Tvang - Fakta og dilemmaer
|
|
- Laurits Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tvang - Fakta og dilemmaer Debatoplæg om tvang i psykiatrien Christian den V s Danske lov 1
2 Indhold Forord:... 3 Den første Psykiatrilov... 4 Psykiatriloven kort historisk tilbageblik... 4 Regulering af brugen af tvang... 5 Kriterier for Tvangsindlæggelse... 5 Tvangstilbageholdelse timers regel... 8 Mindste middels-princippet... 8 Formål, der hjelmer Tvangsbehandling... 9 ECT Ernæring Frivillig fiksering Forulempelse Hærværk Anvendte metoder ved gennemførelse af tvangsbehandling Fiksering og magtanvendelse Oplæg til debat om regulering af brugen af tvang Fastholdelse i behandling Regulering af tvang på anden vis Udvidelse af mulighederne for behandling efter mindstemiddelsprincippet Fastholdelse af bolig
3 Forord: I bestræbelserne for at styrke det psykiatriske område finder Socialdemokraternes Psykiatripolitiske Netværk, at der i lighed med andre udgiftstunge områder såsom sundhedsområdet også bør ske en politikudvikling i psykiatriområdet. Psaykiatriområdet er et bredt felt og patientgruppen spænder vidt fra personer, hvis behandling kan bestå i samtaler over personer,for hvem, der skal medicin til at føre en nogenlunde normal hverdag til dem, for hvem der bedst hjælpes med en opredt seng og et varmt malted mad. Det Psykiatripolitiske Netværk ønsker, at der særligt bliver gjort noget for den allersvageste gruppe, da det er denne gruppe, der alleroftest bliver udsat for tvang i psykiatrien, som har det ringeste netværk og som alleroftest frister en tilværelse på gaden. Politikudviklingen kan med fordel tage afsæt i brugen af tvang i psykiatrien så færre kommer igennem forløb med tvangsindlæggelser og tvangsbehandlinger, som vi kender det i dag. Det Psykiatripolitiske Netværk inviterer med dette skrift til en åben debat i socialdemoktatiske kredse om tvang i psykiatrien med henblik på at få moderniseret lovgivningen Debatoplægget består af en fakta del, der dels beskriver hvad lovgrundlaget er for anvendelse tvang i psykiatrien og dels illustrerer, hvordan tvang tages i anvendelse og de dilemmaer der kan opstå herved. Faktadelen følges op af fire oplæg til debat om, hvordan tvang kan reguleres ved at øge mulighederne for forebyggelse. Oplægget er blevet til på baggrund af netværkets møder i 2010, en møderække i en undergruppe, der særligt skulle se på muligheder for nedbringelse af tvang samt interview med ressourcepersoner i og uden for partiet i løbet af sommeren Undergruppen, der særligt skulle se på mulighederne for nedbringelse af tvang består af Poul Schønbeck, Miriam Weiss, Henrik Jessen Petersen, Heidi Storck. Alle med psykiatrifaglig baggrund i den primære og sekundære sundhedssektor. Det Psykiatripolitiske Netværk April
4 Den første Psykiatrilov I Danmark er det kun politi, domstole og inden for psykiatrien, der arbejdes med tvang og frihedsberøvelse. Derud over er der via den sociale lovgivning åbnet mulighed for at benytte nogle få tvangsforanstaltninger for at beskytte borgeren. Der er dog lovgivning som regulerer brugen af tvang alle disse steder. Hvis man bruger tvang eller frihedsberøvelse uden for de nævnte områder, er det strafbart. Tvang har været benyttet i behandlingen af bl.a. psykisk syge gennem adskillige århundreder. Første gang, der blev lovgivet på området, var i Kong Christian V s Danske Lov fra 1683, hvor der i 1. bog, kapitel 19, artikel 7 står: Findes nogen rasende eller gallin, da må hvem, der vil, hannem binde og føre hannem til Tinge og tilbyde hans frænder, hannem og de ere pligtige til at forvare hannem, såfremt vi have midler dertil. Hvis ikke, da bør Øvrigheden sætte hannem i forvaring. Det var denne lov, der var gældende indtil den første Psykiatrilov, der udkom i 1938, Psykiatriloven kort historisk tilbageblik Psykiatriloven af 1938 havde flere formål. For det første at beskytte patienter med sindssygedomme, eller tilstande, der kan ligestilles hermed, og for det andet at give mulighed for behandling til patienter med sindssygedom, eller tilstande, der kan ligestilles hermed, som sygdommen har frataget bl.a. evnen til at handle rationelt og selv søge hjælp. For det tredje at sikre at den indlæggende læge ikke var inhabil. Som garant for at disse betingelser var opfyldt skulle sikres af Politimesteren og Justitsministeriet da tvangsindgreb skulle disse indberettes til et kontor i Justitsministeriet. Efter den såkaldte Middelfart skandale i begyndelse af 1980 erne, hvor der uretmæssig blev brugt tvang under meget kritisable forhold kom der fokus på tvangsforanstaltningerne, og det medførte, at Psykiatriloven blev revideret i 1989, og den reviderede Psykiatrilov indeholdt ikke længere noget ulempekriterie i forbindelse med tvangstilbageholdelse. Derimod kom der en omfattende regulering i form af tvangsprotokoller, som skulle udfyldes i forbindelse med de forskellige tvangsindgreb. Samtidig oprettedes Det Psykiatriske Patientklagenævn samt begrebet 4
5 patientrådgiver for at sikre, at patienterne ikke blev udsat for uretmæssige overgreb. Der blev desuden indføjet mulighed for at lave såkaldte udskrivningsaftaler og koordinationsplaner overfor patienter med manglende erkendelse af sygdommen med det mål, at kunne holde dem i behandling loven er siden revideret flere gange, sidst i år 2006 med yderligere stramning/kontrol af bæltefiksering. Man har indført et second-opinion efter 48 timer og der er ved en forestående mindre revision lagt op til at der ved længerevarende bæltefikseringer skal foregå en ugentlig second opinion. Desuden må ECT-behandling (elektrostimulationsbehandling) kun benyttes med tvang, hvis der er mental indikation, altså hvis den patient, det drejer sig om, er livstruet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da en svær depressiv patient med f.eks. svære selvmordstanker og depressive vrangforestillinger, ikke nødvendigvis er livstruet, men svært forpint af tilstanden, men denne patient vil ikke længere kunne tvangsbehandlings med ECT og det medfører i praksis unødig lidelse for patienten. Regulering af brugen af tvang Her følger en beskrivelse af de forskellige måder, hvorpå tvang reguleres samt beskrivelse af nogle af de dilemmaer, som man kan befinde sig i vadestedet mellem den etisk korrekte behandling og jura. Kriterier for Tvangsindlæggelse For at opfylde kriterierne for tvangsindlæggelse skal en patient være psykotisk eller i en tilstand, der kan ligestilles dermed, og der skal være en formodning om, at behandling kan hjælpe, eller patienten skal være til fare for sig selv eller andre. Tvangsindlæggelsen foretages af en læge og skal godkendes, først af Politimesteren og derefter af en Overlæge inden indlæggelse kan finde sted. Tvangsindlæggelse kan foretages på to forskellige blanketter, enten på røde papirer, hvor patienten er til fare for sig selv eller andre. Farekriteriet i juridisk forstand er akut overhængende livsfare. Der skal tillige være et behandlingssigte. 5
6 Røde papirer Røde papirer udfærdiges af en læge på f.eks. skadestue eller en psykiatrisk udrykningstjeneste eller en vagtlæge. For at sikre at kriterierne er i orden, skal politiet medvirke. Politiet skal godkende de røde papirer, og samtidig udfærdige en rapport og en blanket, som sikrer at det er foregået korrekt, og det er politiet, som bringer patienten til den psykiatriske afdeling. Politimesteren eller dennes stedfortræder kan, hvis formalia ikke er i orden, afvise papirerne, i så fald må papirerne skrives om. Det sker at politimesteren vurderer, at patienten ikke er farlig for sigslev eller andre, og at papirerne i stedet skal være gule, hvilket betyder, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Hvis der er skrevet røde papirer, skal indlæggelsen foretages indenfor 24 timer. Der er også regler om lægens habilitet i forhold til at indlægge en patient, og en psykiater kan ikke indlægge på den afdeling, han er ansat på. Den regel medfører, at patienter ofte skal flyttes mellem de psykiatriske afdelinger i dagene efter en evt. indlæggelse. Hvis en læge, ansat på en afdeling, har konsulentfunktion på et psykiatrisk bosted, og vurderer at en patient derfra skal indlægges, skal patienten indlægges på en anden psykiatrisk afdeling for at overholde lovens krav, men da behandlingen af patienten alligevel skal foregå på førstnævnte afdeling, betyder det, at patienten skal flyttes fra den afdeling, han blev tvangsindlagt på, og til den anden behandlende afdeling, som i forvejen kender patienten. Dilemma: 87 årig mand som fik diagnosticeret Alzheimers Sygdom for 3 år siden, Han har været i behandling med antidemensmedicin, på trods af dette er det gået ned af bakke gennem de sidste måneder 4 måneder og for 2 måneder siden flyttede han i plejebolig. Har nu de sidste 3 dage gentagende gange være ved at forlade plejeboligen og man har i plejeboligerne fravalgt, alarmer og kodelåse. Man har nu tilkaldt vagtlægen med henblik på at tvangsindlægge patienten da man mener han er til farer for sig selv. Vagtlæge undersøger patienten og vurdere r, at patienten er i en tilstand der kan ligestilles med en psykose, han vurderer ligeledes at patienten er til fare for sig selv da det er frostvejr, men der er ikke udsigt til bedring af tilstande med behandling. Derfor kan han ikke tvangsindlægges 6
7 Gule papirer En patient, som skal indlægges på gule papirer, skal som nævnt være psykotisk eller i en tilstand, der kan ligestilles dermed, og samtidig skal der være et behandlingssigte, altså en sandsynlighed for, at patienten kan få det bedre. Det er altovervejende patientens praktiserende læge, som kender patienten, der udfærdiger de gule papirer. Her skal politiet også medvirke, de gule papirer overbringes til politiet. Igen vurderes om formalia er i orden, hvorefter der udfærdiges en erklæring. De gule papirer sendes til den modtagende afdeling, her skal papirerne godkendes af en overlæge, hvorefter afdelingen giver politiet besked om, hvornår patienten kan indlægges. Indlæggelse på gule papirer skal effektueres indenfor 7 dage fra lægeerklæringens udfærdigelse. Det bliver sjældent en rutinesag for en praktiserende læge at skrive tvangsindlæggelsespapirer, da tvangsindlæggelse relativt set er sjældne, og når det endelig sker, kan den praktiserende læge stå i et dilemma i forhold til en patient, som han måske har kendt i adskillige år, selvom det måske for lægfolk kan være svært at forstå, at fagfolk kan have svært ved at stille diagnosen psykose, men det kan af og til volde temmelig mange vanskeligheder. Som tidligere nævnt skal en overlæge godkende både de røde og de gule tvangspapirer såvel som de skal godkendes af politimesteren. Godkendelsen kan dog uddelegeres til en stedfortræder i begge tilfælde. Tvangstilbageholdelse En patient, som er blevet frivilligt indlagt. kan, hvis vedkommende fortsat er psykotisk og forlanger sig udskrevet, blive tvangstilbageholdt på afdelingen. Det overordnede begreb for både tvangsindlæggelse og tvangtilbageholdelse er frihedsberøvelse. En frihedsberøvelse skal vurderes til fastlagte tidspunkter i forhold til indlæggelsesdatoen, nemlig på 3., 10., 20. og 30. dagen her efter hver 4. uge. udover de obligatoriske såkaldte efterprøvelser, skal det løbende vurderes om patienten stadig opfylder reglerne for frihedsberøvelse. 7
8 24-timers regel Der findes yderligere en type af frihedsberøvelse, nemlig den såkaldte 24-timers regel. Hvis en patient, som er indlagt, forlanger sig udskrevet og den vagthavende er i tvivl om patienten er psykotisk, kan patienten tilbageholdes efter den såkaldte 24-timers regel. Dette betyder, at overlægen indenfor 24 timer skal tage stilling til, om patienten opfylder lovens krav for at være psykotisk, f.eks. brug for behandling eller om patienten skal udskrives. Her skal ikke, som ved de andre typer af frihedsberøvelse, føres protokol med dokumentation af tidspunkter, da denne frihedsberøvelse er kortvarig. Der kan klages over denne frihedsberøvelse lige som alle andre typer af tvang. En tilstand, der kan ligestilles med sindssyge, som også kan medføre tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse, kan være en såkaldt affekttilstand, hvor en patient ikke kan tage vare på sig selv. Mindste middels-princippet Mindstemiddels-princippet er et grundprincip, der tages i anvendelse forud for iværksættelse af al tvang i psykiatrien dels af hensyn til borgerens retsstilling og dels af hensyn til "Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien". Her slås det fast, at der ikke må tages mere indgribende tvangsmidler i brug end absolut nødvendigt, og at der ikke må bruges tvangsmidler, hvis der findes andre, ikke-tvangsmæssige midler eller mindre indgribende tvangsmidler, hvormed målet kan nås. Til illustration af anvendelse af, at tvang efter mindstemiddel-sprincippet nævnes her de handlinger, der bliver sat i værk i en typisk situation, hvor en patient er meget urolig psykotisk og højrøstet. Handlingerne er angivet i prioriteret rækkefølge og handler om, at det først og fremmest gælder om, at kunne tale med patienten. 1. Personalet forsøger at tale patienten til ro 2. Lægen tilkaldes og forsøger at tale patienten til ro 3. Patienten føres til sin stue og skærmes på stuen 4. Patienten fastholdes og gives beroligende medicin med tvang 5. Patienten bæltefikseres 6 patienten får anlagt hånd- og fodrem 8
9 Formål, der hjelmer Tvangsbehandling Tvangsbehandling kan dreje sig om medicinering, elektrochok, ernæring eller evt. en legemlig lidelse. Hvis en psykotisk patient nægter at modtage nogen form for medicinering, skal han igennem en periode tilbydes denne. Der er ikke nogen regler for hvor længe, patienten skal tilbydes behandling, men som et fingerpeg er der dannet præcedens for omkring 7 dage. Det skyldes, at selvom en patient på grund af sin sindssygdom, kan være svært forpint i er denne tilstandsjældent livstruende. Den nyeste forskning viser dog, at ubehandlet psykose kan give varige skader i hjernen og jo længere den psykotiske tilstand varer, jo vanskeligere kan det være at behandle den. Hvis patienten fortsat nægter at modtage behandling, kan der tages beslutning om tvangsbehandling. Når patienten ikke ønsker den tilbudte behandling skal klagen over tvangsbehandling indbringes for det psykiatriske patientklagenævnet, klagen har såkaldt opsættende virkning. I nævnet besluttes det, om den behandling, som overlægen har foreslået, kan godkendes. Nævnet består af en repræsentant for statsforvaltningen en lægelig repræsentant og en repræsentant for en psykiatribrugerorganisation desuden er der mulighed for at patienten, overlægen samt patientrådgiveren kan deltage. Det er derfor vigtigt at behandlingen anføres så detaljeret som det er muligt. Der foreslås ofte både behandling med tabletter og som alternativ behandling med injektioner. Injektionerne skal f.eks. være daglige injektioner af lægemidlet, da depotinjektion f.eks. hver 14. dage betragtes som en mere indgribende foranstaltning end daglige injektioner med antipsykotisk medicin. Begrundelsen er, at medicinen, der gives som depot, har længere virkningstid, og derfor er mere indgribende end daglige injektioner. Patienten kan også klage over en beslutning om tvangsmedicinering, der er gået i gang, og næste klageinstans er Sundhedsvæsnets Patientklagenævn, og her træffes ind imellem nogle for behandlingspsykiatrien afgørelser, som kan være uforståelige. Dilemma case: 47 årig kvinde indlægges frivilligt i manisk tilstand. Hun har før indlæggelsen købt for kr pelse og en sportsvogn, hun er i øjeblikket på sygedagpenge, da hun er sygemeldt fra sit job som sekretær. Patienten tilbydes antispykotisk behandling, men ønsker kun små doser beroligende medicin. Dagen efter indlæggelsen forlanger hun sig udskrevet, men hun vurderes psykotisk og frihedsberøves(tvangstilbageholdes). I løbet af den anden aften bliver hun tiltagende 9
10 opkørt vredladen, aggressiv og urolig. Hun har tidligere været i behandling med Cisordinol et ældre antipsykotisk middel, som hun har tålt godt. Cisordinol findes som et depotlægemiddel med dages virkning og med ugers virkning. Der vælges at behandle med det relativt kortvirkende depotlægemiddel Cisordinol-acutard.. Allerede efter 2 dage er der en bedring at spor; men tre dage efter den første beroligende indsprøjtning bliver hun igen tiltagende urolig og behandles igen med Cisordinol-acutard som beroligende behandling. Patienten ønsker denne gang at klage over medicinering. Patientens tilstand bedres over de næste dage, men da patienten tidligere har været indlagt under et lignede sygdomsbillede, er det erfaringen at patienten i en længere periode skal behandles med anti psykotisk medicin og patienten har allerede fra tredj dagen blevet tilbudt Cisordinol tabletter alternativt Cisordinol injektioner men patienten har nægtet dette og efter at have været motiveret for behandlingen i en uge beslutte tvangsbehandling, som patienten også vil klage over.da patientens tilstand ikke er livstruende, har klagen opsættende virkning, det betyder at behandlingen ikke kan i værksættes for sagen er afgjort i det psykiatriske patientklagenævn. Patientens tilstand stabiliseres på grunde af de 2 indsprøjtninger med Cisordinol-acutard, og sytten dage efter indlæggelsen behandles sagen i patientklagenævnet. Patienten er nu stille, rolig og fuldstændig samlet ved mødet og selvom overlæge argumenterer for tvangsmedicineringen bliver afgørelsen som følger:kklagenævnet godkender frihedsberøvelsen, samt det 2 beroligende indsprøjtninger, men giver ikke medhold i tvangsmedicineringen. Efter afgørelsen ønsker patienten sig udskrevet, og derfor udskrives hun til opfølgning i Distrikts Psykiatrien. Dagen efter udskrivelsen begynder manien igen at få magten over patienten og hun køber en charterrejse til Malaga, her bliver patienent hurtigt så psykotisk at hun må indlægges på et spansk psykiatrisk hospital og må transporteres hjem med SOS. pris for hospitalsophold og hjemtransport kr. som patienten selv skal betale. Ved den kommende mindre revision af Psykiatriloven lagt op til, at der højst skal gå 3 dage fra beslutningen om tvangsmedicineringen tages til den kan effektueres,. Det falder i tråd med, at jo længere en psykose får lov at udspille sig ubehandlet, desto sværere er den at behandle og de skader som en psykose påfører hjernen kan ende med at være blivende. 10
11 Nogle af de patienter der falder igennem psykiatrilovens eller finmaskede net og er i risiko for ikke at få behandling i tide er Den hypomane patient som ikke er psykotisk men måske på vej til at blive det, og den demente patient, hvor der ikke er nogen sikker medicinsk behandling. Dette skyldes til dels at behandlingsbegrebet er for snævert, da man altovervejende tolker behandling som medicinsk behandling og ikke for eksempel skærmning og relationelle behandlinger, som egentlig behandling. Der er dog ingen tvivl om at en god kontakt mellem behandler og patient både kan forebygge tvang og være med til at holde en patient i en medikamentel behandling (den relationelle behandling) ECT Som nævnt tidligere er ECT-behandling under tvang forbeholdt patienter, som er i livsfare. Den svære depression med ophør af føde og væske, det psykotiske delir er et par af de tilstande der kan behandles med tvang. Der er flere årsager til at ECT-behandlingen har fået et blakket ry, og den måde som man tidligere brugte behandlingen var ikke etisk forsvarlig. Fordommene omkring ECT-behandling skyldes blandt andet, at man tidligere gav ECT-behandling uden bedøvelse, samt at ECT-behandling også i andre lande bruges uden bedøvelse som tortur, og i nogle lande er forbudt igen blandt andet på grund af en kedelig historisk baggrund. ECT behandlings rum med apparatur 11
12 Behandlingen i dag foregår både etisk og lægeligt forsvarligt under betryggende omstændigheder i fuld narkose og med muskelafslapning der måles EEG 1 og EKG 2 og der er særlige uddannelses krav og oplæring af den behandlende læge. Elektrostimulation er en skånsom veldokumenteret og behandling, der har vist sig effektiv forblandt andet dybe depressioner. Ernæring Ernæring kan også gives med tvang, når ernæring med f.eks. sonde kan være livreddende. Detdrejer sigbåde om patienter, som på psykotisk basis er spisevægrende, og patienter med anoreksi, som dels har nået en kritisk lav BMI, og som dels må siges at være i en tilstand, der kan ligestilles med en psykose. Desuden kan den psykiatriske overlæge og den somatiske overlæge beslutte iværksættelse af tvangsbehandling af psykotiske patienter, som har en legemlig livstruende lidelse, det kan være sig f.eks. en lidelse, der skal opereres akut, f.eks. blindtarmsbetændelse. For alle disse forskellige tvangsbehandlinger skal der føres protokol over tidspunktet og den tilstedeværende læge ved behandlingen. Dilemma: en 87 årig mand ønsker ikke længere at leve, han er blevet indlagt på medicinsk afdeling på grund af lungebetændelse. Han er nu holdt op med at spise og drikke, og nægter at indtage væske og føde, han ønsker kun at dø. Ved psykiatrisk tilsyn vurderes det at patienten ikke er psykotisk og ikke er i en tilstand der kan ligestilles med en psykose. Der er derfor ikke en grund til at iværksætte tvangs behandling. Hvordan skal denne situation håndteres?. Frivillig fiksering Frivillig bæltefiksering kan være svært at forstå for lægmand, men nogle patienter, der ind imellem er forpinte af psykotiske oplevelser, de kan føle at deres krop er ved at sønderdeles at deres krop falder fra hinanden. I den forbindelse kan fastheden ved en bæltefiksering rent faktisk give patienten ro, og det at ligge med et bælte spændt om maven, kan virke beroligende i sig selv. Parallelt til dette kan det også nævnes, at der på psykiatriske afdelinger bruges en såkaldt 1 EEG bruges til at sikre, at hjernen får den strømenergi, der skal til for at opnå virkning på den psykiatriske lidelse. 2 EKG bruges til at overvåge hjertets funktion 12
13 kugledyne, fyldt kugler på størrelse med bordtennisbolde, som har en vis tyngde, som hjælper patienterne til at få en fornemmelse af at holde sammen på sig selv. Forulempelse Begrebet forulempelse gælder, når patienten forulemper medpatienter, og det kan være en grund til bæltefiksering eller skærmning. Det at patienter evt. forulemper personale er ikke en tilsvarende grund. Hærværk betyder i denne forbindelse, at patienten f.eks. har smadret inventar eller ruder. Grundlaget for bæltefiksering skal være opfyldt. 13
14 Anvendte metoder ved gennemførelse af tvangsbehandling Fiksering og magtanvendelse Dette begreb dækker over fiksering med bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende medicin, personlig skærmning og aflåsning. En person kan bæltefikseres, hvis han eller hun er til fare for sig selv eller andre, hvis patienten forulemper me dpatienter eller hvis patienten forøver hærværk i væsentlig omfang. Desuden kan en patient selv ønske at komme i bælte. Bæltet er et læderbælte som spændes om patientes talje, det må ikke stramme, men heller ikke sidde så løst så patienten kan vriste sig ud af bæltet og dermed komme til skade. På baggrund af mindst 1 meget langvarig bæltefiksering, omtalt i aviserne, er der nu, i forbindelse med den nyeste revision, indføjet et krav om second-opinion ved bæltefikseringer udover 40 timer. Desuden er der også indføjet et krav om lægeligt tilsyn til en bæltefikseret patient ca. hver 6. time, som skal dokumenteres. Der har siden 1989 loven skullet være en fast vagt ved en bæltefikseret patient, der skal sidde i umiddelbar nærhed af den bæltefikserede patient. Det bliver løbende vurderet, om patienten kan løsnes af bæltet, bl.a. for bæltefikserede patienter, når tilstanden tillader det, mulighed for at gå på toilettet og en løsnen over ca. ½ time medfører, at bæltefikseringen ophører. Ordination af bæltefiksering foretages af den vagthavende læge, men hvis patienten har været farlig for personalet eller medpatienter, kan personalet på afdelingen være nødt til at gribe ind og bæltefiksere patienten, inden lægen er til stede. Herefter tager lægen stilling til, om bæltefikseringen opfylder lovens krav og om bæltefikseringen skal fortsætte eller ophøre. Bælte 14
15 Remme er yderligere en indgribende foranstaltning på en patient, der i forvejen er bæltefiskeret, hvis patienten f.eks. ikke er til at komme i nærheden af på grund af spark og slag. Det kan også være en patient, som evt. har brug for livreddende medicininjektion, hvor man kan blive nødt til at fiksere armen, hvis patienten prøver at fjerne droppet. Remme skal altid godkendes af overlæge, og der er både håndremme, som spændes om håndleddene, og fodremme, som lægges om anklerne. Håndrem Fodremme Handsker. Det er ikke indtrykket, at handsker bruges i nævneværdig omfang på danske psykiatrisk afdelingen Lås fra bælte 15
16 Spændetrøje og celle Bruges ikke i Danmark Spændetrøje Isolationsrum ældre Moderne isolationsrum Isolation er dog en behandling som bruges i de fleste af de lande vi sammenligner os med også de skandinaviske lande. Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre hvilket indgreb der er det mest indgribende om bæltefiksering eller isolation, men det hænger nok i høj grad sammen med kultur og normer i det pågældende land. Fastholden kan ske i de tilfælde, hvor patienten fastholdes og føres til sin stue, evt. m.h.p. personlig skærmning. Fastholden i forbindelse med bæltefiksering skal ikke registreres særskilt, det giver sig selv, at patienten skal fastholdes, hvis vedkommende skal fikseres. Beroligende medicin kan gives med tvang, hvis pt. er i en urolig tilstand, og ikke af andre grunde. Personlig skærmning mere end 24 timer kan ske for at afværge selvmord eller anden selvskadende adfærd, eller at patienten groft forulemper medpatienter. Døraflåsning sikrer, at den frihedsberøvede fortsat er til stede i afdelingen, det betyder, at man på et åbent afsnit kan aflåse døren for at sikre, at den frihedsberøvede patient fortsat er til stede i 16
17 afdelingen, eller for at forhindre at patienten utilsigtet usætter sig for fare, eller patienten selv anmoder om døraflåsning. På det åbne afsnit har det den konsekvens, at de øvrige patienter også bliver låst inde, men de kan dog anmode om at komme ud. Døraflåsningen gælder kun den frihedsberøvede patient. Beskyttelsesfiksering/-foranstaltninger Den sidste form for tvangsforanstaltning, der skal nævnes her, er beskyttelsesfiksering og beskyttelsesforanstaltning, som overvejende benyttes til ældre, demente patienter. Det drejer sig om fiksering med stofbælte samt foranstaltningen bord for stol, hvor et bord kan sættes fast på patientens stol, så man undgår at patienten kan rejse sig og falde, eller man kan undgå at patienten er omkringvandrende, så det kan få helbredsmæssige konsekvenser for patienten (det at gå rundt hvileløst), som man ser hos nogle demente patienter. Aflåsning af yderdøre på åbne afsnit som beskyttelsesforanstaltning kan også komme på tale, og skal også godkendes af overlæge. Blødt bælte 17
18 Oplæg til debat om regulering af brugen af tvang Det Psykiatripolitiske Netværk støtter intentionen om nedbringelse af tvang i Socialdemokraternes Nationale handleplan, men ser ikke på det som et mål i sig selv. En redegørelse fra Sundhedsstyrelsen har vist, at Danmark anvender relativt lidt tvang sammenlignet med andre europæiske lande, og at danske patienters retssikkerhed er høj. Frem for snævert at se på omfanget af tvang over for psykiatriske patienter, peger netværket på, at det kan være frugtbart at se på, hvad der udløser behov for tvangsindlæggelser og behandlinger samt barrierer og muligheder for, at tvingende nødvendig behandling kan gennemføres. 18
19 Fastholdelse i behandling I den nuværende lovgivning er der mulighed for at lave såkaldte udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner, hvor det aftales, hvordan der følges op på indlæggelsen og hvad der skal gøres hvis sygdommen atter skulle true med at tage magten fra den sindslidende og begyndende tegn på forværring skulle vise sig for eksempel i form af udeblivelse fra ambulante besøg Patientforeninger har peget på, at disse aftaler skal tillægges lige så meget vægt som et testamente også selvom patienten i situationen skulle nægte at give samtykke til behandling. Vision Personer med psykisk lidelse skal kommes i møde, såfremt de i rask og velbehandlet har afgivet ønsker, om hvordan deres behandling skal fastholdes. Forslag Psykiatriloven justeres, så samtykke afgivet i rask tilstand får prioritet, således at den indbyggede regulering af tvang tilsidesættes og ikke har opsættende virkning på start af ønsket behandling, såfremt der foreligger lægefaglig vurdering, der tilskynder denne behandling. 19
20 Regulering af tvang på anden vis Det Psykiatripolitiske Netværk finder, at tvangsindlæggelser er indgribende, men ofte er det det eneste middel for, at en patient kan få en nødvendig behandling. Der er brug for at udvide spektret af handlemuligheder over for de svageste patienter. Det er patienter, som nok sætter pris på at være i eget hjem, men som i kraft af deres psykiske lidelse ikke magter, ikke tør eller ikke kan overskue at komme til ambulant behandling ved egen hjælp. Disse patienter vil med nuværende lovgivning først få hjælpen inden for rækkevidde, når de er nået så langt ud, at tvangsindlæggelse er nødvendig. Det Psykiatripolitiske Netværk mener, at patienter med psykiske lidelser som netop disse vil have særligt gavn af, at blive sidestillet patienter med somatiske sygdomme. Vision Der skal i lighed med behandlingstilbud til kræftpatienter være en åben genindlæggelsesperiode, hvor patienter med alvorlig psykiatrisk lidelse har ret til genindlæggelse. Derudover skal det i højere grad være muligt at bevare tilknytningen til den hjemlige hverdag. Forslag: I psykiatrien er der netop åbnet mulighed for ambulant tvang (tvungen opfølgning) som et fireårigt forsøg. Ved den planlagte evaluering bør kriterierne for den personkreds, der bliver tilbudt mulighed for ambulant tvang vurderes. Derudover skal afsættes ressourcer, der modsvarer behovet for en åben genindlæggelsesperiode. 20
21 Udvidelse af mulighederne for behandling efter mindstemiddelsprincippet At bruge tvang over for sine medmennesker, kan bringe mange følelser i kog. Både hos personalet, pårørende og den sindslidende. Tvang betyder at ens egen fri vilje er sat ud af spillet og at andre bestemmer hvad man skal gøre. Brug af mindstemiddelprincippet handler som tidligere anført om at kunne tale med den svært psykotiske patient. Det stiller store krav til personalets evne til indlevelse og kompetencer til kommunikation og konflikthåndtering. Sidstnævnte står i et afmålt forhold til Hospitalspsykiatrien og Socialpsykiatrien som arbejdsplads. Gennem år har det været kendt, at der har været store vanskeligheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til feltet. Vision Både Hospitalspsykiatrien og Socialpsykiatrien skal være attraktive arbejdspladser, der kendetegnes af et godt arbejdsmiljø fysisk som psykisk. Ledelse, normeringer og personalets kvalifikationer skal stå mål med de opgaver, der skal løses. Der skal være tid nok til vejledning, refleksion og vidensopsamling. Psykiatriske patienter skal ikke alene have ret til behandling, de skal også vide sig sikre på, at den behandling de får, udøves af kvalificeret personale på evidensbaseret grundlag. Forslag Driften af psykiatrien skal finansieres af midler på finansloven. Midlerne skal stå mål med behovet for kvalificeret behandling. Ved afsætning og fordeling af midler bør følgende tages i betragtning: Regionerne har i 2007 opgjort, at der var ca beskæftigede inden for hospitalspsykiatrien. Der findes ingen opgørelse over hvor mange, der er beskæftiget inden for Socialpsykiatrien. Men vi kan konstatere, at antallet af personer i behandling i psykiatrien er steget. Og sammenholdt med, 21
22 at der alene i årene fra 1984 til 2007 er sket en reduktion af psykiatriske sengepladser fra til kan man slutte, at antallet beskæftigede inden for socialpsykiatrien må være betydeligt. Kommunerne må derfor have tilført tilstrækkelige midler, så de får råd til at løfte de opgaver, der følger i slipstrømmen på denne udvikling. Fastholdelse af bolig Ser man på udviklingen omkring psykiatriske patienters boligforhold så tegner der sig et billede af, at lovgivningen for service og behandling på nogle punkter ikke har fulgt helt med i samme hast som udviklingen af de boformer, der tilbydes patienter med kroniske psykiatriske lidelser. Nedlæggelsen af de store institutioner skete i respekt for individet og dets rettigheder. Herved skete der også en øget individualisering af problemerne. Et forhold, der indtil nu ikke er kompenseret for i behandlingslovgivningen og som særligt rammer personer, der på grund af forværring af sindslidelse har svært ved at varetage de gøremål, der skal til for at holde deres bolig i en nogenlunde hygiejnisk standard. Da antallet af udsættelser begrundet i misligholdelse i forhold til tidligere år er i forsat stigning, er der grund til at antage, at patienter med kroniske lidelser som skizofreni vil være særligt udsat for at miste deres bolig. 22
23 Den psykiske lidelse suppleret med nugældende lovgivning, forhindrer ofte patienternes medvirken til at få udført så tilstrækkelige rengøring, at det kan undgås, at lejligheden/boligen fremtræder i misligholdt tilstand. Da antallet af udsættelser begrundet i misligholdelse i forhold til tidligere år er i forsat stigning, er der grund til at antage, at patienter med kroniske lidelser som skizofreni vil være særligt udsat for at miste deres bolig. Hyppige og langvarige indlæggelser er ofte medvirkende til, at regninger ikke bliver betalt, hvorved patienter med kroniske lidelser er i særlig risiko for at miste deres bolig og yderligere gældsætning. Vision Det skal være muligt at komme ind og hjælpe den psykisk syge i eget hjem. Med tiden skal det være lige så naturligt at opsætte nøglebokse hos patienter med psykisk handicap som hos mennesker med fysisk handicap. Forslag Omsorgspligten i Serviceloven præciseres, så patienterne ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling får mulighed for at aftale, at de som led i fastholdelse af deres behandling vil modtage aftalt hjælp til f.eks rengøring mv. Derudover justeres Serviceloven, så visiteret hjælp ikke stopper spontant ved indlæggelse, men først når der er foretaget behørig oprydning af hjemmet, blandt andet med tømning af skraldespand og køleskab og fundet en ordning for betaling af regninger. 23
24 Info Billeder fra side 18 og frem stammer fra 24
TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse
TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse I denne vejledning kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes
Læs mereSundhedsstyrelsen 21. december 2004
Sundhedsstyrelsen 21. december 2004 Vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner
Læs mereTvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.
Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem
Læs mereAnvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet
Anvendelse af tvang i psykiatrien i 1999 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Ny registrering af tvang i psykiatrien Register for anvendelse af tvang i psykiatrien Definition
Læs mereAnvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010
ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,
Læs mereTvang og patientrådgiver
Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til
Læs mereBekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Herved bekendtgøres lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse
Læs mereANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18
ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 7. januar 2011
Lovtidende A 2010 Udgivet den 7. januar 2011 2. december 2010. Nr. 1729. Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Herved bekendtgøres lov om anvendelse af tvang i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget
Læs mere12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2002 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereVIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG
VIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG TVANG Hvorfor skal I vide noget om tvang? PSYKIATRILOVGIVNING ELLER BEKENDTGØRELSE AF LOV OM ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN Frihedsberøvelse
Læs mere0. Administrative oplysninger om registeret
Registerdeklaration Register over anvendelse af tvang i psykiatrien Opdateret januar 2015 0. Administrative oplysninger om registeret 0.1 Registernavn Dansk: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling I medfør af 12, stk. 7, 13, stk. 3, 18, 28, i Inatsisartutlov nr. 24 af 3.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje. Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2009-10
Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om
Læs mereBekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger
Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver
Læs mereBekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger
Dokumentet er Historisk BEK nr 879 af 10/12/1998 Historisk Offentliggørelsesdato: 18 12 1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 534 af 27/06/2002 Ændrer i/ophæver
Læs mereSvarskema til: Test din viden om patienters rettigheder
Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,
Læs mereÅrsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed
Notat Sagsnr.: 2012/0004060 Dato: 16. marts 2012 Titel: Sagsbehandler: Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed Birte Carøe Leder af Sundhedsservice Efter lov om social service 136 skal
Læs mereSelvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----
FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten
Læs mereHELLE BØDKER MADSEN sammen med JENS GARDE PSYKIATRIRET. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
HELLE BØDKER MADSEN sammen med JENS GARDE PSYKIATRIRET Jurist- og Økonomforbundets Forlag Psykiatriret Helle Bødker Madsen sammen med Jens Garde Psykiatriret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Helle
Læs mereOPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013. Oversigt
1 OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013 Oversigt Tabel 1: Antal personer berørt af tvang sammenholdt med antal indlagte personer - opdelt på specialer... 2 Tabel 2: Antal personer
Læs mereMagt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn
Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn
Læs mereFOLKETINGETS OMBUDSMAND 1
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 31. maj 2006 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 24. januar 2006 af Psykiatrisk Afdeling Herning. I rapporten anmodede jeg afdelingsledelsen om nærmere oplysninger
Læs mereBehandling af vanskeligt behandlelige retspsykaitrisk patienter. Undervisning på Ekspertuddannelsen, 4. del. November 2009
Behandling af vanskeligt behandlelige retspsykaitrisk patienter. Undervisning på Ekspertuddannelsen, 4. del. November 2009 Undervisning på Ekspertuddannelsen, 4. del. AKS har haft ophold på Sikringen siden
Læs mereNunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet. Årsberetning 2014 og 2015
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Årsberetning 2014 og 2015 Maj 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 AFSNIT I: Det Psykiatriske Patientklagenævn... 4 1.1. Sammensætning 1.2. Kompentenceområder
Læs mereGenerelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
Læs mereÅrsberetning 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn
Årsberetning 2008 Det Psykiatriske Patientklagenævn ÅRSBERETNING 200 1 Indhold Forord... 3 AFSNIT 1... 4 1. Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen... 4 2. Sagsantal... 5 3. Sagsbehandlingstiden...
Læs mere2. oktober 2018 FM 2019/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med
Læs mereANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010
ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010 - med opgørelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner 2011 Oktober 2011 Sammenfatning Hermed offentliggøres opgørelser over anvendelse af tvang i psykiatrien
Læs mereI afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereRetssager i psykiatrien. Årsrapport juli 2011-december 2012 Udgivet af psykiatri- og socialstaben, Region Syddanmark
Retssager i psykiatrien Årsrapport juli 2011-december 2012 Udgivet af psykiatri- og socialstaben, Region Syddanmark 1. Indledning... 3 2. Definition af retssager i psykiatrien... 3 3. Status på retssagerne...
Læs mereBilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.
Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien
Læs mereDemens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015
Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens
Læs mereÅrsberetning 2010. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Syddanmark
Årsberetning 2010 Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Syddanmark 2 Indhold Skemaoversigt... 5 FORORD 7 AFSNIT 1..9 1a. Patientklagenævnets sammensætning... 9 2. Antal sager og sagsfordeling
Læs merePSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE
PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.
Læs mereÅrsberetning 2009. Det Psykiatriske Patientklagenævn
Årsberetning 2009 Det Psykiatriske Patientklagenævn Indhold FORORD... 2 AFSNIT 1... 3 1. Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen... 3 2. Sagsantal... 4 3. Sagsbehandlingstiden... 6 4.
Læs mereI rapporten udtalte jeg kritik vedrørende nærmere angivne forhold. Jeg anmodede endvidere om udtalelser og oplysninger vedrørende bestemte forhold.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. januar 2005 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 19. oktober 2004 af Almenpsykiatrisk Afdeling, Augustenborg Sygehus. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende
Læs mereInatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Kapitel 1. Lovens område
Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien Kapitel 1 Lovens område 1. Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold
Læs mereDet Psykiatriske Ankenævn. Praksissammenfatning vedrørende. Psykiatriske ankesager 1997-2011
Det Psykiatriske Ankenævn Praksissammenfatning vedrørende Psykiatriske ankesager 1997-2011 Januar 2012 Fuldmægtig, cand.jur., Louise Kjerulff Oleander Fuldmægtig, cand.jur., Farhan S. Asghar Specialkonsulent,
Læs mereKvalitetsstandard: Skærmede boliger
2013 Kvalitetsstandard: Skærmede boliger Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 192. Lov om Almene Boliger 5,stk.2. Hvilke behov dækker ydelsen Skærmet bolig kan bevilges af kommunens visitator til
Læs mereProjektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Læs mereUdkast Vejledning om sterilisation
1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereTVANG I PSYKIATRIEN. Gældende fra 2016
TVANG I PSYKIATRIEN Gældende fra 2016 Tvang i psykiatrien må kun udøves inden for psykiatrilovens rammer. I denne pjece kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges
Læs mereAnvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig?
Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereBekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger
Dokumentet er Historisk BEK nr 534 af 27/06/2002 Historisk Offentliggørelsesdato: 09 07 2002 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 194 af 23/03/2004 Ændrer i/ophæver
Læs mereAnvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale
Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved
Læs mereHvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation
LYNKURSUS i Magtanvendelse 4 timer i mit selskab -Jeg ved at I er meget vigtige så husk at tænde telefonerne i Pauserne! -Kort præsentationsrunde -Navn, Sted, funktion og forventning til dagen. - Leder
Læs mereInformation om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du
Læs mereInspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse
Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt
Læs mereInformation om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.
Læs mereDIPA. Protokolbeskrivelse.
Den 27.04.2011. Indledning. Introduktion til eksisterende viden: DIPA. Protokolbeskrivelse. a) Lovgrundlag jf. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien relateret til udskrivningsaftaler/ koordinationsplaner
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse nr. x af x 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger
Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2010-11 71 alm. del Bilag 11 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse nr. x af x 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger I medfør
Læs mereRETSPSYKIATRI KORT FORTALT
RETSPSYKIATRI KORT FORTALT hvad kan og hvad gør vi Søren Clemensen overlæge TEMA Retspsykiatri organisering i Region Syddanmark Senge geografisk Ålborg 22 Viborg 17 Århus 66 Nykøbing Sj. 10 + 30S Sct.
Læs merePsykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. januar 2003 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt. I rapporten udtalte jeg kritik og afgav henstilling
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 26. august 2015 om patientrådgivere I medfør af 37 i Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien fastsættes: Kapitel
Læs mereForebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse.
Bostedet Lindevang Forebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse. Alarmer og alarmmodtagere Alle har alarmer. Uanset funktion i
Læs mereEfterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.
Vejledning om Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts 2010 i medfør at lov om folkeskolen, LBK. Nr. 593 af 24. juni 2009 52. Vejledningen gælder
Læs mereDokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien
3. juli 2019 Analyse, Statistik og Økonomi Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er vedtaget i forbindelse
Læs mereBERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007
BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 Baggrund Som følge af lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereTvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk
Læs mereTVANGSINDLÆGGELSER - bistand til psykiatriske sygehuse
TVANGSINDLÆGGELSER - bistand til psykiatriske sygehuse Der er mellem Region Syddanmark og ledelserne i politikredsene Fyn, Sydøstjylland og Syd- og Sønderjylland indgået aftale om, hvordan det praktiske
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereMindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien
2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ
Læs mereFrekvensen er to årlige offentliggørelser af indikatorerne for løbende år, hvilket vil sige 12 på hinanden følgende måneder.
Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet 28. september 2016 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereEndelig rapport om 71-tilsynets anmeldte besøg på Gerontopsykiatrisk Afsnit G20, Brønderslev den 25. februar 2013
Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 Alm.del Bilag 96 Offentligt Endelig rapport om 71-tilsynets anmeldte besøg på Gerontopsykiatrisk Afsnit G20, Brønderslev den 25. februar 2013 1. Indledning
Læs mereAd punkt 2. Afdelingens organisation mv.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. februar 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 8. december 2004 af Psykiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen
Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereAdgang til telefonering
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 22. januar 2002 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 7. juni 2001 af Psykiatrisk Afdeling i Haderslev og Gerontopsykiatrisk Afdeling, afsnittet i Haderslev.
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:
Læs mereD.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion
Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 2. december 2013 om Forretningsorden før Det Psykiatriske Patientklagenævn. Kapitel 1
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 2. december 2013 om Forretningsorden før Det Psykiatriske Patientklagenævn I medfør af 43, stk. 4, i Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereFOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.
Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne
Læs mereBetingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår
Læs mereH Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet
April 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDer har allerede været afholdt en række møder, og der er i den nærmeste fremtid varslet endnu flere møder, konferencer og høringer om spørgsmålet.
Udkast til drøftelse i HB Juni 2016 Politikpapir om: Vold og trusler på botilbud for mennesker med psykiske lidelser Efter episoden den 25. marts 2016 på Center Lindegården i Roskilde, hvor en medarbejder
Læs mereKonference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereNotat: Anvendelse af tvang i psykiatrien fordelt på afdelinger status september 2012
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 11/31737 Dato: 26.september 212 Udarbejdet af: Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2 31 2 3 Notat: Anvendelse af tvang
Læs mereÅRSBERETNING 2006 FOR DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN I VEJLE AMT
Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 18 Offentligt ÅRSBERETNING 2006 FOR DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN I VEJLE AMT Udgivet af Statsforvaltningen Midtjylland
Læs mereSOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3
Læs mereVelkommen til Apopleksi Afsnit N
Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Apopleksi Afsnit N Velkommen til Apopleksi Afsnit N Freskomalerier malet af maleren Jaris Nielsen 1928-35 Velkommen til Apopleksi Afsnit
Læs mere