Information om vinter til borgere i Kolding Kommune

Transkript

1 Vinteravisen November 2012 Til alle husstande, kontorer og butikker i Kolding Kommune LOGO2UN_Lille_POSrød Affald om vinteren Information om vinter til borgere i Kolding Kommune Vinteren byder både på udfordringer og på muligheder for oplevelser og hygge.»vi kommer lettest gennem vinteren, hvis vi hjælper hinanden. Læs avisen og følg med på kommunens hjemmeside. Her finder du hele tiden de nyeste informationer, siger formanden for Teknikog Boligudvalget, Knud Erik Langhoff. Vinteravisen fra Kolding Kommune indeholder vigtig information om, hvordan vi alle sammen kommer lettest gennem vinteren. Avisen fortæller om, hvem der skal rydde sne og udføre glatførebekæmpelse. Avisen fortæller også om, hvad kommune og borgere sammen kan gøre, hvis vintervejret driller indsamlingen af affald.»jeg vil gerne opfordre borgerne til at gemme avisens midtersider evt. hænge dem op på opslagstavlen. For her er der nyttige oplysninger at hente, hvis vintervejret sætter ind fra sin drilagtige side«, siger formanden for Teknik- og Boligudvalget, Knud Erik Langhoff. Vigtige veje ryddes først Når der er udsigt til glatte veje, rykker kommunens mandskab ud efter en nøje tilrettelagt plan.»planen skal sikre, at de vigtigste færdselsruter først bliver ryddet og saltet. Vejene er inddelt i A-, B- C- og D-ruter, hvor A-ruterne er det overordnede vejnet«, forklarer afdelingsleder i Vej og Park, Troels Kragh. Læs mere om, hvordan der ryddes på de forskellige ruter på midtersiderne. Hvem skal gøre hvad? Kolding Kommune står for snerydning og glatførebekæmpelse af kørebanen på de offentlige veje, mens det som hovedregel er grundejerne langs vejene, der har ansvaret for fortovene. På private fællesveje har grundejerne langs vejene både ansvaret for rydning og glatførebekæmpelse af kørebane og fortov. Hold adgangsvejen fri Grundejere skal holde adgangsvejen til eget hus fri for is og sne, hvis skraldemanden skal ind på grunden for at hente affald. Ellers skal skraldesækken/containeren sættes ud på vejen. Læs meget mere i avisen her. God fornøjelse! Følg med på kolding.dk Ingen kan forudse, hvordan vinteren bliver. Derfor er det nødvendigt løbende at tilpasse beredskabet til den aktuelle situation. Følg den aktuelle udvikling her: Snerydning, saltning og grusning: borger/trafik-og-veje Affald: borger/affald-og-genbrug Hvis det overhovedet er muligt, vil restaffald selvfølgelig altid blive hentet til tiden. Men hvis vintervejret rigtig driller ved vi af erfaring, at affaldet kan komme til at stå over. Teknik- og Boligudvalget har vedtaget en målsætning om, at der højst må gå to uger mellem afhentning af restaffald. Hård frost og is er en af de ting, der kan drille indsamlingen af affald. Til gengæld gør kulden, at der ingen sundhedsproblemer er med at lade affaldet stå over. Sommerhusområder Hvis det bliver umuligt at afhente restaffald i sommerhusområder på grund af sne, vil der blive opstillet storcontainere, som beboerne kan smide deres affaldssække i. Læs om containernes placering på borger/affald-og-genbrug Skraldemand på glatis Snevagt døgnet rundt Vinter og fritid 4-hjuls træk Allan Jepsen holder af sit arbejde som skraldemand, for det er frit og selvstændigt. Men om vinteren kan det være noget af en udfordring. Læs side 6. Vinteren igennem har Kolding Kommune en formand på vagt døgnet rundt for at styre indsatsen på vejene. Læs om et typisk døgn for vagtformand Michael Jæger Andersen. Læs side 3. Hvis det sætter ind med sne og kulde er der mange gode muligheder for at dyrke vintersport for hele familien i Koldingområdets mange naturskønne omgivelser. Læs side 6. Kolding Kommunes hjemmepleje har indkøbt fire 4-hjulstrukne biler for at kunne forcere vinteren. Læs side 2.

2 2 Vinteravisen Der er styr på hjælpen til borgerne, hvis vinteren bider Hjemmeplejen er forberedt på vinteren med firehjulstrukne biler. Bente Friis er ansat i Kolding Kommunes Hjemmepleje og er en af de faste chauffører i de firehjulstrukne biler, der bruges for at komme gennem vintervejret med hjælp til Koldings borgere. I Kolding Kommunes hjemmepleje er man godt forberedt, hvis vinteren bliver hård. Man har netop indkøbt to firehjulstrukne biler mere, så man nu har i alt fire biler med træk på alle fire hjul.»vi skal kunne komme ud til alle de borgere, der har brug for hjemmeplejens hjælp, uanset hvordan vejret er og hvilket tidspunkt på døgnet det er, siger Helle Brinch, som er seniordriftschef i Seniorforvaltningen.»Vi skal kunne komme hurtigt frem, hvis der er nødopkald, og samtidig skal vi kunne varetage alle de løbende plejeopgaver, tilføjer hun. Samarbejde på tværs I forbindelse med etableringen af vinterberedskab bliver der samarbejdet på tværs af forvaltningerne i Kolding Kommune. Således har Seniorforvaltningen et tæt samarbejde med to af By- og Udviklingsforvaltningens afdelinger, nemlig Vej og Park og Kolding Brandvæsen, som varetager beredskabet.»hvis det sner, har vi en aftale om, at vi kan følge efter sneplovene. Det er rigtig vigtigt i områder, hvor det hurtigt fyger til. Det oplever vi for eksempel tit på Stenderuphalvøen«, fortæller Helle Brinch. Hvis det virkelig driller Når vejret i sjældne tilfælde driller så meget, at Hjemmeplejen ikke kan komme frem i sine egne biler, træder Kolding Brandvæsen til.»brandvæsenet har to Landrovere, som kan forcere stor set alt. De bliver enten bemandet med en af beredskabsinspektørerne eller folk fra det frivillige beredskab. Så vi kommer altid frem, uanset hvor dårligt vejret er. Bliver det virkelig slemt, får vi hjælp af militæret, fortsætter Helle Brinch. Medlemmer af det frivillige beredskab gør en stor indsats, når der er behov for en ekstra indsats i forbindelse med vejret eller katastrofer. De frivillige har blandt andet været på kurser for at lære, hvordan man bruger differentialspærret på de firehjulstrukne køretøjer for at forcere snemasserne. Aflastning på plejehjem Særligt svage ældre, som bor meget afsides, har altid mulighed for at komme ind og bo på et af kommunes plejecentre, hvis vintervejret driller. Men de fleste borgere vil jo helst blive i deres hjem, og vi vil også helst hjælpe dem hjemme hos dem selv i stedet for at flytte dem, fortæller Helle Brinch. Sådan forbereder vi os på vinteren Testkørsel med GPS Kasser med strøsand Saltlagrene fyldes På to smukke dage i oktober kunne borgerne i Kolding nok undre sig over, hvorfor kommunens store lastbiler kørte rundt og spredte saltlage på kørebanerne. Det gjorde de nu heller ikke. Der var blot vand i saltsprederne, og på billedet her over kan man se, hvordan der blev fyldt ren vand på bilernes tanke fra brandhanen i Smedegade. Der var tale om en testkørsel for at sikre, at bilernes avancerede GPS-systemer passer nøjagtigt på de 4 A- ruter og de 8 B-ruter. GPS en leder chaufføren nøjagtig gennem den rute, han skal salte. Når chaufføren når frem til ruten, starter GPS en automatisk saltningen. GPS en er forsynet med oplysninger om alle ændringer i vejforløbet, så både busholdepladser, venstre- og højresvingsbaner og så videre bliver saltet. Systemet sikrer med andre ord, at der saltes optimalt, samtidig med at der kun bruges den mængde salt, som er nødvendig. Chauffør Karsten Bjerre havde nogle travle uger i oktober, da han kørte et stort antal strøkasser med sand ud og stillede dem op på forskellige lokaliteter i Kolding Kommune. Kasserne med strøsand stilles op på veje med stigninger, hvor der erfaringsmæssigt ofte er problemer, hvis det er glat. Især lastbiler kan ofte risikere at blive hængende eller skride ud på en bakke, hvis det er glat. Det behøver ikke bare være på grund af is. Også snesjap kan drille de tunge biler, fordi de fylder dækmønstrene ud. Strøkasserne er typisk stillet op med de større indfaldsveje som for eksempel bakken på Vejlevej syd for Galgebjergvej og på Fynsvej ved Jens Holms Vej. Koldings indfaldsveje kan være noget af en udfordring, når vejene er sne- og isglatte. Den centrale del af Kolding ligger jo i bunden af Kolding Ådal, og derfor er der store stigninger på indfaldsvejene til byen. Afdelingsleder Henrik Sandager Nissen er her fotograferet på Kolding Kommunes saltlager i Skanderup.»Bag mig kan man se den nye saltblander, som vi har fået stillet op. I den store metalkasse bag mig blandes saltet op med vand, og den færdige saltblanding ledes herfra over i tankene, hvoraf en kan ses til venstre«, fortæller han. Den færdigblandene saltlage betyder, at chaufførerne på Kolding Kommunes saltspredere hurtigt kan tanke og fortsætte deres indsats med at holde vejene fri for is. Sparer salt med vand Saltlagen indeholder 22 pct. salt. Med andre ord sparer man en stor mængde salt ved at bruge saltlage i stedet for tør salt, som man gjorde i gamle dage.»dertil kommer, at saltlagen er meget mere effektiv end tør salt«, fortæller Henrik Sandager Nissen. I en normalt vinter bruger Kolding Kommune ca ton salt.

3 Vinteravisen 3 Et typisk vinterdøgn for en vagtformand Vinteren igennem har Kolding Kommune en formand på vagt døgnet rundt for at styre indsatsen på vejene. Opgaven varetages på skift en uge ad gangen af de 4 formænd, som til daglig varetager hvert sit vejdistrikt i kommunen. Her fortæller vagtformand Michael Jæger Andersen om et typisk døgn. Kl Det er midnat og vagtformanden sover. Han har sat vækkeuret til kl Vækkeuret ringer, han tænder søvnigt for elkedlen, logger på computerprogrammet»vejvejr«og gennemgår de indsamlede data og DMI s prognoser for de kommende timer. Går en tur udenfor og»føler«på den lokale og aktuelle vejrsituation, som sammen med vejrsituationen og prognoserne afgør, hvilken type udkald vagten iværksætter. F.eks. kan der kaldes ud til rim, isslag eller snerydning. Kl Vagtformanden åbner computerprogrammet Vinterman og opsætter udkald på de 4 A-ruter. Udkaldet sendes af sted til de berørte chauffører omkring kl Herefter kan tilbagemelding fra chaufførerne ses i programmet Vinterman. Når alle 4 ruter har accepteret, er det tid til en kop kaffe. Den bærbare computer kan lukkes ned, og det er tid til at starte vagtbilen og køre en runde på de veje, hvor han erfaringsmæssigt ved, at problemerne opstår. Kl Turen slutter på Materialegården, hvor computeren allerede står tændt. Nu kalder han ud på de 8 B-ruter, og med meget stor sandsynlighed også de 13 cykelstiruter rundt i kommunen. Udkaldet igangsættes ca. kl for at sikre, at vinterregulativet overholdes. Samtidig begynder de tilkaldte chauffører til A-ruterne at møde op på Materialegården, hvorfra udkørsel starter. Der læsses salt og saltlage og om nødvendigt monteres sneplovene. Kl Via programmet Vinterman sikrer vagtformanden sig, at de enkelte chauffører nu også er på vej. Såfremt en chauffør på vagt ikke accepterer sit udkald, f.eks. ved sygdom o.l., må vagtformanden manuelt søge en afløser til den pågældende rute. Nu begynder også chaufførerne til B- og cykelstiruterne at dukke op. Der startes op og læsses. Hvad betyder det? Vinterman Et program, der ned i mindste detalje bruges til at styre vinterindsatsen i en kommune. Programmet er udviklet af Vejdirektoratet. Vejvejr Et program udviklet af DMI, der viser glatføresituationen på vejene. Dataene indsamles fra 350 glatførestationer landet over, hvoraf de 5 er placeret rundt i Kolding Kommune. Oplysninger til borgerne om vintertrafikken. Læs om A-, B-, C- og D-veje på side 4. Kl Sommetider opstår der problemer, som skal løses her og nu. F.eks. en traktor, som ikke kan starte, en spreder hvor lyset ikke virker, eller andre småting. Nogle gange kan vagtformanden selv løse problemet, andre gange kan han kalde en af kommunens egne mekanikere på arbejde; eller man kan måske bytte rundt på noget materiel, og derved få puslespillet løst, så alle ruter køres igennem. Kl Hvis ikke»kong Vinter«har afleveret en masse sne på vejene, så er det ved denne tid, at A-ruterne så småt begynder at komme tilbage efter endt tur. Formanden tager så stilling til øvrige glatføre opgaver, som lastbilerne måske skal dirigeres videre til, for eksempel saltning i industriområder m.v. Kl Der afrapporteres fra de hjemkomne chauffører. Vejvejr (et program fra DMI) overvåges fortsat for data og prognoser (lufttemperatur, dugpunktstemperatur, kørebanetemperatur, nedbør, restsalt på vejen m.m.). Vagtformanden orienterer formandskolleger telefonisk, så de kender deres personalesituation, når de møder. Kl Personale, som ikke har været berørt af vintertjenesten, møder ind, og vagtformanden overgår samtidig til sin normale rolle som driftsformand for sit eget distrikt. Dog tilgår alle meldinger vedrørende vinter stadigvæk til den fungerende vagtformand. Efter behov sættes ind med glatførebekæmpelse på fortove m.v. Michael Jæger Andersen er til daglig formand på Kolding Kommunes Materialegård. Herudover er han en af de 4 vagtformænd i vinterperioden. Kl B-ruter og cykelstiruter afsluttes nu løbende. Ofte bliver chaufførerne fra B-ruterne med deres traktorer og store ladspredere dirigeret videre til kommunens C-ruter. Ifølge vinterregulativet glatførebekæmpes disse kun indenfor normal arbejdstid, og først når bekæmpelsen på B-ruterne er tilendebragt. Kl Det er tid til at fokusere på de daglige driftsopgaver og træffe de nødvendige beslutninger. Kl Hvis det er en hård vinterdag, kan der ved denne tid ofte være behov for at iværksætte endnu et udkald på A-ruterne, så fyraftenstrafikken kan afvikles så sikkert og problemfrit som muligt. Hvis det er nødvendigt, sættes endnu et udkald på B-ruterne igang Kl Hvis vejret tillader det, sendes chaufførerne hjem for at spise og sove. Hvis situationen tillader det, tager vagtformanden hjem for at spise og hvile. I løbet af den næste times tid følger han chaufførernes hjemkomst fra B-ruterne og afgiver melding til om vejrsituationen i Kolding Kommune. Kl Vagtformanden følger i løbet af aftenen vejret hjemmefra på programmet»vejvejr«. På computeren får han statusmeldinger. Hvis det er nødvendigt, kalder han via programmet»vinterman«igen chaufførerne ud for at køre A-ruterne. Inden han går i seng ved 23.oo-tiden, kaster han et sidste blik ud i sin have for at fornemme vejret. Kl Vagtformanden vækkes på mobiltelefonen af SMS fra Vejdirektoratets Vagtcenter i Aalborg. Meddelelsen går ud på, at der er startet op med saltning på Den Sønderjyske Motorvej. Han trykker #1 på mobilen for at kvittere for opkaldet. En halv time senere starter et nyt vagtdøgn med udkald af chaufførerne til A-ruterne. Hvad kan man få for kr.? Hvorfor har vi ikke bare sorte veje uden is og sne, når det er vinter? Det er et spørgsmål om prioritering. Kolding Byråd har vedtaget et serviceniveau for at kunne holde budgettet til vintervedligeholdelse på ca. 7 mio kr. Hvad koster det? Det handler om at holde hus med pengene. Skatteborgernes penge. Et vinterdøgn med fuld indsats koster kr. Det er lige så meget som lønudgiften til pasning af 40 børn i 3 1 / 2 måned i en børnehave.

4 4 Vinteravisen Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Sådan er opgaverne fordelt, når det er vinter kæmpelse på fortov og på adgangsvejen til den enkelte ejendom. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne. Kolding Kommune står for rydningen af sne og bekæmpelse af glat føre på kørebanen på offentlige veje. Det foregår efter et system, hvor de vigtigste færdselsårer prioriteres først. Se skemaet herunder. På offentlige veje har husejerne pligt til at rydde og Gågaderne I gågaderne skal ejeren af den enkelte ejendom rydde ud til midten af gaden og salte/gruse. Kommunen fjerner sne, som er samlet sammen i centralt placerede dynger i det omfang, det skønnes nødvendigt. Private fællesveje Her er det de husejere, hvis grunde støder op til vejen, der har pligt til at rydde k ø reba nen. Den en k elte grundejer står endvidere for snerydning og glatførebe- Offentlig vej Offentlig vej Du bor på en offentlig vej, hvor der er fortov ud for din ejendom Du bor på en offentlig vej, hvor der er fortov og gangsti ud for din ejendom Kørebane Kørebane Ejeren af vejen har pligt til at foranstalte rydning af vej, evt. fortov og adgangsvej til de enkelte ejendomme samt gruse og/eller salte. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne. Privat fællesvej Privat fællesvej Hvornår skal der ryddes? Du bor på en privat fællesvej, hvor der er fortov ud for din ejendom. Du bor på en privat fællesvej, hvor der er rtov og gangsti ud for din ejendom. fortov Her skal du rydde sne/salte/gruse e Der skal ryddes fortov i et omfang, så det til enhver tid er farbart og sikkert at færdes på. Rydningen skal ske snarest muligt efter snefald. Der er faldet dom for, at der normalt skal ryddes sne og laves glatførebekæmpelse mellem kl og Du kan læse hele Vinterog renholdelsesregulativet på Sådan prioriteres rydning af kørebaner stier, fortove, fodgængerovergange m.v. Prioriteringen skal sikre, at ressourcerne til vintervedligeholdelse udnyttes optimalt og at udgifterne ikke løber løbsk. Vejtype Servicemål A-veje Større indfalds- og omfartsveje samt veje med højest prioriteret kollektiv trafik Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener på alle tider af døgnet B-veje Veje med betydning for gennemkørende og/eller kollektiv trafik, afgørende betydning for lokal trafik Tilstræbes holdt farbare, men visse gener kan forekomme. Saltning og snerydning udføres kl C-veje Lokalveje og pladser, som har mindre betydning for afvikling af trafikken, for eksempel boligveje Tilstræbes holdt farbare, når indsatsen er gennemført på A- og B-veje. Udføres kun på hverdage inden for normal arbejdstid D-veje Lokalveje til enkelte husstande, mindre boligveje Vintervedligeholdes kun undtagelsesvis, og kun hvis øvrige opgaver er løst Øvrige veje Mindre boliglommer og vænger Ingen vintervedligeholdelse Cykel- og skolestier Tilstræbes holdt farbare uden gener kl på alle ugens dage Kommunale fortove og pladser Tilstræbes holdt farbare, uden væsentlige gener kl Busstoppesteder og fodgængerovergange Tilstræbes holdt farbare, uden væsentlige gener kl Affaldsstativ Sti Affaldsstativ Her skal du rydde sne/salte/gruse Kørebane Kørebane Affaldsstativ Affaldsstativ Sti Offentlige veje salte/gruse fortovet og adgangsvejen til den enkelte ejendom Vejtypen bestemmer, hvor du skal rydde Private veje Opgaverne med rydning af sne og glatførebekæmpelse er fordelt mellem kommunen og borgerne. Uanset hvem der har pligt til snerydning på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at rydde trapper til deres ejendomme for sne. Direkte kald til Vej og Parkafdelingen: Her skal du rydde sne/salte/gruse e Her skal du rydde sne/salte/gruse Hvordan kan det egentlig være at...? Gennem en vinter får Vej og Parkafdelingen og Renovationsafdelingen mange spørgsmål fra borgerne. Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål, og her kan du se nogle af dem, der ofte bliver stillet.? Hvorfor kører traktoren med sneploven hævet, når der ligger sne på vores vej?! Køretøjerne skal bruges til rydning af sne efter en nøje prioritering. Derfor skal de hurtigst muligt frem til det sted, hvor behovet er størst. I nogle tilfælde kan traktoren også være på vej hjem efter salt og for at skifte plovskær.? Jeg har skovlet mit fortov fri for sne. Herefter kom sneploven og sprøjtede fortovet til igen. Hvad gør jeg ved det?! Vi prøver at tage al mulig hensyn, men sådan noget kan desværre ske, ikke? Hvorfor får vi i Kolding problemer om vinteren, når vi ikke hører om samme problemer i snelande som f.eks. Norge, Sverige, Østrig og Schweiz?! I de nævnte lande er der lange, stabile perioder med sne og frost. I Danmark svinger vejret og temperaturerne langt mere. Skiftevis frost og tø giver meget mere is på vejene, og is skaber nogle meget vanskelige arbejdsforhold for skraldemændene. mindst med snesjap. Det er stadig grundejeren, der skal holde fortovet rent.? Må vi selv rydde kørebanen på vores vej for sne?! På private fællesveje er det grundejerne selv, der skal rydde både fortov og kørebane. Man må gerne rydde sne på kommunale veje, som ikke bliver ryddet. Men vær opmærksom på, at den, der rydder, har ansvaret, hvis der sker skader på vejudstyr som skilte og fortovskanter.? Hvem afgør, om adgangsforholdene til den enkelte grund er i orden, når der er vinterføre?! Det gør i første omgang skraldemanden, men Renovationsafdelingen besigtiger, hvis der kommer klager.

5 Vinteravisen 5 Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Sådan hjælper vi hinanden med affaldet når det er vinter Både Kolding Kommune og kommunens entreprenør gør deres yderste for at få indsamlingen af affald til at forløbe så godt og effektivt som muligt. Alligevel kan der forekomme situationer, hvor vintervejret enten giver forsinkelser eller gør det helt umuligt at afhente restaffald og tømme genbrugsstationer. Her på siden kan du finde oplysninger om, hvad du og dine naboer kan gøre, hvis vintervejret driller. Den gode adgangsvej Den første forudsætning for afhentning af affald, når vintervejret hersker, er at adgangsvejen lever op til Arbejdstilsynets krav. Her er et eksempel på en grundejer, der har gjort sit arbejde til et flot 12-tal efter den nye karakterskala. Huset ligger på en offentlig vej. Her er alle krav opfyldt: n et er ryddet n Der er fri passage mellem kørebanen og indgangen til grunden n Indgangen til grunden og vejen hen til affaldsstativet er ryddet n Alle steder er der ryddet over de 90 cm i bredden, som er mindstekravet Snevolde gør det umuligt at indsamle restaffald Hvis der ligger en lang, ubrudt snevold langs vejen, har skraldemanden ingen mulighed for at hente restaffald ved den enkelte ejendom. I egen interesse bør du derfor sørge for, at der er gravet en fri passage på mindst 1 meters bredde mellem kørebane og fortov, hvis der er opstået en snevold ud for din grund. Snevoldene er en følge af snerydning med sneplov og kan desværre ikke undgås. Skraldemand Lars Jessen henter affaldssække i Læssøegade. Problemer i et boligområde Renovationsafdelingen har et godt samarbejde med mange af Kolding Kommunes grundejerforeninger. Hvis det på grund af vintervejret i en periode bliver meget vanskeligt at komme rundt med skraldebilen i et område, kan vi fra dag til dag lave en aftale om en løsning. Det kan for eksempel gå ud på, at beboerne i området samler deres affald på ét sted, hvor skraldebilen kan komme frem, næste gang der tømmes. Hvis der opstår problemer i DIT boligområde, så kontakt grundejerforeningen. Er der ingen grundejerforening, så find sammen med dine naboer en talsmand blandt jer til at kontakte os i Renovationsafdelingen på telefon Hvis vejret virkelig driller Hvis vinteren for alvor gør det vanskeligt at få tømt skraldespanden, så hold øje med oplysningerne på Renovationsafdelingens hjemmeside: Loven siger ganske vist, at restaffald altid skal afhentes på den enkelte ejendom. Men i undtagelsestilfælde har vi mulighed for at åbne op for modtagelse af restaffald på genbrugspladserne for de borgere, der ikke ønsker at lade affaldet vente på, at skraldemanden kommer. I disse ganske særlige situationer modtages restaffald også i sække, der ikke er gennemsigtige. Hvis der ikke bliver tømt: Stil en ekstra sæk frem! Hvis det på grund af vintervejret bliver umuligt for skraldemændene at hente dit affald, har du også den mulighed at tage en ekstra sæk i anvendelse. Det kan være, at du har en ekstra skraldesæk i overskud, men du er også velkommen til at bruge en klar eller en sort sæk. Du skal blot huske at sætte sækken frem ved siden af dit affaldsstativ eller ved vejskel på dagen for næste normale tømning. Der må dog kun sættes det antal sække, som svarer til det antal sække eller beholdere, som du er tilmeldt med. Direkte kald til Renovationsafdelingen: Det handler meget om arbejdsmiljø Ifølge Arbejdsmiljøloven skal skraldemændene kunne udføre deres arbejde på en sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Vidste du at: n Hver enkelt skraldemand indsamler mindst 10 tons affald om ugen n Det er belastende at skubbe og trække tunge affaldscontainere n Hvis det er glat, kan der nemt ske skade ved at løfte en affaldssæk eller skubbe en container n I 2010 skete der 13 arbejdsskader blandt skraldemændene i Kolding Kommune. Heraf skyldtes de 11 glat føre Lav aftale med naboer Erfaringen viser, at det fungerer rigtig godt med snerydning de steder, hvor naboerne har lavet en fælles aftale om snerydning. Christiansfeld, Arlavej 7 Mandag, tirsdag: lukket Ons-, tors-, fredag: kl Lørdag, søndag: kl Lunderskov, Slugten 6 Mandag-fredag lukket Lørdag-søndag: kl Kolding, Bronzevej 4 Alle dage: kl Det kan enten være en fordeling af arbejdet naboerne imellem. Eller det kan være fælles ansættelse af en entreprenør til at udføre arbejdet. Genbrugspladserne Åbningstider 1. november februar Kolding, Gejlhavegård 12 Mandag: kl Tirsdag: kl Onsdag, torsdag: kl Fredag: kl Lørdag, søndag: kl Vamdrup, Østermarksvej 2A Mandag, tirsdag: kl Onsdag, torsdag: lukket Fredag: kl Lørdag, søndag: kl Se mere på n På kan du læse mere om vintervedligeholdelse og affald i Kolding Kommune n Du kan på et elektronisk kort se, hvilken prioritet din egen vej har n Du kan se, om du bor på offentlig vej eller privat fællesvej n Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål om afhentning af affald, når det er vinter n Du kan læse hele Vinter- og renholdelsesregulativet, som indeholder alle de politisk vedtagne servicemål m.v. n Snerydning, saltning og grusning: n Affald og renovation:

6 6 Vinteravisen Skraldemand på glatis Allan Jepsen holder af sit arbejde som skraldemand, for det er frit og selvstændigt. Men om vinteren kan det være noget af en udfordring. Vinteravisens journalist spurgte engang sit postbud:»hvordan kan det være, at du altid kan komme frem med posten, selvom det er sne- og isglat, når skraldemanden ikke kan?»et brev og en avis vejer omkring 200 gram, så det klarer jeg. Men hvordan tror du, det er at stå på en isglat kørebane med en skraldesæk på 25 kilo?«allan Jepsen er udlært mekaniker, men han har været skraldemand i over 20 år. Og han nikker genkendende til ovennævnte, for det spørgsmål har han også ofte fået stukket ud: Hvorfor kan I skraldemænd ikke komme frem, når postbudet kan? Et godt job»at være skraldemand er et godt og frit arbejde, hvor man passer sig selv mere eller mindre. For mig er det rart at være ude det er meget bedre end at gå inde på et værksted hele dagen«, siger Allan. Det er hans kolleger enige i, for de bliver på arbejdspladsen i mange år.»de fleste bliver i jobbet, når de først er kommet ind, Allan Jepsen:»Når vejen er ryddet, kan vi stå fast med de tunge affaldssække«. Billedcollage. hvis ellers deres fysik kan holde til det. Og det er nok især friheden, der tiltaler de fleste«, siger han. Og fysikken skal være i orden. Hver af de 30 skraldemænd tager i gennemsnit ca. 250 skraldesække om dagen. Skraldemændene er ansat i virksomheden Meldgaard Miljø, som står for indsamlingen af dagrenovation i Kolding Kommune. Det er også dem, der bytter de røde problemkasser, som borgerne stiller ud til tømning ved siden af skraldestativet. Længere tid om vinteren Om vinteren er det hårdere at være skraldemand.»ikke på grund af temperaturen, for det er vi klædt på efter, men det er det glatte føre, der er en belastning. Det tager betydeligt længere at samle skrald ind, når føret er glat, og det gør, at vi er meget mere trætte, når arbejdsdagen er slut«, forklarer Allan. Glatte kørebaner Glatte kørebaner er det største problem. Når kørebanen er glat, er det meget ubehageligt at manøvrere kærrerne med skraldesækkene. Når man løfter noget tungt, forrykkes ens balancepunkt, og hvis det er glat, kan det let gå galt.»løs sne er også ubehageligt. Prøv selv at skubbe en trillebør ud i et underlag af løst sand. Du sidder fast med det samme. Sådan er det også at skubbe en kærre med affaldssække i løs sne. Og hvis kærren gør modstand, samtidig med at det er glat, så er det svært for os at stå fast, forklarer Allan. Hvorfor ikke pigsko Hvorfor bruger I ikke bare pigsko, er der mange der spørger.»pigsko kan ikke gøre det ud for sne- og glatførebekæmpelse. Er der is, kan man ikke stå ordentlig fast med pigsko. Hvis der er tør vej er de meget ubehagelige at have på«.»og bag rattet i lastbilen føler man slet ikke, at man har føling med pedalerne. Dertil kommer, at tøsne klumper sig fast mellem piggene, så det dur ikke«, forklarer Allen.»Arbejdstilsynet siger jo også, at pigsko ikke kan erstatte glatførebekæmpelse. Desuden slides piggene af på under en dag, og når de er slidt ned, er de direkte farlige. Tunge køretøjer Når det er glat, er en lastbil sværere at komme frem med end en personbil.»bare se, hvor tit busserne må stoppe, hvis det er glat. Vi er jo også nødt til at tage hensyn til vores omgivelser. En tung skraldebil, der skrider ud, er ikke noget at spøge med. Hverken for os eller medtrafikanterne«.»vi prøver selvfølgelig at gennemføre indsamlingen, selvom det er glat, men der er da dage, hvor vi ikke kan nå hele ruten igennem, fordi det tager så meget længere tid, når det er glat. Gode vinteroplevelser Men vinteren byder også på mange gode oplevelser, synes Allan.»Der er mange borgere der sætter skraldesækkene frem til opsamlingsdepoter i boligkvarterer med glatte veje, og det er en stor hjælp for os.«og vi møder mange venlige borgere, der godt kan se vores problemer, når det virkelig er glat. Vi har da ofte fået et smil og en bemærkning som: Hold da op, vi troede ikke i kom i dag i det vejr!«vintertid er også friluftstid Hvis det sætter ind med sne og kulde er der mange gode muligheder for at dyrke vintersport for hele familien i Kolding-områdets mange naturskønne omgivelser. Her er en liste over mulighederne l Kælk Komarksbuskene (Troldhedestien), Kolding Kælkebakken bag Bakkeskolen, Kolding Hylkedalen, Kolding Stejlbjerganlægget, Kolding Hjørnet af Fjordvej/Lyshøj Allé, Kolding Lupinparken (mod Djævlekløften), Kolding Skamlingsbanken, Sjølund Skrænterne ved Møllealleen, Lunderskov Reinholtsbakke, Lunderskov l Ski Skibakken ved Hylkedal, (Lift - Kolding Skiklub), indgang fra motorvejsrasteplads Hylkedal Øst, Kolding Stenderup Nørreskov, Sdr. Stenderup Stenderup Midtskov, Sdr. Stenderup Stenderup Sønderskov, Sdr. Stenderup Fovslet Skov, Vonsild Tapsøre Skov, Christiansfeld Drenderup Skov, Ødis Troldhedestien, Kolding Langs Seest Mølleå, Kolding Langs Dalby Møllebæk, Kolding Skamlingsbanken, Sjølund Vamdrup Møllealleen Reinholtsbakke Lunderskov Vester Nebel Kolding Komarksbuskene Trodhedestien Marielund Terrasseparken Bag Bakkeskolen Legeparken Slotsøen Stejlbjerganlæ gget Hylkedalen Lupinparken Hylkedal Seest Mølleå Dalby Møllebæk Fovslet Skov Drenderup Skov Almind/Viuf Tapsøre Skov Sdr. Bjert Sdr. Stenderup Skamlingsbanken Stenderup Nørreskov Stenderup Midtskov Stenderup Sønderskov l Skøjter (kun hvis skilt viser, at isen er sikker) Legeparken, Kolding Slotsøen, Kolding Marielund, Kolding Christiansfeld Foto: Gert Daugaard,

7 LOGO1TH_LS_POSr d Godt samarbejde løser problemer Vinteravisen 7 I Harevænget sætter beboerne skraldesækkene på centrale omsamlingssteder, når vintervejret driller. I Harevænget har beboerne i hårde vintre oplevet problemer med at få afhentet skrald på grund af glatte veje i boliglommerne. Men et godt og frugtbart samarbejde med Kolding Kommunes Renovationsafdeling har løst problemerne.»som grundejerforening kan vi ikke være tilfredse med ikke at få hentet affald. Men når det ikke kan væe anderledes, har vi sammen med kommunen aftalt etablering af centrale opsamlingssteder for skraldesække, nemlig ved indkørslen til hver enkelt boliglomme«, fortæller formanden for Grundejerforeningen Harevænget, Lennart Petersen. Problemer med is For nogle vintre siden oplevede beboerne, at der ikke blev hentet skrald.»vi kontaktede Kolding Kommunes Renovationsafdeling for at få en forklaring, og den lød på, at vejene i boliglommerne simpelthen var så glatte, at skraldemændene ikke kunne stå fast på vejen, når de skulle hente skraldesækkene«, fortæller Lennart Petersen.»Og det er jo et af problemerne med det danske klima i vintermånederne. Der kan falde sne, hvorefter det bliver tøvejr, og så sætter det ind med frost. Resultatet er, at der lægger sig et ispanser på vejene, som er næsten umuligt at få væk, med mindre man laver glatførebekæmpelse i døgndrift«, forklarer formanden for grundejerforeningen. Hvad gør vi så?»så måtte vi jo spørge:»hvad gør vi så? Og svaret blev en aftale med Renovationsafdelingen om, at vi etablerede fælles opsamlingssteder«, fortsætter Lennart Petersen. Aftalen kom til at gå ud på, at der blev etableret opsamlingsteder på hjørnet af indkørslen til hver boliglomme.»det fungerede perfekt. Beboerne satte deres affaldssække op på indsamlingstedet aftenen før, der blev hentet skrald, og så var problemet løst. Positiv kommunikation Vinteravisen spørger Lennart Petersen, om han har gode råd til andre grundejerforeninger, hvor man gerne vil lave en lignende løsning, hvis vintervejret for alvor driller.»det er vigtigt med positiv kommunikation. Det betyder meget, hvordan grundejerforeningen reagerer«, siger Lennert Petersen.»Alle beboere tager vinterens udfordringer med godt humør, og det er dejligt at se, hvordan folk hjælper hinanden. Vi har nogle ældre beboere, som ikke så godt selv kan transportere skraldesækken til opsamlingsstedet. Så klarer naboen det. Vi har et godt sammenhold her i Harevænget.«Fælles snerydning Beboerne i Harevænget har fælles snerydning og glatførebekæmpelse af kørebanerne, mens fortovene er den enkelte grundejers ansvar.»det betyder, at grundejerforeningen står for snerydningen både på stamvejene og i de enkelte boliglommer. I boliglommerne lægger vi et niveau, så det ikke bliver for dyrt. Det betyder, at vi ikke kan garantere»sort asfalt«. Og derfor må vi så i perioder med hårdt vintervejr sætte vores skraldesække hen på indsamlingsstederne, hvis vejene er for glatte«, forklarer Lennart Petersen.»Når vejene i boliglommerne bliver for glatte til afhentning af affald, sætter vi vores affaldssække her op til indkørslen til vejen«, fortæller formanden for Grundejerforeningen Harevænget, Lennart Petersen Vigtigt med en forening Lennart Petersen gør opmærksom på, at man i mange ældre boligområder ikke har en grundejerforening.»jeg vil opfordre til, at man får etableret beboerforeninger, hvis der ikke er en grundejerforening. Det er en god måde at få skabt et sam- menhold og et samarbejde beboerne imellem på«.»vi har for eksempel en snevagtordning, så vores glatføreentreprenør bliver tilkaldt i tide. Vi har også indkøbt to trailere gennem grundejerforeningen, og dem kan beboerne frit betjene sig af«, slutter Lennart Petersen. Vinter- og renholdelsesregulativ for Kolding Kommune Kolding Byråd har vedtaget»vinterog renholdelsesregulativ for Kolding Kommune«. Regulativet er vedtaget den 8. marts Regulativet udstikker regler for renholdelse og glatførebekæmpelse på veje og gangarealer i Kolding Kommune. Regulativet henvender sig til alle grundejere i Kolding Kommune. Du bør derfor læse regulativet for at vide, hvilke pligter du har som grundejer. Regulativet kan downloades og læses i sin helhed fra Kolding Kommunes hjemmeside. På skriver du renholdelsesregulativ i søgefeltet øverst til venstre. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tel byogudvikling@kolding.dk Efterlysning af grundejerforeninger Af hensyn til et godt samarbejde er det vigtigt, at Kolding Kommune kender alle grundejerforeninger. På kan du se, om din grundejerforening er registret hos Kolding Kommune. I søgefeltet øverst til højre skriver du blot»grundejerforeninger«. Hvis din grundejerforening ikke er registret, kan du opdatere jeres oplysninger på siden.»et godt samarbejde gør det lettere at kommunikere, hvis der er spørgsmål og opgaver at løse parterne imellem. Det kan blandt andet være i forhold til affald, snerydning, veje og trafikforhold, forklarer afdelingsleder Nanna Dreyer Nørholm fra Kolding Kommunes Renovationsafdeling. Hvis der for eksempel er problemer med indsamlingen af affald på grund af vintervejret, er det bedst, hvis beboerne henvender sig til grundejerforeningens bestyrelse, som herefter tager kontakt til os. På samme måde vil vi gerne være i stand til at kontakte grundejerforeningernes bestyrelser direkte. Derfor er det vigtigt, at alle grundejerforeninger er registreret hos os, fortsætter Nanna Dreyer Nørholm.

8 LOGO1TH_LS_POSr d Ho ho ho.. Hva er en jul uden sæk? På grund af helligdagene hentes der ikke affaldssække i uge 52, ligesom der heller ikke tømmes 190 liters containere i denne uge. Alle husstande får tømt i uge 1, 2013, men indsamlingen vil ske forskudt, idet arbejdsugen er kortere end normalt, se skemaet herunder. Derfor får alle husstande med affaldssække eller 190 liters containere i uge 51 udleveret en ekstra sæk. Desuden udleveres en ekstra»julesæk«, fordi de fleste husstande har ekstra meget affald omkring jul og nytår. Glædelig jul og godt nytår! Venlig hilsen Kolding Kommune Julesækken og den ekstra affaldsæk stilles frem til tømning efter nytår. Husstande med affaldssæk eller 190 liter container Uge 52 Normal tømning Tømmes Mandag Ingen tømning Tirsdag Ingen tømning Onsdag Ingen tømning Torsdag Ingen tømning Fredag Ingen tømning Uge 1 Normal tømning Tømmes Mandag Onsdag Tirsdag Onsdag/torsdag Onsdag Torsdag/fredag Torsdag Fredag Fredag Fredag/lørdag Husstande med 370, 400, 600 og 800 liter containere Der tømmes alle uger omkring jul og nytår. I uge 52 tømmes alle containere dog i løbet af torsdag og fredag. I uge 1 tømmes alle containere i løbet af onsdag, torsdag og fredag. Ejendomme med dobbelt eller trippeltømning får det sædvanlige antal tømninger. Renovationsafdelingen Bronzevej Kolding tlf renovation@kolding.dk By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tel byogudvikling@kolding.dk Tekst, fotos, grafisk produktion: pk@tekstoggrafik.dk