Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil"

Transkript

1 Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil

2 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning Basis for sundhedsprofilen Socio-demografiske forhold Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold Biologiske mål Blodtryk Kolesterol Konklusion Kroniske sygdomme Hjertesygdom Apopleksi Sukkersyge (diabetes) Kroniske lungesygdomme Kræft Muskel-skelet sygdomme Osteoporose En eller flere kroniske sygdomme Psykiske sygdomme Konklusion...40 Udarbejdet af: Specialkonsulent Helle Hilding-Nørkjær, seniorforsker Charlotte Glümer, statistiker Anne Helms Andreasen og centerleder Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Furesø sundhedsprofil

3 Resumé Sundhedsprofilen for Furesø Kommune tager udgangspunkt i data fra centrale registre for samtlige personer, som boede i Furesø Kommune 1. januar Furesø sammenlignes med hele Regionen (Region Hovedstaden) og placeres i en rangfølge blandt de 38 kommuner/bydele i Regionen, hvor Københavns Kommune er delt ind i 10 bydele. Desuden sammenlignes kommunens 8 skoledistrikter. Socialt ligger Furesø over middel blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Der er flere, der bor i egen bolig, og bruttoindtægten ligger over gennemsnittet. Andel af etniske minoriteter fra ikkevestlige lande er lavere end for Regionen som helhed. En betydelig andel af borgerne i Furesø Kommune er i behandling for forhøjet blodtryk og højt kolesterol, og der er en vis lokal variation på tværs af skoledistrikterne. Positive livsstilsændringer vil føre til en reduktion i antallet af personer med forhøjet blodtryk og højt kolesterol, men på kort sigt er det vigtigt, at sundhedsvæsenet sikrer optimal medicinsk behandling af personer med for højt blodtryk og kolesterol. Der er generelt færre borgere i Furesø Kommune, der har kroniske sygdomme sammenlignet med borgerne i Region Hovedstaden. Andelen af kvinder med kræft (primært brystkræft) er dog større end gennemsnittet for kvinder i Region Hovedstaden. Inden for kommunegrænsen er der imidlertid en betydelig lokal variation i mellem de 8 skoledistrikter. Den højeste forekomst af kroniske sygdomme findes blandt borgerne i Lille Værløse og Bybæk, mens borgerne i Hareskov har den laveste forekomst. Dog er der en tendens til, at der blandt kvinderne i Hareskov er en større andel med brystkræft, end i der er i resten af kommunen. Furesø sundhedsprofil

4 Indledning Ideelt omfatter en sundhedsprofil oplysninger om borgernes sociale forhold, levevilkår, livsstil, fysisk og psykisk velbefindende samt forekomst af kroniske sygdomme. Gentagne sundhedsprofiler kan benyttes som et planlægningsværktøj og som et monitorerings- og styringsredskab for den enkelte kommune. I herværende sundhedsprofil er fokus lagt på borgernes sociale forhold samt forekomsten af kroniske sygdomme i kommunen. En sundhedsprofil viser ikke alene kommunens aktuelle tilstand, men kan også afdække mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre sundhedstilstanden og sikre, at den opvoksende generation får en bedre sundhed. De seneste års omfattende forskning inden for årsager til kroniske sygdomme har ført til nedenstående (forsimplede) forklaringsmodel. Figuren skal læses fra venstre mod højre. Grundlæggende faktorer Gener Køn Alder Personlighed Opvækst Uddannelse Sociale faktorer Civilstand Erhverv Indtægt Social klasse Boligforhold Livsstilsfaktorer Rygning Kost Alkohol Fysisk aktivitet Levevilkår Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk/fritidsaktiviteter Biologiske mål Blodtryk Kolesterol Vægt (BMI) Helbredsfaktorer Selvvurderet helbred Trivsel Fysisk form (kondition) Symptomer Stress Kroniske sygdomme Figuren viser muligheder for kortsigtede og langsigtede forebyggelsesstrategier. Såfremt der iværksættes en effektiv forebyggende indsats over for livsstil, vil der på kort sigt kunne registreres en forbedring i helbredsfaktorer og biologiske mål, mens der på lang sigt vil kunne forventes en reduktion i andelen med kronisk sygdom. Figuren viser også vigtigheden i at vurdere, hvordan de sociale faktorer påvirker livsstilen, og hvilke ændringer der kan foretages inden for de givne sociale rammer for at optimere en hensigtsmæssig livsstil. Forebyggelsesstrategier Forebyggelsesstrategier har til hensigt at ændre borgerens adfærd, så borgeren vælger en hensigtsmæssig livsstil. Strategierne deles traditionelt op i Informationsstrategi (massekampagner), hvor borgeren informeres om den rette livsstil. Højrisikostrategi, hvor borgere modtager individuel vejledning med henblik på en forbedring af deres livsstil. Miljøstrategi, hvor der gennem reguleringer, tilbud og forbud skabes rammer, så det bliver nemmere for borgeren at træffe de rigtige livsstilsvalg. Informationsstrategien og miljøstrategien er som regel de mindst omkostningstunge. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at benytte en kombination af ovenstående strategier. Furesø sundhedsprofil

5 1. Basis for sundhedsprofilen Basis for sundhedsprofilen er oplysninger fra en række centrale registre. Det drejer sig om Befolkningsstatistikregisteret (oplysninger om dødsdato, etnicitet, bopæl), Landspatientregisteret (sygehuskontakter og diagnoser), Lægemiddeldatabasen (medicinforbrug og udgifter) og Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (demografiske og socioøkonomiske oplysninger). Data er samlet i en database i Danmarks Statistik, hvor oplysninger for den enkelte borger kobles ved hjælp af CPR-nummer, hvorefter CPR-nummeret krypteres. Den enkelte borger kan således ikke identificeres af de forskere, der forestår analyserne til sundhedsprofilen. Ligeledes vil borgerne være anonyme i relation til ansatte i kommunen. Sundhedsprofilen for Furesø Kommune tager udgangspunkt i data fra centrale registre for samtlige personer, som boede i Furesø Kommune 1. januar Fordelen ved de centrale registeroplysningerne er, at de dækker alle borgere bosat i kommunen. Ulempen er, at de fleste registeroplysninger kun er opdateret til 2004, hvilket dog ikke får betydning for tolkning af resultaterne, da der ikke sker de store ændringer i andelen med kroniske sygdomme over så kort en periode (fra 2004 til 2006). Oplysninger fra centrale registre benyttes til at sammenligne Furesø med Region Hovedstaden. Desuden vises Furesøs placering, hvad angår hyppighed af kroniske sygdomme og medicinforbrug, i forhold til de øvrige 37 storkommuner/bydele i Region Hovedstaden. Endelig kortlægges den lokale variation i Furesø ved at sammenligne forekomsten af kronisk sygdom i kommunens 8 skoledistrikter: Bybæk, Hareskov, Lille Værløse, Solvang, Stavnsholt, Stenvad, Syvstjernen og Søndersø. Inddelingen i skoledistrikter fremgår af figur 1.1 på næste side. Ved sammenligningerne mellem kommuner/bydele/skoledistrikter justeres for forskelle i alder, som er den faktor, som er tættest forbundet med kronisk sygdom. De ujusterede tal giver et indtryk af, hvor stort eller lille problemet er i kommunen/skoledistriktet, mens de aldersjusterede tal giver et indtryk af forskellene i andelen af kroniske sygdomme, når der tages højde for aldersforskelle. Ved justeringen benyttes statistiske tests (logistisk regressionsanalyse). Resultaterne af disse tests vises i form af odds ratio (OR) med 95 % sikkerhedsgrænser. Når OR er over 1, er der tale om en øget hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 1,30, at der er ca. 30 % større hyppighed af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Omvendt når OR er mindre end 1 er der tale om en nedsat hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 0,50 en halvering af hyppigheden af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Sikkerhedsgrænserne benyttes til at vise, om afvigelsen er statistisk signifikant, hvilket er tilfældet, hvis de to sikkerhedsgrænser ligger på samme side af 1. Furesø sundhedsprofil

6 Figur 1.1. Skoledistrikter i Furesø Kommune. Furesø sundhedsprofil

7 2. Socio-demografiske forhold I dette kapitel beskrives en række sociale og demografiske forhold for borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med kommunerne i Region Hovedstaden Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet Furesø Kommune er inddelt i 8 skoledistrikter, jf. figur 1.1. Af tabel fremgår, hvor mange borgere, der bor i hvert af de 8 skoledistrikter. Tabel Indbyggere i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Lille Værløse Hareskov Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal personer i Furesø Kommune mangler oplysning om skoledistrikt Der er en overvægt af 0-15-årige og årige i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden. Omvendt er der markant færre i aldersgruppen (tabel 2.1.2). Tabel Alders- og kønsfordeling i Furesø Kommune sammenholdt med Region Hovedstaden. Alder Furesø Kommune Region Hovedstaden % (n) % (4265) 24.3 (4405) (1437) 8.9 (1620) (3367) 17.0 (3092) (4284) 22.6 (4103) (2806) 13.7 (2483) (2259) 11.2 (2026) (789) 2.4 (434) Total 51.4 (19207) 48.6 (18163) Inden for kommunegrænsen varierer aldersfordelingen mellem de 8 skoledistrikter. I Lille Værløse, Syvstjernen og Solvang er omkring 35 % af borgerne over 56 år, mens den tilsvarende andel kun er på 20 % i Stenvad, som gennemsnitligt har de yngste borgere i kommunen (figur ). Furesø sundhedsprofil

8 Figur Aldersfordeling i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Der er markant flere samlevende med børn i Furesø Kommune end i Region Hovedstaden (figur 2.1.2). Aldersfordelingen i kommunens skoledistrikter afspejler sig også i borgernes samlivsstatus. Eksempelvis bor næsten halvdelen af de voksne borgere i Hareskov i en børnefamilie, mens den tilsvarende andel i Lille Værløse er omkring 25 %. Omvendt er ca. 30 % af borgerne i Lille Værløse enlige uden børn, hvilket kun er tilfældet for 15 % i Hareskov (figur 2.1.3). Furesø sundhedsprofil

9 Figur Samlivsstatus for borgere over 18 år i Furesø Kommune sammenholdt med alle borgerne i Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Figur Samlivsstatus for borgere over 18 år i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Furesø sundhedsprofil

10 Tabel Fordeling af borgere med oprindelse i Danmark, vestlige lande og ikke-vestlige lande i Furesø Kommune sammenholdt med Region Hovedstaden. Herkomst Furesø Kommune Region Hovedstaden % (n) % Danmark 89.5 (16680) 90.1 (15904) Vestlige lande 3.0 (555) 2.3 (409) Ikke-vestlige lande 7.5 (1394) 7.6 (1339) Total 51.3 (18629) 48.7 (17652) personer i Furesø Kommune mangler oplysning om etnisk herkomst. Figur Andel af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande i Furesø Kommune sammenholdt med de 37 øvrige kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Andelen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk er lidt lavere i Furesø Kommune end i hele Region Hovedstaden (tabel 2.1.3). Det er primært andelen af borgere med oprindelse i ikkevestlige lande, der er lavere i Furesø Kommune end i hele Region Hovedstaden, hvilket også fremgår af figur Aldersfordelingen mellem de forskellige etniske grupper i Furesø varierer (tabel 2.1.4). Gruppen af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande har en anden alderssammensætning end de øvrige etniske grupper, idet der er forholdsvis flere borgere mellem 0 og 40 år. Omvendt er andelen af borgere over 55 år betydeligt lavere i denne gruppe. Furesø sundhedsprofil

11 Tabel Fordeling af etnicitet på alder i Furesø Kommune. Alder Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande % % % Total Den største gruppe af etniske minoriteter er tyrkere (3,4 %). Irakere udgør omkring 0,6 %, og de øvrige etniske minoriteter udgør hver 0,5 % eller mindre. Andelen af borgere fra ikke-vestlige lande varierer i mellem skoledistrikterne i kommunen fra 22 % i Bybæk, 8-10 % i Lille Værløse, Stavnsholt og Stenvad til kun nogle få procent i de øvrige skoledistrikter (figur 2.1.5). Figur Etnisk baggrund i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Furesø sundhedsprofil

12 2.2. Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold Blandt de yngste (16-24 år) er der i Furesø en lidt større andel, der er udenfor arbejdsstyrken, end der er i hele Region Hovedstaden. I de øvrige befolkningsaldersgrupper er flere i arbejde i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden. Der er flere lønmodtagere med en mellemlang eller høj videregående uddannelse, og bruttoindkomsten er højere i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden (figur 2.2.1). Andelen med høj bruttoindkomst er højst i Hareskov og lavest i Bybæk (figur ). Borgere fra ikke-vestlige lande har den laveste bruttoindkomst. Figur Fordelingen af bruttoindkomst blandt borgerne i Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Furesø sundhedsprofil

13 Figur Fordeling af bruttoindkomst blandt borgere (16-65 år) i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter I alle aldersklasser er der en lavere andel, som bor i lejet bolig sammenholdt med Region Hovedstaden. I alt bor 37 % i lejet bolig mod 53 % i Region Hovedstaden. Andelen, der bor i lejet bolig, er størst i Bybæk, hvor hele 63 % bor i lejet bolig. I Hareskov er andelen af lejere kun 12 % (figur 2.2.3). Figur Andel lejere i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Furesø sundhedsprofil

14 3. Biologiske mål Biologiske mål dækker over en lang række faktorer. I denne sundhedsprofil omtales blodtryk og kolesterol, som begge er klassiske risikofaktorer for kroniske sygdomme. Normalt vil det være nødvendigt at undersøge den enkelte borger for at få et korrekt billede, hvilket er en uforholdsmæssig dyr løsning i udarbejdelse af en sundhedsprofil. I herværende afsnit benyttes data fra centrale registre Blodtryk Højt blodtryk er én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom og tidlig død. Det høje blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan give anledning til forkalkningssygdomme i hjertet, samt til hjerneblødning og blodpropper i hjernen (apopleksi). Sammen med rygning er højt blodtryk de to vigtigste risikofaktorer for apopleksi. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft kontakt til hospitalsvæsnet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden Fordelt på alder og køn. Furesø sundhedsprofil

15 Figur Forekomsten af for højt blodtryk blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenlignet med de øvrige 37 kommuner/bydele. Justeret for alder. En betydelig andel af borgerne i Furesø har været i forbindelse med sundhedsvæsenet pga. forhøjet blodtryk, og blandt borgere over 65 år har mere end halvdelen fået konstateret blodtryksforhøjelse. Borgerne i Furesø har generelt sjældnere forhøjet blodtryk end borgerne i Region Hovedstaden (figur 3.1.1). Når der tages højde for aldersforskel mellem Furesø og Region Hovedstaden, hører Furesø Kommune til blandt de kommuner med den laveste andel af borgere, der er i behandling for blodtryksforhøjelse (figur 3.1.2). Andelen af borgere med forhøjet blodtryk varierer mellem skoledistrikterne med størst forekomst i Lille Værløse (figur 3.1.3). En del af variationen skyldes aldersfordelingen i de forskellige skoledistrikter, men selv når der tages højde for aldersforskellen, er der en markant større forekomst i Lille Værløse end i Furesø Kommune som helhed. Den laveste forekomst findes i Hareskov (figur 3.1.4). De sociale forskelle (opgjort i bruttoindkomst og andelen, der bor i lejerbolig) i mellem skoledistrikterne kan forklare noget af variationen. Furesø sundhedsprofil

16 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af for højt blodtryk blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

17 3.2. Kolesterol Kolesterol hører ligeledes til én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom. Kolesterol påvirkes af vore kost- og motionsvaner og er kraftigt associeret med overvægt. Højt kolesterol medfører øget åreforkalkning og dermed hjertekarsygdom. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har indløst recept på medicin mod forhøjet kolesterol i perioden Fordelt på alder og køn. Op til 20 % af mænd over 65 og op til 15 % af kvinder over 65 år får medicinsk behandling mod højt kolesterol. Sammenlignet med Region Hovedstaden som helhed tager borgerne i Furesø sjældnere kolesterolsænkende medicin. I skoledistrikterne Lille Værløse, Søndersø og Syvstjernen er 7 % af borgerne i medicinsk behandling med kolesterolsænkende medicin, hvilket er den højeste forekomst i kommunen (figur 3.2.2). Når der tages højde for aldersforskelle mellem skoledistrikterne, er det kun Søndersø, der adskiller sig fra gennemsnittet i kommunen, idet der her er en markant højere forekomst af borgere, som er i behandling med kolesterolsænkende medicin end i kommunen som helhed (figur 3.2.3). Variationen kan ikke forklares med sociale forskelle i mellem distrikterne Konklusion En betydelig andel af borgerne i Furesø Kommune er i behandling for forhøjet blodtryk og højt kolesterol, og der er en vis lokal variation på tværs af skoledistrikterne. Data fra befolkningsundersøgelser tyder imidlertid på, at behandlingen af personer med for højt blodtryk ikke er optimal, og at en stor andel af befolkningen ligger over de anbefalede 5,5 mmol/l i kolesterol. Dette giver basis for en intensivering af medicinsk behandling af for højt blodtryk og kolesterol. Positive livsstilsændringer vil føre til en lavere andel, som er overvægtige, og en sænkning af blodtryk og kolesterol. Furesø sundhedsprofil

18 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har indløst recept på medicin mod forhøjet kolesterol i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af forhøjet kolesterol blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

19 4. Kroniske sygdomme I dette afsnit beskrives forekomsten af en række kroniske sygdomme med hovedvægten på de otte folkesygdomme, som omtales i regeringens handleplan Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Der benyttes data fra centrale sygdomsregistre i perioden Det drejer sig enten om sygehuskontakter (indlæggelse eller ambulant) eller indløsning af recept på medicin mod den pågældende sygdom Hjertesygdom Forekomsten af hjertesygdom er faldet gennem de sidste mange år, men alligevel er det én af de hyppigste kroniske sygdomme herhjemme. Sygdomsområdet dækker åreforkalkningssygdomme i hjertet. Faldet i forekomst af hjertesygdom er stagneret, og på grund af stigningen i type 2 sukkersyge, som er en væsentlig risikofaktor til hjertesygdom, er der risiko for, at hjertesygdom vil stige i årene fremover. Forekomsten af hjertesygdom (figur og 4.1.2) er beregnet ud fra andelen af personer, som har haft en sygehuskontakt i perioden og/eller har indløst recept på hjertemedicin i Figur Andelen af personer med hjertesygdom fordelt på alder og køn. Furesø sundhedsprofil

20 Figur Forekomst af hjertesygdom blandt borgerne i Furesø sammenholdt med de øvrige 37 kommuner. Der er justeret for forskelle i alder. Omkring 35 % af kvinderne og 40 % af mændene over 75 år har hjertesygdomme. Forekomsten er generelt lavere i Furesø Kommune end i Region Hovedstaden som helhed. Når der tages højde for aldersforskelle mellem borgerne i Furesø og Region Hovedstaden, ses det, at Furesø har den tredje laveste forekomst af hjertesygdomme blandt de 38 kommuner i Region Hovedstaden. Der ses en social gradient specielt blandt kvinder, hvor kvinder i den laveste indkomstgruppe har dobbelt så høj forekomst af hjertesygdomme som kvinder i den højeste indkomstgruppe. Forskellen er knap så udtalt blandt mænd. Forekomsten af hjertesygdom er højere blandt borgere, som bor i lejerbolig sammenlignet med borgere i ejerbolig. Inden for kommunegrænsen ses også en variation i forekomsten af hjertesygdom. I Lille Værløse og Syvstjernen er forekomsten på 12 %, mens forekomsten i Hareskov kun er på 7 % (figur 4.1.3). Når der tages højde for aldersforskelle mellem skoledistrikterne, er der ikke større forekomst af hjertesygdom i Syvstjernen end i kommunen som helhed, men i Lille Værløse er forekomsten markant højere end i resten af kommunen (figur 4.1.4). Noget af variationen kan forklares med sociale forskelle i mellem skoledistrikterne Furesø sundhedsprofil

21 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept pga. hjertesygdom i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af hjertekarsygdom blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

22 4.2. Apopleksi Apopleksi er en sygdom med alvorlige konsekvenser, idet den bl.a. kan medføre lammelser, talebesvær og hukommelsessvigt. Sygdomsområdet dækker både blodprop i hjernen og hjerneblødning. Væsentligste årsager er for højt blodtryk og rygning. Forekomsten af apopleksi (figur og 4.2.2) er beregnet ud fra andelen af borgere, som har haft kontakt til sygehusene i perioden med diagnosen apopleksi. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft en apopleksi. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af apopleksi blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Forekomsten af apopleksi i Furesø er i alle aldersgrupper lavere i Furesø end i Region Hovedstaden generelt (figur 4.2.1). Når der justeres for forskelle i alder, er forekomsten af apopleksi i Furesø Kommune den laveste i hele Region Hovedstaden (figur 4.2.2). Furesø sundhedsprofil

23 Der er en signifikant forskel på forekomsten af apopleksi mellem de forskellige skoledistrikter i Furesø (4.2.3), men når der justeres for aldersforskelle i mellem skoledistrikterne, forsvinder denne forskel. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet på grund af apopleksi i perioden Fordelt på skoledistrikt Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Sukkersyge (diabetes) Forekomsten af sukkersyge er fordoblet gennem de sidste 25 år. Dette skyldes den øgede forekomst af overvægt og svær overvægt samt den nedsatte fysiske aktivitet i befolkningen. Foruden at være en markant risikofaktor for hjertekarsygdom, giver sukkersyge også anledning til nedsat syn, nyresvigt og dårligt blodomløb i benene, hvilket i yderste tilfælde kan medføre amputation. Type 2 sukkersyge regnes i dag for en lige så alvorlig sygdom som blodprop i hjertet. Forekomsten af personer med sukkersyge (både type 1 og type 2) beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet pga. sukkersyge i perioden samt andelen, som har indløst recept på medicin mod sukkersyge i samme periode. I de ældre aldersgrupper er der hovedsageligt tale om type 2 sukkersyge. Som det fremgår af figur 4.3.1, er andelen med sukkersyge i alle aldersgrupper lavere i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden. Når der justeres for forskelle i alder, ligger Furesø også under gennemsnit i forhold til Region Hovedstaden (figur 4.3.2) Specielt for kvinderne er der en tydelig social gradient, idet personer med lav indkomst har mere end dobbelt så hyppig forekomst af sukkersyge som personer med høj indkomst. Forekomsten af sukkersyge er hyppigst blandt borgere med oprindelse fra ikke-vestlige lande. Furesø sundhedsprofil

24 Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har sukkersyge. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af sukkersyge blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Forekomsten af sukkersyge varierer også på tværs af skoledistrikter. I Lille Værløse er forekomsten dobbelt så stor som i Hareskov (figur 4.3.3). Når der tages højde for forskelle i aldersfordelingen mellem skoledistrikterne, har Lille Værløse og Bybæk signifikant højere forekomst af sukkersyge end gennemsnittet i kommunen, mens Hareskov har signifikant lavere forekomst. En del af forklaringen på denne variation kan være den høje andel af borgere fra ikke-vestlige lande, specielt i Bybæk (22 %). Når der justeres for sociale forhold, er forskellen mellem skoledistrikterne ikke længere signifikant. Furesø sundhedsprofil

25 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af sukkersyge i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af sukkersyge blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

26 Ikke alle personer med sukkersyge vil optræde i registrene, da nogle får behandlet deres sukkersyge ved hjælp af kostomlægning og motion via egen læge. Samtidig er en stor andel af borgerne ikke klar over, at de har begyndende eller manifest sukkersyge. Derfor vil den reelle forekomst af sukkersyge i Furesø Kommune formentlig være større end angivet ovenfor Kroniske lungesygdomme Kroniske lungesygdomme omfatter de to store folkesygdomme astma og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Mens årsagerne til astma stadig er uafklarede, skyldes langt hovedparten af KOLtilfældene rygning. Forekomsten (figur og 4.4.2) af personer med kronisk lungesygdom beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser eller personer, som har indløst recept på medicin mod kroniske lungesygdomme i perioden Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden med kroniske lungesygdomme. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af kroniske lungesygdomme blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

27 Blandt de årige kvinder er forekomsten af kroniske lungesygdomme i Furesø Kommune lavere end i Region Hovedstaden. For de yngre og de ældre kvinder er forekomsten højst i Furesø. For mændenes vedkommende er forekomsten af kroniske lungesygdomme for de årige højere end i Region Hovedstaden, men lavere for de ældre (figur 4.4.1). Når der justeres for forskelle i aldersfordelingen, adskiller forekomsten i Furesø sig ikke signifikant fra den generelle forekomst i Region Hovedstaden (figur 4.4.2). Borgere med lavere indkomst har højere forekomst af kroniske lungesygdomme end borgere med høj indkomst. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af KOL/astma i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Blandt skoledistrikterne i Furesø Kommune findes den største forekomst af kroniske lungesygdomme i Lille Værløse og Syvstjernen, hvor ca. 16 % har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af KOL/astma i perioden I de øvrige skoledistrikter er forekomsten omkring 13 %. Når der justeres for aldersforskelle, er forekomsten i Syvstjernen lige akkurat signifikant højere end i de øvrige skoledistrikter, en forskel, der bibeholdes, når der tages højde for sociale forhold. Furesø sundhedsprofil

28 4.5. Kræft Mange af de hyppige kræftformer er forårsaget af uhensigtsmæssig livsstil som rygning, overforbrug af alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost. Imidlertid findes der en række andre endnu uafklarede årsager til kræftsygdomme. Forekomsten (figur og 4.5.2) beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft eller har kræft. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af kræft blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Blandt kvinder over 55 år er der en klar tendens til en større andel af kræfttilfælde i Furesø Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden. Hos mænd ses der ingen synderlig forskel mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden med undtagelse af aldersgruppen år. Når der justeres for aldersforskelle, er der for mændene ingen signifikant forskel i forekomsten af kræft i Furesø Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden. ne har derimod højere forekomst af Furesø sundhedsprofil

29 kræft end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Det er hovedsagelig brystkræft, som kvinderne i Furesø lider af, hvilket fremgår af figur og Figur Andelen af kvinder fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft eller har brystkræft. Fordelt på alder. Figur Forekomst af brystkræft blandt kvinderne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Der ses ingen social gradient i forekomsten af kræft, og der er heller ikke nævneværdig variation mellem skoledistrikterne i Furesø, dog er der signifikant højere forekomst af rygerelateret kræft i Bybæk sammenlignet med resten af kommunen. Der er desuden en tendens til højere forekomst af brystkræft blandt kvinderne i Hareskov sammenlignet med de øvrige skoledistrikter, men sammenhængen er ikke signifikant. Furesø sundhedsprofil

30 4.6. Muskel-skelet sygdomme Disse omfatter slidgigt, leddegigt, rygsygdomme og sygdomme i knæ- og hofteled. Nogle af sygdommene kan henføres til uhensigtsmæssige belastninger og fysisk inaktivitet. Forekomsten (figur og 4.6.2) beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser i perioden Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden med muskel-skelet sygdomme. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af muskel-skelet sygdomme blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Muskel-skelet sygdomme er lidt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd og hyppigere blandt ældre end blandt yngre. I alle aldersgrupper er der en lavere forekomst blandt borgerne i Furesø Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden (figur 4.6.1). Dette bekræftes af de aldersjuste- Furesø sundhedsprofil

31 rede tal (figur 4.6.2), som viser, at Furesø ligger signifikant lavere end gennemsnittet af kommunerne i Region Hovedstaden. Blandt skoledistrikterne i Furesø kommune er forekomsten af muskel-skelet sygdomme højst i Syvstjernen og Bybæk og lavest i Stavnsholt (figur 4.6.3). Når der tages højde for forskelle i aldersfordelingen mellem skoledistrikterne, adskiller forekomsten i Syvstjernen sig ikke fra gennemsnittet i kommunen. Forekomsten i Bybæk og Stavnsholt er fortsat signifikant højere henholdsvis lavere end gennemsnittet. Variationen er uafhængig af sociale forhold. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet på grund af muskel-skelet sygdomme i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Osteoporose Osteoporose omfatter foruden diagnosen knogleskørhed også klassiske knogleskørhedsbrud som hoftebrud, brud på rygsøjlen og brud af håndled og skulder. Rygning og fysisk inaktivitet er forbundet med sygdommen. Forekomsten i figur og figur omfatter personer, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet i perioden pga. ovennævnte sygdomme. Osteoporose er langt hyppigere hos kvinder end hos mænd, og der sker en stigning med alderen tydeligst hos kvinder. Sammenlignet med Region Hovedstaden er forekomsten af osteoporose lavere blandt borgerne i Furesø Kommune (figur 4.7.1). Dette bekræftes af de aldersjusterede figurer, som for både mænd og kvinder viser, at Furesø Kommune har den næstlaveste forekomst af osteoporose blandt de 38 kommuner i Region Hovedstaden.(figur 4.7.2). Der er en social gradient i forekomsten af osteoporose, idet forekomsten er højst blandt borgere med lav indkomst. Furesø sundhedsprofil

32 Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har eller har haft osteoporose. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af osteoporose blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. I Furesø er forekomsten af osteoporose højst i Solvang og Bybæk og lavest i Søndersø og Syvstjernen (figur 4.7.3). Denne variation er fortsat til stede, når der tages højde for aldersforskelle mellem skoledistrikterne (figur 4.7.4). Furesø sundhedsprofil

33 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet på grund af osteoporose i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af osteoporose blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

34 4.8. En eller flere kroniske sygdomme I dette afsnit samles alle de ovennævnte kroniske sygdomme under ét. Figur Andel med én eller flere kroniske sygdomme i henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Der er en stigende andel af personer med to eller flere kroniske sygdomme med alderen. Der ses ikke nogen særlig stor kønsforskel, men der er en tendens til, at en større andel af borgerne i Furesø Kommune lever uden kronisk sygdom sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden. Andelen med to eller flere kroniske sygdomme er tilsvarende mindre i Furesø Kommune. I skoledistrikterne Hareskov, Søndersø og Stenvad er der 71 % borgere uden kronisk sygdom. I Lille Værløse er andelen 66 %. Furesø sundhedsprofil

35 4.9. Psykiske sygdomme Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har endnu ikke modtaget data fra det centrale psykiatriregister, hvad angår hospitalskontakter for psykiske sygdomme. Imidlertid findes data fra Lægemiddelregisteret, hvilket til en vis grad afspejler forekomsten af psykiske sygdomme i befolkningen. Forekomsten omhandler personer, som har indløst en recept på medicin mod enten depression eller psykoser i perioden Figur Andelen af personer, som har indløst recept på antidepressiv medicin i henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Figur Indløsning af recepter på antidepressiv medicin blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Der er en tendens til, at færre borgere i Furesø har indløst recept mod depressioner sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden, dog med undtagelse af kvinder over 75 år, hvor andelen er Furesø sundhedsprofil

36 størst i Furesø. I alle aldersgrupper er andelen, der har indløst recept, større blandt kvinderne end blandt mændene og stigende med stigende alder. Når der tages højde for forskelle i aldersfordeling, ses det, at der er signifikant færre kvinder, som har indløst recept for antidepressiv medicin i Furesø sammenlignet med de øvrige kommuner/bydele, hvorimod der ikke er forskel for mændenes vedkommende. Der er en klar social skævhed, idet borgere i de laveste indkomstgrupper hyppigere indløser recept på antidepressiv medicin end borgere i de højere sociale grupper. Blandt skoledistrikterne i Furesø er der en betydelig variation. Omkring 13 % af borgerne i Lille Værløse har indløst recept på antidepressiv medicin, mens den tilsvarende andel i Hareskov, Søndersø og Syvstjernen er på omkring 8 % (figur 4.9.3). Når der justeres for forskelle i aldersfordeling, bibeholdes variationen mellem skoledistrikterne (figur 4.9.4). Derimod forsvinder variationen, når der justeres for sociale forhold, hvilket vil sige, at den lokale variation overvejende kan forklares med forskelle i sociale forhold i mellem skoledistrikterne. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har indløst recept på antidepressiv medicin i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Furesø sundhedsprofil

37 Figur Indløsning af recept på antidepressiv medicin blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

38 Figur Andelen af personer, som har indløst recept på antipsykotisk medicin i henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Figur Indløsning af recepter på antipsykotisk medicin blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Andelen af borgere i Furesø Kommune, som har indløst recept på anti-psykotisk medicin, er signifikant lavere end gennemsnittet af kommunerne i Region Hovedstaden (figur og 4.9.6). Der er en tydelig social skævvridning, idet borgere med lav indkomst tre gange så hyppigt har indløst recept på anti-psykotisk medicin sammenlignet med borgere i de højere indkomstgrupper. I Furesø Kommune er andelen, der har indløst en recept på antipsykotisk medicin, ca. 3 gange højere i Lille Værløse, end den er i Hareskov og Søndersø (figur 4.9.7). Når der justeres for alder, er variationen endnu mere markant (figur 4.9.8). Den lokale variation kan overvejende tilskrives sociale forskelle i mellem skoledistrikterne. Furesø sundhedsprofil

39 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har indløst recept på antipsykotisk medicin i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Indløsning af recept på antipsykotisk medicin blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

40 4.10. Konklusion Overordnet set er Furesø Kommune en kommune med sunde og raske borgere. Sammenlignet med hele Region Hovedstaden er der generelt færre borgere i Furesø Kommune, der har kroniske sygdomme som hjertesygdom, sukkersyge, muskel-skelet sygdom, knogleskørhed og psykisk sygdom. Andelen med apopleksi er den laveste i hele Region Hovedstaden. Andelen af kvinder med kræft (primært brystkræft) er dog større end gennemsnittet for kvinder i Region Hovedstaden. Inden for kommunegrænsen er der imidlertid en vis lokal variation i mellem de 8 skoledistrikter. Den højeste forekomst af kroniske sygdomme findes blandt borgerne i Lille Værløse og Bybæk, mens borgerne i Hareskov har den laveste forekomst. Dog er der en tendens til, at der blandt kvinderne i Hareskov er en større andel med brystkræft end i resten af kommunen. Sociale forskelle (opgjort i bruttoindkomst og andelen, der bor i lejerbolig) i mellem skoledistrikterne kan i forhold til en række sygdomme i nogen grad forklare den lokale variation. Furesø sundhedsprofil

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsprofil Høje-Taastrup kommune 2006

Sundhedsprofil Høje-Taastrup kommune 2006 Sundhedsprofil Høje-Taastrup kommune 2006 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt September 2006 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé... 4 1. Basis for sundhedsprofilen...

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Udarbejdet af: Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Statens

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere