En skole i bevægelse. kommer til at betale knap en halv million euro mere om året. Spil dansk den 27. oktober

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO: THOMAS J. WILTRUP En skole i bevægelse Er skolen i en ganske minimalistisk byggestil, er børnene til gengæld særdeles aktive. De deltager alle i tyve minutters fælles motion hver dag. Fokus tegner denne gang et portræt af skolen i slotsbyen øst for Flensborg - Lyksborg Danske Skole. Mere side 8 FOTO: THOMAS J. WILTRUP Windsurfing på programmet En forælder fik en dag en ide på stranden i Holnæs ved Lyksborg. Få uger senere havde han en hel skoleklasse ude at surfe på Flensborg Fjord, og det skal blandt andet være med til at styrke sammenholdet i klassen. Mere side 6 Landråd von Gerlach vil drøfte elevkørsel ELEVKØRSEL Overvejer saganlæg mod delstaten Familien Simon i Efkebüll i Nordfrisland i er tvivl om lovligheden af forældrebetalingen af børnenes skoletransport, og overvejer derfor at få sagen prøvet ved en domstol. - Det handler ikke om penge men om principper, siger Frauke Simon. Mere side 3 FOTO: LARS SALOMONSEN SPROGINDLÆRING Sprogvurdering af de to- til femårige Skoleforeningen har valgt at gøre sprogvurderinger for alle to til femårige børn obligatorisk fra den 1. januar Det skal foregå ved hjælp af sprogvurderingsmaterialet TRAS. Mere side 4 Landråd Bogislav Tessen von Gerlach havde i tirsdags inviteret Skoleforeningen til møde på amtsgården i Slesvig. Eneste punkt på dagsordenen var en samtale omkring elevbefordringen med de offentlige busser - et samarbejde, Skoleforeningen har opsagt i seks amtsdistrikter i Slesvig-Flensborg Amt. Mårkær Børnehave. JUBILÆUM En næsten ny børnehave i gave Sidste år kunne Mårkær Børnehave fejre 40 års fødselsdag - men det gjorde den ikke. På grund af renovering af børnehaven blev festen udsat til den 16. september i år, da man holdt en kombineret indvielses- og jubilæumsfest. Mere side 7 REGERINGSSKIFTE Ny minister for Sydslesvig Forleden fik Danmark en ny regering. Ny undervisningsminister blev 46- årige Christine Antorini, som også bliver minister for Sydslesvig-anliggender. Mere side 3 SKOLEBUSKØRSEL Repræsentanter for Skoleforeningen var i tirsdags inviteret til møde på amtsgården i Slesvig for at diskutere tilskuddet til elevkørslen i amtet. SLESVIG. Tidligere i år besluttede Skoleforeningen at trække sig ud af samarbejdet om elevbefordring i seks amtsdistrikter i Slesvig-Flensborg Amt fra sommerferien Årsagen til opsigelsen af de såkaldte ÖPNV-kontrakter skyldes, at Slesvig-Flensborg Amt har besluttet kun at betale en sjettedel af Skoleforenigens transportudgifter i amtet. Derimod betaler amtet fortsat to tredjedele af de offentlige tyske skolers udgifter - det samme tilskud, som Skoleforeningen tidligere har modtaget. Sparer årligt euro - Den fælles elevbefordring med de offentlige busser for grundskoleelever til de offentlige tyske og til de danske skoler var før en win-win-situation for alle parter. Nu ser vi os desværre nødsaget til at opsige samarbejdet, fordi vi på den måde kan spare omkring euro om året, sagde Skoleforeningens formand Per Gildberg dengang. Ud over at Skoleforeningen vil kunne spare over en kvart million euro, betyder opsigelsen af skolebus-kontrakterne fra Skoleforeningens side, at amtet i fremtiden kommer til at betale knap en halv million euro mere om året til elevtransport. Vil finde en løsning For at prøve at finde en løsning på problemet havde landråd Bogislav Tessen von Gerlach i Vi er naturligvis indstillet på at gå ind i en drøftelse med amtet, hvis det betyder, at Skoleforeningen helt tydeligt profiterer af det. Spil dansk den 27. oktober Sydslesvig er i år blevet udnævnt til»spil dansk-kommune«i forbindelse med den årlige»spil dansk«-dag, som afholdes hvert år på den sidste torsdag i oktober med omkring 1000 musikarrangementer i Danmark og i Sydslesvig. - Dette er en enestående mulighed for at give Sydslesvig omtale Per Gildberg, Skoleforeningens formand tirsdags inviteret Skoleforeningen til et møde på amtsgården i Slesvig om de offentlige tilskud til danske skoleelevers transport til og fra skole. Skoleforeningen, som hele tiden har sagt, at den vil holde en dør åben i tilfælde af, at amtet skulle ønske at diskutere problemstillingen, deltog i mødet med formand Per Gildberg, direktør Anders Molt Ipsen og kørselsleder Henning Wietz. Repræsentanter fra amtet var landråd Bogislav Tessen von Gerlach, forvaltningsleder i Schulamt Winfried Paasch og Hans Werner Berlau, som er formand for Gemeindetag i Slesvig-Holsten. Landråd von Gerlach beklagede over for Skoleforeningen den aktuelle situation og meddelte, at man fra amtets side ville forsøge at nå frem til en for begge parter acceptabel løsning. Ligestilling er det endelige mål - Vi er naturligvis indstillet på at gå ind i en drøftelse med amtet, hvis det betyder, at Skoleforeningen helt tydeligt profiterer af det, sagde Per Gildberg efter mødet. Om et tilbud fra amtet vil betyde en umiddelbar ligestilling med de offentlige skoler er på nuværende tidspunkt svært at vurdere. - Men det er selvfølgelig med den målsætning, Skoleforeningen går ind i samtalerne med amtet, siger Per Gildberg. og PR i Danmark, lyder det fra en styregruppe bestående af repræsentanter fra flere sydslesvigske organisationer. Gruppen har blandt andet forberedt et stort fællessang-arrangement på Søndertorv i Flensborg. Mere om»spil dansk«-dagen på side 5

2 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober LEDER En ny valgperiode Skoleforeningens valgår er afsluttet. De knap 50 procent nye medlemmer i Skoleforeningens fællesråd har været med til det første møde. De har fået tilsendt de første informationer og skal nu ind i Skoleforeningens intranet-system IDA, for at være med i den demokratiske meningsdannelse. Skoleforeningens Styrelse har ligeledes haft sit første åbne styrelsesmøde. Mødet på Christian Paulsen-Skolen i Flensborg blev vel og mærke intet tilløbsstykke, men premieren er overstået. Nu ønsker vi alle at komme i gang med det frivillige arbejde for Skoleforeningen, som vi har meldt os til. Jeg afslører ingen hemmelighed når jeg siger, at arbejdet for økonomisk ligestilling af mindretallets skolevæsen med det tyske offentlige skolevæsen bliver mærkesagen, vi alle strider for i tiden fremover. Ligestilling kan ikke kun måles i kroner og øre. Nej, ligestilling er følelse og menneskeværd. Ligestilling skal sikres på hele skoleområdet. Det være sig landets tilskud regnet ud pr. enkelte skoleelev eller kredsens tilskud til kørselsområdet. For hverken vi selv eller vore børn kan stå model til en halv eller 85 procent ligestilling. Vi bliver ved, indtil vi kan overbevise beslutningstagerne om det! For fællesskolen skal vi så vidt mulig finde de pædagogiske og fysiske rammer som gør den til vor bedste skole. Da skoleloven i Slesvig-Holsten i tillæg bestemmer, at fællesskolen skal udvikles til en heldagsskole, skal vi i Skoleforeningen, ud fra de mange muligheder loven giver, definere»vores«heldagsskole. Hvad vil vi og hvad kan vi - også ved at trække på samarbejde med andre af vore organisationer - tilbyde vore børn fra 5. klasse og opefter, som giver en sammenhæng mellem undervisning og fritidsaktiviteter, som støtter et meningsfuldt og udfordrende fysisk miljø i skolerne og dannelsen af sociale fællesskaber? PER GILDBERG, formand Vi har fra begyndelsen valgt den åbne heldagsskole, som giver mulighed for frivillighed og som gør, at vi kan tilpasse tilbuddene til de lokale forhold og den kendsgerning, at vi har mange»busbørn«, som på grund af transporten ikke uden problemer kan benytte sig af alle tilbud. Ligeledes vil der være fokus på at udvikle planer, finde penge og realisere nye vuggestuepladser rundt om i Sydslesvig. Vi har uacceptable lange ventelister til vuggestuerne i dag, og på længere sigt kan vi ikke være tilfredse med, at mindretallets børn - inden de kommer i dansk børnehave - i ventetiden skal i en tysk pasningsordning. Man kan nemt se, at vi også i tiden fremover vil have et behov for kalkulerbare og stabile rammebevillinger fra alle sider. Det vil vi kæmpe for og overbevise vore partnere om. Selv bliver vi nødt til kontinuerligt at se på alle vore driftsområder for at spare og udnytte vore pengeressourcer så optimalt som muligt. Vi skal spare yderligere på energiområdet, vi skal optimere det administrative - alene og i samarbejde med partnere for eksempel fra mindretalsområdet. Vi skal, uden at tabe kvalitet, forhandle mere fordelagtige overenskomstaftaler på plads, og vi skal, efter eget behov og efter respektfuld drøftelse med alle andre organisationer, kigge på en eventuel koncentration og det langsigtede tilbud af vore institutioner i et mindretal, som forandres. Kun hvis udgifts- og indtægtsside harmonerer, uden at gå på kompromis med kvaliteten i vort arbejde, finder vi muligheder til at udvikle og forny vor skole - til gavn for alle mindretallets børn, og dermed for hele mindretallet. God arbejdslyst til alle! Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: kn@fla.de Thomas J. Wiltrup Tlf.: tw@fla.de Aktionsdag 2012 SYDSLESVIG. - Det afgørende er, at vi bliver mange, sagde Udo Jessen på det seneste fællesrådsmøde. Han hentydede til den aktionsdag, det danske mindretal har planlagt i forbindelse med landdagsvalget i Slesvig-Holsten i maj 2012 for at gøre omverden opmærksom på den nuværende regerings forskelsbehandling af mindretallet. Aktionsdagen er sat til lørdag den 21. april 2012 fra kl. 10 til Ny leder til Fjordvejen MØRVIG. Pr. 1. november får Fjordvejens Børnehave i Flensborg-bydelen Mørvig ny leder. Det er 35-årige Dirk Moshage, der afløser børnehaveleder Karen Kølvraa Lippert, der går på pension. Dirk Moshage er født og opvokset i Flensborg, men bor i dag i Padborg sammen med sin kone og to børn. Afdelingsleder i Engelsby Han blev i november 2010 ansat i Engelsby Børnehave, hvor han siden 1. januar i år varetager funktionen som afdelingsleder. Forinden var han ansat som daglig leder ved børnehaven Søndermosen i Padborg. Selv om arbejdet som børnehaveleder vil komme til at betyde en del administrativt arbejde, vil Dirk Moshage bestræbe sig på også at være meget synlig blandt børnene i børnehaven. Dirk Moshage flytter til november fra børnehaven i Engelsby til Fjordvejens Børnehave. En rettelse FOTO: OLAF RUNZ I det seneste nummer af Fokus, bragte vi en annonce fra Feriekontoret vedrørende elevudveksling i ugerne 44 og 45. I annoncen fremgik det, at uge 44 og 45 ligger i efterårsferien. Det er naturligvis ikke Nyt medlem af Styrelsen FOTO: KLAUS NIELSEN SLESVIG. Skoleforeningens styrelse har fået et nyt medlem. Det er Lars Wichmann, der i den netop påbegyndte valgperiode afløser Dorthe Larsen, der har fået arbejde i Odense og derfor er flyttet til Danmark. Lars Wichmann er 37 år, og bor i Selk ved Slesvig. Han har to børn, hvoraf den ene går i 3. klasse på Gottorp-Skolen. Til daglig arbejder Lars Wichmann i et firma, der sælger elektronik til skibe. I Styrelsen repræsenterer han fællesskoledistrikt nummer fem, som er A. P. Møller Skolens distrikt. 37-årige Lars Wichmann afløser Dorthe Larsen som styrelsesmedlem. rigtigt. Uge 44 og 45 er perioden fra mandag den 31. oktober til søndag den 13. november. Vi beklager fejen. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: eller Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»støttefonden«

3 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober Overvejer et sagsanlæg mod delstaten ELEVKØRSEL Familien Simon er i tvivl om lovligheden af forældrebetalingen af børnenes skoletransport, og overvejer derfor at få sagen prøvet ved en domstol. EFKEBÜLL. I den tyske forbundsgrundlovs paragraf tre, artikel tre står der blandt andet, at ingen må tilsidesættes eller forfordeles på grund af køn, race, hjemstavn og oprindelse, tro, religiøs eller politisk overbevisning. Samtidig står der i paragraf syv stykke et, at det samlede skolevæsen er under statens tilsyn - dog er de enkelte delstater ansvarlig for, at skolepligten overholdes. Dette har nu fået et forældrepar i Nordfrislands Amt til at reagere. Betaler under protest Frauke og Michael Simons yngste søn Nils Leve går i 8. klasse på Risum Skole/Risem Schölj. For at det kan lade sig gøre, tager han hver dag bussen fra hjemmet i Efkebüll til Risum og tilbage igen. Et buskort, der gælder for et skoleår, koster i Nordfrislands Amt 80 euro for elever fra 7. klasse. Disse penge betaler forældrene til Skoleforeningen. Forleden meddelte familien Simon Skoleforeningen, at det er under protest, at den betaler de 80 euro for sønnens buskort.»det er vigtigt for os at understrege, at det ikke vender sig mod Skoleforeningen«, skriver familien Simon i et brev til Skoleforeningen. - Vi betaler kun pengene, fordi Skoleforeningen selv er hårdt ramt af delstaten Slesvig-Holstens ensidige besparelser og fordi, vi ikke ønsker at gøre problemerne større, end de i forvejen er, siger Frauke Simon. FOTO: KLAUS NIELSEN Michael og Frauke Simon med sønnen Nils Leve i midten. Familien sætter spørgsmåltegn ved delstatens håndtering af forældrebetaling af bustransporten til og fra skole. Forældrebetaling er diskrimination Det er med andre ord ikke Skoleforeningen men delstaten Slesvig-Holsten, familien Simon mener er på dybt vand. - Det er jo delstaten Slesvig-Holsten, som har indført de forskellige forældrebetalinger til og fra skolen. Forældrebetalingen af busbilletten til og fra skole diskriminerer ifølge de nævnte krav en hel befolkningsgruppe på grund af deres herkomst og afstamning - nemlig alle dem, der bor på landet langt fra skolerne, siger Frauke Simon, som derfor overvejer at lægge sag an mod delstaten Slesvig-Holsten. Ditmarsken for retten I 2010 besluttede Ditmarsken Amt, at det ville betale transporten for alle amtets skolelever. Det fik amtet at vide fra Kiel ikke var tilladt, og delstaten sendte derfor sagen til en domstol. - Sagen er endnu ikke blevet afgjort, men falder den ud til amtets fordel, har Risum- Lindholm Kommune meddelt, at den også vil betale børnenes buskørsel. Og så er vi tilfredse, siger Frauke Simon. - Får amtet derimod ikke ret, kontakter vi en advokat, tilføjer hun. Handler om principper For familien Simon er det dyrere at bo på landet, end hvis de foreksempel boede i Risum. - Hvis børnene skal til svømning, fodbold eller en anden fritidsaktivitet, skal de køres. Det er selvfølgelig frivilligt, men det er skolen ikke, siger Frauke Simon, som foreslår, at man, i stedet for de forskellige bustakster fra amt til amt, indfører en billetform, der er ens for hele Tyskland. - Da jeg gik på universitetet, fandtes der en såkaldt»semester-ticket«, hvori en busbillet for alle var inkluderet. Det burde man måske overveje. I hvert fald er jeg i tvivl om, om den nuværende ordning er lovlig, siger hun. Derfor er familien Simon klar til at gå rettens vej for at få sagen afklaret. - Dette handler ikke om penge men om principper, siger Frauke Simon. ARKIVFOTO Ny minister for Sydslesvig Christine Antorini. KØBENHAVN. Danmark har fået en ny børne- og undervisningsminister. I mandags præsenterede den nye danske regering sine ministre, og jobbet som minister for børn og undervisning gik til socialdemokraten Christine Antorini. Ud over ansvaret for børne- og undervisningsministeriet er Christine Antorini også minister for Sydslesvig-anliggender. Det betyder, at hun kommer til at samarbjde med medlemmerne af det nye Sydslesvig-udvalg, som endnu ikke er blevet nedsat. Stor interesse for Sydslesvig 46-årige Christine Antorini har siden 2005 været medlem af Folketingets uddannelsesudvalget siden 2005 og har i perioden, og også tidligere, vist stor interesse for Sydslesvig. Da Grænseforeningen i april 2010 arrangerede et debatmøde på Christiansborg for omkring 200 sydslesvigske elever fra Duborg-Skolens 13. årgang, deltog Christine Antorini i debatpanelet. Men allerede tilbage i 2004, da Christine Antorini var vært på DR2, rejste hun til Sydslesvig og besøgte Sønder Brarup Danske Skole. Undervisningsminister besøger Jaruplund JARUPLUND. Fredag den 28. oktober besøger Slesvig-Holstens undervisningsminister Eckehard Klug Jaruplund Højskole. Her vil undervisningsministeren overrække Skoleforeningen det beløb, delstaten har bevilget i forbindelse med ombygningen og udvidelsen af højskolen. SPROG Skoleforeningen har valgt at gøre sprogvurderinger for alle totil femårige børn obligatorisk fra den 1. januar FLENSBORG. En af Skoleforeningens væsentlige indsatsområder er»sprog og læsning«, hvilket indebærer et løbende skærpet blik for at opkvalificere indsatsen omkring børns sproglige udvikling. Kendskab nødvendigt Siden 2003 har Skoleforeningen forpligtet sig til at støtte op om førskolebarnets sproglige udvikling og indført forpligtende vurderinger af det 5-6 årige barns sprogudvikling samt indført obligatoriske afleveringssamtaler melem daginstitution og skole. I fremtiden vil sprogvurderinger blive obligatoriske for børn fra to til fem år. - For at kunne støtte det tosprogede barns udvikling Sprogvurdering af de to- til femårige og dets sproglige kompetencer er det nødvendigt at få kendskab til det enkelte barns udviklingsstadie, siger Skoleforeningens børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt. Et iagttagelsesmateriale For at daginstitutionerne kan varetage opgaven med at sprogvurdere børnene, har Skoleforeningen valgt sprogvurderingsmaterialet TRAS (Tidlig registrering af sprogudvikling). - Valget faldt på TRAS-materialet, fordi det ikke er en test men et iagttagelsesmateriale over tid, og som udover registreringen af barnets sprogforståelse, ordudvikling og udtale også har fokus på andre kompetencer som barnets sociale samspil, opmærksomhed og koncentrationsevne, siger Birgit Messerschmidt. Formål og resultatkrav Formålet med at sprogvurdere ved brug af TRAS er: - at få en systematisk vurdering af børns sproglige udvikling for herigennem at registrere de børn, der har behov for en tidlig målrettet sprogpædagogisk indsats. - at udarbejde handlingsplaner for børn med særlige behov for sprogudvikling. - at målrette den tidlige sproglige indsats og dermed give en forebyggende virkning for alle børn. - at opkvalificere dialogen mellem daginstitution og forældre, samt samarbejdet i overgangen fra vuggestue til daginstitution og fra daginstitution til skole. Resultatkravet er, at der som minimum foreligger en sprogvurdering af børns sproglige kompetencer i alderen to til fem år i løbet af barnets daginstitutionsliv. Obligatorisk i Danmark I Danmark har det siden 2004 været obligatorisk at Ved at plotte sine observationer ind i det specielle TRAS-cirkelskema kan man få et godt indtryk af barnets udvikling yde et sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn i alderen 3-6 år, og siden juli 2010 har alle børn i tre årsalderen i henhold til dagstilbudsloven skullet tilbydes sprogvurderinger. I delstaten Slesvig-Holsten ARKIVFOTO opereres der med et»integratives Sprachförderkonzept«.

4 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober Fra det første åbne styrelsesmøde: Det første åbne styrelsesmøde blev afholdt den 22. september på lærerværelset på den nu lukkede Christian Paulsen-Skolen. Fordeling af fælleskoleelever FLENSBORG. Eleverne fra grundskolerne i og omkring Flensborg er siden 2008 efter 6. klasse blevet fordelt på de fire fællesskoler i Flensborg, Cornelius Hansen-, Gustav Johannsen-, Jens Jessen- samt Duborg-Skolen. På styrelsesmødet blev det besluttet af følge indstillingen fra Skolekontoret med hensyn til fordelingen for skoleåret Det betyder, at fordelingen for næste skoleår ser således ud: - Cornelius Hansen-Skolen modtager elever fra Hanved Danske Skole, Kobbermølle Danske Skole, Trene-Skolen og Vanderup Danske Skole - i alt 45 elever. - Gustav Johannsen-Skolen modtager elever fra Harreslev Danske Skole, Jaruplund Danske Skole og Store Vi Danske Skole - i alt 47 elever. - Jens Jessen-Skolen modtager elever fra Hatlund- Langballe Danske Skole, Husby Danske Skole, Lyksborg Danske Skole og Satrup Danske Skole - i alt 43 elever. - Duborg-Skolen modtager elever fra Jørgensby-Skolen og Oksevejens Skole - i alt 33 elever. - På nuværende tidspunkt er det, af flere grunde, ikke muligt at udarbejde en plan fra og med skoleåret , men der må påregnes, at der kan ske ændringer i fordelingen i forhold til de første fem år, siger skolechef Uwe Prühs. Almindelig strøm i to år FLENSBORG. På styrelsesmødet den 22. september besluttede Styrelsen, at Skoleforeningen i de kommende to år skal købe almindelig strøm. - I de to år vil vi kunne spare mellem og euro på el-regningen, hvis vi vælger almindelig strøm frem for økologisk, sagde lederen af teknisk afdeling, Dirk Clausen. Skulle Skoleforeningen efter de to år - som er den periode, man binder sig for ad gangen - ønske at skifte til økostrøm fra de vedvarende energikilder, vil det ikke være noget problem. Nødt til at spare Den store besparelse ved at købe almindelig strøm fik betydning for Styrelsens valg. - Økostrøm er naturligvis at foretrække, men med Skoleforeningens økonomi, bliver vi nødt til at spare, hvor vi kan, sagde næstformand Udo Jessen. Den udtalelse blev bakket op af resten af Styrelsen, der, på grund af Skoleforeningens nuværende usikre økonomiske situation, besluttede at pege på almindelig strøm. Solenergi på kollegiet FLENSBORG. Et andet miljøspørgsmål Styrelsen skulle tage stilling til på styrelsesmødet, var et forslag om at oprette henholdsvis solfanger- og solcelleanlæg på Ungdomskollegiet i Flensborg. Ungdomskollegiet er med sin beliggenhed og med sit forbrug af varmt vand en af Skoleforeningens få institutioner som er egnet til at få monteret et solfangeranlæg. Samtidig er et solfangeranlæg miljøvenligt og reducerer CO2-udslippet. 75 kvadratmeter solfangere På styrelsesmødet redegjorde leder af Teknisk Afdeling, Dirk Clausen, for anlægget. Planen er at opsætte solfangerne på kollegiets sydlige fløj på et areal på 75 kvadratmeter. På arealet skal der, i en vinkel på 30 grader, opføres rækker af solfangere på det flade betontag. Anlægget koster euro hvoraf halvdelen finansieres af tilskud fra delstaten Slesvig-Holsten. Da vand- og varmeforbruget på kollegiet er stort, kan det betale sig at installere et solvarmeanlæg. I forhold til den nuværende fjernvarme, vil der kunne spares knap 1600 euro om året ved at investere i anlægget, der dermed vil have tjent sig ind på knap otte år. Solceller Med et solfangeranlæg skulle varmen samt det varme vand være sikret. Derudover planlægger Teknisk Afdeling at installere solceller på kollegiet, som først og fremmest skal producere strøm til eget forbrug. Skoleforeningen undgår derved at skulle købe strømmen andre steder og tjener op til 12,4 cent per kilowatt-time oveni. Omkostningerne til opførelsen af anlægget - godt euro til en holdbarhed på cirka 20 år - skal så modregnes. En enig styrelse valgte at stemme for begge planer. VISIT Forleden besøgte eleverne fra Vyk Danske Skole på Før skolen på øen Langenæs. To elever fra skolen i Vyk fortæller her om deres oplevelser. VYK/LANGENÆS. Torsdag den 22. september tog vi af sted. Der var solskin og blå himmel, men ude på havet var der blæst og det trak op til kuling. Kraftige bølger Da vi kom til havnen så vi det lille skib»rüm Hart«. På skibet var der mange mennesker - overvejende skoleklasser, som også ville sejle med det lille skib.»rüm Hart«sejlede først til Hallig Langeneß og derefter til Hallig Hooge. Ude på havet var der mange og kraftige bølger som fik skibet til at gynge voldsomt. Mændene på skibet delte poser ud fordi mange havde ondt i maven og skulle kaste op. Skolen på Langenæs har to klasseværelser. Turen gik til Langenæs Eleverne på Eugen-Träger-Schule og deres gæster fra Før foran skolen. Da vi endelig kom til Hallig Langeneß kørte vi med»hallig-express«- en traktor med vogn - til Eugen-Träger-Schule på»kirchwaft«. To klasseværelser Da vi kom til skolen, ventede de to lærer og præsten på os. Efter at vi havde præsenteret os, gik vi ind i skolen. De har ligesom os to klasseværelser. Et fra første til tredje og et fra fjerde til syvende klasse. De viste os hvordan man lærer engelsk online, ved hjælp af e-larning. Derefter gik vi i kirken. Præsten fortalte os om kirken og dens historie. I kirken på Hallig Langenæs har de kun et elektronisk orgel. Præsten spillede noget på dette orglet, som vi synes lød godt. Efter at vi havde set kirken, legede vi i skolegården. Til sidst besøgte vi et værft, en kunstig forhøjning som husene ligger på, og vi gik en tur til stenkanten ved vandet. Derpå blev vi hentet af»hallig-express«og kørt tilbage til færgelejet. Turen hjem gik over Hallig Hooge forbi Amrum og klokken var vi tilbage i Wyk. Hjemturen var mindst ligeså gyngende som turen derhen, men denne gang syntes vi, at det var meget sjovt. I øvrigt aftalte vi en genvisit med skolen på Føhr, men det bliver nok først til næste år. Lotta Geldschläger (6. klasse) og Linda Stoklasa (7. klasse) fakta LANGENÆS: Langenæs (Langeneß) er den største af 10 halliger. Øen er 10 kvadratkilometer - 10 kilometer lang og en kilometer bred. Der bor i dag ca. 110 mennesker på øen, der er 20 værfter - kunstige forhøjninger, som husene er bygget på - hvoraf 18 er beboet. Flere halliger er meget små og ubeboede. EN HALLIG: En hallig er en ø, der ikke har et dige, i bedste fald et sommerdige. Øen bliver overskyllet 5-20 gange om året. Derfor ligger husene på værfter, og et rum i huset er altid støbt fra grunden op til loftet i armeret beton. Så hvis ydervæggene vælter under en stormflod, kan beboerne alligevel redde sig op på loftet og afvente hjælp. SKOLEN PÅ LANGENÆS: Eugen-Träger-Schule har to lærere. Børnetallet er for tiden 18, men skolen har været langt under ti børn. I øjeblikket er der ingen børn på 9. klassetrin. Skoleleder er Jeannette Borchers og Simone Ahlers er klasselærer. Præsten underviser i religion. E-LEARNING: Børnene på halligerne bliver undervist i engelsk ved hjælp af»elearning«. Det vil sige, at de to timer om ugen er forbundet over computeren med Kiel. Derudover underviser lærerne på Langeneß tre timer engelsk. E-learning er et program, der er udviklet af en gymnasielærer i Kiel, hr. Lemke, og var oprindeligt lavet til studerende. Systemet er efterhånden blevet tilpasset folkeskolens krav, og hr. Lemke tager på visit på halligskolerne to gange om året.

5 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober »Sammen er vi stærke«beretning På årets sidste ordinære fællesrådsmøde kiggede Skoleforeningens formand Per Gildberg tilbage på skoleåret EGERNFØRDE. - Når et arbejdsår passerer revy, og man er i gang med at gøre status, er man faktisk helt overvældet af alle de små og større begivenheder samt opgaver, der er forbundet med Skoleforeningens virksomhed. Sådan sagde Skoleforeningens formand Per Gildberg, da han forleden på Jes Kruse-Skolen talte til medlemmerne af Fællesrådet. Skoleåret er gået, og et nyt er begyndt. Derfor var det tid for formanden at kigge tilbage, og i sin beretning kom Per Gildberg blandt andet ind på ligestillingsproblematikken Per Gildberg på talerstolen ved fællesrådsmødet på Jes Kruse-Skolen i Egernførde. En uhørt ligegyldighed - Den nuværende regering forholder sig usagligt, uvidende og argumentationsresistent over for de erkendelser, der tidligere har begrundet principper om ligestilling. Aktuelt må vi finde os i, at elementære rettigheder bliver tilsidesat og ignoreret. Ledende politikere lytter ikke til mindretallets argumentation. Det er som at løbe panden mod en mur. Vi oplever en uhørt ligegyldighed i forhold til, at grundlæggende principper om ligestilling bliver tilsidesat, sagde Per Gildberg, som mener, at mindretallets argumenter preller af på regeringen som vand på en gås. - På den baggrund er det forståeligt, at vi som repræsentanter for det danske mindretal ser os om efter politikere, der vil støtte vor sag om ligestilling, sagde han og opfordrede alle medlemmer af mindretallet til at sætte kryds ved SSW, når der den 6. maj næste år er valg til landdagen. - Når alt dette er sagt, vil jeg ikke undlade at bemærke, at der findes personer i CDU og FDP, der er og har været aktive for at hjælpe mindretallet med at få udbetalt kompenserende tilskud via forbundsregeringen i Berlin, sagde formanden og takkede FDP-politikeren Jürgen Koppelin og landdagspræsident Torsten Geerdts for deres bestræbelser på at befordre en bevilling fra forbundsregeringen på 3,5 mio euro i 2011 til Dansk Skoleforening og for at have lagt sig i selen for, at bevillingen fra Berlin skal blive en realitet igen i FOTO: KLAUS NIELSEN En dør åben I sin beretning kom Per Gildberg også ind på de skolebuskontrakter med seks amtsdistrikter, Skoleforeningen i foråret valgte at opsige. I løbet af de seneste år har Slesvig-Flensborg Amt reduceret kørselstilskuddet til de danske elever - først fra to tredjedele til en tredjedel - og i 2010 blev tilskuddet igen halveret, så det i dag udgør en sjettedel. Beslutningen, der for Skoleforeningen betyder en årlig besparelse på over en kvart million euro, vil komme til at koste amtet et lignende beløb. - Konsekvenserne af vor beslutning er ikke rare. Men solidaritet bør gå begge veje. Derfor har vi også i god tid forsøgt at komme i dialog med amtsforvaltningen og alle amtets partier for at advare om konsekvenserne af endnu en halvering af tilskuddet til Skoleforeningen og forsøgt at finde en anden løsning, sagde Per Gildberg, som ikke afviser en genforhandling af ordningen. - Ved Skoleforeningen står en dør åben, hvis amtet ønsker at genforhandle sin tilskudsordning. Ellers må vi sætte vor lid til, at SSW ved et kommende valg bliver så stærkt, at alle partier igen som det mest selvfølgelige vil tale om mindretallet som en berigelse og ikke som en belastning, sagde formanden. En ny struktur I forbindelse med etableringen af fællesskoler er tiden efterhånden ved at være moden til - i de enkelte fællesskoledistrikter - at udvikle en struktur, der både tager højde for nye vuggestuepladser, og som samtidig sikrer, at daginstitutionerne og skolerne opretholder en tidssvarende kvalitet. - Det kommer efter min mening til at betyde, at vi inden for daginstitutions- og skoleområdet skal finde løsninger, der fremtidssikrer mindretallet i hver enkelt region. Vi kommer til at koncentrere vor indsats i retning af at skabe større, bæredygtige enheder, der sikrer den pædagogiske kvalitet inden for de givne økonomiske rammer, sagde Per Gildberg, der ikke mener, at det nødvendigvis vil betyde, at de små institutioner som omdrejningspunkt for mindretallets kulturelle aktiviteter vil forsvinde. - Det vil være muligt at etablere større enheder med fælles ledelse, uden at de små enheders læringsmiljøer forsvinder. Ligeledes kan det være en fordel at styrke de små daginstitutioner og skoler, hvis de kommer til at indgå i en større pædagogisk-faglig sammenhæng. Centraliseringer kan også være en måde at få plads til flere af de vuggestuepladser, der overalt efterspørges af vore forældre. Sammenlægninger kan endvidere sikre, at eleverne får alderssvarende udfordringer, sagde Per Gildberg. Ligestilling er en grundlæggende rettighed Efter også have været omkring emner som etablering af heldagsskoler, miljø- og energipolitik og vuggestuepladser sluttede Per Gildberg med at kigge på Skoleforeningens nuværende situation. - Situationen, som den tegner sig, må karakteriseres som alvorlig. Lad os håbe, at forbundskansler Konrad Adenauers udsagn om, at»die Lage ist ernst aber nicht hoffnungslos«må gælde for det, der venter os. Mens tiden går, stiger nervøsiteten og frustrationerne, da en manglende ekstra bevilling fra forbundsregeringen vil bringe os ud i store vanskeligheder, sagde Per Gildberg, som opfordrede mindretallet til at stå sammen: - Ligestilling af et nationalt mindretals borgere hører med til de grundlæggende rettigheder i et demokrati. Alt andet er diskriminerende. Lad os i den kommende tid samle vore kræfter om at få genindført ligestillingen over for det danske mindretals borgere. Sammen er vi stærke!, sagde han.»spil dansk«-dag den 27. oktober FOTO: JOHAN ROSENMUNTHE DANSK MUSIK For 11. år i træk bliver den dansk producerede musik og det danske musikliv fejret på den sidste torsdag i oktober. SYDSLESVIG. Den sidste torsdag i oktober er det traditionen tro»spil dansk«-dag i Danmark og i Sydslesvig.»Spil dansk«-dagen er musiklivets årlige festdag, som i år afholdes torsdag den 27. oktober. Der er på»spil Dansk«-dagen omkring 1000 musikarrangementer, fordelt over hele Danmark/Sydslesvig og andre steder. Mange radioer - herunder Danmarks Radio -spiller på dagen udelukkende dansk produceret musik. Flere TV-stationer bruger også dagen til at lave udsendelser specielt om den danske musik. Alle de største toneangivende danske musik- og kulturorganisationer er hvert år med til at arrangere»spil dansk«-dagen i samarbejde med KODA, som er den forening, der sørger for, at dem, der har skabt musikken, får betaling, når deres musik spilles offentligt. Udnævnt til»spil dansk«- kommune I år er Sydslesvig blevet udnævnt til»spil Dansk«-kommune. - Det giver os en ramme for at støtte det lokale musikliv, siger Ture Pejtersen, der er medlem af»spil dansk«-dagens sydslesvigske styregruppe.»spil dansk«-dagen markeres overalt i Danmark. For eksempel sang 80 børn børnesange på Hovedbanegården i København sidste år. Styregruppen, der består af repræsentanter fra flere sydslesvigske organisationer (Skoleforeningen, SSF, SdU og Dansk Centralbibliotek) samt af Kulturbüro Flensburg, vil derfor gerne opfordre de sydslesvigske skoler til at melde sig til»spil dansk«-dagen - på hjemmesiden eller ved at henvende sig til styregruppen - og sætte fokus på musik torsdag den 27 oktober Dette er en enestående mulighed for at give Sydslesvig omtale og PR i Danmark, idet»spil dansk«-dagen her nyder stor mediebevågenhed, siger Ture Pejtersen. Tidsrammen samt indholdet af dagen står de enkelte skoler frit for, men styregruppen har et par ideer: - Fællessang på DR kl (find noder samt tekst på - Morgensang (med bedsteforældre eller andre) - Diverse elevoptrædener - Koncerter Det eneste krav til musikken er, at den skal være skabt og produceret af danske musikere, komponister og sangskrivere (der kan dermed synges på alle verdens sprog på»spil dansk«-dagen). Få flere ideer på»spil dansk«-dagens hjemmeside Fællessang på Søndertorv I forbindelse med»spil dansk«-dagen er styregruppen i færd med at forberede et stort fællessang-arrangement den 27. oktober 2011 på Søndertorv i Flensborg. Arrangementet anbefales til elever i aldersgruppen klasse, men andre må også deltage. Programmet ser ud som følgende: Kl : Vi samles på Søndertorv. Kl : Deltagelse i den landsdækkende fællessang, hvor der synges følgende sange (med radiotransmitteret ledsagelse via P2):»I skovens dybe stille ro«,»i Danmark er jeg født«, årets danske børnesang (som blev offentliggjort den 1. oktober på hjemmesiden sang om kærlighed«. Kl : Arrangementet slutter. Husk at medbringe sangtekster! Henvisninger til noder og tekster findes på Derudover er det muligt at lytte til sangene på

6 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober Windsurfing på skemaet INITIATIV En forælder fik en ide på sin strand i Holnæs ved Lyksborg. Få uger senere havde han en hel skoleklasse ude at surfe på Flensborg Fjord. HOLNÆS. Solen blinker i Flensborg Fjord, og det er varmt. Så varmt, at man skulle tro, vi var i juli, men kalenderbladet skal vendes til oktober. En lille pige har smidt bukserne og sopper rundt der ude, og et stykke henne er der en herre, der vader der ud af for at svale sig. Og man må knibe øjnene sammen for at kunne se silhouetterne der ude. Silhouetterne af en flok unger, der ligger på nogle surfbrætter og venter på, at der bliver givet signal. For nu har de ligget der ude og plasket rundt en lille times tid og lavet øvelser to og to, og nu skal der gives signal til, at de med hænderne må padle i land det bedste, de har lært. For der er dømt kapløb. Igen. For det er tredje gang, de er her ude, ungerne i 5. og 6. klasse på Lyksborg Danske Skole. - De to foregående torsdage har vi haft perfekt vejr til windsurfing, siger initiativtageren til projektet, Jan Festersen, som ejer den surfskole, som ligger på stranden i Holnis. Han er far til Melina i 5. klasse, som nu kommer sjaskende i land, iklædt en sort våddragt, slæbende på sit surfbræt. Rokade-øvelse. På tælling løber den yderste i rækken ned i den anden ende, mens de andre rokerer til næste surfbræt. Helst uden de vælter. "Én, to tre..." - og så gælder det om at komme først i land med sit surfbræt. Her er det 5. og 6. klasse fra Lyksborg Danske Skole, der er på windsurfing-kursus ved Holnæs. Kan gå til surfprøve - Da var det lidt køligere, og dragterne skal de have på, for vandet kan godt være koldt allerede på denne årstid. Men idag er det 24 grader og vindstille, og det sidste er et problem, for uden vind kan man ikke surfe. - Men vi kan lave nogle af de andre øvelser, der også skal til, siger surfinstruktør Christoph Rehder.»Skal til«for at bestå surfprøven, og den skal eleverne op til ganske snart, dem der vil. For prøven, der giver adgang til at surfe rundt omkring i andre lande, koster et gebyr på 25 euro, og det er ikke en del af undervisningsplanen, men der imod frivilligt, oplyser Jan Festersen, mens hans instruktør, Christoph, er ved at beordre eleverne ind på en lang række på stranden, mens de skal holde fast i hver sit sejl, der skal stå lodret op i vejret. Øvelsen går nu på, at den yderste i rækken på signal skal slippe sit sejl og løbe ned i den anden ende, mens alle de andre i en fart skal rokere fra et sejl til det næste. Øvelsen er klaret, hvis ingen af sejlene når at falde. Ind imellem falder et sejl, og så grines der. Sociale kompetencer styrkes For det er sjovt det her. Og det er bevægelse, og det er sundt. Men det er også teamwork på en god måde, kan klasselærer Klaus Andersen glæde sig over: - De har alle torsdagene arbejdet to og to, og det har været rigtig sundt at skulle danne små teams på denne måde, for de sociale kompetencer styrkes, når der er to på ét bræt. - Det var Jan, der udbyder disse kurser, der spurgte mig, om han måtte give klassen et kursus, og det takkede vi straks ja til. Jan Festersen begrunder selv sin gestus med, at øvelserne ville styrke sammenholdet yderligere i klassen. - De skal være to om at gøre brætterne klar, sætte sejl på og rigge til, siger han. FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Normalprisen for et kursus er 150 euro pr. deltager, oplyser Jan Festersen. Skoleelever og studerende samt grupper dog billigere, men eleverne fra Lyksborg har fået kurset ganske gratis. - Det har været rigtig sjovt at surfe, fortæller Linna, Melina og Henrieke, alle 5. klasse, og alle med sjaskende vådt hår. - Og de har alle været motiverede og dygtige, tilføjer instruktøren, Christoph, der har været surfinstuktør her i tre år, men som tidligere har surfet med kursister i Grækenland og Ægypten. Thomas J. Wiltrup Septembermøde uden generalforsamling FERIEBØRNSARBEJDE På grund af strukturændringer i feriebørnsarbejdet var årets møde uden en generalforsamling. Til gengæld aflagde det nye arbejdsudvalg sin beretning. FLENSBORG. Lørdag den 17. september mødtes lokalkomité-medlemmerne af det tidligere Sydslesvigske Børns Ferierejser i Flensborg til årets septembermøde. De tidligere år har septembermødet været ensbetydende med en generalforsamling. Men da strukturen for feriebørnsarbejdet sidste år blev ændret, så den øverste myndighed i dag er et arbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra Grænseforeningen, Skoleforeningen og den tidligere feriekomite, aflagde arbejdsudvalget i stedet sin beretning. Negativ udvikling vendt Arbejdsudvalget kunne blandt andet fortælle, at den negative udvikling i antallet af Sydslesvigske børn, der kan kommer på ferie i Danmark, for første gang i mange år er blevet stoppet. - I år har lige så mange børn som sidste år været på ferie hos en dansk familie, fortalte en af Skoleforeningens repræsentanter i arbejdsudvalget, Eberhard von Oettingen. Samtidig er de grænseoverskridende aktiviteter blevet spredt ud over større dele af året med den elevudveksling i efteråret, der begyndte sidste år. Nye udvalgsmedlemmer På mødet skulle der vælges en repræsentant til arbejdsudvalget, der består af ni personer. Sidste år blev der valgt tre komite-medlemmer til udvalget, heraf blev den forhenværende formand for Sydslesvigske Børns Ferierejser, Ulla Bay, kun valgt for et enkelt år. Ulla Bay blev på mødet genvalgt til arbejdsudvalget for de næste to år. Arbejdsudvalget har også fået to nye medlemmer, idet Skoleforeningens repræsentanter Per Gildberg og Åse Jørgensen afløser Bente Falkenham og Dorthe Larsen, som ikke længere sidder i Skoleforeningens styrelse. Guidet tur og aftensfest Årets septembermøde blev denne gang afholdt på den netop nedlagte Christian Paulsen-Skolen, hvor tidligere skoleinspektør Jens Erik Salomonsen fortalte om skolen samt om Flensborgs nye indbygger, Isted-løven. Sidstnævnte fik mødedeltagerne mulighed for at se med egne øjne, da Jens Erik Salomonsen i løbet af eftermiddagen lavede en guidet tur til den gamle kirkegård. Om aften var der fest på Ungdomskollegiet, hvor kollegiets kok, Klaus Petersen, serverede lækkerier for gæsterne. Det nye arbejdsudvalg konstituerer sig ved et møde den 7. november. Skoleforeningen til kulturnat euro til Jørgensby-Skolen Fokus på skolernes energiforbrug KØBENHAVN. Igen i år deltager Skoleforeningen - sammen med andre sydslesvigske foreninger - ved den årlige kulturnat i København, der foregår fredag den 14. oktober. Kulturnatten er en af Københavns største årlige kulturbegivenheder med arrangementer i hele byen. Skoleforeningen vil i år på Christiansborg informere de besøgende om situationen efter delstatsregeringens nedskæring i elevtilskuddet til de danske skoler i Sydslesvig. FLENSBORG. Flensborg By har netop bevilget euro til Skoleforeningen. Beløbet skal bruges til ombygning eller modernisering af Jørgensby-Skolen, der ved begyndelsen af det nuværende skoleår fik 114 nye elever. Det er en del af eleverne fra Christian Paulsen-Skolen, der blev nedlagt ved udgangen af skoleåret , der nu går i skole i Jørgensby. FLENSBORG. På det seneste møde i Skoleforeningens miljø- og energiudvalg blev det besluttet, at der i fremtiden bør sættes mere fokus på energiforbruget på skolerne. En projektgruppe på Aalborg Universitet har udarbejdet et energispare- og pædagogisk udviklingsprojekt. Det vil miljø- og energiudvalget nu kigge nærmere på for at vurdere, om projektet - eller dele af det - kan benyttes på skolerne i Sydslesvig.

7 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober En næsten ny børnehave i fødselsdagsgave FOTOS: KLAUS NIELSEN JUBILÆUM En nyrenoveret bygning som fødselsdagsgave til en børnehave. Det lyder som en drøm for mange. Men for børnene og personalet i Mårkær Børnehave er det virkelighed. MÅRKÆR. Fredag den 16. september inviterede Mårkær Børnehave til kombineret indvielses- og 40 års fødselsdagsfest. Efter i syv måneder at have lånt to lokaler på Sønder Brarup Danske Skole og benyttet Sønder Brarup Børnehaves legeplads var børn og personale tilbage i de vante omgivelser. Og så alligevel ikke helt. For selv om børnehaven ligner sig selv udefra, er der sket en del indvendig. Her er mure blevet revet ned for at skabe en ny og mere tidssvarende børnehave. En uadskillelig del af lokalsamfundet Ombygningen af børnehaven har været økonomisk mulig for Skoleforeningen, da der er søgt og bevilget penge fra midler, som staten stiller til rådighed som konjunkturstøtte til landområder. Støtten forudsætter blandt andet vilje fra den lokale kommune til også at skyde penge i projektet, og den vilje var til stede i Mårkær Kommune. - Man kan ikke anbringe penge bedre end ved at skabe bedre forhold for børn. Den danske børnehave er med forældre og børn en uadskillelig del af vort lokalsamfund, og derfor var det for os naturligt enstemmigt at bevilge euro, sagde Mårkærs borgmester Karl-Jürgen Peters. Mårkær Kommune henvendte sig til de øvrige otte kommuner, som hører med til børnehavens distrikt, for at bede dem om at deles om udgiften. Det gav positive svar fra Bøl, Strukstrup, Snarup-Tumby, Bøglund og Stolk, som hver har bidraget med 1125 euro. Dannebrog strøg til tops, da Mårkær Børnehave holdt fødselsdags- og indvielsefest. Toiletter blev til badeværelse Ved festen havde børnehaven, ud over borgmesteren, inviteret blandt andre forældre, bedsteforældre, tidligere ansatte samt folk fra lokalområdet. De samledes i børnehavens have, hvor der blev holdt taler, sunget og underholdt ved børnehavebørnene. Efter den mere officielle del af festen, havde gæsterne mulighed for at se sig omkring i den nyrenoverede børnehave. I børnehaven er der blandt blevet revet en væg ned, så pladsen nu kan udnyttes på en bedre måde. Samtidig er de to tidligere toiletter, der var uden vinduer, nu blevet forvandlet til et stort tidssvarende badeværelse i lyse farver. Kaffe og kage Efter taler, sang og underholdning kunne gæsterne nyde kaffe og kage ad libitum i de til lejligheden opstillede pavillioner. Her gik snakken lystigt, indtil sidst på eftermiddagen, da festen sluttede. En begivenhedsrig dag med mange gæster og mange gaver, hvoraf den største uden tvivl var den (næsten) ny børnehave. - Den danske børnehave er med forældre og børn en uadskillelig del af vort lokalsamfund, sagde borgmester Karl-Jürgen Peters i sin tale. Gertrud Jochimsem (t.v.), der var børnehavens første leder, var også med til festen. Af børnehavens forældre fik personalet hver en t-shirt. Her er det børnehaveleder Silvia Sachs i sin. Efter taler, sang og underholdning var der kaffe og kage ad libitum til alle. Jaruplund Højskole. Forældre-weekend på Jaruplund Højskole Næstformand Udo Jessen Genvalg til formand og næstformand JARUPLUND. Fredag den 17. og lørdag den 18. februar 2012 afholder Skoleforeningen forældreweekend på Jaruplund Højskole. Det oplyste Skoleforeningens næstformand Udo Jessen på det seneste fællesrådsmøde. Arrangementet vil blive todelt, så fredagen kun er for fællesrådsmedlemmer og suppleanter. Om lørdagen kan også samarbejdsrådsmedlemmer og andre interesserede være med. - Arrangementet slutter tidligt lørdag, så der også bliver mulighed for at lave andet den weekend, sagde Udo Jessen, som håber på, at mange vil møde op. EGERNFØRDE. Skoleforeningens formand og næstformand hedder også de kommende tre år Per Gildberg og Udo Jessen. Det blev afgjort, da Fællesrådet på Jes Kruse-Skolen i Egernførde torsdag den 29. september skulle vælge formand og næstformand for den kommende tre-årige valgperiode. Per Gildberg opnåede ved valget 64 ja-stemmer mod kun to nej-stemmer, en afholdelse og tre blanke stemmer. Udo Jessen opnåede 60 jastemmer, seks nej-stemmer og en blank stemme. Derudover var to stemmesedler ugyldige.

8 FLENSBORG AVIS Fredag 7. oktober Kongens fødselsdag SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP På Lyksborg Danske Skole har man indført 20 minutters fælles motion hver morgen. - Det gavner indlæringen, og det giver glade og sunde børn, siger skoleinspektøren. LYKSBORG. Det er blevet efterår. Det ses tydeligt på træerne, men termometret står på højsommer, da jeg parkerer ved Lyksborg Danske Skole, og pedellen kommer hen og beder mig flytte min bil lidt. For om lidt kommer der en bus, siger han, og den skal hente 5. og 6. klasse, der skal ud til Holnæs for at surfe. Det er ikke spor mærkværdigt, for her har man gjort noget ved det, som eksperterne har peget på i de senere år: - Børn, der ikke kan sjippe, har ofte problemer med læsning og skrivning, siger skoleinspektør Annegret Andersen (kaldet Anne). - Det gælder om at få luft i kroppen og ilt til hjernen. Det giver en bedre indlæring. Og derfor motionerer vi hver morgen klokken 08.40, siger hun. Og så ringer det ud til dagens første frikvarter, og det er netop nu, der står motion på programmet. Motion efter fast skema Og børnene myldrer ud af klasseværelserne. Og ungerne ved, hvor de skal hen. Det går nemlig efter skema, og hver dag byder på en ny aktivitet for klasserne. 6. klasse løber om til»klatreskoven«bag skolen, og straks går de igang, under instruktion af deres lærer, at balancere i tovene, der er spændt ud mellem træerne. Kiana og Marie holder fast i det øverste tov, mens de går på det nederste, og nu finder de på at svinge sig rundt på hovedet, men snart får de besked af læreren om at lade være, for Justin og Janine er lige bag ved dem, og de skal videre for at nå gennem»banen«, før det om små tyve minutter ringer ind igen. - Det er sjovt, siger Mara, der kommer drønende ned ad en svævebane på et bræt, der hænger i en snor ned fra en wire. Imens er 1. og 2. klasse igang med stafetløb mellem kegler. Og 5. klasse har idag aktiviteten»kongens Fødselsdag«, som er et spil med en bold, hvor man»dør«, når man rammes. Når det er»kongens fødselsdag«,»benådes«alle og må igen være med, og det elsker de: At være med igen. Inde i salen er der gang i»elementerne«. Børnene fra 3. og 4. klasse løber mellem»vandet«, en stor blå måtte midt på gulvet - og»luften«, hvor de skal op i den øverste ribbe. Og»jorden«er at lægge sig fladt ned på gulvet, til den næste ordre kommer bare tre sekunder senere. Børnene morer sig, og de får rørt sig. Og alle lærere er med. Ønsket kom fra lærerne På spørgsmålet om, hvorvidt der fra lærernes side var muggen omkring at skulle passe denne ekstra aktivitet ind i dagene, svarer Annegret Andersen: - Overhovedet ikke. Faktisk kom ønsket netop fra lærerne. Lærerne VIL dette her. De har nogle helt»andre«børn nu. Og de tyve minutter tager ikke tid fra undervisningen. Vi har skubbet mødetiden fem minutter frem om morgenen til 7.55 og inddraget et frikvarter, siger hun. - Og det gør det lettere at undervise, for børnene er gladere. De er mere motiverede, og der er ro i timerne. Og da det så ringer ind til dagens 2. time, går turen for alle Fantastiske udendørsarealer. Og midt i det hele en stor klatreborg, som ungerne er glade for. Også inspektøren, Annegret Andersen, yderst til venstre. skolens 70 elever forbi tre store fade med frugt og grøntsager, og alle tager et par stykker med på vejen ind til næste time. Gode spisevaner - Kålrabi smager helt vildt godt. Det er mega lækkert! siger Thalia fra 4. klasse, mens hun gumler og smiler over hele femøren. - Og vi ser ikke müsslibarer og andre søde, usunde sager mere, tilføjer skolelederen, der er glad for, at de indførte projektet»sundhed«tre måneder før sommerferien. Og nu er man enige om at lade det - sund mad og bevægelse - være en permanent ordning. Og de gode spisevaner fortsætter efter dagens anden undervisningstime, for da dækkes der op til fællesspisning i den store, centrale sal, hvor lyset stråler ind gennem de mange loftsvinduer på den flade skolebygning. - Lærerne sidder med til bords, og det giver en utrolig ro i spisepauserne. Det er pigerne fra 6. klasse, der sørger for opdækning om morgenen. De føler sig ansvarlige, og det giver en god samhørighedsfølelse og en helt anden ånd på skolen, vurderer Anne. På spørgsmålet om, hvordan man kom på dette med sundheden, forklarer Anne: - Vi har hvert år et eller andet fokus-område. I år er det elevens faglige og sociale trivsel. Og vi går meget op i at arbejde med forskellige læringsstile. - At finde den rigtige»knap«. Handleplaner for hver enkelt Man arbejder meget med handleplaner for de enkelte elever på skolen. - Vi spørger eleven:»hvad er du god til?«og»hvad vil du blive bedre til?«dette kan for eksempel i tysktimen være»groß- und Kleinschreiben«. Eller det kan udmøntes i en aftale om, at»i de næste tre måneder skal du i hver time markere mindst tre gange«. Anne understreger, at aftalen ikke må være uoverkommelig eller uoverskuelig. Også forældrene er vigtige på Lyksborg Danske Skole: - De har dannet trivselsgrupper, som tager initiativer til cykelture, udflugter med overnatning, biografture i Danmark og så videre, og det vel at mærke med fokus på børnene, fortæller skolelederen. Lyksborg Danske Skole er i tæt kontakt med børnehaven. Så tæt, at førskolegruppen faktisk har til huse i skolen. - De er her fast med en pædagog og en medhjælper, og det er en fordel for både personale og børnene, siger Anne. Skolen har en SFO (skolefritidsordning), hvor 43 ud af de 70 børn går. - Der er daglig kontakt mellem SFO-pædagogerne og lærerne. Det betyder meget for lektiehjælpen, som børnene kan få af de fire pædagoger, og SFO inddrages i de pædagogiske tiltag omkring det enkelte barn, siger Anne, der betegner SFO en som»kanon«. Mættet af indtryk af en skole, der sætter trivslen i højsædet, fordi man ved, det gavner indlæringen, er man næsten ved at glemme de kolde facts, som inspektøren opregner: Skolen blev grundlagt 1946 i en taglejlighed og flyttet til egen bygning i Paulinen Allé kort efter. Flyttet til nye bygninger i Gorch-Fock-Str. i Gennemrenoveret i Stabilt børnetal på 70. Syv lærere inklusive inspektøren. En pedel og tre dygtige rengøringsdamer. Samt tre rådyr, der ofte vælger at lade vejen falde gennem skolens store udendørsarealer med frugttræer og nøddebuske. Også de synes, det er kongens fødselsdag. Thomas Wiltrup Ude i tovene. Kiana (til højre) og Marie fra 6. klasse nyder den daglige motion på 20 minutter. 2. klasse tæller 17 elever, der her står parat til at komme ud til fælles spisning. Læreren har lige beordret»vand!«, og eleverne i kl. kaster sig på madrassen i midten af salen, før den næste ordre kommer. Sunde vaner. Efter dagens motion er der frugt og grønt, og børnene er vilde med det.