12 lektioner. af Pascal Fontaine. Den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12 lektioner. af Pascal Fontaine. Den Europæiske Union"

Transkript

1 Europa i 12 lektioner af Pascal Fontaine Den Europæiske Union

2 Denne brochure og andre korte og klare oplysninger om EU findes online på ec.europa.eu/publications Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer B-1049 Bruxelles Redaktionen afsluttet i oktober 2006 Illustrationer (omslag og hovedfoto til hvert kapitel): Reporters Bibliografiske data findes bagest i brochuren. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2007 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2007 Eftertryk tilladt Printed in Belgium TRYKT PÅ HVIDT KLORFRIT PAPIR

3 Europa i 12 lektioner Europa i 12 lektioner af Pascal Fontaine tidligere assistent for Jean Monnet og professor ved Institut d Études Politiques, Paris 1

4

5 Indhold 1. Hvorfor EU? 4 2. Ti historiske skridt 8 3. Udvidelsen og naboskabspolitikken Hvordan fungerer EU? Hvad laver EU? Det indre marked 28 Europa i 12 lektioner 7. ØMU en og euroen Mod et videnbaseret samfund Borgernes Europa Frihed, sikkerhed og retfærdighed EU og verden Europa i fremtiden? 54 Kronologisk oversigt over EU s udvikling 58 3

6 1. Hvorfor EU?

7 EU s mål i det 21. århundrede er: at skabe fred, velstand og stabilitet for borgerne i EU at bevare Europas genforening efter den tidligere deling i øst og vest at sikre, at EU s borgere kan leve i sikkerhed at fremme en afbalanceret økonomisk og social udvikling at møde globaliseringens udfordringer og bevare mangfoldigheden i Europa Europa i 12 lektioner at værne om de værdier, europæerne har til fælles, f.eks. bæredygtig udvikling og et sundt miljø, respekt for menneskerettighederne og social markedsøkonomi. I. Fred og stabilitet Tanken om et forenet Europa var en drøm for filosoffer og idealister, længe inden det blev et konkret politisk mål.. Victor Hugo forestillede sig f.eks. et»europas Forenede Stater«, der byggede på fred og humanistiske idealer. Drømmen brast med de to verdenskrige, der ødelagde det europæiske kontinent i første halvdel af det 20. århundrede. Men oven på ruinerne af Anden Verdenskrig opstod et nyt håb. Folk, der under krigen havde deltaget i modstandskampen mod de totalitære regimer, var opsat på at overvinde landenes indbyrdes fjendskab i Europa og skabe betingelserne for en varig fred. En række modige statsmænd bl.a. Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide de Gasperi og Winston Churchill gik mellem 1945 og 1950 i gang med at overtale folk i deres lande til at tage fat på en ny epoke. Der skulle opbygges nye strukturer i Vesteuropa, som byggede på fælles interesser og på traktater, som garanterede retssikkerhed og lighed mellem alle lande. Robert Schuman (fransk udenrigsminister) arbejdede videre på en idé, der oprindeligt blev lanceret af Jean Monnet, og foreslog den 9. maj 1950 at oprette Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). I lande, der før havde bekæmpet hinanden, ville produktionen af kul og stål blive samlet under en fælles myndighed»den Høje Myndighed«. Krigens råmaterialer blev således på en praktisk, men også meget symbolsk måde forvandlet til redskaber til forsoning og fred. II. Genforening af det europæiske kontinent EU støttede Tysklands forening efter Berlinmurens fald i Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 besluttede de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa efter årtier under Warszawa-pagtens autoritære åg at deres fremtid ligger inden for familien af demokratiske europæiske nationer. Udvidelsesprocessen fortsætter den dag i dag. I oktober 2005 blev der indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og Kroatien, og flere Balkan-lande har påbegyndt den proces, der en dag kan ende med EUmedlemskab. III. Sikkerhed Men Europa i det 21. århundrede står stadig over for trusler mod sikkerheden. EU er nødt til at gøre noget aktivt for effektivt at ga- 5

8 rantere EU-landenes sikkerhed. EU er nødt til at arbejde konstruktivt sammen med regionerne uden for EU s ydre grænser: Balkan-landene, Nordafrika, Kaukasus og Mellemøsten. EU er desuden nødt til at beskytte sine militære og strategiske interesser ved at samarbejde med sine allierede især inden for NATO og udvikle en egentlig europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Indre og ydre sikkerhed er to sider af samme sag. Kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet indebærer, at politistyrkerne i alle EU-lande skal arbejde tæt sammen. Målet om at gøre EU til»et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«, hvor alle borgere har lige adgang til domstolene og ret til lige beskyttelse i henhold til loven, er en ny udfordring, som kræver et tæt samarbejde mellem regeringerne i EU. Organer som Europol (Den Europæiske Politienhed) og Eurojust, som fremmer samarbejdet mellem anklagere, dommere og politifolk i de forskellige EU-lande, skal også spille en mere aktiv og effektiv rolle. IV. Økonomisk og social solidaritet EU er oprettet for at nå det politiske mål om fred, men dets dynamik og succes udspringer af, at det også har en økonomisk dimension. EU-landene har en stadig mindre procentdel af verdens befolkning. De skal derfor fortsætte med at trække på samme hammel, hvis de skal skabe økonomisk vækst og være i stand til at konkurrere på verdensplan med andre store økonomier. Intet enkelt EU-land er stærkt nok til at gå enegang i verdenshandelen. EU s indre marked giver virksomhederne en vigtig platform til at konkurrere effektivt på verdensmarkedet. Den frie konkurrence i Europa modsvares af en lige så omfattende solidaritet. EU s indsats har åbenlyse konkrete fordele for borgerne i EU: Hvis de bliver offer for oversvømmelser og andre naturkatastrofer, modtager de hjælp fra EU-budgettet. Strukturfondene, som forvaltes af Europa-Kommissionen, hjælper og understøtter de nationale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at mindske ulighederne forskellige steder i Europa. Der bruges både penge fra EU-budgettet og lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at forbedre den europæiske transportinfrastruktur (f.eks. motorveje og højhastighedstog) for at give bedre adgang til fjerntliggende regioner og sætte skub i samhandelen på tværs af Europa. EU s økonomiske succes vil bl.a. blive målt på, om det indre marked med sine 500 millioner forbrugere gavner så mange borgere og virksomheder som muligt. V. Identitet og forskellighed i en globaliseret verden De europæiske postindustrielle samfund bliver mere og mere komplekse. Levestandarden er steget støt, men der er stadig store forskelle mellem rig og fattig. Forskellene er blevet større efter udvidelserne med lande, hvor levestandarden er lavere end EU-gennemsnittet. Det er vigtigt, at EU-landene arbejder sammen for at mindske forskellene. Disse bestræbelser er dog ikke sket på bekostning af de enkelte EU-landes kulturelle eller sproglige kendetegn. Tværtimod mange EU-aktiviteter bidrager til at skabe ny økonomisk vækst på grundlag af regionale særpræg og de meget forskelligartede traditioner og kulturer. Et halvt århundrede med europæisk integration har vist, at EU som helhed er større end summen af de enkelte dele: EU har langt større slagkraft både økonomisk, socialt, teknologisk, kommercielt og politisk, end hvis landene stod alene. Det giver merværdi at optræde samlet og tale med én stemme som EU. Hvorfor? Fordi EU er verdens førende handelsmagt og derfor har en vigtig rolle i internationale forhandlinger, f.eks. i Verdenshandelsorganisationen (WTO) med dens 149 medlemmer og i arbejdet med at gennemføre Kyoto-protokollen om luftforurening og klimaændringer. 6

9 Sylvain Grandadam/Van Parys Media Europa i 12 lektioner Forenet i mangfoldighed et gadeskilt på to sprog i Malta. Fordi EU tager stilling til følsomme spørgsmål, der optager borgerne, f.eks. miljøbeskyttelse, vedvarende energikilder, det såkaldte forsigtighedsprincip inden for fødevaresikkerhed, de etiske aspekter ved bioteknologien og beskyttelsen af truede dyrearter. Fordi EU iværksatte vigtige initiativer for bæredygtig udvikling på hele kloden i forbindelse med verdensmiljøtopmødet i Johannesburg i Det gamle ord, der siger, at»enhed gør stærk«, er i dag lige så aktuelt som nogensinde for europæerne. Men den europæiske integrationsproces har ikke udraderet forskellene i folks måde at leve på og de forskellige traditioner og kulturer i EU. Forskelligheden er tværtimod en af EU s kerneværdier. EU står derfor for humanistiske værdier og en samfundsmodel, som det store flertal af EU-borgerne bakker op om. Menneskerettigheder, social solidaritet, det frie initiativ, en retfærdig fordeling af frugterne af den økonomiske vækst, retten til et beskyttet miljø, respekt for kulturelle, sproglige og religiøse forskelligheder samt en harmonisk forening af tradition og fremskridt udgør en væsentlig værdiarv for europæerne. EU s charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Nice i december 2000, opstiller alle de rettigheder, der i dag anerkendes af EU-landene og EU-borgerne. Disse værdier er med til at skabe en følelse af samhørighed mellem EU-borgerne. Som eksempel kan nævnes, at alle EU-landene har afskaffet dødsstraffen. VI. Værdier EU arbejder på at fremme humanistiske og fremadrettede værdier og at sikre, at mennesker nyder godt af og ikke er offer for de store globale ændringer, der finder sted. Det moderne menneskes behov kan ikke opfyldes af markedskræfterne alene eller af ensidig indsats i de enkelte lande. 7

10 2. Ten historic steps 2. Ti historiske skridt 8

11 1951: De 6 oprindelige medlemsstater opretter Det Europæiske Kulog Stålfællesskab. 1957: Rom-traktaten opretter et fælles marked. 1973: Fællesskabet udvides til 9 medlemsstater og udvikler sine fælles politikker. 1979: De første direkte valg til Europa-Parlamentet. 1981: Den første udvidelse i Middelhavsområdet. Europa i 12 lektioner 1993: Det indre marked gennemføres. 1993: Med Maastricht-traktaten etableres Den Europæiske Union (EU). 1995: EU udvides og tæller nu 15 EU-lande. 2002: Eurosedler og -mønter kommer i omløb. 2004: 10 nye lande tiltræder EU. 1. Den 9. maj 1950 blev det i Schumanerklæringen foreslået at oprette Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Det blev til virkelighed med EKSF-traktaten af 18. april Dermed blev der etableret et fælles marked for kul og stål mellem de 6 oprindelige medlemsstater (Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene). Målet var i lyset af Anden Verdenskrig at sikre freden mellem de sejrende og de besejrede nationer i Europa og at bringe dem sammen på lige vilkår inden for fælles institutioner. EC Den 9. maj 1950 fremførte den franske udenrigsminister Robert Schuman for første gang offentligt de idéer, der førte til oprettelsen af EU. Den 9. maj fejres derfor som EU s fødselsdag. 9

12 2. De seks medlemsstater besluttede derpå med Rom-traktaten af 25. marts 1957 at oprette Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), som var et mere omfattende fælles marked for en lang række varer og tjenesteydelser. Toldafgifterne mellem de 6 lande blev helt afskaffet den 1. juli 1968, ligesom landene i løbet af 1960 erne aftalte fælles politikker, især inden for handel og landbrug. 3. Dette forehavende gik så godt, at Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland besluttede at tiltræde Fællesskabet, der også var kendt som EF. Samtidig med denne første udvidelse fra 6 til 9 medlemsstater i 1973 blev der vedtaget nye aktiviteter på social-, arbejdsmarkeds- og miljøområdet, og i 1975 blev Den Europæiske Fond for Regionaludvikling oprettet. 4. Juni 1979 betød et afgørende skridt for EF med det første almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. 5. I 1981 blev Grækenland medlem af EF efterfulgt af Spanien og Portugal i Dermed blev EF s tilstedeværelse i Sydeuropa styrket, hvilket gjorde det endnu mere påkrævet at udvide EF s programmer for regionalstøtte. 6. Den globale økonomiske afmatning først i 1980 erne gav næring til en bølge af Europa-skepsis, som dog blev afløst af et fornyet håb i 1985, da Europa-Kommissionen under Jacques Delors udsendte en hvidbog med en køreplan for gennemførelsen af det europæiske indre marked inden den 1. januar Dette ambitiøse mål blev fastsat i den europæiske fælles akt, som blev undertegnet i februar 1986 og trådte i kraft den 1. juli Reuters Berlin-muren faldt i 1989, og den gamle opdeling af det europæiske kontinent er gradvist forsvundet. 10

13 7. Europas politiske landskab blev fuldstændigt forandret af Berlin-murens fald i Denne begivenhed førte til, at Tyskland blev genforenet i oktober 1990, og at de central- og østeuropæiske lande blev demokratier, efterhånden som de brød med den sovjetiske kontrol. Sovjetunionen selv blev opløst i december Samtidig forhandlede medlemsstaterne om en ny traktat, som blev vedtaget af. stats- og regeringscheferne på topmødet i Maastricht i december Denne traktat om Den Europæiske Union trådte i kraft den 1. november Den føjede nye områder med mellemstatsligt samarbejde til det eksisterende fællesskabssystem og skabte dermed Den Europæiske Union, EU. 8. Denne nye dynamik i Europa og de ændrede geopolitiske forhold på kontinentet fik 3 nye lande Finland, Sverige og Østrig til at tilslutte sig EU den 1. januar På dette tidspunkt var EU på vej mod et af sine hidtil mest omfattende projekter indførelsen af en fælles valuta. Euroen blev indført som elektronisk betalingsmiddel for finansielle (ikke-kontante) transaktioner i 1999, og eurosedler og -mønter blev sat i omløb tre år senere i 12 EU-lande (også kaldet»euroområdet«). Euroen er i dag en vigtig global valuta for betalinger og reserver på linje med den amerikanske dollar. Samtidig er EU-landenes økonomier under pres på grund af arbejdsløsheden og de stigende pensionsudgifter, hvilket gør det så meget desto mere nødvendigt med reformer. Vælgerne kræver i stigende grad, at regeringerne finder praktiske løsninger på disse problemer. 10. Knap var EU vokset til 15 medlemsstater, før der blev taget fat på forberedelserne til en ny udvidelse af helt enestående omfang. Midt i 1990 erne blev der banket på EU s dør af en række tidligere lande fra Sovjetblokken (Bulgarien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn), de 3 baltiske stater, der tidligere havde været en del af Sovjetunionen (Estland, Letland og Litauen), 1 af republikkerne fra det tidligere Jugoslavien (Slovenien) og 2 Middelhavslande (Cypern og Malta). EU hilste dette velkomment som en mulighed for at bidrage til at stabilisere det europæiske kontinent og lade disse unge demokratier få del i fordelene ved det europæiske projekt. Tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt i december Den 1. maj 2004 tiltrådte 10 af de 12 kandidatlande EU, som dermed talte 25 medlemsstater. Bulgarien og Rumænien fulgte trop den 1. januar Europa i 12 lektioner EU-borgerne står over for globaliseringen. Ny teknologi og stigende brug af internettet ændrer økonomierne og fører også sociale, arbejdsmarkedsmæssige og kulturelle udfordringer med sig. I marts 2000 vedtog EU den såkaldte Lissabon-strategi for at modernisere EU s økonomi og gøre den konkurrencedygtig på verdensmarkedet i forhold til andre store aktører som USA og de nye industrilande. Formålet med Lissabon-strategien er at tilskynde til innovation og erhvervsinvesteringer og at tilpasse uddannelsessystemerne, så de svarer til behovene i informationssamfundet. 11

14 12 3. Udvidelsen og naboskabspolitikken

15 EU er åbent for alle europæiske lande, der opfylder de nødvendige demokratiske, politiske og økonomiske kriterier for at blive medlem. Efter flere udvidelser er EU vokset fra 6s til 27 medlemsstater. Flere andre lande er kandidater til at blive medlem af EU. Enhver traktat om tiltrædelse af nye medlemsstater skal godkendes enstemmigt af samtlige EU-lande. Forud for enhver ny udvidelse vil EU desuden vurdere sin kapacitet til at optage nye medlemsstater, og om EU-institutionerne fortsat vil være i stand til at fungere ordentligt. Europa i 12 lektioner De forskellige udvidelser har styrket demokratiet, gjort Europa mere sikkert og øget EU s potentiale for handel og økonomisk vækst. I. Samling af et kontinent a. Et EU med 25 lande På topmødet i København i december 2002 tog Det Europæiske Råd et af de mest afgørende skridt i den europæiske samlings historie. Da EU bød 10 nye lande inden for i EU den 1. maj 2004, forøgede det ikke blot sit geografiske areal og befolkningstal. Det bragte delingen af det europæiske kontinent til ophør en kløft, der fra 1945 og fremefter havde adskilt den frie verden fra den kommunistiske verden. Denne femte udvidelse af EU havde en politisk og moralsk dimension. Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn er lande, der er lige så europæiske som de andre EU-lande, ikke blot geografisk, men også hvad angår kultur, historie og forhåbninger til fremtiden. De tilsluttede sig familien af europæiske demokratier som ligestillede partnere i det vidtrækkende projekt, der blev udtænkt af EU s grundlæggere. b. Fortsat udvidelse Bulgarien og Rumænien fik status som kandidatlande i For disse 2 lande tog processen længere tid end for de 10 andre lande, men den 1. januar 2007 blev de medlemmer, så EU nu har 27 medlemsstater. c. Kandidatlande Tyrkiet, der er medlem af NATO, og som længe har haft en associeringsaftale med EU, søgte om optagelse i Landets geografiske beliggenhed og politiske historie fik i lang tid EU til at tøve med at besvare ansøgningen positivt. Men i oktober 2005 indledte Det Europæiske Råd tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. Der blev samtidig åbnet forhandlinger med Kroatien, som også er kandidatland. Der er endnu ikke fastsat nogen dato for, hvornår en fremtidig tiltrædelsestraktat for de 2 lande kan træde i kraft, når tiltrædelsesforhandlingerne er afsluttet. d. Vestbalkan Mange af landene på Vestbalkan var tidligere en del af Jugoslavien og retter nu blikket mod EU for at sætte skub i den økonomiske genopbygning, at forbedre deres gensidige forbindelser, der har lidt skår under de etniske og religiøse krige, og at befæste deres demokratiske institutioner. I november 2005 gav EU Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) status som kandidatland. Andre mulige kandidatlande er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien. 13

16 II. Betingelser for medlemskab a. Retlige krav Den europæiske integration har fra starten været en politisk og økonomisk proces, der er åben for alle europæiske lande, som vil skrive under på traktaterne og overtage EUretten i sin helhed. Rom-traktatens artikel 237 bestemmer, at»enhver europæisk stat kan blive medlem af Fællesskabet«. Maastricht-traktatens artikel F tilføjer, at medlemsstaterne skal have»styreformer, der bygger på demokratiske principper«. b. Københavnskriterierne Efter anmodninger fra de tidligere kommunistiske lande om at blive medlemmer af EU blev der på EU-topmødet i København i 1993 fastsat tre kriterier, der skal være opfyldt, for at et land kan blive medlem. Inden tiltrædelsen skal nye medlemmer: I de år, forhandlingerne står på, modtager kandidatlandene økonomisk bistand fra EU for at hjælpe dem med at indhente de gamle medlemsstater. I forbindelse med udvidelsen med 10 nye lande i 2004 blev der ydet godt 41 mia., primært til finansiering af strukturprojekter, for at sikre, at de nye medlemsstater kunne opfylde forpligtelserne ved medlemskabet. III. Hvor stort kan EU blive? a. Geografiske grænser De debatter, der foregik i de fleste medlemsstater, da EU s forfatningstraktat skulle ratificeres, viste, at mange EU-borgere har forbehold med hensyn til, hvor EU s grænser skal gå, og med hensyn til EU s identitet. Der er ingen nemme svar på disse spørgsmål, især ikke da ethvert land betragter sine geopolitiske og økonomiske interesser forskelligt. De have stabile institutioner, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne samt respekt for og beskyttelse af mindretal have en velfungerende markedsøkonomi, som kan modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og tilslutte sig EU s mål. De skal have en offentlig administration, der er i stand til at gennemføre og forvalte EU-lovgivningen i praksis. c. Tiltrædelsesprocessen Tiltrædelsesforhandlinger føres mellem det enkelte kandidatland og Europa-Kommissionen, som repræsenterer EU. Når forhandlingerne er afsluttet, skal beslutningen om at lade et nyt land blive medlem af EU træffes enstemmigt af de eksisterende medlemsstater forsamlet i Rådet. Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse med absolut flertal blandt sine medlemmer. Alle tiltrædelsestraktater skal derefter ratificeres af medlemsstaterne og kandidatlandene efter det enkelte lands egne forfatningsmæssige procedurer. Adriaterhavets perle Dubrovnik i Kroatien. baltiske lande og Polen går ind for, at Ukraine bliver medlem af EU. Udsigten til Tyrkiets optagelse rejser spørgsmålet om, hvorvidt ikke også visse lande i Kaukasus f.eks. Georgien og Armenien kan blive medlem. Inger Hogstrom/Van Parys Media 14

17 Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein opfylder betingelserne for medlemskab, men de er ikke medlemmer af EU, fordi den offentlige opinion i de pågældende lande indtil videre er imod medlemskab. Den politiske situation i Belarus og Moldovas strategiske beliggenhed giver stadig problemer. Næsten alle mener, at det ville skabe en uacceptabel uligevægt i EU, både politisk og geografisk, hvis Rusland blev medlem af EU. b. Administrative begrænsninger Desuden fastlægger de nuværende regler om medlemskab i Nice-traktaten fra 2003 den institutionelle ramme for et EU med højst 27 medlemmer. Skal EU have flere medlemmer, skal der indgås en ny aftale om forholdet mellem medlemsstaterne i institutionerne. IV. Kandidatlande og lande, som ikke er kandidatlande EU har to parallelle politiske initiativer til at varetage forbindelserne med nabolandene, alt efter om de har status som potentielt kandidatland eller ej. Stabiliserings- og associeringsaftaler giver et land udsigt til at opnå status som kandidat til EU-medlemskab, efter en forhandlingsproces.. De første aftaler af denne art blev indgået med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) efterfulgt af Albanien. Andre potentielle kandidatlande i denne forbindelse er Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien. Europa i 12 lektioner Med over 30 medlemmer vil EU få sværere ved at fungere i tråd med traktaternes grundlæggende principper (se kapitel 4:»Hvordan fungerer EU?«). Beslutningsprocedurerne ville nøje skulle gennemgås for at undgå lammelse og sikre, at EU bevarer sin handlekraft. Der er også spørgsmål, som er følsomme, f.eks. brugen af de officielle sprog. Med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er antallet af officielle sprog nu oppe på 23. EU s udvidelse må ikke føre til, at borgerne får en følelse af, at deres nationale eller regionale identitet udvandes i et standardiseret EU. Som led i sin naboskabspolitik har EU handels- og samarbejdsaftaler med andre lande i det sydlige Middelhavsområde og det sydlige Kaukasus og med en række østeuropæiske lande, hvis fremtidige forhold til EU fortsat er uvist. 15

18 .4. How does the EU work? 4. Hvordan fungerer EU? 16

19 Ministerrådet repræsenterer medlemsstaterne og er EU s vigtigste beslutningsorgan. Når det mødes på stats- og regeringschefplan, er der tale om Det Europæiske Råd, der har rollen som den politiske drivkraft i forbindelse med væsentlige spørgsmål i EU. Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne og deler lovgivnings- og budgetbeføjelser med Rådet. Europa-Kommissionen varetager EU s fælles interesser og er det vigtigste udøvende organ. Kommissionen har initiativret til at fremsætte lovforslag og skal sikre, at EU s politiske initiativer gennemføres i praksis. Europa i 12 lektioner I. Beslutningstrekanten EU er mere end blot en sammenslutning af stater, men ikke en forbundsstat. Der er tale om en ny form for struktur, som ikke falder ind under nogen traditionel retlig kategori. EU s politiske system er historisk unikt og har været under konstant udvikling i over 50 år. Traktaterne kaldes»primær«ret og danner grundlag for vedtagelsen af en omfattende»sekundær«ret, som har direkte virkning for EU-borgernes dagligdag. Sekundærretten består hovedsageligt af forordninger, direktiver og henstillinger, som vedtages af EUinstitutionerne. Disse love og EU s politik generelt er resultatet af beslutninger truffet i en institutionel trekant bestående af de vigtigste institutioner: Rådet (repræsenterer medlemsstaterne), Europa-Parlamentet (repræsenterer borgerne) og Europa-Kommissionen (et politisk uafhængigt organ, som skal varetage EU s fælles interesser). a. Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd Rådet for Den Europæiske Union (også kaldet Ministerrådet eller kort Rådet) er EU s vigtigste beslutningsorgan. Formandskabet for Rådet går på skift mellem medlemsstaterne hvert halve år. I hvert møde i Rådet deltager en minister fra hver medlemsstat. Hvilken minister der er tale om, afhænger af, hvilke spørgsmål der er på dagsordenen: eksterne forbindelser, landbrug, industri, transport, miljø osv. EC Rådet og Europa-Parlamentet deler lovgivningsbeføjelser efter den fælles beslutningsprocedure. Rådet og Parlamentet har som budgetmyndighed også ansvar for i fællesskab at vedtage EU s budget. Rådet indgår desuden internationale aftaler, som forhandles af Kommissionen på EU s vegne. Europa-Parlamentet dit talerør. 17

20 Antal stemmer for hvert land i Rådet Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Tyskland 29 Polen og Spanien 27 Rumænien 14 Nederlandene 13 Belgien, Grækenland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn 12 Bulgarien, Sverige og Østrig 10 Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet 7 Cypern, Estland, Letland, Luxembourg og Slovenien 4 Malta 3 I alt: 345 Der skal mindst 255 af de 345 stemmer (73,9 %) til kvalificeret flertal. Derudover: skal et flertal af medlemsstaterne (i nogle tilfælde to tredjedeles flertal) stemme for, og enhver medlemsstat kan anmode om bekræftelse på, at de stemmer, der er afgivet for et forslag, repræsenterer mindst 62 % af EU s samlede befolkning. Ifølge traktaterne træffer Rådet afgørelse med simpelt flertal,»kvalificeret flertal«eller med enstemmighed alt efter sagsområde. I forbindelse med væsentlige spørgsmål f.eks. traktatændringer, iværksættelse af en ny fælles politik eller en ny stats medlemskab af EU træffer Rådet afgørelse med enstemmighed. I de fleste andre tilfælde kræves der kvalificeret flertal, dvs. der skal opnås et nærmere fastsat mindsteantal af stemmer, hvis der skal vedtages en rådsafgørelse. Det antal stemmer, som hvert EU-land råder over, afspejler omtrent dets indbyggertal. Det Europæiske Råd beskæftiger sig også med aktuelle internationale problemer inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal sikre, at EU taler med én stemme i diplomatiske spørgsmål. b. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er det folkevalgte organ, der repræsenterer EU s borgere. Det fører politisk kontrol med EU s virksomhed og deltager i lovgivningsprocessen. Siden 1979 er medlemmerne af Europa-Parlamentet blevet valgt ved almindelige direkte valg hvert femte år. Det Europæiske Råd er EU s topmøder, der normalt finder sted fire gange årligt. Formandskabet varetages af stats- eller regeringschefen for det land, der har formandskabet for Rådet.. Europa-Kommissionens formand deltager som født medlem. Med Maastricht-traktaten fik Det Europæiske Råd officielt tildelt rollen som drivkraften i forbindelse med væsentlige politiske initiativer i EU og som det organ, der afgør stridspunkter, som ministrene i Rådet ikke har kunnet opnå enighed om. 18

21 Antal medlemmer af Europa- Parlamentet pr. land, Belgien 24 Bulgarien 18 Cypern 6 Danmark 14 Det Forenede Kongerige 78 Estland 6 Finland 14 Frankrig 78 Grækenland 24 Ungarn 24 Irland 13 Italien 78 Letland 9 Litauen 13 Luxembourg 6 Malta 5 Nederlandene 27 Polen 54 Portugal 24 Rumænien 35 Slovakiet 14 Slovenien 7 Spanien 54 Sverige 19 Tjekkiet 24 Tyskland 99 Østrig 18 I alt 785 Europa-Parlamentet holder normalt sine plenarmøder i Strasbourg og supplerende møder i Bruxelles. De 20 udvalg, der forbereder plenarmøderne, og de politiske grupper holder i reglen møder i Bruxelles. Generalsekretariatet ligger i Luxembourg og Bruxelles. Parlamentet deltager i EU s lovgivningsarbejde efter tre procedurer: Efter samarbejdsproceduren, der blev indført ved den europæiske fælles akt i 1987, afgiver Europa-Parlamentet udtalelse om forslag til direktiver og forordninger, som forelægges af Europa-Kommissionen, der kan ændre sit forslag for at tage hensyn til Parlamentets udtalelse. I 1987 blev der også indført proceduren med samstemmende udtalelse, som indebærer, at Europa-Parlamentet skal godkende internationale aftaler, som er forhandlet af Kommissionen, og udvidelser af EU. I 1992 indførtes ved Maastricht-traktaten den fælles beslutningsprocedure, som er baseret på ligeværdighed mellem Parlamentet og Rådet som medlovgivere. Under denne procedure deler de to institutioner de lovgivningsmæssige beføjelser på en lang række vigtige områder: arbejdskraftens frie bevægelighed, det indre marked, uddannelse, forskning, miljø, transeuropæiske net, sundhed, kultur, forbrugerbeskyttelse mv. Euro- Europa i 12 lektioner De politiske grupper i Europa-Parlamentet I alt : 785 Pr. oktober

22 pa-parlamentet kan forkaste lovforslag på disse områder, hvis et absolut flertal af dets medlemmer stemmer imod Rådets såkaldte fælles holdning. Sker det, kan spørgsmålet behandles i et forligsudvalg, der prøver at opnå enighed mellem institutionerne. Europa-Parlamentet og Rådet har som budgetmyndighed også i fællesskab ansvar for at vedtage EU s budget. Parlamentet kan forkaste budgetforslaget, hvilket allerede er sket flere gange. I så fald begynder hele budgetproceduren forfra. Europa-Kommissionen udarbejder et budgetforslag, som derpå behandles af Parlamentet og Rådet. Parlamentet har i høj grad udnyttet sine budgetbeføjelser til at øve indflydelse på EU s politik. Sidst, men ikke mindst, er Europa-Parlamentet EU s demokratiske kontrolorgan. Det kan ved et mistillidsvotum med to tredjedeles flertal tvinge Kommissionen til at gå af. Det kontrollerer også den daglige forvaltning af EU s forskellige politikker og har i den forbindelse mulighed for at stille mundtlige og skriftlige spørgsmål til Kommissionen og Rådet. Det Europæiske Råds formand informerer parlamentet om, hvilke beslutninger topmøderne har truffet. c. Europa-Kommissionen Kommissionen er den tredje institution i den beslutningstrekant, der forvalter og driver EU. Kommissionens medlemmer udnævnes for fem år efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne og skal godkendes af Europa-Parlamentet. Kommissionen er ansvarlig over for Parlamentet og skal træde tilbage samlet, hvis Parlamentet afgiver et mistillidsvotum til den. Siden 2004 har Kommissionen bestået af én kommissær fra hvert EU-land. Kommissionen nyder en stor grad af uafhængighed. Den skal varetage EU s fælles interesser, dvs. at den ikke må modtage instruktioner fra nogen national regering. Som»traktaternes vogter«skal Kommissionen sikre, at de forordninger og direktiver, der vedtages af Rådet og Parlamentet, gennemføres i EU-landene. Sker det ikke, kan Kommissionen indbringe sagen for EF-Domstolen for at få det pågældende land til at overholde EU-lovgivningen. Som EU s udøvende organ gennemfører Kommissionen Rådets beslutninger f.eks. i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Kommissionen er i vidt omfang ansvarlig for forvaltningen af EU s fælles politikker inden for f.eks. forskning og teknologi, udviklingsbistand og regionaludvikling. Den forvalter også budgettet i forbindelse med disse politikker. Kommissionen råder over en administration, der består af 36 generaldirektorater og tjenestegrene. De arbejder primært i Bruxelles og Luxembourg. II. Andre institutioner og organer a. EF-Domstolen De Europæiske Fællesskabers Domstol, som har hjemsted i Luxembourg, består af én dommer fra hvert EU-land, der bistås af otte generaladvokater. De udnævnes for seks år efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer og kan genudnævnes. De skal være fuldstændigt uafhængige. Det er EF-Domstolens opgave at sikre, at EU-lovgivningen overholdes, og at traktaterne fortolkes og anvendes korrekt. b. Den Europæiske Revisionsret Revisionsretten med sæde i Luxembourg blev oprettet i Den har ét medlem fra hvert EU-land, som udnævnes for seks år efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne og efter høring af Europa-Parlamentet. Revisionsretten kontrollerer lovligheden og den formelle rigtighed af alle EU s indtægter og udgifter og undersøger, om EU s budget er blevet forvaltet forsvarligt. c. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Rådet og Kommissionen skal høre Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), før de træffer beslutninger på en lang række politikområder. Udvalgets medlemmer repræsenterer det»organiserede civilsamfund«, som er fagforeninger, arbejdsgivere, forbrugere og 20

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima...

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima... Indholdsfortegnelse Tour d Europa... 3 EU s historie... 4 EU s institutioner... 8 Danmarks fire undtagelser... 12 Energi og klima... 14 EU i verden... 15 Immigration... 16 Interkulturel dialog... 17 Tour

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) blev oprettet i 1994 med henblik på at udvide Den Europæiske Unions bestemmelser for

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER MARTS 2010 30.3.2010 Den Europæiske Unions Tidende C 83/1 T E U KONSOLIDEREDE UDGAVER AF T E U F TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere