MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT OG PARADOKSPROBLEMER I LANDBRUGET

Transkript

1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT OG PARADOKSPROBLEMER I LANDBRUGET Andel beskæftigede i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri i de nordjyske kommuner ANALYSE AF REKRUTERINGSPROBLEMER I LANDBRUGET Februar 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT OG PARADOKSPROBLEMER I 2 LANDBRUGET Formål med undersøgelsen 2 HVAD SIGER TALLENE? 3 Beskæftigede i landbruget 3 Arbejdskraftreserven 5 Halvårlig rundspørge blandt virksomheder om rekruttering 5 LANDBRUGET REKRUTTERINGSKANALER 6 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft 6 Jobnet og annoncering af job i landbruget 7 Jobstafetten, InfoCenter Landbrug 8 EURES 10 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i landbruget, der 10 anvender udenlandsk arbejdskraft Synspunkter fra jobcentrene 14 Synspunkter fra a-kasserne 16 KONKLUSIONER 18 ANBEFALINGER 19 Anbefalinger til arbejdsgivere i landbruget 19 Anbefalinger til Jobcentrene 19 Anbefalinger til a-kasserne 20 Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 PARADOKSPROBLEMER I LANDBRUGET Landbrugsmedhjælpere har i en længere periode repræsenteret et paradoksproblem i Nordjylland. Der er virksomheder, som forgæves har forsøgt at rekruttere landbrugsmedhjælpere samtidig med, at der er ledige med den pågældende stillingsbetegnelse i arbejdskraftreserven. På trods af faldende beskæftigelse i landbruget over en årrække, er der samtidig stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Det hænger sammen med en høj gennemsnitsalder hos de beskæftigede og stigende efterspørgsel efter folk med kompetencegivende uddannelser inden for erhvervet. Det er altså et erhverv, hvor der i dag er ganske gode beskæftigelsesmuligheder! SAMMENFATNING Denne undersøgelse bekræfter, at det er vanskeligt for arbejdsgiverne at rekruttere landbrugsmedhjælpere særligt til bedrifter med husdyrproduktion, og at jobcentrene af og til oplever, det kan være vanskeligt at besætte sådanne job. Imidlertid er det ikke altid, at et sådant rekrutteringsbehov kommer til jobcentrenes eller a-kassernes kendskab. Undersøgelsen peger på en række forhold, som kan være med til at forklare, hvorfor landbruget med hensyn til medhjælpere er udsat for paradoksproblemer. Stillinger som landbrugsmedhjælpere opfattes traditionelt som job, der kan bestrides af ufaglærte med kortere skolegang. Kvalifikationskravene er imidlertid stigende, og selv medhjælpere i landbruget skal ofte have en vis faglig baggrund og sprogkundskaber. Virksomhedernes valg af rekrutteringskanal har betydning for, hvor synlige job er for de ledige og for Jobcentrene. Virksomhederne i undersøgelsen bruger fortrinsvis landbrugets egne rekrutteringskanaler, hvilket kan indsnævre rekrutteringsgrundlaget. I nogle jobcentre er der formentlig et potentiale i at øge antallet af ordrer inden for landbrugsområdet. Landbrugsmedhjælperjob vurderes både af virksomheder, jobcentre og a- kasser til at have lav status i befolkningen og hos de ledige, hvilket reducerer rekrutteringsgrundlaget. Landbruget anses for at være et erhverv i tilbagegang, hvorfor der ikke er opmærksomhed på, at der samtidig er efterspørgsel på arbejdskraft. Denne opfattelse findes formentlig både hos vejledere og ledige. BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 1

4 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT OG PARADOKSPROBLEMER I LANDBRUGET Landbrugsmedhjælpere har i en længere periode repræsenteret et paradoksproblem i Nordjylland. Der er virksomheder, som forgæves har forsøgt at rekruttere landbrugsmedhjælpere samtidig med, at der er ledige med den pågældende stillingsbetegnelse i arbejdskraftreserven. Også andre stillingstyper er det vanskeligt at rekruttere til. Det gælder især driftsledere og fodermestre, men her er der kun få eller slet ingen ledige. Samtidig med, at der er mangel på arbejdskraft i landbruget, falder beskæftigelsen. Sådan har udviklingen været i en årrække. Tendensen går i retning af øget automatisering og færre, men større landbrug. Samtidig betyder denne udvikling, at kravene til kvalifikationer ændres både faglige og personlige hos folk, der skal arbejde i landbruget. Dette kan være med til at forklare paradoksproblemet de ledige har ikke altid de kvalifikationer, som i dag kræves i landbruget. Landbrugets image fremføres blandt andet af landbrugets egne arbejdsgivere som et problem. Billedet af et erhverv med ringe løn- og arbejdsvilkår samt store miljøproblemer er udbredt og har ganske givet også betydning for rekrutteringsmulighederne. Dertil kommer, at den skærpede konkurrence om arbejdskraften, gør det let at søge over i andre erhverv. Aktuel og realistisk viden om moderne landbrug som arbejdsplads er vigtig at have for både jobsøgere og vejledere. Landbruget benytter forskellige strategier for at løse rekrutteringsproblemerne. Aktuelt gennemfører uddannelsesinstitutioner og landbrugsorganisationer kampagnen Jorden kalder, som skal få flere unge til at vælge en uddannelse inden for landbrug. Brug af udenlandsk arbejdskraft, især fra Østeuropa, er udbredt, og Beskæftigelsesregionen har i 2007 behandlet ca. 160 sager om arbejdstilladelser til medarbejdere, der kommer fra lande uden for EU eller fra de nye EU-lande. Landbruget benytter en række forskellige rekrutteringskanaler. Ud over de mere traditionelle som avisannoncering og personlige netværk benyttes jobdatabaser på Internettet og vikarbureauer. Der er imidlertid også rekrutteringskanaler, som landbruget går udenom. Således anvendes jobcentrenes Jobnet kun i mindre grad, ligesom EU- RES 1 tilbud om jobformidling tilsyneladende heller ikke er attraktivt for landbruget. Undersøgelsen søger at belyse årsager til paradoksproblemerne og søger at komme med anbefalinger til de aktører, der kan bidrage til at afhjælpe eller løse problemerne. Formål med undersøgelsen Arbejdsmarkedsbalancen 2 i Region Nordjylland i 2. halvår 2007 og i 1. halvår 2008 viser, at stillingsbetegnelsen landbrugsmedhjælper optræder på listen over paradoksproblemer. Når stillingsbetegnelsen findes i denne kategori, betyder det, at der er registreret mangel på arbejdskraft samtidig med, at der er ledige registreret med den pågældende stillingsbetegnelse. Det kan man undre sig over, fordi landbrugsmedhjælper traditionelt er en jobfunktion, hvor der ikke kræves formel uddannelse, og hvor ufaglærte altid har kunnet få job. Formålet med denne undersøgelse er derfor 1 EURES står for EURopean Employment Services og er den offentlige europæiske arbejdsformidlingsservice. 2 Arbejdsmarkedsbalancen angiver beskæftigelsesmulighederne for ca stillingsbetegnelser i regionen. Den opdateres 2 gange årligt og offentliggøres på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. 2 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

5 at afdække årsager til paradoksproblemerne at afdække relevante aktørers synspunkter på emnet at anbefale initiativer, der kan afhjælpe eller løse problemerne Paradoksproblemer er ofte karakteriseret ved, at der blandt de involverede aktører er interessemodsætninger, som betyder, at der er forskellige holdninger til og forklaringer på, hvorfor der er problemer med at besætte ledige job. Derfor er der i undersøgelsen fokus på både arbejdsgivernes og jobcentrenes rolle og andel i problemstillingerne. Der er lagt vægt på at indhente informationer om jobfunktionen landbrugsmedhjælper, men også rekruttering af driftsledere og fodermestre berøres i undersøgelsen for at afdække andre typiske kvalifikationsbehov. Undersøgelsen inddrager derfor mange forskellige kilder til at belyse paradoksproblemerne. Det statistiske materiale belyser, hvordan beskæftigelsen og uddannelsesniveauet er i landbruget. Fra beskæftigelsessystemet er endvidere trukket data, som viser, hvor mange ledige, der søger job inden for landbruget, og hvor mange arbejdsgivere der annoncerer job via beskæftigelsessystemet. Der er gennemført telefoninterview med 2 jobcentre i kommuner, som har særligt mange beskæftiget i landbruget, med EURES-afdelingen Eures Seasonal og med InfoCenter Landbrug, der blandt andet administrerer jobdatabasen Jobstafetten. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsgivere i landbruget, hvor udenlandske arbejdstagere har søgt om arbejdstilladelse, og hvor Beskæftigelsesregionen har udtalt sig til Udlændingeservice i sagen. HVAD SIGER TALLENE? Beskæftigede i landbruget Branchen Landbrug, fiskeri og skovbrug udgøres primært af landbrugsvirksomheder, og ca. 70% af de beskæftigede i branchen er i landbruget. I Nordjylland har de primære erhverv større betydning end i andre regioner, idet en større andel end i resten af landet er beskæftiget i disse erhverv. I Nordjylland er ca , svarende til 4,9%, beskæftiget i branchen Landbrug, skovbrug og gartneri, i hele landet drejer det sig om 3%. Tabel 1 viser, hvor mange der var beskæftiget i Landbrug, gartneri og skovbrug i Nordjylland i 2006 i Nordjylland og i de nordjyske kommuner sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Hjørring Kommune har den største andel af beskæftigede i branchen i Nordjylland, 13,3%. De godt beskæftigede udgør 5,9% af den samlede beskæftigelse i Hjørring Kommune. Rebild Kommune har regionens højeste andel af beskæftigede i landbruget. I kommunen udgør de ca beskæftigede i Landbrug, gartneri og skovbrug 10,5% af hele kommunens beskæftigelse. BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 3

6 TABEL 1. BESKÆFTIGEDE MED ARBEJDSSTED I NORDJYLLAND OG I HELE LANDET I 2006 KOMMUNER Beskæftigede i Landbrug, gartneri og skovbrug Beskæftigede i alt Andel beskæftigede i kommunen Andel beskæftigede i Nordjylland Hele landet % Nordjylland % 100% Brønderslev % 9% Frederikshavn % 8% Hjørring % 13% Jammerbugt % 10% Læsø % 1% Mariagerfjord % 9% Morsø % 6% Rebild % 9% Thisted % 12% Vesthimmerlands % 11% Aalborg % 13% Kilde: Danmarks Statistik, RAS 2006 Beskæftigelsen i landbruget falder, og sådan har udviklingen været i en årrække. Næsten halvdelen af de beskæftigede i landbruget er selvstændige. Tendensen går i retning af øget mekanisering og færre, men større landbrug. I denne proces kan større landbrug med flere medarbejdere ikke opveje tabet af arbejdspladser På 10 år er beskæftigelsen i branchen faldet med ca , tabel 2. Landbruget er imidlertid ikke et erhverv under afvikling, men det har i de senere år været vanskeligt at få unge til at vælge uddannelse inden for erhvervet og at få kvalificeret arbejdskraft. Strukturomlægningerne i landbruget har betydning for kvalifikationskravene til medarbejdere i landbruget. Kvalifikationsudviklingen peger i to retninger: Med de større brug og den øgede mekanisering bliver arbejdet mere specialiseret og rutinepræget. Der bliver behov for kompetente ledere og kortuddannet arbejdskraft uden de brede kvalifikationer. De fleste bedrifter har dog stadig 1-5 ansatte, og på så lille en arbejdsplads er man afhængig af en fleksibel arbejdskraft med lidt bredere kvalifikationer og ikke mindst med de nødvendige personlige kompetencer. Hér stilles der større krav til kvalifikationer både faglige og personlige hos folk, der skal arbejde i landbruget. Dette kan være med til at forklare paradoksproblemet de ledige, der er registreret hos jobcentrene til at søge arbejde i landbruget, har ikke altid de kvalifikationer, der i dag kræves i landbruget. Husdyrproduktionen, herunder svineproduktionen, er mest arbejdskraftintensiv, og det er da også ofte svineproducenterne, der har svært ved at rekruttere medhjælpere. Tabel 2 viser, hvordan uddannelsesniveauet har ændret sig i branchen fra 1996 til 2006, og hvor meget beskæftigelsen er faldet. Faldet ligger stort set i gruppen af beskæftigede kun med grundskole, det vil sige de ufaglærte. De udgjorde i 1996 godt 60% af de beskæftigede og i 2006 godt 40%. Andelen med erhvervsuddannelse er steget fra 21,6% til 30,9% og andelen med en videregående uddannelse er steget fra knap 15% til 22,5%. De yngre generationer af selvstændige landmænd har i dag mindst en erhvervsuddannelse, og det er blevet vanskeligere at få job i landbruget, hvis man alene har grundskolen som baggrund. 4 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

7 TABEL 2. BESKÆFTIGEDE I LANDBRUGET MED BOPÆL I NORDJYLLAND I 1996 OG 2006 FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU UDDANNELSESNIVEAU ANDEL, 1996 PROCENT ANDEL, 2006 PROCENT GRUNDSKOLE , ,6 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 223 1, ,5 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER 94 0,6 96 0,9 ERHVERVSUDDANNELSER , ,9 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER , ,2 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 363 2, ,8 BACHELOR 13 0,1 20 0,2 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 139 0, ,3 UOPLYST 164 1, ,6 Uddannelse i alt , ,0 Kilde: Danmarks Statistik, RAS. Beskæftigelsen i 1996 og 2006 er data fra de gamle kommuner, det vil sige Nordjyllands Amt samt kommunerne Thisted, Hanstholm, Morsø, Mariager, Aalestrup og Morsø. Arbejdskraftreserven Den månedsvise opgørelse af arbejdskraftreserven i 2007 viser, hvor mange ledige, der i deres CV har registreret job i landbruget som ét af deres jobmål. Tabel 3 viser arbejdskraftreserven i første måned i hvert kvartal i 2007 og i september 2007, som er den sidste måned, der er opgørelse for. Arbejdskraftreserven udgøres af ledige med mindst 12 ugers sammenhængende ledighed. Der er ganske få driftsledere og fodermestre i arbejdskraftreserven, mens der i hele regionen er 82 landbrugsmedhjælpere i januar og 49 i september. Antallet i arbejdskraftreserven er således også for landbrugsmedhjælpere ganske lavt, da opgørelsen dækker hele region Nordjylland. Blandt alle ledige havde 121 i september et jobmål som landbrugsmedhjælper. Opgørelsen tager ikke højde for, om de landbrugsmedhjælpere, der er registreret, har erfaring eller uddannelse inden for området. jan-07 apr-07 jul-07 sep-07 TABEL 3. ARBEJDSKRAFTRESERVEN. LEDIGES JOBMÅL FORDELT PÅ MANGEL- OMRÅDER STILLINGS- Arbejds-kraft-Allreserven lediges Arbejds-kraft- Alle lediges Arbejds-kraft- Alle lediges Arbejds-kraft Alle lediges BETEGNELSER jobmål reserven jobmål reserven jobmål reserven jobmål driftsleder, landbrug fodermester landbrugsmedhjælper Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMANDA, AMFORA, Jobnet, Arbejdsmarkedsstyrelsens halvårlige virksomhedssurvey Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. Manglende værdier ud for mangelområder skyldes, at det pågældende område ikke er en mangel i beskæftigelsesregionen eller jobcenteret. Halvårlig rundspørge blandt virksomheder om rekruttering Den seneste virksomhedssurvey 3 fra efteråret 2007 viser, at der stadig er arbejdsgivere, som forgæves forsøger at rekruttere landbrugsmedhjælpere og driftsledere. For første gang giver materialet et billede af, hvor i regionen rekrutteringsproblemerne er registreret. Det drejer sig især om Aalborg-Vendsyssel og for landbrugsmedhjælpere også Himmerland, mens der ikke er registreret mangel i Thy-Mors området. Dog er tallene, når de er fordelt geografisk mere usikre, og stikprøven kan have været for lille til at identificere eventuel mangel i Thy-Mors. I betragtning af, at regionen bliver bedt om at udtale sig i en hel del sa- 3 Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfører 2 gange årligt en virksomhedssurvey blandt ca virksomheder i landet for at belyse den aktuelle rekrutteringssituation, herunder afdække inden for hvilke fag, der er mangel på arbejdskraft. BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 5

8 ger, hvor der søges om arbejdstilladelse, og hvor arbejdspladsen ligger i den vestlige del af regionen, må det antages, at der også forekommer forgæves rekrutteringer i dette område. Tabel 4. ANTAL FORGÆVES REKRUTTERINGER I NORDJYLLAND INDENFOR LAND- BRUG I EFTERÅRET 2007 FORDELT PÅ ARBEJDSKRAFTOPLANDE STILLINGSBETEGNELSER AALBORG- VENSYSSEL HIMMERLAND THY-MORS I ALT Landbrugsmedhjælper Driftsleder, Landbrug Fodermester Virksomhedssurvey, Arbejdsmarkedsstyrelsen, efterår 2007 LANDBRUGETS REKRUTTERINGSKANALER Landbrugets arbejdsgivere benytter overvejende landbrugets egne rekrutteringskanaler til at finde arbejdskraft. I en undersøgelse gennemført i AF-region Århus i 2006 fastslås det, at landbrugets vigtigste rekrutteringskanaler er Jobstafetten, Job på Landet/Landbrugets Jobservice og JobAdvice 4. Landbrugsorganisationerne driver vikarbureauer og jobdatabaser, hvor man formidler både dansk og udenlandsk arbejdskraft. Landbruget bruger kun i begrænset omfang jobcentrenes tilbud om gratis at annoncere ledige job i jobbanken på Jobnet. Det er ikke muligt at registrere, om landbrugets arbejdsgivere benytter CV-banken til at lede efter emner til ledige stillinger. Endelig benytter landbruget naturligvis også helt traditionelle rekrutteringskanaler, som f.eks. avis- og lokalbladsannoncering og personlige kontakter i netværket. I det følgende redegøres der for landbrugets anvendelse af Jobnet i Nordjylland og for rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Desuden refereres et interview med en medarbejder fra landbrugets vigtigste rekrutteringskanal i Nordjylland, Jobstafetten, den landsdækkende jobdatabase, som drives af LandboUngdom/ Info Landbrug/. I og med, at landbruget er en af de brancher, der rekrutterer mest udenlandsk arbejdskraft, ses der også på EURES muligheder for at formidle arbejdskraft til landbruget. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Landbrugsområdet er én af de brancher, hvor der rekrutteres mest udenlandsk arbejdskraft, men der findes ikke statistik, der kan vise omfanget. Den udenlandske arbejdskraft kommer dels fra EU og dels fra lande uden for EU. Borgere, der kommer fra EU, kan uden videre arbejde i Danmark og får et opholdsbevis i Statsforvaltningen. Borgere fra lande uden for EU skal søge om arbejdstilladelse. Blandt andet kommer mange fra Ukraine. Frem til maj Jobstafetten, er en landsdækkende jobdatabase på landbrugsområdet. Jobstafetten kan benyttes gratis af jobsøgere, mens arbejdsgivere betaler et beløb for at benytte den. Landbrugets Jobservice er et privat jobbureau, der formidler job inden for landbruget og dets serviceerhverv. JobAdvice, en jobdatabase, der har specialiseret sig i formidling af job inden for landbruget og relaterede erhverv. 6 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

9 skal der også søges om arbejdstilladelse til ansatte fra de nye EU lande 5. For disse grupper findes der således tal for omfanget af udenlandsk arbejdskraft. I 2007 behandlede Beskæftigelsesregion Nordjylland i alt 160 sådanne sager 6. Ikke alle fik arbejdstilladelse. Ofte ser man, at der søges arbejdstilladelse til ukrainere, som er kommet til landet som praktikanter i landbruget. Mange af praktikanterne ansættes efterfølgende hos landmanden i et ordinært job. Jobnet og annoncering af job i landbruget Jobcentrenes formidlingsservice, Jobnet, modtager kun få jobannoncer fra landbruget. På Jobnet har virksomhederne mulighed for gratis at annoncere ledige job og for at søge egnet arbejdskraft i Jobnets CV-bank. Ledige skal registrere sig i CV-banken med stillingsbetegnelse og kvalifikationer. Andre jobsøgere og jobskiftere kan også lægge CV er ind og på denne måde søge nyt job. Der annonceres imidlertid kun få job inden for landbrug og ikke ret mange på de undersøgte stillingsbetegnelser, landbrugsmedhjælper, driftsleder og fodermester. Statistikken fra Jobnet er desværre kun tilgængelig for regionen til og med 1. kvartal I de følgende tabeller er det derfor opgørelser over jobopslag på Jobnet i Nordjylland i 2006 og i 1. kvartal Det er dog meget sandsynligt, at der i resten af året 2007 har været annonceret flere landbrugsjob på Jobnet end sædvanligt, fordi manglen på arbejdskraft i næsten alle brancher også har øget konkurrencen om arbejdskraften i landbruget og kan have fået arbejdsgivere til at supplere de traditionelle rekrutteringskanaler med Jobnet. TABEL 5. JOBANNONCER PÅ JOBNET I ÅRET 2006 OG I 1. KVARTAL 2007 I NORD- JYLLAND INDENFOR FAGGRUPPEN LANDBRUGSARBEJDE, DRIFT/PRODUKTION ÅRET 2006 FAGGRUPPE STILLINGSBETEGNELSE ANTAL JOB landbrugsarbejde, drift/p driftsleder, landbrug 5 fodermester 4 landbrugsmedhjælper 70 landmand 5 I ALT KVARTAL 2007 landbrugsarbejde, drift/p driftsleder, landbrug 1 fodermester 1 landbrugsmedhjælper 16 landmand 2 I ALT Kilde: Jobnet/Arbejdsmarkedsstyrelsen 5 Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn 6 Beskæftigelsesregionen afgiver udtalelse til Udlændingeservice i forbindelse med ansøgninger om arbejdstilladelse for arbejdstagere, som ikke er statsborgere i et EU-land og i forbindelse med Udlændingeservices behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser fra de nye østeuropæiske EUlande, jfr. reglerne i udlændingeloven. BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 7

10 Tabel 5 viser, at der i året 2006 blev opslået i alt 84 job i Nordjylland inden for faggruppen landbrugsarbejde, drift/produktion. Langt de fleste stillingsopslag var som landbrugsmedhjælper, mens de øvrige stillingsbetegnelser, driftsleder, fodermester og landmand tilsammen udgjorde ca. 17%. Billedet er det samme for 1. kvartal Selvom landbruget er et erhverv, der mangler arbejdskraft og må til udlandet for at rekruttere, synes Jobnet altså kun i meget beskedent omfang at blive brugt af arbejdsgiverne. Til trods for, at mellem 3,5% og 10,5% af de beskæftigede arbejder i branchen Landbrug, skovbrug og gartneri i de nordjyske kommuner med undtagelse af storbykommunen Aalborg, udgjorde jobordrer inden for landbruget kun mellem 0% og 1,2% af alle ordrer på Jobnet. Det kan man se i tabel 6, der viser hvilken andel job inden for landbrug udgjorde af alle jobopslag på Jobnet i kommunen i I Rebild kommune, hvor 10,5% af de beskæftigede er i branchen Landbrug, skovbrug og gartneri, udgjorde antallet af opslåede job på Jobnet kun 0,9% af samtlige jobannoncer i denne kommune. I Hjørring, hvor andelen af landbrugsjob ligger højst, nemlig på 2,3%, er andelen stadig underrepræsenteret i forhold til de 5,3%, som beskæftigelsen udgør. I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft i landbruget, synes der således at være et potentiale i jobcentrene for at øge antallet af jobannoncer i landbruget. Dette på trods af, at færre beskæftiges i erhvervet år for år. TABEL 6. ANTAL JOB PÅ JOBNET I NORDJYLLAND I 2006 I KATEGORIEN LAND- BRUGSARBEJDE/DRIFT FORDELT PÅ KOMMUNER Antal jobopslag Andel af Jobcenter Alle jobopslag landbrug, drift/ produktion jobcentrets jobopslag Brønderslev ,0% Frederikshavn ,6% Hjørring ,3% Jammerbugt ,9% Læsø 66-0,0% Mariagerfjord ,3% Morsø ,2% Rebild ,9% Thisted ,1% Vesthimmerland ,7% Aalborg ,2% Kilde: Jobnet/Arbejdsmarkedsstyrelsens datavarehus Jobstafetten, InfoCenter Landbrug Jobstafetten er en internetbaseret jobdatabase, der drives af InfoCenter Landbrug. Vurderingen er, at man har 75-80% af markedet i Nordjylland. Jobstafetten formidler til job på landet hos landmænd og maskinstationer til alle stillingstyper. Arbejdsgivere betaler for denne service, mens det er gratis for jobsøgere at bruge Jobstafetten. Jobsøgerne kommer både fra Danmark og fra udlandet. Infocenter Landbrug hjælper desuden landmænd med papirarbejdet i forbindelse med arbejdstilladelser til udenlandske medarbejdere. InfoCenter Landbrug/Jobstafetten vurderer, at landmænd med fordel også kunne benytte Jobnet. Der eksisterer ikke noget formelt samarbejde med jobcentrene om brug af Jobnet, 8 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

11 men man er opmærksom på at anbefale landmænd at bruge de muligheder for annoncering, som Jobnet giver. Hvordan foregår rekrutteringen i landbruget? Efter InfoCenter Landbrugs vurdering benytter landmændene primært jobstafetten og i mindre grad avisannoncering, gerne lokalaviserne og de uformelle netværk til rekruttering. Der er andre internetbaserede jobservices, som har en vis andel af formidlingen af lederjob til landbruget, feks. Job på landet, hvor rekrutteringen er koncentreret om Fyns-området. Hvilke kvalifikationer skal en landbrugsmedhjælper typisk have? InfoCenter Landbrug vurderer, at for en landbrugsmedhjælper er den personlige motivation og interesse for arbejdet vigtigere end faglige kvalifikationer. Nøgleordene er stabilitet, ansvarsfølelse og interesse for arbejdet. Den personlige fremtræden kan have betydning for, hvordan landmanden vurderer en ansøger. Nogle af de unge, der ikke selv kommer fra landet, har af og til brug for vejledning om, hvad den personlige fremtræden betyder. De fleste arbejdsgivere ansætter og oplærer gerne ansøgere uden erfaring, hvis de har motivation og interesse for arbejdet og er stabile. Hvilke barrierer er de væsentligste for at få arbejdskraft? Til dele af landbruget er det ikke svært at rekruttere. Det gælder f.eks. planteavl. Problemerne gælder især svineproduktion og i nogen grad produktioner med malkekvæg. Her kan arbejdstiden være et problem. Der er nødvendigvis skæve arbejdstider, fordi fodring og malkning skal foregå på bestemte tidspunkter afpasset dyrenes behov. Der er dog lidt bedre muligheder for at planlægge arbejdet i svineproduktionen og opnå gode arbejdstider, mens det er vanskeligere med malkekvæg. Nogle landmænd praktiserer split-tid, hvilket InfoCenter Landbrug stærkt fraråder. Netop spørgsmålet om arbejdstiden og muligheden for at tage ekstra timer, når der er brug for det, er én af de ting, der gør den udenlandske arbejdskraft attraktiv. De er interesserede i merarbejdet, mens herboende, der har familien tæt på, har behov for en normal arbejdsdag. Har du forslag til, hvad der kan medvirke til at løse rekrutteringsproblemerne? Hos InfoCenter Landbrug har man indtryk af, at man i vejledningssystemerne mangler aktuel indsigt i arbejdsvilkår og jobfunktioner i et moderne landbrug. For eksempel kunne man sikre, at UU-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning) havde mulighed for at besøge større, moderne landbrug og få en opdateret og selvoplevet viden om landbruget som arbejdsplads. InfoCenter Landbrug bidrager selv til at sikre rekrutteringsgrundlaget på længere sigt. Samarbejdet med Nordjyllands Landbrugsskole, landboorganisationerne og InfoCenter Landbrug om kampagnen Jorden kalder, er et initiativ, der blandt andet satser på, at beskrive job på landet i levende billeder, og hele kampagnen skal bidrage til at skabe et bedre image for landbruget og få flere unge ind i erhvervet. InfoCenter Landbrug arbejder p.t. på at skabe trainee-forløb i landbruget for at synliggøre attraktive karrieremuligheder for unge. Kontaktperson: Ungdomskonsulent Jan Svendsen, jsv@infocenterlandbrug.dk Hjemmeside: Jorden kalder : BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 9

12 EURES Jobcentrenes internationale formidling, EURES, har en særlig afdeling for international formidling i EU-landene til landbrug, frugtavl og gartneri, Eures Seasonal. Eures Seasonal er landsdækkende og servicerer blandt andet arbejdsgivere i Danmark ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Efterspørgslen er koncentreret om sæsonarbejdskraft til frugtavlere og gartnerier. Derimod er der ingen særlig efterspørgsel fra danske arbejdsgivere efter arbejdskraft til landbruget. Eures Seasonal har med de få kontakter, man har haft til landbruget, indtryk af, at arbejdsgiverne først og fremmest er interesseret i at ansætte udenlandske praktikanter. Det er opfattelsen, at praktikanterne er billig og arbejdsvillig arbejdskraft. Eures Seasonal varetager kun rekrutteringsopgaver, når det drejer sig om ordinære job. Eures Seasonal har et bredt netværk og har aktiviteter især i Østeuropa og i de baltiske lande. Eures Seasonal arrangerer kampagner i de pågældende lande, hvor man f.eks. på messer annoncerer job for danske arbejdsgivere og rejser rundt i de pågældende lande for at rekruttere arbejdskraft. Eures Seasonal samarbejder med enkeltvirksomheder og med arbejdsgiverorganisationer. Eures Seasonal vurderer, at annoncering og rekruttering til de job i landbruget, hvor man anvender ufaglært arbejdskraft, med fordel kunne indgå i disse aktiviteter. Det vil stort set være relevant at søge landbrugsmedhjælpere i samme geografiske område, og det vil være nogenlunde samme arbejdskraftsegmenter, man vil henvende sig til. Kontaktperson: EURES-vejleder Jørgen Uldall-Ekman, jould@slagelse.dk Hjemmeside: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i landbruget, der anvender udenlandsk arbejdskraft Regionen har i november 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsgivere i landbruget, hvor der spørges om, hvilke behov virksomheden har haft for arbejdskraft i 2007, og om der har været problemer med at få medarbejdere. Spørgeskemaet er sendt til samtlige virksomheder, hvor der i 2007 til og med oktober måned er blevet søgt om arbejdstilladelse til landbrugsmedhjælpere, driftsledere, fodermestre og landmænd. Det er sager, hvor Beskæftigelsesregionen har afgivet udtalelse til Udlændingeservice, som træffer afgørelse i sagerne. Undersøgelsen er ikke repræsentativ med hensyn til at dække landbrugsvirksomheder generelt i Nordjylland. Undersøgelsen omfatter heller ikke arbejdsgivere, der har ansat medarbejdere, som kommer fra de EU lande, der ikke er omfattet af de særlige regler. Formålet har således været at få kontakt med virksomheder, som antagelig har oplevet ikke at kunne rekruttere dansk arbejdskraft, og som derfor kan have nogle holdninger til problemerne samt bud på, hvordan de kan løses. Spørgeskemaet er sendt pr. post til 82 virksom- 10 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

13 heder i november , det vil sige 50%, har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet kan ses i bilagsmaterialet. Af dem, der har svaret, er der overvejende tale om virksomheder med 1-5 medarbejdere, 70% af respondenterne falder i denne kategori. 76% har i 2007 forgæves søgt efter danske medarbejdere. Det drejer sig om i alt 76 job fordelt på 13 stillinger som driftsleder, 27 stillinger som fodermester, 34 stillinger som landbrugsmedhjælper og 2 andre stillingsbetegnelser. Det er ikke éntydigt, hvordan den enkelte arbejdsgiver anvender de 3 stillingsbetegnelser og hvilke jobfunktioner, der er indeholdt i henholdsvis driftsleder, fodermester og landbrugsmedhjælper. Formentlig er der en del overlapning i funktionsområderne. 27% af virksomhederne har inden for de sidste 2 måneder (september/oktober/november 2007) forgæves søgt efter danske medarbejdere. De forgæves rekrutteringer fordeler sig på 2 stillinger som driftsleder, 7 stillinger som fodermester, 11 stillinger som landbrugsmedhjælper og 2 andre stillinger. Virksomhederne blev bedt om at vurdere, om det generelt er vanskeligt at få dansk/ udenlandsk arbejdskraft. 98% mener, at det er vanskeligt at få dansk arbejdskraft, 13% at det er vanskeligt at få udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne mener, at det er vanskeligst at få besat stillinger som driftsleder og fodermester, men også stillinger som landbrugsmedhjælpere vurderes at være enten i høj grad eller i nogen grad vanskelige at besætte. Virksomhederne bliver spurgt om, hvad de mener, er årsagen til, at det kan være vanskeligt at rekruttere dansk arbejdskraft. De årsager, som flest peger på, er, at de får for få ansøgere til de ledige job, at ansøgerne mangler kvalifikationer til jobbet, og at ansøgerne ikke er motiverede. Spsm. 7. Hvad er efter virksomhedens vurdering årsagen til, at det kan være vanskeligt at rekruttere dansk arbejdskraft til de nævnte stillinger? (Sæt kryds) Abs. Pct. For få ansøgere til ledige job 35 88% Manglende kvalifikationer hos ansøgere 28 70% Ansøgerne er ikke motiverede 25 63% Landbruget har et dårligt ry 16 40% Fysiske belastninger i jobbet 5 13% Løn- og arbejdsvilkår 2 5% Manglende transportmuligheder 1 3% Problemer med børnepasning 1 3% Manglende danskkundskaber - 0% Ved ikke 1 3% Andre årsager: 3 8% Ubesvaret - 0% Basis Spørgsmålstype: Gerne flere svar 40 40% svarer, at de mener landbruget har et dårligt ry, og netop denne forklaring er der flere, der har uddybet i deres kommentarer: BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 11

14 Det er svært at svare på. Men jeg har erkendt, at så lang tid at landbrugserhvervet er ugleset i Danmark, vil der ikke være tilgang til området af unge danskere. Altså logisk vil de fleste stillinger i fremtiden blive besat af udlændinge. Det er bare de barske realiteter. Blandt andre årsager nævnes stor konkurrence om arbejdskraften i alle erhverv. Når der kan registreres paradoksproblemer for landbrugsmedhjælpere altså at virksomhederne må rekruttere forgæves, selv om der tilsyneladende er arbejdskraft til rådighed så er det interessant at vide, hvilke kvalifikationer arbejdsgiverne går efter. Ledige kan være registreret som landbrugsmedhjælpere, men mangler måske de kvalifikationer der skal til for at arbejde i erhvervet i dag. Kvalifikationsforslagene er hentet fra Jobnet fra stillingsbetegnelsen landbrugsmedhjælper, og virksomhedernes svar ses i tabellen herunder. Spsm. 8. Hvilke kvalifikationer skal man typisk have i din virksomhed for at kunne bestride et job som landbrugsmedhjælper? (Sæt kryds) Abs. Pct. Sprog, engelsk 28 70% Landbrugsarbejde, svin 23 58% Sprog, dansk 22 55% Faglig uddannelse inden for landbrug 18 45% Vedligeholdelse, maskiner, bygninger, produktionsanlæg 14 35% Landbrugsarbejde, kvæg 13 33% Landbrugsarbejde, planteavl 12 30% Maskinarbejde, planteavl 8 20% Andre kvalifikationer: 8 20% Driftsledelse 6 15% Landbrugsarbejde, økologisk 4 10% Avlsarbejde 4 10% Produktionsplanlægning og styring 3 8% Indkøb, foder, maskiner, husdyr 1 3% Landbrugsarbejde, fjerkræ - 0% Salg, landbrugsprodukter, foder, maskiner, husdyr - 0% Sprog, polsk - 0% Sprog, russisk - 0% Ubesvaret - 0% Basis Spørgsmålstype: Gerne flere svar 40 Det er bemærkelsesværdigt, at der stilles relativt høje krav til medarbejderne. 70% af respondenterne svarer f.eks., at landbrugsmedhjælperen skal kunne engelsk. Det kan skyldes, at respondenterne i undersøgelsen netop er virksomheder med et vist internationalt islæt, hvor medarbejdere fra forskellige lande skal kunne samarbejde. 45% af respondenterne angiver, at medarbejdere skal have en faglig uddannelse inden for landbrug. Det er overraskende, at dette også er et krav til medhjælpere i landbruget, hvilket understreger, at kvalifikationskravene stiger. Det fremgår ikke, hvilket niveau den faglige uddannelse skal være på, men ud over egentlige erhvervsuddannelser findes der en række korte, landbrugsrelaterede AMU-kurser inden for landbrug. Respondenterne knytter nogle frie kommentarer til dette spørgsmål, som overvejende pointerer vigtigheden af personlige egenskaber som f.eks. det at være motiverede og have lyst til jobbet, villige til at lære, stabil og pligtopfyldende. 12 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

15 Erfaringsmæssigt har det stor betydning for mængden af ansøgninger, hvilke rekrutteringsmetoder virksomhederne benytter. Traditioner i branchen, adgangen til relevante rekrutteringskanaler og virksomhedens størrelse kan have indflydelse på, hvilke rekrutteringsmetoder den enkelte virksomhed vælger. Spsm. 11. Hvilke metoder benytter virksomheden til at søge efter arbejdskraft? (Sæt kryds) Abs. Pct. Jobdatabaser på Internettet 28 70% Avisannoncering 23 58% Jobnet (Jobcentrenes job- og CV-bank) 13 33% Andre, skriv venligst hvilke: 9 23% Annoncering i fagblade 7 18% Andre danske vikarbureauer 6 15% Landbrugets vikarbureauer 4 10% Udenlandske vikarbureauer 3 8% Egen hjemmeside på Internettet 3 8% Arbejdsløshedskasser 1 3% Udlicitering af opgaver 1 3% Ubesvaret 1 3% Basis Spørgsmålstype: Gerne flere svar 40 Jobdatabaser på internettet, avisannoncering og annoncering på Jobnet er de 3 rekrutteringskanaler, som flest respondenter benytter. Det er værd at lægge mærke til, at 33% af respondenterne i undersøgelsen har øje for og anvender Jobnet. Desværre giver undersøgelsen ikke mulighed for at vurdere, hvilken effekt annonceringen på Jobnet har sammenlignet med andre rekrutteringsmetoder. Det er dog overraskende, at så stor en andel af respondenterne nævner Jobnet i betragtning af, hvor få job i landbruget der annonceres på Jobnet. I friteksten nævner flere respondenter Jobstafetten.dk som rekrutteringskanal, hvilket formentlig er en præcisering af svarmuligheden Jobdatabaser på internettet. Respondenterne angiver mange forskellige årsager til, at medarbejdere forlader virksomheden. Det hyppigste svar er jobskifte og manglende kvalifikationer. Af andre årsager nævnes i friteksten årsager som udløb af arbejdstilladelse, ønske om at blive selvstændig, manglende interesse og motivation, videreuddannelse og skæve arbejdstider. 45% af respondenterne har en mening om, at nogle aktører kunne arbejde mere sammen, end de gør i dag for at løse problemerne. Der peges overvejende på arbejdsgivere i landbruget, jobcentre og landbrugets brancheorganisationer. I friteksten nævnes endvidere Udlændingeservice og Beskæftigelsesregioner samt Jobnet og Jobstafetten. Respondenterne har haft mulighed for at foreslå, hvordan problemerne kan løses eller afhjælpes. Langt de fleste peger i deres kommentarer på, at reglerne og sagsbehandlingen ved arbejds- og opholdstilladelse til udenlandsk arbejdskraft bør være hurtigere og mere fleksibel. Flere udtrykker deres frustration over lang sagsbehandlingstid i Udlændingeservice og Beskæftigelsesregion. Nogle peger også på nødvendigheden af at forbedre landbrugets image og for eksempel synliggøre, at løn og arbejdstider i landbruget er fuldt på niveau med arbejde i andre erhverv. En arbejdsgiver sammenfatter det på denne måde: BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 13

16 For os er det ikke vigtigt om arbejdskraften er dansk eller udenlandsk. For os er vigtigt at der er den rette person med interesse for og engagement for jobbet, samt med en vis landbrugsmæssig baggrund. Vi kan konstatere at der kun er meget få af den type medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Især når det gælder svineproduktion. Vi har særdeles god erfaring med at ansætte en ukrainsk praktikant, oplære og udvikle praktikanten incl. landbrugsskoleophold. Efter i alt 2 år har vi en meget kompetent medarbejder/fodermester. Problemløsning: Fasthold muligheden for ukrainske praktikanter. Lav en lov der sikrer os ret til at ansætte vedkommende efter endt praktikperiode i ca. 3-5 år med normal dansk løn og skat. Virksomhederne bliver endelig spurgt om, hvordan man forventer, at beskæftigelsen i virksomheden vil udvikle sig på ét års sigt. 65% af respondenterne venter, at beskæftigelsen vil være uændret, mens 33% venter flere beskæftigede om et år. Ingen venter tilbagegang. Selvom landbruget gennem mange år har haft en stadig tilbagegang i beskæftigelsen, er der altså her tale om nogle af de virksomheder inden for erhvervet, der ser meget optimistisk på fremtiden. Spsm.18. Hvordan forventer virksomheden, at beskæftigelsen i virksomheden er om 1 år? Abs. Pct. Større 13 33% Mindre - 0% Uændret 26 65% Ubesvaret 1 3% Basis Spørgsmålstype: Kun ét svar 40 Spørgeskemaet er blevet besvaret af den enkelte gårdejer eller direktør, eventuelt af en driftsleder. Synspunkter fra Jobcentrene Forud for offentliggørelsen af arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2008 blev jobcentrene spurgt om, i hvilken grad de havde oplevet paradoksproblemer ved rekruttering af landbrugsmedhjælpere. Jobcentrenes svar ses i tabellen herunder. I hvilken grad oplever Jobcentret paradoksproblemer for følgende stillingsbetegnelser? I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke (Landbrugsmedhjælper) I høj grad I alt Brønderslev x Frederikshavn 0 x Hjørring 0 x Jammerbugt 0 x Mariagerfjord x Morsø x Rebild 0 0 x 0 0 Thisted x 0 Vesthimmerland x 0 Aalborg x Kilde: Spørgeskema til Jobcenter, november Jobcentre meddelte, at de i høj grad eller i nogen grad havde oplevet problemer, 3 at de i mindre grad eller slet ikke kendte problemet. 3 svarede Ved ikke. Jobcentret med flest be- 14 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

17 skæftiget i landbruget, Hjørring, oplevede i nogen grad problemet, mens Rebild, der har den største andel beskæftigede i landbruget kun i mindre grad genkendte problemet. Umiddelbart lader det til, at paradoksproblemerne er mest udbredt den nordlige del af regionen, mens Himmerland og den vestlige del af regionen ikke har problemer eller ikke kender til, om der er problemer. Beskæftigelsesregionen har efterfølgende haft kontakt til 2 jobcentre i regionen, Rebild og Hjørring. Fælles for jobcentrene er, at de sjældent oplever, at landbrugets arbejdsgivere benytter Jobnet til at annoncere ledige job. Derfor er det vanskeligt at få et konkret indtryk af, hvor stort behovet for arbejdskraft i landbruget er, og hvilke kvalifikationer der efterspørges. Blandt andet, når det drejer sig om landbrugsmedhjælpere. Jobcenter Rebilds vigtigste kontakt til landbruget er samarbejde om at etablere fleksjob. Ofte drejer det sig om fleksjob til en selvstændig landmand i egen virksomhed. Problemet er som regel nedslidning. Desuden etableres der enkelte virksomhedspraktikker i landbruget. Jobcentret udfører ikke egentlig opsøgende kontakt til landbrugsvirksomheder, men besigtiger gerne arbejdspladsen, hvis der skal etableres fleksjob. Konsulenterne på området har derfor en udmærket indsigt i arbejdsforholdene på moderne landbrug. I Rebild vurderer man endvidere, at der sjældent er problemer med at besætte job, hvor det drejer sig om planteavl eller maskinførerarbejde. Det er vanskeligere, når det gælder dyrehold. De ledige, der registrerer sig som landbrugsmedhjælpere, falder efter jobcentrets vurdering i flere kategorier: Ledige, der gerne vil arbejde med landbrugsmaskiner, men aldrig har haft med dyr at gøre. Landbrugsmedhjælpere, der er ledige i vintersæsonen, men har arbejde stort set fra 1. marts til 1. december, hvor de arbejder på maskinstationerne, og tidligere landmænd, der er oppe i årene. De er ofte motiverede for andre typer ufaglært arbejde, men ønsker ikke at komme tilbage til landbruget. Jobcentret kan konstatere, når man har de ledige inde til afklaringsforløb efter et par måneders ledighed, at mange, der har registreret sig som landbrugsmedhjælper, ikke har kvalifikationerne til at arbejde med dyr. På det tidspunkt rådgiver man de ledige og får som regel revideret CV et. Det forekommer, at jobcentret er med til at opkvalificere ledige via job med løntilskud til landbruget, men det sker meget sjældent, blandt andet fordi der ikke er efterspørgsel hos arbejdsgiverne. I formidlingssituationerne er det jobcentrets vurdering, at arbejdsgiverne ofte er kritiske over for at ansætte de ledige, man henviser. Begrundelsen er som regel, at kvalifikationerne ikke er i orden. Ofte mener arbejdsgiveren, det er nødvendigt med én eller anden form for landbrugsuddannelse. Jobcentret vurderer, at de typiske barrierer hos de ledige er helbredsmæssige begrænsninger, der gør, at man ikke kan arbejde i alle grene af erhvervet. For eksempel er allergi ofte en hindring for at kunne arbejde med svinebesætninger. Derimod vurderer jobcentret, at løn- og arbejdsvilkårene i landbruget er udmærkede og ikke udgør en barriere for de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 15

18 I Jobcenter Hjørring vurderer man, at det er ganske få job, der lægges på Jobnet fra landbruget, og at de er svære at besætte. Det gælder både ordinære job og job med løntilskud. Jobcentret forklarer, at de ledige, der er registrerede som landbrugsmedhjælpere, ofte har denne stillingsbetegnelse i deres CV sammen med en lang række andre ufaglærte stillingsbetegnelser. I teorien er de til rådighed, men de har måske deres erhvervserfaring fra andre brancher og er dermed ikke en attraktiv arbejdskraft for landmanden. I andre tilfælde er registreringen ikke tilstrækkelig præcis, og den ledige landbrugsmedhjælper søger i realiteten job inden for andre grene af erhvervet end der, hvor der efterspørges arbejdskraft. For andre ledige viser det sig, at problemet er manglende kvalifikationer. Nogle af de ledige, der er registreret som landbrugsmedhjælpere, er bogligt svage unge mænd, som tidligere kunne have gode beskæftigelsesmuligheder i landbruget, men som i dag ikke slår til, fordi der mange steder er krav om gode læsefærdigheder og eventuelt IT-færdigheder. Ledige med en landbrugsuddannelse kommer derimod i job hurtigt. Jobcentret gennemførte i foråret 2007 målrettede besøg i landbrugsvirksomheder for at afdække behovet for arbejdskraft. Det var ganske få ordrer, der blev afgivet, og ofte havde arbejdsgiverne på forhånd en forventning om, at man ikke kunne bruge de ledige, jobcentret havde registreret. Ingen af jobcentrene har pt. aktiviteter, der er direkte målrettet landbruget. Der oprettes aktiveringsforløb, hvis de ledige selv ønsker det. Men ofte er der blandt de ledige andre jobmål, som de hellere vil rette aktiveringen imod. I den nuværende situation er der mange andre områder, hvor der også er mangel på arbejdskraft, og hvor der er god effekt af aktiveringen. Synspunkter fra a-kasserne Beskæftigelsesregionen har ikke data, der viser, hvilke a-kasser de forsikrede ledige, der har registreret sig som landbrugsmedhjælpere, er medlem af. De findes formentlig i 3F og i Kristelig A-kasse. 3F markerer sig da også som faglig organisation i medierne, når der er debat om rekruttering til landbruget. Senest omkring uddannelses- og arbejdsvilkår for udenlandske praktikanter. Beskæftigelsesregionen har haft kontakt til 3F Skagerak i Hjørring. A-kassen har ikke mange ledige med beskæftigelsesmål inden for landbrug. Ledigheden for mænd i a-kassen er meget lav, og det er ganske få landbrugsmedhjælpere, man støder på. Når det sker, er det gerne personer, der melder sig ledige i vintersæsonen, men er tilbage i jobbet i det tidlige forår. Det vurderes, at ledige, der er registreret som landbrugsmedhjælpere, altid har erfaring, men ikke nødvendigvis uddannelse inden for området. Kontaktperson i 3F Skagerak, Hjørring: Niels Jørgen Olesen, niels.olesen@3f.dk I Kristelig a-kasse i Hjørring vurderer man, at der ikke er ret mange ledige, som ønsker job i landbruget. Der er god beskæftigelse for ufaglærte i mange andre brancher, og de foretrækkes ofte frem for landbrug. A-kassen vurderer, at de ledige, der er registreret som landbrugsmedhjælpere, og som er ledige i længere tid, typisk er unge mænd med ringe skolekundskaber, der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, og som måske heller ikke har en særlig god afgangseksamen fra folkeskolen. De har ofte et ønske om at arbejde med dyr, men har ingen erhvervserfaring fra landbruget. De har motivationen, men de krav, 16 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

19 der stilles til ansvarlighed og selvstændighed i jobbet, har de svært ved at honorere. Af og til er der også yngre kvinder, som efterspørger job i landbruget, fordi de gerne vil have med dyr at gøre. Det er dog a-kassemedarbejderens erfaring, at arbejdstiderne afholder de unge kvinder fra at søge jobbene. Hvis de ledige har registreret sig med stillingsbetegnelsen landbrugsmedhjælper, men a- kassen ikke vurderer, at jobønsket er realistisk, forsøger man ved CV-samtalen efter 1 måned eller ved rådighedssamtalerne at vejlede over til andre jobmål. En ledig kan derfor godt i nogen tid stå tilmeldt som landbrugsmedhjælper uden reelt at kunne bestride jobbet. A-kassen gør brug af pålagt jobsøgning ved samtalerne, men da der meget sjældent er landbrugsjob opslået på Jobnet, er det gerne andre jobannoncer, den ledige skal søge på. Den interviewede a-kassemedarbejder vurderer i øvrigt, at ledige generelt har det indtryk, at landbruget er et erhverv i tilbagegang, og at det ikke er dér, der er gode jobmuligheder. Endvidere har job i landbruget lav status i befolkningen og dermed også blandt de ledige. Det er en væsentlig grund til, at rekrutteringsgrundlaget er så begrænset. På spørgsmålet om, hvad a-kassen kunne gøre for at vejlede ledige, foreslås det, at landbruget kunne stille sig til rådighed, så man kunne tilbyde den enkelte ledige at besøge et moderne landbrug i de tilfælde, hvor han/hun ikke har forudgående erfaring. På jobsøgningskurser i a-kassen kunne man inddrage landbruget, herunder Jobstafetten og andre vikarbureauer for at præsentere job i landbruget. Endelig kunne a-kassen være mere opmærksom på, at dette er et beskæftigelsesområde med gode jobmuligheder Kontaktperson i Kristelig a-kasse i Hjørring: Gitte K. Nielsen, gni@krifa.dk BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND 17

20 KONKLUSIONER Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der er paradoksproblemer, når det drejer sig om stillingsbetegnelsen landbrugsmedhjælper. Der er ledige landbrugsmedhjælpere i arbejdskraftreserven samtidig med, at nogle arbejdsgivere forgæves har forsøgt at rekruttere denne type arbejdskraft. Det skal dog tilføjes, at antallet i arbejdskraftreserven er ganske lavt. I september 2007 var der 49 ledige i hele regionen med den pågældende stillingsbetegnelse, som havde mere end 12 ugers sammenhængende ledighed. På trods af faldende beskæftigelse i landbruget over en årrække er der samtidig stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Det hænger sammen med en høj gennemsnitsalder hos de beskæftigede og stigende efterspørgsel efter folk med kompetencegivende uddannelser inden for erhvervet. Det er altså et erhverv, hvor der i dag er ganske gode beskæftigelsesmuligheder! Denne undersøgelse bekræfter, at det er vanskeligt for arbejdsgiverne at rekruttere landbrugsmedhjælpere særligt til bedrifter med husdyrproduktion, og at jobcentrene af og til oplever, det kan være vanskeligt at besætte sådanne job. Imidlertid er det ikke altid, at et sådant rekrutteringsbehov kommer til jobcentrenes eller a-kassernes kendskab. Undersøgelsen peger på en række forhold, som kan være med til at forklare, hvorfor landbruget med hensyn til medhjælpere er udsat for paradoksproblemer. Følgende problemstillinger kan fremhæves: Stillinger som landbrugsmedhjælpere opfattes traditionelt som job, der kan bestrides af ufaglærte med kortere skolegang. Kvalifikationskravene er imidlertid stigende, og medhjælpere i landbruget skal ofte have en vis faglig baggrund og sprogkundskaber. For eksempel kræver 70% af arbejdsgiverne i spørgeskemaundersøgelsen, at medhjælperen skal kunne engelsk. På 10 år er andelen af beskæftigede i landbruget kun med grundskole faldet fra 60% til 40%. Stigende kvalifikationskrav gælder også de personlige kvalifikationer. Større bedrifter med øget automatisering og overvågning af produktionen stiller store krav til landbrugsmedhjælpernes selvstændighed, ansvarsfølelse og dømmekraft. Virksomhedernes valg af rekrutteringskanal har betydning for, hvor synlige job er for de ledige og for Jobcentrene. Virksomhederne i undersøgelsen bruger fortrinsvis landbrugets egne rekrutteringskanaler, hvilket kan indsnævre rekrutteringsgrundlaget. 1/3 af virksomhederne i undersøgelsen bruger Jobnet. Statistikken over jobordrer på Jobnet viser, at der i nogle jobcentre formentlig er et potentiale i at øge antallet af ordrer inden for landbrugsområdet. Landbrugsmedhjælperjob vurderes både af virksomheder, jobcentre og a-kasser til at have lav status i befolkningen og hos de ledige, hvilket reducerer rekrutteringsgrundlaget. Det gælder ikke mindst nu, hvor der er stor konkurrence om arbejds- 18 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND