FRA PLAN TIL HANDLING EL SOM DRIVMIDDEL Vejen til fossilfri transport. November 2013

Transkript

1 FRA PLAN TIL HANDLING EL SOM DRIVMIDDEL Vejen til fossilfri transport November 2013

2 INDLEDNING Fra Plan til Handling er Dansk Elbil Alliances status og bud på fremtiden pr. november Publikationen: Udviklingen i den politiske opbakning: Giver et ajourført billede af, hvor langt elbilteknologien er i dag, Viser, hvor langt vi er i Danmark i forhold til andre lande og i forhold til brugertillid/-optag, Kortlægger behovet for at omstille transporten til el, hvis vi skal nå vores ønsker om at blive fossilfri i 2050 (analyse af Dansk Energi, nov. 2013), og Præsenterer branchens bud på, hvad der skal til for at sikre omstillingen til elbiler 2012 Stagnation Resumé Danmark er i front, når det gælder den grønne omstilling af elsektoren, opvarmningen af bygninger og boliger, landbrug, affaldsdeponering m.v. Det gælder bare ikke på transportområdet. Med de politiske initiativer vi kender i dag, vil transportens CO2- udledninger stige med godt 20 pct. frem mod 2035 (Klimaplanen, 2013). Befolkningen er bekymrede over CO2-udledningen fra bilerne [1]. IEA det uafhængige International Energy Agency hæver stemmen ift. den stigende olieefterspørgsel, og en analyse fra Dansk Energi viser, at de næste år er afgørende for målet om fossiluafhængighed i Der er brug for politisk handling. Det vil være rettidig omhu. Salget af elbiler i 2013 har ikke været overbevisende. Men alligevel er 2013 skelsættende for elbilbranchen. I 2013 er nye elbilmodeller kommet til. Det har gjort udvalget af elbiler bredere og mere komplet. Der er tale om gamechanging. Endelig er infrastrukturen blevet landsdækkende, hvilket giver større tryghed for opladning. Kommuner og virksomheder er for alvor begyndt at vise interesse for elbilen. Det skaber synlighed om elbiler i gadebilledet, øger kendskabet til elbilerne og vil forventeligt give en positiv afsmitning til det private marked. Der er derfor grund til optimisme. I 2013 er der sket en modning af markedet og et positivt skifte i holdningen til elbiler. Det er én vigtig trædesten for elbilens store gennembrud i Danmark kan blive et godt år. Men det forudsætter mere klarhed og nye politiske tiltag fra i dag og en årrække frem, så Danmark kan komme på niveau med andre lande, hvor introduktionen af elbilen går hurtigere. Derfor anbefaler Dansk Elbil Alliance: Ny teknisk baseret registreringsafgift på biler Støtte til overgangen til ny fælles EU standard for opladning og EU s krav til minimum antal ladestandere Aktiv offentlig indkøbspolitik og andre fremmende initiativer.

3 DERFOR ELBIL DERFOR NU DERFOR ELBIL Elbilen er i dag et modent alternativ til benzin- og dieselbiler for rigtig mange. Elbilen disponerer over et landsdækkende offentligt tilgængeligt netværk af ladestandere. Elbilen er ikke blot det miljø- og klimamæssige, men kan også være det økonomiske optimale valg. De største bilproducenter satser massivt på el- og plug-in hybridbiler, og i de lande som har succes med elbilen understøttes elbilen markant. DERFOR NU Lanceringen af nye elbilmodeller er en gamechanger, og har gjort udvalget af elbiler bredere. Danske kommuner og virksomheder begynder for alvor at vise interesse for elbilen. Befolkningen er bekymrede over CO2 udledningen fra benzin- og dieselbiler. Den politiske vilje til en grønnere transportsektor er tilstede, men der er brug for at gå fra vilje og planer til handling.

4 TEKNOLOGIEN ER MODEN Europe Goes Electric! På Frankfurt Motor Show i september 2013, en af verdens vigtigste bilmesser, var elbilerne i fokus. I forventes en fordobling af udbuddet ift. det antal elbiler, der er på markedet i dag. De nye modeller vil alle kunne hurtiglade. De store bilmærker demonstrerede nye el- og plug-in hybrid-konceptbiler. Der er ingen tvivl: Europæiske bilproducenter satser elektrisk. Bilmessen i Frankfurt dokumenterede, at nu er de tyske bilproducenter for alvor på banen. Sloganet fra VW s pressekonference var It s electrifying. Koncernen vil have 40 forskellige hybrid-, plug-in hybrid og elbiler i 2018, hvis og såfremt politikerne og dermed kunderne ønsker det. På messen blev bl.a. følgende modeller præsenteret: BMW s elbil i3 og plug-in hybrid i8 VW s e-golf, e-up! og varevognen e-load Up! Renault Zoe Nissan NV 200 varevogn Audi A3 e-tron plug in-hybrid Volvo V60 plug in-hybrid Citroen Berlingo og Peugeot Partner med hurtigladning Cadillac, Ford og Mitsubishi går også elektrisk

5 ELBILER BULDRER AFSTED I RESTEN AF VERDEN Der er i dag godt elbiler på verdensplan. Det er mere end en fordobling i forhold til Mange lande har formuleret eksplicitte målsætninger: Obama vil med bl.a. EV Everywhere bidrage til, at USA bliver det første land med 1 mio. elbiler på vejene (2015). Ambitionen bakkes op af bl.a. et fradrag op til USD baseret på bilens batterikapacitet. Kansler Merkel vil have 1 mio. elbiler i Tyskland i Elbiler er fritaget for vejafgifter, der er lempeligere afskrivningsregler i virksomheder, støtte til R&D etc. Norge har passeret elbiler. Regeringen har afskaffet registreringsafgift og moms på elbiler, der er gratis opladning, gratis parkering m.v. I Holland er el- og plug-in hybridbiler afgiftsfritaget, og der er gunstige vilkår for el-firmabiler. I Kina er der er målsætning om 5 mio. elbiler i Det opnås ved tilskud til køb af elbiler på op til USD og 1 mia. USD afsat til R&D. I Japan har regeringen afsat 1 mia. USD til opstilling af ladeinfrastruktur. I Frankrig vil regeringen inden 2015 købe elbiler. Storbritannien giver tilskud til sætning af ladebokse hos private samt udrulning af ladeinfrastruktur i det offentlige rum. CALIFORNIEN BULDRER AFSTED Den amerikanske stat, der huser 35 pct. af elbilerne i USA, og har en målsætning om 1,5 millioner nul-emissions-biler inden 2025, har netop vedtaget seks love, der yderligere skubber på den grønne omstilling af transportsektoren i The Golden State. Det drejer sig om: Lav-emissions køretøjer tillades at bruge carpool baner indtil mindst uanset antal personer i bilen. Programmer, der reducerer bilers udledning, forlænges til Programmerne omfatter Air Quality Improvement Program, Fleet Modernization Program mv. Udvikling af standarder for indpasning af ladeinfrastruktur i lokalplaner for bolig-og erhvervsbyggeri. Ladestationer skal være lettere at finde og bruge samt tilgængelig for alle elbilister. Ekstra 48 mio. USD finansierer incitamenter til fremme af renere biler og en modernisering af bilflåden. SNARLIGT TAKE-OFF AF EL-BASEREDE BILER Det uafhængige International Energy Agency (IEA) har estimeret, hvor stor en andel forskellige biltyper vil udgøre af den globale bilpark i de kommende år. Ifølge IEA står elbaserede biler, dvs. elbiler, hybridbiler og plug-in hybridbiler, overfor et stort gennembrud i de kommende år og vil allerede på tærsklen til 2030 udgøre over halvdelen af den globale bilpark. Electrical Vehicle Initiative forventer, at vi globalt vil passere 20 mio. biler i Det svarer til, at antallet af el- og hybridbiler vil fordobles hvert år i de næste 7 år.

6 FREMTIDEN ER ELEKTRISK I ANDRE LANDE Antal elbiler solgt jan-sept Elbiler solgt i Europa, jan-sept 2013 Frankrig er det europæiske land med flest elbiler elbiler blev indregistreret i årets ni første måneder, og den franske regering vil inden 2015 have indkøbt elbiler. Det norske bilmarked er størrelsesmæssigt ikke stort, men når det kommer til elbiler, er det i sværvægtsklassen. Danmark kommer ind på en 12. plads. Elbiler: Andel af bilparken i pct xxx Elbilers andel af bilparken i Europa, jan-sept 2013 Nissan Leaf har gennem de seneste år opnået at være den bedst sælgende elbil i Norge. Den har også været den bedst sælgende bil overhovedet i Norge. Det afspejler sig i bestanden, hvor Norge er accelereret fra de øvrige xxx lande med en samlet bestand af elbiler på 4 pct. Herefter følger Holland, der med en attraktiv beskatning af plug-in hybridbiler har fremmet e-mobiliteten. Også Sverige er med via Supermiljøbilpræmien, hvor købere af særligt grønne biler får en check i hånden. Først på 6. pladsen finder vi Danmark. Brændstofpris, $ per gallon xxxx Udvikling i batteripriser Figuren viser, at stigende benzinpriser og faldende batteripriser vil lede forbrugeren over i elbiler. I 2007 lå prisen for batterier på USD pr. kwh. I 2012 var tallet faldet til 500 mere end en halvering på fem år. Forventningen er, at prisen vil falde til 250 USD pr. kwh i 2015 og yderligere til 180 i Producenter af batterier gør store fremskridt. Fx er der 8 års garanti på batteriet i den nye e-up! Lithium Air batterier forventes snart at nå markedet, og vil revolutionere såvel pris som kapacitet. Kilde: McKinsey 2012 og DTU

7 MEN HALTER BAGUD I DANMARK Salgstal: Elbiler solgt i 2013 Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Danmark Norge Holland (kun jul-sep) Antal elbiler i Danmark, og Norge og Holland I Danmark er indregistreret 425 elbiler i årets første ni måneder. Samlet netto bestand er på I Norge blev der de første ni måneder indregistreret elbiler. Bestanden er hermed el- og plug-in hybridbiler. Det er 10 gange flere end i Danmark. I Holland blev der i juli til september indregistreret el- og plug-in hybridbiler. Samlet bestand er elbiler og plug-in hybridbiler i Holland. Kewet 3% Mitsubishi 5% Tesla 6% Peugeot 14% Øvrige 12% Renault 25% Citroen 18% Nissan 17% Mest udbredte elbiler i Danmark Pr. nov. xxx 2013 De mest udbredte elbiler i Danmark Renault er det mest udbredte elbilsmærke i Danmark. Herefter følger Citroen, Nissan og Peugeot. VW og BMW og Tesla er på vej ind på markedet med hhv. e-up!, i3 modeller og Tesla S, og prognoserne tyder på, at disse modeller xxx kommer til at vinde en betydelig udbredelse i Danmark. Note: Baseret på bestand af elbiler pr. november xxxx Sjælland 13% Nordjylland 5% Midtjylland 21% Syddanmark 7% Hovedstaden 54% Elbiler i kommuner og regioner, opdelt på regioner Når det kommer til udrulning af elbiler i kommuner og regioner er Region Hovedstaden i den grønne førertrøje med over halvdelen af alle kommuner og regioners elbiler. Københavns Kommune vil være CO2- neutral i 2025, hvorfor personbiler købt siden 1. januar 2011 har været el- eller brintbiler. Region Midtjylland har ca. 1/5 af de kommunale og regionale elbiler. Herefter følger Region Sjælland med 13 pct. Note: Tal fra juni 2013.

8 LADEINFRASTRUKTUREN ER LANDSDÆKKENDE I DANMARK OFFENTLIG TILGÆNGELIG LADEINFRASTRUKTUR I DANMARK Opfattelsen er ofte, at det ikke er muligt at lade sin elbil i Danmark særligt mange steder. Det er heldigvis ikke korrekt. Ladeinfrastrukturen udbygges løbende, og pt. er 966 ladepunkter tilgængelige i det offentlige rum: 3,7 kw AC: 112 ladepunkter alle nye elbiler kan lade her 11 kw AC: 694 ladepunkter alle nye elbiler kan lade her 20 kw DC/CHAdeMO: 6 ladepunkter: Nissan Leaf, Trillingerne 22 kw AC: 98 ladepunkter Renault Zoe, Tesla S 50 kw DC/CHAdeMO: 56 ladepunkter: Nissan Leaf, Trillingerne 50 kw DC/Combo2: 0 ladepunkter: VW e-up!, BWM i3 120 kw DC: Proprietære Tesla-ladere opstilles i 1. halvår De fleste elbilister vil lade hjemme eller på jobbet via en ladeboks, hvilket sikrer, at opladningen af elbilen tager hensyn til det fremtidige smart grid med indpasning af stadig mere vedvarende energi. På farten kan der være behov for ekstra energi, og her kan elbilen lades via offentligt tilgængelige ladestandere med op til 22 kw, og hurtiglades ved 50 kw via Combo2 eller CHAdeMO. EU arbejder på at mindske stik-forvirringen. Kommissionen foreslår i et direktivforslag at standardisere brugen af Combo-stikket, så elbiler i fremtiden vil kunne lade både almindeligt og hurtigt med ét og samme stik. Stikket kombinerer Mennekes-stikket, der i dag er standardstik til opladning med vekselstrøm, med to nye ben til hurtigladning ved jævnstrøm. Regeringen arbejder på et udbud, der skal udrulle ladeinfrastruktur langs statsvejnettet. CLEVER, E.ON og CleanCharge er blandt de elbilsoperatører, der pr. udbygger ladeinfrastrukturen. Fremkomsten af en ny standard for hurtigladning betyder, at de eksisterende hurtigladestandere må suppleres med nye Combo2-hurtigladere, og fremadrettet vil såvel Combo2 som CHAdeMO være tilgængelige. Den første Combo2-ladestander bliver opstillet i dec som den første i Nordeuropa. I 2014 opsætter en operatør 50 Combo2 ladestandere, samt yderligere kw udtag. Type 2 (Mennekes) Combo2 CHAdeMO EU har foreslået type 2 som europæisk standard til opladning under 22 kw. Anvendes til hurtigladning af kommende tyske elbiler. Forventes at blive europæisk standard. Japansk industristandard til hurtigladning. J-1772 Stikket sidder på ladebokse samt i modsatte ende af gæstekablet og Mennekesstikket. Producenter af ladestandere kommer med combo-ladestandere, der tilbyder forskellige og ikke gensidigt kompatible muligheder for opladning. Men det er en kostbar løsning, hvilket presser på for en hurtig afklaring af standarder. Jordstik Flere elbiler kan lade elbilen via en stikkontakt med jordforbindelse; et gæstekabel.

9 FLÅDEEJERE RYKKER Regeringens pulje til støtte af elbilpartnerskaber, herunder støtte til flådejeres køb/leasing af elbiler og infrastruktur, som udmøntes med virkning fra , har skabt en hidtil uset interesse for elbiler hos de danske kommuner og virksomheder. Økonomien har været en væsentlig driver i beslutningen om grøn omstilling, både i kommuner og hos virksomheder. Etablering af ladeinfrastruktur påvirker ligeledes beslutningen. Men specielt virksomheder savner klarhed om langsigtede rammevilkår og om de politiske prioriteter ift. teknologi. Samtidig er det opfattelsen, at der er sket et holdningsskifte i befolkningen. Lanceringen af bl.a. Tesla S er en gamechanger, og har udover at påvirke befolkningen også påvirket hele den etablerede bilindustri. Aviserne anmelder nu elbilen på lige fod med de konventionelle biler. Elbilbranchen forventer, at dette kan få en positivt afsmitning på det private marked i de kommende år. Befolkningen er bekymrede over CO2-udledningen fra bilerne og ønsker handling fra politikerne. Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk [1]. Her svarer 46 procent af danskerne, at CO2 reduktionerne først og fremmest skal ske i transportsektoren (herunder privatbilisme), mens kun 17,6 procent svarer, at CO2 reduktionerne skal ske landbruget. Segment Kommuner Virksomheder Private marked Status og drivere for markedet I dag har godt 50 danske kommuner investeret i elbiler. Det svarer til ca. 300 elbiler på landsplan per nov (ex quadricykler). Med Energistyrelsens pulje til elbilpartnerskaber er der vist interesse for elbiler, svarende til mere end en fordobling af det nuværende antal. Hos kommunerne er der en grundlæggende holdning til, at teknologiskiftet skal ske. Hvornår det sker, handler om økonomi. Den store interesse nu skyldes den økonomiske hjælp fra Energistyrelsens pulje. Dertil vægter ressourcer ift. omstillingen, ladeinfrastrukturen og flådeanalyser højt i kommunernes beslutning om køb af elbiler Flere virksomheder har vist stor interesse for elbiler. Med Energistyrelsens pulje til elbilpartnerskaber er der ligeledes vist meget stor interesse for anskaffelser af elbiler hos virksomhederne i For større virksomheder handler omstillingen om PR og CSR, og det at være en del af en større fortælling. For mindre virksomheder handler det om økonomi. Mange store som små virksomheder har dog ikke fundet deres ben endnu. Virksomhederne savner klare udmeldinger fra politikerne om, hvad der politisk vil satses på: er det elvejen, biomassevejen eller noget helt andet? Der efterlyses klarhed og langsigtede rammevilkår. Det private marked er så småt ved at komme i gang - ikke mindst som følge af de nye e-up fra VW og Zoe fra Renault, hvor priserne er lavere end for de tidligere elbiler. Men gensalgsværdien bekymrer, og der er ikke som for flådeejerne samme form for kick-off støtte til at dække meromkostningen ved elbilen og private ladebokse.

10 FORANDRING I DE INTERNATIONALE ENERGIMARKEDER GØR OMSTILLINGEN TIL ENERGIEFFEKTIVE TEKNOLOGIER VIGTIG Det globale energiforbrug forventes at stige med en tredjedel i perioden frem til Og produktionen af olie og gas ændrer sig, hvor USA bliver selvforsynende. Det betyder, at USA vil få billig energi, mens resten af verden har dyr energi. Konsekvensen af dyr energi i bl.a. Europa vil kunne minimeres med øget energieffektivitet. Investeringer i energieffektivitet vil kunne blive en god forretning, og her forventer IEA, at hovedparten af investeringerne vil ske i transportsektoren. Det udgør et vigtig vækstpotentiale for de lande, som udvikler de gode løsninger, hvor Danmark har en række styrkepositioner, som underleverandører til bilindustrien indenfor e-mobilitet. Produktionen af olie og gas ændrer sig USA bliver selvforsynende og verdens største olieproducent allerede i Kina bliver verdens største olieimportør. Det paradigmeskift i USA har globale konsekvenser, og vil bidrage til lavere energipriser i USA og høje energipriser i Japan og Europa. IEA forudser en høj oliepris i mange år frem, hvilket alt andet lige peger mod nødvendigheden af en omstilling. Fra midten af 2020 erne og frem forventes verden at blive mere afhængig af olie fra Mellemøsten, uden den sædvanlige stabilisator i form af USA. Det sætter diskussionen om forsyningssikkerhed i et nyt lys. Forventede yderligere investeringer i energieffektiviseringer fordelt på sektorer frem mod 2035 M ia. dollars (2011) Services Hustande Transport Industri De største investeringer i energieffektiviseringer forventes at ske i transportsektoren IEA forventer, at de største investeringer i energieffektivitet kommer til at ske i transportsektoren. Energieffektivitet er en dansk styrkeposition. Ikke kun fordi vi bruger vores energi effektivt, men også fordi dansk erhvervsliv står stærkt på eksportmarkederne inden for området. Omstillingen til nye grønne energieffektive køretøjer kan derfor være et vigtig vækstpotentiale for Danmark.

11 ANALYSE: VEJEN TIL EN FOSSILFRI VEJTRANSPORTSEKTOR I forbindelse med Regeringens Roadmap 2050 arbejde har Dansk Energi udarbejdet en analyse, der viser, hvordan der ad teknologiske veje kan opnås en fossilfri vejtransportsektor i Analysen præsenterer et scenarie for indfasning af de teknologiske virkemidler, der er nødvendige for at frigøre den danske vejtransport fra fossile brændstoffer. Formålet er at beskrive bidragene fra de forskellige teknologiske muligheder og få en bedre forståelse af den påkrævede hastighed af indfasningen af nye teknologier for at opnå målet om fossilfrihed i De teknologiske muligheder er i analysen opdelt i 3 grupper: Effektiviseringer af konventionelle køretøjer bl.a. ved hjælp af forbedrede effektivitet af benzinog dieselmotorer. Iblanding af biobrændstoffer i konventionelle køretøjer uden større ændringer i motorteknologier. Introduktion af alternative drivmidler dvs. el, naturgas, brint og høje andele af biobrændstoffer. Analysen viser, at biobrændstoffer og energieffektiviseringer kan bringe os et godt stykke på kort sigt, men at introduktionen af nye alternative teknologier på den helt korte bane er helt afgørende, hvis vi skal nå målet om en fossilfri transportsektor. Udebliver momentum, vil vi tabe et væsentligt skridt på vejen mod en fossilfri transportsektor i Dette viser nødvendigheden af, at man fra såvel bilindustrien, infrastrukturleverandører (el, brint og biogas) baner vejen for, at forbrugerne får tillid til de alternative drivmidler. Det politiske niveau spiller her en nøglerolle. Gennem forskellige tiltag som justeringer af bilbeskatningen, støtte til infrastruktur, effektivitetskrav til konventionelle biler, aktiv offentlig indkøbspolitik mv. kan udbredelse hhv. forsinkes eller speedes op.

12 ANALYSE (1): UDEN OMSTILLING STIGER CO2 UDLEDNINGERNE Vejtransportens CO2-udledninger stiger Ifølge Regeringens Klimaplan, august 2013 stiger CO2-emissionerne fra vejtransporten til over 14 Mt CO2 om året i I Klimaplanen er indregnet en forbedring i køretøjernes energieffektivitet og øgede krav til iblanding af biobrændstoffer i Transportsektoren er den eneste sektor, hvor der forventes en stigende udledning. Transportarbejdet fortsætter med at vokse xxx Transport af personer og gods har været blandt de primære drivkræfter bag den økonomiske vækst, den moderne verden har opnået de seneste mange århundrede [2]. Fortsætter koblingen mellem økonomisk vækst og xxx transportarbejde fremover vil persontransportarbejdet vokse med 41 procent og godstransportarbejdet vokse med 26 procent frem mod 2050 i forhold til 2010 [3]. Det forløb, der er anvendt i denne analyse må anses for konservativt i forhold til andre lignende scenarier. Med stigende transportarbejde er det væsentligt at have fokus på CO2 udledningerne [4]. El- og varmeproduktionen bliver grønnere xxxx En ambitiøs, grøn energi- og klimapolitik i Danmark vil medføre, at vi allerede i 2035 vil opnå et el- og varmesystem, baseret på udelukkende rene energikilder. El vil således i sig selv være en ren energikilde. En effektiv udfasning af de eksisterende kul- og gasfyrede kraftværker vil delvist kræve en stor andel vindkraft og biomasse. De udgør hver især ca. halvdelen af elproduktionen. Omstillingen vil kræve ca. 220 PJ biomasse [5], primært baseret på træpiller og træflis [6]. På den korte bane konkurrerer biomasseressourcerne her ikke med biobrændstoffer.

13 ANALYSE (2): ALT SKAL I SPIL HVIS VI VIL VENDE UDVIKLINGEN Energieffektiviseringer xxxxxxxxxxxx Stigende priser på benzin og diesel har øget fokus på brændstoføkonomi og effektivisering af motorkøretøjer. VW har udmeldt en målsætning om at forbedre energiøkonomien med i gennemsnit procent per generation (ca. 8 år) og med den bedste bil ned til 65 g CO2/km i 2020 [7]. Effektiviseringspotentialerne forventes at blive indfriet indenfor nærmeste fremtid, og derefter aftager potentialet gradvist [8]. Iblanding af biobrændstoffer xxx Der er i dag krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstof, udmøntet i en E5-standard for benzin og B7-standard for diesel. Med regeringens energiaftale, xxx Vores Energi fra 2012, bliver iblandingskravet hævet til 10 pct. i Iblandingskrav er et effektivt virkemiddel, der slår igennem på hele bilparken via tankstationerne, og det er nemt at implementere. Begrænsningerne ligger i, hvor meget biobrændstof motorerne kan håndtere, og hvorvidt der kan fremskaffes biobrændstoffet bæredygtigt. Alternative drivmidler xxxx Personbiler lever i ca. 15 år. Det betyder, at en fuld omstilling af bilmarkedet vil skulle ske allerede i 2035 for at sikre en udfasning af konventionelle drivmidler i På figuren er der et bud på et indtrængningsforløb for alternative drivmidler blandt personbiler. Der er tale om et konservativt bud, hvor der særligt fra 2029 til 2035 skal ske en omstilling af markedet fra 45 pct. til 100 pct. alternative drivmidler henover en generation af køretøjer. Forløbet svarer til IEAs [9] og Bloombergs [10] forventninger. Alternative drivmidler udgør 3 pct. af markedet i 2015 og 8 pct. i 2020.

14 ANALYSE (3): TEKNOLOGISKIFTET SKAL FORBEREDES NU Udvikling i vejtransportens indenlandske CO2 emissioner xxxxxxxxxxxx Sættes paletten af virkemidler i spil, kan det lykkes med indsatsen for at vende CO2-trenden fra at være stabilt stigende til at være aftagende. I en årrække vil emissionerne aftage med et moderat tempo (1,5 pct. per år). Først efter 2025 bliver tempoet øget (2,3 pct. per år). For at nå den langsigtede målsætning om fossilfrihed i 2050 vil tempoet i reduktioner for alvor blive skruet op de sidste 10 år (3,0 pct. per år). Reduktioner fordelt på virkemidler xxx Frem mod 2035 er det særligt gevinsterne ved motoreffektiviseringer, der leverer mere end halvdelen af de samlede reduktioner. Samtidig er der bidrag fra både biobrændstoffer og alternative drivmidler af absolut nævneværdig xxx størrelser. Det viser sig, at vi kan nå temmelig langt med den brede indsats på kort sigt. Efter 2035 bliver det helt afgørende med en massiv indfasning af alternative drivmidler. Behovet for alternative drivmidler xxxx Et konservativt bud på et indtrængningsforløb af nye teknologier indebærer, at køretøjer omstilles til alternative drivmidler frem mod 2020, og allerede i 2030 er der tale om over primært blandt de lette køretøjer. Perioden er særligt afgørende for at sikre det teknologiske gennembrud, og opnå en kritisk masse. Udebliver momentum, vil der tabes et væsentligt skridt på vejen mod en fossilfri transportsektor i I så fald står personbilerne overfor at skulle gennemføre et teknologiskift i løbet af en enkelt generation fra , hvilket kan være vanskeligt.

15 HVAD SKAL DER TIL? DANSK ELBIL ALLIANCES ANFALINGER TIL POLITISKE TILTAG Dansk Elbil Alliance foreslår et virkemiddelkatalog bestående af en række større og mindre tiltag. Der er flere af forslagene, som vil kræve en større omlægning, men alle forslagene er inspirereret af, hvad vi ser i udlandet, og som har understøttet et større optag af elbiler og plugin hybridbiler (eller opladningshybrider) i disse lande. Grøn omlægning af skatter og afgifter Opbygning af offentlig og privat infrastruktur Emissions reduktionstiltag Øvrige fremmende initiativer Teknisk baseret registreringsafgift på biler Støtte til opsætning af ladeinfrastruktur der imødekommer EU s minimumskrav National grænseværdi for CO2 udledningen fra nye biler i 2020 Fritagelse for parkeringsafgifter Forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til 2018 Støtte til omlægning af offentlig infrastruktur til EU standarder Aktiv om grøn offentlig indkøbspolitik Grøn skrotningspræmie Afgiftsfritagelse for opladningshybrider Forlængelse og reduktion af elafgiften på privat opladning Fremme af grønne taxaer Fritagelse for broafgifter Halvering af firmabilbeskatningen for elbiler i Indførelse af lavemissionszoner i de større byer Oprettelse af fastlanes for elbiler / adgang til kørsel i nødspor på motorveje

16 NY TEKNISK BASERET REGISTRERINGSAFGIFT BAGGRUND Bilbeskatningen er et helt centralt instrument i arbejdet for en grøn transportsektor, der kan tilskynde forbrugere og flådeejere til at købe grønne biler. I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, som gør energieffektive biler billigere. Den nuværende bilbeskatning skaber ikke incitament for en strukturel forbedring af CO2-emissionerne fra transportsektoren. Den seneste omlægning af bilbeskatningen i 2007 har bidraget til at gøre små benzinbiler væsentligt billigere, med et fald på ca. 30 pct. i prisen for disse biler de seneste fem år. Salget af de små biler er som følge heraf steget markant. I dag udgør små biler op til 85 pct. af nybilssalget. Samtidig er belægningsgraden per bil faldet og trafikarbejdet er steget. De små biler bidrager med ned til kr. i registreringsafgift til staten. Medregnes moms bidrager den afgiftsfritagede elbil mere til statskassen. Ford KA, benzin VW e-up!, el Pris før afgifter Moms Afgift FORSLAG En grøn omlægning af bilbeskatningen vil tilskynde danskerne til at købe grønne biler, og samtidig sende et vigtigt politisk signal i Europa om, at vi støtter den grønne omstilling af bilparken. Vi forslår, at Den værdibaserede registreringsafgift omlægges til en ny, teknisk baseret afgift. Der anvendes objektive kriterier om bilernes miljøpåvirkning (skadelige gasser, partikler samt støj) hentet i det nye Digitale Motorregister, der gør det muligt og administrativt enkelt at indføre en teknisk baseret afgift. Såfremt omlægningen er provenuneutral, tages der udgangspunkt i et repræsentativt år (eller et gennemsnit af provenuet de seneste 10 år). Norge er et eksempel på et land, der med succes har moderniseret bilbeskatningen med indførelsen af en teknisk baseret registreringsafgift, og har reduceret CO2-emissionerne. HVORDAN Regeringen fremsætter så hurtigt som muligt et lovforslag til en ændring af Registreringsafgiftsloven om en teknisk baseret registreringsafgift, og indarbejder de relevante rammer i forslag til finanslov for Moms + afgift Pris for forbruger

17 FORLÆNGELSE AF AFGIFTSFRITAGELSEN TIL 2018 FOR ELBILER BAGGRUND Af skattereformen Danmark i arbejde fra 2012 fremgår, at regeringen ønsker at øge udbredelsen af elbiler. Derfor forlænges afgiftsfritagelsen for elbiler frem til og med Afgiftsfritagelsen er et vigtigt rammevilkår for virksomheder, der investerer i elbiludrulningen, samt for brugere der ønsker at have tillid til, at totalomkostningen ikke ændrer sig i en 4-årig ejer/leasingperiode el. lign. Ved allerede nu at træffe beslutning om at forlænge afgiftsfritagelsen til 2018 giver det en nødvendig sikkerhed for kommende investeringer i elbilen og den tilhørende infrastruktur. Elbiler er endnu relativt kostbare grundet ny teknologi. Afgiftsfritagelsen til trods, betaler elbilen i nogle tilfælde mere i moms, end små biler betaler i registreringsafgift, jf. foregående anbefaling. FORSLAG For at sikre en klar investeringshorisont for danske virksomheder og brugere foreslås en forlængelse af den eksisterende afgiftsfritagelse eller alternativt indtil der nås en given bestand af elbiler i Danmark. Afgiftsfritagelsen for elbiler foreslås forlænget med yderligere tre år for at skabe sikkerhed i investeringen i elbilen og infrastrukturen indtil vi har opnået en kritisk masse af elbiler i Danmark. Forlængelse af afgiftsfritagelsen vil sende et positivt signal om fortsat opbakning til elbilen. Afgiftsfritagelsen af elbilen har vist sig vigtig for elbilens udbredelse i Norge samt Holland, hvor endvidere plug-in hybridbilen er afgiftsfritaget. I Sverige, der ikke har registreringsafgift på biler, har man i stedet valgt at indføre en kontant belønning for køb af grønne biler via en supermiljöbilspremie. Forlængelse af afgiftsfritagelsen vil have en mindre provenueffekt, og pengene kan hentes fra den øgede udligningsafgift på dieselbiler. HVORDAN Skatteministeren stiller forslag i Folketinget om ændring af L 197, ifølge hvilken elbilen er afgiftsfritaget frem til og med Der stilles forslag om at afgiftsfritagelsen for elbiler forlænges frem til og med 2018.

18 AFGIFTSFRITAGELSE FOR PLUG-IN HYBRIDBILER I BAGGRUND Af regeringsgrundlaget fremgår, at det skal være billigere at købe en energirigtig bil samt at regeringen vil fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler. Folketinget har besluttet at afgiftsfritage el- og brintbiler frem til og med Plug-in hybridbilen (PHEV) er imidlertid fuldt afgiftsbelagt. Fordelene ved PHEV er bl.a., at: Forbrændingsmotoren kan supplere på længere ture, hvilket mindsker bekymringer om rækkevidde. Der kan køres på ren el i byerne, hvilket mindsker udledningerne i byzonen. Ulempen ved PHEV er, at konstruktionen er relativt dyr. Det straffes i det nuværende værdibaserede danske beskatningssystem fradrag for god benzinøkonomi til trods. FORSLAG Det foreslås, at PHEV fritages for registreringsafgift i en afgrænset periode, , eller for de første plug-in hybridbiler, hvorefter afgiftsfritagelsen kan tages op til revision. Det vil betyde, at PHEV kan blive et reelt alternativ for danske bilister ikke mindst som firmabil. I Holland har man valgt at afgiftsfritage plug-in hybridbilen på linje med elbilen. I Norge er afgiften væsentlig reduceret. Og i Sverige vil modellerne nyde godt af en kontant præmie som følge af lave udledninger. HVORDAN Skatteministeren stiller forslag i Folketinget om, at afgiftsfritagelsen for elbiler udvides til i en ligeledes begrænset periode at omfatte PHEV. Det kan ske via en ændring af L 197, ifølge hvilken elbilen er afgiftsfritaget frem til og med Der kan stilles forslag om, at sidestille PHEV med el- og brintbiler. Fritagelsen for registreringsafgift kan gøres afhængig af batteriets størrelse en oplysning, der let kan hentes i Det Digitale Motorregister. Plug-in hybridbilen Opel Ampera har en forhandlerpris på ca kr. Den samlede pris lander i Danmark på kr., mens prisen i Norge, Sverige, Tyskland og Holland er mellem og kr.

19 HALVERING AF FIRMABILBESKATNINGEN FOR GRØNNE BILER BAGGRUND Nye grønne køretøjsteknologier har det vanskeligt som firmabil i Danmark, hvor: Medarbejderen - uanset bilens energieffektivitet - beskattes med 25 pct. af bilens værdi. Firmaet afholder med de gældende regler drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, der er ca. 3 gange lavere for elbilen. Samlet giver det i dag medarbejderen et begrænset incitament til at vælge grønt. FORSLAG Inspireret af ordningen i Norge indføres i en midlertidig periode en halvering af firmabilbeskatningen på el- og plug-in hybridbiler. Dvs. skattesatsen reduceres fra 25 pct. af værdien af bilen til 12,5 pct. for el- og plug-in hybridbiler. Oplysninger om brændstoføkonomi kan let hentes i Det Digitale Motorregister. Ændringen vil betyde, at såvel medarbejder som firma kan nyde godt af elbilens fordele. I lyset af, at biler i gennemsnit er 17 år på landevejene,og mange nye biler starter deres liv som firmabiler, er det et tiltag, der kan sikre mange el- og plug-in hybridbiler på vejene. I Norge er der gode vilkår for elbiler også som firmabil. Det samme er tilfældet i Holland, der har sidestillet el- og plug-in hybridbilen. HVORDAN Skatteministeren stiller forslag i Folketinget om, at halvere firmabilbeskatningen for grønne biler. Med L 195 (Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven) blev der truffet beslutning om at forhøje miljøtillægget for firmabiler med 50 pct., så tilskyndelsen til at anskaffe mere brændstoføkonomiske firmabiler øges. For yderligere at tilskynde til at anskaffe brændstoføkonomiske firmabiler tilføjes en halvering af firmabilbeskatningen for særligt grønne biler.

20 STØTTE TIL INSTALLATION AF PRIVAT LADEINFRASTRUKTUR BAGGRUND EU-Kommissionen ønsker, at der etableres en infrastruktur for alternative brændstoffer i EU herunder at der stilles krav om et minimum antal ladestandere i landene. Hvordan man når antallet er op til medlemslandene pct. af elbilistens opladning sker derhjemme. En støtteordning til installation af privat ladeinfrastruktur begrænser de initiale omkostninger ved at vælge elbil. Støtten vil skubbe udrulningen op i fart og forberede den fremtidige udrulning af smart grid et. I Skotland tilbydes kommende elbilister 100 pct. finansiering af installationen af hjemmeladere. Den danske støtte kan betinges af en certificeret installation af en godkendt ladeboks, som sikrer hurtigere og sikker ladning af bilen. Ladeboks og installation koster fra kr. og op. FORSLAG OM MIDLERTIDIG STØTTE TIL LADEINFRASTRUKTUR Der gives en præmie på kr. til borgere, der køber en elbil samt en certificeret installation af en godkendt ladeboks. Ordningen kan gøres midlertidig via en afgrænset periode eller til der er udbetalt et vist antal præmier. Det vil give en godtgørelse af forbrugernes initialomkostninger, bidrage til, at vi får udrullet flere elbiler samt understøttet den fremtidige intelligente ladning i smart grid et. HVORDAN Der stilles forslag i Folketinget om støtte til installation af ladeinfrastruktur. Forslaget kan gennemføres som en præmieringsordning, der udløses, når bilen registreres i Det Digitale Motorregister, og der er indgået aftale om en godkendt installation af ladestander. En mulig finansiering kan være at fjerne fradraget i registreringsafgiften for alle biler på kr. for en bilradio.

21 STØTTE TIL OVERGANG TIL NY FÆLLES EU-STANDARD FOR LADNING BAGGRUND Forskellige bilfabrikker anvender forskellige standarder for særligt hurtigladning. Det medfører stikforvirring for elbilisten, der skal navigere mellem forskellige og gensidigt inkompatible stiktyper. I dag findes et landsdækkende netværk af hurtigladere baseret på den japanske industristandard CHAdeMO. Europæiske bilproducenter, herunder VW og BMW, benytter Combo 2-standard til hurtigladning, der forventes at blive EU-standard. Flere standarder for hurtigladning fordyrer udbygningen af den landsdækkende infrastruktur og kan skabe unødig forvirring blandt potentielle elbilister. Europæisk enighed om stik vil øge stordriftsfordelene og gøre det billigere at udrulle ladeinfrastruktur. Regeringen i Japan har via et offentligt privat samarbejde afsat 1 mia. USD til opstilling og udbygning af ladeinfrastrukturen. Det vil øge udbredelsen af den japanske standard og øger presset for, at EU-landene bliver enige om den europæiske standard og støtter overgangen til denne. FORSLAG Politikerne kan hjælpe markedet på vej ved hurtigst muligt at beslutte én standard for hhv. almindelig og hurtigladning på tværs af EU. I øjeblikket forhandles EU s direktiv for infrastruktur til alternative brændstoffer, hvor Combo-2 foreslås som fælles standard. Danske og europæiske politikere arbejder allerede for at indføre en standard hurtigst muligt. Parallelle standarder fordyrer udrulning af ladeinfrastruktur og kommer ikke elbilisten til gavn. Jo hurtigere der træffes beslutning om standard, jo lavere bliver ekstraomkostningerne som følge af flere standarder samt forbrugernes usikkerhed om, hvorvidt de nu har valgt den rigtige standard. HVORDAN Den danske regering kan støtte, at Combo-2 bliver europæisk standard. Støtten kan ske ved, at der i Folketinget stilles forslag om, at staten i de næste to år betaler halvdelen af de dokumenterede ekstraomkostninger forbundet med, at der i en overgangsperiode eksisterer parallelle standarder.

22 FRITAGELSE FOR ELAFGIFT PÅ OPLADNING AF ELBILER BAGGRUND Elprisen i Danmark er lav sammenlignet med vores nabolande. Men elprisen pålægges den højeste afgift overhovedet i EU. Private husstande betaler 56 pct. af elprisen i afgifter. Af regeringens Vækstplan DK fremgår, at Afgiftslempelser på procesenergi, der blev aftalt i energiaftalen fra maj 2012, fremrykkes, så virksomhederne allerede i 2014 opnår den fulde lempelse. Det betyder, at der vil være reducerede afgifter for opladning af elbiler i det offentlige rum, da der her er tale om processtrøm. For private er det muligt at få reduceret afgiften tilsvarende. Det forudsætter, at strømmen leveres via en operatør. Denne ordning er tidsmæssigt begrænset til og med FORSLAG Det foreslås, at strøm til opladning af elbiler defineres som processtrøm og fritages for afgifter ned til EU s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kwh. Både i det offentlige rum, som tilfældet vil være fra 2014, men at ordningen forlænges for private. For private forudsættes det, at opladningen sker via en operatør. Med den kommende udrulning af smart meters, vil en sådan ordning fremme den intelligente opladning, hvilket vil tage hensyn til den varierende elproduktion fra vedvarende energi. HVORDAN Der stilles forslag i Folketinget om, at forlænge den nuværende midlertidige ordning for privates opladning via en operatør. Det kan ske via en opdatering af lov nr , der indførte godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler. I loven anføres, at ordningen er gældende indtil udgangen af 2020, samt at privates opladning af elbiler via en operatør fritages for afgifter ned til EU s minimumsafgift på 0,4 øre.

23 NATIONAL GRÆNSEVÆRDI FOR CO2-UDLEDNING BAGGRUND Der forhandles i EU om CO2-krav til nye personbiler i 2020 og derefter. Der var indgået et kompromis om 95 g CO2/km i Men Tyskland har krævet aftalen genforhandlet. Norge har valgt at gå foran med et krav om 85 g CO2/km i Udsigten til stadig strengere udledningskrav er en vigtig driver for udviklingen af ny, grøn teknologi. Ender forhandlingerne med, at målsætningen om 95 g i 2020 bliver udvandet, vil det hæmme den grønne omstilling af transportsektoren. FORSLAG Danmark kan sende et vigtigt politisk signal om, at vi støtter den grønne omstilling af transportsektoren ved at stille krav til nye bilers CO2-udledninger, der er strengere end de europæiske det kunne fx være: 85 g/km i g/km i g/km i 2028 Danmark kan vælge at gå i Norges fodspor. Det kan vi gøre, da vi ikke har en bilindustri i Danmark, som vi skal beskytte, hvorfor det ikke vil være i strid med EU s konkurrenceregler. HVORDAN Der stilles forslag i Folketinget om skærpede nationale krav til nye bilers udledning i Danmark fra og med Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport varetager Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler. Styrelsen kan i forlængelse heraf få til ansvar at sikre, producenterne i gennemsnit sælger biler, der lever op til skærpede krav til udledninger.

24 AKTIV GRØN OFFENTLIG INDKØBSPOLITIK BAGGRUND Det offentlige indkøb hos private virksomheder udgør årligt ca. 270 mia. kr. *, svarende til knap 20 pct. af det danske BNP. Det er et betydeligt beløb, og intelligent offentligt indkøb kan være en vigtig driver for udrulningen af grønnere transport. Det offentlige kan stille krav til egne biler samt til private leverandørers bilpark: Egne biler: Hvis 80 pct. af statens, kommunernes og regionernes biler i 2016 er elbiler, vil udledningen af CO2 i Danmark kunne reduceres med godt tons CO2 årligt. Leverandørers biler: Hvis der i det offentlige udbud stilles krav til leverandørernes transport, som medfører, at private flådeejere/leverandører skifter konventionelle biler ud til elbiler vil besparelsen på CO2 udledningen som minimum kunne fordobles. FORSLAG Det offentlige kan understøtte den grønne omstilling af transportsektoren via bl.a. egne indkøb af grønne køretøjer samt ved i udbud at stille krav til, at også leverandørerne prioriterer grøn transport. I takt med, at bilerne generelt bliver stadig mere brændstoføkonomiske, må kravene til det offentliges egne samt leverandørernes bilpark til stadighed strammes. Offentligt intelligent og grønt indkøb kan endvidere fremmes ved, at der altid regnes i totalomkostninger (TCO), hvor sparede fremtidige udgifter til brændstof og vedligehold indregnes fra start. HVORDAN Som led i implementeringen af Bekendtgørelse om miljøbevidste indkøb af køretøjer til vejtransport (BEK nr. 1394) kræver Miljøministeren følgende: Det gøres obligatorisk at følge Trafikstyrelsens anbefalinger om offentlige indkøb af energieffektive og miljøvenlige køretøjer. Hensyn til totalomkostninger (TCO) går fra at være en anbefaling til at være et krav. Der stilles stadig strengere krav til maksimale udledninger i den offentlige sektors bilpark. * Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Effektivt offentligt indkøb 03/2010

25 FREMME AF GRØNNE TAXIER BAGGRUND Med baggrund i aftalen om En Grøn Transportpolitik fra 2009 er bekendtgørelsen vedrørende energi- og miljøkrav til taxier løbende blevet revideret på baggrund af Trafikstyrelsens årlige vurderinger af den teknologiske udvikling. Nu er tiden inde til at booste brugen af elbiler som grønne taxier. Tilsvarende kan ministerierne vise vejen inden for statens område ved løbende at stille krav om elbiler som grønne taxier ved udbud af ministeriernes taxikørsel. Afhængigt af konkurrencesituationen må evt. meromkostninger ved indpasning af grønne taxier forventes overvæltet på brugerne. Dertil kommer udfordringer med afgiftssystemet for taxier, der vanskeliggør overgangen til el-taxier. FORSLAG TIL FREMME AF GRØNNE TAXAER Der stilles krav om indfasning af et antal elbiler i forbindelse med kommende ændringer af bekendtgørelsen vedrørende energi- og miljøkrav til taxier. Det fremmer en grøn omstilling af en bilflåde, der dagligt kører mange kilometer - herunder i byerne. Derudover stilles krav om antal elbiler som taxier, når ministerier indgår aftaler om grøn taxikørsel. HVORDAN Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v. administreres og kan dermed ændres af transportministeren, hvilket også er tilfældet med bekendtgørelsen vedrørende energi- og miljøkrav til taxier. Derudover kan problematikken generelt drøftes i regeringen med en opfordring til brug af elbiler som taxier.

26 FRIHED TIL AT INDFØRE LAV-EMISSIONSZONER BAGGRUND Af regeringsgrundlaget fremgår, at Regeringen vil give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luftzoner som en forbedring af de nuværende miljøzoner og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den. EU s grænseværdier for den sundhedsskadelige gas kvælstofdioxid (NO2) er overskredet i København. Dieselsod partikler er ifølge WHO sikkert kræftfremkaldende på linje med cigaretrøg og asbeststøv. Det er bekymrende al den tid, at der er registreret over en mio. dieselkøretøjer i Danmark. Der er partikelfiltre i nye dieselbiler, men ikke krav om det i de dieselbiler, der allerede kører på vejene. I London viser den konservative borgmester, Boris Johnson, vejen. Han foreslår miljøzoner i indre by og på sigt ikke-emissionszoner. I Tyskland blev de første miljøzoner indført i 2008 i en række større byer. Siden har de fleste større tyske byer implementeret eller planlagt miljøzoner. FORSLAG Skal vi overholde EU's krav til luftforurening, og reducere forureningen fra skadelige partikler og gasser, så er der brug for en adfærdsændring på transportområdet. Flere grønne køretøjer i trafikken er en vigtig del af løsningen. Elbiler, elvarevogne og lastbiler med elektriske arbejdsredskaber er allerede i markedet med stadig flere modeller at vælge imellem og stadig bedre teknologi. HVORDAN Regeringen fremsætter et lovforslag, der giver de største byer mulighed for at etablere ren-luftszoner. Det kan ske ved at opdatere Miljøbeskyttelsesloven og der træffe beslutning om udvidelse af miljøzoneordningen. Kommunerne kan i den forbindelse gives frihed til at etablere effektive ren-luftzoner som en forbedring af de nuværende miljøzoner og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den. Endvidere kan Miljøministeren stramme kvalitetskravene til luft og støj i medfør af 14 i Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Heri fremgår, at ministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.

27 FRITAGELSE FOR PARKERINGSAFGIFTER FOR ELBILER BAGGRUND Privilegeret adgang til gratis parkering har i udlandet vist sig at have stor tilskyndelsesværdi for elbiler. Muligheden for let og gratis parkering vil tilskynde til valg af elbilen - særligt i byområder, hvilket fremmer den grønne omstilling, reducerer partikeludledningen og forbedrer bymiljøet. Tidligere tilbød flere kommuner gratis parkering for elbiler uden at have hjemmel til dette i Vejloven. Praksissen måtte derfor ophøre. Blandt andet Københavns Kommune ønsker at få genindført muligheden. Med forslaget står det den enkelte kommune frit for at udlægge afgiftsfritagelsen under hensyntagen til økonomi og behov. FORSLAG Kommunerne gives hjemmel til at differentiere parkeringsafgifterne på baggrund af miljøhensyn, så eksempelvis elbiler kan parkere gratis. Hvis kommunerne ikke stiller gratis parkering til rådighed for elbiler, kan Transportministeren på et senere tidspunkt stille krav om gratis parkering for elbiler i de fem største byer. HVORDAN Realisering af forslaget kræver tilføjelse af ordet miljøhensyn i 95 om parkeringsafgifter i lovforslaget om Vejloven, samt at regeringen i Vejloven bemyndiges til at kunne fastsætte krav om gratis parkeringspladser til elbiler i de fem største kommuner. Hvis ændringen af Vejloven ikke fører til gratis parkeringspladser for elbiler i de fem største kommuner, kan et eventuelt pålæg fra Transportministeren forventes blive mødt med krav om kompensation fra de pågældende kommuner.

28 GRØN SKROTNINGSPRÆMIE BAGGRUND Bilejere modtager en skrotpræmie, hvis bilen bliver skrottet hos en miljøgodkendt autoophugger. Præmien på kr. er skattefri, men bilejeren skal selv betale for ophugningen af køretøjet. Skatteministeriet lavede i 1994 en midlertidig ordning, hvor man fik op til kr. for sin gamle bil. Ordningen skulle sørge for, at udrangerede biler hurtigst muligt blev erstattet af nye, sikre og mere miljøvenlige biler. En grøn skrotningspræmie vil kunne nedsætte de højere initiale omkostninger forbundet med køb af en el- eller plug-in hybridbil, og dermed gøre det mere attraktivt at vælge den grønne bil. Den grønne skrotningspræmie vil gøre elbilen mere konkurrencedygtig med de mindre benzin- og dieselbiler, bidrage til at fremskynde købsbeslutninger og få flere elbiler på vejene. Præmien understøtter regeringens ambition om, at det skal være billigere at købe en energirigtig bil, som udtrykt i regeringsgrundlaget. FORSLAG Indførelse af en særlig grøn skrotningspræmie skal øge incitamentet til, at gamle, særligt forurenende bilmodeller fjernes på markedet, og erstattes af nye biler med lave udledninger af CO2 og andre uønskede gasser og partikler. Dermed slår vi to fluer med et smæk det bliver attraktivt at skrotte de ældste og mest forurenende biler, og det bliver ligeledes attraktivt at vælge det grønneste alternativ ved køb af ny bil. For at opnå denne høje støtte, skal der være tale om, at en borger vælger at skrotte en ældre dieselbil uden filter og erstatte den med en el- eller plug-in hybridbil. Ordningen kan indføres som en midlertidig ordning gældende frem til HVORDAN Miljøministeren stiller forslag i Folketinget om ændring af Lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, og der indføres en grøn skrotningspræmie.

29 MIDLERTIDIG FRITAGELSE FOR BROTAKST OVER STOREBÆLT BAGGRUND En midlertidig fritagelse for brotakst vil øge incitamentet til at vælge bl.a. elbiler - særligt for pendlere, der hyppigt passerer broen. Fri passage af broen i en begrænset periode vil være et big bang, der øger opmærksomheden på nye, grønne bilteknologier. Storebæltsbroen vil inden for en overskuelig tidshorisont generere et provenu til statskassen, som overvejes brugt til nye signalanlæg mv. Der er således rum for at differentiere brotaksten ud fra miljøhensyn. Brotaksten er i forvejen reduceret for små biler: FORSLAG TIL MIDLERTIDIG FRITAGELSE FOR BROTAKST OVER STOREBÆLT Regeringen indfører en midlertidig e-pendler-pakke på Storebæltsforbindelsen, der giver: Fri passage for elbiler i % rabat for elbiler i HVORDAN Takster for bropassage ligger under Transportministeriets ressort. Ordningen kan - efter aftale med den svenske regering - udvides til også at omfatte Øresundsbroen. På sigt kan Femern Bælt-forbindelsen medtages. At give elbilen særlige fordele i en begrænset periode kendes fra bl.a. Norge, hvor elbiler ikke betaler bompenge og kan komme gratis med statsejede færger. Forslaget kan øge trafikmængden og vil have en begrænset, negativ provenueffekt. Der er dog ikke trængselsproblemer på Storebæltsbroen, og da antallet af elbiler på de danske veje pt. er knap 1.500, forventes forslagets ulemper at være yderst begrænsede.