data har socialforskere endnu ikke studeret omfordelingsmæssige virkninger af socialpolitikken, med det formål at vise, at de ressourcer, der passerer gadedøren i husstanden, ikke nødvendigvis deles ligeligt mellem beboerne. Ovenstående uddrag viser samtidig et af de store paradokser ved forskningen i velfærd og velfærdsstater. Mens de regler, der er gældende for ret til hjælp og adgangen til at modtage understøttelse, er gennemsyret af antagelser om familierelationer, figurerede familien ikke i den emnekreds, der blev studeret i efterkrigstidens velfærdsanalyser. Indtil fremkomsten af en mere vedholdende feministisk politisk analyse i midten af 1970'erne 3, blev det anset for uproblematisk, at undersøgelser af fattigdom standsede ved gadedøren, eller at kampagnen for en af-institutionalisering (af de gamle og de psykisk syge) ind i "samfundet" 4 afstedkom

2 80 ARBEJDERHISTORIE NR formodninger om en kønsbaseret deling af omsorgsarbejdet, der aldrig blev anerkendt eksplicit. Det tidligste og måske et af de vigtigste bidrag til en feministisk socialpolitisk analyse, var at efterspore, hvorledes ønsket om og eksistensen af den mandelige familieforsøger/den kvindelige omsorgsrolle i kernefamilen, var blevet inkorporeret i det tyvende århundredes socialpolitik. Den almindelige politiske analyse har hverken beskæftiget sig med familien som frembringer og forbruger af velfærd, eller i hvilken udstrækning den borgerlige familieform modsvarer virkeligheden og heller ikke med familiemedlemmers forskellige opfattelser af socialpolitikken. Gennem det seneste årti er komparative undersøgelser af udviklingen inden for de fleste velfærdsmodeller blevet til en veritabel vækstindustri. Opmærksomheden er blevet rettet mod årsagerne til udviklingen af social forsorg i de udviklede lande i slutningen af forrige århundrede og begyndelsen af dette århundrede, på grundlaget for og årsager til udviklingen af meget forskellige mekanismer og instrumenter til at tilvejebringe velfærd og på resultater i form af omfordeling. Denne litteratur er gledet over i en medborgerskabsdebat om indholdet af de sociale rettigheder, deres tværnationale historiske udvikling og muligheden for enten at forlænge eller forkorte dem. Litteraturen om komparative velfærdsmodeller har ikke inddraget kønsproblematikken. Med hensyn til medborgerskab er der en stærk feministisk litteratur, men den er forblevet uden for hovedstrømningen i velfærdsdebatten. 1 denne artikel vil der blive fremført to teser. For det første, at det er afgørende at bringe familien tilbage i analysen af velfærdssystemet i forsøget på at forstå dimensionerne af velfærdssystemets blandingsøkonomi i et tidsperspektiv. Hvis det bliver gjort, vil det samlede billede af velfærdsstaten antage en mere kompliceret form end den simpelt liniære progression fra individualisme til kollektivisme. For det andet, at kønnet som variabel er grundlæggende for studiet af velfærdsregimer. Når kønnet bliver integreret i den politiske analyse vil typologierne, der er blevet udviklet for at forstå udviklingen af velfærdssystemet, opløses. Det skyldes hovedsageligt, at anvendelsen af kønnet som variabel for en analyse tydeliggør spændingen mellem "individ" og "familie" i de antagelser, der ligger til grund for socialpolitikken. Endelig får inddragelsen af kønnet de nuværende parametre for måling af resultater til at fremstå sørgeligt utilstrækkelige. Velfærdens blandingsøkonomi Den mest nyskabende analyse af socialpolitik i England i efterkrigstiden undlod at tage såvel familien som den frivillige sektor i betragtning. Den overordentligt vigtige ramme som Richard Titmuss etablerede for at forstå dimensionerne af velfærd, inddrog kun jobskabelse og beskatning, i tillæg til statslige ydelser og overførselsindkomster 5 I vid udstrækning er udeladelsen af familien, som altid har været den største tilvejebringer af velfærd, og af de frivillige organisationer, afledt af den britiske velfærdsstats historiske udviklingsforløb. Standardfremstillinger betonede bevægelsen bort fra diagnostiseringen af fattigdom som et individuelt problem, der fordrede en individuel løsning, enten gennem velgørenhed (for de værdigt trængende) eller fattigdomsloven (for de ikke-værdigt trængende) over til kollektiv forsørgelse på grundlag af borgerrettigheder. 6 Forklaringen blev rettet mod det tilsyneladende skift fra individualisme til kollektivisme. Familien og den frivillige sektor blev i løbet af 1980'erne "genopdaget", som en tilvejebringer af velfærd, primært af regeringer fra det nye højre. Denne forklaringsmodel, med dens særlige blinde punkter, er overraskende af to grunde. For det første, fordi ethvert tiltag til komparativte studier (særligt fraværende i velfærdsstaternes tidlige historie) øjeblikkeligt ville have peget på de mere komplekse blandede velfærdsøkonomier, der gælder i andre europæiske lande, hvor frivillige organisationer og kirker ofte fungerede som vigtige producenter af velfærd. Som anført af Paci er det interessant, hvorledes og hvorfor blandingen af velfærd har ændret sig over tid i forskellige lan-

3 KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS"REGIMER'' 81 Børnenes kontor er et eksempel på en dansk privat, velgørende institution. Den blev stiftet i 1898 og har som formål at uddele tøj og ved juletid fødevarer mm til ubemidlede familier med børn. Her udleveres tøj fra Børnenes Kontor i København. (ABAs billedarkiv) de. 7 For det andet ville en nøjere analyse af tekster skrevet af de personer, der var beskæftiget med sociale tiltag i slutningen af det nittende århundrede og begyndelsen af det tyvende århundrede, have afsløret, at debatten ikke så meget blev tænkt i de dikotomiske termer indvidualisme og kollektivisme, men i forholdet mellem individ, familie og stat. Desværre må mit forsøg på at eksemplificere denne pointe indskrænke sig til det britiske tilfælde, som udgør mit eneste primære kildemateriale. På grundlag af denne eksemplificering er det hensigten at diskutere de mest centrale sociale teoretikere og aktivisters ideer om sociale problemer, social forsørgelse og social forandring i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af dette århundrede. Afgørende ændringer i statens ydelser, såsom arbejderes ret til erstatning, folkepension og forsikring mod sygdom og arbejdsløshed, blev i denne periode diskuteret og indført i nogle lande. Jeg vil argumentere for at det 19. århundredes såkaldte "individualisme" var en del mere kompleks end en simpel tro på egeninteresser og selvhjælp. Denne form for individualisme frembød en model for et altomfattende socialt arbejde, der var afhængig af middelklassekvinders frivillige socialarbejde på baggrund af erfaringer med deres egen familie, og det blev ført ud i livet i den hensigt at frembringe fuldt deltagende samfundsborgere. Som sådan kunne den endog eksistere side om side med en vis grad af statskollektivisme. Fokuseringen på individualismen var fremfor alt en praktisk

4 82 ARBEJDERHISTORIE NR metode. Fokus var rettet mod individet og familien som både aktør og objekt for velfærd. At reaktionen på den genvakte betoning af en velfærdsmæssig blandingsøkonomi, med særlig vægt på den informelle sektor er blevet dæmpet, skyldes tildels at historien om udviklingen af ideerne om social handling og udførelse er blevet fordrejet. Social teori og social handling var i slutningen af det 19.århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede tæt sammenkædet på en måde, der siden er blevet fremmed. De sociale tænkere som også spillede en stor rolle i denne periodes sociale velgørenhed og som besad indflydelsesrige poster som regeringsrådgivere, var tilbøjelige til at se individualisme og kollektivisme som positioner i et spektrum snarere end dikotomier. Den debat der foregik omkring århundredskiftet om statens rolle var egentlig ikke et regelret opgør mellem fjender og tilhængere af staten. 8 Som observeret af Stefan Colloni eksisterede der et sæt af hegemoniske antagelser med hensyn til "ideen om tjeneste, pligten til at bidrage til almenvellet, behovet for at klare sig bedst muligt, pligten til selvudvikling og så videre". 9 Folk som Helen og Bernard Bosanquet, begge markante støtter i Charity Organisation Society, afviste forestillingen om en "atomiseret individualisme", der undergravede ideen om hjælp til selvhjælp, og argumenterede istedet for en etisk eller "højere individualisme". 10 Det indbefattede udviklingen af en mere helstøbt menneskelig natur, og en del af dette pålagde individet at opfylde sine medmenneskelige forpligtelser. Ud fra det synspunkt fremstod den individuelle karakter som den afgørende faktor for individets vilkår, men det betød ikke at al skyld blev tilskrevet individet, som herefter blot blev overladt til sin egen skæbne:"et moralsk synspunkt betyder ikke et synspunkt, som anser et spørgsmål for besvaret ved at lægge al skyld på den ulykkelige: det betyder et synspunkt, der anskuer mennesker ikke som økonomiske abstraktioner, men som levende væsner med en historie, selvstændige ideer og en personlighed". 11 Med hensyn til at søge en praktisk løsning på fattigdom, lagde dette synspunkt fremfor alt vægt på personlighedens styrke. At forbedre personligheden ville kræve en mere fundamental forbedring end blot en ændring af de økonomiske forhold. Ingen ulykke, uanset hvor kvalfuld den måtte være, var uigenkaldelig før individets vilje var slidt op. Det blev den i reglen kvindelige socialarbejders opgave både at genskabe og styrke individets vilje og moralske karakter. Familien indtog en særlig stilling i disse argumenter om betydningen af menneskelig motivation og personlighed. I følge hovedstrømningen i det 19. århundredes tænkning blev den sociale bevidsthed opbygget gennem familien. Fremfor alt var familien den primære institution i hvilken personligheden blev udviklet og rationelle borgere blev frembragt. I sin indflydelsesrige bog The Family (1906) gjorde Helen Bosanquet gældende, at familien var den grundlæggende sociale enhed. Familiens betydning lå i den rolle den spillede for forsøget på at stimulere individets interesser. Naturlig hengivenhed mellem mand og kone, og mellem forældre og børn, sikrede at hjemmet blev et "udklækningsted for borgersind". 12 Familien blev således set som det etiske fundament for en højere etisk stat, et mikrokosmos inden for polis. I The Family anførte Helen Bosanquet, at familiemedlemmers gensidige interesse i hinandens velfærd binder familier stærkere sammen end økonomiske betragtninger, patriakalsk magt eller primitive moderlige instinkter. Gennem den altruistiske kærlighed der naturligt kendetegnede familierelationer, opnåede individerne bevidsthed om deres enhed med andre. Familien blev set som et "hus på halvvejen", placeret mellem individet og fællesskabet. 13 Et stærkt medborgerskab og en stærk stat afhang af styrkelsen af båndene mellem individet og familien, og mellem familien og det omgivende samfund. 14 På en måde der ikke er ulig halvtredsernes strukturfunktionalister, 15 blev familien tildelt den afgørende rolle i socialiseringen af individet. Helen Bosanquet trak flittigt på studier af den franske sociolog Frederick Le Play, som hævdede at en "god" fami-

5 KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS"REGIMER" 83 lieorganisering var en essentiel faktor, der bidrog til et folks velstand og tilfredshed. Hvor familiemedlemmer udviklede en indbyrdes følelse af ansvarlighed, argumenterede Helen Bosanquet at "familien fremstillede sig selv som det medium, der kombinerede offentlighedens interesse med privat velfærd". I denne analyse forsvandt de sociale problemer, når familien var stærk og effektiv. Eksempelvis var folkepension unødvendig, der "hvor den stabile familie kombinerer unge og gamle i et stærkt bånd af gensidig hjælpsomhed". 16 Kendetegnet for den vanærede fattige var fraværet af familiefølelse og et fejlslagent forsøg på at socialisere de unge til "arbejds- og lydighedsvaner". Overfladisk betragtet mindede denne analyse om Herbert Spencers, der udlagde familien som centrum for altruisme, omsorg og beskyttelse, mens den offentlige sfære var karakteriseret af en nådesløs konkurrence. 17 Men i de sociale aktivisters øjne var offentlig og privat i mindre grad gensidigt eksklusive. Helen Bosanquet opregnede familiens forpligtelser til at være at se efter folk, sende dem på arbejde, og tage medansvar for styringen af små samfund ved siden af familien, for eksempel gennem lokalråd. Kampen for at opretholde eksistensen var, ud fra denne tankegang, en kamp for en plads i samfundet, der ikke skulle vindes på grundlag af socialdarwinistiske principper, men af de der ville samarbejde. Og samarbejde blev udviklet igennem familietilhørsforhold. 18 I denne analyse var det vanskeligt at tilbyde familien hjælp uden at ødelægge dens ansvarlighed og karakter. At opnå sociale ændringer ved at ændre den individuelle vilje var nødvendigvis en langsom proces. En vellykket ændring kunne kun ske, når individet var parat til det. Det var derfor usandsynligt at en så grov aktør som staten skulle kunne sikre dette effektivt. I udformningen af politiske indgreb, blev der således opstillet en barriere mellem familien og staten. Men det var hverken fuldstændig i Spencers betydning eller i det Nye Højres i 1980'erne, f.eks. hos en tænker som Ferdinand Mount, der har tilkendegivet sin fjendtlighed imod al professionel indtrængen i hjemmet. 19 Århundredskiftets sociale aktivister tilstræbte at benytte uddannede frivillige socialarbejdere til at oplyse og uddanne familiemedlemmer, styrke deres personlighed og således styrke ansvarligheden over for samfundet. Bernard Bosanquet henviste til behovet for "en hær af sociale helbredere", der var parate til at overvåge familielivet. 20 Socialarbejdere arbejdede med medlemmer af familierne for at gøre dem i stand til at genvinde deres "selvopretholdelse", som var nødvendig for at de skulle blive fuldt deltagende borgere. Denne dominerende model for social teori og social handling er blevet betegnet som "individualisme", i forståelsen af antikollektivisme. Men faktisk indeholder denne form for individualisme såvel en metode som et redskab til at hjælpe de fattige. Frivillige organisationer fra begyndelsen af det 20. århunderede, såsom Personal Service Organisation eller Guilds of Help var parate til indgå et nyt "partnerskab" med staten, men de fastholdt deres tro på, at socialt arbejde med individer og familier var løsningen på de sociale problemer. Dermed skal ikke fornægtes, at kvindelige socialarbejdere fra middelklassen i praksis ofte søgte at påføre middelklassens normer på de fattige familier og i særlig grad de kønsbestemte forpligtelser, med manden som familieforsørgeren og kvinden som ansvarlig for familiens husholdning, som blev associeret med en "stabil" familie. Men den primære målsætning var hele tiden opnåelsen af deltagende borgere: Helen Bosanquets formåede at kombinere en nidkærhed for socialt arbejde med en støtte til kvinders ret til at stemme, som hun følte ville være særlig vigtig for arbejderklassekvindens muligheder for at realisere sig selv. Hvis den vigtige plads som familien blev tildelt i de tidlige debatter om udviklingen af social forsørgelse negligeres, vil historien om denne udvikling blive alvorlig fordrejet. Debatten har aldrig udelukkende handlet om individualisme i relation til selvhjælp eller kollektivisme, hvilket heller ikke er tilfældet idag. De mæglende institutioners rolle, hvoraf familiens har været den vigtigste, er afgørende for at forstå den kompleksitet, der er gældende i velfærdsrelationer. Endvidere, ved at forbigå de

6 84 ARBEJDERHISTORIE NR her anførte ideer, for i hastværket at byde efterkrigstidens sociale ordning velkommen, blev betydningen af individuel udvikling inden for familien som en måde at deltage på socialt, også tabt, med det resultat at den materielle velfærd blev statens eneste velfærdsmålsætning og det eneste parameter for succes. Udviklingen af statsvelfærd De liniære fremstillinger af velfærdsstatens udvikling - fra fattigdomslovenes og velgørenhedsarbejdets mørke til lyset der omkranser Beveridge - der forbigår både familien og den frivillige sektor som frembringere af velfærd, har tenderet mod at udviske kvindernes rolle i skabelsen af de moderne velfærdsordninger. Den gængse litteratur beskæftiger sig således hovedsageligt med økonomiske, institutionelle, politiske og klassemæssige variable, men derimod kun i ringe udstrækning med kønnet som faktor. De ældre funktionalistiske argumenter, der så fremkomsten af socialpolitikken, som en følge af en industrialisering giver nogle forklaringer på, hvorfor moderne stater tog initiativ til at revalidere de skadeslidte, fremme arbejdsmobiliteten og beskytte uddannede (mandlige) arbejdere imod sygdom og arbejdsløshed. 21 Adskillige mere nutidige til-venstre-for midten fremstillinger om velfærdsstatens udvikling har også lagt vægt på, at kapitalismens overlevelse forudsætter en grad af social beskyttelse. 22 Men tidspunktet for og metoderne til indførelse af social beskyttelse divergerede i de forskellige nationalstater. Forklaringer på denne variation har fokuseret meget mere på aktører og politik, og argumenterne falder i to overordnede kategorier: enten ses den sociale forsørgelse som indført "fra oven" eller som uddraget fra arbejderklassen "fra neden". Theda Skocpol gjorde et energisk forsøg på at bringe staten tilbage i analysen, og pegede på staten og bureaukratiet som autonome aktører. 23 Men hovedparten af deltagerne i denne debat vælger dog at fokusere på betydningen af de sociale klasser. Eksempelvis har Piven og Cloward fremført, at eliterne gav visse indrømmelser til de fattige enten for at forhindre social uro, eller som en reaktion herpå, men at udbyttet heraf blev væsentligt forringet, når freden var blevet genskabt. Den socialdemokratiske "magtressource-model", der stammer fra Sverige, har hævdet betydningen af arbejderklassens styrke og måden, hvorpå lønmodtagere var i stand til at bruge den demokratiske stat til at føre klassekampen fra arbejdspladsen ind på den politiske arena. 24 Mere nutidige fremstillinger har betonet vigtigheden af alliancer mellem arbejder- og middelklassen i skabelsen af "solidariske" velfærdsstater, der tilvejebringer universelle, skattebaserede ydelser. 25 Nyere, hovedsageligt amerikanske, forsøg på at undersøge kvinders rolle i udviklingen af velfærdsstater har understreget omfanget af kvinders sociale velfærdsaktiviteter baseret på "social maternalistisk politik". Sklar har fremført, at dette forhold var vigtigt i USA, hvor "kønnet indtog klassens funktion i skabelsen af velfærdsstaten". 26 Koven og Michel har antydet, at kvinder i de svagt centraliserede stater i slutningen af det 19. århundrede, f.eks. Storbritannien og USA, var i stand til at udøve en betydelig indflydelse gennem deres filantropiske arbejde, som de anskuer positivt sammenlignet med kvindernes manglende magt i institutionaliserede, universalistiske velfærdsstater, som Sverige, her mod slutningen af det 20. århunderede. 27 Det er ikke alene svært at bevise - selv de mest berømte af de filantropiske kvinder havde kun en lille indflydelse, hvis den måles i antallet af lovændringer- men i forhold til resultatet forblev hovedparten af 1800-tallets britiske og nordamerikanske kvinder fattige, og fordi den filantropiske indsats var fragmentarisk blev de opnåede ydelser ujævnt fordelt. Koven og Michel antyder også, at kvinder i USA og Storbritannien brugte deres autoritet som eksperter i moderskabs- og børnevelfærd til at bygge stærke kvindebevægelser, som gradvist hjap dem til at skabe politiske identiteter. Det er en overgeneralisering. Kvinders valgret splittede i virkeligheden den kvindelige filantropiske verden, da den kom til at indgå i national partipolitik. 1 fremstillinger som Koven og Michels, lades

7 KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS"REGIMER" 85 Far, mor og børn. En almindelig arbejderfamilie ca (ABAs billedarkiv) de lokale og nationale politiske aspekter i alt for hoj grad ude af betragtning. I Storbritannien var socialpolitik omkring århundredskiftet et anliggende for lokalregeringers lovgivning og finansiering. Så godt som alle kvindelige socialaktivister, inklusiv fremtrædende anti-suffrageter, støttede kvindelig deltagelse i lokalråd, mens den nationale politik med dens indhold af imperial- og udenrigspolitik, primært blev anskuet som mændenes sfære. På lokalplan har kvinder gjort meget for at "domisticere" den sociale administration 28, men et af problemerne efter 1900 var, at de socialpolitiske emner blev til storpolitiske anliggender. Der er ingen vægtige beviser for, at kvinder i større tal overskred denne skillelinje og dermed påvirkede udviklingen af velfærdsstatens ydelser. Faktisk findes der et stort antal beviser, som peger på det modsatte. I takt med professionaliseringen af det sociale arbejde, mistede kvinderne kontrollen over deres uddannelse og regulering. 1 tillæg hertil, givet den faste adskillelse af social teori og social handling, blev det individuelle sociale arbejde ikke længere anskuet som en integreret del af processen for at opnå sociale ændringer, men blev snarere en aktivitet udelukkende beskæftiget med "problemfamilier", som i det sene 20. århundrede svarer til marginaliserede eller ufortjent fattige i slutningen af det 19. århundrede. Ydelser givet som "en ret" ville imødekomme størstedelen af de trængendes behov. Kvinder formåede ikke at trænge igennem til de højere dele af den civile administration, som forblev

8 86 ARBEJDERHISTORIE NR reserveret for mænd, der som Beveridge bevægede sig fra socialt boligbyggeri til planlægning. Kvinder havde heller ikke nogen betydelig national politisk magt i nogen velfærdsstat i midten af det 20. århundrede. Resultatet af denne politiske og administrative svaghed demonstreres tydeligt af den skæbne, der blev de feministiske argumenter om familieydelser til del i Storbritannien mellem 1918 og Feminister opfattede ydelserne først og fremmest som en måde at belønne kvindernes ubetalte omsorgsarbejde. I det indledende forslag (1918) blev det foreslået at give såvel moder som barn en ydelse. Forslaget hvilede således ikke overraskende på en kontekst af kvinders velfærdsarbejde. Mere radikalt tilstræbte dette forslag at opnå lige løn. Hvis kvinder og børn modtog en social løn, ville mandlige arbejdere ikke længere være istand til at opnå en familieløn gennem forhandlinger. Susan Pedersen har fremhævet at dette krav blev besejret af tre oppositionelle diskurser; for det første argumenterede socialvidenskabsfolk for, at kvinder ikke kunne siges at have afhængige personer; for det andet argumenterede mandlige medlemmer af arbejderpartiet og fagforeningerne for familielønnen som en måde at opretholde mandens løn på, hvorved de ofte afslørede at ansvaret for en familie blev anskuet som et symbol på maskulinitet; og for det tredje afslog embedsmænd at støtte til moderskabet skulle være et egentligt regeringsanliggende. Den endelige lovgivning fra 1944 blev udformet primært for at begrænse inflation som følge af løntryk. Givet de feministiske reformatorers svage politiske udgangspunkt, blev den potentielt radikale karakter af deres forslag således umulig at gennemføre. Kvinders indflydelse i den frivillige sektor i slutningen af det 19. århundrede, primært som besøgspersoner eller socialarbejdere blandt de fattige, kan med rette betragtes som et vigtigt element i udviklingen af de sociale ydelser (i Storbritannien blev der kanaliseret næsten seks gange så mange penge gennem den frivillige sektor som gennem fattigloven), men dette arbejde betød ikke, at kvinder blev lovgivere eller administratorer i det 20. århundredes velfærdsstat. Ikke desto mindre er det muligt at argumentere for, at kvinders tidlige velfærdsarbejde kom til at påvirke karakteren af de senere statsydelser. Kvinder blev identificeret med en specifik form for indgriben som gjorde dem til de individer i familierne, som senere blev både aktører i og modtagere af de sociale reformer. 30 Den kvindelige socialarbejders opmærksomhed var uundgåeligt rettet mere mod kvinder end mænd i arbejderklassen. Det var muligt både at betragte kvinden fra arbejderklassen med mere sympati og samtidig øve mere autoritet over for hende. Fremfor alt var det kvindernes rolle som hustru og mødre, der blev påberåbt, både deres rolle som aktører og objekter for den sociale indgriben. Troen på at presserende sociale problemer, eksempelvis ungdomskriminalitet, kunne overkommes ved hjælp af bedre moderskab holdt sig intakt langt hinsides de filantropiske kvinders ønsker om at promovere fuldbyrdelsen af familieansvar, og blev, især styrket af professionelle og akademiske psykologer i midten af det 20. århundrede. Det var da også som hustruer og mødre, at kvinder blev en del af de nye statslige tiltag for at sikre fastholdelsen af indkomsten. Velfærdssystemer og kønnet som grundlag for retten til at modtage bistand I den komparative litteratur om velfærdssystemer tenderer kønnet alene mod at blive fremhævet, når antallet af kvinder i arbejdsstyrken er blevet signifikant 31. Dette forhold må opfattes som et resultat af forbindelsen mellem økonomisk aktivitet og velfærdsydelser. Det er en fordel eksplicit at erkende denne forbindelse; efterkrigstidens litteratur om velfærdsstater er generelt begrænset til at beskæftige sig med omfordeling. 32 Da velfærdsydelser i de moderne velfærdsstater tenderer mod at blive domineret af indkomstsbevarende mekanismer er forholdet, der fokuseres på, spørgsmålet om lønmodtageren og arbejdsmarkedet. De fleste komparative studier benytter data om sociale sikkerhedsordninger som analysens vægtigste kilde. Dette perspektiv forbigår dog et centralt problem i

9 KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS"REGIMER" 87 forhold til både frembringelsen af velfærd og kvindernes position: forholdet mellem ulønnet omsorgsarbejde for børn og voksne i familien, og egentligt betalt arbejde. Hvis kønnet gøres til en central variabel for analysen af velfærdssystemet nødvendiggør det i yderste instans en nydefinering af arbejdsbegrebet. 33 Det vil i det følgende blive foreslået, at familielønsmodellens styrke kan have potentiale som pejlemærke for kvinders position i velfærdssystemet. Velfærdsstaterne udviklede forskellige strukturer som havde meget forskellige implikationer for kvinder. Der er blevet udviklet mange typologier for disse strukturer. De tidligste brugte kun de offentlige udgifter som måling, uden hverken at medtænke antallet af personer, der havde behov for velfærd og følgeligt omfanget af den nødvendige velfærdsstøtte, eller hvorledes pengene blev anvendt (eksempelvis har embedsmænd i Østrig historisk set opnået de bedste ydelser). Litteraturen er domineret af historiske sociologer og politologer, selvom de fleste bidragsydere anerkender vigtigheden af et historisk perspektiv. Castles har for eksempel givet udtryk for en "mistanke om at vi muligvis ofte stiller de forkerte spørgsmål" og om vigtigheden af "at bevæge os bag ved de selvpåførte metodologiske begræsninger ved en udelukkende kvantitativ metodologi". Han konkluderer, at "historie afslører den eneste fornuftige måde at hævde at summen er mere end enkelthederne: måden hvorpå menneskelig handling er tilknyttet denne partikulære kontekst". 34 Men det er meget svært at kombinere primært og sekundært kildemateriale i en komparativ historisk analyse. 35 Således er eksemplerne i dette afsnit, som er taget fra sekundære kilder, anderledes end dem i det foregående afsnit. Den nyeste typologi, der har vundet indpas, er udviklet af Esping Andersen, og er baseret på en sammenligning af sociale rettigheder, defineret ved i hvilken udstrækning, det er muligt, at folk kan gøre deres egen levefod uafhængig af markedskræfterne. Disse rettigheder har udviklet sig forskelligt i velfærdsstaterne. De skandinaviske (socialdemokratiske) lande og i et vist omfang også Storbritannien, kom ud af Anden Verdenskrig med en forpligtelse til at skabe ydelser og tjenester for alle borgere og fuld beskæftigelse. De konservative/katolske lande som Østrig, Belgien, Frankrig og Tyskland forpligtede sig til i yderste nødsfald at gøre staten til kompensator gennem sociale forsikringsprogrammer organiseret på en sådan måde, at forskellene i status mellem erhvervsgrupperne, og mellem mænd som familieforsøgere og kvinder som hustruer og mødre, blev fastholdt. Princippet om "subsidiaritet" blev også benyttet for at sikre at staten kun intervenerede når familiens ressourcer var brugt op. USA, i et vist omfang også Canada og Australien og fra slutningen af 1980 erne Storbritannien, udviklede "liberale" velfærdssystemer, der var karakteriseret ved ydelser gradueret efter formue og indtægt, og statens residuelle rolle. Denne gruppering af velfærdsmodeller er både løsagtig og omdiskuteret: Australien bruger for eksempel ganske vist meget få penge på velfærd og har iværksat en række meget strenge indtægts- og formuebestemmelser, men landet har samtidig (siden starten af dette århundrede) haft en tradition for lønninger- somvelfærd med et centraliseret overenskomstssystem, der minder meget om Sveriges 36. Inden for kategorien af liberale velfærdssystemer, er det kun USA som fuldgyldigt bekender sig til en residual velfærdsstat i relation til overførselsindkomster og ydelser: selv et "post Margareth Thatcher" Storbritanien har fortsat en skattefinansieret national sygesikring. På den anden side ville det være forkert fuldstændig at afvise, at USA har en velfærdsstat: sociale sikringsprogrammer for pensionister og sundhedsbehandling er omfattende og voksede i omfang selv i løbet af 1980'erne 37. Kønsregimer synes at skære igennem denne form for typologi. Det skyldes kvinders forhold til betalt og ubetalt arbejde og deres komplicerede status som afhængige (og uafhængige) lønmodtagere gennem et livsforløb. Det største bidrag fra både konservativ og liberal side til velfærdssystemet i det 20. århundrede har været i udviklingen af forsikringsordninger, som fungerer via arbejdsmarkedet. Kernen i disse velfærdsprogrammer har således fremfor

10 88 ARBEJDERHISTORIE NR alt været til de fastansattes fordel, som primært har været mænd. I de fleste velfærdssystemer har kvinders ret til velfærd derfor været indirekte, som en følge af deres afhængighed af den mandlige forsørger. Opfattelsen af kvinder som afhængige understøttede fremkomsten af modellen af den mandlige forsørger og kvinder og børn som afhængige i de fleste udviklede lande, selvom der var varierende grader, fra en markant udgave i USA, Storbritannien, Tyskland og Holland (en gruppe af lande der inkluderer høj, mellem og lavvelfærdsstater) til de mere komplekse, blandingsmodeller, som Frankrig, der anerkender kvinders medborgerskab både som reproducenter (mødre) og producenter (arbejdere) 38, og endelig 70érnes Sverige, som behandler både mænd og kvinder som medborgerproducenter med hensyn til retten til velfærd. Stærke familieforsørgermodeller tenderer også mod at operere med forsikring/bistandssystemer, hvorved primære ydelser (forsikring) tenderer mod at gå til de regelmæssigt beskæftigede mænd og sekundære serviceydelser (velfærd) går til kvinderne. Det gælder for Holland, Storbritannien og USA. I Tyskland hvor den sociale forsikringsmodel er fremherskende, fungerer systemet med det formål, som Langan og Ostner har kaldt "en kønnet statusfastholdelse", der subsidierer kvinders afgang eller udeblivelse fra arbejdsmarkedet, hvorved de traditionelle kønsrollemønstre fastholdes 39. I Storbritannien og Holland havde kvinder ingen selvstændig ret til forsikringsydelser indtil 1970'erne respektive 1980'erne. Hertil skal lægges at kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet tenderede mod primært at være halvdagsarbejde. Det gælder i særlig grad for Storbritannien og Holland, hvor hele forøgelsen af gifte kvinder på arbejdsmarkedet siden 1960'erne har været i form af halvtidsarbejde. I disse lande har de sociale regler for tildeling af velfærdsydelser, som har diskrimineret imod gifte kvinder, også påvirket deres indtræden på arbejdsmarkedet. Resultatet af familielønmodellen har været tre-ledet: for det første har kvinders betalte arbejde været anset som sekundært og er følgeligt blevet dårligt betalt; for det andet er kvinders substantielle bidrag til velfærd, lønnet og ulønnet, blevet ignoreret og dermed også de rettigheder der skulle være fulgt med; for det tredje er kvinders behov blevet defineret i forhold til moderskabet som en social funktion snarere end på basis af individuelle behov 40. Mens et potentielt eller faktisk moderskab har tjent som begrundelse for det forskellige grundlag for mænds og kvinders rettigheder, har det (nødvendigvis) været som hustruer snarere end som mødre, at kvinder i de fleste lande med et social sikkerhedssystem er blevet anset for kvalificerede til at modtage ydelser. Det er dog bemærkelsesværdigt, at beskyttende arbejdslovgivning har tenderet mod at være stærk i stærke familieforsørgermodeller med sociale ydelser, som Mary Poovey har fremhævet, er beskyttelse det modsatte af afhængighed. 41 Frankrig oplevede ikke kampagner imod gifte kvinders arbejde, som de fandt sted i Storbritannien og modsatte sig heller ikke lovfæstet barselsorlov, som det skete i Storbritannien. Principielt klarer kvinder sig bedre jo mere institutionelt og universelt velfærdssystemet er, det vil sige, jo mere dette system er baseret på borgerrettigheder. I Esping Andersens typologi er dette identisk med den skandinaviske, socialdemokratiske model. Alligevel, som påvist af Arnlaug Leira, forsvinder forestillingen om et skandinavisk velfærdssystem, så snart kønnet inddrages som en variabel. Den norske model, hvor kvinder behandles som hustruer og mødre, er i en række henseender tættere på Storbritannien og Holland end på den svenske model. Sverige er usædvanlig i den forstand, at regeringen siden slutningen af 1960'erne har iværksat en række tiltag, som afgørende har ændret grundlaget for kvindernes sociale rettigheder, fra at være hustruer og mødre til at blive lønarbejdere. Lovgivningens centrale bestanddele, som utvivlsomt blev legitimeret af feministiske krav, skyldes mere behovet for kvindelig arbejdskraft, idet de magtfulde fagforeninger vendte sig imod immigration 42. Den aktive brug af arbejdsmarkeds- og familiepolitik til at frembringe en signifikant ændring i kvindernes stilling var ikke i sig selv ude af trit med den generelle udvikling af den svenske

11 KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS"REGIMER' 89 Mor klarer det hele. Kærlighedens arbejde bærer lønnen i sig selv. (ABAs billedarkiv) velfærdsstat, som prioriterede fuld beskæftigelse og samtidig krævede, at de, der var kvalificerede til de mest generøse ydelser, skulle manifestere deres villighed til at arbejde. Det første skift kom i 1971 med indførelsen af en seperat skat, som under indtryk af den høje marginalskat betød, at det bedre kunne svare sig for en families samlede indkomst, hvis kvinden blev udearbejdende, end hvis manden tog overarbejde. Den anden grundlæggende ændring var den drastiske forøgelse af offentlige daginstitutionspladser. Hvor 10% af børn under den skolepligtige alder i 1968 var i pasningsordninger, var tallet i 1987 steget til 47%. Det tredje forhold er forældrenes lønkompensation i forbindelse med barsel, hvor 90% af indkomsten blev dækket i seks måneder i 1974, blev der i 1980 givet tolv måneders dækning. Resultatet er, at antallet af svenske kvinder i alderen år, som er aktive på arbejdsmarkedet kun er 5% mindre end tallet for mænd i samme aldersgruppe, og husmoderen er så godt som forsvundet. Et stort antal kvinder har deltidsarbejde, men det har dog en anden betydning end halvtidsarbejde i lande med en stærk vægtning af familielønnen. De fleste svenske kvinder arbejder faktisk i fuldtidsstillinger (med de rettigheder der følger), men benytter sig af deres rettighed til at arbejde tre-fjerdedele, mens deres børn er under otte år gamle. I de seneste årtier har den svenske model således behandlet såvel kvinder som mænd som forsørgere, men har dog samtidig indpodet kvindernes "forskel" som mødre. Det er et faktum at intet velfærdssystem endnu har formået at knytte en signifikant vær-

12 90 ARBEJDERHISTORIE NR di direkte an til det ulønnede omsorgsarbejde,som kvinder foretager for familens yngste og ældste medlemmer. Definitionen på de sociale ydelser der følger med borgerrettighederne i institutionelle, universalistiske velfærdsstater er stadig koblet til den uafhængige status som lønmodtager 43. Svenske kvinder opnår de bedste belønninger for den form for arbejde, men i kraft af først at gøre sig til arbejdere og derpå at gøre krav på retten til indkomstbevarelse. Kønssystemer opstiller dikotome valg mellem hvorvidt kvinder skal behandles som medborgermødre eller medborgerarbejdere. Det bliver endnu klarere, hvis vi undersøger det Mary Poovey ville kalde "grænsetilfælde", 44 nemlig kvinder med børn, men uden mænd. Historisk set har de fleste velfærdsstater haft betragtelige problemer med hensyn til hvorvidt enlige mødre skal behandles som "mødre" eller "arbejdere". I slutningen af det 19. århundrede var det i Storbritannien ikke usædvanligt for enker, den mest talstærke gruppe, opfattet som den der følgeligt havde mest behov for ydelser, at blive beordret til at arbejde og derved forsørge et eller to børn, mens resten blev taget til arbejdsanstalter 45. I den tidlige del af dette århundrede tiltrak eksemplet fra USA opmærksomhed i Storbritannien. Mange stater var begyndt at betale "moder-pensioner". Disse pensioner, der havde form af enkepensioner, blev dog ikke indført i Storbritannien før 1925 og det var først efter Anden Verdenskrig, under velmagtsdagene for tanker om moderlige afsavn og vigtigheden af konstant moderlig omsorg, at der blev opnået en grad af konsensus om ønskeligheden af at mødre forblev i hjemmene. Enkelte velfærdssystemer, der er påvirket af familielønsordningen, har stadig en tendens til at behandle enlige mødre som mødre. Således er enlige mødres andel af arbejdsstyrken meget lav i Storbritannien og Holland. Men i USA og Tyskland er denne andel omvendt højere end for gifte kvinders vedkommende: i USA svingede pendulet i løbet af 1980'erne tilbage til modellen fra det 19. århundrede, hvor enlige mødre blev behandlet som arbejdere (på lige vilkår som mænd), der benytter sig af sociale programmer knyttet til arbejde. I den svenske model, hvor alle mænd og kvinder behandles som arbejdere, er 85% af de enlige mødre på arbejdsmarkedet. Det vigtige er, at hvis modellen for familieløn er forudsat i struktureringen af velfærdssystemet, så følger heraf uforudsigelighed i behandlingen af enlige mødre. Velfærdssystemer og kønsbaserede indkomster Analyser af velfærdssystemets omfordelende effekt er blevet foretaget med sociale klasser som den betydeligste variabel, men er desværre, set fra et kønsbaseret omfordelingsperspektiv, stoppet ved husstandens gadedør. Tidlige socialforskere havde blik for vigtigheden af denne pointe, når de skrev, at kvinder ofte ikke vidste hvor meget deres mænd tjente, eller når de begyndte at studere familiernes budgetter, som afslørede den uensartede deling af penge, mad og beklædning 46. Først for nyligt er der blevet samlet et omfattende kildemateriale om fordelingen i husholdningen 47, og det er stødt på modstand fra planlæggere, der er ivrige efter ikke at individualisere behandlingen af mænd og kvinder, både under hensyn til omkostninger og af frygt for implikationerne for ægteskabets rolle som det rigtige sted for seksuelle relationer (adskillelse af kønnene ville for eksempel betyde afslutningen på "samlivsreglen"). I løbet af 1980'erne har amerikanske forskere rettet deres opmærksomhed mod "feminiseringen af fattigdommen" 48. Feminiseringen af fattigdommen er dog ikke et nyt fænomen 49, idet britiske data i store træk viser at lige mange kvinder i 1908 og i 1987 modtog understøttelse. Paradoksalt nok er det muligt at hævde, at mens kvinder er fattigere end mænd, har de formået at få mere ud af velfærdsstaten, fordi deres krav om velfærd er mere talrige. Dette gælder også for velfærdsservice. Kvinder har sandsynligvis i højere grad end mænd draget nytte af sundhedsvæsenet og af den offentlige omsorgsservice for gamle og børn. I forsøget på at nå en vurdering af velfærdsydelserne er det derfor vigtigt at udvide den målestok, der anvendes til såvel serviceydelser som ind-

13 KØN, FAMILIE OG STUDIET AF VELFÆRDS"REGIMER" 91 komstoverførelser. Nedskæringen af den sociale løn i løbet af 1980'erne har haft velfærdsimplikationer, der er stærkt kønsbestemte. Det er også nødvendigt at inkludere målinger af såvel tid som penge. Fordi kvinder primært har ansvar for det ulønnede arbejde, betyder en udvidelse af deres betalte arbejde, at de ofte i stigende grad bliver fattige på tid. I tilfældet med enlige mødre i Sverige har deres positioner på arbejdsmarkedet sikret dem en af de højeste levestandarder i Europa, men de er samtidige mere fattige på tid end enlige britiske mødre. Tidsknaphed modvirker social og politisk deltagelse, som, mens det er blevet tabt af syne som en målsætning for efterkrigstidens velfærdsstater, er af afgørende betydning for forsøget på at få fremført krav på den politiske dagsorden. Tiltag til at understøtte en velfærdsrevision kræver imidlertid en mere radikal udvidelse, hvis kønnet skal betragtes som en variabel. Frihed fra frygt for offentlig eller privat vold er et sådant tillæg. Mens både det politiske højre og venstre er enige om betydningen af retten til ikke at blive udsat for utidig indblanding og eftersom retten til velfærd ligger i forlængelse heraf, har kvinder stadig langt at gå førend de kan kræve deres "negative" rettigheder. Konklusion Jeg forestiller mig, at forholdet mellem køn og familie i analysen af velfærdssystemer bliver begrebsliggjort noget anderledes end på andre områder. Den feministiske analyse i slutningen af 1960 erne og de tidlige 1970 ere havde ingen problemer med at knytte en direkte forbindelse mellem familien som en kilde til kvindeundertrykkelse og socialpolitikken som underbyggede den borgerlige familieform; Elizabeth Wilson har eksempelvis argumenteret for, at den "sociale velfærdspolitik antog form af intet mindre end en statslig organisering af tilværelsen i hjemmet". 50 Tanken om, at familiens form og funktion slørede for individuelle familiemedlemmers behov var stærk, og som jeg har antydet kunne den dog anvendes som en yderligere basis for konstruktionen af en ny typologi for velfærdssystemer. Men studiet af familien som en mellemliggede struktur i fremskaffelsen af velfærd har ikke desto mindre været mærkbart fraværende fra analysen. Oversættelse Adam Holm Noter 1. Denne artikel er en oversættelse af: Jane Lewis: Gender, Family and the Study of Welfare" Regimes", FREIA Papers 17, 1995, Aalborg Universitets Center. 2. S.Liebfreid og P. Pierson: Building the Welfare State. The Development of Poverty Regimes in the USA and the "USE", TS, 1990, s8. 3. Særligt E. Wilson: Women and the Welfare State, London For en sammenfattende betragtning se min artikel: " It all Really Starts in the Family.." Community Care in the 1980s' i: Journal of Law and Society 16, 1989, s Richard Titmuss: The Social Division of Welfare, i: Essays on the Welfare State, London T.H.Marshall: Class, Citizenship and Social Development, London M.Paci: Long Waves in the Development of Welfare Systems, i: Charles S. Maier(ed): Boundaries of the Political. Cambridge s F.eks. Rodney Barker: Political Ideas in Modern Britain, London Stefani Collini: Liberalism and Sociology, Cambridge Andrew Vincent og Raymond Plant: Philosophy, Politics and Citizenship, Oxford Bernard Bosanquet: Character in its Bearing on Social Causation, i: B.Bosanquet (ed): Aspects of Social Reforms, London s B.Bosanquet: The Duties of Citizenship, i: Bosanquet op.cit. s Helen Bosanquet: The Family, London s B Bosanquet: The Philosophical Theory of the State, London s T.Parsons og R.F.Bales: Family Socialization and Interaction Process, Glencoe ill H. Bosanquet: The Family op.cit. s 95 og Herbert Spencer: Man Versus the State, 1969, opr trykt H. Bosanquet: Family op. cit. s 99; Bosanquet: Socialism and Naturel Selection, i: Bosanquet: Aspects op. cit., s Ferdinand Mount: The Subversive Family, London 1983.

14 92 ARBEJDERHISTORIE NR B.Bosanquet: I- The Majority Report [on the Poor Laws], i: Sociological Review 2, s H.Wilensky og C.N.Lebaux: Industrial Society and Social Welfare, New York f.eks.:g.esping Andersen: The Comparison of Policy Regimes: an Introduction. i: M.Rein, G. Esping Andersen og L.Rainwater: Stagnation and Renewal in Social Policy, New York s Peter B. Evans, Ditrich Rueschmeyer and Theda Skocpol (eds): Bringing the State Back in, Cambridge F.F.Piven og R.A.Cloward: Regulating the Poor: The Functions of Public Welfare, New York 1971; W.Korpi: The Working Class in Welfare Capitalism: Work, Unions and Politics in Sweden, London Peter Baldwin: The Politics of Social Solidarity. Class Bases of the European Welfare State , Cambridge Citeret i S.Koven og S.Michel: Womenly Duties: Maternal ist Politics and the Emergence of Welfare States in France, Germany, Great Britain and the USA , AHR op.cit. 28. Paula Baker: The Domestication of Politics. Women in American Political Society , AHR 89(1984); og P. Hollis: Ladies Elect, Oxford John Macnicold: The English Movement for Family Allowances, London 1980; og J.Lewis: The Politics of Motherhood, London 1980, giver baggrunden for dette, men det følgende bygger hovedsageligt på: Susan Pedersen: The Failure of Feminism in the Making of the British Welfare State, i: Radical History Review 43, s Denis Riley: Am I that Name?, London 1989 har denne pointe. 31. Dette er f.eks. tilfældet hos Esping Andersen i Three Worlds of Welfare Capitalism. 32. Dette frembragte gennem 70érne en neo-marxistisk revisionistisk litteratur, der fokuserede på politik og forhold i produktionen, se f.eks. I. Gough: The Political Economy of the Welfare State( London, 1979). M. Bulmer, J. Lewis and D. Piachaud (ed): The Goals of Social Policy ( London, 1989) diskuterer denne udvikling. 33. David Piachaud: The Distribution of Income and Work, i Oxford Review of Economic Policy 3, nr 3,(1989) 34. Francis Castles (ed): The Comparative History of Public Policy, Cambridge, s 7 og F.eks. Peter Baldwin: The Politics of Social Soli darity, Cambridge 1990, som selv om den er udmærket, næsten drukner i primære kilder. Dan Fox: Health Policies and Health Politics. The British and the American Experience, (Princeton 1986) er et godt eksempel på en total mangel på sammenhæng mellem de to typer af kilder. 36. F. Castles og D. Mitchell: A Radical World og Welfare? The Welfare State and Equality in the English Speaking Family of Nations. Utrykt paper, ANU, Theodore Marmor: America's Misunderstood Welfare State, New York Jane Jenson: Gender and Reproduktion, or, Babies and the State. Studies in Canadian Political Economy 20, M. Langan og I. Ostner: Gender and Welfare. Towards a Comparative Framework.i: Graham Room (red): European Developments in Social Policy. 40. Hilary Land: Who cares for the Family?. i: Journal of Social Policy 7, s ; og Denise Riley: The Free Mothers: Pronatalism and Women Workers in Industry at the End of the Last World War in Britain, i: History Workshop Journal nr 11, s Mary Poovey: Uneven Developments,London Thomas Hammar: European Immigration Policy, Cambridge Carole Pateman: The Patriarchal Welfare State. i: Amy Gutman (ed): Democracy and the Welfare State, Princeton, s Poovey: Uneven Developments. 45. Pat Thane: Women and the Poor Law in Victorian and Edwardian England. i: History Workshop Journal nr 6,1978. s F.eks. M.S.Pember Reeves: Round About a Pound a Week, London F.eks. Jan Pahl: Money and Marriage, London 1989; Julia Brannen og Gail Wilson (ed): Give and Take in Families, London Se bidragene i Linda Gordon (ed): Women, Welfare and the State, See Jane Lewis og D.Piachaud: Women and Poverty in Twentieth Century Britain. i:jane Millar and Caroline Glendinning(eds): Women and Poverty in Britain, Brighton Wilson: Women and the Welfare State. Jane Lewis All Souls College, Oxford 0X1 4AL United Kingdom

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år

groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år Anmeldelser Jens Engberg (2011). Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900. København: Politikens Hus. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Christiansen (red.) (2010-2014), Dansk velfærdshistorie.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere