Kort og godt om. aktieoptioner. Advokatsamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort og godt om. aktieoptioner. Advokatsamfundet"

Transkript

1 Kort og godt om aktieoptioner Advokatsamfundet

2 Arbejdsgruppens medlemmer Vejledningen Kort og godt om aktieoptioner er udarbejdet af: Advokat Pernille Backhausen (formand for arbejdsgruppen), Advokat Mads Krarup (medlem af arbejdsgruppen), Advokat Jørgen Boe (medlem af arbejdsgruppen), Advokat Carsten Led-Jensen (medlem af arbejdsgruppen), Advokat Birgitte Frølund (medlem af arbejdsgruppen), Advokat Nina Wedsted (medlem af arbejdsgruppen) og Advokat Malene Stampe (sekretær for arbejdsgruppen), Advokatsamfundets sekretariat. 1

3 "Aktieoptioner af et fornuftigt tilsnit kan være et godt element i en samlet vederlagspakke. Virksomhederne må gøre sig klart, at optionsordninger er styret af regler, der kræver indsigt både i ansættelses-, selskabs- og skatteretlige regler. Med den rigtige udformning kan der være tale om en god og hensigtsmæssig vederlagsform" Advokat Henrik Stenbjerre, medlem af Fondsbørsens komite for god selskabsledelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad siger du? Hvad siger fremtiden? Hvad er en aktieoptionsordning? Hvad siger loven? Hvad siger skatten? Hvad siger domstolene? Hvad gør man? Hvad er uvist? Hvad kan advokaten tilbyde?...26 Bilag A: Checkliste...27 Bilag B: Skematisk oversigt over skattereglerne på området...30 Bilag C: Dokumentliste...32 Bilag D: Ordforklaring

4 "Aktieoptionsordninger kan være det rigtige for at få nøglemedarbejdere til at trække i samme retning som ledelsen og skabe grobund for ekstra engagement. For at få virkning efter hensigten må ordningerne dog til hver en tid være baseret på gennemsigtige, præcise og opdaterede aftaler. Alt for mange af ordningerne har efterfølgende måttet løses ved langvarige og økonomisk byrdefulde retssager." Advokat Pernille Backhausen Forord Det danske Advokatsamfund anser det for en vigtig opgave at synliggøre medlemmernes rådgivningsydelser og kompetencer over for borgerne og erhvervslivet. Som led i dette arbejde har en arbejdsgruppe nedsat af Advokatrådet udarbejdet nærværende publikation om aktieoptioner m.v. Publikationen er en opsummering af mange af de problemstillinger og overvejelser, som selskaber og ansatte bør gøre sig ved indførelsen af sådanne ordninger. Ligeledes opridser publikationen de problemstillinger, som den seneste højesteretspraksis og den indførte lov om aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold giver anledning til i forhold til ordninger, som allerede er indført. Området for aktieoptioner spænder vidt, og problemstillingerne er af samme grund ikke ens for alle ordninger. Aktieoptioner bruges bl.a. i store programmer fastsat af internationale moderselskaber, som fastholdelse og finansieringsværktøj, ved stiftelse af selskaber inden for eksempelvis ITbranchen og bio-tech selskaber samt endelig som led i generationsskifte i selskaber m.v. På grund af disse meget forskellige formål, er det umuligt at omtale alle problemer forbundet med brugen af aktieoptioner. Nærværende publikation præsenterer derfor kun de problemstillinger, som er mere generelle, og som dermed indgår i langt de fleste ordninger. Advokatsamfundet har valgt at lade publikationen udkomme elektronisk. Den kan således down-loades uden udgifter for brugerne. Herudover forventes publikationen at blive fulgt op med arrangementer om samme emne. Advokatrådet hilser publikationen velkommen. Den giver et overblik over begrebet og samtidig belyser den en række områder og processer, hvor advokater med fordel kan inddrages. Udgivelsen er den fjerde i rækken af Advokatsamfundets erhvervspolitiske udgivelser. Advokatrådet

5 "Virksomhedernes erfaringer er, at aktieoptioner har en positiv effekt på såvel lederens motivation og indsats som på virksomhedens overordnede resultater. Der er også erfaringer for, at medarbejdere ledere såvel som øvrige grupper, der ejer aktier i egen virksomhed er meget tilfredse med disse aktieordninger." Anne Windfeldt Trolle, DI 1. Hvad siger du? Aktieoptioner er et attraktivt alternativ til aflønning med mere gængse aflønningsformer, ligesom de er et anvendeligt redskab, når man ønsker at stille en lønmodtager et medejerskab i udsigt. Det gælder både i små og store selskaber. Men vil du som ansat eller som selskabsejer have fordel af en sådan ordning? Nærværende afsnit giver et oplæg til de overvejelser, som du skal gøre dig for at besvare dette spørgsmål. Formålene med at tildele aktieoptioner er mangfoldige. Generelt skal de dog tiltrække og/eller fastholde arbejdskraft samt give modtagerne et incitament til at nå et givent resultat eller præstation. Fordelen ved ordningerne er således bl.a., at lønmodtagerne knyttes mere varigt til selskabet og til selskabets økonomiske udvikling. Når medarbejderen og selskabet har en fælles interesse i at skabe værdier, opnås der alt andet lige bedre resultater. Er selskabets resultater gode, får medarbejderen en større økonomisk gevinst, end vedkommende får via en almindelig løn- eller bonusaftale. Aktieoptionsordninger har indtil videre mest været anvendt i store selskaber og bruges ofte i de børsnoterede selskaber. Det er dog ikke kun disse selskaber, der kan have glæde af ordningerne. Små og mellemstore selskaber kan således også udnytte ordningerne på samme måde som store selskaber. Selskabets størrelse har således ikke nogen afgørende betydning ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt en aktieoptionsordning kan være en fordel. Mindre selskaber vil på samme måde kunne skabe motivation hos medarbejderne ved at tilbyde dem aktieoptioner, ligesom mindre selskaber vil kunne bruge ordningerne i en aktiv fastholdelsesstrategi eller som forsøg på at tiltrække ansatte, som ellers ville fravælge ansættelse i en mindre og eventuelt nystartet virksomhed. 4

6 I forbindelse med etablering af en virksomhed kan der være behov for løntilbageholdenhed i de første år. Dette kan muliggøres ved hjælp af aktieoptioner, der jo stiller den ansatte en andel af selskabets kommende resultater i udsigt. Samtidig hermed inddrages den ansatte forhåbentlig i pionerånden i opstartfasen. Det kan skabe et godt startgrundlag for et selskab. Med hensyn til aktiebaseret vederlæggelse, der eventuelt tilbydes ledelsesmedlemmer og ansatte, bør udvalget: Drøfte den generelle politik for sådanne ordninger Fremsætte relevante forslag herom til bestyrelsen Gennemgå de oplysninger, der gives herom i årsrapporten og på generalforsamlingen Fremsætte forslag til bestyrelsen vedrørende valget mellem aktieoptionsordninger og warrant ordninger med en begrundelse for det foreslåede valg samt dets konsekvenser Ordningerne kan også med fordel anvendes i forbindelse med et generationsskifte. Den yngre generation får via aktieoptionerne mulighed for at købe aktier på mere favorable vilkår, end hvis de skulle være købt til markedspris. Den ældre ejerkreds kan samtidig over en periode indtil optionerne kan udnyttes afprøve samarbejdet med den yngre, ikke blot arbejdsmæssigt, men også i forhold til hvordan den yngre generation konkret udmønter sine ejerinteresser i selskabet. Er du beslutningstager i et selskab, der overvejer at tilbyde sine medarbejdere en aktieoptionsordning, bør følgende elementer som minimum indgå i dine overvejelser: Citat fra Forslag til reviderede anbefalinger til bestyrelsens vederlagsudvalg fra Fondsbørsens Komité for god selskabsledelse, 17. maj for at få aktieoptioner? Kan og skal du købe aktierne, hvis en eller flere medarbejdere ønsker at sælge? Skal ordningen tilbydes, før eller efter at resultatet er i hus? Er det en gulerod eller en belønning? Skal medarbejderen reelt have en risiko på aktien, eller skal kursen lægges så favorabelt, at risikoen er minimal? Skal der betales et kontant vederlag for aktien? Har du de fornødne administrative ressourcer til at administrere og kontrollere ordningen? Er du klar til at afgive indflydelse til dine medarbejdere? Hvad forestiller du dig, der skal ske, hvis medarbejderen ophører med at arbejde i selskabet? Hvordan tror du, at det vil påvirke dine medarbejderes motivation, hvis det i en periode går dårligt? Skal ordningen gælde alle eller kun nogle enkelte? Skal ordningen også tilbydes fremtidige medarbejdere? Skal medarbejderne have en vis anciennitet Er du medarbejder og tilbydes en aktieoptionsordning bør følgende forhold i hvert fald indgå i dine overvejelser: Vil du gerne investere en del af din løn i selskabet? Har du gjort dig klart, at der er risiko for tab, hvis selskabet går dårligt? Har du mulighed for at sælge dine aktier, hvis du på et senere tidspunkt vil realisere din investering? Kan du få en fair pris for aktierne? Har du mod på at udøve din indflydelse ved at 5

7 gå til generalforsamlingen, eller er du tryg ved at lade andre træffe beslutningerne? Vil det være en reel motivation for dig at blive medejer? Er du klar over de skattemæssige konsekvenser? I afsnittene nedenfor kan du læse mere om det mulige indhold af ordningerne, ligesom nogle yderligere punkter er ridset op i bilag A. Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til din advokat, der også kan hjælpe dig med at finde frem til den model, der er bedst for dig. Din advokat vil samtidig kunne hjælpe dig med de dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre eller acceptere den ordning, som du beslutter dig for. Du skal også være opmærksom på, at din faglige organisation kan bistå dig med råd og vejledning. Der er en lang række juridiske aspekter, der må overvejes. Nedenfor bliver ordningernes begreber præsenteret, samt de problemstillinger og overvejelser, der i hvert fald må gøres. 6

8 "For Axcel er det afgørende, at ledelsen i de investerede selskaber har samme agenda som Axcel og derved tænker og agerer, som var de ejere. Til brug herfor anbefaler vi brug af aktieoptioner". Per Christensen, Axcel 2. Hvad siger fremtiden? Resultatafhængig aflønning er ikke noget nyt. Kontant bonus, julegratialer osv. er kendt af alle. De anvendes bredt i det danske erhvervsliv, som et supplement til en almindelig fast løn. Af samme grund har der siden 1964 været en bestemmelse i funktionærlovens 17a, som regulerer håndteringen af bonusordninger, når en funktionær fratræder sit arbejde. Som en naturlig del af den stigende internationalisering, har danske selskaber gennem det seneste årti suppleret de kendte bonusformer med aktiebaseret aflønning. Denne udvikling har kunnet konstateres både i danskejede selskaber og i multinationale (amerikanske) koncerner. I lyset af den seneste danske lovgivning samt i lyset af Højesterets domme i Novo- og Intelsagerne (se nærmere i kapitel 4 og 6), har der været røster fremme, der har spået aktiebaseret aflønning en dyster fremtid. Det er hævdet, at særligt internationale koncerner ville neddrosle eksisterende programmer i Danmark samt undlade at initiere nye programmer. Ligeledes er det hævdet, at fokus i stedet vil blive lagt på mere traditionelle bonusordninger - altså ordninger, der under forudsætning af opnåelse af specifikke forretningsmæssige mål udløser en øget løn, typisk i form af et på forhånd fastsat engangsbeløb eller en procentuel andel af et defineret "overskud". Ved en nærmere gennemgang af de seneste undersøgelser, er det dog spørgsmålet, om der så entydigt er tale om en egentlig opgivelse af aktiebaserede incitamentsordninger - eller om der ikke snarere er tale om, at sådanne ordninger vil blive anvendt mere målrettet og således også over for en snævrere gruppe af ansatte. Fokus i brugen af aktiebaserede incitamentsordninger er klart ændret gennem de seneste år. Undersøgelser foretaget i år 2000 viser en bred 7

9 forventning om en betydelig udbredelse af sådanne ordninger - og vel at mærke en anvendelse på alle medarbejdergrupper. Udviklingen har dog siden været noget anderledes. Hvis direktionen aflønnes med aktie- eller tegningsoptioner, anbefales det, at programmerne gøres revolverede (dvs. optionerne tildeles og udløber over en årrække), og at indløsningskursen er højere end markedskursen på tildelingstidspunktet. Det går således igen i samtlige Programmerne bør i øvrigt udformes på en sådan måde, at de de seneste undersøgelser, at fremmer langsigtet adfærd, er gennemsigtige samt klart forståelige, aktiebaserede incitamentsordninger også for udenforstående. Værdiansættelse bør ske efter i stigende grad reserveres til anerkendte metoder. den "øverste ledelse" - ikke forstået som til direktionen alene, Citat fra Forslag til reviderede anbefalinger fra Fondsbørsens Komité for men til personer med egentligt god selskabsledelse, 17. maj ledelses- og forretningsmæssigt ansvar. Samtidig er der i sagens resultatorienteret styringsinstrument i forhold til natur tale om personer, der har en reel mulighed (særligt) den øverste ledelse. for at påvirke selskabets resultater. Som eksempel kan nævnes årsrapporten for 2003 for et større Som beskrevet i kapitel 3, findes der en række forskellige dansk, børsnoteret selskab, hvori der beskrives en finansielle instrumenter, der samlet beteg- "langsigtet aktiebaseret incitamentsordning" for nes som aktiebaserede incitamentsordninger. Det den øverste ledelse - en præstationsafhængig ordning, fremgår dog klart af foreliggende undersøgelser, at netop baseret på opnåelse af "en række den traditionelle aktieoption er - og må forventes forud fastsatte overordnede forretningsmål". fremtidig at være - den mest udbredte ordning. Denne form for optionsordninger må antages at Antageligt vælges disse ordninger ud fra en overvejelse vinde indpas, og er i øvrigt i tråd med foreliggende om, at de er overskuelige. I en nyere anbefalinger vedrørende god selskabsledelse. undersøgelse konkluderes det, at mere end 50 % af de undersøgte ordninger har karakter af traditionelle Den beskrevne udvikling er antagelig begrundet i aktieoptioner, mens ca. 25 % af ordningerne den realitet, at for "brede" programmer medfører, baserer sig på warrants. at også en konjunkturbestemt, positiv udvikling medfører en "belønning" af medarbejdere omfattet Såvel i den nævnte som andre undersøgelser, tegner af incitamentsordningen - uanset, om den pågældende der sig et billede af, at visse brancher har stør- medarbejder har haft nogen reel indflydelse re forkærlighed for aktiebaserede incitamentsordninger på selskabets opnåelse af fastsatte mål end andre. Vidensbaserede brancher (biotech, såsom overholdelse af budgetter, reduktion af medico, IT) er flittige brugere af disse ord- omkostninger eller andre fastsatte mål for selskabetninger set i forhold til øvrige brancher. Det forekommer oplagt, at brancher, hvor der er et særligt behov for at tiltrække og ikke mindst fastholde fagligt I lyset af de tendenser, der kan udledes af de højt specialiseret viden, kan have fordel af seneste undersøgelser, synes det rimeligt at konkludere, optionsordninger som instrument. at aktiebaserede incitamentsordninger nok er kommet for at blive - men at sådanne ordninger Samtidig kan det - ikke overraskende - konstateres, fremtidig må antages at få et snævrere sigte at selskabernes størrelse har en væsentlig og således i højere grad vil blive anvendt som et 8

10 betydning for ordningernes udbredelse. Særligt børsnoterede selskaber (og af disse særligt KFXindekserede selskaber) er at finde blandt brugerne af de beskrevne ordninger. Denne tendens vil antagelig fortsætte og har givet en nær sammenhæng med den relativt vanskelige omsættelighed af unoterede aktier. Det kan heller ikke afvises, at de ressourcer etablering og administration af en aktiebaseret incitamentsordning fordrer, i sig selv medfører, at ordningerne primært vil vinde indpas i de store selskaber. Konkluderende må det slås fast, at aktiebaserede incitamentsordninger har deres plads, også i den fremtidige selskabsstruktur i Danmark. Der må forventes en større fokus på ordninger tilpasset den enkelte (ledende) medarbejders opnåelse af fastsatte mål, ligesom ordningerne fortsat vil have den største udbredelse blandt de store, videnstunge selskaber. Hvilke ordninger, der vil blive valgt, er det vanskeligt at sige noget sikkert om - men som ovenfor beskrevet, tager den overvejende del af de eksisterende ordninger afsæt i de traditionelle aktieoptioner. 9

11 "Aktieoptioner er ikke forbeholdt børsnoterede virksomheder - også mange mindre virksomheder kan have glæde af en optionsordning, eksempelvis som forberedelse til et generationsskifte". Advokat Mads Krarup 3. Hvad er en aktieoptionsordning? Det er svært at tegne et entydigt billede af en aktieoptionsordning. Begrebet aktieoption vedrører for det første ikke blot aktier men også oftest anparter. Det følgende finder derfor også anvendelse på anparter i anpartsselskaber. En aktieoption er en ret, men ikke en pligt til at købe eller tegne aktier på et nærmere bestemt senere tidspunkt og til en på forhånd fastsat kurs. Den tidsmæssige adskillelse af tildelingen og udnyttelsen sker typisk ved at lade aktieoptionen have en periode, hvor optionen ikke kan udnyttes; den såkaldte modningsperiode. Længden heraf varierer fra ordning til ordning, men kan eksempelvis være fra seks måneder til fem år. Herefter vil der typisk være en længere periode, den såkaldte udnyttelsesperiode, hvor modtageren kan udnytte optionen. Hvis der er et tidsmæssigt sammenfald mellem tildelingen af optionen og udnyttelsen af denne til at købe aktier, er der begrebsmæssigt ikke tale om en aktieoption. Hvor lang tid, der skal gå, fra tildelingen til adgangen til udnyttelse, for at man kan tale om aktieoptioner, er ikke defineret i loven. Der skal dog være en tidsmæssig forskydning - kort eller lang - fra tildelingen til udnyttelsen. Er der tale om en tidsmæssig forskydning, der alene beror på praktiske forhold forbundet med etableringen af ordningen, er der næppe tale om en aktieoption. Fremtidsperspektivet i ikke at kunne erhverve aktierne straks er netop et væsentligt element i aktieoptioner. I dette ligger en stor del af incitamentet for den enkelte medarbejder til at arbejde dedikeret frem mod de aftalte mål. Dette gælder uanset, om det er i forbindelse med et jobskifte eller i et bestående ansættelsesforhold. Fremtidsperspektivet adskiller således medarbejderaktier fra aktieoptionsordninger. Udgangspunktet er, at en aktieoption antages at have en værdi for modtageren på tildelingstidspunktet. Den endelige værdi er dog vanskelig at 10

12 fastlægge på forhånd, da dette afhænger af selskabets efterfølgende kursudvikling samt værdien på udnyttelsestidspunktet. Værdien kan dog ende med at blive nul og afhængig af skatteberegningen endog ende med at medføre et negativt resultat for medarbejderen. Opgørelsen af værdien af en aktieoption kan aktualiseres, når modtageren fratages adgangen til at udnytte aktieoptionen. Det kan eksempelvis være i forbindelse med fratræden. Den mest almindelige beregningsformel for børsnoterede aktier er den såkaldte Black-Scholes'-formel. For unoterede aktier anvendes ofte den mere simple "rentebesparelsesmodel". Aktieoptionsordninger kan etableres både for medlemmer af selskabets øverste ledelse og for alle andre medarbejdere. Et fællestræk for aktieoptionsordninger for ledelse og lønmodtagere er, at de etableres som et led i ansættelsesforholdet. Ordningerne kan tilbydes af den umiddelbare arbejdsgiver eller af et andet selskab i den koncern, som arbejdsgiverselskabet er en del af. Vilkårene for deltagelse i en aktieoptionsordning fastlægges ved en aftale mellem parterne. Det ses Black-Scholes'-modellen Modellen tager hensyn til aktieoptionens værdistigningspotentiale og anses derfor at give det mest korrekte billede af værdien af aktieoptionen. Ligningsrådet anser denne model for den mest korrekte værdiansættelsesmodel, såfremt der er tale om børsnoterede aktier og volatiliteten, altså udsvinget i markedskursen. De elementer, der indgår i beregningen, er blandt andet værdien af den underliggende aktie, udsvinget i aktiekursen, udnyttelseskursen, løbetiden, forrentning, m.m. Rentebesparelsesmodellen Modellen tager ikke hensyn til aktieoptionens vækstpotentiale. Den værdiansætter optionen ud fra en betragtning om, at der er en rentebesparelse ved at udskyde sin investering i de underliggende aktier, indtil optionen skal udnyttes. Da rentebesparelsesmodellen ikke tager hensyn til værdistigningspotentialet i de underliggende aktier, skal man huske, at modellen kun er vejledende. Man kan derfor ikke ubetinget bruge den i alle situationer. Hvad er hvad? Aktiekøbsoptioner: en ret men ikke en pligt for en modtager til på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode at købe en given mængde eksisterende aktier til en på forhånd fastsat kurs. Tegningsoptioner (warrants): en aktietegningsret, der giver modtageren en ret men ikke en pligt til på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode at nytegne en given mængde aktier til en på forhånd fastsat kurs. Aktieoptioner: en samlebetegnelse for købsoptioner og tegningsoptioner. Konvertible obligationer: en rentebærende obligation, der giver modtageren ret - men ikke pligt - til på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode at konvertere obligationen til nyudstedte aktier i det udstedende selskab, alternativt få udbetalt obligationens pålydende værdi. Fantomaktier: forefindes i mange former men rummer som udgangspunkt en aftale om, at afkastet af en given aktie kopieres, men at modtageren ikke bliver ejer af denne aktie. Der vil derfor være tale om et kontant bonus-beløb. Medarbejderaktier: er betegnet ved, at modtageren tildeles en umiddelbar ret til at erhverve aktier ved køb af eksisterende aktier eller ved nytegning af aktier. Herudover findes en række hybrider som for eksempel aktiekøbsprogrammer, der indeholder elementer af ovenstående definitioner, såsom at modtageren eksempelvis via lønindeholdelse opsparer til et aktiekøb, måske til favørkurs, og at arbejdsgiveren, når et på forhånd fastsat mål er nået, vederlagsfrit tillægger den købte beholdning en vis yderligere mængde aktier. 11

13 dog ikke sjældent, at selskabet ensidigt fastlægger vilkårene for den ansattes deltagelse. Det beror på de konkrete omstændigheder, om den ansatte efterfølgende faktisk også bliver bundet af de vilkår, der er fastsat ensidigt. Aftalen vil som minimum indeholde de oplysninger, som skal gives efter aktieoptionslovens 3 stk. 1. Der er herudover ofte vilkår om, hvad der skal ske med aktieoptionerne ved modtagerens fratræden, skilsmisse og død. Det kan også være fastlagt, hvorledes en række selskabsretlige begivenheder i det udstedende selskab påvirker ordningen. Det kan være fusion, fission eller salg af majoriteten af selskabets aktier. Endelig kan der være bestemmelser om lovvalg og værneting. Amerikanske optionsordninger i Danmark Aktieoptioner blev i slutningen af firserne introduceret for medlemmer af den øverste ledelse i danske selskaber i amerikanske koncerner. Siden da har aktieoptionerne bredt sig globalt og fra ledelsens medlemmer til alle dele af organisationerne i selskaberne. Den typiske amerikanske aktieoptionsordning udmærker sig ved at være et omfattende (og i øvrigt svært tilgængeligt) dokument, der indeholder en overordnet angivelse af, hvad der definerer ordningens vilkår ("the Plan"), en tiltrædelsesaftale indgået mellem den deltagende medarbejder og det tildelende selskab samt et eller flere tildelingsbreve. Det forekommer, at en deltagende medarbejder ikke får indsigt i indholdet af "the Plan" og alene informeres om vilkårene i en summarisk version og/eller ved et "Q&A-letter", ligesom det jævnligt ses, at medarbejderen end ikke underskriver en aftale om tildelings- og udnyttelsesvilkårene. Det selskab, der tildeler aktieoptionerne, er oftest koncernens amerikanske og typisk børsnoterede moderselskab, der ikke er den danske medarbejders formelle arbejdsgiver. Tildelingen af aktieoptioner til den enkelte medarbejder sker efter indstilling fra den danske arbejdsgiver og er baseret på opnåelsen af individuelle eller kollektive mål. Det forekommer dog, at den danske arbejdsgiver ikke er bekendt med, hvilke danske medarbejdere, der bliver tildelt aktieoptioner, da dette anses for et anliggende mellem tildeleren og medarbejderen. Dette skaber vanskeligheder for den danske arbejdsgiver ved medarbejderens fratræden og i relation til opfyldelsen af informationspligten i henhold til Aktieoptionsloven. Og hvad er det så for vilkår, der er indeholdt? Udover et omfattende katalog af regler af selskabs- og ejendomsretligt indhold, har især bortfalds- og lovvalgs-bestemmelserne tiltrukket sig opmærksomhed. Som udgangspunkt vil retten til at udnytte aktieoptionerne bortfalde ved udløbet af opsigelsesvarslet eller tre måneder herefter. Det er ved flere domme fastslået, at sådanne bestemmelser for tildelinger, der ligger før 1. juli 2004 ikke er rimelige og ikke kan håndhæves, jf. i øvrigt side [ ] herom. Hvis der i programmet eller aftalen er taget stilling til lovvalget, vil der være tale om tvistløsning efter amerikansk ret. Da aktieoptionskrav i henhold til retspraksis anses for at være en vederlæggelse i ansættelsesforholdet, og da krav herom kan rettes mod den danske arbejdsgiver, er de hidtidige tvister afgjort efter dansk ret og lovvalgsaftaler om amerikansk ret har ikke kunnet håndhæves. Udover sædvanlige aktieoptionsprogrammer, forekommer særligt to andre former for vederlæggelse med aktier i amerikanske koncerner. Den ene form er et "Share Purchase Program", der typisk indeholder en adgang til at købe aktier til favørkurs under forudsætning af deltagelse i en forudgående opsparingsordning. Der kan også være tale om tilfælde, hvor køb af aktier, eventuelt til markedskurs belønnes, eller en adgang til at deltage i en opsparingsordning, hvor opsparing belønnes med tildeling af gratis aktier, hvis de købte aktier beholdes i en periode. Den anden form er tildeling af "Restricted Stocks". Disse forekommer i to varianter, dels en variant, hvor medarbejderen umiddelbart får ejendomsret til aktierne, men er forpligtet til at afhænde dem til selskabet, hvis han fratræder inden for en vis periode efter tildelingen og dels en variant, hvor medarbejderen først opnår ejendomsret efter forløbet af én eller flere modningsperioder. Det er ikke muligt generelt at beskrive, hvorvidt disse instrumenter vil være omfattet af Aktieoptionsloven; dette afhænger af vilkårene i det enkelte program. 12

14 Selve tildelingen af aktieoptionen er af central betydning. Som udgangspunkt sker tildelingen, når ejendomsretten til optionen går over til den ansatte. Dette kan være betinget af en individuel præstation eller opnåelsen af et fælles forretningsmæssigt resultat, men kan også ske uden betingelser og dermed blot ved selskabets tilkendegivelse. Almindeligvis udnytter den ansatte sine aktieoptioner til at købe eller at tegne aktier. Mange aktieoptionsordninger rummer dog også adgang til såkaldt differenceafregning. Differenceafregning betyder, at aktierne reelt bliver solgt tilbage til selskabet, umiddelbart efter at den ansatte har købt dem. Differencen mellem udnyttelseskursen og kursen på udnyttelsestidspunktet med fradrag af handelsomkostninger bliver i disse tilfælde udbetalt direkte til modtageren, i stedet for at gennemføre denne øvelse. 13

15 "Det undrer udenlandske klienter, at informationen til medarbejderne om aktieoptionerne skal gives på dansk - særligt når der er tale om en organisation, hvor arbejdssproget ikke er dansk eller medarbejdere, der end ikke forstår det danske sprog. Var det ikke netop informationshensynet, der skulle have været det bærende hensyn?" Advokat Nina Wedsted 4. Hvad siger loven? Med virkning fra 1. juli 2004 indførtes lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold, populært kaldet aktieoptionsloven. Aktieoptionsloven er en reaktion på længere tids usikkerhed om den ansættelsesretlige behandling af købe- og tegningsoptioner til aktier m.v. Hensigten med loven er at fastsætte klare retsregler for brug af købe- og tegningsrettigheder i ansættelsesforhold samt at forbedre vilkårene for udbredelsen heraf. Loven finder anvendelse på alle tildelinger til lønmodtagere af aktieoptioner m.v., der foretages efter den 1. juli Det også selv om tildelingen sker i henhold til en tidligere etableret ordning. Uden for lønmodtagerbegrebet falder eksempelvis direktører, hvis retsstilling fortsat er uden specifik lovregulering. Aktieoptionsloven afbalancerer hensynet til, at arbejdsgiveren kan benytte aktieoptioner som et fastholdelsesinstrument, over for hensynet til at lønmodtagerne frit kan forlade ansættelsen og medtage optjente rettigheder. Det sker ved at tillægge det afgørende betydning, om lønmodtageren selv siger op eller bliver sagt op af arbejdsgiveren. En lønmodtager, der selv opsiger sin stilling, må således tåle, at hans allerede tildelte købs- eller tegningsrettigheder bortfalder ved ansættelsesforholdets ophør, ligesom han ikke vil have krav på tildeling af købs- eller tegningsrettigheder efter sin fratræden. Købs- eller tegningsrettighederne bortfalder dog ikke, hvis lønmodtageren hæver ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens grove misligholdelse. Aktieoptionsloven er ikke til hinder for, at der aftales en gunstigere retsstilling for lønmodtageren. En lønmodtager, der opsiges af arbejdsgiveren, vil derimod bevare retten til allerede tildelte købeeller tegningsrettigheder, ligesom lønmodtageren efter omstændighederne vil have ret til yderligere tildelinger efter ansættelsesforholdets ophør. De yderligere tildelinger skal beregnes som en - i forhold til lønmodtagerens ansættelsestid i regn- 14

16 gere modtager betingede aktier, der først erhverves ejendomsret til efter forløbet af én eller flere modningsperioder. Derimod finder loven ikke anvendelse på ordninger, hvor lønmodtageren umiddelbart opnår ejendomsret til aktier, ligesom ordninger, der ikke giver lønmodtageren ret til at købe aktier eller anparter, falder udenfor. Det gælder f.eks. de såkaldte fantomaktieordninger, hvor lønmodtageren får ret til et 36 En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler. Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. skabsåret - forholdsmæssig andel af de tildelinger, eller andre lovpligtige ydelser såsom fratrædelsesgodtgørelser, der udmåles helt eller delvis på bag- som lønmodtageren ville have haft ret til efter aftale eller sædvane, hvis han havde været ansat ved grund af lønmodtagerens løn. regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet. Herved overføres princippet fra funktionærlovens 17a i tilfælde af arbejdsgiverens opsi- udvidet oplysningspligt, idet arbejdsgiveren i for- Ifølge aktieoptionsloven har arbejdsgiveren en gelse. Købe- eller tegningsrettighederne bevares bindelse med tildelingen af købe- eller tegningsrettigheder inden 1 måned skal udarbejde en selv- dog ikke, hvis opsigelsen skyldes lønmodtagernes misligholdelse, eller hvis lønmodtageren bortvises stændig erklæring - en arbejdsgivererklæring - berettiget. I disse tilfælde har lønmodtageren heller ikke ret til yderligere tildelinger efter ansættel- væsentlige forhold. hvori der gives oplysninger på dansk om seks sens ophør. Lovens beskyttelse af den opsagte lønmodtager kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtagerenlingsbetingelserne, udnyttelsesperioden, udnyttel- Det er oplysninger om tildelingstidspunktet, tildeseskursen, lønmodtagerens retsstilling ved fratræden og de økonomiske aspekter ved deltagelsen i Aktieoptionsloven omfatter lønmodtagerens ret til at købe eller tegne aktier eller anparter på et senere tidspunkt. Der skal altså for det første være tale Hvis erklæringen ikke udarbejdes, hvis den er en ordning om købs- eller tegningsrettigheder. om "aktier eller anparter", og der skal for det andet mangelfuld eller ikke rettidig, risikerer arbejdsgiveren at skulle betale en godtgørelse til lønmodtage- være tale om en tidsforskydning fra det tidspunkt købe- eller tegningsretten tildeles til det tidspunkt, ren. Pligt til at oplyse om ordningen følger også af hvor retten tidligst kan udnyttes. ansættelsesbevisloven. En arbejdsgiver kan ikke blive pålagt at betale godtgørelse for manglende Det typiske finansielle instrument, som er omfattet overholdelse af aktieoptionsloven, hvis arbejdsgiveren allerede er blevet pålagt at betale godtgørel- af loven, er den traditionelle købsoption, hvor en lønmodtager tildeles en ret til at købe allerede se for manglende overholdelse af ansættelsesbevisloven på grund af det samme forhold. udstedte aktier i det optionsudstedende selskab, og den traditionelle tegningsoption, hvor retten angår tegning af nyudstedte aktier i selskabet. Ordninger, hvor lønmodtagere umiddelbart bliver Loven finder imidlertid også anvendelse på andre ejere af aktier, er ikke omfattet af aktieoptionslo- former for incitamentsordninger, f.eks. ordninger, hvor lønmodta- afkast, der er baseret på kursudviklingen i selskabets aktier over en given periode. hvorefter lønmodtagere er forpligtede til at sælge ven. Sådanne ordninger indeholder ofte vilkår, de erhvervede aktier til arbejdsgiverselskabet ved Loven slår fast, at købe- eller tegningsrettigheder en eventuel fratræden. Gyldigheden af sådanne ikke skal indgå i beregningen af feriegodtgørelse vilkår skal bl.a. bedømmes efter aftalelovens

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere?

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? 14 Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? JURA Af advokat Mette Klingsten og advokat Anders Rubinstein, Bech-Bruun Ny højesteretsdom gør det nødvendigt for selskaber og rådgivere

Læs mere

NOTAT. vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

NOTAT. vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold PLESNER SVANE GRØNBORG ADVOKATFIRMA NOTAT vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold I afsnit 1 nedenfor følger ordlyden af de enkelte bestemmelser i lov om brug

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDERLAGSPOLITIK

IC COMPANYS A/S VEDERLAGSPOLITIK IC COMPANYS A/S VEDERLAGSPOLITIK I overensstemmelse med Anbefalingerne for god selskabsledelse har IC Companys A/S's bestyrelse vedtaget en vederlagspolitik for selskabets bestyrelse og direktion, som

Læs mere

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt J.nr. 2009-311-0028 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning

Læs mere

Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S

Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S De eksisterende overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S, som vedtaget på den ordinære generalforsamling den

Læs mere

Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012. Erik Banner-Voigt

Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012. Erik Banner-Voigt Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012 Erik Banner-Voigt Agenda Del 1 Hvad og hvordan? Hvad er aktieløn? Hvordan? Del 2 Skatteretlige overvejelser Ligningslovens 28 Ligningslovens 7 H Udvalgte skattemæssige

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 PANDORA A/S, CVR-nr. 28505116 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INTRODUKTION I henhold til selskabslovens 139 skal det øverste

Læs mere

AKTIEOPTIONSPLAN af 2. juli 2007. for COMENDO A/S

AKTIEOPTIONSPLAN af 2. juli 2007. for COMENDO A/S Bilag 1 Vilkårene for udstedelsen af tegningsoptionerne, nominelt DKK 320.575, jf. vedtægternes 6.4, er følgende: AKTIEOPTIONSPLAN af 2. juli 2007 for COMENDO A/S CVR-nr. 26 68 56 21 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

Retningslinjer for incitamentsaflønning. Oktober 2016

Retningslinjer for incitamentsaflønning. Oktober 2016 Retningslinjer for incitamentsaflønning Oktober 2016 Indhold 1. Indledning... 2 Redegørelse for væsentligste overvejelser for retningslinjerne... 2 Formål, værdiskabelse... 2 Tiltrækning og fastholdelse

Læs mere

Incentives og bonusordninger

Incentives og bonusordninger Morten Langer & Nicole Offendal Incentives og bonusordninger 2. udgave Morten Langer & Nicole Offendal Incentives og bonusordninger 2. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2015 ISBN 978-87-619-3699-8

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2015 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2015 1. Indledning I overensstemmelse med selskabslovens 139 har bestyrelsen for ("Chr.

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK Vejledning om vederlagspolitik, version 2.0, - 1. september 2015 Anbefalinger for god Selskabsledelse, maj 2013, opdateret november 2014 INDHOLD 1. FORM OG INDHOLD... 3 2.

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION. 1. Baggrund

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION. 1. Baggrund OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund For at skabe større åbenhed omkring børsnoterede virksomheders incitamentsaflønning af bestyrelses-

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2014 Bilag 1 til indkaldelse til generalforsamling 27. november 2014 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2014 1. Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Retningslinjerne gælder for incitamentsaflønning for bestyrelsen og direktionen i Bang & Olufsen a/s. Incitamentsaflønningen vil afhænge af individuelle

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 8. januar 2007 Meddelelse nr. 2 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

INCITAMENTS ORDNINGER

INCITAMENTS ORDNINGER INCITAMENTS ORDNINGER December 2012 INDHOLD Incitamentsordninger hvilke og hvorfor 1 Aktietegningsoptioner 7 Aktiekøbsoptioner 13 Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier 19 Gratisaktier 23 Konvertible

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 Sag 247/2008 (1. afdeling) Finansforbundet som mandatar for Carsten Nielsen, Kurt Bæk Henriksen, Andy Christensen og Anker Lundholm (advokat Jacob Goldschmidt)

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 317/2009 (2. afdeling) Nikolaj Ærtebjerg (advokat Arvid Andersen) mod MACH ApS (advokat Jens Lund Mosbek) I tidligere instans er afsagt dom af Østre

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION Bilag 1 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund I henhold til aktieselskabslovens 139 skal bestyrelsen i et børsnoteret selskab, inden det

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Vederlagsretningslinjer for bestyrelsen og direktionen i H. Lundbeck A/S

Vederlagsretningslinjer for bestyrelsen og direktionen i H. Lundbeck A/S Vederlagsretningslinjer for bestyrelsen og direktionen i H. Lundbeck A/S Godkendt på generalforsamlingen den 25. marts 2015 1. Indledning I henhold til selskabslovens 139 Lov nr. 322 af 11. april 2011

Læs mere

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen Aktieløn - netop nu af Adjungeret professor Søren Rasmussen 1. Indledning Skatten er et centralt element ved indførelse af aktieløn. I december 2000 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 37 (lov nr. 1286)

Læs mere

GN Store Nord A/S (CVR-nr. 24 25 78 43) 1. Indledning

GN Store Nord A/S (CVR-nr. 24 25 78 43) 1. Indledning G E N E R E L L E R E TNINGSLI N J E R F O R I N C I T A M E N T S A F L Ø N - N I N G A F L E D E L S E N I H E N H O L D T I L S E L S K A B S L O V E N 1 3 9 GN Store Nord A/S (CVR-nr. 24 25 78 43)

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot

Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot Frants Dalgaard-Knudsen 26. september 2013 Selvejer eller medejer Oversigt over dette indlæg 1 Hvorfor 2 Gamle begrænsninger

Læs mere

GENERELLE VILKÅR Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S ( Selskabet ) har den 23. oktober 2013 udstedt og tildelt warrants til en række af dets ansatte ( Warrants ). Warrants er tildelt hver enkelt medarbejder

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelsen Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af

Læs mere

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ALK DEN 12. MARTS 2015 Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S Bestyrelsen i ALK-Abelló A/S ( Selskabet ) skal inden der indgås konkrete

Læs mere

Bilag GENERELLE VILKÅR Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S ( Selskabet ) har den 23. oktober 2013 udstedt og tildelt warrants til en række af dets ansatte ( Warrants ). Warrants er tildelt hver enkelt medarbejder

Læs mere

Information om aktieoptionsloven Juni 2006 2. udgave

Information om aktieoptionsloven Juni 2006 2. udgave Information om aktieoptionsloven Juni 2006 2. udgave Information om aktieoptionsloven2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning: Aktieaflønning eller aktieoptioner en ny udvikling... 3 2. Hvorfor aktieløn? Virksomhedernes

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 Sag 244/2008 (1. afdeling) Finansforbundet som mandatar for Birthe Nielsen, Jørn Marcussen, Trine Bang Overgaard, Helle Madsen, Claus Jacobsen, Karsten

Læs mere

Vilkår for warrants. Tildelingen af Warrants er betinget af, at Warrantindehaveren er ansat i Selskabet i uopsagt stilling på datoen for denne Aftale.

Vilkår for warrants. Tildelingen af Warrants er betinget af, at Warrantindehaveren er ansat i Selskabet i uopsagt stilling på datoen for denne Aftale. Vilkår for warrants 1. Formål På bestyrelsesmødet i Topsil Semiconductor Materials A/S ("Selskabet") den 26. april 2012 blev der i overensstemmelse med vedtægternes punkt 3.8 [nu 3.7 grundet vedtægtsændring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 Sag 241/2008 (1. afdeling) Finansforbundet som mandatar for Svend Erik Harpsøe, Finn Olesen, Ruth Østergaard Larsen, Ketty Pedersen og Tove Andersen (advokat

Læs mere

Vederlagsretningslinjer

Vederlagsretningslinjer Vederlagsretningslinjer Vederlagsretningslinjer for bestyrelse og direktion i H. Lundbeck A/S Godkendt på ordinær generalforsamling 31. marts 2016 1. Indledning I henhold til selskabslovens 139 Lov nr.

Læs mere

BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER

BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER 1. BESLUTNING 1.1 På den ordinære generalforsamling den 27. september 2010 blev bestyrelsen for IC Group A/S ("Selskabet") bemyndiget til at udstede warrants. Bestyrelsen

Læs mere

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 AFLØNNINGSRAPPORT 2012 Regler for aflønning Med virkning fra 1. januar 2011 trådte der nye regler i kraft vedrørende finansielle virksomheders forpligtelse til at fastlægge

Læs mere

Aktieløn STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING Aktieløn

Læs mere

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Honorar- og lønpolitik for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Lønpolitik for bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S, inkl. retningslinjer for incitamentsaflønning

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN- NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139

GENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN- NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139 GENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN- NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139 GN Store Nord A/S (CVR-nr. 24 25 78 43) 1. Indledning I henhold til selskabslovens 139 har GN Store Nord

Læs mere

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen TORM A/S, CVR-nr. 22 46 02 18 Vederlagspolitik, herunder Overordnede

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre?

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Danmarks Skatteadvokater Grænseområdet mellem ansættelsesret og skatteret den 27. og 28. november 2012 v/advokat David Munch davidmunch.dk,

Læs mere

Aflønningspolitik i Topdanmark koncernen o

Aflønningspolitik i Topdanmark koncernen o Aflønningspolitik i Topdanmark koncernen o Formål: Topdanmarks aflønningspolitik er tilrettelagt med henblik på at optimere den langsigtede værdiskabelse på koncernniveau. Aktiekursen afspejler den forventede

Læs mere

Erik Wendelbo Christiansen Heidi Kildegaard & Dan Moalem. Aktieoptionsloven ansaettelsesretlig regulering af aktieafl0nning

Erik Wendelbo Christiansen Heidi Kildegaard & Dan Moalem. Aktieoptionsloven ansaettelsesretlig regulering af aktieafl0nning Erik Wendelbo Christiansen Heidi Kildegaard & Dan Moalem Aktieoptionsloven ansaettelsesretlig regulering af aktieafl0nning Nyt Juridisk Forlag 2006 Indholdsfortegnelse Forord 5 Lov nr. 309 af 5. maj 2004

Læs mere

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K 6. januar 2003 Meddelelse nr. 3 NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes

Læs mere

2.2 Warrantindehaveren skal ikke betale noget vederlag for tegningen af tildelte warrants.

2.2 Warrantindehaveren skal ikke betale noget vederlag for tegningen af tildelte warrants. Bilag 2 til vedtægterne for LifeCycle Pharma A/S I henhold til vedtægtsbemyndigelse har bestyrelsen fastsat, at følgende vilkår og betingelser skal være gældende for aktietegningsoptioner, der udstedes

Læs mere

BILAG 1 BILAG 2. til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S. til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51

BILAG 1 BILAG 2. til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S. til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51 BILAG 1 til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S BILAG 2 til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51 Warrantprogram vedrørende vilkår for warrants udstedt til selskabets direktør INDHOLD

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Tegningsretter og aktieoptioner

Tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 7. januar 2002 Meddelelse nr. 3 Tegningsretter og aktieoptioner - tilføjelse til Fondsbørsmeddelelse nr. 1 af 2. januar 2002 I fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark

Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Bestyrelsens aktieejerskab - Hvorfor skal bestyrelsesmedlemmer være aktionærer 1. Oktober 2013 Christian Frigast Forskelle på en kapitalfondsejet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

Tilsynsreaktioner over for Alm. Brand A/S

Tilsynsreaktioner over for Alm. Brand A/S (udeladt) 17. december 2014 Ref. GOVN J.nr. 500-0020 Tilsynsreaktioner over for Alm. Brand A/S Finanstilsynet og virksomheden skal offentliggøre tilsynsreaktionerne i medfør af 354 a, stk. 1, jf. 345,

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

VEDTÆGTER August 2008

VEDTÆGTER August 2008 VEDTÆGTER August 2008 For SCF Technologies A/S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er SCF Technologies A/S. 1.2 Selskabets binavn er SCF Holding A/S (SCF Technologies A/S).

Læs mere

VEDTÆGTER December 2007

VEDTÆGTER December 2007 VEDTÆGTER December 2007 For SCF Technologies A/S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er SCF Technologies A/S. 1.2 Selskabets binavn er SCF Holding A/S (SCF Technologies A/S).

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Tilsynsreaktioner over for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension A/S

Tilsynsreaktioner over for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension A/S (Udeladt) 17. december 2014 Ref. GOVN J.nr. 560-0078 Tilsynsreaktioner over for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension A/S Finanstilsynet og virksomheden skal offentliggøre tilsynsreaktionerne

Læs mere

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov

Læs mere

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt?

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Direktørkontrakten Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Overskrift Her November 2013 Direktørkontrakten er det centrale aftaleinstrument, der regulerer direktørens rettigheder

Læs mere

INCITAMENTS ORDNINGER

INCITAMENTS ORDNINGER INCITAMENTS ORDNINGER November 2010 INDHOLD Incitamentsordninger hvilke og hvorfor 1 Aktietegningsoptioner 7 Aktiekøbsoptioner 13 Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier 19 Gratisaktier 23 Konvertible

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

VEDTÆGTER Februar 2008

VEDTÆGTER Februar 2008 VEDTÆGTER Februar 2008 For SCF Technologies A/S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er SCF Technologies A/S. 1.2 Selskabets binavn er SCF Holding A/S (SCF Technologies A/S).

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning,

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, Vejledning KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af selskabsloven,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Veloxis Pharmaceuticals A/S

V E D T Æ G T E R. for. Veloxis Pharmaceuticals A/S 20. september 2012 V E D T Æ G T E R for Veloxis Pharmaceuticals A/S (CVR-nr. 26 52 77 67) 2 SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Veloxis Pharmaceuticals A/S. Selskabets binavn er

Læs mere

BILAG 1 TIL IC COMPANYS A/S' VEDTÆGTER

BILAG 1 TIL IC COMPANYS A/S' VEDTÆGTER BILAG 1 TIL IC COMPANYS A/S' VEDTÆGTER 1. BESLUTNING 1.1 På den ordinære generalforsamling den 27. september 2010 blev bestyrelsen for IC Companys A/S ("Selskabet") bemyndiget til at udstede warrants.

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

Tilsynsreaktioner over for Alm. Brand Forsikring

Tilsynsreaktioner over for Alm. Brand Forsikring (Udeladt) 17. december 2014 Tilsynsreaktioner over for Alm. Brand Forsikring A/S Finanstilsynet har i juni 2014 foretaget en funktionsundersøgelse af aflønningsområdet i Alm. Brand Forsikring A/S (herefter

Læs mere

Individuelle medarbejderaktier: En fordel for min virksomhed? Maj 2016

Individuelle medarbejderaktier: En fordel for min virksomhed? Maj 2016 MEDARBEJDERAKTIEORDNING Individuelle medarbejderaktier: En fordel for min virksomhed? Maj 2016 Indholdsfortegnelse Medarbejderskatteordning: En fordel for min virksomhed?... 3 Hvorfor bør selskaber omlægge

Læs mere

Aalborg Universitets vederlagsregler

Aalborg Universitets vederlagsregler Aalborg Universitets vederlagsregler Regler for beregning af vederlag for patenterbare opfindelser ved Aalborg Universitet gældende med virkning for opfindelser indberettet efter den 1. juli 2009. I henhold

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139. GN Store Nord A/S (CVR-nr.

GENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139. GN Store Nord A/S (CVR-nr. GENERELLE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØN NING AF LEDELSEN I HENHOLD TIL SELSKABSLOVEN 139 GN Store Nord A/S (CVR-nr. 24 25 78 43) 1. Indledning I henhold til selskabslovens 139 har GN Store Nord A/S

Læs mere

Konkurrencebegrænsende klausuler

Konkurrencebegrænsende klausuler Konkurrencebegrænsende klausuler 1. januar 2000 Indledning Med virkning fra den 15. juni 1999 er der indført nye regler for konkurrence- og kundeklausuler i Danmark. Tidligere var det snarere reglen end

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN 29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 14. december 2004 om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber

Læs mere

DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT

DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 20 DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 0 Aflønningsrapport for Danske Bank 2013 Danske Banks aflønningsprincipper afspejler god selskabsledelse og målsætningen om at skabe vedvarende og langsigtet værdi for

Læs mere