T E L E G R A F E N. Udgivet af GSE/Te le graf re gi men tet 16. årgang Nr. 2 Marts 2008

Transkript

1 T E L E Udgivet af GSE/Te le graf re gi men tet 16. årgang Nr. 2 Marts 2008 G R A F E N Tag bladet med hjem, så familien kan læse om dit arbejde Fordeles til alle ved Telegrafregimentet samt til ansatte i Fredericia- og Haderslev garnisoner.

2 / Mobile Electronic Warfare Team på år i fremmedlegionen - nu telegraf... Obersten har ordet Chef for Danske Division Udgives af Garnisonsstøtteelementet/ Telegrafregimentet Bülows Kaserne, Øster Voldgade Fredericia, telefon: telegrafen@mil.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Major K.H. Kjærgaard, Redaktør: Overkonstabel af 1. grad Leon Lindholm telegrafen@mil.dk Korrektur: Konsulent, overkonstabel af 1. grad C.E. Jensen Tryk PR-Offset, Entreprenørvej Fredericia Adresseændring Meddeles på tlf Udgivelse/abonnement TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt Et årsabonnement koster kun 120,- kr. Regning tilsendes fra Forsvarets Regnskabstjeneste. Oplag Eksemplarer ISSN Deadline Sidste frist for indlevering af ind læg til næste nummer er 25. marts. eller efter aftale med redaktionen. TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafregi men tets militære- og civile ansatte i ind- og udland, samt til relevante myndig he der, or ga ni sa ti o ner, abon nen ter og an non cø rer. Meninger og holdninger der kommer til udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med redaktionens eller regimentets meninger og holdninger. Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se. Forsidefoto Slesvigske musikkorps' nytårskoncert i Tiviolis koncertsal var helt fantastisk mange ansatte var taget til København på en tur med overnatning. Læs side 19. Vil du være noget særligt Tænk "out of the box" Tak for indsatsen i Tivoli åben En civilansat er blevet udnævnt kaptajn Dronningebesøg Kom så allesammen Føringsstøttetropperne De militære museer bærer også... Steens hjertesag Brugervejledning -eller vildledning Firma med egen lægeambulance Velkommen til 253 positive... Personelnyt

3 Fem måneders øvelse inden en udsendelse i seks måneder. Inden da var der gået fem måneders træning i Danmark. Meget relevant træning, hvor DANCON, så godt det er muligt i dansk terræn, trænede forskellige scenarier i ørkenoperationer, baseret på erfaringer fra de første tre hold hernede. Det er dog svært i et smukt grønt forårsog sommer-danmark at køre i noget, der ligner den sand- og stenørken, der findes hernede. Men vi prøvede i de grønne omgivelser at forestille os varmen, støvet, sandet, stenene og de bare og golde ørkenområder. Bo Peter Krog Hansen ved sikkerhedsmuren om lejren. I baggrunden ses det grønne som er jungle - skiftet lige fra at være en sand- og stenørken. Mobile Electronic Warfare Team på Extrene Adventure Training Bo Peter Krog Hansen, kaptajn for tiden i Upper Gereskh Valley, Helmand, Afghanistan. Fra: Mobile Electronic Warfare Team (MEWT), DANCON, hold 4, ISAF RC(S). Til: Friske drenge og piger der kan lide udfordringer. Emne: EXTREME EW ADVENTURE TRAI- NING Hvornår: MARTS 2007 FEB Hvad: En kort beretning om feltlivet i det sydlige Afghanistan. Hvor: Upper Gereskh Valley (UGV), Helmand, Afghanistan. Hvorledes: Kort beskrivelse af oplevelser og udfordringer gennem et halvt års indsættelse. Hvem: 12 soldater fra Electronic Warfarekompagni (EWKMP). Jeg/vi: Kommer til Danmark i perioden FEB 08. Der har været meget fremme i pressen og vores historier desangående skal deles på et personligt plan i passende situationer, ikke mindst i respekt for de kollegaer vi tog herned sammen med og som døde hernede eller kom hjem før tid af andre årsager. 12 mand fra EWKMP har i perioden august 07 til februar 08 været indsat i frontlinien, i UGV, sammen med resten af DANCON hold 4. Fra ørken- til junglekrig Således velforberedte, både mentalt og praktisk, landede vi i august 2007 i den helmandske ørken. Trænede lidt for lige at vænne os til det trods alt lidt anderledes terræn (i forhold til Finderup og Oksbøl). Efterhånden var vi så klar til at rykke ud i ørkenen og som hidtil i kortere perioder i felten afvekslende med perioder i Camp Bastion (CB). Men pludselig begyndte mærkelige ting at ske rygter startede, billeder kom frem, folk snakkede om en grøn plet i ørkenen men vi vidste bedre der var kun ørken i Afghanistan, så de stakler snakkede i varmevildelse! Det gjorde de dog ikke helt og pludselig var ørkenindsættelsen omdannet til noget, der vel bedst kan beskrives som kamp i svært uoverskueligt terræn jungle. Da det gik op for alle i DANCON, at vi nu stod over for indsættelse i grønne omgivelser, ja, så gav træningen i det danske landskab rigtig god mening. Pludselig blev grønne uniformer, sløringsnet og sløringsstifter fundet frem - og blev en mangelvare. >>> En historie om bl.a. hvordan en ørken forvandlede sig til en jungle - om at campere under åben himmel i et halvt år. Kammeratskab og masser af oplevelser med udfordringer, men ikke meget om krigen, tabet af kammerater, kollegaer og stress. Den ørken vi regnede med at skulle køre rundt i. Sand så fint som aske - overalt. TELEGRAFEN 3

4 Samtidig gik det også op for os, at det ikke som hidtil blev en behagelig vekslen mellem ophold i CB og felten; næh, nej den stod på betalt camping, frisk luft og trekking i et halvt år - i junglen! Det kan man da kalde Extrem Adventure Training. Men som altid gik alle brave kvinder og mænd i DANCON på med krum hals. Selvom det var et "Hold 4" ja, så var det et "Hold 1" på mange måder; også for EW-folkene. Vi gik fra at trille rundt i en kolonne og støtte en underafdeling med en gruppe, til at have to grupper og et analyse element indsat. Det er kun med gode kammerater, at sådanne operationer kan gøres Vi skulle bl.a. lave vurderinger og analyser af fjendens gøren og laden til en Battle Group (BG), så vi har fået brug for alt det basale, vi har lært som soldater gennem tiden; "Ophold i kampstillinger, patruljer til fods og i køretøjer, primitive livs- og sanitetsforhold, hvordan man tilbereder feltrationer på 1001 måder, felthygiejne, håndvask af tøj" o.s.v. Selvom personel og materiel har været indsat konstant i et halvt år med de udfordringer det giver så er det gået godt. I sidste ende takket være et godt sammenhold og kammeratskab. Kammeratskabet var noget, vi lovede hinanden fra starten, skulle bære os igennem, når tingene begyndte at spidse til. Derfor har vi hele vejen gennem missionsuddannelsen og udsendelsen vægtet alt, hvad der fordrer til et godt sammenhold og kammeratskab højt. Det har holdt og gjort, at uanset de meget barske situationer, vi har været indsat i - ja, så har der altid været nogen i gruppen, der har haft overskud til at holde humøret og gejsten oppe og holdt fokus rettet mod det professionelle arbejde. Det er nok den største erfaring, som vi tager med herfra og som vi vil give videre til alle, vi møder på livets vej: "Med et stærkt kammeratskab og sammenhold, kan man klare stort set alt". Sammenhold gør stærk - det har vi bevist. Vi glæder os til at komme hjem. Både fordi vi savner hverdagen og vores kære, men også fordi vi har en god fornemmelse i maven; vi ved vi har leveret varen hele vejen rundt. På vegne af hold 4, Bo, fører for Mobile Electronic Warfare Team. 15 år i fremmedlegionen nu telegrafsoldat Konstabel Brian Lange er 42 år - og KUN konstabel. Her er noget der ikke passer! Han var ansat i forsvaret i et par år, men stak så af til fremmedlegionen. Han blev der 15½ år - førend han vendte tilbage til Danmark - og nu Telegrafregimentet. Af Leon Lindholm, redaktionen. VI mødtes over en kop kaffe og jeg mærkede straks - her er en soldat - en rigtig en af slagsen. Det var en oplevelse at lære den store person at kende. Stor rar og varm - og i balance med sig selv. Jeg spurgte ind til ham for at kunne fortælle jer, hvad der er bag den grønne uniform med navneskiltet på konstabel Brian Lange. Her er først lidt af Brians historie (som senere i år udkommer i bogform - en bog vi vil anmelde i TELEGRAFEN). Efter det vil jeg gå lidt tættere på facts omkring Brian som soldat og person - før og nu "Ingen avis i Frankrig vil spilde spalteplads på døde udlændinge og ligene behøver vi ikke fragte hjem. De kan ligge i sandet." Legionen opstod i 1831 Det var den kyniske, men særdeles velovervejede besked fra Kong Louis Phillip af Frankrig til stabsledelsen, da han endnu engang stod i militære problemer til halsen i Især to problemer trængte sig på. Som følge af Napoleonskrigene væltede i massevis af ledige lejesoldater rundt i Paris' gader og var kun til besvær. Samtidig var et fransk ekspeditionskorps på ca mand strandet i Algier i Nordafrika. Hovedstaden i et ørken- og bjergland, der var omkring tre gange større end Frankrig og befolket af arabere og ørkennomader. De var ikke franskmændene særligt venligt stemt. Løsningen på den kabale lå lige for, og 9. marts 1831 var Fremmedlegionen på papiret en realitet. Med den ikke uvæsentlige tilføjelse, at legionærernes personlige baggrund var uvæsentlig i forhold til militærtjenesten under Afrikas bagende sol. Det tog kegler hos forfulgte kriminelle overalt i Europa. Her var et helle og det blev brugt, et forhold der var med til at skabe en af de mange myter, som fremmedlegionen er spundet ind i. Mit livs eventyr begyndte i 1988 Når man melder sig på et af de mange hvervekontorer i Frankrig, så bruger man godt to til tre dage med at give alle de oplysninger, man kan huske om sig selv, det hele bliver nedskrevet og bogført og intet går tabt. Har man mindre problemer i sit hjemland, så har man mulighed for at gemme sig i fremmedlegionen, det vil sige, at skylder man lidt penge i banken eller man er løbet fra kone og børn for at slippe for at betale børnepengene, så kan man gemme sig i fremmedlegionen. Er man derimod eftersøgt for grov og hård kriminalitet, så kan man lige så godt blive hjemme og tage straffen, da man slet og ret ikke kommer i fremmedlegionen. Toget rullede stille ind på Gare du Nord i Paris en tirsdag morgen 1988, kl. var vel omkring Jeg vågnede ved en masse larm, det var togpersonalet, der kom og vækkede de af os som havde sovekabine. Jeg havde aldrig rigtig været væk fra Danmark uden min familie. Taxaer kører ikke til hvervekontoret Nu stod jeg så her i Paris, byernes by og var på vej til at melde mig til den franske fremmedlegion. Denne tidlige morgen var det nok bedst med et solidt morgen måltid, inden jeg begav mig ud på mit livs nok største eventyr. Jeg fik en god kop kaffe og en croissant og så var det Citat af Prins Aage af Danmark Kaptajn og kommandant i legionen fra "Det gør ingen forskel om din våbenfælle i det civile var stodder eller storfyrste. I legionen er han soldat og hans omdømme hviler på hans færdigheder". 4 TELEGRAFEN

5 Se Telegrafregimentets nye hjemmeside på Internettet: Ørkenpatrulje i det nordlige Djibouti (Grand Bara) den store ørken, sand så vidt øjet rækker. bare om at komme af sted inden jeg fortrød min beslutning. Da jeg endelig kom ud fra Gare du Nord for at få fat i en taxi, fandt jeg ud af, at der ikke var nogen taxi chauffører, der ville køre mig til legionens hvervekontor. De gjorde kort og godt klart for mig, at jeg var tosset, hvis jeg ville give legionen fem år af mit liv. Jeg begav mig derefter af sted til fods og fandt ud af, at der faktisk var en lang vej til hvervekontoret og at Paris er en stor by. Da jeg havde gået et par timer og var blevet en smule træt i benene, fandt jeg et Gendarmerie en politistation. Jeg gik derind for at finde ud af, om de kunne hjælpe mig. Der fik jeg samme svar som hos taxi chaufførerne, jeg må ærligt erkende, at jeg begyndte at spekulere over, hvad det egentlig var for et eventyr, jeg var ved at begive mig ud på. Jeg fik det gjort klart for gendarmerne, at jeg var seriøs om at melde mig til deres legion, så de gav endelig efter og fiskede en stor bog op fra skrivebordet. I den var beskrivelsen af alle legionens regimenter med masser af farvestrålende billeder og illustrationer, oplysninger om fordelene ved at melde sig. Tjeneste resten af livet, med pensionistbolig efter endt tjeneste. Dog havde jeg på daværende tidspunkt kun i sinde at gøre fem års tjeneste. Inden jeg forlod gendarmerne, sagde den ene til mig på flydende tysk held og lykke, jeg takkede og forlod dem med adressen i lommen, hvor jeg kunne melde mig. Det var på Fort de Nogent i den nordlige del af Paris. Det skal nævnes, at gendarmeriet er en del af det franske forsvar, men samtidig går de ind under politiet. Forskellen mellem gendarmerne og politiet er den, at gendarmerne er betalt af forsvarsministeriet og politiet af indenrigsministeriet, og gendarme- riet har nogle beføjelser som politiet ikke har. Jeg fik overtalt en taxi til at køre mig til mit endelige bestemmelsessted. Da jeg stod foran fortet, sagde min venlige chauffør, at han ikke ville have nogen penge for turen, jeg skulle gemme dem, da jeg nok fik brug for dem. Da jeg langsomt nærmede mig hovedporten til legionens hvervekontor, blev jeg råbt an af en lille spøjs fyr, en nepaleser, som havde samme planer som jeg. Vi blev enige om at melde os sammen, vi blev rigtig gode venner. Den dag i dag har vi stadig bibeholdt kontakten. Fort de Nogent og Hovedkvarteret Vi stod nu foran hovedporten til Fort de Nogent, kl. var ca om morgenen. Da vi skulle til at ringe på klokken, blev porten åbnet og ud kom en legionær. Han forekom mig enorm med hans hvide kepi legionærens hovedbeklædning og deres kendetegn. Vi ville fortælle ham, hvad vi ville, men det var han ligeglad med. Det eneste han spurgte om var vores pas og henviste os til en stor ventesal, der var prydet med en del hverveplakater og bøger om legionen. Vi ventede i mere end en time, før han kom tilbage. Vores pas havde vi ikke længere, så vi tænkte: "Nu var vi i legionen", men vi blev hurtigt klogere. Legionæren spurgte om vi havde spist, det havde vi ikke siden morgenmaden, men vi var ikke sultne. Her var han også ligeglad, for spise det skulle vi. Vi blev ført til spisesalen. Her sad en del andre frivillige, som vi blev placeret ved. Der var alle nationaliteter, fra russere til kinesere, min nye kammerat Nanda Kumar Thebe og jeg blev placeret ved et bord med tyskere og englændere. Der var vi godt placeret, da både Nanda og jeg talte flydende engelsk og jeg talte også tysk. Snakken gik livligt om, hvad der mon ventede os. Jeg stak af fra militæret og valgte i stedet - fremmedlegionen Vi fandt hurtigt ud af, at det gamle motto om at i legionen stiller man ikke spørgsmål, ikke holdt stik længere. En østriger blev hentet i spisesalen, han havde været på fortet i en uge og nu var det ud af klappen i følgeskab af to betjente fra Interpol. Hvad han havde lavet, fik vi ikke at vide. På Fort de Nogent måtte vi, de nye, skrive hele vores livshistorie ned, så de kunne finde ud af, hvem vi var og om vi virkelig var dem, vi udgav os for. Det var lidt af en bid, at skulle skrive alt lige fra vi begyndte i skolen, til den dag vi meldte os til legionen. Jeg undlod at skrive, at jeg havde forladt militæret derhjemme og den kontrakt jeg havde med dem, for at melde mig til fremmedlegionen. Jeg undlod også at fortælle, at jeg skyldte kroner i banken, for det havde de ikke brug for at vide, da de jo "ikke stiller spørgsmål i legionen". Jeg blev klogere, da vi nogle uger senere stod i hovedkvarteret og skulle til afhøring hos legionens sikkerhedsafdeling B2 kaldet Gestapo. De vidste, at jeg var skredet fra min kontrakt med forsvaret og specielt, at jeg Fremmedlegionen har i dag ti regimenter, hvor der lægges vægt på at uddanne meget professionelle soldater. Det er i dag en moderne militær kampenhed, der bliver betegnet som Frankrigs elite og lionærer bliver stadig sat ind i områder, hvor Frankrigs egne regulære tropper ikke kan klare problemerne. Fremmedlegionen er delt op i ti regimenter, med hver deres speciale og opgaver. 1. Regiment Etranger - hovedkvarteret i Aubagne 1. Regiment Etranger de Genie - ingeniørregiment i Avignon - 2. Regiment Etranger de Genie - ingeniørregiment i Apt - 1. regiment Etranger de Cavalerie - "kampvognsregiment" i Orange - 2. Regiment Etranger de Infanterie - i Nimes 4. Regiment Etranger - grundskolen i Castelnaudary 2. Regiment Etranger de Parachutistes - faldskærmsregimentet i Calvi på Corsica 13. Demi Brigade Legion Etrangere - halvbrigade stationeret i Djibouti 3. Regiment Etranger de Infanterie - stationeret i Gyane i Sydamerika Detachement Legion Etrangere de Mayotte - på øen Mayotte i Indiske Ocean. TELEGRAFEN 5

6 Jungle patrulje i Gabon, et dejligt miljø at færdes i. skyldte penge i banken, så det der med, at det ikke bliver undersøgt, hvem man er, det kan man godt glemme, hvis man vil i legionen. De finder ud af alt, førend man bliver optaget. Dagene i Paris blev korte. Vi var nu samlet 20 frivillige, der fik udleveret en gammel uniform og samme aften blev vi kørt til Gare de Lyon for at tage toget til Marseille. Vi rejste om natten og ankom tidligt næste morgen til Marseille. Derefter blev vi hentet af en bus fra legionens hovedkvarter. Da vi ankom til Quartier Viennot i Aubagne ca. 30 km fra Marseille, fik vi at vide, at her skulle vi blive de næste tre uger, de af os som blev erklæret raske nok til at blive fremmedlegionærer. Ingen vej tilbage I Aubagne tog de alle vores personlige ejendele fra os, derefter fik vi en gammel slidt joggingdragt udleveret. Alle vores ejendele blev opmagasineret og vi fik at vide, at hvis vi ikke blev optaget i legionen, så ville vi få det hele igen. I den første uge i Aubagne skulle vi igennem lægeundersøgelser og noget fysisk træning, der bestod i en 12 minutters cooper test, som for den sags skyld skulle være let nok, men allerede her faldt de første fra. Det var dem, som ikke kunne løbe de m på tolv minutter. I anden uge skulle vi have nogle IQ tests og regneopgaver, så de kunne finde ud af, hvor kvikke vi var i "pæren", som de så pænt udtrykte det. Alle prøverne vi kom igennem var på tysk, engelsk eller fransk og alle andre mulige sprog, undtagen på dansk. Her fik jeg min første opgave, at oversætte en skriftlig prøve fra tysk til dansk, min kammerat nepaleseren fik samme opgave, dog fra engelsk til nepalesisk. Efter en uge med forskellige tests og fysiske øvelser, skulle vi igen til afhøring hos legionens sikkerhedsafdeling, den blev officielt kaldt B2, vi kaldte det Gestapo. Det gør vi forøvrigt stadig i dag såvel gamle legionærer som de unge. Mellem afhøringer og alle vores prøver fik vi vores tid til at gå med at gøre rent forskellige steder i hovedkvarteret, vi var også på depotet for at få taget mål til vores udgangsuniform og andre genstande, som vi ville få udleveret hvis vi blev accepteret i legionen. Indtil godt to dage før vores afgang til fremmedlegionens grundskole, vidste ingen af de 40 mand, som var på mit hold, om vi var optaget eller ej. Dagen før afrejsen til Castelnaudary fik vi vores hår klippet af. Dermed var det så bekræftet, at vi var optaget, nu skulle vi afgå til fire måneders træning. Samme dag, som vores afrejse var planlagt, skulle vi en sidste gang til sikkerhedsofficeren, han ville bare have en sidste bekræftelse på, om os, der var optaget, også ville gennemføre. Det var naturligvis svært at svare på. Jeg fandt da også ud af, i løbet af de fire måneder på skolen, at der var nogle, der ikke kunne holde til det pres, som hvilede på os næsten 24 timer i døgnet. De stak simpelthen af, men blev hastigt indfanget igen. De gjorde alle den samme fejl - de løb mod den spanske grænse, der kun var ca. 200 km fra Castelnaudary. Når disse folk, som stak af, blev fanget igen, stod der som sædvanlig en kæmpe røvfuld på menuen fra militærpolitiet og 40 dage i brummen. Herefter "afgik man fra kurset". De 10 bedste vælger først Vi andre afgik til Castelnaudary, kaldet Castel i daglig tale. Efter fire måneders grundskole kan de 10 bedste fra kurset vælge, hvilket regiment, de vil afgives til. I de flestes tilfælde bliver valget 2. Faldskærmsregiment for fremmedlegionen. Får man sit ønske opfyldt om at komme til faldskærmstropperne, står der yderligere en måneds hård træning foran en og optagelseskravene er følgende: Efter tre ugers intens træning skal man være i stand til at klare følgende: 50 armbøjninger, 50 maverulninger, fem kropshævninger, håndryggen vendt væk fra instruktøren, kravle seks meter op ad tov, kun ved brug af armene, løbe 90 m med 40 kilo sandsæk, på max. 25 sekunder, svømme 100 meter i kampuniform og løbesko, max 3,50 minutter, 10 meter svømning under vand i samme påklædning og endelig mindst meter løb på 12 minutter. På andendagen starter man med meter løb i fuldt feltmæssig påklædning, det vil sige kampuniform, støvler, hjelm og gevær samt en rygsæk med 11 kilo, max. tid ni minutter - derefter er der fem minutters hvil. Så gennemføres en otte kilometer løbetur i samme påklædning og det skal klares på under en time. Klarer man disse krav, går man videre til seks dag-spring, hvoraf det ene er et spring over havet. De første to spring og springet over havet er uden udrustning. De næste med udrustning. Så til 6 TELEGRAFEN

7 fire spring er med udrustning. To af de spring foregår om natten. 2. Regiment Etranger de Parachutistes Fremmedlegionens andet faldskærmsregiment, blev oprettet i De første faldskærmssoldater i fremmedlegionens historie fik ikke nogen egentlig uddannelse i faldskærmsspring. De første faldskærmssoldater i fremmedlegionen kom fra 3. Regiment Etranger de Infanterie, som idag er stationeret i fransk Guyane. Senere blev de første bataljoner oprettet, 1., 2. og 3. bataljon. De havde dog en meget kort levetid, da man fandt ud af, at de folk, som var ansat i Paris til at reparere faldskærme og pakke dem, ligeledes saboterede dem. Dette betød, at der var en del faldskærme, som ikke åbnede under spring og legionærer blev dræbt. Disse sabotører, som var tilhængere af Ho Chi Minh, lederen for det kommunistiske parti i Indokina, blev pågrebet og stillet til regnskab for deres gerninger. Dommen for forræderi mod republikken Frankrig var i de fleste tilfælde døden. 1., 2. og 3. bataljon kæmpede fra 1948 til 1954 en hård kamp for at overleve, deres sidste hårde kamp var blandt andet ved Dien Bien Phu i Indokina også kaldet Tonkin - det nuværende Vietnam. Da Frankrigs sidste bastion i Indokina - Dien Bien Phu - faldt i 1954, da vidste man, at rollen som kolonimagt i Indokina var slut. Mange legionærer følte, at de var blevet snydt af den Franske regering. Det var slutningen på fremmedlegionens tre bataljoner af faldskærmstropper. De eneste faldskærmstropper som overlevede nederlaget i Indokina var de to regimenter, 1. Regiment Etranger de Parachutistes og 2. Regiment Etranger de Parachutistes, første og andet faldskærms fremmed regiment. Efter kampene i Indokina var epoken slut, hvor fremmedlegionen skulle forblive i asien og måtte trække sig tilbage til Algeriet, derefter fulgte en hård tid for faldskærmsregimenterne fra fremmedlegionen. Ligeledes besluttede præsident Charles de Gaulle i 1961, at Algeriet skulle have deres uafhængighed, hvilket resulterede i, at første fremmed faldskærmsregiment gjorde oprør mod Frankrig og forsøgte samtidig at udøve et attentat mod præsidenten ved hjælp af en gruppe kaldet OAS (Organisation Armee Secret) den hemmelige hærs organisation. Attentatet slog fejl og de ansvarlige blev stillet til regnskab for deres ugerninger. En af de ansvarlige var commandant Hellier de Saint Marc, han fik 20 års fængsel på Fort de Nogent og senere i et af de store fængsler uden for Paris, hvor imod nogle af de højere generaler, Faldskærmsspring over Tyskland under en stor øvelse hvor regimentet var med, Hammelburg Pfullendorf som var med til at forberede attentatet mod Frankrigs præsident, måtte betale for deres udåd med deres liv (de blev henrettet). Med attentatet mod Charles de Gaulle og Algeriets uafhængighed ophørte også fremmedlegionens første faldskærmsregiment med at eksistere. Tilbage stod nu et faldskærmsregiment (2. Regiment Etrangere de Parachutistes), som idag har hovedbase i byen Calvi på middelhavsøen Corsica. Hvis man har lyst til at læse mere om fremmedlegionen og faldskærmssoldaterne så kan man gå ind på hjemmesiden: Hundeførerdelingen i Calvi. Til venstre Brian med sin hund, Hell - en Malinois (en belgisk schæfer). Et godt værktøj. Fri som fuglen Her sidder jeg så med konstabel Brian Lange. På Skjorten har han tre faldskærmsvinger - tre han er meget stolt af. I alt er det blevet til syv af slagsen, men de andre betyder ikke nær så meget. I alt har Brian faktisk haft 1068 faldskærmsspring - både med staticline og fritfald og såvel nat som dag - over vand, ørken og junglen - ja for Brian er der ingen grænser for udfordringerne. Efter de fem års kontrakt med Fremmedlegionen kunne Brian blive korporal/sergent og der var udsigt til en fast bonus på kr. for at tage et par år mere, så hvorfor ikke. Tager man yderligere nogle år, kan man nå at optjene en livslang pension fra Frankrig, når tiden er til det. Den første kepi er hvid (- hovedbeklædningen som kendetegner legionærerne), men efter 15 år kan man få den sorte kepi, så hvorfor ikke? Det blev til i alt 15 ½ år, og i den tid var der almindelig jævn god kontakt med familien - ikke som mange af de røverhistorier, hvor man hører, at der ikke er kontakt til omverdenen overhovedet. Da Brain sluttede, var der en kontraktforlængelse på ca ½ år, hvor han stadig fik løn, men som sådan var taget hjem - det var 145 dages afspadsering - såkaldte bankdage. Mens vi sidder og taler kommer major Kim Kjærgaard forbi - han skal til Kosovo og være forbindelsen mellem det danske og det franske detachement - og straks er Brian klar: "Mangler du en tolk, så vil jeg gerne med et ½ års tid. Du kan bare sige til"? Det kan han sagtens sige, for han har papir på sine sprogkundskaber fra Strassbourg, hvor han har fået diplom i tysk, engelsk og fransk. Med dansk er det fire sprog, der klares flydende. Vi afbrydes kort - telefonen ringer. Det er TELEGRAFEN 7

8 9 uger ude 9 uger fri Som skibsofficer arbejder du både på broen og i maskinen og med både hænder og hoved. Du sejler typisk 9 uger ude og har 9 uger fri. Skibsofficersuddannelsen giver dig altså et liv med masser af frihed og muligheder. Spar 500,- kr. Internationalt godkendt dykkercertifikat PADI OPEN WATER DIVER Soldater tilbud: 2.495,- kr. - Prøvedyk for dig der vil prøve at dykke - Dykkerkurser fra begynder til instruktør - Dykkerudstyr salg og service - Flaskefyldning fyldning af fl asker - Dykkerture stranddyk med guide 25,- kr. - Båddykning vragdykning to gange i ugen - Firmaarrangementer vandski, teambuilding og forskellige konkurrencer Fyns Dykkercenter, Skibhusvej 61 a, 5000 Odense C. Tlf.: , www. fyns-dykkercenter.dk TELEGRAFENS LÆSERE - får 15 % rabat på alt hos Burger King. Der gives kun rabat til indehaveren af ID-kortet. Snaremosevej 180, Fredericia. Tlf.: Gælder ikke tilbud. Se Telegrafregimentets nye hjemmeside på Internettet: Nyhed in den for kom mu ni ka ti on Op til otte personer kan kom mu ni ke re sammen uan set støj ni veau et i om gi vel ser ne ved hjælp af denne tråd lø se di gi ta le opfindelse. Bru ges i det sven ske og norske forsvar på skydebanen, under bykamp og i kamp vog ne. Effektiv på fly ve plad ser, i pits på for mel-1 baner og på fa brik ker med be la sten de støjforhold og mange flere steder. Rækkevidden på 300 m - kan forøges med en repeater ved stationær brug. Fredericia Løve Apotek Søndermarksvej 212, 7000 Fredercia, telefon kl@linnemann.dk 8 TELEGRAFEN

9 fra den franske ambasade - de skal lige afklare nogle ting med Brian - og jeg fik her et glimt af den franske legionær. Brian undskylder høfligt, men det får mig til at spørge, om det er rigtigt, at man får "slået" sproget ind i hovedet? Brian svarer "ja" - for kort efter at grine højlydt og dementere: "Nej, jeg lærte det på den helt almindelig måde - og jeg fik ikke tæsk. Så svært er det heller ikke. De ord man har mest brug for, lærer man hurtigst og så kommer alt det andet. Med en god portion tysk og engelsk, så kan man lære hinanden det hele. Vi havde jo alle brug for at lære det, så det var ikke så svært". Verden skal opleves Brian var i mange år i faldskærmsregimentet og dermed var han også indsat mange steder rundt om i verden. Foruden et ½ år på Cypern, blev det til ½ år i Chad, to gange var han i Djibouti, tre gange i Central Afrika, Somalia, Rwanda, Syd Afrika, Sarajevo, Gabon og Elfenbenskysten. "Jo, jeg har da set en del af verden. Både i rolige og urolige tider. Det var ikke ferie, men et job, hvor man sammen med sine kollegaer skulle løse nogle givne opgaver, alt efter hvad situationerne nu var". Da Brian igen var tilbage i Danmark holdt han fri i hele 10 dage, så kunne han ikke finde ro mere. Han tog en tur til slagteriet for at søge arbejde. Brian er handelsskoleuddannet og fik svendebrev i slagterfaget, inden han blev konstabel. Allerede ved hjemkomsten søgte Brian tilbage til Forsvaret, men de mente ikke, de kunne bruge ham. Det er fire år siden, og han har i den tid nået at tage den store uddannelse som tilsynstekniker i veterinærkontrol. Var udtaget til landsholdet Brian og hans storebror var som unge kendt af mange fordi de ikke fandt sig i noget. De trænede forskellige sportsgrene, men især var det kampsporten Tae Kwon Do (TKD), som tog meget af deres tid og de følte sig altid godt tilpas i hinandens selskab. De var begge udtaget til at kæmpe på landsholdet. Sammen frygter de to brødre intet, hvilket så også kom til udtryk, da de to blev mødt af otte mand, der mente at de skulle have en røvfuld for at være flabede. Brian griner mens han fortæller: "Det mente vi ikke, så de otte måtte have hjælp til at komme videre. De valgte de forkerte at prøve kræfter med. Det betød, at jeg mistede min TKD-licens i et par år - uden at have gjort andet end at forsvare mig. Sådan er reglerne bare". Tae Kwon doen har dog fulgt Brian altid og i dag har han faktisk 27 år på bagen, Bedste foto der er tilsendt redaktion. Et gavekort på 200,- kr er på vej. En dykkerinstruktør holder øje med dem på bunden. Meget af Brians fritid gik med at dykke - her er det i det Indiske Ocean. for i al sin tid i legionen havde han sine "egne" hold, som han underviste og der mødte han andre, som også havde en kærlighed til denne sport. Så når tiden nu byder sig herhjemme, så træner han gerne - men også aikido der er mere teknisk betonet, træner han en del i - og om det så kræver, at man skal til Flensborg, så tager han det med. I legionen var der også andre kampsportsgrene, som andre legionærer kunne undervise i, så tiden er mange gange blevet brugt på at udforske det de kunne tilbyde. Dykkercertifikater En anden hård sport, som Brian også lærte - og blev uddannet i ved legionen - var dykning. Siden 1997 er det blevet til hundredvis af timer og mange opgaver. Selvfølgelig blev det honoreret med diverse civile licenser, så færdighederne også kan bruges erhvervsmæssigt. Meget fritid er brugt på bunden med og uden udstyr alt efter opgaverne. "De store oplevelser har været at dykke til flyvrag i fritiden, men der har også været mange oplevelser med de andre legionærer" fortæller Brian, mens han viser nogle flotte billeder fra den tid. Et par billeder fra tiden som hundefører i legionen får også Brian til at tænke tilbage på hans firbenede makker, som stod ham ganske tæt - og her fornemmer man det gode, bløde og rare menneske, der gemmer sig bag uniformen. Det eneste, jeg kan finde, som Brian nogensinde har beskæftiget sig med, som kræver, at han sidder på sin flade, er arbejdet og kontakten til AALE -foreningen for tidligere legionærer. (Her kan kun optages legionærer, der har fuldført kontrakten på fem år). Tilbage til Danmark - og Forsvaret De fire år fra hjemkomsten til i dag har han med hjælp fra nær og fjern prøvet at komme tilbage til Forsvaret: "Jeg skyldte jo, at fuldende min kontrakt" griner han. Ingen kunne hjælpe førend han en dag, via kompagnichef for Stabskompagniet major Hansen, fik en kontakt til Allan Rudbæk fra Forsvarets Personeltjeneste (FPT). De to kunne godt se et potentiale i Brian Lange. Så efter lidt mere end fire års venten blev Brian ringet op af Allan, der sagde: "Er du frisk, så vil vi gerne have dig tilbage. Vi kan desværre kun tilbyde dig en 60 års kontrakt, men det gør vel ikke noget". "Er du gal, hvor jeg jublede" siger Brian med et stort smil. "Endelig efter fire års ansøgning - er jeg tilbage i militæret. Nu er jeg her 42 år gammel - godt nok kun som konstabel, men jeg tror, FPT vil se, hvad de kan gøre for at give mig merit for mine tidligere gøremål - det vil glæde mig, hvis det lykkedes. Jeg ved, at de abbejder på det". Hvis du nu har lyst til at læse mere om Brian og de mange år i en helt anden kultur og en anden form for militærenhed, så vil vi her i TELEGRA- FEN anmelde Brians bog fra tiden i fremmedlegionen senere på året. Den udkommer her i foråret. Du kan også læse mere på hans hjemmeside: TELEGRAFEN 9

10 Våbenarten ønsker en tættere integration mellem Hærens Føringsstøtteskole og de operative enheder. Én mulighed kunne være at samle det hele under én samlet operativ struktur på samme måde, som det er tilfældet ved DANILOG og så kalde det hele Hærens Føringsstøttecenter. Vi skulle også grumme gerne have tilført nyt materiel, primært til modernisering af vor DEOS-kapacitet helst i form af mobil troposcatter. Desuden har vi brug for yderligere CISCEN- og EW-materiel. Endelig vil vi rigtig gerne forblive i Fredericia og Haderslev. Som I kan se, er ønskelisten lang. Noget vil vi opnå i denne omgang, noget må vi vente med til det efterfølgende forlig. Men det er vigtigt, at vi alle, i de fora og i den hverdag, hvor vi nu færdes, argumenterer for disse ting. Vi ved, hvad vi vil. Og hvor der er vilje, er der vej. Jeres RC 10 TELEGRAFEN

11 Nyudnævnt generalmajor indsat som chef for Danske Division. Niels Henrik Bundsgaard fik overdraget kommandoen den 8. januar og har nu ansvaret for fastansatte (M/K) i det danske forsvar. (Kilde G1/DDIV) Chef for Danske Division Generalmajor Niels Henrik Bundsgaard Af Leon Lindholm, redaktionen. Som oberst blev Niels Henrik Bundsgaard kendt i Forsvarets brede kredse, da han blev indsat som chef på det første hold med danske soldater, der blev indsat i Irak i Han gjorde det på sin egen måde. Altid efter reglerne men både med hjerne og hjerte. Han var meget vellidt af de folk, han førte i den mission Danmark, var blevet en aktiv del af. Den moderne chef I dag er han indsat som chef for Danske Division med kommandoen over mere end fastansatte og er udnævnt generalmajor i en alder af kun 50 år. Regner vi alle de, der aftjener værnepligt og det løse med, er vi på knap mand. Som person er han kendt for at være beslutsom og bestemt, med stor grad af fornuft baseret på egne og nærmeste rådgiveres erfaringer. Han er kendt for at træffe de rigtige valg og er ikke konfliktsky. Han vil helst opnå resultater gennem dialog, men er også typen, der kan finde løsninger, som tilgodeser de fleste - uden at der gåes på kompromis med det, der er målet. Niels Henrik Bundsgaard er savnet blandt de ansatte i Forsvarets Materieltjeneste (FMT), hvor han gjorde tjeneste fra 2004 som chef for 220 ansatte, inden han blev chef for Danske Division. De omtaler Niels som en moderne leder med helhedssyn og siger: "Han accepterer fejl - de samme fejl skal bare ikke ske to gange. Han er dygtig som coach, motiverer og inspirerer sine ansatte og går gerne forrest i alle løsninger af opgaver. Han kræver meget som chef, men giver sig også helt ud for at hjælpe de folk, der trækker med i den rigtige retning. I tiden fra 2005 til 2007 havde han som chef for Logistikdivisionen det overordnede ansvar og kan tilskrives en stor del af æren for "placeringen" af de 75% af ca medarbejdere ved Forsvarets Depot- og Distribution (FDD) samt Værksted Danmark (VKDK) Øst- og Vest. Han var drivkraft og tovholder i store dele af det arbejde, der gik forud for, at forligsindholdet blev udmøntet som det politisk var vedtaget". Som en tidligere meget tæt medarbejder fra FMT udtrykte det: "Hvor er det godt for Niels, at han fik stillingen som chef for Danske Division, men vi ville gerne have beholdt ham her hos os. Sådan kan det selvfølgelig ikke være og så må vi bare ønske det bedste for ham og hans karriere. Er der nogen der fortjener det - er det Niels". Overalt i FMT, hvor jeg lavede research, bliver Niels omtalt meget positivt og som en afholdt og en meget respekteret person. Det skyldes bl. a. hans ihærdighed og vilje til at forfølge løsningen på alle opgaver, med stort overblik og uden at tabe kursen. Han evner at tænke nyt - og tænke "ud af boksen" og han prøver gerne, om der er flere løsningsmodeller. Er der det, er han god til at vælge den bedste. Som chef for Danske Division vil Niels også få brug for sine evner til at være meget fremsynet og en yderst professionel ledertype - egenskaber som alle i FMT tilskriver ham. Generaler har også familie Med genralmajor Niels Henrik Bundsgaard ved roret skal fart og kurs nok blive holdt. Han er soldat af hjertet, men han har også et liv uden for kasernen. Niels er gift med Bente Marianne Bundsgaard, der arbejder som intern kundekonsulent i kød-engrosfirmaet INCO. Parret bor i eget hus i Nivå og de TELEGRAFEN 11

12 Generalmajorens karriereforløb: 1976 Startede ved Sjællandske Livregiment som værnepligtig efter studentereksamen. Sergent ved infanteriet indtil officersskolen i efteråret 77' Premierløjtnant (A-officer) ved Sønderjyske Artilleriregiment i Varde Forsvarsakademiet og derefter Jyske Division i Fredericia som artilleriofficer - senere operationsofficer Chef for Stab- og Målopklaringsbatteriet i Varde Forsvarsakademiet - major Forsvarsakademiet som lærer Sagsbehandler i logistik ved LANDJUT i Rendsburg oberstløjtnant og chef for 5. artilleriafdeling/kongens Artilleriregiment i Sjælsmark stabschef ved Danske Bataljon i Bosnien elev på United Stats Army War College i Carlisle, Pensylvania hvor han tog en mastergrad i strategiske studier. Derefter chef for materielanskaffelsessektionen ved Forsvarskommandoen oberst og chef for 1. Jyske Brigade i Haderslev og udsendt til Irak chef for Planlægningsdivisionen ved Hærens Materielkommando i Hjørring. Fra juli 2004 udelukkende projektet med oprettelsen af Forsvarets Materieltjeneste og efterfølgende chef for Logistikdivisionen i Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup. Fra 1. januar 2008 udnævnes Niels Henrik Bundsgaard til generalmajor og chef for Danske Division. har sønnerne - Peter på 21 år og Søren på 17. Søren går i 1. G og har lige valgt studieretningen matematik/fysik. Storebror Peter har nu sin daglige gang på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og er i gang med en uddannelse til civilingeniør i matematik. Den uddannelse bliver fulgt meget nøje af farmand, for når vi kommer lidt tættere ind på Niels, så er det faktisk et held, at vi idag har ham som generalmajor og at han ikke i stedet er civilingeniør. Niels siger: "Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine drømme var en kopi af det, min ældste søn udlever i dag. Det er hans eget valg, men det er da med særlig interesse, jeg følger ham, for det var det samme, jeg drømte om, men valgte fra. Jeg valgte faktisk militæret, fordi jeg ville have et læsefri år fra studierne, men blev glad for soldaterlivet og blev hurtig fundet egnet til sergentuddannelsen og kom videre til officersskolen - ja så syntes jeg faktisk om de udfordringer, jeg blev stillet overfor, og så godt som soldaterlivet var, så måtte det være her, jeg skulle blive et par år. Nu må vi se, hvad Peters uddannelse fører til og om jeg skal være lidt misundelig. Vi har ikke nogen speciel tradition i familien for, at vi skal være soldater, men den ældste har aftjent sin værnepligt, mens den yngste har været forbi Forsvaret i erhvervspraktik. Så må vi se, hvad den yngste vælger. Vi vil støtte dem begge - uanset hvad de vælger at lave, men jeg er alligevel glad for, at de også finder glæde ved matematik og fysik. Faktisk var det med den baggrund, at jeg valgte Artilleriet i Varde, for der var en del med specielle beregninger i funktionerne for at kunne virke med en selvkørende Haubitz M/109 ". Fritiden går med løbeture og skal familien være sammen om at slappe af og helt væk fra det hele, så er det en skiferie i Italien, Østrig eller Frankrig. "Det er helt sikkert, det kan vi alle stadig samles om" griner Niels - og den næste tur er planlagt og bestilt. Skal der slappes af, men stadig være lidt udfordringer og konkurrence, så er det på med golftøjet og af sted. Til de lange aftener er det gerne en god bog helst en historisk roman eller en krimi. Familie og venner betyder meget Det er ikke helt fremmede folk han som generalmajor skal omgåes. En af de andre unger i kvarteret, hvor Niels voksede op, var nemlig Ove K. Hansen. Som mange læsere ved, er han oberstløjtnant og bataljonschef for 3. Telegrafbataljon. Oves kone Benedikte har kørt for Niels, da han var i Forsvarskommandoen. Når stillingen ved Danske Division som chef er blevet bundfældet, vil der de kommende år stå Nato Responce Force 14 (NRF-14) på en stor del at de opgaver, som ligger på bordet foran divisionschefen. Staben/Danske Division er altid ledsaget af 3. Telegrafbataljon, der leverer alt føringsstøtte til divisionsstaben, så de to gamle "nabodrenge" får igen tid til at være sammen - nu bare på arbejdet. NRF-14 får en af de højeste prioriteter, og der vil være rigtig mange i Forsvaret, der bliver involveret. Allerede nu ses det ofte, at personel er på kurser og uddannelse, som skal bruges i 2010 når det hele løber af stabelen, men for at det skal virke er mange allerede nu i gang med at uddanne sig til at kunne klare de opgaver der følger med at være Nato Responce-enhed. Familien har stor betydning for en mand som Niels i en stilling på det niveau Ordner: Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen samt Hæderstegnet for god tjeneste i Hæren. Herudover er obersten tildelt NATOmedaljen for tjeneste i Bosnien samt Forsvarets Medalje for tjeneste i Irak. som det er at være chef for op til mand. Familien skal være med og de skal betale en pris, men får også noget retur. Eksempelvis boede de alle fire i Rendsburg i tre år, hvor børnene gik i skole og børnehave, men også senere, hvor familien måtte med til Pensylvania i 13 måneder, hvor det igen betød skoleskifte - men familien var med og sammen fik de en stor oplevelse, trods mange lektier for at Niels kunne får en mastergrad. Det var en god tid, som var med til udvikle drengenes sociale kompetencer og sproglige færdigheder. Mor Bente havde fri fra sit arbejde og det kan være den pris, som en familie skal være villig til at ofre, for at en i familien kan få sig en karriere, der går helt til toppen. Niels og Bente er aldrig blevet helt københavnere - men er heller ikke helt jyder. Deres familier er fra henholdsvis Vester Nebel ved Kolding og Esbjerg, så de er sådan lidt af det hele. Nu chef for sin tidligere chef På mit spørgsmål om Niels nu som general ønsker at lave om på det hele, smiler han og siger: "Nej jeg kender systemet og opgaverne, nu skal jeg have hilst på alle mine medarbejdere og sættes ind i, hvordan det hele har kørt, så skal jeg være med til at få det til køre mod de opsatte mål og det skal nok løse sig. Det ser ud til, at jeg får en periode på tre år, så jeg kan følge NRF-14 helt til dørs". Under vores samtale kom vi ind på tiden i Irak og Bosnien, som Niels syntes var en stor oplevelse og han kunne her fortælle: "Da jeg var i Bosnien, var min chef Eigil Schiønning, der nu som min stabschef også er min højre hånd. Dengang udgjorde vi et godt ledelsesteam, og det satser vi på igen. Nu skal jeg så se, om jeg kan blive en ligeså god chef, som Eigil var for mig, og samtidig vil jeg ikke lægge skjul på, at det er virkelig godt, at have en gammel kollega og god ven ved min side her i det nye job som chef for Danske Division". Så med forvisningen om, at vores nye chef for Danske Division nu er "landet" godt og er i sikre hænder med en god stab omkring sig, vil jeg slutte dette lille blik ind bag uniformen på den nye generalmajor og ønske ham alt held og lykke i det nye job fra alle os i Fredericia og Haderslev, men i hvert fald også fra de mange ansatte i FMT på Sjælland. 12 TELEGRAFEN

13 Vi har brug for soldater, der har lyst til nye udfordringer. I får uddannelse og skal indgå i Electronic Warefarekompagni der skal løse en opgave i udlandet fra august Er du til store oplevelser - så skal du ringe NU. Dit nye job: Opklaring er en forudsætning for succes i militære operationer. Samtidigt giver det vore soldater sikkerhed, at vi har et godt billede af, hvad modstanderen foretager sig. Derfor laver Electronic Warfarekompagniet elektronisk opklaring. Det vil sige, at vi blandt andet lytter på modstanderens radiosignaler. I øjeblikket har vi personel i Afghanistan, hvor de støtter danske enheders operationer. Din arbejdsplads bliver i en Piranha og du skal være elektronisk opklaringsmand (M/K). Vi skal bruge to mand (M/K) i mission fra august 2009 og fire mand (M/K) til februar Du vil være tæt på forreste linje. Du skal tilgå kompagniet fra august 2008 eller i februar Du gennemgår missionsuddannelse med udgangspunkt i Fredericia. Du kan vælge at blive hos os, eller vende tilbage til egen enhed efter endt mission. Dine forudsætninger: Du har mindst ni måneders tjeneste i Forsvaret, herunder skytteuddannelse og førstehjælp og du har kørekort. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Elektronisk Warfarekompagni på tlf.: / eller TELEGRAFEN mail til pcs@ewkmp.dk. Læs mere på: , her er 6-5. Det kender du til, men hvordan siger Taleban?

14 Som de dog kan skrive det En annonce i ugeavisen: Købes billigt: Ældre dame eller herrecykel. Mange ringede for at sælge sin svigermor. Og her et uddrag af stillingsansøgninger indsamlet og udgivet af Torben Hansen: "Jeg er 37 år, gift og har tre børn, da jeg har været ansat i staten. Jeg har travlt i mit nuværende job, så derfor har jeg ikke haft tid til at kopiere anbefalingerne". "Jer er i uopsagt stilling og beder dem derfor ikke kontakte mig. Jeg har også andre ansøgninger ude, så hvis de svarer hurtigt er det i orden". "Jeg er 27 år og har fire børn. Er en frisk og villig pige, som kan bekræftes af mange". "Min begrundelse for at søge job hos dem er, at jeg mangler nogen penge og sådan". "Mit tidligere job i en planlægningssektion blev afbrudt, uden at jeg var forberedt på det". ".. og jeg er perfekt i dask korrespondance og maskrinskivning. LAL/RED Pas på - hvad Af Leon Lindholm, redaktionen. Når man i dagligdagen kører rundt i byerne ser man vejskiltene, man kører forbi og retter sig efter deres henvisning, påbud med videre. De fleste gange er det nok en vane - en refleks og sådan skal det nok være. Hvis så der dukker noget forkert op der alligevel ligner, så fanger øjet det og øjet bliver hængende et par sekunder mere end normalt. På samme måde blev jeg overrasket på en køretur til Billund via Kolding - det er i dag lidt hurtigere fra Fredricia - i hvert fald sidst på eftermiddagen, hvor man ellers kan hænge fast i Vejle midtby. Dette skilt står ikke ud til vejen og det er ikke på et almindeligt galvaniseret rør - det er nok ikke et rigtig vejskilt og må vel som sådan heller ikke sættes op, men lad nu andre om det. Det fanger øjet og opmærksomheden og står i den nordlige del af Kolding ud for et firma, der har til opgave at levere pakker imellem kunder - ligesom vores postvæsen gjorde i gamle dage. I Australien kan jeg forestille mig, at der findes sådan skilte, når man skal passe på med ikke at køre en kænguru ned for de findes altså i størrelser, der kan ændre udseendet på en hvilken som helst Peugeot eller anden personvogn. Om skiltet var et reklamefremstød for levering af pakker eller det havde noget med den bortløbne kængure fra Fyn af, det ved jeg ikke, men jeg kan kun tænke: "Hvad mon bilister på Lillebæltsbroen har tænkt, hvis den "private" flygtende kænguru var kommet hoppende over broen"? Nej, det må være et reklamefremstød -fra nogen der evner at tænke anderledes end standarden - det glæder mig, og nu ved jeg, at der er et pakketransportfirma på det sted. Udnævnt til oberstløjant Af seniorsergent F.H. Beck, Headquarter, Kosovostyrken. Henrik udnævnes til oberstløjtnant af kommandør Karsten Riis Andersen. Fredag den 1. Februar er major Henrik Juul Krogh, Telegrafregimentet blevet udnævnt til oberstløjtnant (OL). OL Henrik Juul Krogh blev udnævnt i det Danske NSE ved HQ KFOR, hvor han gør tjeneste i det næste halve år. Chefen for de danske soldater i HQ KFOR (AEDO), Kommandør Karsten Riis Andersen forestod udnævnelsen. Efterfølgende var der en lille reception og masser af lykønskninger til Henrik Juul Krogh, der hjemme i Danmark er tjenstgørende på Hærens Føringsstøtteskole i Fredericia. 14 TELEGRAFEN

15 Henrik Svendsen siger tak til Palle, Jytte, Ester og Dan - de gjorde en forskel. Tænk out of the box og opnå mest muligt En artikel om den ret til civil uddannelse, som ansatte på en såkaldt K-35 (35 års kontrakt) har og om hvordan jeg har brugt min ret til en uddannelse. Af overkonstabel af 1. grad, Henrik Svendsen Min motivation for at skrive denne artikel til TELEGRAFEN er, at civiluddannelse (CU) ofte bliver opfattet som noget konservativt, der kun kan bruges i det etablerede uddannelsessystem. Jeg vil forsøge at give andre et indblik i, hvordan man kan udnytte sin CU, hvis man tænker lidt out of the box. Jeg vil have nye udfordringer - og flere kompetencer. Jeg vil noget nyt - jeg vil lære mere Efter at jeg havde siddet i den samme stabshjælperfunktion i seks år, syntes jeg, at det var på tide med nogle nye udfordringer. Forsvaret var i en udviklingsproces og der opstod nye spændende stillinger, bl.a. inden for IT. I 2. kompagni (KMP) som jeg tilhørte, blev der oprettet to IT-relaterede stillinger, som vakte min interesse. Disse stillinger valgte jeg at søge, jeg var jo trods alt rimelig ferm inden for edb. Men sådan skulle min fremtid ikke være, og jeg fik afslag på begge mine ansøgninger om en ny funktion. Jeg kunne faktisk godt forstå, at jeg ikke fik den ene stilling, da vedkommende der fik den, allerede var uddannet (delvis uddannet it-supporter). TELEGRAFEN DU skal have stillingen, før du kan få uddannelsen. Du kan ikke få stillingen, da du ikke har uddannelsen! Derefter søgte jeg i samarbejde med min daværende næstkommanderende i KMP om IT kurser ved kompetencefonden, men fik kort tid efter det svar, at jeg ikke kunne tilgodeses, da jeg sad i en funktion, der gjorde, at det i funktionen ikke var relevant for mig eller KMP, at jeg fik de kurser tildelt - (intet nyt under solen her, den type svar har jeg hørt tit i min tid ved Telegrafregimentet). Jeg blev da noget overrasket, for jeg havde fået det indtryk af kompetencefonden, at man ikke behøvedes at sidde i en stilling, der berettigede, at man fik kurset, men at man kunne søge med henblik på at skifte til et andet job. Summa summarum var, at jeg kunne skyde en hvid pind efter it-kurser betalt af forsvaret. På dette tidspunkt besluttede jeg mig så for at starte på CU, da mit KMP gjorde det klart: Du kan nok ikke få en ny stilling før tidligst næste år. Når man har hørt den sætning tre gange i sin karriere i forsvaret, så er effekten den samme som at råbe ulven kommer - man holder op med at tro på tingene. Jeg begyndte at undersøge, hvilke IT-uddannelser der eksisterede og hvad der kunne være interessant for mig. Under min søgen efter min kommende uddannelse henvendte jeg mig selvfølgelig til FRO centret (Forsvarets Rådgivning om omstilling) for at få en snak med min CU-rådgiver Palle Kok. Det blev jeg dog ikke meget klogere af. Mine forventninger har måske været for høje og jeg havde forstillet mig noget rådgivning i nærheden af den man får, når man forlader skolen eller gymnasiet. Jeg blev introduceret til forskellige muligheder, it-supporter på to år, mikroinstruktør, datamatiker o.s.v. Disse uddannelser begyndte jeg selvfølgelig at kikke på, men jeg undersøgte ikke bare, hvor jeg kunne få uddannelserne og hvad disse indeholdt, jeg undersøgte også, hvor god en chance der var, for at få et job bagefter. Hvordan gør man så det? Jo, der findes mange forskellige fora på Internettet, hvor folk spørger hinanden til råds og hvis man giver sig tid til at læse disse igennem, kan man få et rimeligt godt overblik over, hvad de forskellige folk har taget af uddannelser. En af mine venner havde året før taget mikroinstruktøruddannelsen, og jeg var faktisk også selv skrevet op til denne. Der skete desværre/heldigvis det, at kurset ikke blev oprettet, da der ikke var nok tilmeldte. Hvad skulle jeg nu finde på - datamatiker eller supporter Jeg begyndte at undersøge, om folk med disse uddannelser kunne få arbejde og blev overrasket over at se, at en stor del af dem var arbejdsløse efter endt uddannelse. I et af de fora, som jeg gennemgik, kunne jeg se, at de it-folk, der var blevet arbejdsløse efter endt uddannelse, efterfølgende havde taget kurser i Microsoft produkter hos Microworld og derefter fået job. Det eneste krav for at komme på itspecialist kurset var, at man var ledig i to ledighedsperioder og at jobcentret ville bevillige et sådant kursus. Det lød jo meget spændende, så jeg gav mig til at læse mere om dette. Jo mere jeg læste om MCSA/MCSE kurset, desto flere gange stødte jeg på udtalelsen jeg lærte mere på Microworld kurset end jeg gjorde under min uddannelse til it-supporter". Jeg kontaktede microworld for at høre, om det var muligt at komme på et sådant it-specialist kursus, selv om man var i job. Det var muligt, men prisen for et sådant 15

16 kursus var ,- Kr. Dette tiltalte mig jo ikke ligefrem, da jeg ikke havde optjent så meget CU, så jeg kunne købe mig ind på sådan et kursusforløb. De efterfølgende dage undersøgte jeg markedet for at se, om der var andre udbydere og hvad deres priser var. Skuffelsen var stor, da jeg opdagede at Microworld faktisk lå i den billige ende af markedet og at de fleste andre kursusudbydere tog væsentlig mere for deres kurser. Nu var gode råd dyre, men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde (og jeg er desuden altid blevet kaldt stædig). Jeg besluttede mig for at gøre et forsøg på at tage et MCP-certifikat selv. (Man skal have fire for at blive MCSA og 7 for MCSE). Kan man tage det som et selvstudie og vil FRO hjælpe mig Jeg snakkede igen med Palle Kok om muligheden for at læse derhjemme som en slags fjernundervisning uden egentlig at være tilmeldt noget kursus. Efter at have undersøgt diverse regler, kom Palle Kok og Jytte Elkjær Hedegaard (leder af FRO i Fredericia) frem til den konklusion, at det godt kunne lade sig gøre at følge et kursusforløb ved at læse selv. Første spadestik var nu taget og jeg planlagde nu, hvor lang tid det måtte tage mig at læse op til certificeringen For at kunne være sikker på at jeg ville få noget ud af mit selvstudie, måtte jeg jo have noget at sammenligne med, så jeg købte et MCP kursus på EDB-skolen i vejle. Efter 4-5 ugers selvstudie, med diverse praktiske øvelser på flere computere, var det nu tid til at tage på en uges kursus i vejle. Spændingen var stor og det var da også med en lille klump i halsen, at jeg så de andre kursister præsentere sig om itadministrator og netværksadministrator ved forskellige firmaer. Det var folk, der var ansat både ved Cisco og KMD og diverse andre større og mindre firmaer, som jeg havde hørt om. Min klump i halsen forsvandt dog rimelig hurtigt, da vi først kom i gang med undervisningen. Underviseren var tidligere ansat ved Microworld i Århus og glæden var stor, da jeg til min tilfredshed opdagede, at det materiale, som jeg selv havde læst op, sagtens kunne matche den undervisning, som vi gennemgik. Efter sidste dag på kurset nåede jeg til den konklusion, at jeg godt turde gøre et forsøg med at tage en MCSA/MCSE eksamen som selvstudie. En anden ting som jeg opdagede undervejs til mit første certifikat var, at jeg havde utroligt svært ved ikke at have kontakt til andre mennesker i løbet af en hverdag. Jeg mangler kollegaer og folk omkring mig - det klarede soldaterhjemmet Når man har været vant til at arbejde tæt sammen med kollegaer de sidste ni år og man så lige pludselig sidder derhjemme helt alene, så finder man ud af, om man er socialt anlagt eller ej. Jeg kom frem til, at jeg er et socialt menneske, hvilket på en måde kom noget bag på mig. Noget måtte der gøres, og da det ikke hjalp at have TV eller radio kørende i baggrunden, kom jeg til den konklusion, at jeg MÅTTE ud og have kontakt til andre mennesker i min hverdag. En dag på KFUM's soldaterhjem "Kuffen", fik jeg trukket Ester (Kuf-mutter) til side og spurgte, om jeg måtte opholde mig på kuffen i dagtimerne og studere der. Ester var meget imødekommende, men tvivlede på, at jeg ville få noget ud af mine studietimer med den larm, der ville være der, når de forberedte sig i løbet af dagen. Endnu en udfordring opstod og denne stillede krav til min koncentrationsevne. Forsvaret har givet mig meget med her i livet, nogle af de vigtigste ting er dog disciplin og evnen til at arbejde koncentreret under støjfulde forhold. Jeg vil samtidig benytte denne artikel til at takke Ester og hendes mand Dan og alle de andre medarbejdere på KFUMs soldaterhjem for, at jeg måtte være en del af deres hverdag i lidt over et år. Den indsats, som de gør på soldaterhjemmet for både nuværende og tidligere soldater er ikke altid lige let at få øje på i vores dagligdag, men tro mig når jeg siger, at de arbejder dagen lang for at kunne yde den service og skabe den hjemlige hygge, som man oplever her på soldaterhjemmet i Fredericia. Intet andet sted i Danmark har jeg Nørreport Cy kel for ret ning Per Olsen Vi fører kun de gode mærker såsom: "X-treme, Everton, MBK, Tårnby, Avenue, Grisley og Ideal." Vi er eksperter i racercykler og specielt udstyr. Nye cykler og alt i tilbehør Reparation af alle mærker. Nørreport, Tlf Fredericia oplevet en sådan venlighed og varme som denne. At se nogle mennesker, der i flere måneder ad gangen har opgivet den lille smule fritid, som deres arbejde tillader dem for at hjælpe tidligere soldater, der af den ene eller anden grund er blevet syge eller uarbejdsdygtige, er en ubeskrivelig oplevelse. En oplevelse, som jeg føler mig privilegeret over at have fået og som jeg (selvom jeg ikke er troende kristen) føler vil være en vigtig substans i min fremtid. Tak til Ester, Dan og alle de andre. Jeg fandt fejl i testen, der var på engelsk og kræver mindst 87% rigtige besvarelser Nu kom forberedelsen til selve testen. 600 forskellige spørgsmål med multiple choice skulle gennemgås som en forberedelse til den første test. Mine frustrationer blev dog ikke mindre af, at jeg flere gange fandt fejl i det testprogram, som følger med de MS Press Training Kits, som jeg havde købt. Flere gange brugte jeg timer på at finde det rigtige svar på spørgsmål, som i MS Press bogen var beskrevet på én måde og i readyness review programmet var beskrevet på en anden måde. Spørgsmålene blev gennemgået flere gange, og jeg erfarede undervejs i øvelsestestene, at man skulle have et 16 TELEGRAFEN

17 minimum på 87 % rigtige for at bestå selve MCP testen. Efter 14 dages uafbrudt terpen, mente jeg efterhånden, at jeg var ved at være klar, så jeg bestilte en test ved EDBskolen i Vejle. Testen og alt materialet er vel at mærke på engelsk. Man har 120 min + 30 min (da vi ikke er en engelsktalende nation) til at gennemføre testen. Selve MCP testen består af en blanding af teori og praktiske opgaver, som foregår på en låst computer. Computeren, som man sidder ved, kører på den måde et virtuelt miljø, hvor det er umuligt at snyde, uden at man bliver opdaget. Lokalet, som man opholder sig i under selve testen, er desuden videoovervåget og man må sågar ikke engang have et ur på, når man går ind for at tage testen. Det hele kan virke lidt paranoidt for os danskere, men man må huske på, at disse regler er opfundet i USA, og de er jo som bekendt lidt gak gak derovre. Jeg havde egentligt ikke regnet med at bestå testen i første forsøg og blev noget overrasket da jeg bestod med præcis 87 % rigtige. Glæden var overvældende! Det var lykkedes mig at bestå en MCP test, som jeg havde hørt var utrolig svær. Misforstå mig ikke, testen VAR utrolig svær, men ikke umulig. Tlf.: Mobil: athomsen@12move.dk Egumvej Fredericia Se også vores hjemmeside: Tlf.: Mobil: athomsen@12move.dk Det andet der overraskede mig var, at man ikke får at vide, hvilke fejl man har lavet, man får en udskrift, hvor svarprocenten på de forskellige emner fremgår. Nu fik jeg for alvor blod på tanden, hvis jeg kunne bestå den ene test, så kunne jeg også bestå de andre tre for at blive MCSA. Nej min profil passede ikke til det ansøgte. Så må jeg jo læse videre Det er på dette tidspunkt, at jeg hører om en IT-stilling ved Electronic Warfarekompagniet (EW-KMP) og jeg besluttede mig at søge den. Jeg har jo altid holdt af at arbejde i forsvaret, og hvis jeg kunne komme til at arbejde med IT og stadig være ansat i forsvaret, så ville det være et plus. Jeg sendte min ansøgning til min udstikker og blev kort tid efter indkaldt til en samtale ved kompagniet. Under samtalen med seniorsergenten (SSG), der er leder for deres IT-sektion, blev jeg gjort klart, at de gerne så, at det var en med 60 års kontrakt (K60), der fik stillingen. Jeg pointerede, at det ikke ville være helt let at finde sådan en egnet medarbejder nu, hvor forsvaret var stoppet med at udbyde disse kontrakter til konstabelgruppen og oplyste samtidig om mine kompetencer. SSG erkendte, at jeg kompetencemæssigt var yderst egnet, men at de virkelig helst så en mand med K60 i stillingen. Lidt skuffet gik jeg fra mødet og måtte nok erkende, at jeg sandsynligvis ikke ville få stillingen. Ganske rigtigt, efter 14 dage modtog jeg et afslag på ansøgningen fra min udstikker. Så vidt jeg husker brevet, var svaret, at jeg ikke havde en profil, der passede til stillingen. Da jeg ikke kunne gøre så meget ved min profil, besluttede jeg mig til at læse videre og begyndte hjemme ved mig selv at lave det setup af servere, der skulle forberede mig til den næste MCP test. Den efterfølgende tid gik slag i slag, og jeg blev MCSA med speciale i Exchange servere (Microsoft Certified Systems Administrator) den 3. Maj Uden erfaring ingen job og uden job får man ikke nogen erfaringer På dette tidspunkt begyndte jeg at søge efter en praktikplads, så jeg kunne komme ud og få afprøvet nogle af de ting jeg havde lært. Det viste sig dog ikke at være så let, der var ikke ret mange virksomheder der var villige til at lade en nyuddannet systemadministrator rode med deres systemer. Det er for stor en chance at tage for virksomhederne, hvis man laver en fejl, så det viste sig praktisk talt umuligt at finde en praktikplads. Jeg indså hurtigt, at jeg ikke ville finde en praktikplads og begyndte derfor at læse videre mod de resterende tre certificeringer for at blive MCSE (Microsoft Certified Systems Engineer). Efter fire måneder mere havde jeg bestået de sidste tre certificeringer på rekordtid og kunne nu bryste mig af titlen som MCSE. I dag begynder så den spændende tid, hvor jeg skal til at finde min fremtidige arbejdsplads. Jeg har sendt 15 ansøgninger ud og er blevet tilbudt et job med en startløn på kr., det job takker jeg nej til, da der er andre firmaer, der har udvist interesse og der tegner sig større udviklingspotentiale for fremtiden, så jeg håber, at det lykkes for mig at komme i andet job inden længe. Jeg har skrevet denne artikel til TELE- GRAFEN, for at DU kan udnytte din CU på den måde, som er bedst for dig. Det er blevet meget almindeligt at tænke i kasser og tage et såkaldt AMU-kursus for at få et erhvervskørekort eller noget lignende. Misforstå mig ikke, der er intet i vejen med at tage erhvervskørekort - jeg har selv et. Mange soldater, der er på vej til at bruge deres CU, har ofte ikke fundet ud af hvad det egentlig er de vil og jeg tror at ofte har de bare fået nok og vil ud lidt i panik - og vil bare prøve noget andet end det, at være i Dronningens klæder. Dermed risikerer de at spilde deres CU på et kursus, som egentlig ikke siger dem noget, men bare får tiden til at gå. Mit råd til jer er at ofre den tid og det arbejde, det tager at finde ud af, hvad I brænder for. Alle har uden tvivl et eller andet, som de interesserer sig for, i mit tilfælde var IT min hobby og jeg gjorde forsøget på at gøre det til min levevej, som ser ud til at lykkes. Brug jeres ret til at uddanne jer med løn på en fornuftig måde - tænk jer godt om. Jeg vil også benytte denne artikel til at takke Jytte Elkjær Hedegaard, som trods hendes enorme arbejdsbyrde har fundet tid til at rådgive og hjælpe mig. Hun har udvist en stor fleksibilitet med hensyn til måden, som jeg har afviklet min CU på. Uden hendes hjælp havde det ikke været muligt for mig at nå mit mål. Tak Jytte! TELEGRAFEN 17

18 Tak for indsatsen i velkommen Af Leon Lindholm, redaktionen. Traditionen tro afholdes der nytårsparole for alt militært personel i Fredericia. Det gøres også for de civile, men de får kaffe og rundstykker til nytårshilsnerne fra forsvarschefen og chefen for Hærens Operative Kommando (HOK). Kun under Hendes Majestæt Dronningens nytårshilsen skal de stå op og lytte. Det har kørt på den måde i et par år og man er begyndt at kåre årets civile medarbejder, og faktisk er idéen blevet modtaget med ros fra forsvarschefen der læste om sidste års parole for de civile og udtrykte sit ønske om, at det måtte fortsætte i den nye struktur som et fælles holdepunkt mellen regiment og de centrale tjenester. Det blev chefen for Lokalt Støtteelement Morten Tving og regimentschef oberst Ib Bager enige om, at de ville gøre, så igen i år var der en nytårsparole, hvor oberst Bager efter kvalificeret samråd med Morten Tving kunne afvikle parolen. Skår i glæden Det var som altid en ærlig oberst, der indtog talerstolen og han startede med at sige, at det var ærgeligt, at ikke alle civile måtte deltage, for en af de centrale tjenester mente ikke, deres ansatte skulle med til dette arrangement, der tog tre kvarter, men det må man arbejde på i det nye år. Alle andre var mødt op og i alt blev det til ca 50 civile og nogle militæransatte, som arbejder tæt sammen med dem. De fik nytårshilsnerne fra Dronningen, Forsvarschef Jesper Helsø og chef HOK læst op. Oberst Bagers tak til de civile Efter disse hilsner var det oberstens egne ord: "Ja, her fik I så den overordnede mening fra de højeste chefer, men jeg vil også godt give jer en stor ros med på vejen for jeres indsats i året der gik. I har alle vist en imponerende vilje til at løse de opgaver, vi som brugere har stillet jer overfor og I har gjort det uden at kny bliver et forandringens år. De internatinale missioner trækker store veksler og NATO responce Force 14 (NRF 14) sætter allerede de første aftryk i vores hverdag. Det vil koste mange ressourcer, for der skal masser af tid og materiel til og nye kammerater skal ansættes i tiden frem til 2010 hvor NRF 14 bliver højaktuel for os. Det næste forsvarsforlig er på vej, og vi er med helt fremme og vil give vores bidrag til det vi mener er bedst for Forsvaret. Det er med stor stolthed, vi ser på vores våbenart - føringsstøttetropperne og det, vi kan udrette, er I med til, at vi kan lykkes med, fordi vi har jer til at servicere os på de mange områder, I hver især repræsenterer gennem jeres arbejde. Tak for den store indsats I har 18 TELEGRAFEN

19 til 2008 gjort sidste år og med den in mente er vi så kommet til kåringen af årets civile medarbejder - nu for første gang i den nye struktur. Sidste år var det Hanne Hove og i år havde vi en del gode emner, blandt andet Bente Nielsen fra IT-sektionen, Jonna Telander fra Driftssektionen og ejendomsservicetekniker Søren Peter Krag. Oberst Bager fortsatte: "Årets medarbejder 2007 blev - Søren Kragh. Må jeg se Søren her ved talerstolen så han kan få overrakt diplom og vandrelyset som den første person i den nye struktur". Søren Krag gik med rank ryg til talerstolen, hvor han under klapsalver fra kollegaerne fik overrakt "lyset" som et tegn på et år frem, at han har gjort noget specielt for dem han servicerer med hans ekspertiser. Motivationen var som følger: "Søren er en særdeles vellidt og god kollega og kammerat. Han har altid et smil på læben og en frisk hilsen klar, når man møder ham. Søren har ydet en stor indsats i forbindelse med overgangen til FBE, han har været en stor støtte for sine kollegaer i denne omvæltningstid. Generelt er Søren den, der "skubber" til sine kollegaer for at få opgaverne løst optimalt og i samarbejde. Søren er også tillidsrepræsentant og yder også her et stort stykke arbejde for sine kollegaer. Lige inden Søren gik op for at modtage sit diplom viste han igen sit værd, idet sidemandens mobiltelefon pludselig ringede med en høj smølfevise til stor forvirring for ejeren, der først troede, at det var Sørens telefon og undrede sig over, at han også havde den skrækkelige ringetone. Men nej Kaj, der var kun en med tændt telefon. Også det klarede Søren, så kun de nærmeste fem-seks rækker opdagede det. Måske det i fremtiden skal være et fast punkt i eksercitskommandoerne. Nytårsparole for de militære I Gymnastiksalen var alle klar kl , hvor oberst Bager igen var i front. Her var det militære chefer og mellemledere samt civile af "samme" slags samt inviterede pensionister, der var tilhørere. På samme vis fik de også nytårshilsnerne med, men i giv-agt rørstilling. Også her fik de oberstens egne ord med på vejen - en tak for indsatsen sidste år og oberstens forventninger til løsningen af de opgaver, der er skitseret for det nye år og tiden der kommer. Obersten sagde bl. a.: " Vi har i 2007 iværksat en række tiltag, med henblik på at tiltrække alle grupper soldater og fastholde hærens fastansatte personel. Det vil vi følge op på og hvor muligt forstærke og supplere. Det er helt afgørende for, at vi kan opretholde den kvalitet og professionalisme, der i dag kendetegner hærens enheder. I det nye år vil vores deltagelse i internationale operationer fortsat udgøre en væsentlig opgave for hæren. Men samtidig vil vores bataljon tilmeldt NRF 10 gå ind i sin beredskabsperiode i første halvår og være klar til indsættelse, såfremt NATO måtte beslutte at aktivere NATO Response Force. Sideløbende med dette er forberedelserne af Danske Division til den kommende opgave som landhovedkvarter for NRF 14 allerede i fuld gang. Det har stor betydning for den fortsatte omstilling af hæren til et moderne og fleksibelt redskab. Der er således væsentlige opgaver, der skal løses, men det er også nødvendige og efterspurgte bidrag, det handler om. Med den rette fokus og prioritering er jeg sikker på, at vi også i 2008 formår at levere varen. Jeg vil til slut udtrykke min anerkendelse af - og stolthed over - det engagement og den professionelle indsats, der i 2007 er ydet af alt personel under Hærens Operative Kommando og ønske alle medarbejdere og deres pårørende et godt og lykkebringende Lad mig afslutte disse hilsener med også at udtrykke min store anerkendelse af den flotte indsats, der ydes af alle på hver sin post. Jeg vil også gerne tilføje, at jeg ofte finder jeres beredvillighed til at tage i mission eller overtage opgaver fra andre, der af den ene eller anden årsag er fraværende, imponerende. Uden denne vilje til at trække igennem uden at kny, kunne vi ganske enkelt ikke løse opgaverne bliver igen et forandringernes år. INTOPS vil fortsat trække hårdt på alle enheder. Dertil kommer, at NRF 14 nu for alvor sætter sit aftryk på vor dagligdag. I den forbindelse står vi overfor store udfordringer i at modtage og opsuge nyt materiel samtidig med, at vi skal modtage en række nye kammerater, så personelstyrken kan genopbygges, så den er klar til NRF 14 beredskabsperioden i Endelig går vi nu i gang med forberedelserne til et nyt forsvarsforlig, en proces, hvor vi allerede er i fuldt gang med at positionere os. Jeg skal ikke skjule, at jeg dagligt føler en stille glæde og stolthed over vor Søren Peter Krag med diplom og lys. - Årets civile medarbejder TELEGRAFEN 19

20 Nytårsparole for de militære ansatte og pensionerede foregår i gymnastiksalen. våbenart. I gør det faktisk rigtig godt". Med disse ord vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår". Efter disse velmenende ord fik formanden for Fredericia Garnisons Idrætsforening (FAGI) major Kurt Ø. Sørensen ordet, og han skulle uddele FAGIs hæderspris, som i år gik til Steen Møller Sørensen med denne motivation: "I år tildeles FAGIs Hæderspris til en person med et meget højt aktivitetsniveau til støtte for alle FAGI s medlemmer og for alle i garnisonen. Personen er yderst hjælpsom og er altid klar med sin assistance, uanset hvem der beder om det. Ydermere kan FAGI karakterisere ham med følgende karakteregenskaber: "Kvalitetsbevidst, ansvarsbevidst, effektiv, konstruktiv og i besiddelse af fantastiske samarbejdsevner". Disse karakteregenskaber kommer dagligt til udtryk i forbindelse med personens virke på det idrætsfaglige niveau. Personen formår i den grad at indleve sig i FAGI s tanker og ideer og på en sådan måde, at det, som personen er ansvarlig for at gennemføre, løftes til et meget højt niveau. Det være sig både i forhold til FAGI s visioner og ønsker for idrætten som helhed, men i særdeleshed også i forholdet til medlemmernes ønsker om, hvordan idrætten fremover bør gennemføres i foreningen som i garnisonen. Personen har stor gennemslagskraft, når planlagte løsninger skal gennemføres i praksis. Personen er holdspiller og besidder altid et smittende godt humør, selv om andre opgaver stakkes på bordet. Hans kreative og iderige evner, samt evnen til præcist at give FAGI det produkt, vi beder om og forventer, slår aldrig fejl. Med den type aktiviteter som hos FAGI har meget høj prioritet, nemlig at skabe sammenhæng mellem idrætten og det særlige arbejde, vi som soldater skal kunne udføre, er det, som personen bidrager med, af største betydning. Han brænder for idræt og er en stor kapacitet på området. Han har altid overskud til at hjælpe andre, også hvis det ikke lige drejer sig om idræt. Han dyrker selv sport på højt niveau og giver sig fuldt ud, når der kæmpes. Jeg mener, at kunne huske, at personen ikke kan lide at tabe. Han bruger megen af sin fritid på at hjælpe de værnepligtige med at komme i gang med idrætten og er FAGI s mand, når der skal skaffes nyt idrætstøj til disse". Efter oplæsningen af motivationen sagde Kurt Ø. Sørensen: "Nu kan der vist ikke herske tvivl om, hvem der i 2007 skal modtage FAGIs Hæderspris. Derfor er det med stor glæde, at vi kan overrække FAGIs Hæderspris for 2007 til oversergent Steen Møller Sørensen". Under stor klapsalve modtog Steen den fine statuette, som nu er hans i et år frem. Inden der blev budt på et glas hvidvin ønskede oberst Bager alle et godt nytår. Oversergent Steen Møller Sørensen får overrakt FAGI's Hæderspris af major Kurt Ø. Sørensen- formand for FAGI. 20 TELEGRAFEN