EXNER VIKINGERNES AROS NYT VIKINGE OPLEVELSESCENTER OG IN-SITU MUSEUM UNDER SKT. CLEMENS TORV MOESGÅRD MUSEUM IDEOPLÆG NOVEMBER 2009

Transkript

1 MOESGÅRD MUSEUM VIKINGERNES AROS NYT VIKINGE OPLEVELSESCENTER OG IN-SITU MUSEUM UNDER SKT. CLEMENS TORV IDEOPLÆG NOVEMBER 2009 EXNER EXNERS TEGNESTUE A/S

2 AROS betyder Åens munding, og er vikingetidens navn for Århus, den næstældste by i det nuværende Danmark. Aros er den eneste ældre danske by der er anlagt direkte ud til havet og ikke for enden af en å eller fjord, og må med sin placering have haft en stærk kongelig flådemagt. Vikingebyen lå indenfor et voldanlæg med Skt. Clemenskirken på byens højeste sted ud mod havet. Indenfor vikingetidens voldanlæg ligger et vikingemuseum med in-situ fund af bygninger og plankevej. I forbindelse med renovering af Bispetorv opstår nu en enestående chance for at udvide dens udstilling samt etablere en bedre ankomstsituation. SITUATIONSPLAN 1:1000

3 VIKINGEMUSEET HISTORIE Skt. Clemens Torv efter nedrivningen af Hotel Skandinavien Det gamle Hotel Skandinavien på Skt. Clemens Torv blev i begyndelsen af 1960 erne nedrevet for at give plads til den kontorbygning, som i dag huser Nordea Bank. Forud for nybyggeriet udgravede Moesgård Museums arkæologer grunden i 1963 og Arkæologerne arbejdede sig ned gennem rester af middelalderens huse og affaldsdynger, og længst nede, 3 meter under nutidens gadeniveau, fandt man for første gang et lille udsnit af vikingernes Århus. Der blev fundet huse, brønde, hegn, gadeforløb, affaldsgruber, værktøj, keramik og mange andre genstande. Også byens vold fra vikingetid og middelalder dukkede op længst mod syd i udgravningen. Fundkomplekset var så enestående i dansk sammenhæng, at det blev besluttet at bevare dette lille stykke af vikingernes by og indarbejde det i en in situ udstilling i kontorbygningens kælder. Udstillingen åbnede i 1968 og beskriver byens udvikling gennem vikingetiden med udgangspunkt i handel, byggeskik og hverdag. I 2008 blev udstillingen gennemrenoveret og nyopstillet. Vikingemuseet er en af Århus store seværdigheder og har haft mange besøgende siden åbningen i Det er ikke kun det danske publikum, der har fået øjnene op for det lille autentiske museum, men også de mange udenlandske krydstogtskibe, som lægger til i Århus, har udstillingen under Nordea Bank som et must blandt byens seværdigheder, ikke mindst takket være museets centrale placering. Fra genåbningen af udstillingen sidst i maj 2008 til årets udgang besøgte ikke færre end personer Vikingemuseet. Og det på trods af de begrænsninger, der ligger i, at udstillingen kun kan besøges i bankens åbningstid. Det er en enestående situation, at man kan bevæge sig fra nutidens travle strøggade og ned gennem de mange affaldslag til vikingetidens gadeniveau. Århus lange historie er unik og spændende, og noget vi kan være stolte af. Byens historie fortjener at blive formidlet på den bedst mulige og mest tidssvarende måde. Udgravningen af Århus Søndervold i Arkæologerne måtte grave tre meter ned under Skt. Clemens Torv, før de stødte på vikingetiden. Her finder arkæologerne Århus første ringgade. Gaden, som er bygget af træ, løb lige indenfor voldene i 900-årene Plankevejen er i dag udstillet in situ i museet

4 ILLUSTRATIONER AF ÅMUNDING OG SKIBSBRO (af illustrator Erik Sørensen)

5 FREMTIDIG UDGRAVNING Fra udgravningen under Hotel Skandinavien i Projektet med den nye indgang til Vikingemuseet nødvendiggør nye udgravninger imellem Bispetorv og museet, forud for anlægsarbejderne. Pt. kan man iagttage en større udgravning på Bispetorv. Den udgravning, der er nødvendig før de nye anlægsarbejder kan iværksættes, er dobbelt så store som det der nu foregår på Bispetorv. Mere end 400 m2 skal undersøges arkæologisk. Den øverste 1meter under den nuværende belægning vil være meget ødelagt af det ledningsnet som findes særdeles koncentreret under Skt. Clemens Torv. Herefter vil der være op imod 2 meter tykke forholdsvis uforstyrrede kulturlag. Den øverste meter af disse lag består af lag afsat fra ca i middelalderen. Der vil være husrester i form af træstolper og bulplanker, samt murede rester. Gl. vejforløb med rester af brolægninger vil også være at finde. Kulturlagene i den nederste meter er afsat fra ca i vikingetiden. Lagene vil bestå af husrester i form af lergulve, ovne og ildsteder. Formentlig vil spildprodukterne fra forskellige håndværk være at finde. F.eks. tak fra kammageren og smedeslagger fra smeden. Med lidt held kan man støde på en brønd, hvor træet er bevaret på grund af. høj grundvandsstand. Udgravningen af Bispetorv Istandsættelsen af torvet giver mulighed for at skrælle 250 m2 af og undersøge de historiske lag Længst mod syd i udgravningsfeltet vil plankevejen, der i blev fundet under Vikingemuseet, blive genfundet. Denne plankevej, der løber på bagfronten af volden, er der store forhåbninger til. Årringsdatering af træplankerne vil kunne give arkæologerne tidpunktet for voldfase 2 s opførelse. Meget peger på at Harald Blåtand omkring år 980 var denne volds bygmester, men det endelige bevis savnes endnu. Udgravningen vil også komme i berøring med voldlagene. De arkæologiske udgravninger påtænkes udført i etaper, således at færdslen fra Clemensbro ned til Bispetorv og Store Torv kan foregå sideløbende med de arkæologiske undersøgelser. Som det er tilfældet på Bispetorv vil udgravningerne blive tilgængelig for publikum i de 4-5 måneder udgravningerne pågår. Stedet mellem Bispetorv og Vikingemuseet er i hjertet af vikingernes Aros. Det er her man måske ved hjælp af bevaret træ i en brønd kan sætte år på Århus s dåbsattest. Udgravningen på Bispetorv foregår overdækket og med offentlig adgang som in situ formidling

6 UDSTILLINGSOBJEKTER FRA MUSEET

7 udgravning af Bispetorv SITUATIONSPLAN 1:400

8 NUVÆRENDE MUSEUMS- INDGANG EKSISTERENDE FORHOLD_ GADENIVEAU 1:200 N

9 De begrænsede adgangsmuligheder til Vikingemuseet er der nu mulighed for at ændre via en ny indgang fra Bispetorvet. Man vil ved hjælp af den gamle toiletbygning kunne lede de besøgende gennem en passage under Skt. Clemens Torv og ende i den nuværende udstilling. TOILETBYGNING FRA 1921 DER HAR STÅET TOM SIDEN 2002 FREMTIDIG FORBINDELSE NUVÆRENDE UDSTILLING UNDER KONTORBYGNINGEN FRA 1964 EKSISTERENDE FORHOLD_ NIVEAU -1 1:200 N

10 NUVÆRENDE TVÆRSNIT 1:300 FREMTIDIGT TVÆRSNIT 1:300

11 MUSEETS NUVÆRENDE INDGANG GENNEM BANKEN MUSEETS UDSTILLING

12 ILLUSTRATIONER AF BYGADE OG BYMATRIKEL (af illustrator Erik Sørensen)

13 BISPETORV Arkitekterne Thomas Havning og Holger Mundt vandt i 1918 arkitektkonkurrencen om omlægning af Bispetorv. På tegningerne fra 1918 ses en række forhold hvoraf nogle svarer til nutidens situation, mens andre ikke gør det. Et markant træk ved projektet er, at sandstensmuren, der adskiller vejene langs torvets kanter, samtidig favner torvets flade på en måde der i ganske høj grad lukker og definerer byrummet. Bispetorv ses som et defineret og sluttet byrum, der lukker sig mod kirken. Det intime og afklarede torverum understreges i 1918-projektet af en klippet stammehæk der spænder ud langs muren fra Store Torv og rundt langs Kannikegade til Skolegyde. De tæt placerede, klippede træer giver harmoni og ro, idet de samler den arkitektoniske oplevelse set fra torvet mod de varierede facaderækker mod øst, syd og vest. Kun ved trappeanlægget fra Skt. Clemens Torv er trærækken brudt af en åbning, der opleves som en primær port mellem Bispetorv og den nuværende gågade, og skaber et indrammet kig til havnen og havet. BISPETORVET SET FRA DOMKIRKENS KOR ALTERNATIVT FORSLAG TIL NØDTØRFTSBYGNINGEN DE DOMINERENDE BYGNINGER STAMMEHÆKKEN TRAPPER BYENS VINDUE

14 NØDTØRFTSBYGNINGEN_1921 AF MUNDT OG HAVNING

15 TOILETBYGNINGEN I DAG_EKSTERIØR TOILETBYGNINGEN I DAG_INTERIØR

16 NY ANKOMST OG UNDERJORDISK PASSAGE TIL VIKINGERNE MUSEET Museet vil kun makere sig med enkelte elementer i gadeniveau; en trappemontre i den store trappe ud mod Bispetorv, nye glasdøre i de to gamle tidligere toiletnedgange på hver side af trappen samt en kombineret elevator og montrebygning på Skt. Clemenstorv. Trappemontren er skåret ind i den store trappe. Montren giver lys til ankomstområdet og sikrer at man orientere sig i forhold til omgivelserne og pladsen med flot kig mod gavlen på Domkirkens sideskib. De tidligere nedgang isættes glasdøre og fungerer både som lysindtag og som sekundære indgange. Den kombinerede elevator og montrebygning vil stå som en punktbygning i forlængelse af trærækken omkring Bispetorv og være museets primære indgang. Elevatoren skulle gerne kunne rumme grupper på personer og nedfarten tænkes i sig selv som en del af museumsoplevelsen med visualisering af tidsperioderne i jordlagene der passeres. En større montre på elevatorens sydside kan i gadeniveau give glimt af udstillingernes indhold og synliggøre museet. Ankomstområdet ligger i den tidligere toiletbygning. Som supplement til lysindtagene i døre og trappemontre lægges nye glasbånd i loftet. Glasset vil være plant med belægningen, så man kan gå på det. I ankomstområdet er der plads til informationsstandere, opholdspladser og et mindre udsalg af bøger og materiale, der relaterer sig til udstillingen. Efter billetsalget er der fra intro-udstillingen adgang til garderobe og toiletter. Ankomstareal og introudstilling er udformet, så der kan være plads større grupper eller skoleklasser før og efter rundvisningerne. OVER JORDEN UNDER JORDEN I den underjordiske passage indrettes et moderne museum, som tilbyder de besøgende en vandring i vikingetidens Aros. Det vil ske gennem anvendelse af den nyeste 3Dteknologi samt forskellige scenografiske virkemidler, således at gæsten går det samme sted, oplever og ser det samme som vore forfædre gjorde for mere end tusinde år siden. Samtidig vil de fund, der dukker frem under den indledende udgravning, naturligvis være synlige og fortælle deres historie. Når man går ind i museet, ser man til venstre op ad byens vold og ud af byporten videre ned mod åhavnen. Dette udkig viser det leben, der foregik på en travl skibsbro i vikingetiden. Oppe på toppen af volden ved palisaden ser man vagtposter gå deres runde. Ser man til højre, kigger man ind i husene, der ligger klods op ad den plankevej, der fører gæsterne gennem udstillingen. Længere fremme går man op på voldkronen og spejder ud over åhavnen og Århus Bugten, hvor en flåde af vikingeskibe nærmer sig. Vender man fra voldkronen blikket den anden vej, vil man kunne spejde ud over hele byen, der ligger beskyttet af det store voldanlæg. Det er tanken at give publikum et bombardement af sanseindtryk gennem en virkelighed med dybde og bevægelse, der selvfølgelig kombineres med lyd-effekter og lugte. Udstillingen i det nye museumsafsnit afsluttes ved plankevejen langs volden, som går over i den plankevej, der allerede ligger nedfældet i det gamle museumsgulv. Her starter så rundgangen i den udstilling, vi kender i dag.

17 DUFT FRA ILDSTED MÅGESKRIG HESTEVRINSK MARKEDS LYDE GRISE GRYNT KLONK KLONK RUMLIG ILLUSTRATION AF DEN UNDERJORDISKE PASSAGE MED 3-DIMENSIONEL FORMIDLING

18 FREMTIDIGE FORHOLD_ GADENIVEAU 1:200 N

19 FREMTIDIGE FORHOLD_NIVEAU -1 1:200 N

20 SKT. CLEMENS TORV NY INDGANG ELEVATOR MONTRE MONTRE SIDEINDGANG SIDEINDGANG BISPETORV ISOMETRI_GADENIVEAU

21 EKSISTERENDE UDSTILLING PLANKEVEJ IN-SITU NY UDSTILLING GARDEROBE OG TOILETTER INTRO UDSTILLING BILLETSALG ELEVATOR BUTIK INFO OPHOLD SIDEINDGANG MONTRE SIDEINDGANG ISOMETRI_ NIVEAU -1

22 MUSEETS MARKØR I GADENIVEAU Elevator- og montrebygningen bliver den nye primære adgang til museet. Den står som forlængelse og afslutning af trærækken på Skt. Clemens Torv med indgange fra to retninger. I dagtimerne vil bygningen trække lys ned til ankomstområdet i museet, mens den, når mørket falder, er tænkt som lysende pejlepunkt med montren som reklamesøjle for den underliggende funktion. MONTRE FORLÆNGELSE AF STAMMEHÆKKEN INDGANG LYSNEDTAG TEKNIK FØRING ANKOMSTOMRÅDE PRINCIP-SNIT I ELEVATOR/MONTRE BYGNING EKSEMPLER PÅ NEDGANGE OG UNDERJORDISKE MUSEER: GRÅBRØDRE KLOSTER MUSEUM - ÅLBORG KLOSTERSTÄTTE, IHLOW - TYSKLAND (Exners Tegnestue) CISTERNERNE - FREDERIKSBERG (billedhugger Max Seidenfaden) INDGANG VIA ELEVATOR UNDERJORDISK PASSAGE TRAPPE-NEDGANG UNDER MARKERING AF HVÆLV IN SITU FORMIDLING AF FUNDAMENTER INDGANG SOM TRÆKKER LYS NED UNDER JORDEN

23 ÅRHUS DOMKIRKE ÅRHUS TEATER HAVET OG HAVNEN BISPETORV NY INDGANG ELEVATOR OG MONTRE SKT. CLEMENS TORV PERSPEKTIV FRA SKT. CLEMENS TORV

24 BISPETORV ELEVATOR OG MONTRE STRØGET SKT. CLEMENS TORV PERSPEKTIV FRA STORE TORV

25 KANNIKEGADE STORE TORV SKT. CLEMENS TORV BISPETORV PERSPEKTIV FRA BISPETORV

26 Udarbejdet af: EXNER EXNERS TEGNESTUE A/S Rømerhus Skt. Clemens Torv Århus C Tlf.: Fax: Moesgård Museum Århus Kommune