Indholdsfortegnelse. Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 74 Bilag 1, L 74 A Bilag 1, L 74 B Bilag 1 Offentligt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2013-14 L 74 Bilag 1, L 74 A Bilag 1, L 74 B Bilag 1 Offentligt."

Transkript

1 Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 74 Bilag 1, L 74 A Bilag 1, L 74 B Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 14. november 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Sidsel Kathrine Møller Sagsnr.: Dok.: Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) Indholdsfortegnelse I. Høringen... 2 II. Høringssvarene Generelle bemærkninger Vejarbejde mv. skiltning og aktiv udførelse af vejarbejde mv Udvidet brug af betinget frakendelse Præcisering af begrebet midlertidig Indførelsen af betinget objektivt ansvar for ejer Indsigelser over for målingens rigtighed ATK-billedets anvendelse og tilgængelighed Førers erkendelse som betingelse for at fritage ejer fra ansvar Ejerskifte Betinget objektivt ansvar for private flådeejere Udlejnings-, leasing- og udlånsbiler mv Oplysningspligten efter færdselslovens 65, stk Forseelser, der ikke rejses sigtelse for Effektivisering Administrative og økonomiske konsekvenser Øvrige bemærkninger III. Lovforslaget Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 I. Høringen Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, 3F s Transportgruppe, Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for kollektiv trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), Beredskabsstyrelsen, Camping Branchen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Chaufførernes Fagforening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport), Danmarks Transport Forskning, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans og Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Industriens Uddannelser, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Brandvæsen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, MC Touring Club, Motorcykelbranchens Landsforbund, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transporterhvervets Uddannelsesråd og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, ATL, Camping Branchen, Centralforeningen af Taxiforeninger, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Taxi Råd, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Dansk Transport og Logistik, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Transport, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, FDM, Finans & Leasing, Forbrugerombudsmanden, FDL, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, ITD, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, MC Touring Club, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Vestre Landsret og Østre Landsret. 2

3 Herudover har ATAX, Bilbranchen, Danmarks Automobilforhandler Forening (D A F), og Sammenslutningen Taxa 4x35 sendt bemærkninger til lovudkastet. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv. II. Høringssvarene 1. Generelle bemærkninger Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Politiforbundet i Danmark og Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til lovudkastet. Camping Branchen tilslutter sig den del af forslaget, der angår skærpede sanktionsmuligheder for hastighedsoverskridelser ved vejarbejde mv. Dansk Camping Union finder, at skærpede sanktioner for overtrædelse af bestemmelser om hastighed i forbindelse med vejarbejde kan være påkrævet af hensyn til de arbejdendes sikkerhed. Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik, Danske Speditører og Centralforeningen af Taxiforeninger finder det afgørende, at personale, der udfører vejarbejder, i videst muligt omfang kan udføre deres hverv uden fare for sikkerhed og førlighed, og støtter derfor generelt skærpelsen af sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejder. Dansk Taxi Råd støtter en skærpelse af sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde. DI Transport, Bilbranchen og ATL støtter skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde men støtter ikke indførelsen af et betinget objektivt ansvar. DTU Transport finder det sandsynligt, at skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv. vil øge trafiksikkerheden ved sådanne arbejder, herunder for de personer, som udfører vejarbejdet, og støtter på den baggrund forslaget herom. FDM bakker op om forslaget om at skærpe sanktionerne for hastighedsoverskridelse ved vejarbejde. 3

4 MC Touring Club er enig i, at personer, som arbejder tæt på eller ved en vej, ikke bør udsættes for unødig fare, og har krav på, at trafikanterne opfører sig hensynsfuldt. Rigspolitiet tilslutter sig forslaget om skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv. og anfører, at kørsel med for høj hastighed udgør en særlig risiko i forbindelse med vejarbejde mv., navnlig i forhold til de arbejdere, der befinder sig tæt på kørebanen under risikofyldte omstændigheder. Det har også betydning for trafiksikkerheden for de andre trafikanter, at de midlertidigt nedsatte hastighedsgrænser respekteres på de tidspunkter af døgnet, hvor der ikke udføres vejarbejde, idet fysiske ændringer af vejbanen som følge af vejarbejdet mv. nødvendiggør, at der køres med lavere hastighed ned normalt på vejstrækningen. Rådet for Sikker Trafik tiltræder lovforslagets overordnede intention om at skærpe straffen over for de bilister, der tilsidesætter hastighedsgrænserne ved vejarbejde mv., såvel af hensyn til sikkerheden for de personer, der udfører vejarbejdet, som af hensyn til trafiksikkerheden generelt. 2. Vejarbejde mv. skiltning og aktiv udførelse af vejarbejde mv. Dansk Camping Union anfører, at den midlertidige skiltning ved vejarbejde mv. bør fjernes ved arbejdstids ophør og ferieperioder mv., da bilisternes respekt for disse i modsat fald nedsættes, og det da anses for sandsynligt, at der derved opnås en mere smidig trafikafvikling. FDM opfordrer til skærpede krav til skiltning af vejarbejder og efterlyser bedre og mere forklarende skilte, som tydeligt angiver vejarbejdets omfang og baggrund for den fastsatte hastighed. Tydeliggørelsen af, at der er tale om et vejarbejde, f.eks. ved at der opsættes vejarbejdstavle, bør være en betingelse for en fordobling af bødestraffen. I forbindelse med oprydning efter ulykker mv. bør det tilsvarende være en betingelse, at der anvendes faretavle. Der bør desuden anvendes variable hastighedsgrænser, så grænsen sættes op, når der ikke foregår arbejde, og det er forsvarligt, eller bilisterne i modsat fald informeres ordentligt om risikoen ved for høj fart, for at sikre respekten for fartgrænserne ved vejarbejder. FDL opfordrer til, at der kun skal gælde en særlig hastighedsbegrænsning ved vejarbejde mv., når det er påkrævet. I den tid, hvor der af forskellige årsager ikke arbejdes, skal skiltningen tilpasses de aktuelle forhold med behørigt hensyn til sikkerheden. 4

5 ITD anfører, at den ved færdselstavle midlertidigt nedsatte hastighedsgrænse kun skal gælde, hvor der rent faktisk er fysiske personer, som udfører arbejde, til stede. KL finder, at de skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv. bør medføre, at vejmyndighederne skærper opsynet med, at den godkendte skiltning overholdes, således at der ikke nedskiltes efter arbejdstids ophør og i weekender, hvis det ikke er nødvendigt. Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at skiltningen i forbindelse med vejarbejder i praksis ikke altid er tydelig. Det kan f.eks. skyldes skiltenes placering eller mangel på belysning. Reglerne om den skærpede straf bør kun finde anvendelse på tidspunkter, hvor der rent faktisk udføres arbejde på den pågældende strækning. MC Touring Club finder, at skiltningen og hastighedsgrænsen til enhver tid bør tilpasses de faktiske forhold. Højere bødetakster for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv. bør endvidere kun gælde i de tilfælde, hvor der rent faktisk arbejdes på eller tæt ved vejen. Rådet for Sikker Trafik finder det væsentligt, at skiltningen ved vejarbejder mv. er meget tydelig, og at skiltning med lavere hastighedsgrænse (f.eks. når vejarbejderne har forladt stedet eller er færdige med vejarbejdet) begrænses i videst mulige omfang, så trafikanterne opfatter de nedsatte hastighedsgrænser som tydelige, logiske og forståelige. Det er vigtigt at kommunikere til trafikanterne, at selv om der ikke umiddelbart synligt pågår arbejde på vejstrækningen, er der grund til, at hastighedsgrænsen er nedsat f.eks. som følge af indsnævrede vejbaner. Herved øges accepten af og forståelsen for de nedsatte hastighedsgrænser med en højere efterlevelse til følge. Trafikanter ved vejarbejder mv. bør foruden ved skiltning hvor det er muligt også varsles via fysiske advarsler (f.eks. rumlestriber eller lignende) og/eller elektroniske advarsler, f. eks. i form af indkodning på GPS-nettet. Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke alene afgørende for, om der på en vejstrækning, hvor der foretages vejarbejde mv., skal gælde en reduceret hastighedsgrænse, at der på stedet aktuelt foregår arbejde på det tidspunkt, hvor en overskridelse af hastighedsgrænsen finder sted, idet hastighedsgrænser ved vejarbejde mv. ikke alene fastsættes ud fra hensynet til sikkerheden for arbejdere på stedet, men også ud fra hensynet til færdselsforholdene på stedet i øvrigt, herunder at der kan være sket indsnævring af kørebaner eller, at der kan være indført skarpere kurver på strækningen, end hvis arbejdet ikke pågik. Justitsministeriet har præciseret dette 5

6 i pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 2 (forslaget til færdselslovens 118, stk. 5). Skulle en sanktion og dermed førerens viden desuden være knyttet op på, om der aktuelt arbejdes på eller ved vejen, kan det give anledning til bevismæssige udfordringer. Politiet vil således skulle kunne dokumentere, at der rent faktisk var aktivitet på arbejdspladsen på tidspunktet for hastighedsovertrædelsen, hvilket vil kunne være forbundet med vanskeligheder. De ressourcer, som politiet i givet fald skulle bruge på at sikre sådan dokumentation, vil alt andet lige kunne have en negativ betydning for politiets samlede kontroltryk på hastighedsovertrædelserne. For så vidt angår spørgsmålet om særligt skiltning mv. skal Justitsministeriet bemærke følgende: Transportministeriet har oplyst, at det fremgår af 16 og 18 i bekendtgørelse nr af 18. september 2013, som trådte i kraft den 1. oktober 2013, om afmærkning af vejarbejder mv., at arbejdsområdet skal indskrænkes ved arbejdstids ophør, hvor det er muligt, og afmærkningen reduceres tilsvarende. Desuden skal afmærkningen løbende ændres i takt med vejarbejdets fremdrift. Med den nye bekendtgørelse er der sket en opstramning af brugen af skiltningen ved vejarbejder, herunder anvendelse af lokal hastighedsbegrænsning. Transportministeriet har desuden oplyst, at i situationer, hvor kørebanebredde, sikkerhedsafstand i forhold til faste genstande, kørebanebelægning og kørebaneafmærkning muliggør det, begrænses brugen af lokal hastighedsbegrænsning på tidspunkter, hvor der ikke arbejdes. Når vejmyndighederne sammen med politiet skal fastsætte den tilladte hastighed forbi et vejarbejde, indgår en række forhold ud over, at der i perioder er mandskab og maskiner på arbejdspladsen. Der tages udgangspunkt i, at den fysiske plads ofte er meget begrænset på vejarbejdsstrækningen, idet pladsen både skal anvendes til at afvikle vejtrafikken og til at udføre selve arbejdet på. Derfor reduceres vognbanernes bredde, og trafikken forsættes ofte flere gange undervejs på strækningen, så der skabes størst mulig plads til arbejdsområderne. Et vejarbejde er for de fleste trafikanter en uventet forhindring på vejen, og det opleves forskelligt afhængigt af, om man gennemkører strækningen i dagslys eller i mørke. På statsvejnettet har Vejdirektoratet arbejdet målrettet på at begrænse forsinkelsen i forhold til normalsituationen uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet og trafiksikkerheden. Trafikanterne 6

7 kan ikke på afstand se eller vurdere, hvor skarp en kurve er, og derfor er der risiko for, at de vælter eller kommer ud af kontrol, hvis de kører stærkere end den skiltede hastighed. På f.eks. motorveje anvendes typisk kurver, som er dimensioneret til en hastighed på 80 km i timen, og som findes på strækningen hele døgnet. Transportministeriet har desuden oplyst, at de trange pladsforhold også nødvendiggør, at vejvisning ikke kan udføres med så store bogstavhøjder, som der anvendes i normalsituationen. Mange trafikanter vil derfor opleve, at de ikke kan nå at læse budskaberne på tavlerne, hvis de kører hurtigere end den nedskiltede hastighed. Når der opsættes trafikværn ved vejarbejdet, er det nødvendigt at bibeholde den nedsatte hastighed også på de tidspunkter af døgnet, hvor der ikke arbejdes. Det skyldes, at trafikværnene med deres tætte placering på kørebanen er farlige at påkøre med høj hastighed. Ved vejarbejder med stor udstrækning foregår der ikke nødvendigvis arbejde på hele strækningen på én gang, men punktvis. Det er i den forbindelse Transportministeriets erfaring, at man får den største kapacitet ved at holde en konstant hastighed og ikke ved hyppige skift i hastighederne. Hastighedsspredning medfører ofte opbremsninger og risiko for uheld. Erfaringerne viser også, at ved de store arbejder på motorveje opnås den bedste trafikafvikling ved 80 km i timen. I forbindelse med belægningsarbejder opretholdes en hastighedsnedsættelse, selv om der ikke foregår arbejde på stedet, fordi der er risiko for stenslag, høje kanter mv., når trafikken afvikles på belægninger, hvor slidlaget er fræset af. Tilsvarende gør sig gældende, hvor kørebaneafmærkningen mangler. I byområder kan hensynet til fodgængere og cyklister nødvendiggøre, at en lokal hastighedsbegrænsning skal være gældende også på tidspunkter, hvor der ikke arbejdes, f.eks. fordi fodgængere skal krydse kørebanen, da fortovet er spærret, eller cyklister skal ud på kørebanen, fordi kørebanebredden er reduceret f.eks. på grund af opgravning på cykelstien. Vejmyndighederne har de senere år opsat såkaldte info-tavler ved en del vejarbejder f.eks. om asfaltarbejde eller broarbejde. Skiltenes primære formål er at oplyse trafikanterne om, hvilken type arbejde der udføres samt perioden for udførelsen af arbejdet. 7

8 Transportministeriet anbefaler ikke, at der opsættes flere tavler ved vejarbejder med længere forklaringer og begrundelser for vejarbejdet, idet disse vil tage trafikantens opmærksomhed væk fra den øvrige trafik med risiko for uheld til følge. Transportministeriet bemærker endvidere, at der i visse tilfælde anvendes rumlestriber ved vejarbejde på motorveje, men at anvendelsen af disse kan betyde, at vejens naboer udsættes for generende støj. Rumlestriber vil derfor ikke ukritisk kunne anvendes ved vejarbejder. Vejdirektoratet undersøger løbende med branchen, om der er nye produkter, som kan være med til at øge trafikanternes opmærksomhed på, at de kører ind på en strækning med vejarbejde. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets 1, nr. 2 (forslaget til færdselslovens 118, stk. 5), og bemærkningerne hertil. 3. Udvidet brug af betinget frakendelse Rådet for Sikker Trafik finder, at nedsættelsen af grænsen for betinget frakendelse til en hastighedsoverskridelse på 40 pct. for personbiler mv. ved vejarbejder samtidig med fordoblingen af bøderne kan fremstå som en meget væsentlig skærpelse for bilisterne. Det kunne derfor overvejes først at indføre de forhøjede bødetakster og se på erfaringerne herfra for efterfølgende at vurdere, om det er nødvendigt også at nedsætte grænsen for betinget frakendelse. Som anført under pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger er færdselslovens sanktionssystem vedrørende bl.a. hastighedsovertrædelser komplekst, og ændringer i dette system bør efter Justitsministeriets opfattelse alene ske efter grundige overvejelser om sammenhængen mellem de øvrige sanktioner. Bøden fastsættes i dag som udgangspunkt på baggrund af størrelsen af den procentvise hastighedsoverskridelse, eventuelt kombineret med et såkaldt højhastighedstillæg ved højere hastigheder. Derudover er systemet i færdselsloven indrettet sådan, at størrelsen af den procentvise overskridelse af hastighedsgrænsen er afgørende for, om retten til at føre motordrevet køretøj skal frakendes, eller om føreren skal have et klip i kørekortet. De konkrete omstændigheder i forbindelse med en hastighedsovertrædelse har endvidere uanset den procentvise overskridelse af hastighedsgrænsen betydning for den sanktion, der idømmes. Sanktionssystemet er såle- 8

9 des i dag indrettet sådan, at bødeniveauet for en hastighedsovertrædelse generelt afspejler størrelsen af den konkrete hastighedsoverskridelse, jf. pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Bødeniveauet kan således siges at afspejle den fare, der generelt er forbundet med en hastighedsovertrædelse. Kørsel med høj fart udgør samtidig en særlig risiko i forbindelse med vejarbejde mv., hvor arbejdere ofte befinder sig tæt på kørebanen under risikofyldte omstændigheder. Hertil kommer, at de ændrede forhold på stedet også i øvrigt af hensyn til færdselssikkerheden ofte gør, at der er grund til at sikre, at hastighedsgrænserne overholdes i forbindelse med vejarbejder mv. Justitsministeriet finder derefter efter en samlet vurdering, at sanktionerne bør skærpes for hastighedsovertrædelser, som sker i forbindelse med vejarbejde mv., hvor den hastighedsgrænse, som ellers gælder på strækningen, ved færdselstavler eller anden afmærkning midlertidigt er nedsat i forbindelse med det igangværende vejarbejde mv., og finder det vigtigt, at skærpelsen både omfatter spørgsmålet om bøde og frakendelse, jf. nærmere under pkt og i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 2 og 4 (forslagene til færdselslovens 118, stk. 5, og 125, stk. 1, nr. 3), og bemærkningerne hertil. 4. Præcisering af begrebet midlertidig FDM finder, at lovforslaget bør udformes således, at der ikke kan opstå tvivl om, hvornår en hastighedsnedsættelse er midlertidig. Som anført under pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det bero på en konkret vurdering, om en hastighedsgrænse tydeligt er midlertidigt nedsat i forbindelse med vejarbejdet mv. Der sigtes dog til, at færdselstavler, afmærkning af kørebanen mv. på stedet tydeligt fremstår som en midlertidig foranstaltning i forbindelse med det arbejde, der foregår på stedet. Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til i pkt i lovforslagets bemærkninger at præcisere, at det i den forbindelse er uden betydning, om det pågældende arbejde på stedet f.eks. står på over en længerevarende periode. Det afgørende er, at det er tydeligt, at der på det pågældende sted er fastsat en (lavere) hastighedsgrænse, end tilfældet ville have været, hvis det pågældende arbejde på stedet ikke pågik. 9

10 Transportministeriet har i øvrigt oplyst, at et vejarbejde er afmærket med tavlen A 39 Vejarbejde, så trafikanterne kan se, at de kører ind på en strækning, hvor der er vejarbejde. Med A 39 Vejarbejde advares der om risiko for, at der er vejarbejdere, materiel eller materialer på den del af vejen, som trafikanterne benytter. Tillige advarer tavlen trafikanterne om unormale forhold f.eks. løse sten, højkant osv. Når der afmærkes med A 39 Vejarbejde, er arbejdet pr. definition midlertidigt uanset varigheden af vejarbejdet. Når den pågældende tavle anvendes, vil de foreslåede skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv. således efter Justitsministeriets opfattelse altid gælde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 2 og 4 (forslagene til færdselslovens 118, stk. 5, og 125, stk. 1, nr. 3), og bemærkningerne hertil. 5. Indførelsen af betinget objektivt ansvar for ejer Advokatrådet med tilslutning fra Danske Advokater og Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at i de pct. af tilfældene, hvor de optagne fotos er ubrugelige til identifikation, kan ejeren være helt prisgivet. Det er endvidere betænkeligt at overlade til ejeren (brugeren) at få en anden person til at erkende forseelsen for selv at slippe for bødeansvaret. Man har i 45 pct. af tilfældene kunnet konstatere på det optagne foto, at det ikke er ejeren, der fører bilen. I 2011 og 2012 var endvidere pct. af de optage fotos uanvendelige, idet man ikke kunne se føreren, men alene nummerpladen. Forslaget indebærer således, at man fremover kan forvente, at en bøde for over halvdelen af hastighedsoverskridelserne vil blive pålagt en person, som ikke er skyldig. ATAX finder, at et objektivt strafansvar ikke hører hjemme i en retsstat. Effektivisering af sagsbehandlingen med henblik på at sikre, at sagerne ekspederes med den fornødne hurtighed, kan ikke retfærdiggøre en tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper. Dansk Camping Union er tilbageholdende med hensyn til indførelse af betinget objektivt ansvar og anfører, at det fremstår som om myndighederne vil kaste bevisbyrden over på bilisterne. Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik, Danske Speditører og Centralforeningen af Taxiforeninger er særdeles betænkelige ved de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af overflytningen af myndighedsopgaver fra det offentlige til private og stiller spørgsmålstegn ved, om det højner færdselssikkerheden, at private under trussel om strafansvar pålæg- 10

11 ges at gøre politiets arbejde med hensyn til efterforskning af sager og udpegning af potentielt sigtede. Den Danske Dommerforening anfører, at en ordning med betinget objektivt strafansvar fraviger det helt grundlæggende strafferetlige princip om, at strafansvaret påhviler den, der begår overtrædelsen. En fører, der ikke selv står som ejer eller bruger af bilen, kan herefter straffrit overtræde hastighedsbegrænsningerne inden for det område, som den foreslåede ordning skal omfatte. I stedet pålægges strafansvaret ejeren på objektivt grundlag, dvs. uden skyld. En sådan ordning vil f.eks. ved rent private låneforhold, hvor ejeren ikke har nogen økonomisk interesse i den pågældende kørsel, næppe blive oplevet som rimelig og retfærdig, og der er en risiko for, at en gennemførelse af ordningen vil kunne svække tilliden til retssystemet mere generelt. Det er en nydannelse, at opdagelsesmåden bliver afgørende for placeringen af strafansvaret. Hvis hastighedsovertrædelsen konstateres ved ATK, placeres strafansvaret hos ejeren, mens ansvaret som hidtil placeres hos føreren, hvis overtrædelsen konstateres på anden måde. Objektivt strafansvar for enkeltpersoner er som udgangspunkt ikke i strid med EMRK, men der savnes en redegørelse for, hvordan den foreslåede ordning, hvor ejeren kun kan blive frigjort for strafansvar, hvis føreren inkriminerer sig selv, forholder sig til konventionen. DI Transport, Bilbranchen og ATL finder, at hensynet til retssikkerheden for ejeren (brugeren) af køretøjet nødvendigvis må vægte højere end ønsket om at effektivisere sagsbehandlingen. Objektivt ansvar har ikke været en ubetinget succes på andre områder af færdselsloven, som f.eks. køreog hviletid, totalvægt mv., hvor transportvirksomheden straffes, selv om chaufføren har handlet direkte i modstrid med en stående instruks. Med forslaget bliver ejeren (brugeren) straffet, selv om der er givet instruks om at overholde hastighedsgrænserne, hvis føreren ikke vil erkende forseelsen. FDM støtter ikke betinget objektivt ansvar, da en sådan retstilstand vækker stor retssikkerhedsmæssig bekymring. At det er bilens ejer, der som udgangspunkt straffes for en forseelse, og ikke nødvendigvis den, der har overtrådt loven, er et juridisk skråplan. En fartbøde er en straf, hvorfor den retssikkerhed, som gælder i straffesager i øvrigt, er påkrævet. Den Europæiske Menneskerettighedskommission har ved afgørelse af 14. september 1998 i sagen Flemming Petersen mod Danmark udtalt, at en sag om parkeringsafgift pålagt af det offentlige indebærer stillingtagen til en anklage for en forbrydelse. Det følger heraf, at retten ved behandlingen af en sådan sag skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af EMRK artikel 6 gælder for tiltalte i straffesager. Der er ingen holdepunkter for at an- 11

12 tage, at retssikkerhedsgarantierne ikke også skulle finde anvendelse i en sag om en fartbøde, herunder det grundlæggende princip om, at man ikke kan straffes for en forbrydelse, man ikke har begået. Forslaget bagatelliserer tilsidesættelsen af borgernes retssikkerhed ved at henvise til, at der også på andre områder gælder et objektivt ansvar. I alle de nævnte tilfælde drejer det sig således om erhvervsdrivende, der har et ansvar for ansattes handlinger og en økonomisk gevinst i, at reglerne ikke overholdes. Det synes desuden forudsat, at føreren i ethvert tilfælde uden videre vil vedkende sig sin skyld. En sådan forudsætning har næppe hold i virkeligheden. Det er svært at se motivationen for føreren til at erkende en forseelse, når han uden risiko kan lade bilens ejer (bruger) modtage straf for denne forseelse. Det er således også svært at se, hvori den præventive effekt ligger, når man gør det lettere for gerningsmanden at unddrage sig straf. Ligeledes er det åbenbart urimeligt, at ejer/bruger skal bære risikoen for, om føreren af bilen er villig til at tage straffen. Institut for Menneskerettigheder anfører, at EMRK artikel 6, stk. 2, om retten til en retfærdig rettergang indeholder en uskyldsformodning, hvorved enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil vedkommendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven. I betænkning 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar fandt Straffelovrådet, at bestemmelser om objektivt individualansvar ikke er i strid med EMRK for så vidt angår bødeansvar af forholdsvis begrænset størrelse. Straffelovrådets vurdering stemmer overens med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, og det er instituttets vurdering, at lovforslaget ikke vil være i strid med uskyldsformodningen. I den nævnte betænkning anførte Straffelovrådet, at det er i strid med principielle forestillinger om retfærdighed og rimelighed i strafanvendelsen at straffe en person for en lovovertrædelse begået af pågældende selv eller andre, som ikke kan bebrejdes den pågældende. Straffelovrådet fandt ikke, at det kan eliminere betænkeligheden ved det objektive strafansvar, at det er et bødeansvar. Instituttet finder ikke, at et betinget objektivt ansvar vil løse de retssikkerhedsmæssige problemer, som et objektivt ansvar vil medføre. Instituttet henviser bl.a. til, at for at undgå et objektivt ansvar skal en anden person over for politiet erkende at have ført køretøjet på gerningstidspunktet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejeren kan bevise sin egen uskyld og tydeligt kan identificere personen, som førte køretøjet på gerningstidspunktet. Gerningspersonen skal egenhændigt erkende sin skyld over for myndighederne, og ejeren af køretøjet vil være ude af stand til at løfte en bevisbyrde i forhold til sin egen uskyld, hvis gerningsmanden ikke 12

13 frivilligt erkender at have ført køretøjet. Forslaget vil desuden kunne have en række uhensigtsmæssige konsekvenser, da det f.eks. vil være en ejers eget ansvar at overtale en gerningsmand til at erkende en færdselslovsovertrædelse. Dette omfatter også sager, hvor der i dag vil blive opgivet påtale, da billedet taget med ATK gør det muligt at identificere en bils nummerplade, men ikke føreren af bilen. ITD kan ikke tilslutte sig et betinget objektivt ansvar. Det er betænkeligt, at der indføres ansvar på objektivt grundlag alene på baggrund af en effektivisering af politiets sagsbehandling. Det forekommer særdeles urimeligt og unødigt konfliktskabende, at ejeren skal betale bøden i tilfælde, hvor det er åbenbart, hvem der var fører, men pågældende nægter sig skyldig. Rådet for Sikker Trafik anfører, at det forhold, at man som ejer (bruger) af et køretøj kan undgå at blive påført straf, hvis man ved, hvem der kørte bilen det pågældende tidspunkt, og denne erkender det, synes i al væsentlighed at eliminere de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der eventuelt ville kunne fremføres. I langt de fleste tilfælde vil føreren i disse situationer være et familiemedlem, en god bekendt eller en medarbejder i et firma, og sandsynligheden for, at denne over for ejeren vil nægte af have kørt bilen, forekommer ret beset meget lille. Østre Landsret støttet af Vestre Landsret, byretterne, Den Danske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen tilslutter sig, at der kun under ganske særlige omstændigheder bør indføres nye regler om objektivt strafferetligt individualansvar. Forslaget åbner ikke mulighed for, at en ejer (bruger) af et køretøj i de omhandlede tilfælde kan undgå at ifalde strafansvar ved på anden måde over for politiet eller domstolene at bevise, at pågældende ikke var fører af køretøjet på gerningstidspunktet. Dette gælder således også de situationer, hvor ejeren (brugeren) kan dokumentere at have været bortrejst på gerningstidspunktet, eller hvor det entydigt fremgår af billedet, at føreren og ejeren (brugeren) er af modsat køn. Herved bliver der reelt tale om indførelse af et objektivt induvidualansvar, der fundamentalt afviger fra retstilstanden i de øvrige nordiske lande, og som også går videre end det betingede objektive strafansvar, der findes i Belgien. Hvor der ikke for ejeren (brugeren) er nogen (skjult) økonomiske interesse i den lovovertrædelse, som en anden person begår, og hvor der typisk heller ikke vil være nogen ansættelsesmæssig instruktionsbeføjelse i forhold til den pågældende fører, vil ordningen kunne medføre, at der i en række konkrete situationer vil blive pålagt bilejere et strafansvar, som kan forekommer åbenbart urimeligt. Der henstilles på den baggrund til, at det 13

14 overvejes at ændre forslaget, så ejeren får mulighed for at undgå strafansvar, hvis vedkommende bevisligt ikke var fører. Justitsministeriet har efter en samlet vurdering med inspiration fra reglerne i Belgien fundet grundlag for at foreslå, at der indføres en ordning med betinget objektivt ansvar i sager, der vedrører hastighedsoverskridelser på højst 30 pct., dvs. i sager, hvor der alene er tale om at pålægge en sanktion i form af en bøde. I lyset af høringssvarene og den bekymring, som flere af høringsparterne har givet udtryk for, har Justitsministeriet i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag tydeliggjort, hvordan processen for at pålægge betinget objektivt ansvar fremover vil blive tilrettelagt, herunder med en nærmere beskrivelse af den vejledning om processen, som ejeren (brugeren) vil modtage sammen med bødeforelægget. Det er således nu bl.a. beskrevet, at ejeren (brugeren) modtager en vejledning om: - indsigelsesmuligheder; - hvorledes en fører skal udpeges; - hvordan føreren afgiver sin erkendelse; - regler om påtaleopgivelse samt eventuelt omgørelse heraf, herunder med angivelse af fristerne herfor; - reglerne om domstolsbehandling uden retsmøde i medfør af retsplejelovens regler herom; Endvidere er det i lovforslagets bemærkninger nu indføjet, at ejeren (brugeren) vil kunne få adgang til at se det ATK-billede, der ligger lagret i itsystemet, og som lå til grund for udsendelsen af bødeforelægget til ejeren (brugeren), hvis han eksempelvis er i tvivl om, hvorvidt han på gerningstidspunktet har kørt på den pågældende strækning, eller er i tvivl om, hvem der kan have ført køretøjet. Lovbemærkningerne indeholder samtidig en tydeligere beskrivelse af adgangen til ligesom i dag at kunne komme med indsigelser over for eksempelvis ATK-målingen (forkert opstilling, kalibrering mv.). Herudover er det i lovbemærkningerne indføjet, at det hvis ejeren (brugeren) ikke vedtager bødeforelægget ligesom i dag vil være anklagemyndigheden, der skal tage skridt til at indlevere anklageskrift til retten med henblik på indenretlig prøvelse af sagen. Det påhviler således fortsat anklagemyndigheden og ikke borgeren i givet fald at følge op på mang- 14

15 lende reaktion eller indsigelser fra ejerens (brugerens) side, hvis forholdet skal retsforfølges. Ordningen med betinget objektivt ansvar er nærmere beskrevet under pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til forslaget til ny 118 c i færdselsloven (lovforslagets 1, nr. 3). Indførelsen af en sådan ordning vil indebære, at der vil ske en styrkelse af retshåndhævelsen i de omfattede sager. Dette vil således være tilfældet i alle ATK-sager, hvor hastighedsoverskridelsen er på højst 30 pct. (ca i 2011), herunder i de ATK-sager, som i dag henlægges, fordi billederne er uanvendelige, men hvor nummerpladen kan genkendes. Justitsministeriet er opmærksom på som også en række høringsparter er inde på at de principielle betænkeligheder, der gør sig gældende ved et rent objektivt strafansvar til dels også gør sig gældende ved en ordning med betinget objektivt ansvar, jf. pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det kan bl.a. anføres, at dette vil være tilfældet, hvor det viser sig notorisk, at en anden end ejeren (brugeren) af køretøjet var fører på gerningstidspunktet f.eks. fordi ejeren (brugeren) kan dokumentere at have været bortrejst på gerningstidspunktet, eller billedet tydeligt viser en kvindelig fører, men ejeren (brugeren) er en mand uden at ejeren (brugeren) kan få den, der har ført køretøjet, til at erkende forholdet. Over for disse principielle betænkeligheder kan det imidlertid som nærmere redegjort for under pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger for det første anføres, at strafansvar for forseelser konstateret med ATK i praksis i dag pålægges på et i forhold til de fleste andre områder inden for strafferetsplejen objektiviseret grundlag i et meget stort antal sager på baggrund af politiets entydige målinger. I praksis fører indsigelser desuden kun i ganske få tilfælde til, at politiets målinger ikke kan danne grundlag for, at der kan pålægges strafansvar. En ordning med betinget objektivt ansvar sikrer derudover, at der er en klar og let adgang til at undgå strafansvaret, hvis den faktiske fører påtager sig ansvaret. Ejeren (brugeren) af køretøjet pålægges blot byrden med at udpege den, der var fører på gerningstidspunktet. Man bør i den forbindelse have for øje, at der i en ganske betydelig del af sagerne er tale om, at ejeren rent faktisk selv førte køretøjet, eller at føreren af køretøjet er i nærmeste familie med køretøjets ejer (dvs. ejerens ægtefælle, samlever eller børn). Erfaringsmæssigt udpeges ejeren (brugeren) som den, der førte køretøjet, i omkring 55 pct. af sagerne om hastighedsovertrædelser konsta- 15

16 teret med ATK, mens Rigspolitiet skønner, at føreren i pct. af de resterende ATK-sager tilhører samme husstand som ejeren (brugeren). Hertil kommer, at lovgivningen allerede i dag indeholder regler om strafansvar for ejeren (brugeren) af et køretøj, som er benyttet af en anden i forbindelse med f.eks. en ATK-lovovertrædelse. Ejeren (brugeren) kan således i dag straffes med bøde, hvis ejeren (brugeren) ikke oplyser identiteten på den, der som fører kørte for stærkt, jf. oplysningspligten i færdselslovens 65, stk. 1. En ordning med betinget objektivt ansvar kan således i et vist omfang betragtes som en form for skærpelse af det afledte bødeansvar, der følger af denne oplysningspligt, hvorefter ejeren (brugeren) ligesom ved et betinget objektivt ansvar pålægges byrden for at udpege vedkommende fører, hvis ejeren (brugeren) vil undgå bødeansvaret. Samtidig vil ansvarssubjektet efter en ordning med betinget objektivt ansvar dvs. i første række ejeren (brugeren) selv have indflydelse på, hvem vedkommendes motorkøretøj overlades til, og have mulighed for at instruere føreren i ikke at overtræde hastighedsgrænsen, hvilket i sig selv kan siges at have en præventiv effekt. Endvidere vil den, der påtager sig ansvaret som fører, også efter en ordning med betinget objektivt ansvar som anført ovenfor have samme muligheder som i dag for f.eks. under en straffesag ved domstolene at stille spørgsmål ved, om politiets måling var foretaget korrekt (f.eks. om ATKudstyret var korrekt kalibreret før brug), eller om målingen i øvrigt lider af sådanne mangler, at den ikke kan danne grundlag for at pålægge bødestraf. Det er i øvrigt ikke opdagelsesmåden registrering af hastighedsforseelsen ved brug af ATK der alene er afgørende, men hastighedsoverskridelsens størrelse på højst 30 pct., der hverken er klip-, frakendelses- eller kørselsforbudsudløsende, strafansvarets karakter af bødeansvar, i kombination med, at hastighedsforseelsen konstateres ved brug af ATK. Justitsministeriet har særligt overvejet spørgsmålet om, hvorvidt et bødeansvar på (rent eller betinget) objektivt grundlag er foreneligt med EMRK. For så vidt angår dette spørgsmål bemærkede Straffelovrådet i den nævnte betænkning, at efter konventionens artikel 6, stk. 2, skal enhver, der anklages for en lovovertrædelse, anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven. Straffelovrådet fandt ikke grundlag for at fastslå, at objektivt individualansvar er i strid med EMRK i hvert fald ved bødeansvar af forholdsvis begrænset størrelse. 16

17 Den foreslåede ordning med et betinget objektivt ansvar indebærer ikke en pligt for føreren af køretøjet på gerningstidspunktet til at erkende. Vælger føreren ikke at erkende, har det alene den virkning, at ejeren (brugeren) pålægges bødeansvaret for hastighedsforseelsen på objektivt grundlag. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at den foreslåede ordning strider med princippet om forbudt mod selvinkriminering. Justitsministeriet er enig i, at retssikkerhedsgarantier, der følger af EMRK artikel 6, finder anvendelse i sager om hastighedsovertrædelser, hvori der kan ifaldes et strafansvar. Justitsministeriet finder imidlertid på den anførte baggrund ikke, at en ordning med et (rent eller betinget) objektivt bødeansvar i de sager, lovforslaget angår, ville være i strid med EMRK. Efter en samlet vurdering foreslår Justitsministeriet på den baggrund, at der indføres en ordning med betinget objektivt ansvar i sager, der vedrører hastighedsoverskridelser på højst 30 pct., dvs. i sager, hvor der alene er tale om at pålægge en sanktion i form af en bøde. Det bemærkes i den forbindelse, at en sådan ordning må antages at kunne øge en ejers (brugers) bevidsthed om vigtigheden af, at en fører, der anvender motorkøretøjer, overholder hastighedsgrænserne. Dette kan give anledning til drøftelse af god trafikkultur både i familier og private relationer samt på arbejdspladser. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 3 (forslaget til færdselslovens 118 c), og bemærkningerne hertil. 6. Indsigelser over for målingens rigtighed Advokatrådet, ITD og Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at den adgang, som en ejer (bruger) har til i sidste instans ved indenretlig prøvelse at kunne gøre indsigelser over for f.eks. målingens rigtighed, ikke er nogen trøst for den ejer, der (måske bevisligt) ikke har ført køretøjet og derfor ikke kan bestride den målte hastighed. Som anført under pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger indebærer indførelsen af et betinget objektivt ansvar for ejeren (brugeren), at det som altovervejende hovedregel ikke ved efterforskning skal konstateres, hvem der rent faktisk førte køretøjet, idet ejeren (brugeren) ifalder ansvar for hastighedsovertrædelsen, medmindre en af ejeren (brugeren) nærmere angivet fører erkender at have ført køretøjet på gerningstidspunktet. 17

18 Justitsministeriet har imidlertid fundet anledning til i pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger at præcisere, at hvis ejer (bruger) ikke vedtager bødeforelægget, vil anklagemyndigheden ligesom det er tilfældet i dag skulle tage skridt til at indlevere anklageskrift til retten med henblik på indenretlig prøvelse af sagen. Det påhviler således anklagemyndigheden og ikke borgeren i givet fald at følge op på manglende reaktion eller indsigelser fra ejerens (brugerens) side, hvis forholdet skal retsforfølges. Der vil ved indenretlig prøvelse ligesom i dag kunne gøres indsigelser over for f.eks. målingens rigtighed. Der vil ligeledes kunne gøres indsigelser over for, at skiltningen på den målte strækning er ulovlig, eller at ATKbilen ikke var opstillet efter forskrifterne. Sådanne indsigelser vil kunne gøres gældende af såvel den ejer (bruger), der søges straffet på objektivt grundlag, som af den fører, der erkender at have ført køretøjet på gerningstidspunktet, og i tilfælde af brugstyveri mv. af den, der var i uberettiget besiddelse på gerningstidspunktet. Hvis sagen indbringes for retten, vil det ATK-billede, der ligger lagret i politiets it-system, i øvrigt kunne dannes til brug for anklagerens bevisførelse. Der vil herunder som i dag bl.a. skulle ske sløring af passagersiden. Endvidere vil ejeren (brugeren) kunne få adgang til at se ATK-billedet, hvis han eksempelvis er i tvivl om, hvorvidt han på gerningstidspunktet har kørt på den pågældende strækning, eller i tvivl om, hvem der kan have ført køretøjet. 7. ATK-billedets anvendelse og tilgængelighed Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at efterforskningen med forslaget overlades til ejeren. Politiet kan derfor fremover anse det for ligegyldigt, om det foto, der optages, er tilstrækkeligt klar til, at føreren kan identificeres. Fotoet vil dog kunne være ejerens eneste mulighed for at kunne pege på en bestemt anden person. En visning af en medpassager, som i dag sløres på de optagne fotos, kan også for ejeren (brugeren) være et væsentligt bidrag til sagens opklaring. FDM anfører på linje med ITD og Sammenslutningen af Taxa 4x35 at politiet med den foreslåede ordning fremover vil udsende en bøde, uanset om billedet af føreren er brugbart eller ej. Med udgangspunkt i tallene vil det betyde, at man i knap tilfælde vil udsende en fartbøde, selv om billedmateriale ikke er godt nok til at afgøre, hvem der var fø- 18

19 rer. Det betyder med andre ord, at ejeren (brugeren) i knap tilfælde ( efter en firedobling af antallet af ATK-vogne) må bøde for, at politiets kameramateriel ikke er godt nok til, at samme ejer (bruger) får en reel mulighed for at konstatere, hvem der var fører på gerningstidspunktet. Rådet for Sikker Trafik anfører, at da forslaget vil betyde, at langt færre sager må henlægges som følge af fotoets kvalitet, vil opdagelsesrisikoen være højere, hvilket er godt for trafiksikkerheden. Betinget objektivt ansvar vil samtidig betyde, at en meget stor del af de bilister, der bevidst forsøger at unddrage sig hastighedsbøder i ATK (f.eks. ved at køre med solskærmen slået ned eller lignende), fremadrettet vil kunne stilles til ansvar. Det forhold, at man som ejer (bruger) af et køretøj kan undgå at blive påført straf, hvis man ved, hvem der kørte bilen, og denne erkender det, synes i al væsentlighed at eliminere de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der eventuelt ville kunne fremføres mod forslaget. I langt de fleste tilfælde vil føreren i disse situationer være et familiemedlem, en god bekendt eller en medarbejder i et firma, og sandsynligheden for, at denne over for ejeren vil nægte af have kørt bilen, forekommer ret beset meget lille. Objektivt strafansvar er grundlæggende karakteriseret ved, at straf pålægges, uden at det nærmere skal konstateres, hvem der begik den strafbare handling, jf. herved også pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er således med den foreslåede ordning ikke afgørende, at der kan fremlægges et billede, som entydigt dokumenterer, hvem der førte køretøjet på gerningstidspunktet. Politiet vil derfor som udgangspunkt ikke have behov for at danne billedet af forseelsen. Som anført under pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger er overtrædelser af hastighedsgrænserne konstateret ved ATK modsat forseelser konstateret ved andre hastighedskontroller kendetegnet ved, at køretøjet ikke straks bringes til standsning, hvorefter forseelsen umiddelbart foreholde føreren. Det er vigtigt, at trafikanter generelt oplever, at hastighedsovertrædelser sanktioneres konsekvent og hurtigt uanset overtrædelsens størrelse. Dette gælder også for trafikanterne i de ca. 85 pct. af ATK-sagerne, der vedrører kørsler med hastighedsoverskridelser på højst 30 pct. Dertil kommer, at ca pct. af samtlige ATK-billeder i 2011 og 2012 ikke kunne anvendes på grund af billedets kvalitet (f.eks. i tilfælde, hvor førerens ansigt ikke var tydeligt på grund af en nedslået solskærm, eller hvor føreren anvender hovedbeklædning eller har ansigtet drejet), uanset at nummerpladen var læsbar. Trafikanter i denne kategori har hidtil ikke oplevet, at deres hastighedsovertrædelse blev sanktioneret. 19

20 Erfaringsmæssigt udpeges ejeren (brugeren) som den, der førte køretøjet, i omkring 55 pct. af sagerne om hastighedsovertrædelser konstateret med ATK, mens Rigspolitiet skønner, at føreren i pct. af de resterende ATK-sager tilhører samme husstand som ejeren (brugeren). Efter Justitsministeriets opfattelse bør man have for øje, at der som anført ovenfor i en ganske betydelig del af sagerne netop er tale om, at ejeren rent faktisk selv førte køretøjet, eller at føreren af køretøjet er i nærmeste familie med køretøjets ejer (dvs. ejerens ægtefælle, samlever eller børn). På baggrund af de ovennævnte erfaringer og Rigspolitiets skøn lægger Justitsministeriet til grund, at ejeren (brugeren) i de omfattede sager enten selv er skyldig i hastighedsforseelsen eller har en let adgang til at udpege og anmode føreren om at erkende i en ganske betydelig del af sagerne. Samtidig vil ansvarssubjektet efter en ordning med betinget objektivt ansvar dvs. i første række ejeren (brugeren) selv have indflydelse på, hvem vedkommendes motorkøretøj overlades til, og have mulighed for at instruere føreren i ikke at overtræde hastighedsgrænsen, hvilket i sig selv kan siges at have en præventiv effekt. Det er samtidig vigtigt at have for øje, at der ved indenretlig prøvelse ligesom i dag vil kunne gøres indsigelser over for f.eks. målingens rigtighed. Der vil ligeledes kunne gøres indsigelser over for, at skiltningen på den målte strækning er ulovlig, eller at ATK-bilen ikke var opstillet efter forskrifterne. Sådanne indsigelser vil kunne gøres gældende af såvel den ejer (bruger), der søges straffet på objektivt grundlag, som af den fører, der erkender at have ført køretøjet på gerningstidspunktet, og i tilfælde af brugstyveri mv. af den, der var i uberettiget besiddelse på gerningstidspunktet. Endvidere vil det ATK-billede, der ligger lagret i politiets it-system, i øvrigt, hvis sagen skal indbringes for retten, kunne dannes til brug for anklagerens bevisførelse. Der vil herunder som i dag bl.a. skulle ske sløring af passagersiden. Endelig vil ejeren (brugeren) kunne få adgang til at se ATK-billedet, hvis han eksempelvis er i tvivl om, hvorvidt han på gerningstidspunktet har kørt på den pågældende strækning, eller i tvivl om, hvem der kan have ført køretøjet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 3 (forslaget til færdselslovens 118 c), og bemærkningerne hertil. 20

21 8. Førers erkendelse som betingelse for at fritage ejer fra ansvar Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at i de tilfælde, hvor det er åbenbart, hvem der er fører af bilen (og som hverken er ejer eller bruger), forekommer det demoraliserende og unødigt konfliktskabende, at ejeren skal betale bøden, blot fordi føreren nægter sig skyldig eller holder sig skjult. FDM anfører, at det er faktuelt forkert, at den foreslåede ordning sikrer en klar og let adgang til at undgå strafansvaret, idet ejeren (brugeren) blot pålægges byrden med at udpege den, der var fører på gerningsstedet. Føreren skal således også erkende forholdet, og erkendelsen skal tilgå politiet inden for 30 dage. Trækkes erkendelsen tilbage, eller fremkommer erkendelsen efter 31 dage, ses der bort fra denne, og man fortsætter med at straffe ejeren (brugeren). Der synes ikke at fremgå en frist for, hvornår føreren kan trække sin erkendelse tilbage. Tilbagetrækningen kan ske, efter fristen for føreren til at erkende over for politiet er udløbet. Ejeren (brugeren) har således ikke mulighed for at angive en anden fører, hvis det måtte vise sig, at man i første omgang tog fejl af førerens identitet. I den sammenhæng skal det erindres, at også ATK-billeder af ringe kvalitet, hvor førerens identitet ikke kan afgøres, fører til sigtelse og straf. Bilejeren, som låner sin bil ud, skal gøre sig klart, at hvis bilen bliver fotograferet i en ATKkontrol, er udgangspunktet, at det er ejeren, som hæfter for bøden, og at ejeren (brugeren) inden for 30 dage skal få den pågældende, der førte bilen, til selv at erkende sin forbrydelse over for politiet. Det er stærkt bekymrende, når det må antages, at ejer (bruger), hvis vedkommende ikke selv førte køretøjet på gerningstidspunktet, ofte ikke vil besvære sig med at udpege føreren, men blot vil betale bøden. Sammenslutningen af Taxa 4x35 bemærker, at det er bilens ejer, som pålægges bøden, også selv om ejeren er en virksomhed. Ordningen vil fratage vognmanden muligheden for at få et billede til rådighed til identifikation af føreren. Vognmandens eventuelle entydige beviser for førerens identitet vil ikke være nok, da føreren af bilen skal erkende forseelsen. Lykkes det at presse chaufføren til at erkende forseelsen, vil denne efterfølgende have tre måneder til at ændre mening, hvorefter bødeansvaret igen vil blive pålagt vognmanden. Et betinget objektivt ansvar for ejeren (brugeren) indebærer, at det som altovervejende hovedregel ikke ved efterforskning skal konstateres, hvem der rent faktisk førte køretøjet, idet ejeren (brugeren) ifalder ansvar for 21

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Caroline Elmberg Sagsnr.: 2014-801-0022 Dok.: 1350349 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Justering af adgangen til konfiskation af motordrevet køretøj)

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 11 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2011-801-0001 Dok.: 539389 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2011-12 Fremsat den 23. november 2011 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forbud mod visse konstruktive ændringer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2007/2 LSF 164 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0018 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 27 Offentligt Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Lovforslagets formål 2. Lovforslagets indhold 3. Forbud mod visse

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2010-11 L 5 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-801-0030 Dok.: KSA40164 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven 1 TS2060103-201 8. juli 2014 UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Tunge køretøjer på kommunevej, let gods på blokvogne og gebyr for udstedelse af legitimationskort) I færdselsloven,

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2012-13 L 183 Bilag 1, L 183 A Bilag 1, L 183 B Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 11. marts 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Stinne Andersen Sagsnr.:

Læs mere

I. Høringen. Retsudvalget 2013-14 L 54 Bilag 1 Offentligt. Civilafdelingen

I. Høringen. Retsudvalget 2013-14 L 54 Bilag 1 Offentligt. Civilafdelingen Retsudvalget 2013-14 L 54 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marie Louise Skibsted Als Sagsnr.: 2013-801-0013 Dok.: 902540 Kommenteret høringsoversigt vedrørende

Læs mere

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring

Læs mere

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Instruks IN-2-2 Arbejdsmiljøemne: Ulykkesrisici Ansvarlig enhed: AFC, SD, B/A og Teknik Ikrafttræden: 1. juli 2015 Senest revideret: 1. EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

Kommenteret høringsoversigt vedrørende rapport om revision af kørelæreruddannelsen Krav til godkendelse og efteruddannelse som kørelærer

Kommenteret høringsoversigt vedrørende rapport om revision af kørelæreruddannelsen Krav til godkendelse og efteruddannelse som kørelærer Retsudvalget 2013-14 L 85 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 27. november 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2013-801-0014 Dok.: 965704 Kommenteret høringsoversigt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og ungdomsskoleloven 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og ungdomsskoleloven 1) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 273 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. januar 2009 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2008-801-0027 Dok.: EHL40599 Udkast til Forslag til Lov om

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne FÆRDSELSAFDELINGEN 22. februar 2007 Sagsbehandler: Kirsten Søndergaard Munck j.nr. 2006-9080-33 Sekretariatet Ellebjergvej 52, 2. 2450 København SV Telefon: 3314 8888 Lokal: 7464 Telefax: 3343 0004 E-mail:

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Frihedsberøvelse)

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Frihedsberøvelse) Retsudvalget 2018-19 L 96 Bilag 1 Offentligt Dato: Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Martin Reinseth Sagsnr.: 2018-0092-0943 Dok.: 908642 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2009/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2009-801-0029 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

Kommenteret høringsoversigt om forslag til lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.)

Kommenteret høringsoversigt om forslag til lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.) Retsudvalget 2013-14 L 113 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 14. januar 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Asger Weber Sagsnr.: 2013-801-0015 Dok.: 1024950 Kommenteret høringsoversigt om forslag

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 6. maj 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2008-84-0505 Dok.: DBJ40191 Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om styrthjelme. 1. Indledning

Høringsnotat. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om styrthjelme. 1. Indledning Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Notat Sagsnr.: TS20000-00189 Dato: 04-12-2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om styrthjelme 1. Indledning

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 12. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014 Sag 16/2013 (1. afdeling) Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) mod City Parkeringsservice A/S (tidligere City Parkeringsservice

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. november 2013 af Morten Bødskov Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer) 1 I færdselsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 62 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sikkerhed ved reparation af havarerede køretøjer

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3335 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3335 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3335 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Dato: Kontor: Side: 2-8 Dagsordenspunkt 1 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) 2010/1 LSF 137 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0027 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: 7. januar 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-792-0418 Dok.:

Læs mere

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven Arbejdsmarkedsudvalget L 14 - Bilag 1 Offentligt #271B&f170y3X Notat Ministeren TC/JN Kontor for virkemidler Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven 5. september 2005 20050008061

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) L 29 - Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsbeh.: Kirstine Feder Christiansen Sagsnr.: 2005-801-0004 Dok.:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Retsudvalget L 208 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 208 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2017-18 L 208 Bilag 1 Offentligt Dato: 12. april 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Lasse Lykke Gregersen Sagsnr.: 2017-731-0016 Dok.: 707646 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Forslag

Læs mere

Færdsel - Hastighed (fl a) ( )

Færdsel - Hastighed (fl a) ( ) Færdsel - Hastighed (fl 41-43 a) (13.05.2016) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 13.5.2016 Status: Historisk Udskrevet: 1.2.2017 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2015-16 Fremsat den 30. marts 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forsøgsordning med kørekort

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om brede landbrugskøretøjers kørsel til og fra dyrskuer efter reglerne for særtransport. 1.

Høringsnotat. Bekendtgørelse om brede landbrugskøretøjers kørsel til og fra dyrskuer efter reglerne for særtransport. 1. Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Notat Sagsnr.: TS2060600-00013 Dato: 20-06-2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om brede landbrugskøretøjers kørsel til og fra

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 Sag 52/2013 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Fjeldberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 8. december

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Skattesag ctr. skattestraffesag

Skattesag ctr. skattestraffesag Skatteprocessen i et brændpunkt mellem civilretten og strafferetten Spec. Kons. Hanne M. Christensen Adv. Martin Bekker Henrichsen Skattesag ctr. skattestraffesag SKAT træffer afgørelse i tusindvis af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel 2009/1 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. november 2009 af Kim Christiansen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat vedrørende den sag inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort. 1. Indledning

Høringsnotat. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort. 1. Indledning Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Notat Sagsnr.: TS2100101-00062 Dato: 28-11-2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 69/2011 Anklagemyndigheden (statsadvokaten for Nordsjælland og København) mod Christoffer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 54 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 9. januar 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marie Louise Skibsted

Læs mere

Høringsnotat. om ændring af bekendtgørelse om udstedelse af takografkort. 1. Indledning

Høringsnotat. om ændring af bekendtgørelse om udstedelse af takografkort. 1. Indledning Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Notat Sagsnr.: TS21101-00031 Dato: 07-02-2019 Høringsnotat Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udstedelse af takografkort

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om politiets virksomhed samt lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om politiets virksomhed samt lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 65 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Dato: 3. november 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40699 Forslag til Lov om ændring af lov

Læs mere

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)).

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)). D O M Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)). 18. afd. nr. S-2043-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 08.01.2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer)

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) 1. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som senest

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retsudvalget L 147 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 147 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2017-18 L 147 Bilag 1 Offentligt Dato: 30. januar 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2017-731-0010 Dok.: 634792 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. februar 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Vita Horneman Sagsnr.: 2016-19203-0831 Dok.: 1859979 GRUND-

Læs mere

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 4274 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-790-0393 Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

O V E R S I G T. over

O V E R S I G T. over Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0087 Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 2. november 2005 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-748/21-0131 Dok.: MFK40171 O V E R S I G T over høringssvarene

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS20000-00062 Dato 7. maj 2015 LIHI Bekendtgørelse om betingelser for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af transportministeren (Pia Olsen Dyhr) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. juli 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 26. august 2011 JOURNAL NR. RA-2011-131-0004 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

2010 20-11. Aktindsigt i vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter. Ombudsmandens udtalelse. 3. august 2010

2010 20-11. Aktindsigt i vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter. Ombudsmandens udtalelse. 3. august 2010 2010 20-11 Aktindsigt i vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter Ombudsmanden modtog en klage fra en bilist. Bilisten havde fået pålagt en parkeringsafgift. Bilisten klagede til Center for Parkering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0826 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0826 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0826 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. marts 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Mark Ørberg Sagsnr.: 2017-730-1133 Dok.: 2224129 GRUND-

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register Lovforslag nr. L 90 Folketinget 2009-10 Fremsat den 16. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletning af

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 2 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 2 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 2 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. januar 2015 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Casper Skibdal Vistrup Sagsnr.: 2014-1924-0141 Dok.: 1850261

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 210/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Henriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. september

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager VEJLEDNING Stormrådet Dato: 5. maj 2015 Sag 14/09584-6 /SKI KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager Tlf. 41

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere