Danmark på Vippen. v/ Jakob Fastrup, 31. marts Andelskassen en del af Danske Andelskassers Bank A/S

Transkript

1 Danmark på Vippen v/ Jakob Fastrup, 31. marts 2016

2 Jakob Fastrup Bestyrelsesformand i Danmark på Vippen samt i Danske Andelskassers Bank 2

3 Initiativtagerne til Danmark på Vippen 3

4 Nuværende medlemmer af Danmark på Vippen Esbjerg Kommune Sønderborg Kommune Guldborgsund Kommune Thisted Kommune Hjørring Kommune Varde Kommune Ikast-Brande Kommune Vesthimmerlands Kommune Jammerbugt Kommune Danske Andelskassers Bank Langeland Kommune Frøs Herreds Sparekasse Lemvig Kommune Lollands Bank Lolland Kommune Ikast Betonvarefabrik Odsherred Kommune Jøp, Ove & Myrthu Vest Ringkøbing-Skjern Kommune Rebild Kommune Slagelse Kommune q Hertil kommer en lang række private støttemedlemmer. Struer Kommune Svendborg Kommune 4

5 Udgangspunktet Danmarks sammenhængskraft knager. Danmarks velstand er faldet 7% siden I vores nabolande steg den mellem 1 og 6% i samme periode. I 2014 faldt vi til en 20. plads på Verdensbankens liste over de rigeste lande. Væksten i Danmark er den tredje-ringeste i EU.

6 Vores mål At skabe et Danmark i balance. De problemstillinger, som langt de fleste områder af Danmark kæmper med, skal vi have til debat. Og det skal være en debat, baseret på solide fakta. Vi ønsker at give politikerne et solidt fagligt og faktuelt grundlag for en kvalificeret debat om Danmarks fremtid.

7 To spørgsmål 1. Ligger der et udviklingsmæssigt potentiale i at opnå den balance i det danske samfund, som alle politiske partier officielt går ind for? Eller med andre ord: Bliver alle vi danskere rigere, hvis vi fordeler samfundskagen bedre? 2. Hvad er konsekvenserne ved fortsat at tynge vippen ned til fordel for Ørestaden og Østjylland og dermed stadfæste den skæve udvikling? Og hvilke fordele og ulemper giver den udvikling?

8 Hvem svarer? Steen Bo Frandsen, professor, forskningsleder, dr.phil., SDU Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker, Fremforsk Center for Fremtidsforskning Marianne Levinsen, cand.scient.pol., forskningschef og foredragsholder, Fremforsk Center for Fremtidsforskning Lise Lyck, cand.polit., lektor CBS Hvidbogen er redigeret af Kim Ruberg og Danmark på Vippen, så skyd på os, hvis I finder fejl eller mangler.

9 Hvidbogen 9

10 Læren af dette Vores rigdom skabes i virksomheder langt væk fra de store byer. Vores velfærd er i fare, fordi det bliver svært at drive virksomhed langt væk fra de store byer, fordi rammebetingelserne, herunder uddannelsesmulighederne, er blevet for dårlige dér, hvor værdierne skabes. Det betyder, at det er blevet svært at skaffe arbejdskraft, finansiering, innovation, udvikling og nye virksomheder.

11 De korte konklusioner Kapitel 3: Vi skal acceptere vores naturlige modsætninger og se på, hvad der er bedst for hele Danmark. Vi må acceptere, at kompromiser mellem regionale hensyn er lige så naturlige som andre politiske kompromiser. Derved kan vi lægge århundreders hovedstadsdominans bag os til fordel for en politik, der sigter mod at skabe bedst mulig udvikling i hele Danmark og så indpasse lokale, regionale og storbyinteresser efter dette.

12 De korte konklusioner Kapitel 4: Hvis Danmark skal generobre pladsen blandt verdens rigeste lande og sikre vores fremtidige velstand, skal vi her og nu forbedre forholdene for vores producerende virksomheder i de geografiske områder, hvor de ligger, ved at genskabe en infrastruktur med uddannelsespladser, ægtefællearbejdspladser, finansieringsmuligheder, veje, bredbånd og generelle rammevilkår, og forstå, at det er herfra, vores rigdom kommer.

13 De korte konklusioner Kapitel 7: Konkluderer, at balancen i Danmark - på trods af en officiel politik om det modsatte - reelt er gået i den modsatte retning i mange år. Grunden til dette er i vid udstrækning, at der i Danmark mangler en overordnet vedtaget politik for udviklingen af Danmark og balancen i landet. Danmark skævvrides, fordi vi bruger redskaber eller politikker, der reelt modarbejder balancen i landet. Udligningsordningerne, placering af uddannelsesinstitutioner, planlovgivningen, manglende lokale kreditmuligheder og ujævn infrastruktur både på IT og transportområdet er eksempler på dette.

14 De korte konklusioner Kapitel 7 fortsat: Kapitlet dokumenterer, at vores nabolande har en meget bevidst politik på dette område, og at disse strategier har været en succes. Både Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien har en vedtaget politik om at skaffe befolkningen de samme livsbetingelser overalt i landet. Det er bemærkelsesværdigt, at netop disse lande, der satser på udvikling i hele landet, har haft en meget bedre økonomisk udvikling end Danmark i de seneste 10 år, hvor Danmark har satset ensidigt på centralisering, mens vores nabolande har gjort det modsatte. Læren af dette kapitel er, at Danmark skal vedtage en vision for et land i balance, finde de indsatsområder, der kan bringe os derhen, og finde og implementere de redskaber, der skaffer de konkrete resultater.

15 Indsatsområde 1 Folketinget skal vedtage en overordnet vision for, hvordan et Danmark i balance kan udvikles og forankres.

16 Indsatsområde 2 På samme måde, som vi i dag har VVM-vurderinger af de enkelte initiativers og forslags miljøkonsekvenser, skal vi indføre balancevurderinger, der analyserer, hvilken effekt de enkelte initiativer og forslag har for at skabe den ønskede balance i Danmark. Seneste eksempel: Karakterkravene til gymnasierne vil kunne fjerne adgangen til lige uddannelse i store dele af landet.

17 Indsatsområde 5 Fortællingen om Danmark domineres af hovedstadsområdet, hvor alle væsentlige medier og magtcentre er samlet. Denne ensidige fortælling bidrager til at trække Danmark skævt og skal modvirkes ved en bevidst indsats for at skabe en fortælling om Danmark, der har udgangspunkt i hele Danmark og ikke helt overvældende i hovedstadsområdet.

18 Indsatsområde 6

19 Indsatsområde 12 Vækst i Danmarks nettoeksport er afgørende for, at vi kan bevare og udbygge vores velfærd. Forøgelse af nettoeksporten skal anerkendes som en prioritet i dansk planlægning, og vi skal sikre optimale rammebetingelser for de erhverv, fag og områder, der mest effektivt bidrager til nettoeksporten.

20 Indsatsområde 16 Der skal sikres tilstrækkelige og relevante uddannelsestilbud i alle dele af Danmark. Mangel på attraktive uddannelser er den væsentligste årsag til, at de unge forlader de områder, eksportindustrien ligger i, og når først de er flyttet og har stiftet familie i de store byer, er de vanskelige at få tilbage. Derved skaber vi den onde spiral, hvor kommuner i Det Lokale Danmark har en meget lav arbejdsløshed, og hvor succesrige virksomheder ikke kan skaffe den tilstrækkelige og rigtige arbejdskraft.

21 80 % af alle studiepladser på de videregående uddannelser ligger i og omkring de fire store byer. Hele 56 kommuner har ingen studiepladser blandt andet store dele af Nord- og Vestjylland samt Syd- og Vestsjælland. *Tallene stammer fra Uddannelsesministeriet og Center for Regionalforskning og bygger på antal studerende optaget på en videregående uddannelse i

22 Hvor mange studerende blev optaget på en videregående uddannelse (2015) fordelt på kommuner? København Roskilde Horsens Holstebro Silkeborg 22 Køge Thisted Frederikshavn Favrskov

23 Fordelingen af studerende på de videregående uddannelser Bykommuner Resten af Danmark 19% 81% Befolkningstal i procent Bykommunerne Resten af Danmark 51% 49% 23

24 24

25 Studerende på de videregående uddannelsers bopælskommune København Vejle Hjørring Frederikshavn Skanderborg 25 Hedensted Glostrup Nordfyns Allerød

26 Studerende på videregående uddannelser bosat i bykommuner Bykommuner Resten af landet 21% 79% Befolkningstal i procent Bykommunerne Resten af Danmark 51% 49% 26

27 Københavns Kommune Antal studiepladser (beregnet på optaget i 2015): Andel af landets samlede studiepladser: 21,31 % Antal bosiddende studerende (alle på vid.udd. er medregnet): Procentdel af indbyggere i kommunen, der er studerende: 11,98 % Aarhus Kommune Antal studiepladser (beregnet på optaget i 2015): Andel af landets samlede studiepladser: 18,28 % Antal bosiddende studerende (alle på vid.udd. er medregnet): Procentdel af indbyggere i kommunen, der er studerende: 12,72 % Ikast-Brande Kommune Antal studiepladser (beregnet på optaget i 2015): 118 Andel af landets samlede studiepladser: 0,18 % Antal bosiddende studerende (alle på vid.udd. er medregnet): 633 Procentdel af indbyggere i kommunen, der er studerende: 1,55 % Herning Kommune Antal studiepladser (beregnet på optaget i 2015): 793 Andel af landets samlede studiepladser: 1,22 % Antal bosiddende studerende (alle på vid.udd. er medregnet): 2971 Procentdel af indbyggere i kommunen, der er studerende: 3,39 % 27

28 SPØRGSMÅL? 28

29 Tak for opmærksomheden 29