Svar fra Borgmesteren til Bjarne Overmark, Beboerlisten

Transkript

1 Vedrørende: Svar på henvendelse fra Bjarne Overmark vedr. fremtidig alkoholbehandling i RK Sagsnavn: Spørgsmål og beslutningsforslag fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. fremtidig alkoholbehandling i Randers Kommune (Møde 17. november 2014) Sagsnummer: G Skrevet af: Anne Stine Jørck Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: Sendes til: Byrådet Svar fra Borgmesteren til Bjarne Overmark, Beboerlisten Indledning: Bjarne Overmark fra Beboerlisten rejser en række spørgsmål og overvejelser i forhold til alkoholbehandlingen i Randers Kommune. Inputtene kan indgå i de fremadrettede overvejelser om indsats på rusmiddelområdet. Alkoholbehandling har en høj prioritet i Randers Kommune, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den nye rusmiddelplan, der er godkendt i socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere den 3. september 2014, og i Rusmiddelcenterets behandlingstiltag, som bygger på veldokumenterede behandlingsformer, tidlig opsporing af alkoholafhængige borgere, oplysningsarbejde mv. Rusmiddelcenteret arbejder i høj grad tværfagligt med alkoholbehandling, da problemstillingen involverer både sundhedsfaglige og sociale problemstillinger. Et af hovedproblemerne indenfor området er, at alkoholmisbrug og afhængighed ofte ikke påtales, da problemet er tabubelagt både for den enkelte og for de pårørende, som kunne gribe ind. På landsplan vurderes det, at kun % af dem, der er alkoholafhængige, er i behandling. Dette gør sig også gældende for Randers Kommune. Tal fra Sundhedsstyrelsen estimerer, at der er storforbrugere af alkohol (drikker mere end 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder) i Randers Kommune. Ud af disse vurderes 2500 at være afhængige af alkohol. Konsekvenserne af et langvarigt misbrug er ofte, udover en lang række af alkoholrelaterede sygdomme, også social deroute i form af brudte familier, mistede jobs, økonomiske problemer mv. I en dansk kontekst er det ydermere vigtigt at bemærke, at alkohol er en væsentlig og temmelig almindelig del af vores kultur i forhold til sociale sammenkomster og samvær i familien. Alkohol er desuden let tilgængeligt og billigt, hvilket understøtter den kulturelle tendens. For at imødegå de her komplekse problemstillinger er der i Randers Kommune igangsat en lang række tiltag, herunder tidlig opsporing af alkoholafhængige borgere. Her undervises medarbejdere på jobcentret, familieafdelingen m.fl. i, hvordan man kan spørge til alkoholvaner, og hvordan man hjælper borgere videre til Rusmiddelcentret. Hensigten er flersidig, dels at få flere borgere i behandling og dels at nedbringe antallet af år med et overforbrug, inden behandling opsøges. 1

2 På Rusmiddelcenteret er der ansat en tværfaglig stab af medarbejdere, som består af sygeplejersker, socialrådgivere, socialpædagoger og psykologer. Herudover er der tilknyttet en psykiater, som kan lave udredninger, når der er mistanke om depression, angst, ADHD, bipolare lidelser mv. Rusmiddelcentret arbejder naturligvis på baggrund af de behandlingsmetoder, som er bedst dokumenteret i disse år, og her er den kognitive terapi den førende metode. Forskningsmæssigt er der også belæg for at sige, at langvarig behandling ikke nødvendigvis er bedre behandling. Til trods for de komplekse problemstillinger, som kendetegner alkoholmisbrug, så er der generelt sket en meget positiv udvikling på alkoholbehandlingsområdet i Danmark, og med sin nye rusmiddelplan og den styrkede tværfaglige behandlingsindsats på Rusmiddelcenteret, er Randers Kommune godt rustet til at møde de udfordringer, som alkoholproblemer i vores kommune medfører. Nedenfor besvares Bjarne Overmarks 12 spørgsmål. Spørgsmål og svar: Spørgsmål 1: I Din Avis Randers kunne man den 17. september 2014 læse, at Socialudvalget har vedtaget en ny rusmiddelplan, som bl.a. omfatter en mobilenhed og et akut afrusningstilbud til lettere tilfælde. Hvad er omkostningerne i forbindelse med de nye tiltag pr. år? Svar: Der er ikke tilført nye midler til Rusmiddelcenter Randers til implementeringen af rusmiddelplanen. Rusmiddelcenter Randers har fået midler fra innovationspuljen i Randers Kommune til i en to-årig periode at tilbyde afrusning af borgere, der ikke nødvendigvis er i behandling i Rusmiddelcentret. Perioden løber fra den 1. august 2014 til udgangen af juli Midlerne til at etablere et mobilteam er bragt til veje ved en omlægning af Rusmiddelcentrets døgnbudget og koster pr. år kr. til et team bestående af to medarbejdere. Spørgsmål 2: Hvilke resultater forventer man at opnå med de nye tiltag? Giver det besparelser på andre områder? Hvilke? Svar: I forhold til resultaterne af det nye mobilteam, så forventer Rusmiddelcenter Randers, at mobilteamet vil kunne tilvejebringe en bedre, mere fleksibel og sammenhængende indsats til borgere med svære misbrugsproblemer, som ikke er i stand til at møde op i Rusmiddelcentret. Målgruppen for mobilteamet vil ofte også have psykiatriske problemer. Mobilteamet vil kunne påbegynde behandlingen i eget hjem, på forsorgshjem og på sygehus, eller hvor borgerne måtte befinde sig. Disse borgere vil endvidere få en bedre indsats i forbindelse med projektkoordinerede indsatsplaner, hvor Regionspsykiatrien i Randers og Rusmiddelcenteret er forpligtet til at lave en koordineret indsatsplan for denne målgruppe, så ingen dobbeltdiagnosticerede borgere falder mellem to stole. Derudover iværksætter Rusmiddelcenteret disse tiltag i løbet af 2015 med henblik på en forbedret borgerrettet effekt: Etablering af et gruppetilbud til dobbeltdiagnosticerede inspireret af konceptet På vej mod et bedre liv Systematisk screening af borgere med dobbeltbelastning ud fra KL s screeningsredskab Forventningen til resultaterne af et akut afrusningstilbud er: 2

3 Reducere og/eller fjerne fysiske abstinenssymptomer Afholdenhed i en kortere eller længere periode Opnå erfaring med at være ædru Øget afklarethed omkring målsætning For nyindskrevne, at motivere til alkoholbehandling Evt. mulighed for opfølgning med anden medicinsk behandling På sigt færre længerevarende indlæggelser Der er ikke indregnet besparelser på de øvrige behandlingsområder, som følge af de nye tiltag. Spørgsmål 3: Hvor henvises de sværere tilfælde til, som Rusmiddel Center Randers ikke kan tilbyde akut afrusning? Svar: Randers Kommune henviser borgere med svære abstinenser (abstinensgrad 2-3) til afrusning under indlæggelse på forsorgshjem som Svenstrupgård, Vibohøj eller omsorgstilbuddet Blå Kors Arden og Hobro. Derudover har Rusmiddelcentret et tæt samarbejde med borgerens egen læge omkring indlæggelse på Regionshospitalet. I forhold til dobbeltbelastede/diagnosticerede borgere visiterer Rusmiddelcenter Randers også til døgnbehandlingstilbuddet Ringgården, som er specialiseret i at håndtere denne dobbeltproblematik. Spørgsmål 4: Er der nogen dokumentation for virkningen af behandlingen på Rusmiddelcenter Randers eller andre tilsvarende behandlingscentre i Danmark? a) På landsplan kommer 10-15% af dem med alkoholproblemer i behandling. Hvor mange af dem, som kommer i behandling på Rusmiddel Center Randers gennemfører behandlingen? Svar: I 2014 angav borgere ved indskrivning, at 30,6 % af dem var betydeligt eller meget besværet fysisk, men ved udskrivning var kun 18,4 % betydeligt eller meget besværet. I forhold til hvor besværet borgerne var af alkohol, rapporterede 75,7 %, at de var betydeligt til meget besværet ved indskrivning, men kun 4,1 % rapporterede om det samme ved udskrivning. b) Hvor mange af dem, som gennemfører behandlingen, er stoffri/ædru efter hhv. 3, 6, 9 og 12 måneder? Svar: Rusmiddelcenter Randers har, som de fleste andre misbrugscentre, ikke fulgt systematisk op på borgerens mål og behandlingsplan efter endt behandling. Imidlertid bliver der ultimo 2014 etableret baselinemålinger for hvor mange, der opnår målet om reduktion eller afholdenhed efter afsluttet behandling. Det er besluttet at følge op på disse effektmål to gange årligt, henholdsvis den 1. marts og den 1. september På stofområdet følger Rusmiddelcentret den beskrevne praksis, jf. kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Serviceloven, at der fra 2015 skal følges op på borgerens behandlingsplan en og seks måneder efter borgeren har afsluttet et behandlingsforløb. c) Hvor mange procent er blevet selvforsørgende og vendt tilbage til arbejdsmarkedet efter behandling? Svar: I Danmark foretages der ikke samkøring af personregistreringer på rusmiddelsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Rusmiddelcentret har derfor ingen data i forhold til spørgsmålet. 3

4 Spørgsmål 5: Når en borger kommer i behandling på RC, bliver der så rutinemæssigt gennemført en grundig lægeundersøgelse for at konstatere, om borgeren viser symptomer på demens, B-vitamin mangel, underernæring eller fejlernæring, nervebetændelse eller andre lidelser, fx manglende koncentrationsevne som følge af et langvarigt alkoholmisbrug? Svar: Når der er behov for det, medvirker Rusmiddelcenter Randers til, at borgeren kommer til egen læge og bliver undersøgt for disse symptomer. På Rusmiddelcenter Randers kan borgeren henvises til den tilknyttede psykiater med henblik på udredning af psykiatriske problemstillinger såsom angst, bipolar affektiv sindslidelse, depression, ADHD med mere. Det testes også, når det findes relevant, for personlighedsforstyrrelser ved brug af spørgeskemaet MCMI-3. I forbindelse med den akutte abstinensbehandling får borgeren B-vitaminer med til brug til de 7-10 dage, som abstinensbehandlingen varer. Rusmiddelcentret har to sygeplejersker ansat, som bidrager med et bredt og velkvalificeret sundhedsfagligt fokus. Spørgsmål 6: Hvor mange borgere er der på plejecentrene i Randers Kommune, som er anbragt pga.: Plejecentrene i Randers Kommune varetages af Sundhed og Ældreforvaltningen. Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor indhentet svarene vedrørende disse herfra. a) Alkoholdemens eller forringelse af hukommelsen og de intellektuelle og kognitive evner, såsom besvær med at løse problemer og lære (Korsakoff syndrom) eller andre hjerneskader? Svar: Rusmiddelcentret har ingen data i forhold til spørgsmålet. b) Skader på det centrale og pedifere nervesystem (Wernickes encefalopati)? Svar: Wernickes encefalopati er et meget sjældent syndrom, og det er langt fra givet at der overhovedet findes en borger i Randers Kommune med dette syndrom. c) Amputationer som følge af nervebetændelse og andre alkoholrelaterede fysiske skader? Svar: Rusmiddelcentret har ingen data i forhold til spørgsmålet. d) Hvad koster en plejehjemsplads i gennemsnit i Randers Kommune? Svar: Taksten for en plejebolig i Randers er og kr. for en demensbolig. Derudover går en procentsats af disse penge til fællesudgifter og til specialistfunktioner såsom sår, uddannelse, ernæringsspecialister etc. Spørgsmål 7: På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse, at 38 borgere døde af en alkoholrelateret lidelse eller ulykke i Randers Kommune i Hvordan ser statistikken ud for årene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 i Randers Kommune? Svar: Rapporten fra Sundhedsstyrelsen bliver opdateret i starten af Derefter vil det være muligt at fremsøge nyere data med hensyn til, hvor mange Randers-borgere der er døde af alkoholrelateret skrumpelever, som er den statistik, som spørgsmålet refererer til. Spørgsmål 8: Citat fra Alkohol og Samfunds alkoholpolitiske appel november 2012: Langt de fleste praktiserende læger har 1-5 henvendelser om ugen, hvor alkohol er årsagen, men størstedelen af lægerne har problemer med at henvise patienterne videre. De finder, at tilbuddene er for få og for dårlige - både kommunens, regionens og de private tilbud. 4

5 Hvad siger lægerne i Randers Kommune? Er de tilfredse med tilbuddene? Svar: Som det fremgår af Rusmiddelplanen skal der arbejdes på tværs i kommunen for at have et stadigt fokus på alkoholproblemer. De praktiserende læger er vigtige samarbejdspartnere, Rusmiddelcenteret har for en uge siden haft besøg af læger fra 11 lægepraksisser i kommunen og flere er interesserede. Der er ved at blive udarbejdet information om centerets tilbud på som er der, hvor lægerne søger information. Der er kontakt med sygehuset med henblik på en mere sammenhængende indsats, når borgere er indlagt til afrusning. Der arbejdes på en mere koordineret indsats med psykiatrien, hvad angår borgere med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og samtidigt misbrug). I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 tog mange kommuner misbrugsbehandlingen hjem, og i den forbindelse opstod der en del kritik bl.a. fra Lægeforeningen, med hensyn til, at behandlingen i Danmark var for uensartet, og at kvaliteten nogle steder i landet var for dårlig. Der er sket rigtig meget på feltet, og bl.a. i Randers Kommune er der de seneste par år sket store og markante kvalitetsforbedringer af behandlingsindsatsen. Spørgsmål 9: I vores nordiske venskabsbyer har man langt mere vidtrækkende behandlingstilbud, fordi man i de øvrige nordiske lande betragter stof- og alkoholafhængighed som en sygdom, der kan behandles. Svar: I alle vores venskabsbyer har borgeren ret til gratis ambulant behandling, som vi kender det i Danmark, men borgerne har også ret til gratis dagbehandling og døgnbehandling. Desuden kan borgere blive indlagt til afrusning på et hospital eller en afrusningsenhed, hvor borgeren får omfattende pleje og rådgivning om behandlingsmulighederne. I Norge er der mulighed for at tvangsindlægge borgere, som åbenbart skader sig selv både fysisk og psykisk med deres misbrug. Rusmiddelcenter Randers har nogenlunde samme behandlingsmuligheder, som skitseret i Ålesund i Norge, undtagen tvangsbehandling. Derudover henviser vi også til døgnbehandling. Norge er et tyndt befolket land i nogle områder, hvilket er en af grundene til, at man har samlet misbrugsbehandlingen i større centre, da hver lille bygd ikke kan have et særskilt tilbud. Det betyder også, at nogle må rejse langt for at komme i behandling. Ringsted Rådgivningscenter A-konsulent kursus, som Bjarne Overmark refererer til, bygger på principper fra den kognitive og systemiske metode samt få elementer fra 12-trinsmodellen. Forløbet består af tre grupper: Gruppe 1, som er et 6-9 ugers motivations/afklaring af ambivalens forløb, derefter overgår man til gruppe 2, som er et 12-ugers forløb, hvor man forinden har forpligtet sig til en målsætning om stoffrihed eller afholdenhed. Til sidst overgår borgerne til efterbehandlingsgruppen, som varer et halvt år, hvorefter man kan fortsætte i efterbehandlingsgruppen på frivillig basis. Tilbuddet har eksisteret i knap et år. Spørgsmål 10: Finansiering af nyt dagbehandlingstilbud Citat fra Alkohol og Samfunds alkoholpolitiske appel november 2012: 5

6 Kommunernes udgifter til alkoholbehandling, udgjorde i 2010 på landsplan 283,5 mio. kr. Beløbet udgør kun en brøkdel af samfundets omkostninger uanset hvordan disse opgøres. Da samfundet som nævnt har effektive metoder til rådighed i misbrugsbehandlingen er her med andre ord et betydeligt potentiale for besparelser. Som illustration kan nævnes, at man i Viborg Kommune regner med at kunne finansiere hele sin familiebehandlingsindsats, hvis den fører til bare én tvangsanbringelse mindre pr. år. Det er afgørende, at der skabes økonomisk råderum for en udbygning af indsats over de kommende år. Udbygningen kan ske over en årrække på f.eks. otte år, hvor man først i år tre når den fulde behandlingskapacitet, som så aftrappes efterhånden som antallet af alkoholafhængige mv. falder. Det må samtidig overvejes, om udbygningen kan finansieres på en måde, der hjælper aktørerne til at tænke tværgående og langsigtet. Risikoen for kassetænkning er til stede fordi udgiften til behandling afholdes af kommunen inden for etårige budgetter, mens de besparelser og nye indtægter, der vil være resultatet af en effektiv behandling først sker senere og i høj grad tilfalder regionerne, staten og private, bl.a. livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Det kan tale for at etablere en fælles pulje, der finansierer behandling i kommunalt, regionalt eller privat regi. Kommunernes bidrag til finansieringen kan ske som et beløb pr. borger, evt. med udgangspunkt i de ca. 60 kr. pr. borger, som kommunerne bruger på sagen i dag. Den øvrige finansiering kan evt. findes i den regionale meraktivitetspulje, som et udtryk for en opprioritering af alkoholbehandlingen i de kommende års aktivitetsforøgelse i sundhedsvæsenet. Andre muligheder er at øremærke nye statslige bevillinger til formålet eller at pålægge f.eks., sundheds- og livsforsikringer en midlertidig afgift, der svarer til de gevinster, selskaberne kan se frem til, hvis kunderne dør senere og fortsætter længere på arbejdsmarkedet end i dag som følge af en effektiv alkoholpolitik. Svar: I forhold til overskriften på spørgsmål 10 om finansiering af et nyt dagtilbud/omprioritering mellem forvaltningsområder, så skal det anføres, at indsatserne beskrevet i rusmiddelplanen udføres indenfor eksisterende budgetramme. En udvidelse af aktiviteter kræver derfor at Rusmiddel Center Randers tilføres yderligere midler. Dette vil i givet fald skulle indgå i næste års budgetforhandlinger på baggrund af et konkret budgetforslag. Spørgsmål 11: Et simpelt regnestykke over udgifter og besparelser Kan det betale sig at tilbyde borgere med alkoholmisbrug et alternativ til behandlingen på Rusmiddelcenteret? Vi ved, at: 1) Ca. 140 nye borgere kommer i behandling i Rusmiddelcenteret om året 2) Der er 975 borgere, der er registrerede med et alkoholmisbrug i NAB (Det Nationale Alkoholbehandlingsregister) 3) Statistisk set er 4,8% af den danske befolkning alkoholafhængige 4) Statistisk set er der borgere over 20 år med alkoholafhængighed i Randers kommune 5) Kun 140 er i dag i behandling i Rusmiddelcenteret. Det svarer til: 6) 14,4% af de registrerede 975 alkoholmisbrugere i kommunen eller 7) 4% ud af statistisk beregnede antal alkoholmisbrugere 6

7 Her er et meget forsimplet regnestykke på, hvad kommunen kan spare på længere sigt, hvis de alkoholafhængige fik et gratis behandlingstilbud, hvor kursusudgiften fx blev betalt i henhold til Sundhedslovens 140 eller Servicelovens 86. Svar: Med rusmiddelplanen og en ny behandlingstilgang, hvor der er fokus på tidsafgrænsning og alkohol- og stofmålsætning, er rammerne skabt for at arbejde henimod de langsigtede 2020-mål og 6-bysamarbejdsmålene om, at flere borgere opnår målsætningen om reduktion og afholdenhed og at flere kommer i behandling. Med disse tiltag og et øget fokus på kvalitet og effekt af behandlingen vil Rusmiddelcenteret kunne adressere de alkoholproblemer, som nogle af Randers Kommunes borgere står overfor. Spørgsmål 12: Vil byrådet overveje et forslag om, at kommunen etablerer et fem-årigt pilotprojekt jf. ovenstående model, der er afprøvet i Sverige og Island i en årrække. Her viser interne og eksterne opfølgninger i flere omgange følgende resultater: 48% af de patienter, som gennemførte hele primær- og efterbehandlingen fik en stabil ædruelighed og etablerede kontakt med en selvhjælpsgruppe. Denne gruppe af patienter fungerede godt på arbejdspladsen og havde et mere vitalt familieliv end tidligere. 27 % af patienterne, som gennemførte primær- og efterbehandlingen, havde sporadisk eller ingen kontakt med en selvhjælpsgruppe. I denne gruppe var der to kategorier af patienter. Dels en gruppe med stabil ædruelighed og dels dem, som opnåede længere perioder med ædruelighed med enkelte tilbagefald. De fleste i denne gruppe havde dog genvundet sin tidligere arbejdskapacitet. 21% af patienterne havde gennemført hele primærbehandlingen men afbrød efterbehandlingen. I denne gruppe fandt man patienter med de største vanskeligheder med at opnå ædruelighed eller stabilitet i livet i øvrigt. En gruppe havde opsagt ansættelsesforholdet med sin arbejdsgiver. En anden gruppen gennemgik en ny rehabilitering eller var sygemeldte. Få i denne kategori havde kontakt med en selvhjælpsgruppe. 4% af patienterne havde afbrudt primærbehandlingen. Det dominerende træk i denne gruppe var, at de havde opsagt deres ansættelsesforhold og/eller var (langtids-) sygemeldte. To opfølgninger har vist, at 75% af patienterne får en bedre livskvalitet og vender tilbage til normal arbejdskapacitet efter afsluttet behandling. Hvis man etablerer et pilotprojekt, skal alle borgere følges, indtil projektet slutter. Der skal føres statistik over succesraten i forhold til tilbagefald, men ikke mindst skal det synliggøres Når pilotprojektet slutter, kan man herefter lave en fordelingsnøgle over hvor stor en andel af behandlingen, som hhv. kommune, region og stat skal betale af behandlingen. Svar: Forvaltningen takker for forslaget, som vil kunne indgå i det videre arbejde med alkoholbehandlingen i socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Som i svaret på spørgsmål 10, skal det også her anføres, at indsatserne beskrevet i rusmiddelplanen udføres indenfor eksisterende budgetramme. En udvidelse/omprioritering mellem forvaltningsområder vedr. aktiviteter på Rusmiddel Center Randers kræver derfor, at der tilføres yderligere midler til området. Dette vil i givet fald skulle indgå i næste års budgetforhandlinger. 7