Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Maskinmesterskolen København
|
|
- Henrik Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Maskinmesterskolen København
2 Udviklingskontrakt mellem Uddannelsesministeriet og Maskinmesterskolen København I henhold til Lov om maritime uddannelser 9 f, stk. 1, kan uddannelsesministeren indgå en udviklingskontrakt med bestyrelsen for Maskinmesterskolen København. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fire pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig og mindre frafald 4. Øget innovationskapacitet Disse fire pligtige mål samt de af institutionen valgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle. Institutionens selvvalgte mål er: 5. Internationalisering 6. Uddannelsernes videngrundlag og MSK s bidrag til udvikling af erhvervet Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. Endvidere er der under de enkelte målsætninger i kontrakten anført institutionens bemærkninger til bl.a. målemetode, understøttende aktiviteter eller øvrige fremhævede præmisser for opfyldelsen af målsætningerne. Disse bemærkninger samt institutionens øvrige redegørelser for målsætningernes strategiske forankring er ikke en del af selve kontraktindgåelsen. Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2013 til 31. december
3 Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelsesminister Morten Østergaard Bestyrelsesformand Bertel Dalby Johansen 3
4 Udviklingskontrakt for Maskinmesterskolen København Maskinmesterskolen København (MSK) og Uddannelsesministeren indgår i denne udviklingskontrakt aftale om 6 centrale mål for MSK s virksomhed i perioden Formuleringen af skolens udviklingskontrakt har sammenhæng med allerede fastlagte strategiske målsætninger, som de er beskrevet i MSK s strategiplan MSK ønsker at anvende udviklingskontrakten offensivt i bestræbelserne på at indfri skolens overordnede strategiske målsætninger. Maskinmesterskolen København og Uddannelsesministeren har fastlagt de 6 mål ud fra en fælles overordnet målsætning om, at MSK gennem sit virke skal styrke Danmarks position som maritim og polyteknisk spydspids. Det er MSK s ønske og målsætning at bidrage positivt til det danske og internationale arbejdsmarked både nu og i fremtiden gennem bedre uddannelser til flere samt ved at styrke kvalificering og udvikling af tilbud til industri, forsyningsvirksomhed og det maritime område. Strategi MSK MSK har i sin strategi, MSK , formuleret en række overordnede, langsigtede mål for skolens videre udvikling i de kommende år. Den overordnede strategiske målsætning er, at MSK vil arbejde på, at blive en selvstændig maritim professionshøjskole i MSK ønsker aktivt at indordne og tilpasse sig det eksisterende institutionelle landkort, men ønsker samtidigt også fastholde og videreudvikle sin historiske forankring i den maritime og industrielle sektor. En styrkelse af uddannelserne til den maritime og industrielle sektor sker efter MSK s overbevisning bedst gennem profilerede maritime professionshøjskoler med høj kvalitet i undervisningen og tætte relationer til arbejdsmarkedet. Vision: I 2015 er Maskinmesterskolen København en selvstændig Professionshøjskole med højt fokus på kvalitet i uddannelsen, der tilbyder maskinmesteruddannelsen og tilsvarende uddannelser. For at nå vores mål skal vi: Tiltrække flere studerende og sikre, at vi bedre kan møde erhvervslivets behov Fjerne kvoterne for optaget på maskinmesteruddannelsen Tiltrække, fastholde og udvikle fagligt og pædagogisk dygtige undervisere Udvikle og specialisere maskinmesteruddannelsen gennem samarbejder med danske og internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner Udvikle uddannelserne i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer Fortælle omverdenen hvem vi er, og hvad vi kan Mission: Vi uddanner erhvervslivets foretrukne polytekniske ledere Maskinmesterskolen København er med sit høje faglige niveau og internationale, udviklingsorienterede fokus erhvervslivets foretrukne leverandør af maskinmestre, der gennem kompetent ledelse bidrager til vækst og udvikling i virksomheder og organisationer - til lands og til vands. Om Maskinmesterskolen København Maskinmesterskolen København er Danmarks ældste maskinmesterskole og har uddannet maskinmestre siden Der er mere end 500 studerende og 40 ansatte. Maskinmesteruddannelsen er i Danmark akkrediteret som en professionsbacheloruddannelse i maskinteknisk drift og ledelse. 4
5 Maskinmesterskolen København er førende indenfor det el-tekniske område og kan tilbyde ekspertviden omfattende de seneste teknologier indenfor solceller, vindenergi og brændselsceller. Maskinmesterskolen København er med helt fremme, når det gælder styring og regulering samt robotteknologi og skolen er førende indenfor området og har uden sammenligning landets bedste køletekniske faciliteter, laboratorium og ekspertise. Maskinmesterskolens beliggenhed på DTU Campus er ideel for det faglige miljø, da vi har en række af vores samarbejdspartnere i baghaven. Dette sikrer en relevant forskningsmæssig tilknytning til uddannelsens vigtigste fagområder. Desuden har Maskinmesterskolens studerende også stor glæde af studiemiljøet omkring DTU campus. 5
6 Mål: Bedre kvalitet i uddannelserne Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn (BEK 1741 af , 1). Titlen professionsbachelor præciserer, at undervisningen på studiet er tilrettelagt med et vidensgrundlag, der er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. Gennem hele uddannelsen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen. MSK vil udvikle og specialisere maskinmesteruddannelsen gennem samarbejder med danske og internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt tiltrække, fastholde og udvikle fagligt og pædagogisk dygtige undervisere. MSK vil fx udvikle relevante valgfagspakker, der kan tone maskinmesteruddannelsen i mere specifikke retninger (Køl, vedvarende energiproduktion, søfart, automation, elinstallatør). MSK har sit fokus rettet mod hele tiden at styrke MSKs faglige miljøer og vidensgrundlag. Som nabo og faglig beslægtet vil vi søge at udvikle samarbejdet med DTU. Ligesom vi vil søge, at udvikle samarbejdet med erhvervsskoler, gymnasieskoler samt videregående uddannelsesinstitutioner. MSK vil iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med professionen og udvikle vores praktiske læringsaktiviteter og styrke kobling mellem teori og praksis. MSK vil fortsat udvikle vores høje standard af laboratorier og faciliteter. Konfrontationstimer Maskinmestersuddannelsen på MSK er ikke nogen let uddannelse, og skolen kræver meget af sine studerende. I MSK s pædagogiske og didaktiske optik er det derfor vigtigt, at de studerende får tilbudt det antal undervisningstimer, som skolen vurderer, der skal til for at uddanne de dygtigste maskinmestre. MSK vægter således undervisernes tid med de studerende meget højt. Antallet af konfrontationstimer er 24 timer/ugen, 17 uger pr. semester. Brugertilfredshed MSK måler de studerendes tilfredshed hvert semester på en lang række forhold vedrørende skolen, uddannelsen, underviserne, de sociale forhold mm. Undersøgelsen består af 25 spørgsmål. Generelt er skolens studerende tilfredse med skolen og uddannelsen i helhed. MSK har dog en ambition om at forbedre sig på en række af punkterne. Ligesom den procentvise besvarelse skal løftes fra de nuværende %. MSK ønsker især at forbedre sig på nedenstående konkrete målepunkt. Tallet er det gennemsnitlige tal i besvarelsen på en 10-punkts-skala. Studiet har givet mig en faglig udvikling (forøget viden); 8,2 Beskæftigelsesindeks Beskæftigelsesindekset for MSK er i forvejen højt. Ambitionen er derfor at være medvirkende til at fastholde niveauet. Beskæftigelsesindekset for MSK i 2011 er 0,96. Beregningsmetoden til at målfastsætte beskæftigelsesfrekvensen vil tage udgangspunkt i den nuværende opgørelse fra kvalitetsindekset, hvor MSK registrerer antal dimittender for kalenderåret, og ministeriet leverer ledigheds- og beskæftigelsesdata på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Udregningen vil fortsat være: (antal dimittender for kalenderåret antal ledige)/antal dimittender for kalenderåret 6
7 Erhvervsliv MSK er meget tæt forbundet med det aftagende erhvervsliv. Det være sig både det maritime og det industrielle erhvervsliv. Og har været det i mere end 100 år. MSK prioriterer en meget tæt kontakt og erhvervsinvolvering, hvilket udmønter sig i, at en del af undervisningen foregår ude i virksomhederne, fx hos MAN Diesel i Holeby, eller kompetente ansatte i relevante virksomheder holder workshops og foredrag på skolen for de studerende. Den tætte kontakt med erhvervslivet er stadig og har i skolens mere end 100årige historie været en del af skolens identitet. Det er en stor del af hvem og hvad MSK er. Aftagervurdering MSK inviterer hvert år alle de virksomheder, der har haft studerende fra MSK i praktik, til evalueringsmøde. Alle virksomheder kontaktes med henblik på en tilfredshedsundersøgelse vurderet på de studerendes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Tilfredsheden er generelt meget høj. Langt størstedelen af virksomhederne er meget tilfredse med studerende fra MSK. Det er MSK s mål, at fastholde den høje tilfredshed. Tilfredsheden ligger normalt på 90 %. Antallet af tilbagemeldinger er højt. Men det er også et prioriteret område for MSK. Kontakten med virksomhederne om kvaliteten af skolens studerende er meget vigtig. Antallet af tilbagemeldinger fra virksomheder er 50 %. MSK ønsker at løfte antallet af besvarelser til 70 % og fastholde det niveau. Indikator Milepæle Bemærkninger Konfrontationstimer MSK ønsker at fastholde niveauet af konfrontationstimer 24 timer/ugen, 17 uger pr. semester 24 timer/ugen, 17 uger pr. semester og uger pr. semester. De studerendes tilfredshed på spørgsmålet: Studiet har givet mig en faglig udvikling (forøget viden) Tallet er det gennemsnitlige tal i besvarelsen 8,5 9,0 på en 10-punkts-skala. Beskæftigelsesindeks Beskæftigelsesindekset for 2011 for MSK er 0,96 0,96 0,96. Målet er at fastholde niveauet. Den angivne værdi er andelen af dimittender som er i beskæftigelse 0-1 år efter dimission. Aftagernes vurdering af maskinmesterstuderende i afsluttende virksomhedspraktik MSK inviterer hvert år alle de virksomheder, 90 % er tilfredshed med studerendes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. 90 % er tilfredshed med studerendes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer der har haft studerende fra MSK i praktik, til evalueringsmøde. Alle virksomheder kontaktes med henblik på en tilfredshedsundersøgelse vurderet på de studerendes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Tilfredsheden er generelt meget høj. Langt størstedelen af virksomhederne er meget tilfredse med studerende fra MSK. Det er MSK s mål at fastholde den høje tilfredshed. 7
8 Antallet af tilbagemeldinger fra praktikvirksomheder på tilfredshedsundersøgelsen. Tilfredsheden ligger normalt på 90 %. Besvarelserne er kvalitative, men MSK arbejder på at supplere tilfredshedsundersøgelsen med mulighed for at svare inden for en gradueret skala. 60 % 70 % Antallet af tilbagemeldinger er højt. Men det er også et prioriteret område for MSK. Kontakten med virksomhederne om kvaliteten af skolens studerende er meget vigtig. Antallet af tilbagemeldinger fra virksomheder er 50 %. MSK ønsker at løfte antallet af besvarelser til 70 % og fastholde det niveau. Mål: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Potentielle studerende MSK ønsker at øge kendskabet til maskinmesteruddannelsen samt skolens efteruddannelsesaktiviteter. MSK vil derfor øge kommunikationsindsatsen overfor relevante målgrupper i perioden. Overgang fra EUX MSK har et tæt, bilateralt samarbejde med erhvervsskoler om toning af uddannelse, udlagt undervisning fra erhvervsuddannelserne (EUD) til MSK, studiebesøg mm med henblik på optag af dimittender fra EUX (gymnasieniveau i forbindelse med erhvervsuddannelse). MSK ser sig selv som den naturlige videregående uddannelsesinstitution for størstedelen af dimittenderne fra relevante EUX-uddannelser. Overgang fra akademiuddannelser MSK vil aktivt søge at forbedre mulighederne for at dimitterede fra relevante tekniske akademiuddannelser kan videreuddanne sig til maskinmestre. Overgang til kandidatuddannelser MSK vil aktivt søge at forbedre mulighederne for dimitterede maskinmestres muligheder for en kandidatoverbygning. Nye uddannelser Det er Maskinmesterskolen Københavns målsætning at bidrage positivt til det danske arbejdsmarked både nu og i fremtiden gennem bedre uddannelser til flere samt ved at styrke kvalificering og udvikling af tilbud til både det private og det offentlige arbejdsmarked. Placering MSK har siden 1. januar 2005 haft adresse som lejer hos Danmarks Tekniske Universitet. Begrundelsen for at have domicil på DTU- campus er ønsket om at styrke det faglige og pædagogiske samarbejde mellem de to uddannelsesinstitutioner, og MSK s vision om at udvikle og bygge et maritimt center tager afsæt i fortsat lokalisering samme sted med de samarbejdsmuligheder dette giver. Maskinmesterskolens beliggenhed på DTU Campus er ideel for det faglige miljø, da vi har en række af vores samarbejdspartnere i baghaven. Dette sikrer en relevant forskningsmæssig tilknytning til uddannelsens vigtigste fagområder. Desuden har Maskinmesterskolens studerende også stor glæde af studiemiljøet omkring DTU campus. 8
9 MSK har qua sin placering på DTU campus og på grund af faglige fællesinteresser et naturligt og stærkt samarbejde med DTU. MSK vil forsat søge positivt at udvikle det samarbejde. Meget gerne med henblik på samarbejde om udviklingen af en kandidatoverbygning til maskinmesteruddannelsen. Andre Institutioner MSK har et tæt og nært samarbejde med landets øvrige maskinmesterskoler. Der foregår et udbredt samarbejde i forskellige faglige og tværgående udvalg samt rektorkollegium. MSK er en vigtig og velvillig bidragsyder til disse samarbejder og vil forsat bidrage til det positive samarbejde i den maritime uddannelsessektor. Indikator Milepæle Bemærkninger Fra erhvervsakademi til MSK: Afklaring og udvikling af meritmuligheder til maskinmesteruddannelsen fra relevante erhvervsakademiuddannelser (automationsteknolog, energiteknolog, el- og vvs-installatør) 2013 Afklaring og udvikling af meritmuligheder til maskinmesteruddannelsen fra relevante erhvervsakademiuddannelser 2014 Starte første hold af særligt tilrettelagt forløb på maskinmesteruddannelsen for meritstuderende Det skal afklares, hvordan der i givet fald skal Fra EUX til MSK: Udvikle samarbejde om valgfagsspecialer, således at de studerende tager dele af deres kursusfag på MSK Udvikle strategi og aktiviteter for valgfagsspecialer Indlede konkrete samarbejder gives merit for tidligere uddannelse. Ligesom det skal undersøges, hvordan de eksisterende krav til optagelse på den ordinære maskinmesteruddannelse (adgangskursus til ingeniøruddannelsen, 6 mdr., eller værkstedsskole, 18 mdr.) kan honoreres. Fra EUD til MSK: Udvikle samarbejde om valgfagsspecialer, således at de studerende tager dele af deres kursusfag på MSK Udvikle strategi og aktiviteter for valgfagsspecialer Indlede konkrete samarbejder Fra MSK til kandidat: Udvikle konkrete samarbejder med DTU om DTU s maritime kandidatuddannelser For nærværende er de eksisterende muligheder for maskinmestre med ønsker om en Afklare og udvikle mulighederne for at Afklare og udvikle mulighederne for at samarbejde om DTU s maritime ingeniørkandidatuddannelserkandidatuddannelserlende. Derfor fokuserer MSK i de kommende samarbejde om DTU s maritime ingeniør- relevant kandidatoverbygning ikke tilfredsstil- år på at afklare, udvikle og forbedre mulighederne. Af samme grund er det svært at have mere præcise målsætninger for de kommende år. Det konkrete samarbejde vil formentligt foregå inden for rammen af det Maritime Udviklingscenter, som MSK ønsker at oprette. 9
10 Mål: Tidligere færdig og mindre frafald MSK har allerede i dag flotte gennemførelsestal, men har som et stadigt mål at forbedre gennemførelsestiden på maskinmesteruddannelsen. Studieeffektivitet Med udgangspunkt i alle personer, der har afsluttet en uddannelse, opgøres studieeffektiviteten som forholdet mellem normeret tid og anvendt tid. Der regnes i semestre undtagen på uddannelser, der har en varighed på op til 1 semester, hvor der regnes i uger. I 2011 dimitterede 52 maskinmester fra MSK. Den samlede normerede tid var 312 semestre. Det faktiske forbrug af semestre var 332. MSK studieeffektivitet var på 0,94. Fuldførelsesfrekvens Maskinmesterskolen København har altid haft fokus på, at så mange studerende som overhovedet muligt gennemfører maskinmesteruddannelsen. Det er en del af skolens historie og kultur samt forpligtelse overfor det danske samfund i almindelighed og det aftagende arbejdsmarked i særdeleshed at medvirke til, at der uddannes dygtige maskinmestre. Det er i MSK s optik en del af skolens DNA, at konstant arbejde på så høje fuldførelsesprocenter uden at gå på kompromis med kvaliteten. Indikator Milepæle Bemærkninger Studieeffektivitet De angivne indeksværdier udtrykker årgangens dimittenders faktisk anvendte studietid i forhold til den De studerendes gennemførelsestid 1,06 1,06 normerede studietid, hvor værdien 1 er lig med normeret studietid. MSK s studieeffektivitet er i forvejen meget høj. Målet er derfor at fastholde det høje niveau i årene, der kommer. Fuldførelsesfrekvens Baseline 2011: 72,5 % 80 % 82 % 10
11 Mål: Øget innovationskapacitet På vores skole er vi stolte af, at vi ikke bare snakker om iværksætteri, entreprenørskab og innovation det er også noget, vi gør. Vi sætter en ære i at være opdaterede på viden og fremme i skoene med innovation og rådgivning, for at vore studerende kan løbe forrest i feltet. I regeringens strategi for entreprenørskab i undervisningen står der: Der skal på alle de maritime uddannelser indføres undervisning i og om entreprenørskab samt innovative undervisningsmetoder. Desuden skal deltagerne på de maritime uddannelser have mulighed for at indgå i entreprenørielle miljøer, hvor de via struktureret rådgivning og vejledning kan arbejde med udvikling af egne projekter eller virksomheder. I vores specialudviklede valgfag varierer vi undervisningen for at kunne lære at se verden fra flere vinkler. Fra klasseundervisning med diskussion og opgaver til workshops, gæsteforedrag og meget mere. Vi samarbejder også med vores partnerskoler om innovation camps, hvor vi rejser ud og flytter ind hos andre studenteriværksættere og får til at give 6! Alt dette gør os i stand til at skabe problemknusende og handlingsorienterede iværksættere med lyst og mod til at tage springet som selvstændige i en kompleks og udfordrende verden. For at understøtte og styrke en innovativ og entreprenøriel kultur har vi tilknyttet en erfaren erhvervsrådgiver til skolen. Gennem personlig rådgivning og coaching af vores studenteriværksættere sørger vi for, at gode ideer og initiativer ikke tabes på gulvet, men tages alvorligt og udvikles seriøst - fra idé til business. Eksempler på opgaver kunne være: Idémodning, finansiering, forretningsplaner, strategi, produktudvikling og viderestilling til andre faglige netværk. Denne ordning er ikke kun for studerende, som følger vores valgfag, men for alle studerende på alle niveauer og for enhver idé. Netværk og samarbejde og apropos netværk udvider vi kontinuerligt vores netværk indenfor vækstmiljøer, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet på nationalt såvel som internationalt plan. Vi samarbejder blandt andet med Fonden for entreprenørskab (Young Enterprise Danmark), erhvervscentre og brancheorganisationer for at være i front mht. undervisning og rådgivning af vores studenteriværksættere. MSK Mentor MSK har etableret en mentorordning, hvor interesserede studerende kan få hjælp og rådgivning til forretningsudvikling, start af egen virksomhed mm. Inden udgangen af 2012 er alle studerende (undtagen studerende på 6. semester) informeret om MSK Mentor ordningen. Der ydes konkret rådgivning til studerende på valgfagene, Start af egen virksomhed og Forretningsudvikling, samt afgangsprojekt. 14 studerende er pt. blevet rådgivet i perioden. Center for Iværksætteri og Ideudvikling Center for Iværksætteri og Idéudvikling vil fremme og dyrke de maskinmesterstuderendes muligheder og interesse indenfor entreprenørskab og innovation i praksis. Dette sker gennem iværksætteruddannelse, rådgivning og videreformidling af studenter projekter til et stort og varieret netværk indenfor erhvervslivet samt uddannelsessektoren. Desuden vil der blive lagt vægt på en tværfaglig integration indenfor hovedfagområderne på maskinmesteruddannelsen. Formål: Iværksætteri og Idéudvikling: uddannelse, rådgivning, videreformidling indenfor innovation og entreprenørskab samt ledelse. Intern kompetenceudvikling: vidensgrundlag, pædagogik, didaktik. Netværk: relationer og samarbejde med uddannelsessektoren og erhvervslivet. Indikator Milepæle Bemærkninger MSK Mentor Ordningen forventes udbygget Rådgivning indenfor Start af egen virksomhed og Forretningsudvikling. Alle studerende fra 1. til 5 semester skal orienteres om ordningen. Rådgivning af 30 studerende. Alle studerende fra 1. til 5 semester skal orienteres om ordningen. Rådgivning af 40 studerende. 11
12 MSK ønsker at fastholde, at alle studerende Andel af studerendes afsluttende eksamensprojekt, laver deres bachelorprojekter med udgangspunkt i enten konkrete samarbejder med 100 % 100 % der tager afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør og/eller skolens forsknings- og udviklingsprojekter. virksomheder eller skolens forsknings og udviklingsprojekter. Center for Iværksætteri og Innovation På nuværende tidspunkt er den strategiske udviklingsproces om etableringen af dette Idriftsætte videnscenteret med væsentligt aktivitetsniveau. Opbygge et væsentligt aktivitetsniveau. center endnu ikke afsluttet. Det er derfor ikke formålstjenstligt at fastsætte målbare punkter før efter vores egen proces er afsluttet og endelig vedtaget. Men etableringen af et Center for iværksætteri og innovation er en strategisk prioritet for MSK. Formålet med Center for iværksætteri og innovation er, at understøtte og fremme de entreprenørskabs- og innovationsrelaterede kompetencer hos de studerende samt for MSK s undervisere. Dette vil ske gennem målrettede udviklingsindsatser indenfor centrets områder: -Undervisning, fagudvikling og selvudvikling af studerende -Intern kompetenceudvikling af undervisere -Netværksdannelse med institutioner og erhvervsliv 12
13 Mål: Internationalisering MSK er tæt forbundet med erhvervslivet i ind- og udland og andre nationale og internationale uddannelsesinstitutioner. Vi har et stort netværk både nationalt og internationalt og har stor fokus på udveksling af undervisere og studerende. Vi inviterer erhvervslivet indenfor i undervisningen, ligesom vi tager undervisningen ud i erhvervslivet. Det er vores erfaring, at MSK s pædagogiske og didaktiske tilgang til læring og undervisning er populær blandt de internationale studerende, der har prøvet den. MSK kan og bør derfor bestræbe sig på at spille en stor rolle i udviklingen af maskinmesteruddannelse internationalt. MSK er en stærkt erhvervsrettet uddannelsesinstitution, som hele tiden har blikket rettet mod samfundets krav og tekniske udvikling. Derfor har vi ikke kun investeret i faciliteter og udstyr, så vores laboratorier fremstår som de mest moderne og avancerede. Vi fokuserer også på, at vores undervisere og skolen generelt kontinuerligt deltager i fagligt samarbejde og netværk samt efteruddanner sig. Det faglige samarbejde og netværk udmønter sig blandt andet i medlemskaber af foreninger og organisationer, deltagelse i seminarer og konferencer, samt aktiv deltagelse i netværk på tværs af videnskab og erhvervsliv. Fokus er ikke kun på de faggrupper, maskinmesteruddannelsen er bygget op omkring. Men også på uddannelsen som helhed og skolens miljø. Det er vigtigt for os hele tiden at være blandt de bedste og udfordre vores faglighed i samarbejde med andre. Derudover har vi en særinteresse for områder, som ligger skolen særlig nært, og hvor vi samarbejder og deltager aktivt i udviklingsprojekter. Øget internationalisering I en dynamisk verden, der bliver stadigt mere tilgængelig, ser MSK mod det internationale samfund og opsøger samarbejde og partnerskaber om udveksling af viden og erfaring. Som partner og indehaver af Erasmus University Charter under Den Europæiske Unions program for livslang læring er MSK engageret i at forbedre adgangen til og gennemsigtigheden i uddannelsessystemerne i Europa, navnlig for at fremme sammenhængen mellem uddannelser og uddannelse og ved at forbedre fleksible læringsovergange mellem de forskellige systemer. MSK samarbejder med en række universiteter i udlandet, hvor studerende tager dele af uddannelsen som maskinmester. MSK ønsker at være en internationalt attraktiv maskinmesterskole og udbyder derfor en lang række uddannelser med undervisning udelukkende på engelsk. MSK ønsker yderligere at øge bestanden af internationale studerende på maskinmesteruddannelsen. Som led i MSK s strategi om øget internationalisering er det væsentligt, at også skolens egne studerende tager meritgivende udlandsophold. I 2011 havde MSK 23 studerende 14 dage i Shanghai og 4 studerende, der tog et semester i udlandet. I 2012 havde MSK 50 studerende 14 dage i Shanghai og 2 studerende, der tog et semester i udlandet. 13
14 Indikator Milepæle Bemærkninger Andel af dimittender, der har taget en del af deres Kortere kurser fx 2 ugers modul Shanghai uddannelse i udlandet ud af det samlede antal dimittender Korte ophold: 40 % Korte ophold: 50 % Maritime University. Længere ophold: 4 studerende Længere ophold: 5 studerende Længere ophold på universiteter, og udenlandske bachelorpraktikophold. Minimum af 3 måneders varighed. Mål: Uddannelsernes videngrundlag og MSK s bidrag til udvikling af erhvervet Vi tror på, at vores videns- og udviklingsbasering skaber de bedste vilkår for maskinmesteruddannelser på højeste nationale og internationale niveau. I samspil med vores studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere bringer vi relevante teoretiske indsigter sammen med aktuelle problemstillinger og viden fra praksis. MSK udvikler praksisbaseret viden, der er integreret i uddannelsernes pædagogik og undervisning. Der udvikles således undervisningsplaner, der løbende evalueres i forhold til tilbagemeldinger fra underviserne, studerende og virksomheder. MSK har implementeret en systematik, således at de studerendes skriftlige rapporter fra praktik og bachelorprojekter synliggøres, således at de værktøjer der bruges i professionen, kan anvendes i den teoretiske del af undervisningen. Afklaring af maritimt udviklingscenter MSK har igangsat et afklaringsprojekt omkring udviklingen af et maritimt udviklingscenter. Der er udbredt politisk opmærksomhed om behovet for at sikre rederier og andre maritime samt industrielle virksomheder konkurrencedygtige vilkår, så de kan udnytte potentialet på de nye vækstmarkeder og dermed bidrage til vækst og beskæftigelse her i landet. Her vil MSK kunne medvirke som en vækstfremmer i rollen som et fremtrædende maritimt, industrielt, teknologisk uddannelses- og udviklingscenter, der fokuserer på innovation og polytekniske kompetencer. En sådan rolle vil være enestående i Danmark, og derfor vil ideen sandsynligvis også vække interesse hos en eller flere fonde, som vil kunne medvirke til at finansiere et nybyggeri i stil med Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i tilknytning til Sorø Akademis Skole. Virkeliggørelsen af denne vision forudsætter et tæt samspil mellem økonomiske, organisatoriske, pædagogiske, didaktiske, faglige, arkitektoniske, bygnings- og indretningsmæssige samt kommunikative forhold og det kræver styrelsens og ministeriets medvirken. Videnscentre Center for anvendt Køleteknik Center for anvendt Køleteknik er en faglig ramme for Maskinmesterskolen Københavns udadvendte aktiviteter indenfor Køle- og Varmepumpeteknik. I dette regi udvikles efteruddannelseskurser, udstedes kølecertifikater og der udfoldes diverse udviklingsaktiviteter. 14
15 Formål Udvikling af efteruddannelseskurser inden for Køle- Varmepumpeteknik. Udstedelse af diverse kølecertifikater Igangsætning af og deltagelse i udviklingsprojekter Formidling af trends og up to date viden til maskinmestrene Stimulering af det faglige miljø på Maskinmesterskolen København Ramme Centeret har adgang til et laboratorium med en række demonstrationskøleanlæg, hvis instrumentering og udformning gør dem egnet til undervisningsbrug. Udover egentlige anlæg, som repræsenterer relevante anlægsudformninger og kølemidler, er et anlæg med glasrørsfordamper og kondensator under opbygning. Indikator Milepæle Bemærkninger Maritimt udviklingscenter Afklaring af projektet Evt. opstart af projektet Center for anvendt køleteknik Kurser/workshops Maritim klynge: 2 arrangementer Kurser i Kategori II kølekurser: 2 kurser Kurser for kølebranchen: 1-2 kurser Workshops og minikonferencer: 2 styks Branchearrangementer: Efter behov Kurser/workshops Maritim klynge: 2 arrangementer Kurser i Kategori II kølekurser: 4 kurser Kurser for kølebranchen: 1-2 kurser Workshops og minikonferencer: 2 styks Branchearrangementer: Efter behov En række af udviklingsprojekterne er afhængige af tilbagemeldinger fra de relevante brancher, inden der kan formuleres mere faste målepunkter. Bacheloropgaver Bachelorprojekter med afsæt i problemstillinger inden for centrets aktiviteter: antallet fastlægges i forhold til de studerende. Nyhedsbrev Minimum 2 gange/år Bacheloropgaver Bachelorprojekter med afsæt i problemstillinger inden for centrets aktiviteter: antallet fastlægges i forhold til de studerende. Industriel laboratoriesupport Systemeftervisning Nyhedsbrev Minimum 2 gange/år 15
MSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUdviklingskontrakt 2015-2017
Udviklingskontrakt 2015-2017 Maskinmesterskolen København (MSK) og uddannelses- og forskningsministeren indgår i denne udviklingskontrakt aftale om 8 centrale mål for MSK s virksomhed i perioden 2015-2017.
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereMULIGHEDERNES UDDANNELSE
MULIGHEDERNES UDDANNELSE Videncentret Gennem vores videncenter deltager vi i udviklingsprojekter sammen med både maritime og landbaserede virksomheder. Endvidere medvirker de studerendes praktik- og projektforløb
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Maskinmesterskolen København indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn 1 8 APR. 2018 / Uddanncl - og olklingsminster Søren
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereForslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til
2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereUDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE
UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-
Læs merePTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS
PROF. BACHELOR PTI PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS TEKNOLOGI OG BUSINESS UDDANNELSER VIA UNIVERSITY COLLEGE CAMPUS HORSENS Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens +45 8755 4000 horsens@viauc.dk
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereDiplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus
Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereDokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.
Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning fra om at oprette et nyt udbud af Skibsføreruddannelsen (professionsbachelor) i København
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereNye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark
Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse
Læs mereUdbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest
Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-534/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereAMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst
MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale
Læs mereStrategisk rammekontrakt
FoU-basering som en del af basis for videnspredning til uddannelse og erhverv - Øge medarbejdernes FoU-kompetencer, både som led i formel kompetenceudvikling og adjunktforløb men også uformelt gennem deltagelse
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereErhvervsakademierne i Danmark Status og resultater
Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige
Læs mereResultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013
Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen
Læs mereRoskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015
Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har
Læs mereEsbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereNetværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker
Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mere1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune
Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereKommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 18 Offentligt 28. januar 2008 Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen Institutionsstyrelsen har med notatet
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereDAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard
DAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard Agenda Maskinmesterskolen København (MSK) Maskinmesteruddannelsen og
Læs mereUdbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen
Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereVi vil skabe værdi. I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere
STRATEGI 2018 2 STRATEGI 2018 Vi vil skabe værdi I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og ejere 40.000 danske landmænd. Det gør vi ved at levere den
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereHK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2010/11
Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereTEKNIKIMIK ILINNIARFIK
TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereFølgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse
Læs mereUniversity College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø
Februar 2013 Rammeaftale for samarbejdet mellem Syddansk Universitet (SDU) Campusvej 55 5230 Odense M og University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø 1. Præambel Denne rammeaftale har til
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereFTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser
16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mere