TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Transkript

1 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLERNES KVALITETSRAPPORT 2009/2010 DEL 2

2 Indhldsfrtegnelse 1. Sklernes arbejde med de kmmunale handleplaner: i. m synliggørelse af resultater af løbende evaluering ii. m lønsums- g kntraktstyring b. Abild Skle c. Agerskv Skle d. Ballum Skle e. Bedsted Skle f. Bredebr Skle g. Digesklen h. Døstrup Børnehus i. Hlmesklen j. Jejsing Skle k. Løgumklster Kmmuneskle l. Møgeltønder Skle m. Nr. Løgum Centralskle n. Sklecenter Tftlund. Skærbæk Kmmuneskle p. Tønder Kmmuneskle q. 10. Vest r. Visby Skle s. Vdder Skle t. Øster Højst Skle 2. Sklernes individuelle kvalitetsrapprter: a. Abild Skle b. Agerskv Skle c. Ballum Skle d. Bedsted Skle e. Bredebr Skle f. Digesklen g. Døstrup Børnehus 2

3 h. Hlmesklen i. Jejsing Skle j. Løgumklster Kmmuneskle k. Møgeltønder Skle l. Nr. Løgum Centralskle m. Sklecenter Tftlund n. Skærbæk Kmmuneskle. Tftlund Skle p. Tønder Kmmuneskle q. 10. Vest r. Visby Skle s. Vdder Skle t. Øster Højst Skle 3

4 Sklernes arbejde med de kmmunale handleplaner: i. m synliggørelse af resultater af løbende evaluering ii. m lønsums- g kntraktstyring 4

5 Abild Skle Arbejde med handleplan m synliggørelse af resultater ved løbende evaluering En evalueringskultur skal udvikles ud fra de værdier, nrmer sv., der findes i frvejen. Dermed bliver definitin på evalueringskulturen gså til udviklingskultur eller hinandens frudsatte men med en større bevidsthed mkring, hvad det er vi gør g hvrfr, samtidig med, at man er bevidst m, at evaluering betyder nget fr den næste målsætning. På sklen evalueres der både på det frmelle g det mere ufrmelle plan. Der evalueres i flere fra sklebestyrelsen, Pr, lærermøder, afdelingsmøder, teams, teamudviklingssamtaler med ledelsen, ledergruppen. Evalueringskulturen er dermed til stadighed under udvikling. Den løbende evaluering kan stadig frbedres, men det er vigtig fr s, at det sker sm et naturligt led i undervisningen. Evalueringskulturen skal medvirke til, at fasthlde hukmmelse g udveksle viden m faglige spørgsmål g være en samling af sklens evalueringsresultater. Det er fr s vigtigt, at evalueringen skal fremstå sm meningsfyldte g sammenhængende handlinger fr både den enkelte g fr fællesskabet. Fr at kunne evaluere skal der være fastlagt ngle mål. Dette sker bla. i frbindelse med årsplanlægningen både fr sklens indsatsmråder g elevernes undervisning. Alle lærere skal udarbejde årsplaner fr teamets klasse g fr det enkelte fag g fr den sciale udvikling. Til dette har vi fastlagt en fælles skemafrm, sm indehlder trinmål, undervisningsmetder, aktiviteter, undervisningsmidler, evalueringsfrmer g fkusmråder. Vi pererer med summative g frmative evalueringsfrmer, da ingen af dem kan stå alene. Testresultater bruges til at kvalificere evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. Men de kan ikke stå alene. Testresultaterne skal læses g frstås i sammenhæng med resultater fra andre evalueringsfrmer g den enkelte lærers viden m sin klasse - fagligt, scialt g persnligt. Dansk De summative evalueringer Matematik Årgang Placering Type Målgruppe Ansvarlig Placering Type Målgruppe Ansvarlig 0. September KTI Alle Klasselærer Marts/april Egen matematiktest Alle Klasselærer g specialcenter 5

6 0. Nvember/maj DBL Alle Klasselærer 0. Januar IL-basis start Alle Klasselærer 0. Marts KTI Ngle Klasselærer 0. Læseevaluering Alle Klasselærer specialkrdinatr 0. Marts/april CHIPS kgnitiv udvikling Alle Klasselærer Alle Matematiklærer på begyndertrinnet 1. Efterår IL-basis Alle Dansklærer Efterår Mig g Mate matik 1A 1. Frår/frår OS64 Alle Dansklærer Frår Mig g Mate matik 1B Alle Matematiklærer 1. Frår CHIPS Alle Dansklærer 6

7 Alle Matematiklærer Alle Matematiklærer 1. løbende Læsemåleren Alle Dansklærer 2. Efterår/frår OS120 Alle Dansklærer Efterår Mig g Mate matik 2B 2. løbende Læsemåleren Alle Dansklærer Mig g Mate matik 2B 2. Frår CHIPS* Ngle Dansklærer 2. Frår ST2 Alle Dansklærer 3. Efterår/frår SL40 Alle Dansklærer Efterår Mig g Mate matik Alle Matematiklærer 7

8 3A 3. Frår ST3 Alle Dansklærer Frår Mig g Mate matik 3B Alle Matematiklærer 3. løbende Læsemåleren Alle Dansklærer 3. Frår CHIPS Ngle Dansklærer 4. Frår SL60 Alle Dansklærer Frår RM4 Alle Matematiklærer 4. Frår ST4 Alle Dansklærer 4. Frår CHIPS Ngle Dansklærer 5. Frår Læs 5 Alle Dansklærer Frår RM5 Alle Matematiklærer 5. Frår ST5 Alle Dansklærer 5. CHIPS Ngle Dansklærer 6. Frår ST6 Alle Dansklærer Frår RM6 Alle Matematiklærer * CHIPS-testen slutter, når den enkelte elev når til helhedstrinnet Specialkrdinatren er vejleder mkring testene, resultaterne g handlinger herpå. Sklelederen drøfter resultaterne med faglærerne. Resultaterne af den summative evaluering vha. diverse test sammenhldt med den frtløbende frmative evaluering i frm af prtfli, lgbøger sv. giver anledning til iværksættelse af evt. særlig franstaltninger fr det enkelte barn. Det være sig: knkret kursus, tilbud m specialundervisning i en peride, særlig tilrettelagt undervisning fr den enkelte, udgangspunkt fr planlægning af værkstedarbejde g særlig fkusfelter indenfr faget. Der er udarbejdet en knkret handleplan fr specialcentret, sm gså mhandler den løbende evaluering fr alle g handlinger på denne. Natinale test: 8

9 Dansk/læsning fr 2., 4. klasse Matematik fr 3. g 6. klasse Disse anvendes i den samlede evaluering. Resultaterne drøftes mellem elev/lærer, lærer/frældre g lærer/ledelse. De anvendes i det samlede billede af evalueringerne g er dermed vejledende i frhld til målfastsættelse g undervisningstilrettelæggelsen. Frivillige natinale test: Vi har ikke lagt fælles beslutninger mkring deltagelse i de frivillige test endnu. Dette er p til den enkelte faglærer at vurdere, men flere ønsker at afprøve testene g gså gerne udfrdre ngle af de dygtige elever med, test sm er relateret til årgangen ver. Fælles fr alle vres efterhånden enrme testværk er målet det, at det skal bruges til at skabe den bedste undervisning fr hvert enkelt barn, samtidig med at det giver en tilbagemelding til underviseren m, hvrdan undervisningen har været ptimalt tilrettelagt fr alle. Udver disse summative test evaluerer vi frmativt på mange måder både mundtligt g skriftligt. Blandt andet: Via prtfli arbejdes med tydelige mål g evalueringer fr, med g af eleven. Evaluering mundtligt ved samtale i klassen Multiple chice g andre test bruges før g efter et emne. Testene har vi udfrmet, så de passer til det faglige, der skal måles Elevens danskudvikling g elevens matematikudvikling. Siden sidst sider fra bgsystemer. Lgbøger. Klasselæreren samtaler med hver enkelt elev m det sciale/dansk. Matematiklæreren taler med hver enkelt elev m matematikniveau uden fr undervisningstiden. I børnehaveklassen er det dg matematikkrdinatren. Specialkrdinatren tester bh.kl. elever individuelt danskfagligt.. Elevplaner Elevplanerne er en del af vres løbende evaluering. De er under frtsat udvikling g indehlder både de fagspecifikke g sciale kmpetencer. En netp gennemført spørgeskemaundersøgelse viser at 73 % af frældrene synes, at elevplanen er et gdt g brugbart redskab, 25 % ved ikke. Dette tlkes, sm et gdt resultat, der giver elevplanen g dens udfrmning mening. Vi har t årlige samtaler med hjemmene i hver klasse. Eleverne er med ved samtalen, brtset fra børnehaveklassen, hvr eleven kun er med til frårssamtalen. Til samtalen har vi udviklet en samtalebg, sm elev, frældre, lærere g SFO udfylder før samtalen, g denne bg tages der udgangspunkt i til skle/hjem samtalen. Frældrene ønsker ikke at samtalebg g samtaleark skal afløses af elevplanen alene. Vi har netp i ktber 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt frældrene hvraf det fremgår: 85 % synes, at rienteringen m udbyttet af undervisningen er tilfredsstillende, 8% ved ikke 88 % synes, at udbyttet af undervisningen er tilfredsstillende, 5 % ved ikke 9

10 84 % synes, at deres barns samarbejde med læreren m målsætning g evaluering fungerer gdt, 15 % ved ikke. 87 % synes, at deres barn har passende udfrdringer, 8 % ved ikke 94 % synes, at der barn trives gdt i sklen, 6% ved ikke I frhld til ekspliciteringen må dette siges at være et tydeligt signal, sm dg skal tlkes med varsmhed, da ikke alle frældre har svaret på spørgeskemaerne. Prtfli: Fr at tilgdese den frmative evaluering mere har vi valgt at bruge skleåret 2010/11 til særlig indsats på mråder. Det betyder knkret, at vi har allieret s med udviklingsknsulent Lise Mayland sm skal føre s igennem et frløb, hvr målet er at skabe et sammenhængende evalueringsfrløb via prtfli. Vi har erfaret, at eleverne ved tydelig g synlig målfastsættelse g efterfølgende evaluering bliver mere bevidste m deres egen læring g udbyttet heraf. Vi mangler tydeligvis at få en dybere g mere fælles fastlagt frståelse af prtflisystematikken her på sklen g udviklingen heraf. Frmålet med indsatsmrådet er: Prtfli kan anvendes både sm læringsstrategi (hvad er det fr mål, vi arbejder med) samt sm evalueringsredskab (hvrdan udvikler eleven sig). Derfr er den et redskab, der med frdel kan støtte arbejdet med den løbende evaluering g elevplanen. Der er imidlertid mange frståelser g måder at arbejder med prtfli på både i litteraturen g i praksis. Opgaven fr den enkelte skle g de team, der arbejder med prtfli er at knstruere g udvikle en meningsfuld praksis, hvr det ikke alene handler m at udføre prtfli, men gså at anvende den, sm et knstruktivt redskab i en travl hverdag. Hvis prtfli skal give mening, må anvendelsen af dette redskab ses ind i en sammenhængende evalueringspraksis, hvr der er tydelige frbindelser mellem den undervisning, der fregår, det eleverne skal lære samt måden hvrpå vi vil hlde øje med dette. Kmmende års udviklingsfrløb kmmer således til at kncentrere sig m at teamene på Abild skle, udvikler en prtflipraksis, der giver mening fr såvel lærere sm elever. Udviklingen af praksis kan bestå af både indhld, prcedurer samt anvendelse af prtfli. Der er tale m et udviklingsarbejde sm fra 2011 skal inddrage børnehavedelen gså, samtidig med at der fra skleåret 2011/12 vil blive bygget videre på prtfli-evalueringssystemet, således at der gså skal arbejdes med teamprtfli. Særlige indsatsmråder fr skleåret 2009/10: Udvidelse af intranet Al persnale i hele institutinen er nu på intranettet. Dette har medført en øget kmmunikatin g indsigt. Medarbejderne udtrykker str tilfredshed g glæde ver den fælles platfrm. Børnehavedelens frældre er gså kmmet på frældreintra. Også her er der str glæde g tilfredshed med dette. Der er kun enkelte frældre, sm ikke er på. Vres mål er at alle frældre i hele institutinen skal anvende frældreintra. Lige nu anvender 97 % af vres frældre frældreintra. Dermed er målet næsten nået. Le, leg g lær med tysk Tysk i 6. klasse. Der er tidligere fremsendt evalueringsrapprt på prjektet, sm krt kan beskrives sm succes. Med baggrund i det er det besluttet, at der fremver tilbydes tysk i 6. klasse med 1 lektin pr. uge, sm læses med 2 lektiner det sidste halve år. 10

11 Udvidet HAJsamarbejde Gennem flere år har Hlmesklen, Jejsing skle g Abild skle samarbejdet mkring enkelte tiltag i løbet af skleåret. Sklelederne mødes jævnet g sparrer med hinanden. Der afhldes elevudvekslingsdage, hvr årgangene mødes fr at lære hinanden at kende fra klasse. Vi har i skleårets løb haft 1 fælles HAJ dag, hvr der nu lægges p til et udvidet samarbejde mellem lærerne, således at alle lærere får mulighed fr faglig sparring g fælles tilrettelæggelse af undervisningsfrløb g evalueringer. Der er nu aftalt 2 fælles pædaggiske dage i skleåret 2010/11 g udver de allerede fastlagte fællesdage gså aftalt 1 HAJ uge i fråret, hvr man kan arbejde på tværs af sklerne. Lærerne har givet udtryk fr at de gerne vil samarbejde g bruge hinanden nget mere. Der er nu prettet arbejdsrum på fællesnettet fr hver gruppe. Trivsel Vi har løbende fkus på trivsel blandt medarbejdere. Sm fast punkt på LMED møderne bliver alle afdelinger vendt. Dg kan vi knstatere, at tingene ikke altid bliver sagt på rette sted. Dette vil der bliver arbejdet med fremadrettet. I frbindelse med sammenlægningen g persnaleændringer g nedgang i børnetal, har det ikke altid været ptimalt fr specielt persnalet i USFO. I LMED er der truffet beslutninger m fælles arrangementer g evt. afdelingsarrangementer både arbejdsrelateret g privatrganiseret. Alle medarbejdere udtrykker glæde ved arbejdspladsen. Det er aftalt at afdelingerne kan lave private sammenkmster, hvilket skledelen har sat i værk. Sammenlægningen af Abild børnehave g Abild Skle blev Abild børnehave lagt under sklen således, at institutinen nu er Abild Skle g udvidet SFO. Sammenlægning har været g er meget tidskrævende, g har været en belastning fr medarbejderne g ikke mindst ledelsen. Samtidig har vi været plaget af flere langtidssygemeldinger g barsler i USFO, hvilket gør en mindre institutin ekstra sårbar. Prcessen er stadig i gang g sker i det temp, der kan kræves ud fra betingelserne. Målet er stadig en sammenhængende rganisatin, hvr den pædaggiske linje er tydelig fra 3 år til 6. kl.. Der er blevet udarbejdet handleplan fr brbygning mellem børnehave g skle. Pædagger g lærere har udvist strt pædaggisk engagement. Handleplanen har til frmål at skabe de bedste betingelser fr børns læring fra 3 år g p g dermed den røde tråd, sm ikke må briste i vergangen mellem børnehave g skle. Handleplanen kan ses på sklens hjemmeside. 11

12 Agerskv Skle Arbejde med synliggørelse af resultater af løbende evaluering 2010 Elevernes udbytte af undervisningen Mål: I henhld til Flkesklelvens krav m at tage afsæt i de faglige mål (fælles mål - trinmål) g en skriftlig systematisk struktur der kan evalueres, ønskes der i de kmmende år udviklet ngle retningslinier g redskaber, der yderligere fremmer elevernes udbytte af undervisningen. Handlinger: I det nuværende daglige teamarbejde blandt persnalet, frtsættes arbejdet med den løbende evaluering, med redskaber såsm: sklehjem-samtaler, løbende samtaler med hjem efter behv, løbende faglige test g prøver, de natinale test, løbende persnale-team samtal er m g med elever, lgbgsføring, prteflie, afslutte arbejdsperider med fremvisning frældrearrangementer, elevplaner mm. Desuden benyttes Elevintra g Frældreintra er fuldt implementeret, sm et fremragende digitalt redskab til den løbende evaluering. På det sidste har vi taget brugen af LUS ind sm værktøj. Knkrete resultater: Eleverne g frældrene medinddrages i handleplaner g indsatsmråder Intrduktin af elevintra i hverdagen, fr mere direkte evaluering af hverdagen Elevplanerne er indført g den benyttes sm plæg mellem skle g hjem til en status g udviklingsplan fr den næste peride. Løbende refleksin g dialg i hverdagen mellem elev g lærere m udbyttet Større kvalitet g mere åbenhed i sklehjemsamarbejdet. Frældrene er aktive g psitive medspillere De knkrete individuelle testresultater bruges mellem elev, frældre g skle til at målrette undervisningen på sklen g indsatsen derhjemme i fællesskab, fr bedre at tilgde den enkelte elevs aktuelle behv g udviklingsmuligheder. Mtivatin - Adfærd Mål: Hver enkelt elev har et strt individuelt behv fr at blive bekræftet g anerkendt g ngle kan have svært ved at se værdien af sin egen sklegang. Dette kan skaber ur, frustratiner, magtesløshed g dermed stress fr medarbejderne mkring løsningen af pgaverne. Eleverne behøver hjælp udefra via vksenrelatiner, til at frstå g skabe drivkræfter fr deres egen mtivatin g læring. Udgangspunktet er, at hvis vi tager afsæt i de unges adfærd g selvpfattelse idag sm et "vilkår", kan vi begynde at udvikle supplerende måder at styre undervisningsmiljøerne på g lærernes egen rlle i frhld til eleverne. Dette mråde er ikke umiddelbart målbart. Handlinger: Via kursusplæg fr medarbejdere i skleårets start, samt den løbende dialg, arbejder vi med den vksnes rlle i frhldet til eleverne ud fra en systemisk g anerkendende tilgang. Dette indehlder bl.a.: Knkrete ideer g metder, Knfliktløsning/mægling, Hvad 12

13 styrer elevernes pmærksmhed? Udvikling af elevernes identitet, Styrkelse af persnalets ledelse af en klasse, Samtaleteknikker, Sptte elevernes evner g muligheder, Den udfrdrende elevadfærd, Skabelsen af elevmtivatin. Systemisk anerkendende tilgange. Frebygge mbning g arbejde med elevernes plevelse af selværd, selvtillid, tryghed g tillid. De løbende g kntinuerlige samtale g sparringen mellem persnalet - g persnale/ledelsen/eksperter, når knflikter g udfrdringer pstår, er en væsentlig del af udviklingen af mere mtiverende undervisningsmiljøer fr eleverne. Knkrete resultater: Færre knflikter, Anerkendelsen fremmer mtivatinen g lysten til at gå i skle, Eleverne kan bedre se begrundelsen fr at lære, Bedre samarbejde mellem frældre g skle, Mere tydelige spilleregler, herunder samværsregler, Sklens g frældrenes frventninger afstemmes løbende, Persnalets arbejdsmiljø Mål: Persnalets arbejdsfrhld g arbejdsmiljø er et væsentligt element fr at skabe en bedre skle. Vi skal udvikle tillid g tryghed sm en væsentlig, men ikke-målbar værdi. Handlinger: I det fysiske frhld arbejdes der med: Udvikle brugen af bærbare PC'arbejdspladser til hver lærer. Frbedre de fysiske frberedelsesrum. Frtsat udvikle lærerintra, elevintra g de tilhørende dele. Højt infrmatinsniveau. På det mentale plan, arbejder vi frtsat med dialger mellem sklebestyrelse, persnale g ledelse, fr at fa afstemt frventninger med hinanden g frtsætte en prces, hvr spillereglerne fr det daglige arbejde g relatinerne mellem de enkelte medarbejdere g gså ledelsen udvikles g synliggø-res, så tryghed g tillid videreudvikles. Knkrete resultater: Medarbejderne g ledelsen har afstemt hinandens frventninger Tydelige spilleregler giver tryghed 13

14 Tillid g tryghed til en demkratisk, lyttende ledelse Synlig ledelse Udvikling af pædaggisk sparring g knfliktløsning Udvikle medejerskab g sklens pgaver g dermed fremme ansvar g fleksibilitet Åbent arbejdsmiljø, hvr psitiv kritik kan fremføres til udvikling af arbejdspladsen Den krte udgave: Agerskv Skle Arbejde med handleplan fr lønsumsstyring g kntraktstyring Lønsumsstyring g kntraktstyring er et rigtig gdt redskab. I den tidligere Nr. Rangstrup Kmmune havde vi det gså - med gde erfaringer - g når vi fik udmeldt budgetter g nrmeringer, så kunne vi regne med, at det var sådan det var. Og sådan blev det. Der blev jeg sm viceinspektør begejstret fr knceptet g vi kunne styre det. Om ikke andet, så med supplement af egne udviklede regneark g øknmistyring. Det virkede. Disse egne udviklede regneark g styringsmekanismer, bruger vi stadig sm hjælp til planlægningen, idet vi ikke finder det nye OPUS kncept færdigudviklet endnu. Det kan frtælle s rigtig meget, med mange tal, med tilbagevirkende kraft. Den kan gså simulere fremadrettet, men der er mange usikre faktrer såsm, bagud/fremadlønnet løn, udgifter i frbindelse med frflyttelse/afskedigelse/ferie/barsel mv., sm den af gde grunde ikke kan frhlde sig til. I regnskabsåret 2007 indledte vi en persnaleafskedigelsessag, sm i udgifter beløb sig til knap. 1 millin kr. Denne pst var gde grunde ufinansieret - men desværre nødvendig. I regnskabsåret 2009 havde vi frtsat et lille efterslæb på denne sag, men i nrmeringsfastsættelsen i frbindelse med planlægningen af skleåret 2009/2010 undernrmerede vi persnaledelen, fr at kunne indhente dette underskud. Grundet ufrudsete "midtvejsbesparelser" med tilbagevirkende kraft g stærkt nedsatte sygdms/barselrefunderinger i løbet 2009, kunne vi ikke hlde budgetlægningen, hvilket resulterede i et endnu større underskud fr Og fr 2010 er billedet det samme. Endnu større midtvejsbesparelser med tilbagevirkende effekt, besparelser i barselspuljen g nu gså besparelser med eksklusinstakster på mere ,- kr. pr elev, fr at kunne finansiere specialklasserne. Vi fik ganske vist et mindre beløb ti l at inkludere ele-ver fr, men der har vist sig at være langt flere elever i vres skledistrikt der havde behv fr eksklusin, end vi havde frygtet. Dels elever fra friskler vi ikke anede eksistensen af, dels mange tilflyttere vi ikke var herre ver, samt gså frældre, der bare ikke ville inklusin g ville have deres børn i specialklasse, trds vres intentiner m, at vi gdt kunne løse pgaven. Så knklusinen er: Lønsumsstyring g kntraktstyring er rigtig gdt - under frudsætning af, at der ikke løbende kmmer større negative ændringer undervejs udefra. Det har vi desværre plevet de senere år g prblematikken i denne sammenhæng er, at bufferen til ufrudsete 14

15 udgifter, simpelthen ikke er til stede i den størrelsesrden. Hverken i kmmunekassen eller i kntrakthldernes øknmi. I Nr. Rangstrup lå Bufferen i kmmunekassen - nu bliver den i stedet lagt ud til de enkelte kntrakthldere. Ansvaret fr kntrakten er mit sm skleleder g kntrakthlder - det er jeg bevidst m. Men jeg finder det prblematisk, at man under disse frudsætninger sm de senere år, kan blive nødt til at skulle sætte mellem en halv g en hel millin til side, fr sikre sig et frnuftigt øknmisk årsresultat. Så kan vi ikke drive den virksmhed, sm vi er sat til. Nrmeringerne er j beregnet ud fra en frventning m, at leverer de vejledende timetal, det nødvendige specialundervisning, høj kvalitet. I samarbejde med sklebestyrelsen, har vi ikke sat meget stre beløb af ti l ufrudsete udgifter uden tilliden m, at de udmeldte nrmeringer g tildelinger ville hlde. Sm de har gjrt tidligere. Dette skaber gså en prekær situatin fr sklebestyrelsen, sm j har en tilsynsfrpligtigelse i fhld til mig g øknmien. Man kan gdt sætte spørgsmålstegn ved, m det verhvedet er mulig på disse præmisser at føre tilsynet g frsvare vilkårene g lederens arbejde. Det er ikke til at styre, sm det er nu. Jeg har tidligere kunne styre lønsummen med str succes g effektivitet, men det er ikke muligt under de nuværende vilkår. Det er vigtigt fr mig, at kunne regne med de udmeldte budgetter - faktisk (desværre) hellere lidt mindre i tilskud, md at der ikke reduceres i løbet af året. Og det er ikke styringsprgrammerne, KMD-rapprter, OPUS eller andre der skaber prblemerne - selvm de bestemt kunne være bedre. 15

16 Ballum Skle Den løbende evaluering Evalueringskultur Kultur er nget, der skal dyrkes. Vi anser evaluering sm et redskab fr lærerne. Et redskab, der gør det muligt at tilrettelægge g justere undervisningen i frhld til den enkelte elev. Frudsætningen fr en videreudvikling af kulturen er, at lærerne har pstillet klare læringsmål fr de frskellige undervisningsfrløb g har besluttet, hvrdan de vil måle, m målene er nået g derefter justerer undervisningen i frhld til det fremkmne resultat. Vi skal frtsat udvikle evalueringskulturen, så lærerne, pædagger m.m. frhlder sig endnu mere evaluerende g dkumenterende på alle niveauer med henblik på at kvalificere praksis. De anvendte evalueringsfrmer skal fkusere på udviklingsperspektivet g styrke medansvarligheden fr dialg g samarbejde. Vi har anvendt følgende evalueringsplatfrme g metder: Teamets årsplan Lærernes faglige årsplaner med plan fr pnåelse af trin g slutmål Teammøder, hvr undervisningsfrløb planlægges g efterfølgende drøftes Elevknferencer Elevplaner Elevsamtaler med den enkelte elev, hvr vi laver den knkrete målsætning synlig fr - g målbar fr eleven Prtfli g lgbg Læseprøver Matematikprøver Natinaltest Lederen følger prcesserne på tæt hld g går i dialg/sparring med team g medarbejdere ved både ufrmelle g frmelle samtaler (MUS) Målene fr den løbende evaluering : 1. At styrke evalueringskulturen. 2. At styrke elevens faglige udvikling. 3. At øge den evalueringsfaglig kmpetence blandt persnalet. 16

17 Det blev besluttet at indføre en anden, mere mfangsrig frm fr elevplaner i skleåret 2009/2010. Elevplanen er et udtryk fr den samlede vurdering. En af de stre udfrdringer i frbindelse med elevplanernes indførelse er, at lærerne er blevet pmærksm på betydningen af at udvikle flere typer evaluerings-redskaber til den løbende evaluering. Det handler m at udvikle værktøjer, der systematisk kan bidrage til, at lærer g elev kan samle g beskrive den samlede vurdering, sm skal fremgå af elevplanen. Den løbende evaluering skal være med til at: understøtte lærerens tilrettelæggelse g vejledning af den enkelte elev invlvere elevens refleksin m egen læring g styrke elevens aktive rlle i undervisningen være et integreret led i den daglige undervisning have karakter af frløb gennemføres efter begrundet systematik Gd evaluering skal indehlde dialg kntinuitet systematik (Dette frudsætter klare mål fr kmpetenceudviklingen g dens prgressin) dkumentatin pfølgning Målene frventes nået juni 2012, men delevalueres årligt. Ballum Skle Behandling af handleplan fr lønsums- g kntraktstyring Fr at sikre g udvikle virksmhedens administrative systemer fx at gøre arbejdsgangene lettere, versigterne klare, målene tydeligere i frhld til at beregne ressurcer, styre g udarbejde budgetter, lønsums- g kntraktstyring m.v. er der en del gde styringsredskaber, dg savner jeg i OPUS at få indarbejdet det udarbejdede budget. Dette gør, at jeg er nødt til sideløbende at arbejde med et regneark. Håber at det til næste år vil indgå sm en naturlig del af OPUS mange muligheder. 17

18 Bedsted Børnecenter Arbejde med handleplanen m synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering Målene er en frudsætning fr at eksplicitering g pfølgning lykkes Evaluering kan være mange ting lige fra den bltte beskrivelse gennem billeder g tekster ver Appreciative Inquiry til interne g eksterne vurderinger af nøje bestemte mråder. Fælles fr alle er dg, at der skal vurderes i frhld til et på frhånd givet mål. Derfr handler evaluering g frmidlingen af evalueringen af undervisningen gså i høj grad m frmidling af de mål, der frfølges i undervisningen. Meget af den kmmunikatin, der fregår imellem lærerne samt mellem sklen, eleven g hjemmet handler derfr m de mål, der sættes fr sklen, klassen g den enkelte elev. Når målene er kendte har læreren, eleven g frældrene nget at sætte resultatet af evalueringen p imd, g man kan i fællesskab følge udviklingen. Principper fr frmidling af mål Kmmunikatin g rientering m mål mellem teamene T gange månedligt hldes et gensidigt infrmatinsmøde mellem teamene, hvr alle fremtidige undervisningsfrløb afstemmes med hinanden. Dette møde bruges gså til ufrmelt at drøfte mål g visiner i de enkelte frløb fr at sikre, at disse mål er på linie med sklens verrdnede målsætninger. Samtidig rienteres gså m de tiltag, der er planlagt i de enkelte teams i frbindelse med klassernes sciale trivsel, idet det er vigtigt at tiltagene bakkes p af alle på sklen, gså selvm man ikke er lærer i den pågældende klasse. Pga. de hyppige infrmatinsmøder afhldes der kun 5 møder i pædaggisk råd pr. år T gange m måneden afhldes team/lp-møde. Drøftelsen g afstemningen af målene indenfr teamet Dette er et specielt vanskeligt mråde, sm ikke har fungeret hensigtsmæssigt, g derfr er det blevet drøftet i løbet af skleåret 2009/2010. Se senere under Evaluering sm led i undervisningens planlægning. Drøftelse mellem lærere g elever mkring undervisningens målsætninger Eleverne skal inddrages i målene g have indflydelse på målene fr hvert undervisningsfrløb. Se senere under Inddragelse af elever i undervisningens planlægning g evaluering. Hver mrgen hldes der mrgensamling, hvr der ikke kun gives beskeder til eleverne, men gså frklares, hvilke mål g frventninger der ligger bag de frskellige generelle tiltag på sklen. Løbende frmidling g afstemning af mål mellem skle g hjem: Via hjemmesiden frøger sklen at frmidle sklens verrdnede mål g principper. Ved halvårsmøderne griber sklebestyrelsen fat i aktuelle emner efterlyser frældregruppens hldninger g frventninger. Der er lavet en aftale med lærerne m, at hvedtemaet ved frældremøder, ud ver det sm frældrerådet har bestemt, altid bør være sklens g hjemmenes gensidige mål g frventninger. 18

19 2 gange årligt afhldes skle/hjemsamtaler, hvr alle elevplaner g prøveresultater drøftes g der aftales knkrete handlinger g mål både fr eleven, sklen g hjemmet. Klasselærerne laver ugentligt eller hver 14. dag en skrivelse til hjemmene, hvr der frtælles m, hvad der er sket i undervisningen, g de kmmende undervisningsfrløb, g deres mål beskrives. I frbindelse med strt set alle møder mellem sklens ledelse g frældre/børn mkring enkeltstående udfrdringer, laves der aftale m, hvilke mål der skal nås, g der aftales gensidig rientering fr at sikre at målene frfølges. Frmelle beslutninger m løbende evaluering på særlige tidspunkter på særlige klassetrin Interne prøver der anvendes på skle på fastlagte tidspunkter. Matematik: MG-prøver eller MAT-prøver anvendes 2 gange årligt på alle klassetrin g MF-prøver i 5. g 6. kl. nvember g maj. En gang årligt bruges de frivillige natinale test i 3. g 6. klasse. Dansk: DLB (0. kl.) IL (0.-1. kl.), OS64(0.-1. kl.), OS120 (2. kl.), SL60 (3. kl.), SL40 (4. kl.), ST-prøver (2.-6. kl.). Alle anvendes 2 gange årligt nvember g maj. En gang årligt bruges de frivillige natinale test i 2., 4. g 6. klasse. Eksplicitering af evalueringsresultat: Alle testresultater drøftes i teamet. Alle testresultater drøftes med eleven g meddeles hjemmet. Testresultaterne skrives i elevplanen, sm er tilgængelig via Frældreintra. Implementering af evalueringsresultat: Ved lærer-elevsamtalen g den efterfølgende skle-hjemsamtale inddrages testresultaterne i fastsættelsen af nye faglige mål fr eleven. Testresultater tages altid p i teamet sammen med specialundervisningskrdinatren, hvr det vurderes, m der skal laves en yderligere indsats mht. enkelte elever. Testresultater inddrages ved planlægningen af undervisningsfrløb. Elevplaner I løbet af har vi snakket en del m de værktøjer, der bruges til udarbejdelsen af elevplaner. Vi har i flere år anvendt et eget system udarbejdet på grundlag af Skleintras frslag til elevplaner. I dette system har vi str fkus på den anerkendende tilbagemelding g en lige vægtning mellem de faglige g de sciale mål. Sm et frsøg prøvede ngle af lærerne at bruge Mikrværkstedets Elevplansværktøj. Aftalt arbejdsgang mht. elevplaner: Elevplanen udleveres 2 gange årligt. Det var prindeligt tanken, at den skulle være dynamisk g pdateres med jævne mellemrum i løbet af skleåret, men det har vist sig ikke at være muligt fr lærerne at verhlde denne aftale. Elevplanen laves g udleveres digitalt til frældrene g ligger altid tilgængelig på Frældreintra. Der afhldes t gange årligt lige før skle-hjem-samtalen en elev-lærer-samtale, hvr elevplanens indhld drøftes g justeres. 19

20 2 uger før hver skle-hjem-samtale tages elevplanen ud af Frældreintra, så lærerene i r kan justere elevplanen i frhld til det, der er aftalt ved elevsamtalen. Elevplanen indehlder flg. hvedpunkter indenfr dansk g matematik: Status / Mål fr periden / Målene kan nås gennem, at / Fagligt niveau. I de andre fag kan hvedpunkterne følges, men det er ikke et krav. Klasselæreren/teamet laver en beskrivelse af de sciale funktiner g de persnlige kmpetencer, hvr standpunkt, mål g målpnåelse beskrives. Eksplicitering af evalueringsresultat: Før skle-hjemsamtalen afhlder klasselæreren en lærer-elevsamtale, hvr elevens status, frventninger g mål drøftes g skrives i elevplanen. Der afsættes en særlig dag til elev-lærersamtalerne. Den freløbige elevplan drøftes med frældrene ved skle-hjem-samtalen, hvr dansk g matematiklæreren deltager. Frældrene får altså ikke planen før skle-hjem-samtalen fr at undgå sprglige g frtlkningsmæssige misfrståelser. Elevplanen betragtes ikke sm afsluttet før den er vist til, drøftet med g gdkendt af frældrene. Evt. aftaler indgået ved skle-hjem-samtalen skrives i elevplanen. Det er aftalt med sklebestyrelsen, at lærerne ved samtalen skal spørge til lektier, g evt. indgå aftaler, hvis der er ønsker m mere eller mindre lektiemængde. Efter skle-hjem-samtalen udgives elevplanen igen på Frældreintra, hvr den løbende kan pdateres. Implementering af evalueringer g elevplanen i undervisningens planlægning En intern analyse af elevplanernes anvendelse samt et fkusgruppeinterview i efteråret 2009 viste, at der stadig ikke er den ønskede sammenhæng mellem elevplanerne g den daglige undervisning. I løbet af har lærere g pædagger på sklen flere gange drøftet, hvrdan evaluering kan medtænkes i selve planlægningen af undervisningen. Resultatet er blevet en aftale, der læner sig tæt p af Mayland g Kølsen tanker m Evaluering i en sammenhæng (Livet i Sklen JCVU 2007). - Læreren laver med udgangspunkt i Fællesmålene en årsplan fr faget, sm indehlder knkrete verrdnede mål fr faget g eleverne. - Årsplanen drøftes i teamet, hvr gså støttepædagger g specialundervisningslærere deltager. - Teammedlemmerne kan kmme med ideer g stille spørgsmål til årsplanen. - Før hvert nye undervisningsfrløb udarbejder læreren en undervisningsplan, sm drøftes i teamet. - Teamet fastsætter evalueringsmålene i frhld til undervisningsplanen. - Evalueringsmålene fr den enkelte elev skrive i elevplanen. - Efter at et undervisningsfrløb er gennemført evalueres frløbet i fællesskab i teamet ud fra de på frhånd fastsatte mål. - Resultatet af evaluering implementeres i de enkelte elevplaner g den videre undervisning. Fremgangsmåden afprøves i skleåret Inddragelse af elever i undervisningens planlægning g evaluering. 20

21 Børnecenterets bestyrelse har allerede fr flere år siden tilføjet inddragelsen af eleverne i undervisningens planlægning til en af sklens grundværdier. En værdi sm lærerne prøver at efterleve, selvm elevernes indflydelse på langtidsplanlægningen kan være nget prblematisk i frbindelse med udarbejdelsen af årsplaner. Ved den afsluttende evaluering inddrages eleverne altid i prcessen på frskellige måder. Det, der tidligere har manglet, har været de fælles aftaler m undervisningens mål mellem lærere g elever, g en reel fælles evaluering af et frløb frudsætter et frhåndskendskab til frmålet med frløbet fra elevens side. En anden frm fr målfastsættelse g dermed evaluering er indirekte kmmet ind i undervisningen sammen med Cprerative learning. CL kræver meget nøje planlagte strukturer i klassen g undervisningen. Strukturer, sm knstant skal medtænkes g evalueres. Målet g indhldet af hver undervisningstime skal ved timens begyndelse meddeles eleverne, så de ved, hvad frmålet med undervisningen er. Dette medfører en knstant daglig evalueringsprces. Eksplicitering af evalueringsresultat: Resultatet af evalueringen skal drøftes med teamet, men ud ver det er der ingen fast aftale m, hvrdan resultater af elevernes evalueringer skal ekspliciteres. Ngle lærere vælger at lade eleverne pbevare evalueringsresultatet i deres prtefølje g andre vælger at skrive resultatet i frældrebrevet. Implementering af evalueringsresultat: Det verlades til læreren g teamet i samarbejde med eleverne at afgøre, hvrdan implementeringen skal finde sted. Inddragelse af eleverne i målefastsættelse g evaluering af undervisningsmiljøet 2 gange årligt afhldes et mål g evalueringsmøde mellem ledelsen g hele elevrådet, hvr pfølgningen af tidligere mål indgår sammen med en sikkerhedsrundering g fastsættelse af nye mål fr undervisningsmiljøet. Eksplicitering af evalueringsresultat: Målene g evalueringsresultaterne frmidles til lærere, serviceleder, elever g lægges på sklens hjemmeside. Implementering af evalueringsresultat: Ansvaret ligger hs sklelederen g resultatet af implementeringen tages p 6 måneder senere ved næste evalueringsmøde. Den kmmunikative praktiker eksplicitering er vigtig. Ideen m den refleksive praktiker, sm knstant evaluerer sine handlinger i frhld til målene, har vi arbejdet en del med i frbindelse med LPmdellen, sm helt naturligt fører i denne retning. Vi har dg gså ændret udsagnet lidt g snakket m betydningen af at være en kmmunikativ praktiker. En kmmunikativ praktikker er i vres øjne én, der er bevidst m betydningen af, at man ikke kun reflektere ver de erfaringer, man har gjrt sig i løbet af dagen, men gså kmmunikerer disse erfaringer (evalueringer) videre til sine kllegaer. Det har, efter min mening, klart vist sig, at ideen m den kmmunikative praktiker har en meget stimulerende indflydelse på pbygningen af en evalueringskultur. LP-mdellen 21

22 Hver 14. dag tages aktuelle pædaggiske g faglige udfrdringer i de enkelte teams p til drøftelse. LP-mdellens metde følges meget stramt: Analysedel: Prblemfrmulering Målfrmulering indhentning af infrmatin analyse g refleksin. Strategi- g handledelen: Udvikling af strategier g tiltag gennemførsel af valgte tiltag Evaluering Revidering Herefter afsluttes frløbet eller der startes frfra LP-mdellen viser meget gdt den dybtgående evaluerings styrke g svaghed. Styrke frdi den kan føre til nye synsvinkler g løsningsmdeller, sm kan medføre stre psitive frandringer. Svaghed frdi den er ekstremt arbejdsintensiv g fte meget langsmmelig. Selvm metden er meget arbejdsintensiv, g man, sm lærer, i frløbet fte bliver stillet verfr den udfrdring, at man selv kunne være en prethldende faktr fr uhensigtsmæssige frhld i klassen, var lærerne ved et evalueringsmøde før smmerferien enige m, at mdellen har så mange frdele, at det let pvejer ulemperne. Eksplicitering af evalueringsresultat: Alle tiltag meldes ud til alle ansatte på sklen. Alle frældre til invlverede elever (meget fte hele klassen) infrmeres m målene g tiltagene. Implementering af evalueringsresultat: Implementeringen af evalueringsresultater er autmatisk indbygget i LP-mdellen. Inddragelse af eleverne i udarbejdelsen af sciale mål fr klassen g evalueringen af disse Lærerne har arbejdet intensiv med det sciale liv i klassen, da sklen plever et stigende tal af elever med ekstra behv fr at der tages sciale hensyn samtidig med at eleverne bliver mere egcentriske. Derfr sættes der sciale mål både fr klassen g enkelte elever. Mange af målene sættes i frbindelse med klasserundkreds, sm er en speciel anerkendende g fremadskuende måde at drøfte klassens udfrdringer på. Målene evalueres ved næste klasserundkreds Eksplicitering af evalueringsresultat: Der sættes sciale mål sm nedskrives i en lgbg eller skrives p på plancher i klassen. Teamet underrettes m målene, g i enkelte tilfælde underrettes gså frældrene. Frældrene underrettes altid m større eller specielle individuelle tiltag. Implementering af evalueringsresultat: Læreren g klassen er i fællesskab ansvarlig fr implementeringen, sm tages p hver 14. dag. De scial mål drøftes ved skle/hjemsamtalen. 22

23 Bedsted Børnecenter Arbejde med handleplan fr lønsums- g kntraktstyring OPUS Sm det er med mange andre IT-baserede værktøjer er OPUS ikke et system, sm man kan lære at anvende i løbet af et intrduktinskursus. Man kan måske, hvilket j ligger i rdet Intrduktin, få en frnemmelse af, hvilke muligheder systemet har. Opus er dg så mfattende g så frskelligt fra det, vi hidtil har arbejdet med, at selv et i g fr sig gdt intrduktinskursus efterlader én med flere spørgsmål end svar. Frmålet med intrduktinskurset var dg sat ret højt: At give viden m brug af systemet, således at kursisterne er i stand til at anvende OPUS sm værktøj til persnaleledelse samt øknmistyring. Ideen var, at man skulle kunne tage hjem, g ud fra de udmærkede vejledninger, sm var blevet lavet på frhånd, arbejde med prgrammet. Her kmmer tidsfaktren dg til at spille en rlle, fr der er altid pgaver fr en leder, sm er mere presserende end at sætte sig hen g fifle med en vejledning g et nyt styringssystem. Derfr km der til at gå en rum tid, før jeg km videre med at sætte mig ind i OPUS, g på dette tidspunkt var en str del af den erhvervede grundviden fra intrduktinskurset glemt. Heldigvis var vejlederne dg meget flinke til at hjælpe mig i gang igen. Sklesekretærerne havde deres eget kursus i OPUS, men desværre førte systemnedbrud g manglende rettigheder til, at vres sekretær slet ikke km rigtig i gang med at bruge prgrammet ved kurset. Alt i alt havde man nk kunnet ønske sig en længere fastlagt kursusrække, sm langsmt havde ført s ind i Systemets mysterier, sm det kaldes i et af nyhedsbrevene. Der er virkelig tale m mysterier, hvis der bare er en lille detalje, sm man har glemt g ikke kan finde i vejledningerne. Oprindeligt var OPUS, efter hvad jeg har frstået, tænkt sm et styringsredskab g indberetningsredskab. Jeg savner dg meget et simuleringsværktøj, så jeg kan få verblik ver, hvilke knsekvenser frskellige øknmiske tiltag eller nyansættelser vil have. Her er jeg stadig nødt til at anvende vres gamle system Decentral lønstyring, hvr jeg dg ikke manuelt kan simulere fx betydning af frskellige refusiner, sm kan være ret afgørende fr, m man vælger et bestemt tiltag eller ej. Detaljerede plysninger m lønudgifter skal jeg stadig hente i Mål g Midler. Jeg skal altså stadig sidde med et regneark hente plysninger fra alle tre prgrammer g lave mine egne beregninger ud fra min frståelse af sammenhængene. Selv små misfrståelser g fejl kan så få stre knsekvenser fr øknmien. Derfr har jeg været nødt til at bede øknmiknsulent Jesper Christensen m hjælp, fr at sikre, at jeg ikke havde lavet alvrlige fejl. Den i OPUS indbyggede simulering af årsfrbruget, hvr frbruget indtil dat fremskrives til et årsfrbrug er misvisende g ubrugeligt. Fx blev der i januar knstateret, at lønnen fr t pædagger i sklen i de sidste måneder af 2009 var trukket fra dagtilbuddets persnaleknt. Disse penge blev derfr i januar verført sm et engangsbeløb til dagtilbuddet. Simuleringsværktøjet gør så det, at denne udgift betragtes sm en månedlig tilbagevendende udgift (ganger den med 12 måneder), g derfr vises fra årets begyndelse et strt underskud på budgettet. Det samme sker med den stre udgift til bøger i juni måned (divideres med 6 g ganges med 12). Psyklgisk har det en effekt, at der i simuleringen vises et strt underskud, selvm man gdt kan regne ud, at det ikke kan passe. I det daglige arbejde med OPUS plever vi en del små irriterende mmenter, sm bør nævnes: 23

24 Opdelingen i artsknti g PSP-elementer er specielt i begyndelsen en udfrdring, da man hele tiden skal være sig bevidst, hvad man arbejder med, g at indstillingen i OPUS kan betyde, at man i den samlede budgetversigt ikke får alt med. Vi har brugt rigtig meget tid på at finde ud af, på hvilke knti de frskellige udgifter skal knteres, g dette arbejde vil sikkert stå på i et gdt stykke tid. Jeg er dg langt fra sikker på, at vres valg er de samme, sm fretages på andre skler. Det kunne lette arbejdet at have en mere detaljeret liste ver, hvr de frskellige udgifter bør knteres. Skannede fakturaer (faktura hentet sm TIF-fil) fremkmmer ved betaling fr det meste med kun én linie, hvilket er besværligt, hvis man skal betale med flere artsknti eller PSP-elementer. Der er ikke altid nemt at se, m en faktura er med mms eller ikke, g det fører til fejlmelding ved gdkendelsen af betalingen, hvr systemet så meddeler, at det er den frkerte artsknt, sm man bruger. Fragten på en vare kan være svær at kntere, fr den kan ikke knteres i samme linie, sm den vare man har købt g skal derfr knteres på en anden artsknt eller evt. et andet PSP-element. Kntrakterne Jeg føler ikke, at der er sket de helt stre frandringer i frhld til kntrakterne. Der er dg sket den meget glædelige frandring, at vi nu får tilsendt en mail, hver gang der, sm følge af kntraktens vilkår eller ved en ændring af disse vilkår, tilføjes eller fjernes midler fra budgettet. Det gør det væsentligt letter at bevare verblikket ver budgettet. At der i kntrakt periden pludselig ændres i budgettet er dg beklageligt, fr det gør planlægningen mere vanskelig, g medfører gså, at man skal have en større øknmisk buffer i budgettet. Fællesbestyrelsen ved Bedsted Børnecenter har givet udtryk fr, at de er meget tilfredse med kntraktstyringsmdellen, sm, efter deres mening, giver både dem g ledelsen større handlefrihed. 24

25 Bredebr Skle Elevernes faglige udvikling Handleplan vedrørende synliggørelse af arbejdet med resultater af den løbende evaluering Fr hele tiden at kunne hlde fkus på elevernes faglige niveau, gør vi systematisk brug af en del testmateriale fr fagligt nøje at kunne følge hver enkelt elev med henblik på at tilbyde den mest ptimale undervisning både af de enkelte klasser g af det enkelte barn. En versigt ver hvilke tests, der anvendes hvrnår i sklefrløbet, fremgår af skemaet bagerst i dette bilag. Vi bruger testene på bestemte tidspunkter i sklefrløbet, g resultaterne bruges af de enkelte lærere g de enkelte teams til justering g tilrettelæggelse af den planlagte undervisning, der fremgår af lærernes årsplaner. Anvendelsen af testene, evalueringen af testene g aftaler m de fremadrettede indsatser bl.a. læsehldsundervisningen - fregår i et tæt samarbejde mellem de enkelte klassers teams g sklens krdinatr fr specialundervisning. Det mhyggelige arbejde bevirker, at bl.a. hver enkelt elevs læsestandpunkt følges nøje, g vi vurderer udbyttet til, at vi samlet set får pæne læsereultater. I særlige tilfælde inddrages kmmunens læseknsulent. Dette arbejde førte i slutningen af skleåret til en beslutning m at anvende materialet VAKS på udvalgte elever i 3. årgang i indeværende skleår. På tilsvarende vis bruges resultaterne af de årlige tests i matematik. I øvrigt fregår den løbende evaluering a) gennem klasselærerens fastsatte samtaler med de enkelte elever i løbet af hvert skleår her evalueres bl.a. elevernes faglige standpunkt, g der sættes nye mål b) gennem t årlige samtaler med den enkelte elevs frældre her evalueres bl.a. elevernes faglige standpunkt, g der sættes nye mål c) gennem elevplanerne elevplanerne sendes til frældrene frud fr frårets skle/hjemsamtaler, g her evalueres bl.a. elevernes faglige standpunkt, g der sættes nye mål d) resultaterne af de natinale tests indgår naturligt i den løbende evaluering g inddrages under pkt. a, b g c. Derudver fregår der løbende evaluering i de enkelte fag ud fra de enkelte læreres individuelle vurdering g ud fra lærernes samlede vurdering i årgange, hvr vi har t klasser. 25

26 Elevernes sciale udvikling I venstående gennemgang er der fkuseret på elevernes faglige udvikling. Men elevernes udbytte af sklegangen er i høj grad gså betinget af deres sciale udvikling. Denne udvikling har m end ikke så frmaliseret naturligvis gså en central placering i den løbende evaluering Elever, sm ikke pnår resultater, der er uprblematiske fr alderstrinnet, testes i januar/februar med henblik på indstilling til specialundervisning det følgende skleår. Evalueringsplan kl. Kgnitive test Dansk Matematik Natinale test Sklemdenhedsprøver 0. kl. Chips test SPU IL-basis 1. kl. Dec. OS64 April OS64 Maj MG 1.kl. 2. kl. Dec. OS120 April OS120 ST 2. kl. Maj MG 2. kl. Læsning 3. kl. April SL60 ST 3.kl. Maj MG 3. kl. Matematik 4. kl. April SL40 ST 4. kl. Maj MG 4. kl. Læsning 26

27 5 kl. April ST 5. kl. Maj MG 5. kl. 6. kl. April ST 6. kl. Maj MG 6. kl. Læsning Matematik 27

28 Bredebr Skle Kmmentarer til handleplan m kntrakt- g lønsumsstyring Vi bestræber s meget på frtsat at have en mhyggelig g præcis øknmistyring. Selve kntraktens infrmatinsniveau g detaljeringsgrad er tilfredsstillende. Derimd er it-baserede værktøjer til øknmistyring (Opus) ikke tilfredsstillende. Opus skulle være en klar frbedring i frhld til tidligere anvendte systemer (bl.a. Mål & Midler) g være det ptimale styringsværktøj på alle niveauer, men det efterlader mange frustratiner fr brugerne på vres niveau. Bredebr Skle tilmeldte sig frud fr indførsel af Opus sm deltager i en arbejdsgruppe i håb m at kunne påvirke resultatet af det kmmende øknmiprgram ved at frklare vre behv g bidrage med ønsker fr at få ryddet ngle af de mangler af vejen, vi mente Mål & Midler havde. Vi fremførte vre behv g ønsker g følte gså, at der blev lyttet. Der var vilje til imødekmmelse, hvr det var muligt. Selve implementeringen af Opus har haltet. Systemet blev først indført hen ver fråret 2010, g implementeringen mfattede i starten kun dele af systemet. Der gik lang tid inden man bare kunne kmme til at betale regninger, g da det så endelig blev muligt, km det desværre til at bære præg af hastværk. Regningerne skulle betales. Det var i første mgang mindre vigtigt m de blev knteret verensstemmende med sklens kntplan/budget. Mange regninger blev derfr fejlknteret med et efterfølgende større mknteringsarbejde sm resultat. Dette blev yderligere besværliggjrt af, at der er fr lang tid mellem de grundlæggende kurser g pfølgningskurserne. Vi har ligeledes plevet, at det var vanskeligt at fretage ønskede g nødvendige tilpasninger til budgettet, så dette var up-t-date. Derfr har vi ikke haft tilstrækkelig sikkert verblik ver frbrug g dermed restbudgetter hvilket vi til enhver til skal have fr at kunne dispnere rigtigt g præcist. Der savnes gså adgang til lønplysninger g især til at kunne fretage fremskrivninger af lønudviklingen samt lønsimuleringer. Løn udgør langt den væsentligste del af sklens ramme, så det er afgørende vigtigt, at vi på vrt ansvarsniveau har velfungerende værktøjer, der er nemme at arbejde med. De indledende instruktiner (krte kurser) til Opus var udmærkede, men der mangler at blive fulgt p på, hvad prgrammet yderligere rummer af muligheder. Eller måske rettere: Hvrdan finder vi svar på netp de spørgsmål, sm vi har i dagligdagen. Der er ikke tid til "at lege" med prgrammet g det er ikke rimeligt at hver enkelt skal bruge lang tid på at finde svar på de samme spørgsmål. Der må kunne regnes med en vis synergi i at afhlde kurser udelukkende fr sekretærer/ledere på sklemrådet ptimalt set sammen med det øknmipersnale sm i dagligdagen servicerer sklerne. Der er frtsat et meget strt kursusbehv på brugerniveau. Det blev stillet i udsigt, at vi ville få månedlige øknmirapprter (Essentia-rapprter). I løbet af de første 9 måneder af 2010 har vi kun mdtaget en rapprt (ultim juni). Essentia-rapprterne er sm ledelsesværktøj ikke eksisterende. Vres erfaringer med it-systemet kan sammenfattes: systemet er meget mfattende, men gså meget tungt, langsmt g usmidigt at arbejde med. Desuden er brugerfladen ikke specielt hensigtsmæssig. Det frekmmer at være verindviklet g fr ambitiøst til vres behv. Vres tidsfrbrug til øknmistyringen kunne effektiviseres meget med mere funktinelt prgrammel g udvidet kursusvirksmhed 28

29 Digesklen Arbejde med handleplan fr synliggørelse af resultater af den løbende evaluering På Digesklen anvendtes anerkendte metder i den løbende evaluering: Evalueringen skal hænge frnuftigt sammen med undervisningen Også elevens egenvurdering skal være en del af evalueringsprcessen Selvm terminsprøver g afgangsprøver er evalueringsredskaber, så er den væsentligste evaluering en løbende prces, hvr skriftlighed indgår sm et element Den løbende evaluering skal danne naturlig baggrund fr underretning til såvel elever sm frældre m elevens udbytte af undervisning Frmålet med den løbende evaluering er primært, at den enkelte elev lærer at sætte mål fr at vurdere egen læring. Desuden danner evalueringsprcessen grundlag fr undervisningens tilrettelæggelse fr såvel klassen sm den enkelte elev. Strategien i frhld til den løbende evaluering på Digesklen er under udvikling g mfatter 1. lærer-elev samtaler 2. prtefli 3. lgbg 4. udtalelse i frbindelse ned skriftlige pgaver 5. lærer-elev-frældre samtaler 6. skriftlige evalueringer 7. test 8. mundtlige evalueringer Men i øvrigt havde lærerne på Digesklen råderum gså i denne sammenhæng. Der var således ikke krav m at anvende en bestemt metde (brtset fra de centralt bestemte redskaber sm elevplaner g andre). Flkesklens afgangsprøver er den ultimative g definitive evaluering uden egentlig knsekvens fr de testede elever, men af betydning fr undervisningen i de enkelte fag fremver. Resultaterne af de bundne fag fremgår af skemaet (se næste side) 29