VORES OVERORDNEDE FORMÅL
|
|
- Lise Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Som en del af projekt Måltidet som medspiller har vi samlet mad-, måltids- og ernæringsområdet i en fælles organisation. Et af initiativerne har været at ansætte et ernæringsfagligt team. Dette team består af mad- og måltidsmentorer, som skal understøtte borgernes rehabilitering gennem mad, måltider og ernæring. Indførelsen af rehabiliteringstankegangen har medført et paradigmeskift for vores arbejde med sundhed og omsorg. Vi er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen med borgeren. Dette medfører kulturændringer og gør det nødvendigt at bryde med vanetænkning - også når det gælder mad, måltider og ernæring. Målet er virkeliggørelse af rehabilitering i mad-, måltids- og ernæringsindsatser. VORES OVERORDNEDE FORMÅL Med samspil og brobygning mellem maden, måltiderne og ernæringen understøtter vi den enkeltes mulighed for et selvstændigt og uafhængigt liv. Derfor vil vi arbejde med at udvikle mad-, måltids- og ernæringsområdet, således at vi har mulighed for at understøtte rehabiliteringen og bidrage til forebyggelse. Dette dokument beskriver baggrunden og visioner for det arbejde, der skal udføres over de næste 3-5 år. Blandt andet skal der arbejdes målrettet med kompetenceudvikling for alle faggrupper. Dette skal resultere i, at alle er i stand til at understøtte området fagligt. Vi kalder dokumentet Mad, måltider & ernæring - Generation 2, og det ligger i direkte forlængelse af projekt Måltidet som medspiller. Formålet med dette dokument er at sikre, at tankerne i projektet forankres i driften og dermed i borgerforløbene. Vi vil være landskendte som den kommune, der har virkeliggjort rehabiliteringsindsatser med mad, måltider og ernæring - og som har genereret en masse viden.
2 FREMTIDEN - VORES VISION Visioner om mad, måltider og ernæring er på vej. Tilbage står at beskrive kompetenceprofilen for alle faggrupper i forhold til mad, måltider og ernæring. Kompetenceprofilen bør afspejle behovet og mulighederne i indsatserne i borgerforløbene. Maden, måltidet og ernæringen skal have en solid plads i ethvert borgerforløb som element i Alle kan ikke alt, men alle kan noget. udredningen, planlægningen, dokumentationen og evalueringen. Disse er centrale elementer for en systematisk og relevant indsats. Arbejdet med mad, måltider og ernæring skal være baseret på viden, og kvaliteten i hverdagspraksis skal løftes på tværs af fagligheder. Vi skal bruge den nye tilgang og tænkning omkring rehabilitering i indsatserne. Derfor vil vi udvikle og beskrive indsatserne i en tæt dialog med borgere og medarbejder på tværs af fagligheder. Dette vil vi gøre i mindre pilotprojekter, hvor effektfulde erfaringer genereres og efterfølgende virkeliggøres på tværs af faggrupper. Forskning: På vej mod Odensemodellen Vi vil gå forrest. Både inden for ældre-, handicap- og psykiatriområdet er der store huller i vores viden om hvordan mad, måltider og ernæring kan bidrage til mere effektfulde og meningsfulde rehabiliteringsforløb. Derfor er Mad & Måltider gået i dialog med en bred vifte af forskningsmiljøer. Formålet er at etablere samarbejde og en mulig struktur på forskning inden for området. Vores vision er at finde Odensemodellen, hvor vi bliver lands- og verdenskendte for at vise, hvordan den rehabiliterende tilgang kan arbejdes ind i indsatser på mad-, måltider- og ernæringsområdet med stor effekt. Vi arbejder i en kommunal kontekst, hvor tingene skal kunne betale sig i det lange løb. Forskellige scenarier for struktureringen af forskningen kan bidrage til at løfte visionen. Først kan ph.d.- og postdoc-forløb, baseret hos AAU eller KU, understøtte forskningen. Derefter kan en egentlig etablering af en kommunal forskningsenhed finde sted og danne grundlag for at, Odense Kommune får unik forskning på området. Enheden vil svare til hospitalsverdenen, og den vil give Odense Kommune rettighederne over data og forskningsresultater. Denne forskningsenheds økonomiske grundlag kan være en kombination af basisfinansiering og selvfinansiering. Endeligt kan etableringen af et egentligt institut for mad, måltider og ernæring danne rammen om forskningen. MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 2
3 VI ER PÅ VEJ Baseline Vi har siden maj 2014 arbejdet med at indfri delprojekterne i det politisk vedtagne projekt fra oktober 2013 Måltidet som Medspiller. Projektet afsluttes forsommeren Vores mål er: egen mad længst muligt - ikke bare at få fyldt gryderne op Måltidet som Medspiller s delprojekter er: tilpasning af organisationen etablering af kostfagligt team måltidspolitik og forplejningskoncept/tilbud rebranding af centralkøkkenet analyse af muligheden for udvidelse af centralkøkkenets produktion tilpasning af centralkøkkenets sortiment beregning af budgetter/budgettildelingsmodel harmonisering af takster tilpasning af køkkener ansættelse af personale i centralkøkkenet transport brugerundersøgelse Udkastet til en mad-, måltids- og ernæringspolitikken, som er blevet udviklet i løbet af projektet, skal videreudvikles og implementeres. På Økonomiudvalgets møde den 17. december 2014 blev det besluttet, at politikken skal udarbejdes på tværs af forvaltningerne. Brugerundersøgelse gennemføres primo Af andre initiativer kan nævnes, at maden har fået et kulinarisk løft og etableringen af Måltidsakademiet, som skal danne rammen om kompetenceudvikling inden for mad, måltider og ernæring. I forhold til rehabilitering kan man lidt firkantet sige, at vi i dag alene har en indsats på mad- og måltidsområdet, der begrænser sig til bevilling af madudbringning og støtte til måltidet. Vores mål er egen mad længst muligt: Det handler ikke om at fylde gryderne i Byens Køkken. I stedet handler det om at tage udgangspunkt i den enkeltes hverdagsliv, sociale betingelser og kulturelle sammenhæng. Mad, måltider og ernæring skal være med til at bevare og udvikle den enkeltes identitet, færdigheder og sociale kontakter. Politikerne har besluttet, at der fremover skal være mad-, måltids- og ernæringsindsatser i rehabiliteringsforløbene. Mad & Måltider understøtter, at rehabilitering tænkes ind i maden, måltiderne og ernæringen. Formålet med de kommende års arbejde er defineret ud fra dette. Dette gøres i tæt dialog med forvaltningen, borgerne, de pårørende og de fagpersoner, som er tæt på borgerne i hverdagen. Desuden skal de, der arbejder i køkkenet med at kombinere det kulinariske med det ernæringsrigtige, også inddrages i udviklingen. Rehabilitering gennem mad, måltider og ernæring Formålet med rehabilitering er, at de borgere, som har eller har risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering Danmark (2004)) For at arbejde med rehabilitering i forbindelse med mad, måltider og ernæring kræves praksisnære færdigheder, refleksioner og viden. Vi skal løfte eksisterende udfordringer og opgaver med en ny tilgang. Vi MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 3
4 skal også arbejde med nye indsatser på tværs af faggrænser i borgerforløbene. Vi vil gennem det fælles værdigrundlag, Mad- og måltidspolitikken, sikre fremdrift og arbejde med virkeliggørelsen af de muligheder. Maden indeholder livets byggesten. Og maden og måltidet er vejen til ernæring. God ernæring er noget vi gør alene, for os selv, sammen og for fællesskabet. Mad er mere end ernæring, det er afsættet til nydelse og til fælles oplevelser - både med at lave maden, få viden om hvad råvarer indeholder, og hvordan de kan bruges. Ved at røre og prøve os frem, vækker vi appetit, nysgerrighed og glæde. Den rehabiliterende tilgang til mad, måltider og ernæring har både en fysisk, psykisk og social dimension. Den psykiske og sociale dimension ved måltider kan ses på følgende vis: Bordets Glæder lader sig nyde paa ethvert Alderstrin, under alle Livsvilkaar, i alle Lande og hver eneste Dag; de kan dyrkes jævnsides med alle andre Nydelser og bliver tilbage som de sidste og eneste for at trøste os for Tabet af de øvrige. Brillat-Savarin s VII. aforisme (1826) Gennem maden og etiketten markerer vi vores identitet. Vi viser vores sociale relationer og deler noget, og det skaber et fællesskab; vi slås ikke om maden som dyr. (antropolog Jens Kofod, i: Social fokus. Socialstyrelsen, 2010.) Selve måltidet og det udtryk, som maden har, er altså med til at give mennesker identitet, skabe fællesskab og dermed bidrage til et meningsfyldt liv. Maden og måltidet viser livskvalitet, værdighed, madglæde, livsmod. Hele livet bør muligheden for at kunne invitere gæster på mad og skabe et smukt måltid være en selvfølge. Maden, måltidet og ernæringen indeholder således mange muligheder for at kunne spille ind i forskellige typer af indsatser i borgerforløbene. Fagligt afsæt Vi bygger fremtidens hverdagspraksis oven på eksisterende publikationer, på erfaringer og nyeste viden. Vi søger at samarbejde med eksisterende initiativer, fagpersoner og vidensinstitutioner om igangværende aktiviteter. Kendte risikofaktorer Mange af nedenstående risikofaktorer er udbredt blandt ÆHF s målgrupper. Konsekvensen er, at en stor del af de borgere, vi samarbejder med, er i dårlig ernæringstilstand. Disse faktorer påvirker den enkeltes appetit og ernæringstilstand: akut og kronisk sygdom dårlig tandstatus tygge- og synkeproblemer depression demens uhensigtsmæssige kostformer/madvaner nedsat fysisk funktionsevne stort medicinforbrug bivirkninger ved en medicinsk behandling indlæggelses- og sygehusophold social isolation Dårlig ernæringstilstand kan bl.a. føre til nedsat funktionsevne fysisk, mentalt og socialt. nedsat livskvalitet og livslyst. øget sygelighed. dårligere sårheling. dårligere restituering efter operation. FAKTA FAKTA MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 4
5 Paletten af mulige indsatser bør afspejle det ovenstående. Nogle indsatser er allerede veletablerede som effektfulde, mens vi på andre områder har brug for mere erfaring omkring den rehabiliterende tilgang til mad, måltider og ernæring. Det kunne for eksempel være omkring madlavning, borddækning, afrydning og opvask som en del af en træningsindsats. Ved at træne den enkeltes hverdagsnære køkken- og måltidsfærdigheder under madlavning oparbejdes nye færdigheder samtidig med, at gamle fastholdes. Alle kan ikke alt, men alle kan noget. Her er køkkenet og spisestuen et godt træningscenter - både i forhold til fysisk og kognitiv træning: En lang række faktorer påvirker den enkeltes mulighed for at varetage aktiviteterne omkring mad, måltid og ernæring. Det gør disse indsatser særligt interessante set i et tværfagligt perspektiv. Vi kan med fordel anvende et screeningsredskab til at afklare, hvilke ældre, der har behov for en ernæringsindsats. Ernæringsvurderingskemaet (EVS) er et evidensbaseret redskab til vurdering af risiko for underernæring. Skemaet er en del af tidlig opsporing og bliver tilgængeligt i Én plan primo Vi bør drøfte, hvorledes skemaet skal anvendes for at fremme ernæringsindsatsen, og om brugen skal være obligatorisk. Indsats målrettet underernæring Plejepersonalet i plejeboliger og hjemmeplejen oplever, at de mangler viden og handlekompetence, når det gælder underernæring. Det ved vi fra fokusgruppeinterviews i Ældre- og Handicapforvaltningens projekt, Indsats Målrettet Underernæring. Mange af de pågældende udtaler sig om ernæring på baggrund af myter frem for faglig viden. De har ingen klar definition af underernæring, men udviser stor forståelse for, hvor vigtig den rigtige ernæring er for ældre. Plejepersonalet er meget motiveret for ernæringspleje og vil gerne tage ansvar for at arbejde med ernæring. De vil meget gerne, men ved ikke, hvad de skal gøre. Derfor er det vores mål at få ernæringsfaglig viden ud til dem, der er tæt på borgerne, og som har med borgernes hverdagsmad at gøre. Ikke kun for at hjælpe dem, der er underernærede eller i fare for at blive det men også til gavn for alle andre, som får mad på plejecentrene eller i eget hjem. De har alle brug for mad og måltider, der kan forebygge sygdom og som giver dem en god oplevelse i hverdagen! Vi mangler viden om rehabilitering i forhold til mad, måltider og ernæring Gennem de senere år har der nationalt været stigende fokus på især betydningen af ernæring til de ældre medicinske patienter og underernærede borgere. Målgruppen af borgere, for hvem den rigtige ernæring spiller en afgørende rolle for rehabiliteringen, er dog langt større. Den rigtige ernæring spiller en afgørende rolle for rehabiliteringen Den viden, vi har i dag om mad, måltider og ernæring, baserer sig kun på enkelte dele, der er undersøgt isoleret. Der er behov for systemisk tænkning: at forstå systemet, mønsteret og sammenhængene i maden, måltidet og ernæringen. Vi mangler et klart billede af virkeligheden lige nu. Der findes meget lidt viden på mad-, måltids- og ernæringsområdet inden for psykiatri og handicap. Det gælder særligt i forhold til den rehabiliterende tilgang. Grupperne er heller ikke særligt velbeskrevet i forhold til deres udfordringer med mad, måltider og ernæring. Særligt psykofarmaka vides dog at give anledning til overvægt som bivirkning. Og gruppen af mennesker med handicap er karakteriseret ved en høj forekomst og en tidligere debut af livsstilssygdomme. Viden på ældreområdet er mere veletableret, på trods af at der stadig er store huller i vores viden. Der mangler særligt undersøgelser, som giver et billede af, hvad en rehabiliterende tilgang til mad-, måltids- og ernæringsområdet betyder for borgernære effektmål som livskvalitet og funktionsniveau. De få undersøgelser, der er lavet, har haft en tilgang præget af det gamle paradigmes tankegang. Man har eksempelvis undersøgt effekten af at hjælpe en person med at spise, fremfor at lære personen at spise ved egen hjælp med hjælpemidler. Vi ved, at ældres smags-, duft- og synsans ændres med alderen. Men det er ikke undersøgt, hvilken mad de MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 5
6 foretrækker og derfor vil spise mere af. I stedet får de ældre blot den mad, de altid har fået på trods af, at deres smagspræferencer potentielt kan have ændret sig. DET LANGE SEJE TRÆK Vi har sat os ambitiøse mål, og vi er kun ved begyndelsen. Det vil tage tid at ændre vaner og arbejdsgange og få den nødvendige viden ud til alle. Vi skal opnå, at alle faggrupper er bevidste om, at en rehabiliterende tilgang også skal på bordet, når det gælder indsatserne mad, måltider og ernæring. Det er godt, men ikke godt nok, at køkkenet tilbereder ernæringsrigtig og velsmagende mad. Den skal også bringes ud og serveres på en respektfuld måde i omgivelser og en atmosfære, der fremmer lysten til og glæden ved mad. MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 6
7 VÆRDIGRUNDLAG: MAD MED MENING Ældre- og Handicapforvaltningen har udarbejdet et oplæg til en Mad- og Måltidsværdigrundlag, der i løbet af det kommende år skal indgå i arbejdet med strategien Sunde måltider i Odense. Oplægget består af seks statements, der tager udgangspunkt i vores værdier og arbejdet med mad, måltider og ernæring. De seks statements er udviklet sideløbende med workshops og kompetenceudvikling omkring mad, måltider og ernæring. Det betyder, at de udvalgte og beskrevne statements er faglige argumenter holdt op mod dagligdag og praksisnære færdigheder. Tanken er at udvide statements med bilag, der beskriver faglige handlinger, og med gode ideer, som tilføjer liv og virkelighed til værdierne. Statements: #1 EGEN MAD LÆNGST MULIGT Alle kan være med. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes hverdagsliv, sociale betingelser og kulturelle sammenhæng. Maden og måltidet skal være med til at bevare og udvikle den enkeltes identitet, færdigheder og sociale kontakter. #2 DUFTEN AF MADGLÆDE Maden og måltidet skal vække alle sanser. Vi laver mad med professionel omhu. Vores mad skal dufte godt, smage godt og se indbydende ud. Både mad og måltider skal indbyde til nydelse og give mod på at prøve nyt. #3 MÅLTIDET SOM STJERNESTUND Måltidet skal være en oplevelse, borgeren ser frem til. Måltiderne skal bygges op om værdifulde handlinger, så de giver mening i hverdagen. Vi har fokus på aktiviteter, hvor den enkelte kan være med og få indflydelse. Det kan være planlægning, indkøb, tilberedning og selve det at spise maden. Måltidet skal foregå i rammer, der fremmer fællesskab og respekterer den enkelte. #4 RESPEKT FOR RÅVARER Råvarerne i vores gryder skal være friske, helst bæredygtige og danske. Vi følger så vidt muligt de danske årstider, når vi bruger råvarer. Vi tager hensyn til miljøet, når vi vælger og tilbereder råvarer. Vi vælger miljøvenlig emballage og undgår mest muligt madspild. #5 ÆRLIGHED I GRYDERNE Maden i vores gryder skal smage af godt håndværk. Vi laver så vidt muligt mad fra bunden af råvarer med kvalitet. Vi tager afsæt i viden om ernæring generelt og til særlige målgrupper. Vi følger de sundhedsfaglige anbefalinger og kliniske retningslinjer. #6 ERNÆRING ER NOGET, VI GØR Ernæring er noget vi gør. Maden og måltidet er vejen til ernæring. God ernæring er noget vi gør alene, for os selv, sammen og for fællesskabet. Det er mere end viden, det er afsættet til nydelse og til fælles oplevelser både med at lave maden, få viden om hvad råvarer indeholder, og hvordan de kan bruges. Ved at røre og prøve sig frem, vækker vi appetit, nysgerrighed og glæde. MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 7
8 ARBEJDET MED AT INDFRI VORES OVERORDNEDE FORMÅL Vores Overordnede formål er: Med samspil og brobygning mellem maden, måltiderne og ernæringen understøtter vi den enkeltes mulighed for et selvstændigt og uafhængigt liv. I arbejdet med at indfri dette vil vi: Primært arbejde med at forebygge uhensigtsmæssig vægtudvikling og uhensigtsmæssige måltidsmønstre. forebygge funktionstab som følge af underernæring. forebygge underernæring. Herved bevares borgerens velvære og trivsel. understøtte borgerens mulighed for at vælge et madtilbud, der matcher dennes behov og ressourcer. understøtte, at borgeren træner og fastholder hverdagsnære køkken- og måltidsfærdigheder. understøtte hverdagens rutiner omkring mad og måltider, som borgeren måtte ønske det. understøtte borgerens indtag af tilstrækkelig væske og mad. Understøtte, at borgeren får den livsnødvendig ernæring. Herigennem sikres, at o fysisk genoptræning får optimale vilkår i forhold til vævsopbygning og restituering. o sygeplejefaglige indsatser får optimale vilkår i forhold til blandt andet sårheling og medicin. For at kunne indfri ovenstående er det blandt andet vigtigt at udvikle og beskrive indsatser i forhold til mad, måltider og ernæring. udvikle et tæt samarbejde med borgeren om det kulinariske vedr. hans/hendes måltider og mad. udvide og understøtte interesseorganisationer, frivillige og civilsamfundstilbud på disse områder: o madlavning og fællesspisning o rådgivning og vejledning inddrage ernæringsfagligt personale i det tværfaglige samarbejde, herunder: o ekstra fagligheder som diætister og køkkenfagligt personale kvalitetsudvikle et nyt tilbud af mad med et særligt koncept, der understøtter muligheden for at bruge maden i et trænende perspektiv, gennem f.eks.: o differentieret forarbejdningsgrad o midlertidige indsatser med løbende evaluering af diæter og kost til småtspisende oplyse borgerne og medarbejdere i Ældre- og handicapforvaltningen om mad, måltider og ernæringens betydning, samt muligheder i forbindelse med rehabiliteringsforløb, såsom: o vidensdeling o ernæringsfagligt personales deltagelse i faste mødestrukturer o udvikling af inspirationsmateriale i tværfagligt netværk på tværs af kommuner udarbejde informationsmateriale til borgerne og medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen gennem forskellige kommunikationskanaler: o sociale medier og hjemmeside o foto, film og skrifteligt materiale MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 8
9 NYE OG IGANGVÆRENDE INIATIVER Vi arbejder allerede med mad, måltider og ernæring på mange fronter, og meget er i støbeskeen. Nedensstående giver en kort introduktion til nogle af vores initiativer. MåltidsAkademiet tilbyder kompetenceudvikling til alle faggrupper. Formålet er at alle, uanset fag, skal vide, hvad ernæring betyder for rehabiliteringsforløb. De skal kunne tale med borgerne om maden. Og de skal sætte rammer for måltidet sammen med borgeren, så maden bliver spist, og borgeren får den nødvendige næring. MåltidsAkademiet er rammen om seminarer, netværksmøder, praktiske kurser, temadage og sidemandsoplæring. Ved at arbejde teoretisk og praktisk med 4 temaer giver vi medarbejderne mod på og kompetencer til at arbejde med ernæring, mad og måltider i deres hverdagspraksis. Temaerne er: ernæring, madhåndværk, måltid og værtsskab. MåltidsAkademiet er et privat offentligt samarbejde. Drømmen er, at vi kan tilbyde alle danske kommuner at komme til Odense og få viden om Maden, Måltider og Ernæringen. Ideen bag MåltidsAkademiet kan helt sikkert også sælges til vores nordiske nabolande. Samarbejdet styrker erhvervslivet og kommunen vi lærer og udvikler os alle i denne samarbejdsform. Alle medarbejdere skal have mad, måltider, ernæring og den rehabiliterende tilgang med som en naturlig del af deres faglige viden og metodiske tilgang i det daglige arbejde. MåltidsCertifikatet gives af ÆHF til medarbejdere, der er i kontakt med borgeren i forbindelse med mad. De modtager certifikatet, når de har gennemført et kursus om at arbejde med rehabilitering i mad, måltider, ernæring. Over 500 medarbejdere har på nuværende tidspunkt fået Måltidscertifikatet. Resten skal have det i løbet af de kommende år. MåltidsIværksættere er medarbejdere, der i det daglige virke på arbejdspladsen sætter fokus på maden, måltidet og ernæringen. Samtidig udgør de deres eget netværk. Foreløbig er 68 måltidsiværksættere af i alt 130 udpeget, og i løbet af foråret udpeges flere. Kulinariske Iværksættere er medarbejdere i Byens Køkken. I deres daglige arbejde højner de håndværksmæssige- og sensoriske kompetencer hos det andet køkkenfaglige personale. Desuden fremmer de den løbende udvikling den kulinariske kvalitet af maden. Den rehabiliterende tankegang skal indarbejdes i Maden, Måltidet og Ernæringen Alle mennesker spiser. Og mad, måltider og ernæring er en stor del af vores hverdag. Maden, måltidet og ernæringen er grydeklar til rehabilitering i alle aspekter. Disse tre kan nemlig udvikle og bevare sociale, mentale og psykiske funktioner samt identitet og rolle for den enkelte borger. Ældre- og handicapforvaltningen favner mange forskellige målgrupper, og indsatserne omkring mad, måltider og ernærings skal udvikles og beskrives for alle disse. Dette vil vi gøre ved at: Udvikle og beskrive faglige indsatser i dialog og samarbejde med medarbejdere, til ÆHF s forskellige målgrupper. Hvorefter indsatserne afprøves og evalueres i tæt samarbejde med borgere og medarbejdere. Indsatserne skal omfatte rehabiliteringsforløbet fra udredning til evaluering. Nationalt tværfagligt netværk til at udvikle indsatskatalog, som kan afprøves i praksis. Fokus på specialiserede indsatser og særlige målgrupper. Vi arbejder med appetitten og lysten til mad ud fra den enkeltes behov og livssituation. Det gælder blandt andre mennesker, som er underernærede, mennesker med tygge- og synkevanskeligheder og mennesker, som har fysiske funktionsnedsættelser, der hæmmer dem i selv at indtage maden. Hjemmeboende borgere skal også have særligt fokus, da der her er et stort og uopdyrket rehabiliteringspotentiale. MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 9
10 Screeningsværktøj til vurdering af ernæringsmæssig risiko i Èn plan Underernæring er relateret til udviklingen af nedsat funktionsniveau, højere sygelighed, giver flere indlæggelser, samt øget dødelighed. Tidlig opsporing og handling over for borgere med underernæring har gavnlig effekt på bl.a. funktionsniveau. Vi bruger blandt andet det evidensbaserede redskab til vurdering af ernæringsrisiko Ernæringsvurderingsskema (EVS). EVS kommer til at ligge som et værktøj i Èn plan. Ernæringsvurdering vil sammen med praksisnære færdigheder være omdrejningspunkt for fremtidige indsatser. Vi arbejder på at gøre EVS obligatorisk for at øge fokus på ernæring og øge kvaliteten af den faglige indsats særligt til den småtspisende borger i risiko for underernæring. Madkoncepter og menuer Det har længe været moderne at gå op i at få mad til at holde sig længst muligt. Det har vi gjort op med. Vi har mindsket antallet af valgmuligheder og på den måde skabt plads til højere kvalitet af maden. Vi laver mad, der vækker sanserne. Vi bruger lokale, friske og gerne økologiske råvarer. Byens Køkken har udviklet nye koncepter og menuer med afsæt i borgerne, smag og køkkenhåndværk. I køkkenet laves det meste fra bunden og så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor maden skal spises. Vi samarbejder med kokken Claus Holm om at skabe faglig begejstring, udvikle håndværkerkulturen samt nye menuer sammen med personalet i Byens Køkken. Transport af mad til hjemmeboende borgere Alle borgere vil fremover få maden bragt tre gange om ugen. Vi arbejder hele tiden for at maden er så frisk som muligt når borgeren modtager den. Vi skaber mulighed for brug af friske grøntsager og krydderurter ved kortere holdbarhed på maden. En gruppe særligt udsatte borgere får varm mad bragt ud hver dag. Maden skal køres ud af chauffører, der er ansat at Byens Køkken. Opgaven skal løses, så der også tænkes job for medarbejdere på særlige vilkår ind. Vi vil også arbejde for at skabe mulighed for at transportere borgere til maden, frem for at transportere maden til borgeren. Vi understøtter frivillighed Madguide: Madguide er et koncept, som er udviklet i Odense. Her uddannes frivillige til madguider, som kan hjælpe mennesker med en kronisk sygdom eller folk i risikogruppen med finde de sundeste produkter, lave sundere hverdagsmad og blive motiveret til livsstilsændringer og en sundere hverdag. Spisevenner: Vi samarbejder med Ældre Sagen om frivillige spisevenner, der kommer og spiser sammen med den ældre, fx en gang om ugen. Det har givet så gode resultater, at man nu også er startet med spisevenner i både København, Roskilde, Nyborg, Høje Tåstrup og Odsherred Kommune. FOF madlavning og fællesskab: Koncept udviklet i Odense, som er bredt ud til andre FOFafdelinger. Vi har sammen med FOF udviklet et kursus, der har som formål at gøre deltagerne i stand til selv at varetage den daglige madlavning. øge fokus på gavn af god og ernæringskorrekt mad. bidrage til at ensomme ældre kommer ud i trygge rammer. bidrage til at ældre borgere skaber nye netværk. Konceptet er desværre midlertidigt lukket, og vi vil arbejde for at puste liv i dette gode tilbud igen. MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 10
11 Bærdygtighed og økologi skal være det naturlige valg Vi tror på, at økologi skal være alt andet end et projekt. Økologi er en helt naturlig del at en sund drift. Vi arbejder med små skridt hele tiden fremad mod mere økologi og mod det nationale mål på 60% i Metoder: Lokale råvarer: Vi indgår aftaler med lokale producenter at kvalitetsråvarer og skubber til plejer og formelle regler. Vi holder os inden for loven og tør også udfordre mulighederne. Udvikling Fyn og vi samarbejder med lokale landmænd og producenter for at få flere lokale råvarer i vores køkken. Klimavenlig menuplanlægningen: Vi tager hensyn til miljøet og øger bæredygtigheden af madproduktionen ved blandt andet at sørge for, at der er mere lyst kød end rødt kød på menuen og flere retter med kartofler som tilbehør end ris. Minimering af madspild: Vi arbejder løbende med at tilpasse blandt andet opskrifter og portionsstørrelser, så madspild minimeres. Vi forlænger sæsonen med blandt andet henkogning af bær og frugter og anvender overskydende mad i andre sammenhænge. Vi vil finde og analysere årsager til madspild for herigennem at minimere det. Brug af bæredygtig emballage og klimavenlige tilberedningsmetoder: Vi arbejder løbende med optimering af tilberedningsmetodikken af vores retter, således at den mest klimavenlige metode anvendes uden at gå på kompromis med smagen. MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 11
12 Som led i det kulinariske løft maden fra Byens Køkken har fået, har personalet i Byens Køkken udarbejdet et manifest for deres arbejde: MANIFEST FOR BYENS KØKKEN VI HYLDER MADEN, MÅLTIDET OG DET GODE HÅNDVÆRK VI VÆKKER SANSERNE OG LYSTEN TIL DEN GODE SMAG VI LYTTER, ER I BEVÆGELSE OG TØR TÆNKE NYT VI RESPEKTERER RÅVARERNE, SÆSONERNE OG HINANDEN VI OMFAVNER DET FYNSKE OG FAVNER VERDEN MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 12
13 ARBEJDET MED AT INDFRI VORES OVERORDNEDE FORMÅL Vores Overordnede formål er: Med samspil og brobygning mellem maden, måltiderne og ernæringen understøtter vi den enkeltes mulighed for et selvstændigt og uafhængigt liv. I arbejdet med at indfri dette vil vi: Primært arbejde med at forebygge uhensigtsmæssig vægtudvikling og uhensigtsmæssige måltidsmønstre. forebygge funktionstab som følge af underernæring. forebygge underernæring. Herved bevares borgerens velvære og trivsel. understøtte borgerens mulighed for at vælge et madtilbud, der matcher dennes behov og ressourcer. understøtte, at borgeren træner og fastholder hverdagsnære køkken- og måltidsfærdigheder. understøtte hverdagens rutiner omkring mad og måltider, som borgeren måtte ønske det. understøtte borgerens indtag af tilstrækkelig væske og mad. Understøtte, at borgeren får den livsnødvendig ernæring. Herigennem sikres, at o fysisk genoptræning får optimale vilkår i forhold til vævsopbygning og restituering. o sygeplejefaglige indsatser får optimale vilkår i forhold til blandt andet sårheling og medicin. For at kunne indfri ovenstående er det blandt andet vigtigt at udvikle og beskrive indsatser i forhold til mad, måltider og ernæring. udvikle et tæt samarbejde med borgeren om det kulinariske vedr. hans/hendes måltider og mad. udvide og understøtte interesseorganisationer, frivillige og civilsamfundstilbud på disse områder: o madlavning og fællesspisning o rådgivning og vejledning inddrage ernæringsfagligt personale i det tværfaglige samarbejde, herunder: o ekstra fagligheder som diætister og køkkenfagligt personale kvalitetsudvikle et nyt tilbud af mad med et særligt koncept, der understøtter muligheden for at bruge maden i et trænende perspektiv, gennem f.eks.: o differentieret forarbejdningsgrad o midlertidige indsatser med løbende evaluering af diæter og kost til småtspisende oplyse borgerne og medarbejdere i Ældre- og handicapforvaltningen om mad, måltider og ernæringens betydning, samt muligheder i forbindelse med rehabiliteringsforløb, såsom: o vidensdeling o ernæringsfagligt personales deltagelse i faste mødestrukturer o udvikling af inspirationsmateriale i tværfagligt netværk på tværs af kommuner udarbejde informationsmateriale til borgerne og medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen gennem forskellige kommunikationskanaler: o sociale medier og hjemmeside o foto, film og skrifteligt materiale MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 13
14 Anvendt litteratur i udvalg Skønne Måltider til Alle Gamle hvidbog om nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre. Københavns Universitet & Madkulturen, Januar Faglige anbefalinger og beskrivelse af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Socialstyrelsen, januar National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen. Socialstyrelsen, maj Forebyggelsespakke Mad og Måltider. Sundhedsstyrelsen, God mad - Godt liv. Materialesamling. Socialstyrelsen. I 2015 udkommer yderligere relevante publikationer såsom: Måltidsråd som supplement til kostrådene fra Måltidstænketanken. Fødevarestyrelsen, ultimo 2015 Forebyggelseshåndbogen. Sundhedsstyrelsen, medio MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING GEN. 2 14
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune Strategien for Mad & Måltider har gjort, at Odense Kommune er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereDet handler om respekt
Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereVelfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereSAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider
Læs mereMåltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den
Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,
Læs mereDER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE
DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller
Læs mereVærdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune
Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereVærdighedspuljen - indsatser 2016
Værdighedspuljen - indsatser 2016 Sagsnummer: 16/256 Sagsansvarlig: MEGE Beslutningstema: I forlængelse af vedtagelsen af den reviderede ældrepolitik og herunder også værdighedspolitikken, skal Social-
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereMad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune
Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereSPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Læs merePulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014
Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereSpisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice.
Spisevenner i Odense Måltider Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre klarede sig godt i hjemmet,
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereLangsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016
Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mere0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne
Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereGennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning
Læs mereErfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem
Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mere- Hvad, hvorfor og hvordan?
Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereÆldrepolitik. Brøndby Kommune
Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...
Læs mereMålsætninger politikområde 7 og 8
Målsætninger politikområde 7 og 8 Politikområde 7: Voksen- og handicapområdet Indhold Politikområde Ældre og handicap omfatter: Ældreområdet Psykiatrien Mad- og måltidsservice Tilbagemeldinger Skal med
Læs mereOversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem
Bilag 2/ Gennemgang af Ældrekommissionens anbefalinger og indsatser på ældreinstitutionerne i Hørsholm Kommune Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger
Læs mereFristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system
Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud
Læs mereVelkommen i Session 2
Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Læs mereMÅLTIDSAKADEMIETS MÅL
BAGGRUND Ældre- og Handicapforvaltningen laver hver dag mad for ca. 2000 borgere i plejeboliger, levebo-enheder og private hjem. Maden skal være indbydende, velsmagende, sund og af og til også lidt udfordrende.
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereINDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi
INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller
Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereNYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN
NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN Fra medio september 2015 er det Byens Køkken, der varetager kørsel af mad til hjemmeboende borgere. Vi har netop indkøbt biler til opgaven, således at hjemmeboende
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDemensstrategi 2016 2020
Demensstrategi 2016 2020 Forord Med nærværende Demensstrategi 2016-2020 ønsker vi at signalere, at vi tager demensudfordringen alvorligt og har ambitioner om at blive en demensvenlig kommune til gavn for
Læs mereAt der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).
Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mere