Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: Et bælt i balance

Transkript

1 Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner understøttet af et naturparkråd bestående af de for projektet relevante interessenter. Som en del af denne projektidé er der endvidere indgået en ny og unik skriftlig partnerskabsaftale mellem Bælternes Fiskeriforening og Naturpark Lillebælt. Derudover har Syddansk universitet (SDU) sagt ja til at samarbejde om projektet. Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: Et bælt i balance Lokalt samarbejde omkring langsigtede naturforbedrende tiltag i Lillebælt, bæredygtigt fiskeri, og etablering af en flydende og mobil formidlingsplatform. Partnerskabet vil være de bedste til at synliggøre og formidle de hemmeligheder og værdier der gemmer sig under havoverfladen i Lillebælt. Vi vil vække brugernes interesse og forståelse for havet og skabe adfærdsændringer, så de fremadrettet passer bedre på ressourcerne. Vi vil samtidig skabe konkrete og seriøse naturforbedrende tiltag i Lillebælt ved i et tæt samarbejde, at udvikle bærdygtigt bæltfiskeri, reetablere stenrev, udpege områder for frivilligt begrænset fiskeri. Desuden vil vi udvikle nye forretningsmodeller for bæredygtigt bæltfiskeri, eksempelvis etablering af en Lillebælt natur-fond, som sikrer midler til naturgenopretning og styrker ressourcegrundlaget. Hvorfor vil vi synliggøre Lillebælt og vise vejen for en mere balanceret og langsigtet anvendelse af de indre danske farvande, og hvordan vil vi synliggøre og vise den? Fordi det danske havs økosystem er truet. Havområderne rummer en betydelig del af den danske natur og biodiversitet. Vi danskere er tæt forbundet til havet og dets ressourcer, og derfor er havet en unik ressource for Danmark og en afgørende del af vores kultur, natur og miljø. Samtidigt høstes der mange ressourcer fra havet som fisk, muslinger og et rigt friluftsliv. Det er væsentligt, at vi finder den rette balance mellem benyttelsen og beskyttelsen. Det faktum vil vi sætte fokus på, med udgangspunkt i Lillebælt. Projektideen står på 3 ben. De tiltag vi vil arbejde med er: 1. naturforbedring 2. synliggørelse af Lillebælts værdier og 3. forretningsmodeller, som økonomisk skal sikre de 2 første ben. Projektperioden forventes at forløbe over 5 år. Projektet er innovativt, fordi der i Naturpark Lillebælt er et stort lokalt engagement og et unikt partnerskab med private erhverv, offentlige, forskere og NGO er, som vil skabe en model for, hvordan man kan synliggøre Lillebælts værdier og balancere benyttelsen med beskyttelsen. En model der kan opskaleres til og være brugbar for andre marine områder. Hvilke aktiviteter og resultater vi påtænker at arbejde med, fremgår nedenfor. 1

2 Naturforbedring For at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen i Lillebælt, skal der igangsættes tiltag, der skaber et bæredygtigt Lillebælt. Derfor vil vi i dette projekt arbejde med en langsigtet planlægning og udvikling af naturforbedrende tiltag i Lillebælt. Det indebærer bl.a. udvikling af bæredygtigt bæltfiskeri og retablering af stenrev. Bæredygtigt fiskeri: Midlerne i projektet skal bl.a. gå til at afprøve forskellige former for fiskeri og forskning i, hvordan ændringer i fiskeriindsatsen påvirker biodiversiteten og naturkvaliteten i Lillebælt. Midlerne skal også dække en miljøøkonomisk vurdering af de tiltag, der igangsættes og etableres. Som et led i dette skitseprojekt har vi indgået en partnerskabsaftale med Bælterne fiskeriforening. En aftale der bl.a. forpligtiger os til at lave frivillige aftaler om udpegning af områder med begrænset fiskeri, af hensyn til biodiversiteten på havbunden. Det indbefatter også at vi sammen skal undersøge mulighederne for og udvikle bæredygtigt fiskeri i Lillebælt. Det er tænkt som et samarbejdsprojekt mellem fiskerierhvervet, lokale foreninger, SDU og offentlige forvaltninger i Lillebælt området, for derigennem at udvikle bæredygtige tiltag for alle. SDU kan se muligheder i og har nikket ja til et sådant samarbejde. Naturpark Lillebælt er bekendt med et andet skitseprojekt, med fokus på forskning, formidling og turisme i Lillebælt. Partnerskabet i det projekt er blandt andet repræsenteret ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Vi har sammen drøftet at der i vores ansøgninger til jer, kan ses overlap for flere af indsatsområderne, og at det derfor kan være synergi i at kombinere dele af vores indsatser. Bæredygtigt fiskeri kan, ud over beskyttelse af udvalgte havområder bl.a. være at arbejde med etablering af havhaver til dyrkning af muslinger, tang eller alger. Dermed får vi skabt havneområder med mere aktivitet, bæredygtigt fiskeri og lokal produktudvikling med en sundhedsvinkel. Indsatsen skal samtidig fungere som model for lignende vurderinger i andre indre farvande. Der skal både arbejdes med modeller indenfor erhvervsfiskeri og fritidsfiskeri. Ved at inddrage foreninger og frivillige i eksempelvis udvikling af havhaver, får vi et lokalt engagement og ejerskab i projektet, som kan sikre, at projektet bæres videre. Stenrev: Med udgangspunkt i et samlet overblik over kortlægning af tidligere stenrev i Lillebælt, skal muligheder for reetablering undersøges. På baggrund af det skal der udarbejdes et indsatsprogram for retableringen, og som minimum retableres et rev indenfor projektperioden. Stenrevets udvikling skal følges og effekten evalueres ved projektets afslutning. Retableringen skal ses i sammenhæng med udvikling af bæredygtigt erhvervsfiskeri. Og i sammenhæng med et EU LIFE kystfugleprojekt, hvor et tiltag for fuglene på havet er etablering af et stenrev i den sydlige del af Lillebælt. Midlerne fra LIFE projektet vil kunne bidrage til forundersøgelse og retablering af nye stenrev. Kortlægning af gamle stenrev i Lillebælt skal bl.a. ske via lokal viden og dermed inddragelse af lokale aktører. Retablering skal besluttes i samarbejde med lokale fiskere og kystnære foreninger, som bruger Lillebælt. Livet på og omkring stenrevene og effekten på Lillebælts økosystem skal følges og vurderes i samarbejde med SDU, som har nikket ja til et sådant samarbejde. SDU vil også kunne levere forskningstimer, som bidrager til en miljøøkonomisk vurdering af etablering af stenrev i Lillebælt. 2

3 Synliggørelse af Lillebælts værdier Synliggørelse af hvilke hemmeligheder der gemmer sig under overfladen i Lillebælt, skal løftes op på et ikke hidtil set kvalitetsniveau. Når projektet er afsluttet, vil Lillebælt være kendt for der hvor de får os alle til at elske det der ligger under havoverfladen. Målet med formidlingen er, at få vakt borgernes og turisternes opmærksomhed på og skabt relationer til det under overfladen. Det kan medvirke til øget balance mellem benyttelse og beskyttelse af Lillebælt. Noget ganske særligt for Lillebælt er, at der inden for et relativt begrænset areal forefindes rigtig mange forskellige og unikke naturtyper. Det er vigtigt at vi passer på dem og derfor er det særlig vigtigt, at vi bliver gode til at formidle hvorfor, og derigennem vække folks interesse og forståelse for at passe på dem. Det skal ske ved at udvikle en samlet formidling, der binder natur- og kulturviden fra under overfladen, sammen med aktiviteter og oplevelser over overfladen. Her tænker vi at arbejde med to parallelle spor: 1. en flydende formidlingsplatform 2. en rekreativ infrastruktur i Lillebælt (ikke ansøgt i dette projekt) Spor1 Der skal fysisk etableres en flydende mobil formidlingsplatform i Lillebælt (en platform på niveau med noasark.dk). En platform der kan trækkes rundt i forskellige havne, hvor besøgende kan komme om bord og få natur- og kulturviden og masser af lærerige oplevelser, der er relateret til livet under overfladen i Lillebælt. Dvs. man kan læse, man kan prøve, man kan mærke man kan.. Derudover kan man ved hjælp en slags elevator med glasside, sænkes ned i Lillebælt og få et kik ud i bæltet, samtidig med at der på turen ned, formidles en masse om bæltets unikke værdier og ressourcer. Denne platform skal være overlæggeren i formidlingsindsatsen. Den skal være omdrejningspunktet og udgangspunktet for alt formidling omkring livet i Lillebælt. Grundlaget for formidlingsindsatsen skal være det vidensgrundlag, som vi igangsætter i et andet projekt i Naturpark Lillebælt. Projektet er støttet af Friluftsrådet og NORDEA-fonden. Det projekt går ud på, at tilgængeliggøre marin viden og udvikle et vidensgrundlag, som kan benyttes i formidlings- og forvaltningssammenhænge i marine naturparker, til at fremhæve balancen mellem benyttelse og beskyttelse. For eksempel viden og data om den økologiske tilstand og udvikling af forskellige marine naturtyper. Ved afslutning af det projekt står vi med en vidensdatabase, som kan medvirke til at belyse balancen mellem benyttelse og beskyttelse i Lillebælt. Målet er at vi med dette nærværende projekt kan bygge videre på det etablerede vidensgrundlag. Vi skal sammenkæde høst af data og viden, med forskning og bruge det som grundlag for udvikling af vores formidlingsplatform. Et eksempel på en formidlingsindsats kan være at fremme formidlingen om udvikling af liv på reetablerede stenrev og, hvilken betydning det har for områdets marsvin og økosystemet som helhed. Her kan en tur ned under overfladen i en undervandselevator, suppleret med en film om og høretelefoner med lyde fra marsvin, få viden op i øjenhøjde! Udgangspunktet for formidlingen er den flydende platform. Den tænkes udviklet i et samarbejde mellem Lokale foreninger, NGO er, universiteter, skoler og offentlige forvaltninger 3

4 Forretningsmodeller Forretningsmodellerne skal underbygge det økonomiske fundament, for det fremtidige arbejde med naturforbedrende tiltag i Lillebælt og synliggørelsen af Lillebælts værdier. Finansiering Dannelse af en Lillebælt-naturfond, hvor der kan tilføres midler fra f.eks. erhvervsfiskeri, private, turister m.m. Fonden skal bruges til drift af formidlingstiltag, naturgenopretning og beskyttelse af havets natur f.eks. marsvin, havørred, havfugle, naturtyper. Undersøge fordele, ulemper og muligheder med crowdfunding til naturfonden. Fonden kan bruges som finasieringsmulighed for udvikling af bæredygtige lokale fiskeri-gourmet produkter. Herunder udvikling af et lokalt brand Fisk fra Naturpark Lillebælt. Der skal tilføres midler til naturfonden via udvikling af 2 forretningsmodeller: en for bæredygtigt fiskerierhverv og en for synliggørelse af Lillebælts værdier. Bæredygtigt fiskerierhverv: Modellen har 2 fokusområder: metoder og produktudvikling. Metoder - fiskeri Vi vil i samarbejde med Bælternes fiskeriforening undersøge og afprøve muligheder for at erhverve sig ved nye metoder til bæredygtigt fiskeri. Herunder inddragelse af en miljøøkonomisk analyse, for at belyse om indsatsen står mål med effekten. F.eks. afprøvning af dyrkning af muslinger på line hos lokale bundgarnsfiskere og sikring af fødevarekontrol, så produkter kan sælges. Metoder hav-haver F.eks. afprøvning og etablering af test-havhaver flere steder i Lillebælt. Modellen skal afdække muligheder for at drifte haverne både erhvervsmæssigt og foreningsmæssigt. Udvikling af et koncept, hvor der betales til naturfonden, som f.eks. kontingent i en kolonihave. For at sikre ejerskab til de private haver, skal de etableres i partnerskaber med lokale kystnære foreninger og lokalbefolkningen. Produktudvikling fødevarer Der skal arbejdes med produktudvikling herunder, hvor de bæredygtige fisk afsættes. Der skal skabes lokale samarbejder imellem fiskere, fiskeforhandlere, supermarkeder og restauranter om afsætning af bæredygtige lokale fisk/muslinger/tang m.m. F.eks. via internet bestilling eller gårdbutikker ved fiskebådene, så folk bedre kan se, hvor marine fødevarer kommer fra. Produktudvikling turisme Skabe lokale samarbejder mellem turistbranchen og fiskeriet om ture, hvor deltagerne ser fiskerierhvervet indefra. Der skal udvikles et samarbejde mellem erhvervsfiskeriet og turistbranchen, så turister med egne øjne kan se, hvordan fiskeriet i Lillebælt foregår. Synliggørelse af Lillebælts værdier: Modellen har èt fokusområde, som er formidlingsplatformen. Udvikling af et koncept for driftsøkonomi til den flydende formidlingsplatform. Turister og kursussteder kan eksempelvis betale ekstra for en udvidet formidling 4

5 med særlige aktiviteter og mulighed for overnatning på bunden af platformen ( sig godnat til marsvinene ). Målet er at skabe en økonomisk bæredygtig model, hvor der via Lillebæltnaturfonden, genereres indtægter til finansiering af den efterfølgende driftsfase for formidlingsplatformen. Organisering Naturpark Lillebælt er af Friluftsrådet udpeget som pilotpark i deres mærkeordning Danske Naturparker. Naturpark Lillebælt er kommunalt forankret, med en styregruppe bestående af chef-repræsentanter fra hver af de 3 kommuner. De 3 byråd har bevilget penge til et Naturpark sekretariat, med en lønramme på èt årsværk. Sekretariatsfunktionen forestår den overordnede projektstyring. Naturparken understøttes af et rådgivende naturparkråd bestående af 14 medlemmer. Følgende er repræsenteret; Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening, Bælternes fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks sportsfiskerforbund, Destination Lillebælt, Kolding Herreds Landbrugsforening, Danmarks Jægerforbund, Fredericia Museer, HORESTA, 3 kommunalpolitiker fra hver af de tre kommuner. Budget Aktivitet og budget i Mio. kr. Beløb med * er ikke bekræftet fra EU Life Nature Friluftsrådet og Naturstyrelsen Naturpark Lillebælt projektgruppe (egne timer) Naturforbedring er 0,200 0,475 2,475 2,375 0,355 2,750* 0 0 Synliggøre Lillebælts værdier 0,100 0,250 2,350 1,100 0, ,300 0 Udvikle forretningsmode ller 0,250 0,410 0,700 1, ,200* 0 Projektmedarbe jder 0,500 0,500 0, ,300 sum budget 1,050 1,635 6,025 5,005 0,705 2,750 0,500 0,300 Total 14,42 Opskalering 3,55 Ansøgt beløb (inkl. 13 fondsmoms på 17,5 %) Projektet skal vise, hvordan vi i Lillebælt kan løfte i flok, og samtidig skabe grundlag for at gentage projektet andre steder i de danske farvende. F.eks. vil den flydende formidlingsplatform kunne udbygges med viden, så den passer til de øvrige danske farvande. Den kan trækkes til eksempelvis Randers fjord, Svendborg, København etc. De miljøøkonomiske vurderinger i projektet vil være værdifulde i vurderingen af gentagelse og opskalering i andre indre danske farvande. 5