Aktieløn blandt topledere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktieløn blandt topledere i Danmark"

Transkript

1 Aktieløn blandt topledere i Danmark Ledernes Hovedorganisation Marts 2001 (opdateret november 2002) 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Udbredelse i Danmark og på internationalt plan Udbredelse blandt direktører Betydning for indkomstforhold Information omkring aflønningen Betydning af de nye aflønningsformer Ønsket om aktieaflønning Aktieaflønning som ledelsesinstrument Bilag 1 Oversigt over supplerende aflønningsformer Bilag 2 Om undersøgelsen

3 1. Sammenfatning Aktieaflønning er blevet et varmt emne de seneste år, og stadig flere ledere og andre nøglemedarbejdere har det som en del af deres løn. De mest almindelige argumenter for at bruge aktieaflønning er, at: Medejerskab øger motivation og engagement Der skabes større loyalitet mellem virksomhed og medarbejder Der skabes sammenhæng mellem arbejdsydelse og personlig indtjening Det er nemmere at fastholde ledere og andre nøglemedarbejdere Det er nemmere at rekruttere nye ledere og andre nøglemedarbejdere Ledernes Hovedorganisations undersøgelse blandt knap 500 danske topledere viser, at aktieløn i de fleste tilfælde virker efter hensigten. Det er især motivation, engagement og loyalitet, der påvirkes i positiv retning, og flere arbejder mere langsigtet, når de får aktieløn. Samtidig konkluderer undersøgelsen, at der er en større effekt, end man umiddelbart kunne have forventning om. En kontrolgruppe, der ikke får aktieløn, bedømmer effekten mindre positivt end dem, der allerede får det. Motivationseffekten er altså større, end man umiddelbart forestiller sig, før man siger ja til aktieaflønning. Halvdelen af lederne med aktieløn mener, at de er blevet mere bundet til virksomheden. Set fra virksomhedens side er det netop et væsentligt formål. For den enkelte leder er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, hvilke bindinger der er, hvis han ønsker at forlade virksomheden. Hvis det er muligt, kan han i stedet for aktieoptioner eller warrants vælge at modtage almindelige aktier som løn, der kan realiseres hurtigt, også selv om han ikke længere er ansat i virksomheden. Undersøgelsen sætter også fokus på den information, lederen får fra virksomheden, når der forhandles kontrakt. Når det gælder fremtidig værdifastsættelse og beskatning af aktierne, vurderer de fleste, at de er rimeligt godt informeret. Værre står det til, når det kommer til information om mulighederne for kompensation, hvis virksomheden overdrages til anden ejer, fusionerer med en anden virksomhed, eller hvis beholdningen af aktier øges. Over halvdelen af lederne i undersøgelsen mener, de får en utilstrækkelig information på de områder. Undersøgelsen er den første kortlægning af udbredelsen af aktieaflønning blandt topledere i danske virksomheder. I 2001 fik 12 procent af danske topledere optionsprogrammer. Det samme gjaldt for tre procent af mellemlederne og godt to procent af 1.linielederne. Samtidig er det en aflønningsform i kraftig fremgang. Bare på det seneste år er der sket en stigning på 35 procent af ledere, der har optionsprogrammer som en del af lønnen, og også aflønning med almindelige aktier er steget markant. Mest udbredt er aktieaflønning i relativt nye virksomheder med høj vækst. De gælder ikke mindst inden for IT-branchen og i medicinalindustrien. I dag vurderer næsten halvdelen af de ledere, der modtager aktieløn, at værdien udgør mindre end fem procent af den samlede løn, og kun godt en fjerdedel vurderer, at deres aktieløn svarer til over 10 procent af den samlede løn. De danske ledere modtager altså stadig en mindre del af deres løn som aktieløn. 3

4 I forhold til det reelle ønske hos lederne er det i underkanten. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarer, at aktieløn bør udgøre mellem 10 og 20 procent af den samlede løn. En fjerdedel er villige til at risikere en endnu større del af lønnen, mens den sidste fjerdedel er mere forsigtige. Der er altså ikke en ubegrænset risikovillighed blandt ledere, men det kan konkluderes, at de er mere villige til at løbe risikoen med supplerende aflønningsformer, end det afspejles af udbredelsen af aktielønning på de danske virksomheder i dag. Sammenholdt med de positive effekter, virksomhederne og modtagere af aktieløn opnår, vil der formentlig ske en fortsat stigning de kommende år. Det betyder, at stadig flere ledere og nøglemedarbejdere vil få aktieløn, og at det vil udgøre en stadig større del af den samlede løn. Det understreges af, at kun 18 procent af de ledere, der ikke i dag modtager aktieaflønning, på forhånd vil afvise muligheden. De resterende 82 procent vil være interesserede eller overveje tilbudet. 4

5 2. Indledning De seneste år har der i Danmark været meget debat om aktieaflønning. Da det for mange virksomheder er en helt ukendt måde af aflønne på, har det også hidtil været sparsomt med viden på området. Ledernes Hovedorganisation vil derfor undersøge, dels i hvilket omfang aktieaflønning bruges i det private erhvervsliv, og dels hvilken effekt de supplerende aflønningsformer har på medarbejdere og virksomheder. Aflønning i form af blandt andet aktieoptioner kan være et supplement til den almindelige aflønning, når virksomheden ønsker at tilføje et præstationsbestemt element i lønnen. Hvis modtageren af aktieaflønning er i en position, hvor han aktivt kan påvirke virksomhedens resultat, kan det være en fordel for virksomheden at lade arbejdsydelsen afspejle sig i modtagerens personlige indtjening. Aktieaflønning adskiller sig imidlertid fra almindelige bonusordninger ved at gøre modtageren til medejer af virksomheden. I denne rapport behandles en række forskellige aflønningsformer, der knytter sig til virksomhedens nutidige værdi og fremtidige indtjeningspotentiale og dermed også til kursen på virksomhedens aktier i det omfang, virksomheden er børsnoteret. De aflønningsformer, der behandles, er aktieoptioner, warrants (ofte omtalt som tegningsretter på dansk), konvertible obligationer, medarbejderaktier samt almindelige aktier udleveret til medarbejderen som aflønning. I det efterfølgende er aflønningsformerne samlet under ét som aktieaflønning, med mindre andet er nævnt. Bilag 1 er en nærmere beskrivelse af de forskellige aflønningsformer. Der er mange forskellige forventninger til brugen af aktieaflønning. Eksempelvis kan man forvente, at når lederen indtræder i kredsen af aktionærer, vil han disponere mere langsigtet i virksomhedens interesse og til glæde for de øvrige aktionærer. I modsætning til hvis han har en bonusordning, der er baseret på at opnå et bestemt resultat inden for et enkelt regnskabsår. Lederen vil derfor som aktionær medvirke til en forøgelse af virksomhedens "shareholder value". Det er altså medejerskabet, der er et af de helt afgørende elementer i aktieaflønningsordninger. En anden forventning er, at aktieoptioner skaber et stærkere loyalitetsbånd mellem virksomhed og medarbejder, fordi der indføres et præstationsafhængigt element i medarbejdernes løn. Det vil på den måde være lettere for virksomheden at fastholde vigtige medarbejdere. Tilsvarende kan aktieaflønning betragtes som et konkurrenceparameter for virksomheden. Udsigten til en mulig, stor gevinst kan være med til at tiltrække de mest attraktive og kvalificerede medarbejdere til ledige stillinger. Endelig har især nystartede virksomheder ofte en begrænset likviditet, hvilket kan begrænse deres muligheder for at aflønne de dygtigste medarbejdere med en god løn for at holde på dem. Det kan blive fatalt for virksomheden. Aflønning af ledere og andre nøglemedarbejdere med aktieoptioner kan være en måde at komme igennem virksomhedens opstart, hvor mange virksomheder ofte har svære vilkår og derfor har brug for dygtige medarbejdere. For at motivere, engagere og skabe større loyalitet blandt ledere og medarbejdere har der de seneste år været en kraftig vækst i de supplerende aflønningsformer. Danmark er endnu ikke så langt fremme som andre lande, men der er næppe tvivl om, at der vil ske en kraftig stigning i aflønning med aktier de kommende år. 5

6 Rapporten kortlægger omfanget af aflønning med aktier blandt danske ledere. Desuden giver den svar på, i hvor høj grad aflønningsformen virker motiverende og loyalitetsskabende, samt hvordan den kan bruges som ledelsesinstrument i forhold til andre medarbejdere. 3. Udbredelse i Danmark og på internationalt plan I USA skønnes det, at omkring 10 millioner lønmodtagere har aktieoptioner. Det svarer til godt syv procent af alle beskæftigede 1. En undersøgelse blandt knap større, amerikanske virksomheder viser, at mellem 20 og 25 procent af virksomhederne tilbyder timelønnede og funktionærer aktieoptioner. For funktionærer på højere niveau får to ud af tre tilbudet, mens stort set alle virksomhederne i undersøgelsen har optionsprogrammer for chefgruppen 2. Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor udbredt aktieaflønning er i Danmark, men der er ingen tvivl om, at det er knap så almindeligt som i USA. Omvendt er der nok heller ikke tvivl om, at det er en aflønningsform, der er i hastig fremgang. På baggrund af Lederløn2000, Lederløn2001 og Lederløn2002 er det muligt at se udviklingen i aktieløn og de mere traditionelle bonusordninger for ledere 3. Hovedresultaterne er gengivet i tabellerne Business Week den 25. november National Center for Employee Ownership 3 Lederløn opgøres hvert år i september på baggrund af oplysninger fra omkring danske ledere 6

7 Tabel 1 Andel med præstationsbestemt løn blandt ledere ansat i den private sektor Vækst Almindelig bonus Kontant bonus 27,5% 28,2% 29,2% 6,2% Medarbejderaktier 2,5% 3,2% 3,5% 40,0% I alt 30,7% 32,3% 33,7% 9,9% Optionsprogrammer Aktieoptioner 2,2% 2,5% 2,5% 13,6% Warrants 0,6% 0,8% 0,8% 33,3% Konvertible obligationer 0,2% 0,2% 0,3% 50,0% I alt 2,4% 3,2% 3,6% 51,2% Kilde: Lederløn2000, Lederløn2001 og Lederløn2002 Blandt ledere ansat i den private sektor havde knap 34 procent almindelig bonus i På samme tidspunkt havde 3,6 procent ledere forskellige former for optionsprogrammer. Det skal her bemærkes, at aflønning med almindelige aktier og medarbejderaktier er medregnet under almindelig bonus i tabel 1. Tabellen viser, at bonusaflønning er ved at skifte karakter. På bare to år kan man konstatere store ændringer i sammensætningen af den præstationsafhængige aflønning. Ganske vist er det stadig den almindelige kontante bonus, der udgør den største del, men stigningen i de supplerende aflønningsformer viser, hvilken vej udviklingen går. Som vist i tabel 1 har hver tredje leder i den private sektor en eller anden form for præstationsbestemt løn. Der er imidlertid en stor spredning mellem ledere på forskellige niveauer. Jo højere man befinder sig i ledelseshierarkiet, des mere sandsynligt er det, at man har en eller anden form for præstationsbestemt løn. Således har 47,5 procent af toplederne en almindelig bonus som en del af lønnen, men kun 24 procent af linielederne. Tilsvarende er aktier og optionsprogrammer meget mere almindelige blandt direktører og andre topledere. Tabel 2 Andel med præstationsbestemt løn blandt ledere ansat i den private sektor i 2002 fordelt på ledelsesniveau Topledere Mellemledere Linieledere Almindelig bonus 47,5% 32,0% 24,0% Aktier 5,4% 3,2% 3,1% Optionsprogrammer 11,5% 2,8% 2,2% Kilde: LederLøn2002 Tabel 3 viser udbredelsen af aflønning med aktieoptioner, warrants eller aktier fra 2000 til 2002 fordelt på forskellige brancher. Det er kendetegnende, at det er de brancher, der er ledende i den nye økonomi, der også er flittigst til at bruge aktieaflønning. IT, databehandling og telekommunikation topper listen fulgt af finansierings- og forsikringsbranchen, medicinalbranchen og elektronikindustrien. Netop i de brancher har der været stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, og aktieaflønning kan have været en måde at tiltrække de dygtigste ledere og nøglemedarbejdere til 7

8 virksomheden. Samtidig er især IT-branchen en ny branche uden mange traditioner, hvorfor det også kan være nemmere at ændre kulturen omkring aflønning. Endelig har der været en betydelig vækst i mange af brancherne eller i det mindste en forventning om betydelige indtjeningsmuligheder og det har derfor været nemmere at gøre en del af lønnen mere risikobetonet. Tabel 3 Andel med optionsprogrammer blandt ledere ansat i den private sektor Vækst IT, databehandling 13,4% 17,2% 12,5% -6,9% Finansiering og forsikringsvirksomhed 2,2% 2,9% 8,3% 275,3% Transport og telekommunikation 4,9% 6,8% 7,6% 55,6% Kemisk, plast- og medicinalindustri 3,4% 5,9% 5,9% 72,1% Maskin- og elektronikindustri 3,3% 4,6% 4,6% 40,7% Forretningsvirksomhed/service 3,2% 2,6% 3,5% 8,2% Næringsmidler og drikkevarer 1,2% 3,0% 2,9% 145,1% Hotel- og restaurationsvirksomhed (inkl. kantiner) 1,7% 3,0% 2,7% 57,4% Træ- og møbelindustri 1,3% 1,6% 2,6% 99,4% Engroshandel 2,4% 2,0% 2,4% 0,2% Papir- og grafisk industri (inkl. Aviser og forlag) 1,9% 2,7% 2,3% 23,1% Anden fremstillingsindustri 0,8% 1,4% 2,2% 180,1% Jern- og metalvareindustri 1,6% 1,9% 1,8% 9,5% Anden handel (inkl. Autoværksteder) 1,6% 1,0% 1,7% 3,5% Bygge- og anlægsvirksomhed 0,6% 1,6% 1,5% 151,1% Detailhandel 1,0% 1,2% 1,5% 49,7% Tekstil og beklædning 0,9% 1,1% 1,5% 65,0% Energi- og vandforsyning 0,0% 1,3% 1,3% 0,0% Alle brancher 2,4% 3,2% 3,3% 36,9% Kilde: Lederløn2000, Lederløn2001 og Lederløn Udbredelse blandt direktører Ledernes Hovedorganisation har spurgt 1000 direktører om supplerende aflønningsformer, hvoraf knap 500 svarede på spørgeskemaet. Tabel 4 viser, hvor mange der har fået tilbudt supplerende aflønningsformer i 2000, samt hvor mange der har sagt ja til tilbudet. Resultatet af undersøgelsen stemmer godt overens med opgørelsen fra Lederløn2000, hvor 10 procent af toplederne havde aflønning med aktieoptioner som en del af deres løn, mens syv procent havde modtaget almindelige aktier eller medarbejderaktier (tabel 2). Den gode overensstemmelse mellem Lederløn2000 og denne undersøgelse, hvor 19 procent af direktørerne har fået aktieløn, viser, at der er tale om et repræsentativt udsnit af danske topledere. Tabel 4 viser mere detaljeret hvor stor en andel af toplederne, der modtager de forskellige lønelementer. Aktieoptioner er mest udbredt, og 11 procent af direktørerne fik dem tilbudt i løbet af 2000, mens godt fire procent fik tilbud om warrants. I alt fik godt 21 procent tilbud om aktieoptioner, warrants, konvertible obligationer, medarbejderaktier eller almindelige aktier. Langt de fleste sagde ja til tilbudet, og ved årets udgang havde 19 procent modtaget en del af deres løn i form af en eller flere af de nævnte aflønningsformer. 8

9 En mindre del af toplederne ønskede af forskellige årsager ikke at blive aflønnet med aktier eller eksempelvis warrants. Stort set alle, der har sagt nej tak, har haft en forventning om en meget lille eller ligefrem negativ vækst i virksomheden de næste tre år. De har altså vurderet, at de på længere sigt personligt vil få svært ved at opnå et kontant udbytte, og de har derfor valgt at holde sig til de mere gængse former for løn. Sammenhængen mellem om man har sagt ja til tilbudet om aktieaflønning og forventningerne til virksomhedens indtjening, fremgår af figur 1 og 2. Ikke overraskende er der flest, der har aktieaflønning i de virksomheder, hvor forventningerne til det fremtidige overskud er størst. Tilsvarende er det heller ikke overraskende, at der ikke er ledere, der har accepteret tilbud om aktieaflønning i virksomheder, hvor overskuddet de næste tre forventes at blive negativt. Figur 1 og 2 viser da også, at det især er i vækstvirksomhederne, man bruger aflønning med aktier og lignende. Tabel 4 Andel af direktører med aktieaflønning i 2000 Accepteret tilbud om Tilbud om aktieaflønning aktieaflønning Aktieoptioner 11,0% 10,0% Warrants (tegningsretter) 4,4% 4,0% Konvertible obligationer 1,2% 1,2% Medarbejderaktier 5,2% 4,6% Almindelige aktier 3,3% 2,9% En eller flere former for aktieløn 21,2% 19,1% Figur 1 Andel af direktører, der har accepteret aktieaflønning i 2000 (Fordelt efter virksomhedens vækst de seneste tre år) 40 Procent Negativ 0-2% 2-5% 5-10% Over 10% Virksomhedens årlige vækst de seneste tre år 9

10 Figur 2 Andel af direktører, der har accepteret aktieaflønning i 2000 (Fordelt efter forventning til virksomhedens vækst de næste tre år) Procent Negativ 0-2% 2-5% 5-10% Over 10% Forventning om virksomhedens årlige vækst de næste tre år Der kan peges på flere årsager til, at aktieaflønning er mere udbredt i virksomheder, hvor der er forventninger om vækst. For det første har virksomhederne i væksterhverv som for eksempel IT-branchen og medicinalindustrien ofte udsigt til en betydelig indtjening. Det kan for eksempel være i forbindelse med en forventning om et senere salg eller en situation, hvor virksomheden er ved at opnå patent på et vigtigt produkt. Imidlertid er de brancher også præget af hård konkurrence, betydelige omstillingsprocesser og hyppige opkøb. I de turbulente omgivelser er det vigtigt for virksomhederne at have en dygtig ledelse. For at holde på de dygtigste ledere og nøglemedarbejdere og for at motivere og engagere dem yderligere bruges aktieaflønning til at give lederne del i den fremtidige indtjening. For det andet er der i flere områder med vækst betydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvorfor aktieaflønning, hvor der er chance for store gevinster, anvendes til at rekruttere ledere og andre nøglemedarbejdere, som ellers kan være vanskelige at tiltrække. Endelig kan der i de virksomheder være så stor ekspansion, at al tilgængelig likviditet går til fortsat udbygning af virksomheden. I de tilfælde kan virksomheden øge sin umiddelbare likviditet ved at nedbringe de direkte lønomkostninger og i stedet bruge aktieaflønning. I tabel 5 er andelen af direktører, der har accepteret aktieaflønning, opdelt efter, hvornår virksomheden er etableret, og hvor mange ansatte der er på den pågældende virksomhed. Der er en klar tendens til, at aktieaflønning er mere udbredt i nystartede virksomheder samt i virksomheder med mere end 100 ansatte. Tabel 5 Andel af direktører, der har accepteret aktieaflønning i 2000 (Fordelt efter virksomheden størrelse og etableringsår) 10

11 Etableringsår Med aktieløn Uden aktieløn Før % 83% % 79% % 87% % 58% Antal ansatte Under 25 14% 86% % 88% Over % 75% Det er kendetegnende for de virksomheder, der i særlig høj grad bruger aktieaflønning som en del af lønnen til topledere, at: Deres aktivitet ligger inden for IT/telekommunikation eller medicinalbranchen Det er virksomheder i kraftig vækst Det er større virksomheder med flere end 100 ansatte Det er nye virksomheder 5. Betydning for indkomstforhold I de foregående afsnit har der været fokus på, hvor stor en andel af toplederne i forskellige typer af virksomheder, der har fået en del af deres løn som aktieaflønning. For at få et korrekt billede af omfanget er det imidlertid lige så vigtigt at se på, hvor stor en andel af lønnen aktierne udgør. Ideen med aktieaflønning som supplement til den almindelige aflønning er ofte at: Have nemmere ved at rekruttere nye dygtige medarbejdere og ledere Skabe større loyalitet mellem medarbejdere og virksomhed Gøre medarbejdere mere engagerede i virksomheden Motivere til en ekstra arbejdsindsats Fremme en mere strategisk og langsigtet tankegang hos medarbejderne Det må imidlertid forventes, at aktieelementet i lønnen skal have en vis størrelse for at have en effekt på ledere og medarbejderes adfærd. På den anden side rejser det spørgsmålet om, hvor stor en del af lønnen, de er villige til at få som eksempelvis aktier, der en risikobetonet aflønningsform. Det kan være vanskeligt at opgøre værdien af aktieaflønning. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor virksomheden ikke er børsnoteret, og hvor der derfor ikke er en officiel kurs at opgøre værdien efter. Opgørelsestidspunktet spiller ligeledes en afgørende rolle. For eksempel kan en aktieoption i dag være af beskeden værdi, men alligevel repræsentere en stor værdi for den enkelte medarbejder, hvis han har forventninger om betydelige fremtidige stigninger. Med de forbehold er lederne blevet spurgt om, hvor stor en del af deres løn de anslår aktieaflønningen til at udgøre. Svarene er vist i tabel 6. 11

12 Størstedelen af lederne har vurderet deres aktieaflønning til at udgøre mindre end 10 procent af den samlede årsløn. For 48 procents vedkommende udgør den under fem procent, mens den i 23 procent af tilfældene udgør fem til 10 procent. Kun 11 procent af direktørerne har en aktieaflønning, der svarer til mere end 30 procent af deres løn. Der er ingen klar sammenhæng mellem, hvor stor en del af lønnen der udgøres af aktieaflønning og forventninger til virksomhedens vækst, og det kan altså ikke konkluderes på baggrund af undersøgelsen, at virksomheder i vækst bruger aktieaflønning mere intensivt. Det er heller ikke muligt at pege på brancher, hvor aktieaflønning udgør en særlig stor del af lønnen. Tabel 6 Hvor stor en andel vurderes aktieaflønning at udgøre af årslønnen i 2000 (Andelen er vurderet ud fra de nuværende kurser/anslået værdi for ikke-børsnoterede aktier) Anslået andel af løn Under 5% 48% 5-10% 23% 10-20% 13% 20-30% 5% Over 30% 11% I alt 100% Direktørerne er blevet spurgt om, hvorvidt der er en øvre grænse for hvor stor en del af lønnen, der bør udgøres af aktieoptioner eller lignende. Spørgsmålet afspejler, hvor risikovillige toplederne er i afvejningen af almindelig løn i forhold til mere usikre aflønningsformer, hvor der på den anden side er mulighed for en større gevinst på længere sigt. I forhold til den andel af lønnen, som rent faktisk udgøres af aktieaflønning i dag (jævnfør tabel 6), er den øvre grænse ikke nået. Halvdelen af de adspurgte peger på, at aktieaflønningen bør udgøre mellem 10 og 20 procent af den almindelige løn. En fjerdedel mener, at den bør udgøre en mindre del, mens den sidste fjerdedel er villige til at satse mere end 20 procent. Tabel 7 Er der en øvre grænse for hvor meget af lønnen, der bør være aktieoptioner eller lignende Del af løn Under 10% 25% 10-20% 50% 20-30% 12% Over 30% 13% I alt 100% Aktieaflønning bliver i mange tilfælde præsenteret som en helt ekstraordinær ydelse. Imidlertid kan det i praksis betyde, at den almindelige månedsløn decideret bliver sat ned eller stiger mindre end, hvad man ellers kunne forvente sig under de givne omstændigheder. Som det fremgår af tabel 8, har en tredjedel oplevet en mindre lønstigning end ventet, mens 63 procent har haft en forventet lønstigning. Størstedelen af lederne beholder med andre ord deres almindelige lønstigning, selv om de modtager aktieaflønning som et ekstra incitament i lønnen. Det tyder samtidig på, at virksomhederne især bruger aktieaflønning til at motivere, skabe loyalitet samt rekruttere nye medarbejdere og kun i mindre omfang som en måde at løse likvi- 12

13 ditetsproblemer på. Kun hver tredje leder har fået mindre i lønningsposen, end hvad han almindeligvis ville forvente, og størsteparten af virksomhederne har altså umiddelbart haft ekstra lønomkostninger ved at indføre aktieaflønning til topledelsen. Tabel 8 Er den almindelige løn steget mindre end ventet, fordi du har modtaget supplerende aflønning? Ja, den er steget mindre 33% Stigningen har været, som den plejer 63% Ved ikke 6% I alt 100% 6. Information omkring aflønningen I kølvandet på de forskellige former for aktieaflønning og deres fremgang i Danmark er fulgt en lang række juridiske problemer. Ledernes Hovedorganisation har de seneste år oplevet en stigning i antallet af henvendelser og sager, der drejer sig om aflønning med aktier og andre bonusordninger. De mest almindelige henvendelser drejer sig om: Værdifastsættelse af aktier i ikke-børsnoterede selskaber Beskatning af aktieløn Mulighederne for kompensation, hvis virksomheden overdrages til en anden ejer Mulighederne for kompensation, hvis virksomheden fusionerer med en anden virksomhed Mulighederne for kompensation, hvis beholdningen af aktier øges Tabel 9 Har du fået rådgivning af en advokat eller revisor i forbindelse med, at du har modtaget aktieaflønning? Ja 26% Nej 74% I alt 100% Som det fremgår af tabel 9, har kun 26 procent af direktørerne fået rådgivning af en advokat eller revisor i forbindelse med, at de har modtaget aktieaflønning. De resterende har ikke modtaget ekstern advokatbistand, men kan selvfølgelig have fået udmærket information af virksomheden. Tabel 10 viser, hvordan direktørerne har oplevet den information, de har fået af virksomheden, på de fem mest almindelige problemområder. 13

14 Tabel 10 Hvordan vil du betegne den information, du fik af virksomheden om: Fyldestgørende Delvis fyldestgørende Dårlig Fastsættelse af værdien af virksomhedens aktier (hvis virksomheden ikke er børsnoteret) 73% 16% 11% Beskatning af aktieløn 57% 26% 17% Mulighederne for kompensation, hvis virksomheden overdrages til anden ejer 43% 26% 31% Mulighederne for kompensation, hvis virksomheden fusionerer med en anden virksomhed 43% 28% 29% Mulighederne for kompensation, hvis beholdningen af aktier øges 50% 21% 29% Fastsættelse af værdien af ikke-børsnoterede virksomheder Hvis virksomheden er børsnoteret, vil aktier kunne realiseres på almindelige markedsvilkår. For ikke-børsnoterede virksomheder kan der imidlertid være problemer i dels at fastsætte værdien af aktierne, og dels at afsætte dem frit på markedet. Majoritetsaktionærerne vil ikke altid være interesserede i, at aktierne sælges til udenforstående. Det vil derfor være en fordel, hvis der på forhånd aftales, på hvilke vilkår modtageren af aktieløn kan sælge dem senere. Deltagerne i undersøgelsen mener, at de er bedst informeret om denne problematik. 73 procent betegner virksomhedens information som fyldestgørende, mens kun 11 procent mener, den har været dårlig. Beskatning af aktieløn Den beskatning, der sker af de forskellige former for aktieaflønning, er naturligvis helt afgørende for nettofortjenesten. De nærmere regler for beskatning af aktier, aktieoptioner, warrants og konvertible obligationer er beskrevet i bilag 1. I forhold til hvor væsentligt det er for fortjenesten, er det bemærkelsesværdigt, at kun 57 procent af virksomhederne har givet fyldestgørende information om dette emne. Det er dog kun 17 procent af direktørerne, der vurderer den rådgivning, de har fået af virksomhederne, som decideret dårlig. Mulighederne for kompensation, hvis virksomheden overdrages til en anden ejer eller fusionerer med en anden virksomhed Hvis virksomheden sælges eller fusionerer med en anden virksomhed, og der er indgået en aftale mellem virksomheden og modtageren af aktierne om ret til at købe aktier på et senere tidspunkt, opstår spørgsmålet, hvad der sker med købsretten til aktierne. Der findes i dag ikke retspraksis, som giver svar på dette spørgsmål. I kraft af Virksomhedsoverdragelsesloven er man som udgangspunkt sikret, at den, der overtager en anden virksomhed, også indtræder i denne virksomheds forpligtelser over for medarbejderne i virksomheden. Det er imidlertid endnu ikke afklaret, om det også gælder aktielønsordninger. Problemet kan løses ved at aftale en ret til at konvertere aktieoptioner til en ret til køb af aktier hos en eventuel ny ejer. Der kan alternativt aftales en ret til på tidspunktet for virksom- 14

15 hedsoverdragelsen at få realiseret værdien af aktielønsordningen uanset, om den aftalte tidsramme for udnyttelse af aktierne er nået eller ej. Kun 43 procent af deltagerne i undersøgelsen mener, at de har fået fyldestgørende information om denne problemstilling. 57 procent vurderer informationsniveauet som kun delvist fyldestgørende eller direkte dårligt. Mulighederne for kompensation, hvis beholdningen af aktier øges En ændring i beholdningen af aktier kan have betydning for værdien af aktieaflønningen, idet kursværdien ofte vil falde. Spørgsmålet er, om aktielønsordningen følger de almindelige principper for ansættelsesret således, at ændringer af ordningen skal varsles med samme varsel som ved opsigelse. Der er endnu ikke taget juridisk stilling til dette spørgsmål, og man kan ikke med sikkerhed vide, om man som indehaver af en warrant eller aktieoption har krav på at få et bestemt varsel, før eksempelvis en fusion eller en udvidelse af aktiekapitalen. Meget taler dog for, at man ikke som indehaver af en warrant kan påberåbe sig bedre rettigheder end de øvrige aktionærer. Denne problematik er den, som modtagerne af aktielønninger føler sig dårligst informeret om. Kun halvdelen af direktørerne har fået fyldestgørende information fra virksomheden på dette område, mens 29 procent har fået direkte dårlig information. De resterende 21 procent betegner virksomhedens information om mulighed for kompensation ved udvidelse af aktiekapitalen som delvist fyldestgørende. På baggrund af svarene må det konkluderes, at virksomhedernes information i forbindelse med aktieaflønning ikke er fyldestgørende. Især mener mange sig dårligt informeret om mulighederne for kompensation, hvis virksomheden skifter ejer, fusionerer med en anden virksomhed, eller hvis beholdningen af aktier øges. 7. Betydning af de nye aflønningsformer Som det allerede er nævnt flere gange, er en af de væsentligste årsager til at bruge aktieaflønning, at der indføres et præstationsafhængigt element, hvor medarbejderen i højere grad aflønnes efter sin indsats. Samtidig kan der skabes stærkere loyalitetsbånd mellem virksomhed og medarbejder, og det kan være lettere for virksomheden at fastholde og rekruttere ledere og nøglemedarbejdere. Modtagerne af aktieaflønning er blevet spurgt om, hvilken betydning det har haft for deres adfærd. Svarene er vist i tabel 11. Svarene viser, at det især er på fire områder, at aktieaflønning påvirker adfærden hos modtagerne. På alle fire områder er det omkring halvdelen af direktørerne i undersøgelsen, der angiver, at de i høj eller nogen grad har ændret adfærd. De peger på, at de er blevet mere engagerede i det daglige arbejde, at de er blevet mere loyale over for virksomheden, at de føler sig mere bundet til virksomheden, og at de arbejder mere langsigtet. Derimod svarer kun en mindre del (18 procent), at de arbejder mere, efter de har fået adgang til aktieaflønning. Det skal naturligvis ses i lyset af, at de fleste topledere i forvejen har en meget lang arbejdsuge, og at det derfor er svært at øge arbejdstiden yderligere. Resultater fra Lederløn2000 viser, at administrerende direktører har en gennemsnitlig arbejdsuge på 50 timer. I nogle tilfælde kunne man forvente, at det større risikoelement i lønnen betyder, at medarbejderne bliver mere forsigtige i strategiske dispositioner for at sikre, at de i hvert fald får en 15

16 vis gevinst i hus. I værste tilfælde kan det betyde, at der træffes konservative beslutninger, der formindsker virksomhedens vækstpotentiale. Imidlertid er det kun syv procent af lederne, der svarer, at de i høj eller nogen grad er blevet mere forsigtige i deres dispositioner. Enkelte svarer, at de tværtimod er blevet mere risikobetonede i deres dispositioner. Tabel 11 Hvad har det betydet for dig at modtage aktieoptioner eller lignende former for aflønning: I høj grad I nogen grad Uden betydning Tværtimod Jeg er blevet mere engageret i mit daglige arbejde 17% 34% 48% 1% Jeg er mere loyal over for virksomheden 20% 26% 53% 1% Jeg arbejder mere, efter jeg har fået aktieoptioner eller lignende former for aflønning 9% 9% 83% 0% Jeg er blevet mere forsigtig i mine dispositioner 2% 5% 89% 3% Jeg føler mig bundet til virksomheden 15% 33% 50% 2% Jeg arbejder mere langsigtet 13% 35% 52% 1% Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt medarbejdernes indsats og tilhørsforholdet til virksomheden knytter sig til den forventede vækst og dermed også til størrelsen af den forventede indtjening. Der er imidlertid ingen klar tendens i svarene, og der kan altså ikke siges at være sammenhæng mellem indsats og den forventede udvikling i virksomheden de næste tre år. Aktieaflønning påvirker altså indsatsen for omkring halvdelen af toplederne, men det er ikke udsigten til en snarlig, større gevinst, der gør udslaget. En del af resultatet kan formentlig forklares med, at 63 procent af deltagerne i undersøgelsen har aktieaflønning udover den almindelige aflønning, og enhver stigning i aktiernes værdi betyder en yderligere gevinst. Samtidig er der for mange også en betydelig motivationseffekt i at blive medejer af virksomheden. Det er netop på det punkt, at aktieaflønning adskiller sig fra almindelige bonusordninger. 8. Ønsket om aktieaflønning Som beskrevet i afsnit 4, er det 19 procent af de adspurgte topledere, der har modtaget aktieaflønning. De resterende 81 procent er blevet spurgt om, hvorvidt de var interesserede i at modtage aktieløn. 45 procent viste interesse, mens yderligere 34 procent måske ville være interesserede. Der er altså en meget stor interesse blandt topledere i at få en del af lønnen som aktieløn. Kun 18 procent er på forhånd uinteresserede. De, der ikke har modtaget aktieløn, er blevet spurgt om, hvilken betydning det ville have for deres indsats i virksomheden at modtage en del af deres løn som aktieløn. Svarene er vist i tabel

17 På de fleste områder vurderer størstedelen af toplederne, der ikke på nuværende tidspunkt modtager aktieaflønning, at det vil være uden betydning for dem at få en del af lønnen udbetalt som eksempelvis aktieoptioner. Dog ville det have nogen betydning i forholdet til virksomheden, da halvdelen af toplederne vurderer, at de ville føle sig bundet til virksomheden, men mange af dem ville også arbejde mere langsigtet. Dermed tegner der sig et mønster, hvor der er betydelige forskelle mellem de adfærdsændringer, der kan ses hos dem, der allerede nu modtager aktieaflønning, og den forventede adfærdsændring hos dem, der ikke modtager aktier som en del af lønnen. Figur 3 viser forskellene mellem de to grupper. De mest iøjnefaldende forskelle er, at dem, der i dag modtager aktieaflønning, er væsentlig mere engagerede i det daglige arbejde og mere loyale over for virksomheden. Tabel 12 Hvad ville det betyde for dig, hvis du fik en del af din løn som aktieoptioner eller lignende I høj grad I nogen grad Uden betydning Tværtimod Jeg ville være mere engageret i mit daglige arbejde 8% 24% 68% 0% Jeg ville være mere loyal over for virksomheden 8% 17% 75% 0% Jeg ville arbejde mere 3% 17% 80% 0% Jeg ville blive mere forsigtig i mine dispositioner 1% 13% 84% 2% Jeg ville føle mig bundet til virksomheden 14% 51% 34% 0% Jeg ville arbejde mere langsigtet 10% 30% 57% 3% Figur 3 Faktisk og forventet effekt af supplerende aflønningsformer (Andel der har svaret i høj grad eller i nogen grad) Mere engageret Mere loyal Arbejde mere Mere forsigtig Mere bundet til virksomheden Arbejde langsigtet Forventet Procent Faktisk Omvendt frygter de ledere, der allerede har aktieoptioner, at blive mere bundet til virksomheden. Mange steder er aktieaflønning blevet omtalt som gyldne håndjern, hvor modtagerne er 17

18 blevet stavnsbundet til virksomhederne. Svarene i undersøgelsen viser dog, at frygten er mere udtalt i den gruppe ledere, der ikke har aktieaflønning. 65 procent ville føle sig mere bundet til virksomheden. Til sammenligning føler 48 procent af dem, der på nuværende tidspunkt modtager aktieaflønning, sig mere bundet til virksomheden. Set fra virksomhedens side vil netop det at kunne fastholde ledere og andre nøglemedarbejdere være et væsentligt formål. For den enkelte er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, hvilke bånd aktieaflønning skaber, hvis han ønsker at forlade virksomheden. Hvis det er muligt, kan han i stedet for aktieoptioner vælge at modtage almindelige aktier som løn, der kan realiseres hurtigt, også selv om han ikke længere er ansat i virksomheden. 9. Aktieaflønning som ledelsesinstrument Hidtil har rapporten koncentreret sig om toplederen som modtager af aktieaflønning. Hvis problemstillingen vendes 180 grader, har lederen også en vigtig rolle som forhandler af løn for underordnede ledere og menige medarbejdere. Af toplederne i undersøgelsen har 87 procent lønforhandlingskompetence. Som det ses af figur 4 bruger ni procent af dem aktieaflønning som en del af lønforhandlingen i forhold til en eller flere af deres underordnede. Det er primært i forhold til andre ledere samt nøglemedarbejdere, at toplederne bruger aktieaflønning som en del af lønnen. Figur 4 Bruger du som leder aflønning med aktieoptioner eller lignende, når du forhandler løn med dine ledere/medarbejdere? 9 91 Nej Ja Alle i undersøgelsen er blevet spurgt om deres holdning til aflønning af forskellige personalegrupper med aktieløn. Svarene er vist i tabel 13. Der er en udbredt tro på, at brug af aktieløn fremmer produktiviteten i virksomheden. Det gælder både, når modtagerne er almindelige medarbejdere, og når det drejer sig om topledelsen. 82 procent af direktørerne har svaret, at produktiviteten i virksomheden stiger, når ledelsen får adgang til aktieløn. Til sammenligning svarer 90 procent, at produktiviteten stiger, når medarbejderne får en del af lønnen som aktier. At en stor del af lederne mener, at der ligger en produktivitetsgevinst ved 18

19 aktieaflønning, falder udmærket i tråd med, at 59 procent mener, at alle medarbejdergrupper bør have muligheden. Resultatet understreger den bevægelse, der allerede er meget tydelig i USA, hvor syv procent af alle lønmodtagere har den form for aflønning. Ledere med lønforhandlingskompetence vil derfor formentlig i stigende grad komme til operere med en mere sammensat og indbydende lønpakke end den, der er mest almindelig i dag. Tabel 13 Toplederes holdning til aktieoptioner I høj grad I nogen grad Uden betydning Tværtimod Produktiviteten i virksomheden stiger, når ledelsen får adgang til aktieoptioner med videre 17% 65% 18% 0% Produktiviteten i virksomheden stiger, når medarbejderne får adgang til aktieoptioner med videre 19% 71% 10% 1% Det er kun ledelsen, der bør have adgang til aktieoptioner med videre 7% 23% 12% 59% 19

20 Bilag 1 Oversigt over supplerende aflønningsformer Aktieoptioner (købsret) En aktieoption er en ret, men ikke en pligt til at købe en allerede eksisterende aktie i virksomheden til en på forhånd aftalt kurs. Der skal være aftalt et tidspunkt eller en periode, hvor optionen kan udnyttes. I mange tilfælde er der ligeledes aftalt andre betingelser, der skal være opfyldt, for at aktieoptionen kan indløses. Det kan for eksempel være et krav om, at medarbejderen fortsat skal være ansat i virksomheden. Hvis værdien af aktien på udnyttelsestidspunktet er højere end den aftalte købskurs vil medarbejderen have tjent på ordningen. Ligger købskursen omvendt under den aftalte kurs, kan det ikke betale sig at udnytte købsretten. I de tilfælde, hvor aktieoptionen har erstattet almindelig løn er der dermed en risiko for at lide et reelt tab. En aktieoption beskattes som indkomst på det tidspunkt, hvor den bliver udnyttet til køb af en aktie. Da beskatningen ligger ved udnyttelsen af retten, kan medarbejderen se sig nødsaget til at sælge en del af aktierne med det samme, for at have råd til at betale skatten. Alternativt kan virksomheden vælge at betale skatten for medarbejderen. Det kan ske kontant eller ved at deponere en del af aktierne i VækstFonden, der herefter har de økonomiske rettigheder over aktien. Medarbejderens fortjeneste på aktien fra udnyttelsestidspunktet til salgstidspunktet beskattes efter de almindelige regler for beskatning af aktieavance. Warrants (tegningsret) En tegningsret er en ret, men ikke en pligt til at købe en nyudstedt aktie i virksomheden. I modsætning til aktieoptioner påvirker tegningsretter altså mængden og dermed også værdien af virksomhedens aktier. Med vedtagelsen af Lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love den 12. december 2000 bliver warrants skattemæssigt behandlet som aktieoptioner. Konvertible obligationer En konvertibel obligation er sammensat af to dele. For det første er det et rentebærende lån fra medarbejderen til virksomheden. For det andet er det en konverteringsret, der kan veksles til nytegnede aktier på et nærmere fastlagt tidspunkt til en aftalt kurs. Hvis den faktiske kurs er lavere end den aftalte, kan obligationen i stedet indfries kontant. Medarbejderaktier Virksomhederne har mulighed for at tildele alle medarbejdere aktier op til en værdi af kroner under forudsætning af, at alle medarbejdere som udgangspunkt får adgang til aktierne. For at bevare skattefriheden skal aktierne være båndlagt i fem år, før de kan sælges. En eventuel senere kursgevinst beskattes efter de almindelige regler for beskatning af aktieavance. Almindelige aktier Almindelige aktier kan overdrages til favørkurs eller helt gratis. Sker det, skal man på overdragelsestidspunktet betale skat af værdien af det overdragne, som om det var et almindeligt 20

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

forord Om dette og meget andet kan De læse i denne publikation. Redaktionen er afsluttet den 27. marts 2006. STATSAU TORISERET REVISIO NSAKTIESELSKAB

forord Om dette og meget andet kan De læse i denne publikation. Redaktionen er afsluttet den 27. marts 2006. STATSAU TORISERET REVISIO NSAKTIESELSKAB S TA T S AU TO RIS E RE T RE V I S I O N S A K T IE S E L SK A B a k t i e a f l ø n n i n g forord Begrebet aktieaflønning dækker forskellige former for aktiebaseret aflønning af medarbejdere. Motivet

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012. Erik Banner-Voigt

Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012. Erik Banner-Voigt Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012 Erik Banner-Voigt Agenda Del 1 Hvad og hvordan? Hvad er aktieløn? Hvordan? Del 2 Skatteretlige overvejelser Ligningslovens 28 Ligningslovens 7 H Udvalgte skattemæssige

Læs mere

Information om aktieoptionsloven Juni 2006 2. udgave

Information om aktieoptionsloven Juni 2006 2. udgave Information om aktieoptionsloven Juni 2006 2. udgave Information om aktieoptionsloven2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning: Aktieaflønning eller aktieoptioner en ny udvikling... 3 2. Hvorfor aktieløn? Virksomhedernes

Læs mere

Aktieaflønning. Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.

Aktieaflønning. Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen. Aktieaflønning Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk FORORD Aktieaflønning omhandler forskellige former for

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Retningslinjerne gælder for incitamentsaflønning for bestyrelsen og direktionen i Bang & Olufsen a/s. Incitamentsaflønningen vil afhænge af individuelle

Læs mere

Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot

Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot Frants Dalgaard-Knudsen 26. september 2013 Selvejer eller medejer Oversigt over dette indlæg 1 Hvorfor 2 Gamle begrænsninger

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor september 2013

Lederlønninger i den offentlige sektor september 2013 Lederlønninger i den offentlige sektor september 2013 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, at en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger,

Læs mere

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen Aktieløn - netop nu af Adjungeret professor Søren Rasmussen 1. Indledning Skatten er et centralt element ved indførelse af aktieløn. I december 2000 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 37 (lov nr. 1286)

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

SEKTION 2 LEDERLØN 2009

SEKTION 2 LEDERLØN 2009 SEKTION 2 LEDERLØN 2009 Velkommen til Lederløn 2009 20 sider med de bedst underbyggede tal for danske lederes løn netop nu. Det er, hvad indstikket i dette decembernummer byder på. Lederløn 2009 giver

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 PANDORA A/S, CVR-nr. 28505116 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INTRODUKTION I henhold til selskabslovens 139 skal det øverste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ALK DEN 12. MARTS 2015 Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S Bestyrelsen i ALK-Abelló A/S ( Selskabet ) skal inden der indgås konkrete

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen TORM A/S, CVR-nr. 22 46 02 18 Vederlagspolitik, herunder Overordnede

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Om undersøgelsen fra Match-online.dk

Om undersøgelsen fra Match-online.dk Køberanalyse Introduktion Med en baggrund som HD i regnskabsvæsen og afsætningsøkonomi etableredes CBN Finance & Consult as i 1990. Siden har vi medvirket ved næsten 500 opgaver inden for formidling af

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer:

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer: BILAG 1 KONVERTIBLE OBLIGATIONER Bestyrelsen har den 26. maj 2010 besluttet delvist at udnytte den på den ekstraordinære generalforsamling den 22. marts 2010 meddelte bemyndigelse til mod vederlag at udstede

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning,

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, Vejledning KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af selskabsloven,

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S

VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er ChemoMetec A/S med binavnene: OptoMetec A/S (ChemoMetec A/S), OptoMatic A/S (ChemoMetec A/S), Mindwear A/S (ChemoMetec

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere