Sprog i Norden. Sprog i fokus: Færøsk. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
|
|
- Trine Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprog i fokus: Færøsk Kristin Magnussen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s URL: Forfatterne og Netværket for sprognævnene i Norden Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Sprog i fokus: Færøsk Kristin Magnussen Talt færøsk sprog opfattes tit af udenforstående som islandsk sprog. Og de, der har opholdt sig i Island eller kan sproget dér, forsøger tit at tale islandsk på Færøerne. Det færøske skriftsprog minder meget om islandsk, så hvis man taler tydeligt islandsk, kan det være en hjælp. Situationen er dog den, at de østnordiske sprog forstås fuldt ud på Færøerne, både i skrift og tale, medens det kniber med at forstå islandsk. Artiklen er en kort præsentation af det færøske sprogs struktur, ordbøjning og nogle eksempler på orddannelse og forskellige lag og strukturer i ordforrådet. Befolkningen bosat på Færøerne i dag er ca færinger. Modersmålet er færøsk. Det færøske skriftsprog er etymologisk og bygger på det norrøne sprog. Et stort antal færinger findes i Danmark og i hele Norden. Desuden er færinger bosat overalt i verden. I takt med den øgede globalisering er et øget antal færøske studerende over en 20-årig periode gået i gang med en uddannelse uden for Danmark og Norden. Det er et stort antal færinger, der er bosat uden for Færøerne og som mestrer det færøske sprog. I dag er Færøerne en del af rigsfællesskabet med Danmark og Grønland. I 1948 fik Færøerne hjemmestyre fra Danmark og i den færøske hjemmestyrelov kan vi læse følgende om den officielle sprogsituation på Færøerne: 11. Færøsk anerkendes som Hovedsproget, men Dansk skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige saa vel som Færøsk anvendes i offentlige Forhold. Ved Forelæggelse af Appelsager skal der medfølge dansk Oversættelse af alle Akter paa Færøsk. I praksis bruges færøsk sprog i alle sektorer i det moderne samfund: i administration, skole, forskning, erhvervsliv, sport, medier o.s.v. Alle lagtingslove er på færøsk, men de findes også i en dansk oversættelse. 251
3 I virkeligheden er der dog store områder, hvor det færøske sprog endnu ikke er i brug. Den danske kiosk- og triviallitteratur importeres til Færøerne. Brugervejledninger er på dansk. I færøsk tv serveres udenlandske udsendelser med danske undertekster og frem til 1. jan 2009 var en stor del af reklameteksterne i de færøske medier på dansk. De elektroniske medier (f.eks. mobiltelefon og pc) bruger dansk sprog. Færinger er tosprogede. Det danske sprog bruges på Færøerne i dag i form af f.eks. danske lærebøger, hvor der mangler færøsk undervisningsmateriale, danske ugeblade, retslige dokumenter og tv-udsendelser, og f.eks. brugervejledninger er også på dansk. En ændring, der begrænser brugen af dansk sprog i medierne er f.eks. en ny lagtingslov, der bestemmer, at al annoncering på Færøerne, beregnet til det færøske marked, pr. 1. januar 2009 skal være på færøsk. Sproghistorie Færøsk er et nordisk sprog af vestnordisk oprindelse. De nærmeste sproglige slægtninge er islandsk og sørvestnorsk. Forskellen mellem færøsk og de andre vestnordiske sprog er tilstrækkelig stor til, at man ikke umiddelbart forstår hinanden. En undtagelse herfra kan være forholdene mellem islandsk og færøsk. Da færøsk og islandsk skriftsprog begge er etymologiske og baserede på det gamle norrøne sprog, er det forholdsvis nemt for en færing at læse islandsk og for en islænding at læse færøsk. På grund af den historiske tilknytning til Danmark og Norge gennem århundreder er færinger i stand til at forstå disse sprog uden større indlæring end den, de får i skolen. Den historiske tilknytning til Danmark har også påvirket sproget på Færøerne i f.eks. ordforråd og syntaks. Skriftlige færøske kilder fra vikingetid til middelalder forekommer meget sporadisk. De første spor af et færøsk sprog findes i nogle middelalderlige lovtekster og diplomer fra ca og frem. I forbindelse med reformationens indførelse på Færøerne omkring år 1540 bliver dansk indført som skriftsprog på Færøerne. Den første eftermiddelalderlige kilde med sprogligt indhold er jordebogen fra Teksten i jordebøgerne er dansk, og de færøske sted- og personnavne gengives tilnærmelsesvis som den danske skriver har hørt navneformerne. Ligesom tilfældet er i islandsk er en stor del af det færøske ordforråd i dag det samme som i det gamle norrøne sprog. Mange nye ord er alligevel blevet føjet til det færøske ordmateriale, og nogle af de gamle ord er forsvundet eller har foruden den oprindelige betydning også fået en ny betydning. De fleste af de dagligdags ord, som færinger bruger, er nogenlunde de samme som kendes fra nor- 252
4 rønt sprog: hav (hav), tú (du), gras (græs), ganga (gå), eyga (øje), seyður (får), bátur (båd). Det norrøne þ er i færøsk ændret til enten t eller h og det norrøne ð er forsvundet i udtale. ð er dog stadig i brug i det færøske alfabet og bruges i den færøske ortografi. I særlige lydlige forbindelser udtales ð som enten [g] i f.eks. veðrur, eller som [ ] i veður. Ellers udtales ð ikke i færøsk, men findes som sagt stadig i det færøske alfabet på grund af at det færøske skriftsprog er etymologisk og bygger på det norrøne sprog. Særlige færøske træk Den norrøne lyd þ er udviklet til t (Tórshavn) eller h (Hósvík). Den norrøne lyd ð er forsvundet, men er dog som sagt bevaret i ortografien. Verschärfung er den faglige term for et indskud, der under visse omstændigheder kan optræde efter en lang vokal. Det sproglige fænomen Verschärfung optræder i færøsk omkring 1500-tallet. Der er to typer Verschärfung: -gv og ggj. Typen -gv optræder mellem diftongen ú eller ó og en efterfølgende vokal, f. eks. búgva (norr. búa) og spógvi (norr. spói). Desuden optræder gv også efter diftongen ú eller ó, f.eks. tógv (norr. tó), kúgv (norr. kú). Dog udebliver indskuddet, hvis ordet i sin bøjning får en konsonant efter diftongen ó/ú. I f.eks. ordformerne at búgva eg búði har udsagnsordets rod fået en datidsendelse tilføjet. Også i forbindelse med ordsammensætninger kan -gv udeblive foran konsonant: f.eks. bústaður (bopæl), tóvirki (tekstil). Den anden Verschärfung-type, -ggj, optræder efter diftongerne í [Ui:] /ý [Ui:] / ei [ai:] /ey [εi:] /oy [ i:], f.eks. hoyggj (norr. hey), nýggj (norr. nýr). Ligesom tilfældet er med gv-typen, er der ingen ggj Verschärfung i de tilfælde, hvor f.eks. et udsagnsord bliver bøjet i datid. Da får udsagnsordets rod en datidsendelse tilføjet, f.eks. at spýggja (norr. spýja) eg spýði. I sammensætninger falder -ggj bort, hvis efterfølgende led begynder med en konsonant: f.eks. hoytjóvur, nýmáni. Hvis efterfølgende led begynder med vokal eller -h, beholdes Verschärfungen: f.eks. nýggjár, hoyggjhús. Variation og dialekter Det færøske sprog har betydelige dialektforskelle. Dialektområderne er i store træk delt op i det sydlige og det nordlige dialektområde. Inden for disse dialektområder er der mindre afgrænsede områder med tydelige dialektforskelle: Suðuroy, Sandoy/Skúgvoy, Suðurstreymoy/Tórshavn/Koltur/Hestur/Nólsoy, 253
5 Vágar/Mykines, Norðurstreymoy/Eysturoy, Kalsoy/Kunoy/Borðoy/Viðoy/Svínoy/ Fugloy (Norðoyggjar). De dialektale forskelle viser sig som både variation i udtale og i ordforråd. Forskellene mellem dialekterne er de senere år udvisket. I dag har yderområderne, Suðuroy og Norðoyggjar, den mest markante udtalevariation set i forhold til hovedstadsområdet i Suðurstreymoy, Tórshavn, hvor ca. 1/3 af befolkningen bor. På Færøerne kan man efterhånden også tale om regionalsprog, hvor både Tórshavn og de større bygder påvirker sproget i de omkringliggende mindre bygder. Der er forskel på færøsk skriftsprog og færøsk talesprog. Ofte er skriftsprogsstilen mere norrønt inspireret, medens talesproget er mere dansk inspireret, hvor gængse danske udtryk er iklædt en færøsk form. Det danske ord følger den færøske grammatik, og den lydlige del følger den færøske udtale. Tit får man det indtryk, at der er tale om to forskellige stile til hver sit brug, skriftsproget til det formelle brug og talesproget i den mere private sfære. Alfabetet aa, áá, bb, dd, ðð, ee, ff, gg, hh, ii, íí, jj, kk, ll, mm, nn, oo, óó, pp, rr, ss, tt, uu, úú, vv, yy, ýý, ææ, øø, eiei, eyey, oyoy. I færøsk betyder accenttegnet, at den pågældende vokal udtales anderledes end den tilsvarende vokal uden accent. 254
6 Vokalerne i og y har samme udtale i færøsk, det samme gælder for diftongerne í og ý. Siden middelalderen er der sket vigtige ændringer i det færøske lydsystem. Udtalen af de norrøne vokaler ændres. De lange norrøne vokaler á, í/ý, ó og ú bliver med tiden udviklet til diftonger i moderne færøsk udtale: á [ a:], í/ý [Ui:], ó [ u:/εu:], ú [uu:]. Dog bevares á som lang vokal i Norðoyggjar og nordlige Eysturoy. De oprindelige norrøne diftonger er i færøsk blevet til ei [ai:]/[ i:], ey [εi:] og oy [ i:]. Grammatik Færøsk har tre køn. Adjektiver, pronomen, bestemt og ubestemt artikel og talord bøjes i fire kasus, i ental og flertal og i de tre grammatiske køn. Der findes dog undtagelser fra substantivernes regelmæssige bøjningsmønstre. Verberne bøjes i flere forskellige bøjningsmønstre inden for de stærke og svage verber. Verberne bøjes foruden i tid også i person, tal og modus. I verbernes bøjningsklasser er det særlig i forbindelse med bøjningen af de stærke verber, at vi finder undtagelser i bøjningsmønstrene. Der foregår dog betydelige forenklinger i bøjningssystemet i moderne færøsk. Syntaks Rækkefølgen i færøske sætninger er oftest subjekt verbal objekt. I spørgesætninger kan rækkefølgen ændres, så verbal foranstilles subjektet og desuden kan et spørgeord foranstilles verbalet. Generelt kan man sige, at selv om den færøske grammatik stadig ligner meget den norrøne, så stilles der dog alt større krav til ordenes rækkefølge i færøske sætninger. De bøjede ordformer erstattes i alt højere grad af et krav om, at sætningens ord skal sættes i en bestemt rækkefølge. Eksempler på nogle enkle sætninger i færøsk: Kettan etur rottur. (Katten spiser rotter.) Eg keði meg. (Jeg keder mig.) Smyril fer av Havnini klokkan 10. (M/S Smyril sejler fra Tórshavn kl. 10.) Húsini eru reyð. (Huset er rødt.) Eg havi keypt mær einar buksur. (Jeg har købt mig et par bukser.) Kom við (mær). (Følg (med) mig.) 255
7 Navne Indtil 1992 har den danske personnavnelovgivning også været gældende for Færøerne. Da man i 1828 indførte loven om familienavn i Danmark, fulgte de færøske efternavne også denne danske navneskik. Skikken at bruge -søn og -datter blev afløst af -sen. Et andet resultat af den danske navnelov viste sig ved at færøske stednavne i daniseret form kom i brug som færøske familienavne: Lamhauge, Hammer, Gærdum, Luid. Flere bærere af disse efternavne med daniserede former, f.eks. Frederiksberg, har oversat efternavnet til færøsk, f.eks. á Fríðriksmørk, og derved genantaget den oprindelige navneform. Den færøske personnavnelov fra 1992 gav igen færingerne mulighed for at bruge den gamle skik med patronymer og metronymer. Med tiden er den gamle færøske navneskik med -dóttir og -son som efternavn blevet mere og mere populær. Sprogrøgt og nye ord Som en følge af den danske indflydelse på færøsk siden reformationen bærer nutidsfærøsk spor af kampen mod danismer. I begrebet godt færøsk sprog er indbefattet opfattelsen af, at man kan udtrykke sig på et sprog, hvor man ikke mærker nogen indflydelse fra dansk. Projektet er mere gennemført i skriftsproget end i talesproget. I det private talesprog forekommer oftere danismer og brudstykker af danske udtryk. I dag bliver dansk betragtet som et forbindelsesled mellem færinger og de andre nordiske nationer, hvilket forklarer det danske sprogs rolle i den færøske skole ved siden af det færøske sprog. Den sprogpolitiske holdning på Færøerne er, at færøsk skal være det eneste officielle sprog. Med det færøske sprog skal man kunne udtrykke sig om alle livets forhold. Det gør man bl.a. ved at bevare det oprindelige ordforråd og ved at lave færøske nydannelser for importord. I forbindelse med oversættelse af importord og skabelsen af nye ord forsøger man at få de nye ord og deres bøjning til at passe ind i det færøske lyd- og bøjningssystem. Der findes mange låneord i færøsk. Låneordene bliver tilpasset den færøske udtale, skrivemåde og bøjning. Da man ved optagelsen af et substantivisk låneord har givet ordet et af de tre grammatiske køn i færøsk, får ordet en endelse og følger en bøjning i det tilsvarende grammatiske køn. Et låneord følger den bøjningsklasse, som er mest udbredt eller enkel at følge. Eksempler på importord i 256
8 færøsk er f.eks. tomat (tomat), kaffi (kaffe), kalendari (kalender), kekkur (check). Nye færøske ord dannes hovedsagelig ved sammensætninger og afledninger: sjúkrarøktarfrøðingur (sygeplejerske), tænastumiðstøðin (servicecentralen), tæna tænari (tjene tjener), skip skipari (skib skipper/kaptajn). Nye ord i færøsk er som oftest erstatninger for fremmede importord i færøsk. En del af de nye ord er dannet som afledninger af ældre færøske ord eller af orddele, som fandtes i sproget før. At lave nye ord i færøsk har pågået i hvert fald i løbet af de sidste 100 år. Man kender flere nyord i færøsk i dag, som er indført for ca. 100 år siden og har erstattet ellers kendte fremmedord, f.eks. stjørnufrøði (astronomi). Nogle af de nye ord i færøsk følger den svage femininumsbøjning: f.eks. tyrla (helikopter), telda (computer), bingja (container), fløga (CD). Andre nyord i færøsk er dannet med faste suffikser, som f.eks. -frøði (-lære/ -videnskab): teldufrøði (IT-lære), serfrøði (specialvidenskab), málfrøði (sprogvidenskab), støddfrøði (matematik), alisfrøði (fysik) og evnafrøði (kemi). Suffikset -frøði kan udvikles til frøðingur (videnskabsmand eller ekspert): stjørnufrøðingur (astronom), málfrøðingur (sprogforsker), teldufrøðingur (IT-specialist), evnafrøðingur (kemiker). Ord, som betegner en, der udøver et fag, kan få suffikset -ari, f.eks. forritari (programmør), snikkari (snedker). Litteratur: Henriksen, Jeffrei, Ljóðlæra. Føroysk mállæra til framhaldsskúlar I. Tórshavn: Egið forlag. Thráinsson, Höskuldur, Petersen, Hjalmar P., í Lon Jacobsen, Jógvan, Hansen, Zakaris S., Faroese. An overview and Reference Grammar. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag. 257
9 258 Summary The article gives a brief summary of the Faroese language for foreign-language learners. Faroese is the language of the people of the Faroe Islands in the North Atlantic. Like Icelandic and the language of western Norway, the Faroese language belongs to the Old Norse language branch, which developed in the western areas of the Nordic countries. Since the Middle Ages, the modern Faroese language has diverged from Old Norse in different ways. The Old Norse long vowels have developed into diphthongs in the Faroese language, and the Old Norse þ is realised as either t or h in modern Faroese. The Old Norse ð only occurs in the Faroese language as part of the etymological orthography. In Faroese, there are two kinds of Verschärferung: -gv and ggj. Loanwords are either translated into new Faroese words or adapted to Faroese pronunciation, spelling and inflection. The Faroese syntax is developing towards more strict rules on word order.
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereFODMAPforum. Designmanual
Designmanual Velkommen På de følgende sider finder du s designprogram. Med det ved hånden er du i stand til at designe løsninger til s grafiske flader. Her kan du slå op og finde ingredienserne til at
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereKriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort
Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereNem grafik til websider
Web design 101 Artiklen beskriver en nem måde, hvorpå du han lave ikon-lignende billeder til websider på basis af de symboltegnsæt, der er til rådighed på din computer. Metoden er særlig velegnet til små
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereDET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C
DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C FORSIDE 1 IDÉ 1 EMBALLAGE TIL TYGGEGUMMI PROBLEM IDÉ 2 EMBALLAGE TIL PISTACHENØDDER Brugt tyggegummi sviner i gadebiledet og skader naturen, fordi folk bare spytter
Læs mereLLZ DESIGN. Skabeloner og stencils
DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Skabeloner og stencils til hobby. Brug kataloget 2015 til køb og kreativ inspiration. Til vægdekorationer, billedmageri, på tøj, møbler, papir, glas, postkort
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs merenamminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Miniguide til Vores logo side 1 afslut tryk esc
namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Miniguide til Vores logo side 1 Indledning Det er vigtigt for Grønlands Hjemmestyre at fastholde og styrke den visuelle identitet. En stærk identitet
Læs mereBilag 1: Dataanalyse af ordmaterialet, fase 1
1. Hvor mange har fået alternativt forslag opsat for hvert mulige alternative forslag af 41 elever (deltagere i prætest)? (Er det godt at teste for det alternative forslag?) Skåret ved < 20% dvs. BP, DT,
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereLLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS
DANSK DESIGN LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS Danmarks største katalog med skabeloner og stencils til din hobby. Til alt hyggeligt hobbybrug med farver og fornøjelser. Brug kataloget. Vær kreativ. Skabeloner
Læs mereTræningsopgaver på Dansk3-6
Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder
Læs mereNICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO
NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte
Læs mereLene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1
Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogrøgt over for en ny verden Ari Páll Kristinsson Sprog i Norden, 1992, s. 18-28 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2015/2016 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Merkantil Spansk C Dorte Rathcke Holm Eux2a15-2spaC Oversigt
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs merePROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013
PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereMødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk
Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.
Læs mereDataprogrammerne i HELP Start. HELP Spell Start: SS
HELP Spell Start: SS Øvelse Indhold L M S A.1.1: A.1.2: A.1.3: A.1.4: A.1.5: A.1.6: A.1.7: A.1.8: A.1.9: A.1.10: A.1.11: A.1.12: A.1.13: A.1.14: A.1.15: A.1.16: A.1.17: A.1.18: A.1.19: A.1.20: A.2.1: A.2.2:
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereLINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder
LINDE No2 indeholder LINDE No2 TWIN indeholder 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INSTALLATION 6 BATTERIER - TÆND HÅNDSÆT OG BASE 7 ISÆT BATTERIER 4 3 2 1 1 2 3 4 8 BASE OG HÅNDSÆT Tilslut headset LED* Udgående kald
Læs mereKlart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014
Læs mereGod citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer
Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.
ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter
Læs mereBente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag
Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereDesignmanual / Forskningens Døgn
1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereGrammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:
Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.
Læs mereI blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.
Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereNB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.
Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereHBV1407 Dover Bjerge, Lintrup sogn, Frøs herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 247.
HBV1407 Dover Bjerge, Lintrup sogn, Frøs herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr. 20.01.03. Sb.nr. 247. På foranledning af Vejen Kommunes forsyningsafdeling blev museet d.21. april 2010 bedt om overvågning
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Forfatter: Inge Lise Pedersen Anmeldt værk: Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk Retskrivning 1739-2005, bind 1-2. Dansk Sprognævns Skrifter 42. Odense: Syddansk Universitetsforlag,
Læs mereAM Interactive (AMI) designguide
AM Interactive (AMI) designguide AM Interactive designguide, Arild Garde Opdateret 3. september 2008 Identitet AMIs identitet sikres ved gennemført brug af logo, payoff, farver og typografi. Payoff time
Læs mereErik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.
NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk
Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereAURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen
AURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen Ved valg af medlemmer til AURA Energi A.m.b.a.s bestyrelse anvendes prioriteringsmetoden. Metoden indebærer, at der efter bestemmelserne i pkt.
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereSpørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd
Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereGrafik og billede MADS BACH SANDER
Grafik og billede MADS BACH SANDER Indbydelse til konfirmation Mads der skal konfirmeres i 2018, havde bedt om min hjælp til at lave en sej indbydelse til sin fest. Mads ville ikke have noget alt for traditionelt
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereOrdklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS
Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.
Læs mereSproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning
Sproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning Baggrund og forskningsspørgsmål Overraskende nok siges og skrives der ikke meget om, hvordan viden om sprogets
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?
SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift
Læs mere4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)
4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,
Læs mereSprog i Norden. Dansk navnelov en succes? Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 9-21. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Dansk navnelov en succes? Dorrit Sylvest Nielsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 9-21 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne og Netværket
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereBekendtgørelse af navneloven
LBK nr 1098 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereLæse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen
Læse- og skrivekursus til Palle går til dans af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereIslændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder
Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds
Læs mereLene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2
Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2 Alfabetas grammatik Øvehæfte 2 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1.udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk
Læs mereKjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:
143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]
Læs mere