12 lektioner. af Pascal Fontaine. Den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12 lektioner. af Pascal Fontaine. Den Europæiske Union"

Transkript

1 Europa i 12 lektioner af Pascal Fontaine Den Europæiske Union

2 Denne brochure og andre korte og klare oplysninger om EU findes online på ec.europa.eu/publications Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer B-1049 Bruxelles Redaktionen afsluttet i oktober 2006 Illustrationer (omslag og hovedfoto til hvert kapitel): Reporters Bibliografiske data findes bagest i brochuren. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2007 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2007 Eftertryk tilladt Printed in Belgium TRYKT PÅ HVIDT KLORFRIT PAPIR

3 Europa i 12 lektioner Europa i 12 lektioner af Pascal Fontaine tidligere assistent for Jean Monnet og professor ved Institut d Études Politiques, Paris 1

4

5 Indhold 1. Hvorfor EU? 4 2. Ti historiske skridt 8 3. Udvidelsen og naboskabspolitikken Hvordan fungerer EU? Hvad laver EU? Det indre marked 28 Europa i 12 lektioner 7. ØMU en og euroen Mod et videnbaseret samfund Borgernes Europa Frihed, sikkerhed og retfærdighed EU og verden Europa i fremtiden? 54 Kronologisk oversigt over EU s udvikling 58 3

6 1. Hvorfor EU?

7 EU s mål i det 21. århundrede er: at skabe fred, velstand og stabilitet for borgerne i EU at bevare Europas genforening efter den tidligere deling i øst og vest at sikre, at EU s borgere kan leve i sikkerhed at fremme en afbalanceret økonomisk og social udvikling at møde globaliseringens udfordringer og bevare mangfoldigheden i Europa Europa i 12 lektioner at værne om de værdier, europæerne har til fælles, f.eks. bæredygtig udvikling og et sundt miljø, respekt for menneskerettighederne og social markedsøkonomi. I. Fred og stabilitet Tanken om et forenet Europa var en drøm for filosoffer og idealister, længe inden det blev et konkret politisk mål.. Victor Hugo forestillede sig f.eks. et»europas Forenede Stater«, der byggede på fred og humanistiske idealer. Drømmen brast med de to verdenskrige, der ødelagde det europæiske kontinent i første halvdel af det 20. århundrede. Men oven på ruinerne af Anden Verdenskrig opstod et nyt håb. Folk, der under krigen havde deltaget i modstandskampen mod de totalitære regimer, var opsat på at overvinde landenes indbyrdes fjendskab i Europa og skabe betingelserne for en varig fred. En række modige statsmænd bl.a. Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide de Gasperi og Winston Churchill gik mellem 1945 og 1950 i gang med at overtale folk i deres lande til at tage fat på en ny epoke. Der skulle opbygges nye strukturer i Vesteuropa, som byggede på fælles interesser og på traktater, som garanterede retssikkerhed og lighed mellem alle lande. Robert Schuman (fransk udenrigsminister) arbejdede videre på en idé, der oprindeligt blev lanceret af Jean Monnet, og foreslog den 9. maj 1950 at oprette Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). I lande, der før havde bekæmpet hinanden, ville produktionen af kul og stål blive samlet under en fælles myndighed»den Høje Myndighed«. Krigens råmaterialer blev således på en praktisk, men også meget symbolsk måde forvandlet til redskaber til forsoning og fred. II. Genforening af det europæiske kontinent EU støttede Tysklands forening efter Berlinmurens fald i Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 besluttede de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa efter årtier under Warszawa-pagtens autoritære åg at deres fremtid ligger inden for familien af demokratiske europæiske nationer. Udvidelsesprocessen fortsætter den dag i dag. I oktober 2005 blev der indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og Kroatien, og flere Balkan-lande har påbegyndt den proces, der en dag kan ende med EUmedlemskab. III. Sikkerhed Men Europa i det 21. århundrede står stadig over for trusler mod sikkerheden. EU er nødt til at gøre noget aktivt for effektivt at ga- 5

8 rantere EU-landenes sikkerhed. EU er nødt til at arbejde konstruktivt sammen med regionerne uden for EU s ydre grænser: Balkan-landene, Nordafrika, Kaukasus og Mellemøsten. EU er desuden nødt til at beskytte sine militære og strategiske interesser ved at samarbejde med sine allierede især inden for NATO og udvikle en egentlig europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Indre og ydre sikkerhed er to sider af samme sag. Kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet indebærer, at politistyrkerne i alle EU-lande skal arbejde tæt sammen. Målet om at gøre EU til»et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«, hvor alle borgere har lige adgang til domstolene og ret til lige beskyttelse i henhold til loven, er en ny udfordring, som kræver et tæt samarbejde mellem regeringerne i EU. Organer som Europol (Den Europæiske Politienhed) og Eurojust, som fremmer samarbejdet mellem anklagere, dommere og politifolk i de forskellige EU-lande, skal også spille en mere aktiv og effektiv rolle. IV. Økonomisk og social solidaritet EU er oprettet for at nå det politiske mål om fred, men dets dynamik og succes udspringer af, at det også har en økonomisk dimension. EU-landene har en stadig mindre procentdel af verdens befolkning. De skal derfor fortsætte med at trække på samme hammel, hvis de skal skabe økonomisk vækst og være i stand til at konkurrere på verdensplan med andre store økonomier. Intet enkelt EU-land er stærkt nok til at gå enegang i verdenshandelen. EU s indre marked giver virksomhederne en vigtig platform til at konkurrere effektivt på verdensmarkedet. Den frie konkurrence i Europa modsvares af en lige så omfattende solidaritet. EU s indsats har åbenlyse konkrete fordele for borgerne i EU: Hvis de bliver offer for oversvømmelser og andre naturkatastrofer, modtager de hjælp fra EU-budgettet. Strukturfondene, som forvaltes af Europa-Kommissionen, hjælper og understøtter de nationale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at mindske ulighederne forskellige steder i Europa. Der bruges både penge fra EU-budgettet og lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at forbedre den europæiske transportinfrastruktur (f.eks. motorveje og højhastighedstog) for at give bedre adgang til fjerntliggende regioner og sætte skub i samhandelen på tværs af Europa. EU s økonomiske succes vil bl.a. blive målt på, om det indre marked med sine 500 millioner forbrugere gavner så mange borgere og virksomheder som muligt. V. Identitet og forskellighed i en globaliseret verden De europæiske postindustrielle samfund bliver mere og mere komplekse. Levestandarden er steget støt, men der er stadig store forskelle mellem rig og fattig. Forskellene er blevet større efter udvidelserne med lande, hvor levestandarden er lavere end EU-gennemsnittet. Det er vigtigt, at EU-landene arbejder sammen for at mindske forskellene. Disse bestræbelser er dog ikke sket på bekostning af de enkelte EU-landes kulturelle eller sproglige kendetegn. Tværtimod mange EU-aktiviteter bidrager til at skabe ny økonomisk vækst på grundlag af regionale særpræg og de meget forskelligartede traditioner og kulturer. Et halvt århundrede med europæisk integration har vist, at EU som helhed er større end summen af de enkelte dele: EU har langt større slagkraft både økonomisk, socialt, teknologisk, kommercielt og politisk, end hvis landene stod alene. Det giver merværdi at optræde samlet og tale med én stemme som EU. Hvorfor? Fordi EU er verdens førende handelsmagt og derfor har en vigtig rolle i internationale forhandlinger, f.eks. i Verdenshandelsorganisationen (WTO) med dens 149 medlemmer og i arbejdet med at gennemføre Kyoto-protokollen om luftforurening og klimaændringer. 6

9 Sylvain Grandadam/Van Parys Media Europa i 12 lektioner Forenet i mangfoldighed et gadeskilt på to sprog i Malta. Fordi EU tager stilling til følsomme spørgsmål, der optager borgerne, f.eks. miljøbeskyttelse, vedvarende energikilder, det såkaldte forsigtighedsprincip inden for fødevaresikkerhed, de etiske aspekter ved bioteknologien og beskyttelsen af truede dyrearter. Fordi EU iværksatte vigtige initiativer for bæredygtig udvikling på hele kloden i forbindelse med verdensmiljøtopmødet i Johannesburg i Det gamle ord, der siger, at»enhed gør stærk«, er i dag lige så aktuelt som nogensinde for europæerne. Men den europæiske integrationsproces har ikke udraderet forskellene i folks måde at leve på og de forskellige traditioner og kulturer i EU. Forskelligheden er tværtimod en af EU s kerneværdier. EU står derfor for humanistiske værdier og en samfundsmodel, som det store flertal af EU-borgerne bakker op om. Menneskerettigheder, social solidaritet, det frie initiativ, en retfærdig fordeling af frugterne af den økonomiske vækst, retten til et beskyttet miljø, respekt for kulturelle, sproglige og religiøse forskelligheder samt en harmonisk forening af tradition og fremskridt udgør en væsentlig værdiarv for europæerne. EU s charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Nice i december 2000, opstiller alle de rettigheder, der i dag anerkendes af EU-landene og EU-borgerne. Disse værdier er med til at skabe en følelse af samhørighed mellem EU-borgerne. Som eksempel kan nævnes, at alle EU-landene har afskaffet dødsstraffen. VI. Værdier EU arbejder på at fremme humanistiske og fremadrettede værdier og at sikre, at mennesker nyder godt af og ikke er offer for de store globale ændringer, der finder sted. Det moderne menneskes behov kan ikke opfyldes af markedskræfterne alene eller af ensidig indsats i de enkelte lande. 7

10 2. Ten historic steps 2. Ti historiske skridt 8

11 1951: De 6 oprindelige medlemsstater opretter Det Europæiske Kulog Stålfællesskab. 1957: Rom-traktaten opretter et fælles marked. 1973: Fællesskabet udvides til 9 medlemsstater og udvikler sine fælles politikker. 1979: De første direkte valg til Europa-Parlamentet. 1981: Den første udvidelse i Middelhavsområdet. Europa i 12 lektioner 1993: Det indre marked gennemføres. 1993: Med Maastricht-traktaten etableres Den Europæiske Union (EU). 1995: EU udvides og tæller nu 15 EU-lande. 2002: Eurosedler og -mønter kommer i omløb. 2004: 10 nye lande tiltræder EU. 1. Den 9. maj 1950 blev det i Schumanerklæringen foreslået at oprette Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Det blev til virkelighed med EKSF-traktaten af 18. april Dermed blev der etableret et fælles marked for kul og stål mellem de 6 oprindelige medlemsstater (Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene). Målet var i lyset af Anden Verdenskrig at sikre freden mellem de sejrende og de besejrede nationer i Europa og at bringe dem sammen på lige vilkår inden for fælles institutioner. EC Den 9. maj 1950 fremførte den franske udenrigsminister Robert Schuman for første gang offentligt de idéer, der førte til oprettelsen af EU. Den 9. maj fejres derfor som EU s fødselsdag. 9

12 2. De seks medlemsstater besluttede derpå med Rom-traktaten af 25. marts 1957 at oprette Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), som var et mere omfattende fælles marked for en lang række varer og tjenesteydelser. Toldafgifterne mellem de 6 lande blev helt afskaffet den 1. juli 1968, ligesom landene i løbet af 1960 erne aftalte fælles politikker, især inden for handel og landbrug. 3. Dette forehavende gik så godt, at Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland besluttede at tiltræde Fællesskabet, der også var kendt som EF. Samtidig med denne første udvidelse fra 6 til 9 medlemsstater i 1973 blev der vedtaget nye aktiviteter på social-, arbejdsmarkeds- og miljøområdet, og i 1975 blev Den Europæiske Fond for Regionaludvikling oprettet. 4. Juni 1979 betød et afgørende skridt for EF med det første almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. 5. I 1981 blev Grækenland medlem af EF efterfulgt af Spanien og Portugal i Dermed blev EF s tilstedeværelse i Sydeuropa styrket, hvilket gjorde det endnu mere påkrævet at udvide EF s programmer for regionalstøtte. 6. Den globale økonomiske afmatning først i 1980 erne gav næring til en bølge af Europa-skepsis, som dog blev afløst af et fornyet håb i 1985, da Europa-Kommissionen under Jacques Delors udsendte en hvidbog med en køreplan for gennemførelsen af det europæiske indre marked inden den 1. januar Dette ambitiøse mål blev fastsat i den europæiske fælles akt, som blev undertegnet i februar 1986 og trådte i kraft den 1. juli Reuters Berlin-muren faldt i 1989, og den gamle opdeling af det europæiske kontinent er gradvist forsvundet. 10

13 7. Europas politiske landskab blev fuldstændigt forandret af Berlin-murens fald i Denne begivenhed førte til, at Tyskland blev genforenet i oktober 1990, og at de central- og østeuropæiske lande blev demokratier, efterhånden som de brød med den sovjetiske kontrol. Sovjetunionen selv blev opløst i december Samtidig forhandlede medlemsstaterne om en ny traktat, som blev vedtaget af. stats- og regeringscheferne på topmødet i Maastricht i december Denne traktat om Den Europæiske Union trådte i kraft den 1. november Den føjede nye områder med mellemstatsligt samarbejde til det eksisterende fællesskabssystem og skabte dermed Den Europæiske Union, EU. 8. Denne nye dynamik i Europa og de ændrede geopolitiske forhold på kontinentet fik 3 nye lande Finland, Sverige og Østrig til at tilslutte sig EU den 1. januar På dette tidspunkt var EU på vej mod et af sine hidtil mest omfattende projekter indførelsen af en fælles valuta. Euroen blev indført som elektronisk betalingsmiddel for finansielle (ikke-kontante) transaktioner i 1999, og eurosedler og -mønter blev sat i omløb tre år senere i 12 EU-lande (også kaldet»euroområdet«). Euroen er i dag en vigtig global valuta for betalinger og reserver på linje med den amerikanske dollar. Samtidig er EU-landenes økonomier under pres på grund af arbejdsløsheden og de stigende pensionsudgifter, hvilket gør det så meget desto mere nødvendigt med reformer. Vælgerne kræver i stigende grad, at regeringerne finder praktiske løsninger på disse problemer. 10. Knap var EU vokset til 15 medlemsstater, før der blev taget fat på forberedelserne til en ny udvidelse af helt enestående omfang. Midt i 1990 erne blev der banket på EU s dør af en række tidligere lande fra Sovjetblokken (Bulgarien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn), de 3 baltiske stater, der tidligere havde været en del af Sovjetunionen (Estland, Letland og Litauen), 1 af republikkerne fra det tidligere Jugoslavien (Slovenien) og 2 Middelhavslande (Cypern og Malta). EU hilste dette velkomment som en mulighed for at bidrage til at stabilisere det europæiske kontinent og lade disse unge demokratier få del i fordelene ved det europæiske projekt. Tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt i december Den 1. maj 2004 tiltrådte 10 af de 12 kandidatlande EU, som dermed talte 25 medlemsstater. Bulgarien og Rumænien fulgte trop den 1. januar Europa i 12 lektioner EU-borgerne står over for globaliseringen. Ny teknologi og stigende brug af internettet ændrer økonomierne og fører også sociale, arbejdsmarkedsmæssige og kulturelle udfordringer med sig. I marts 2000 vedtog EU den såkaldte Lissabon-strategi for at modernisere EU s økonomi og gøre den konkurrencedygtig på verdensmarkedet i forhold til andre store aktører som USA og de nye industrilande. Formålet med Lissabon-strategien er at tilskynde til innovation og erhvervsinvesteringer og at tilpasse uddannelsessystemerne, så de svarer til behovene i informationssamfundet. 11

14 12 3. Udvidelsen og naboskabspolitikken

15 EU er åbent for alle europæiske lande, der opfylder de nødvendige demokratiske, politiske og økonomiske kriterier for at blive medlem. Efter flere udvidelser er EU vokset fra 6s til 27 medlemsstater. Flere andre lande er kandidater til at blive medlem af EU. Enhver traktat om tiltrædelse af nye medlemsstater skal godkendes enstemmigt af samtlige EU-lande. Forud for enhver ny udvidelse vil EU desuden vurdere sin kapacitet til at optage nye medlemsstater, og om EU-institutionerne fortsat vil være i stand til at fungere ordentligt. Europa i 12 lektioner De forskellige udvidelser har styrket demokratiet, gjort Europa mere sikkert og øget EU s potentiale for handel og økonomisk vækst. I. Samling af et kontinent a. Et EU med 25 lande På topmødet i København i december 2002 tog Det Europæiske Råd et af de mest afgørende skridt i den europæiske samlings historie. Da EU bød 10 nye lande inden for i EU den 1. maj 2004, forøgede det ikke blot sit geografiske areal og befolkningstal. Det bragte delingen af det europæiske kontinent til ophør en kløft, der fra 1945 og fremefter havde adskilt den frie verden fra den kommunistiske verden. Denne femte udvidelse af EU havde en politisk og moralsk dimension. Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn er lande, der er lige så europæiske som de andre EU-lande, ikke blot geografisk, men også hvad angår kultur, historie og forhåbninger til fremtiden. De tilsluttede sig familien af europæiske demokratier som ligestillede partnere i det vidtrækkende projekt, der blev udtænkt af EU s grundlæggere. b. Fortsat udvidelse Bulgarien og Rumænien fik status som kandidatlande i For disse 2 lande tog processen længere tid end for de 10 andre lande, men den 1. januar 2007 blev de medlemmer, så EU nu har 27 medlemsstater. c. Kandidatlande Tyrkiet, der er medlem af NATO, og som længe har haft en associeringsaftale med EU, søgte om optagelse i Landets geografiske beliggenhed og politiske historie fik i lang tid EU til at tøve med at besvare ansøgningen positivt. Men i oktober 2005 indledte Det Europæiske Råd tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. Der blev samtidig åbnet forhandlinger med Kroatien, som også er kandidatland. Der er endnu ikke fastsat nogen dato for, hvornår en fremtidig tiltrædelsestraktat for de 2 lande kan træde i kraft, når tiltrædelsesforhandlingerne er afsluttet. d. Vestbalkan Mange af landene på Vestbalkan var tidligere en del af Jugoslavien og retter nu blikket mod EU for at sætte skub i den økonomiske genopbygning, at forbedre deres gensidige forbindelser, der har lidt skår under de etniske og religiøse krige, og at befæste deres demokratiske institutioner. I november 2005 gav EU Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) status som kandidatland. Andre mulige kandidatlande er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien. 13

16 II. Betingelser for medlemskab a. Retlige krav Den europæiske integration har fra starten været en politisk og økonomisk proces, der er åben for alle europæiske lande, som vil skrive under på traktaterne og overtage EUretten i sin helhed. Rom-traktatens artikel 237 bestemmer, at»enhver europæisk stat kan blive medlem af Fællesskabet«. Maastricht-traktatens artikel F tilføjer, at medlemsstaterne skal have»styreformer, der bygger på demokratiske principper«. b. Københavnskriterierne Efter anmodninger fra de tidligere kommunistiske lande om at blive medlemmer af EU blev der på EU-topmødet i København i 1993 fastsat tre kriterier, der skal være opfyldt, for at et land kan blive medlem. Inden tiltrædelsen skal nye medlemmer: I de år, forhandlingerne står på, modtager kandidatlandene økonomisk bistand fra EU for at hjælpe dem med at indhente de gamle medlemsstater. I forbindelse med udvidelsen med 10 nye lande i 2004 blev der ydet godt 41 mia., primært til finansiering af strukturprojekter, for at sikre, at de nye medlemsstater kunne opfylde forpligtelserne ved medlemskabet. III. Hvor stort kan EU blive? a. Geografiske grænser De debatter, der foregik i de fleste medlemsstater, da EU s forfatningstraktat skulle ratificeres, viste, at mange EU-borgere har forbehold med hensyn til, hvor EU s grænser skal gå, og med hensyn til EU s identitet. Der er ingen nemme svar på disse spørgsmål, især ikke da ethvert land betragter sine geopolitiske og økonomiske interesser forskelligt. De have stabile institutioner, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne samt respekt for og beskyttelse af mindretal have en velfungerende markedsøkonomi, som kan modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og tilslutte sig EU s mål. De skal have en offentlig administration, der er i stand til at gennemføre og forvalte EU-lovgivningen i praksis. c. Tiltrædelsesprocessen Tiltrædelsesforhandlinger føres mellem det enkelte kandidatland og Europa-Kommissionen, som repræsenterer EU. Når forhandlingerne er afsluttet, skal beslutningen om at lade et nyt land blive medlem af EU træffes enstemmigt af de eksisterende medlemsstater forsamlet i Rådet. Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse med absolut flertal blandt sine medlemmer. Alle tiltrædelsestraktater skal derefter ratificeres af medlemsstaterne og kandidatlandene efter det enkelte lands egne forfatningsmæssige procedurer. Adriaterhavets perle Dubrovnik i Kroatien. baltiske lande og Polen går ind for, at Ukraine bliver medlem af EU. Udsigten til Tyrkiets optagelse rejser spørgsmålet om, hvorvidt ikke også visse lande i Kaukasus f.eks. Georgien og Armenien kan blive medlem. Inger Hogstrom/Van Parys Media 14

17 Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein opfylder betingelserne for medlemskab, men de er ikke medlemmer af EU, fordi den offentlige opinion i de pågældende lande indtil videre er imod medlemskab. Den politiske situation i Belarus og Moldovas strategiske beliggenhed giver stadig problemer. Næsten alle mener, at det ville skabe en uacceptabel uligevægt i EU, både politisk og geografisk, hvis Rusland blev medlem af EU. b. Administrative begrænsninger Desuden fastlægger de nuværende regler om medlemskab i Nice-traktaten fra 2003 den institutionelle ramme for et EU med højst 27 medlemmer. Skal EU have flere medlemmer, skal der indgås en ny aftale om forholdet mellem medlemsstaterne i institutionerne. IV. Kandidatlande og lande, som ikke er kandidatlande EU har to parallelle politiske initiativer til at varetage forbindelserne med nabolandene, alt efter om de har status som potentielt kandidatland eller ej. Stabiliserings- og associeringsaftaler giver et land udsigt til at opnå status som kandidat til EU-medlemskab, efter en forhandlingsproces.. De første aftaler af denne art blev indgået med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) efterfulgt af Albanien. Andre potentielle kandidatlande i denne forbindelse er Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien. Europa i 12 lektioner Med over 30 medlemmer vil EU få sværere ved at fungere i tråd med traktaternes grundlæggende principper (se kapitel 4:»Hvordan fungerer EU?«). Beslutningsprocedurerne ville nøje skulle gennemgås for at undgå lammelse og sikre, at EU bevarer sin handlekraft. Der er også spørgsmål, som er følsomme, f.eks. brugen af de officielle sprog. Med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er antallet af officielle sprog nu oppe på 23. EU s udvidelse må ikke føre til, at borgerne får en følelse af, at deres nationale eller regionale identitet udvandes i et standardiseret EU. Som led i sin naboskabspolitik har EU handels- og samarbejdsaftaler med andre lande i det sydlige Middelhavsområde og det sydlige Kaukasus og med en række østeuropæiske lande, hvis fremtidige forhold til EU fortsat er uvist. 15

18 .4. How does the EU work? 4. Hvordan fungerer EU? 16

19 Ministerrådet repræsenterer medlemsstaterne og er EU s vigtigste beslutningsorgan. Når det mødes på stats- og regeringschefplan, er der tale om Det Europæiske Råd, der har rollen som den politiske drivkraft i forbindelse med væsentlige spørgsmål i EU. Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne og deler lovgivnings- og budgetbeføjelser med Rådet. Europa-Kommissionen varetager EU s fælles interesser og er det vigtigste udøvende organ. Kommissionen har initiativret til at fremsætte lovforslag og skal sikre, at EU s politiske initiativer gennemføres i praksis. Europa i 12 lektioner I. Beslutningstrekanten EU er mere end blot en sammenslutning af stater, men ikke en forbundsstat. Der er tale om en ny form for struktur, som ikke falder ind under nogen traditionel retlig kategori. EU s politiske system er historisk unikt og har været under konstant udvikling i over 50 år. Traktaterne kaldes»primær«ret og danner grundlag for vedtagelsen af en omfattende»sekundær«ret, som har direkte virkning for EU-borgernes dagligdag. Sekundærretten består hovedsageligt af forordninger, direktiver og henstillinger, som vedtages af EUinstitutionerne. Disse love og EU s politik generelt er resultatet af beslutninger truffet i en institutionel trekant bestående af de vigtigste institutioner: Rådet (repræsenterer medlemsstaterne), Europa-Parlamentet (repræsenterer borgerne) og Europa-Kommissionen (et politisk uafhængigt organ, som skal varetage EU s fælles interesser). a. Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd Rådet for Den Europæiske Union (også kaldet Ministerrådet eller kort Rådet) er EU s vigtigste beslutningsorgan. Formandskabet for Rådet går på skift mellem medlemsstaterne hvert halve år. I hvert møde i Rådet deltager en minister fra hver medlemsstat. Hvilken minister der er tale om, afhænger af, hvilke spørgsmål der er på dagsordenen: eksterne forbindelser, landbrug, industri, transport, miljø osv. EC Rådet og Europa-Parlamentet deler lovgivningsbeføjelser efter den fælles beslutningsprocedure. Rådet og Parlamentet har som budgetmyndighed også ansvar for i fællesskab at vedtage EU s budget. Rådet indgår desuden internationale aftaler, som forhandles af Kommissionen på EU s vegne. Europa-Parlamentet dit talerør. 17

20 Antal stemmer for hvert land i Rådet Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Tyskland 29 Polen og Spanien 27 Rumænien 14 Nederlandene 13 Belgien, Grækenland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn 12 Bulgarien, Sverige og Østrig 10 Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet 7 Cypern, Estland, Letland, Luxembourg og Slovenien 4 Malta 3 I alt: 345 Der skal mindst 255 af de 345 stemmer (73,9 %) til kvalificeret flertal. Derudover: skal et flertal af medlemsstaterne (i nogle tilfælde to tredjedeles flertal) stemme for, og enhver medlemsstat kan anmode om bekræftelse på, at de stemmer, der er afgivet for et forslag, repræsenterer mindst 62 % af EU s samlede befolkning. Ifølge traktaterne træffer Rådet afgørelse med simpelt flertal,»kvalificeret flertal«eller med enstemmighed alt efter sagsområde. I forbindelse med væsentlige spørgsmål f.eks. traktatændringer, iværksættelse af en ny fælles politik eller en ny stats medlemskab af EU træffer Rådet afgørelse med enstemmighed. I de fleste andre tilfælde kræves der kvalificeret flertal, dvs. der skal opnås et nærmere fastsat mindsteantal af stemmer, hvis der skal vedtages en rådsafgørelse. Det antal stemmer, som hvert EU-land råder over, afspejler omtrent dets indbyggertal. Det Europæiske Råd beskæftiger sig også med aktuelle internationale problemer inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal sikre, at EU taler med én stemme i diplomatiske spørgsmål. b. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er det folkevalgte organ, der repræsenterer EU s borgere. Det fører politisk kontrol med EU s virksomhed og deltager i lovgivningsprocessen. Siden 1979 er medlemmerne af Europa-Parlamentet blevet valgt ved almindelige direkte valg hvert femte år. Det Europæiske Råd er EU s topmøder, der normalt finder sted fire gange årligt. Formandskabet varetages af stats- eller regeringschefen for det land, der har formandskabet for Rådet.. Europa-Kommissionens formand deltager som født medlem. Med Maastricht-traktaten fik Det Europæiske Råd officielt tildelt rollen som drivkraften i forbindelse med væsentlige politiske initiativer i EU og som det organ, der afgør stridspunkter, som ministrene i Rådet ikke har kunnet opnå enighed om. 18

21 Antal medlemmer af Europa- Parlamentet pr. land, Belgien 24 Bulgarien 18 Cypern 6 Danmark 14 Det Forenede Kongerige 78 Estland 6 Finland 14 Frankrig 78 Grækenland 24 Ungarn 24 Irland 13 Italien 78 Letland 9 Litauen 13 Luxembourg 6 Malta 5 Nederlandene 27 Polen 54 Portugal 24 Rumænien 35 Slovakiet 14 Slovenien 7 Spanien 54 Sverige 19 Tjekkiet 24 Tyskland 99 Østrig 18 I alt 785 Europa-Parlamentet holder normalt sine plenarmøder i Strasbourg og supplerende møder i Bruxelles. De 20 udvalg, der forbereder plenarmøderne, og de politiske grupper holder i reglen møder i Bruxelles. Generalsekretariatet ligger i Luxembourg og Bruxelles. Parlamentet deltager i EU s lovgivningsarbejde efter tre procedurer: Efter samarbejdsproceduren, der blev indført ved den europæiske fælles akt i 1987, afgiver Europa-Parlamentet udtalelse om forslag til direktiver og forordninger, som forelægges af Europa-Kommissionen, der kan ændre sit forslag for at tage hensyn til Parlamentets udtalelse. I 1987 blev der også indført proceduren med samstemmende udtalelse, som indebærer, at Europa-Parlamentet skal godkende internationale aftaler, som er forhandlet af Kommissionen, og udvidelser af EU. I 1992 indførtes ved Maastricht-traktaten den fælles beslutningsprocedure, som er baseret på ligeværdighed mellem Parlamentet og Rådet som medlovgivere. Under denne procedure deler de to institutioner de lovgivningsmæssige beføjelser på en lang række vigtige områder: arbejdskraftens frie bevægelighed, det indre marked, uddannelse, forskning, miljø, transeuropæiske net, sundhed, kultur, forbrugerbeskyttelse mv. Euro- Europa i 12 lektioner De politiske grupper i Europa-Parlamentet I alt : 785 Pr. oktober

22 pa-parlamentet kan forkaste lovforslag på disse områder, hvis et absolut flertal af dets medlemmer stemmer imod Rådets såkaldte fælles holdning. Sker det, kan spørgsmålet behandles i et forligsudvalg, der prøver at opnå enighed mellem institutionerne. Europa-Parlamentet og Rådet har som budgetmyndighed også i fællesskab ansvar for at vedtage EU s budget. Parlamentet kan forkaste budgetforslaget, hvilket allerede er sket flere gange. I så fald begynder hele budgetproceduren forfra. Europa-Kommissionen udarbejder et budgetforslag, som derpå behandles af Parlamentet og Rådet. Parlamentet har i høj grad udnyttet sine budgetbeføjelser til at øve indflydelse på EU s politik. Sidst, men ikke mindst, er Europa-Parlamentet EU s demokratiske kontrolorgan. Det kan ved et mistillidsvotum med to tredjedeles flertal tvinge Kommissionen til at gå af. Det kontrollerer også den daglige forvaltning af EU s forskellige politikker og har i den forbindelse mulighed for at stille mundtlige og skriftlige spørgsmål til Kommissionen og Rådet. Det Europæiske Råds formand informerer parlamentet om, hvilke beslutninger topmøderne har truffet. c. Europa-Kommissionen Kommissionen er den tredje institution i den beslutningstrekant, der forvalter og driver EU. Kommissionens medlemmer udnævnes for fem år efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne og skal godkendes af Europa-Parlamentet. Kommissionen er ansvarlig over for Parlamentet og skal træde tilbage samlet, hvis Parlamentet afgiver et mistillidsvotum til den. Siden 2004 har Kommissionen bestået af én kommissær fra hvert EU-land. Kommissionen nyder en stor grad af uafhængighed. Den skal varetage EU s fælles interesser, dvs. at den ikke må modtage instruktioner fra nogen national regering. Som»traktaternes vogter«skal Kommissionen sikre, at de forordninger og direktiver, der vedtages af Rådet og Parlamentet, gennemføres i EU-landene. Sker det ikke, kan Kommissionen indbringe sagen for EF-Domstolen for at få det pågældende land til at overholde EU-lovgivningen. Som EU s udøvende organ gennemfører Kommissionen Rådets beslutninger f.eks. i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Kommissionen er i vidt omfang ansvarlig for forvaltningen af EU s fælles politikker inden for f.eks. forskning og teknologi, udviklingsbistand og regionaludvikling. Den forvalter også budgettet i forbindelse med disse politikker. Kommissionen råder over en administration, der består af 36 generaldirektorater og tjenestegrene. De arbejder primært i Bruxelles og Luxembourg. II. Andre institutioner og organer a. EF-Domstolen De Europæiske Fællesskabers Domstol, som har hjemsted i Luxembourg, består af én dommer fra hvert EU-land, der bistås af otte generaladvokater. De udnævnes for seks år efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer og kan genudnævnes. De skal være fuldstændigt uafhængige. Det er EF-Domstolens opgave at sikre, at EU-lovgivningen overholdes, og at traktaterne fortolkes og anvendes korrekt. b. Den Europæiske Revisionsret Revisionsretten med sæde i Luxembourg blev oprettet i Den har ét medlem fra hvert EU-land, som udnævnes for seks år efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne og efter høring af Europa-Parlamentet. Revisionsretten kontrollerer lovligheden og den formelle rigtighed af alle EU s indtægter og udgifter og undersøger, om EU s budget er blevet forvaltet forsvarligt. c. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Rådet og Kommissionen skal høre Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), før de træffer beslutninger på en lang række politikområder. Udvalgets medlemmer repræsenterer det»organiserede civilsamfund«, som er fagforeninger, arbejdsgivere, forbrugere og 20

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

UDVIDELSEN AF UNIONEN

UDVIDELSEN AF UNIONEN UDVIDELSEN AF UNIONEN Kroatien blev den 1. juli 2013 Den Europæiske Unions 28. medlemsstat. Kroatiens tiltrædelse, der fulgte efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse den 1. januar 2007, markerede den

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/AL/da 1

SLUTAKT. AF/CE/AL/da 1 SLUTAKT AF/CE/AL/da 1 AF/CE/AL/da 2 De befuldmægtigede for KONGERIGET BELGIEN DEN TJEKKISKE REPUBLIK KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND REPUBLIKKEN ESTLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

FORELØBIGT FORSLAG til de Europæiske Fælleskabers almindelige budget for regnskabsåret 2005

FORELØBIGT FORSLAG til de Europæiske Fælleskabers almindelige budget for regnskabsåret 2005 15.6.2004 DA Foreløbigt forslag til almindeligt bugdet 2005 III/1 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER (EF, EURATOM) FORELØBIGT FORSLAG til de Europæiske Fælleskabers almindelige budget for regnskabsåret 2005 BIND

Læs mere

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT.

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 2 von 10 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final 2015/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.2.2016 COM(2016) 84 final ANNEX 2 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Union vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Et rådgivende organ, der repræsenterer civilsamfundet.

Et rådgivende organ, der repræsenterer civilsamfundet. Hvad er EØSU? Et rådgivende organ, der repræsenterer civilsamfundet. "Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner" Traktaten

Læs mere

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN ER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN AF/EEE/BG/RO/DC/da 1 OM DEN SNARLIGE RATIFICERING AF AFTALEN OM REPUBLIKKEN BULGARIENS OG RUMÆNIENS DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. juni 2008 (02.07) (OR. fr) 11253/08 FRONT 62 COMIX 533 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen

Læs mere

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 15. oktober

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0674 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0674 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0674 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.10.2013 COM(2013) 674 final 2013/0322 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions og

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Directorate-General for Communication Public Opinion Monitoring Unit Bruxelles, den 30. januar 2015 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Dækning: EU-28 (27

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere