Er din virksomhed klimabevidst? >> side 2 Ny køreplan for letbane >> side 4 Plads til regnvandet >> side 10

Transkript

1 Oliefyr skal energimåles efter nye regler >> side 12 Jordhåndtering ved anlægsog byggearbejder >> side 9 NR. 3 I årgang 13 I SEPTEMBER 2011 TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE Er din virksomhed klimabevidst? >> side 2 Ny køreplan for letbane >> side 4 Plads til regnvandet >> side 10 Foto: Bjørn Sylven

2 2 3 Er din virksomhed klimabevidst? Hjemmesiden klimabevidst.dk tilbyder små og mellemstore virksomheder gratis adgang til et system med konkrete forslag til energibesparelser for netop din virksomhed. Af Jesper Toft, Natur og Miljø Baggrunden for Klimabevidst.dk er en rapport fra den grønne tænketank Concito, som fastslog, at der på den ene side er et stort klimamæssigt potentiale i små og mellemstore virksomheder, men at dette potentiale på den anden side ikke blev realiseret. Det skyldtes ikke mangel på vilje men især mangel på viden og organisation. Det er det, som klimabevidst.dk søger at rode bod på ved at gøre det muligt at søge gratis online via over 200 let forståelige guider og gode råd til inspiration målrettet til netop din virksomhed. Bag initiativet for hjemmesiden står Foreningen Energi Horsens, Syd Energi og ingenco2.dk. Store besparelser at hente Der er gode erfaringer med brugen af hjemmesiden fra de over oprettede brugere, som primært er små og mellemstore virksomheder. Generelt har det vist sig, at en halv dags arbejde i en produktionsvirksomhed, hurtigt kan give en umiddelbar besparelse af de årlige driftsomkostninger på ca kr. Nemt at komme i gang Med konkrete værktøjer i hånden med guider, der er opdelt i 12 kategorier fx belysning, transport, IT & teknik, kantiner, klinikker, rengøring mv., er det nemt at gennemgå de områder, hvor netop din virksomhed kan spare energi og penge. Hver guide indeholder en beskrivelse af hvad initiativet indebærer, de nødvendige investeringer, hvor lang tid det vil tage at gennemføre, samt hvad tilbagebetalingstiden og ikke mindst den samlede årlige besparelse er. Endelig oplyses det også, hvor stor CO 2 -reduktionen vil være. Guiderne er skrevet i et letforståeligt sprog, der ikke kræver nogen forudgående viden for at forstå dem. Når I har besluttet Jer for, hvilke tiltag I vil gennemføre, er der brugervenlige anvisninger til, hvordan dette nemt føres ud i livet og en beregning af investeringens tilbagebetalingstid. Herlev I skrivende stund er der 2 virksomheder i Herlev, der har forbindelse til klimabevist.dk. Den ene er AMTech Aqua Miljø, der deltager som faglig sparringspartner med en guide omkring lydbehandling til afkalkning af vand. Det giver bl.a. vandbesparelser og mindre brug af rengøringsmidler til gavn for miljøet. Den anden deltager er ADDvision, der med Microsofts økonomisystemer og softwareløsninger hjælper virksomheder med at forenkle arbejdsgange og IT-rutiner. Læs mere om energibesparelser og se hvordan du kan spare penge på Klimabevidst.dk Hvis du har gjort brug af guiden og fundet nogle gode besparelser, hører Miljøavisen gerne fra dig. Kontakt jesper. toft@herlev.dk Vi cykler til arbejde Kampagnen Vi cykler på arbejde blev afholdt for 14. gang fra 2. maj til 31. maj I år deltog ansatte fra virksomheder i Herlev, fordelt på 128 hold. Det var lidt færre personer end sidste år, men til gengæld har der været en fremgang i antal cykeldage på 378 dage. Der blev som sædvanlig uddelt præmier ved afslutningen i Medborgerhuset.

3 Vælg mørkegrønt! Den teknologiske udvikling har indhentet de krav, der blev stillet til det hidtidige energimærke. Mærket ændres derfor, og med det ny energimærke bliver kravene til de bedste energimærker skærpet samtidig med, at de mindst energieffektive produkter fjernes fra markedet. Af Jesper Toft, Miljøafdelingen De fleste hårde hvidevarer prydes i dag med energimærket A. Det betyder, at de alle stort set lever op til de minimumskrav, der gælder for tildeling af energimærke A. Det er for så vidt en god udvikling, men der er med udviklingen kommet en stor forskel mellem de bedste og de dårligste A-mærkede produkter. For fortsat at sikre denne udvikling og for at gøre det nemmere for køberne at købe energieffektivt har EU besluttet at skærpe kravene. Derfor har det nu et års tid været muligt at finde A+, A++ og A+++-mærkede produkter. Det gør det nu på den ene side nemmere at finde det bedste A-mærkede produkt, men på den anden side hvordan finder man så ud af, hvad der er det bedste A-mærkede produkt indenfor produktgruppen fx køleskabe? Det er ikke nemt, når A-kategorien udvides med +-kategorier og dermed kan være med til at øge forvirringen om, hvad der nu er bedst. Mørkegrønt altid mest energibesparende Løsningen er at den bedste energiklasse inden for produktkategorien fremover altid skal ledsages af en mærkegrøn pil - uanset om det er A, A+, A++ eller A+++. De øvrige A-kategorier (hvis der er nogen) vil få en lysere grøn pil. Det skulle gøre det muligt altid at genkende det mest energibesparende produkt inden for produktkategorien på den mørkegrønne farve. Nye krav giver større energibesparelser Energimærkningen informerer først og fremmest køberne om, hvor energieffektivt et givet produkt er i forhold til andre tilsvarende produkter. Det bliver det ved med, men nu vil det ikke længere være tilladt at markedsføre de mindst energieffektive produkter i EU. Det betyder bl.a., at - Kun husholdningskøleog fryseskabe med mindst energiklasse A må markedsføres - Efter december 2011 gør det samme sig gældende for husholdnings- vaskemaskiner og opvaskemaskiner - Efter december 2013 skal produkterne som minimum opfylde kravene til energiklasse A+ Energisparemærket Center for Energibesparelser (Goenergi) har også et energisparemærke, der giver køberne sikkerhed for, at produkter med mærket har et lavt energiforbrug. Mærket findes typisk på de 20 % mest energieffektive produkter i en produktkategori, men sidder ikke udelukkende på produkter fra den mørkegrønne kategori, men også visse produkter fra den næstbedste kategori. Energisparemærket findes udover ovennævnte også på cirkulationspumper, computere- og skærme, digitale modtagere, elspareskinner, varmepumper, printere og kopimaskiner, strømforsyninger, trådløse enheder og webkameraer. Læs mere om energimærket hos Energistyrelsen: ens.dk/da-dk/forbrugogbesparelser/ ApparaterOgProdukter/energimaerkning2/ Energimaerkning_af_ apparater_og_produkter/sider/statusforenergimærkningen.aspx Produkter med det ny energimærke: Køle- og fryseskabe Opvaskemaskiner Vaskemaskiner TV Forventede produkter i den nærmere tid med energimærket: Tørretumblere Elpærer Elovne Klimaanlæg Vandvarmere Emhætter Støvsugere

4 4 5 Ny køreplan lover letbane i 2019 Nu kommer den. Letbanen. Det betyder flere stationsnære kerneområder og bedre muligheder for at bruge ejendomme i kommunens byomdannelsesområder. Af Jeppe Vejlby Brogård, Plan og Byg Staten, regionen og kommunerne i Ringby- og Letbanesamarbejdet har indgået en foreløbig aftale om en letbane på Ring 3. Den 1. etape strækker sig fra DTU i Lyngby-Taarbæk Kommune til Ishøj Station. Den har 4 stop i Herlev Kommune, heraf 1 på broen over Frederikssundsbanen. Ifølge aftalen skal parterne finansiere den 3,7 mia kr dyre letbane. I 2012 skal de tage stilling til et anlægsselskab. I 2013 og 2014 gennemføres en anlægslov og VVMundersøgelse. I 2014 og 2015 gennemføres projektering, udbud og kontraktindgåelse. I skal letbanen anlægges. Parterne sigter på, at letbanen skal begynde at køre med passagerer i Ringby- og Letbanesamarbejdet forventer, at Letbanen vil bringe en række områder i spil på nye måder. Det betyder, at ejendomme, der hidtil har været brugt til lager eller industri fremover vil kunne ændres og fortættes. Samtidig forventes trængselsproblemerne på vejsystemet at stagnere eller ligefrem falde i takt med, at pendlerne vælger letbanen frem for bilen. De nye muligheder for ejendommene bliver berørt i Kommuneplanstrategi 2011, som forventes offentliggjort senere i år sammen med en bæredygtighedsstrategi. Se mere på Loop City Letbanen er tænkt sammen med byvisionen Loop City. Her er vist en række indsatsområder som skal håndtere ændringerne. Herlev Kommune deltager i samarbejdet. Kommunen undersøger, hvordan Herlev Hospital, Bymidten, Marielundvej og DISA kan være med på vognen, når Letbanen kører. Ringby- og Letbanesamarbejdet forventer, at letbanen bliver den store forbedring af infrastrukturen, som vil ændre OECDs forudsigelser. De har sagt, at Københavnsregionen sakker efter andre storbyers udvikling på grund af trængsel. Letbanen og Ring 3 udgør et samlet erhvervsudviklingspotentiale i et område på 11 km 2. Det er et af de største potentialer i landet, og det er stort nok til at blive set fra udlandet. Området har været i vækst i de senere år, og de mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner vil blive knyttet bedre sammen af letbanen. De unge og de billøse vil vinde afgørende ny mobilitet. Som følge deraf forventes et øget udbud af uddannet arbejdskraft i fremtiden. Foto: Bjørn Sylven Styrket kollektiv transport Når letbanen er færdig forventes den at medtage daglige passagerer i det første år. Den vil krydse S-togs- og busnettet og vil dermed bidrage væsentligt til at styrke den kollektive transport i hele Region Hovedstaden. Derfor vil staten tillade, at grunde, der ligger indenfor 600 m gåafstand fra et kommende letbanestop på Ring 3, kan udnyttes til kontorer over m 2. Denne mulighed findes i dag ved Herlev Station, mens den med Letbanestop også vil kunne tillades for Herlev Hospital, Bymidten og Lyskær. Desuden betyder et letbanestop ved Herlev Station, at 600-metersgrænsen udvides hen mod Vasekær. Læs mere om Loop city her:

5 PCB i bygninger PCB eller polyklorerede bifenyler er et udbredt forureningsproblem i mange danske bygninger. De centrale myndigheder har på gentagne opfodringer fra blandt andre byggebranchen udarbejdet en handlingsplan for håndteringen af PCB i bygninger. Af Ole Lützen Formålet med planen er, at PCB i bygninger ved renoveringer og nedrivning skal håndteres korrekt, så PCB en ikke giver sundhedsskader eller belaster miljøet. Planen skal også medvirke til at belyse farligheden af at bebo eller arbejde i bygninger med PCB, og pege på mulige løsninger til at afhjælpe eventuelle risici. Problemer med PCB i bygninger og bygningsaffald har været kendt længe, men myndighederne har i Danmark været meget tilbageholdende med at udarbejde specifikke regler og vejledninger for, hvordan PCB en skal håndteres korrekt. Det har blandt andet betydet, at byggebranchen ikke har haft klare regler og vejledninger ved renoveringer og nedrivninger. Manglende regler og klarhed i Danmark har gennem mange år medført, at store mængder PCB-holdigt byggeaffald er blevet bortskaffet ukorrekt eller endog genanvendt med risiko for at PCB en giver skader på personer og på miljøet. Reglerne foreligger i det væsentligste i Danmark, men vejledning og håndhævelse har ikke fulgt med, og også i dag foregår bortskaffelsen af PCB holdigt affald i stor stil i strid med reglerne. Handlingsplanen udkom i slutningen af maj 2011 efter nogle års forsinkende diskussioner om blandt andet, hvem, der skulle finansiere planen og de tiltag, der skulle komme i planens kølvand. Det er de fem ministerier, Økonomi- og erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministereriet, der har været hovedkræfterne bag handlingsplanen. Fremskaffe øget viden om PCB Et gennemgående træk ved handlingsplanen er, at den i vid udstrækning lægger op til indsamling af viden og erfaring. Den viden og de erfaringer, der således opnås i forlængelse af handlingsplanen, skal efterfølgende anvendes til at håndtere de problemer, som PCB i bygninger frembyder. Der ligger dog et meget stort erfaringsmateriale fra andre lande, der umiddelbart kunne være anvendt på de fleste af PCB-problemerne. En mere håndfast handlingsplan baseret på den viden, der allerede findes, kunne sætte hurtig gang i arbejdet, frem for at flere tiltag nu skal afvente videnindsamling og forsøg m.m. Dette skal ses i lyset af, at Danmark allerede er flere år bagefter sine nærmeste nabolande. Fortsættes side 6

6 6 7 PCB i bygninger Fortsat fra side 5 Handlingsplanen med titlen Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger og undertitlen Indeklima, arbejdsmiljø og affald er på ca. 20 sider. Planen indeholder i alt 19 initiativer fordelt på områderne PCB og sundhed, Identifikation af PCB i bygninger, Håndtering af PCB, Bortskaffelse af PCB og Vejledning og information om PCB. I det følgende er initiativerne kort gennemgået. PCB og sundhed På sundhedsområdet er der i handlingsplanen initiativer til undersøgelse af sammenhængen mellem boliger med PCB i byggematerialerne og PCB i indeluften. Samtidig er det hensigten, at PCB-indholdet i blodet hos beboere i PCB-holdige huse skal samenlignes med PCB-indholdet i personer, der ikke opholder sig i huse med PCB-holdige byggematerialer. Herved forventes det, at det kan kortlægges, hvilke PCB-niveauer der kan tilskrives indeluften, og hvilke der kan tilskrives kosten. Der er også på dette område et initiativ, der skal vurdere aktionsværdierne for PCB i indeluften. Identifikation af PCB i bygninger Denne del indeholder initiativer til undersøgelse af udbredelsen af PCB i forskellige bygningstyper i landet. Også målinger af indholdet af PCB i indeluften skal indgå. Det forventes ifølge handlingsplanen, at resultaterne vil foreligge i Samtidig skal der udvikles et værktøj til at vurdere risikoen for, at der findes PCB i en given bygning samt til at vurdere, om dette i givet fald udgør et indeklimaproblem. Denne del forventes også at foreligge i Håndtering af PCB Under dette område er der et initiativ til at udarbejde anbefalinger om afhjælpning af PCB i indeluften. Tidsrammen er medio Ligeledes er der initiativer til at gennemmføre forsøg med forskellige PCB-afhjælpningstiltag. Forsøgene skal munde ud i en række vejledninger (tidsramme: medio ). Endelig er der et initiativ under dette område, der vedrører udarbejdelse af en SBI anvisning om PCB renovering. Afsluttes Der er under dette område tillige initiativer på arbejdsmiljøområdet. Bortskaffelse af PCB-holdigt affald Under dette område er der et initiativ, der skal fastlægge, hvilke grænseværdier, der skal gælde for indholdet af PCB i bygningsmaterialer, for at de kan genanvendes Afsluttes Desuden er der initiativer for opdatering af vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald. Afsluttes Et særligt initiativ går ud på, at der skal foretages en miljøkortlægning og anmeldelse ved renovering og nedrivning af visse bygninger. Et system for kortlægning og anmeldelse forventes etableret i Formålet med et anmeldesystem er, at bygherrer og entreprenører tvinges til at identificere forekomsten af PCB i bygninger, og samtidig lettes myndighedstilsynet både med hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Der er også et initiativ vedrørende selektiv nedrivning ved større bygninger.

7 Initiativet er ikke præciseret, men foreslår uddannelse og certificering for at sikre kvaliteten ved nedrivningsarbejde. Afsluttes i Der er endelig under dette område også et initiativ om en faglig udredning af farlige stoffer i byggeaffald ud over PCB. Initiativet, skal på samme måde, som det er hensigten med hensyn til udredningen af PCB i bygninger, kunne danne grundlaget for fastlæggelse af krav til håndteringen af sådant affald. Vejledning og information om PCB i bygninger Det er en intention i handlingsplanen at gøre information om PCB i bygninger let tilgængelig og til stadighed opdateret. Til det formål er der etableret en hjemmeside hvor bl.a. virksomheder kan indhente information om PCB og bygninger. Der er desuden udarbejdet en trin for trin vejledning om håndtering af PCB i bygninger. Oprettelse af tværministeriel PCB helpdesk På hjemmesiden, kan der stilles enkle spørgsmål angående PCB. Spørgsmålene kan enten stilles pr. eller pr. telefon. Følgegruppe En følgegruppe skal ledsage indsatsen. Den vil bestå af repræsentanter fra de større bygningsejere, byggeriets parter, videninstitutioner og myndigheder. Formålet er løbende at sørge for koordination og videndeling, og at initiativerne i handlingsplanen gennemføres, så der opnås størst effekt. Der vil i foråret 2012 blive gjort status over initiativerne i handlingsplanen. Ansvar og pligter ved håndtering m.m. af PCB i bygninger Bygningsejeren er ansvarlig for, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger og til at reagere, hvis der er begrundet mistanke om sundhedsfare, fx på grund af PCB. Bygherren har ansvar for, at PCB-holdigt affald frasorteres på nedrivningsstedet, og at affaldet efterfølgende håndteres korrekt. Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at affaldet håndteres korrekt samt at rådgive borgere og virksomheder om korrekt affaldshåndtering. Ved renovering eller nedrivning af bygninger skal bygherren og rådgiveren allerede i planlægningsfasen tage stilling til eventuelle problemer med PCB. Arbejdsgiveren i det byggefirma, hvor håndværkerne er ansat, har ligeledes en pligt til at sørge for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er også arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Dette indebærer blandt andet, at fx PCB-holdige fuger i bygningen ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet i sundhedsskadelige mængder. Blandt de statslige myndigheder er: - Arbejdstilsynet er ansvarlig for at føre kontrol med, om reglerne for PCB i arbejdsmiljø overholdes. - Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for at vejlede om PCB i byggematerialer og indeluft. - Miljøstyrelsen er ansvarlig for vejledning om håndtering af byggeaffald med PCB. - Socialministeriet har ansvar for regler om kommunernes tilsyns- og handlepligt over for sundhedsfarlige boliger og opholdsrum. - Sundhedsstyrelsen vejleder om PCB og sundhed. Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet, Faktaark, fakta-pcb.ashx

8 8 9 Regnvand en værdifuld ressource Der er penge at spare ved at anvende regnvand til toiletskyl fremfor drikkevand. Dette er med til at sikre rent drikkevand af god kvalitet, aflastning af kloakkerne og samtidig mindske risikoen for oversvømmelse. Af Anja Theilgaard, forhenværende medarbejder Glostrup Kommune Der er i Danmark en voksende interesser for at spare på drikkevandet. Dette kan gøres på mange måder: Ved hjælp af tekniske installationer, som eksempelvis vandperlatorer og to-skyl toiletter samt ændret forbruger adfærd. 20 % af det samlede drikkevandsforbrug i dag bruges til toiletskyl. Dertil kommer at der bruges mange penge på at lede regnvand væk som spildevand. Men regnvand er en ressource, der ved lokal opsamling kan anvendes til både toiletskyl, tøjvask eller som spædevand til svømmehaller. Det er også derfor, at kommunerne i øget grad inddrager LAR, lokal afledning af regnvand, og fastlægger bæredygtigheds principper for regnvandshåndtering fx i nye lokalplaner. For at kunne anvende regnvandet, kræver det for det første et velegnet tag. Altså et tag med den rette hældning og materiale, som tegl, skifer eller beton og en bygningshøjde, så katte ikke kan gå på taget. For det andet bør der vælges en bygning med et passende stort tagareal. For det tredje bør der vælges en bygning, hvor der er en fast brugerkreds, det kunne fx være en virksomheds personaletoiletter. Du må ikke anvende regnvand til toiletskyl i bygninger, hvor der er adgang for offentligheden. Ved at opsamle og genbruge regnvand kan din virksomhed være med til at: - Bidrage til at vi i fremtiden også har drikkevand af god kvalitet - Aflaste kloakkerne og nedsætte risikoen for oversvømmelse - Spare på udgifterne til vand & el. Vigtige grundbetingelser inden du går i gang Ønsker din virksomhed at etablere et anlæg, skal du ifølge byggeloven sende en ansøgning til kommunen og få en byggetilladelse. Det er kun autoriserede VVS-firmaer, som må udføre arbejdet med vandinstallationer i jorden, bygninger samt afløbsinstallationer i bygninger. Vand- og afløbsinstallation skal anmeldes til kommunen og regnvandsanlæg skal være VA- godkendt. Hvis du er blevet mere nysgerrig omkring brug af regnvand til toiletskyl, kan du se det i praksis hos IDA kontorhus og i Mercedes- Benz Danmark hovedkvarter i København. Eller du kan finde inspiration på samt i Rørcenter Anvisningen 009 af juni 2005.

9 Jordhåndtering i forbindelse med anlægs- og byggearbejder Jord i byzonearealer er som udgangspunkt lettere forurenet, og du skal derfor altid kontakte kommunen, inden du går i gang med at flytte jord fra et sted til et andet. Af Bodil Lund Bøcker, Natur og Miljø Du skal altid kontakte kommunen, hvis bygge- og anlægsarbejde på din virksomhed kræver bortkørsel af jord, for at finde ud af, om jordflytningen skal anmeldes til kommunen. Hvis din grund er kortlagt som forurenet, skal du kontakte kommunen for at finde ud af, om projektet kræver en 8 tilladelse efter jordforureningsloven. Jordflytning Fra 1. januar 2008 blev alle byzonearealer i Herlev omfattet af områdeklassificeringen jf. jordforureningsloven. Det betyder, at jorden som udgangspunkt klassificeres som lettere forurenet, og at flytning af jorden skal anmeldes til kommunen. Jord, som stammer fra en grund uden for byzonen, er som udgangspunkt ikke anmeldepligtigt. På kommunens hjemmeside kan du finde et skema til anmeldelse af flytning af jord. net (V2) eller muligt forurenet (V1), og kommunen på forhånd har godkendt en jordhåndteringsplan - den samlede jordflytning udgør mindre end 1 m 3. Her kan jorden uden forudgående anmeldelse afleveres på Herlev Kommunes genbrugsstation Anmeldelse af jorden skal sikre, at jorden bliver anvendt uden skade for mennesker, miljø og grundvand. Jorden kan analyseres inden bortkørsel, eller den kan køres til godkendt modtageanlæg, hvor analysen så kan foretages. Tilladelse til bygge- og anlægsarbejde på forurenet grund Hvis din grund er kortlagt som forurenet eller muligt forurenet, skal du inden du går i gang med et byggeog anlægsprojekt kontakte kommunen for at finde ud af, om jordarbejdet kræver en 8 tilladelse efter jordforureningsloven. Du må flytte jorden straks efter, kommunen har modtaget din anmeldelse, hvis: - der er tale om en akut opstået situation - du flytter jorden til et godkendt modtageanlæg, der må modtage den pågældende type jord, og grunden ikke er kortlagt som forurenet - flytningen sker fra et areal, der er kortlagt som forure- Formålet med en 8 tilladelse er at forebygge, at mennesker og grundvand udsættes for forurening fra jord og grundvand. Tilladelsen er aktuel, hvis arealanvendelsen ændres til følsomt formål som bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave o. lign., eller jordarbejdet foregår på arealer, som er indsatsområde for drikkevand. Hvis ejer eller bruger konstaterer jordforurening, fx ved undersøgelse eller jordarbejde, skal det anmeldes til kommunen, som så vil vurdere sagen. Du må ikke fortsætte arbejdet, før der ligger en afgørelse fra kommunen. Tjek din grunds forureningsstatus på kort.areal-info.dk. Find skema til anmeldelse af flytning af jord her: teknik%20og%20miljoe/ jord-1/flytning-af-forurenet-jord

10 10 11 Plads til regnvandet Når regnen fylder kloakkerne på kort tid, sættes der for alvor pres på renseanlæggets evne til at håndtere de øgede vandmængder. Derfor er Spildevandscentret i fuld gang med at udbygge renseanlægget på Avedøre Holme. Det er et omfattende byggeprojekt, der gennemføres, mens anlægget er i drift. Man lukker jo ikke bare et renseanlæg. Af Asger Dahl, Miljøkoordinator og Stig Graeser Dalum, Kommunikationschef, Spildevandscenter Avedøre Vi tilpasser os til klimaet De voldsomme regnhændelser, der fik kloakkerne til at løbe over i sommeren 2007, var skelsættende for planlægningen af fremtidens spildevandshåndtering. Det er en kendsgerning, at klimaforandringerne betyder, at vi kommer til at opleve ændrede nedbørsmønstre og flere koncentrerede regnhændelser hen over året. Det stiller krav til nye måder og midler til, hvordan vi håndterer vandmasserne. Udbygningen af renseanlægget er første trin i en plan for at udnytte kapaciteten i det samlede afløbssystem optimalt, som Spildevandscentret og ejerkommunerne nu er i færd med at gennemføre. Allerede ved indkørslen til renseanlægget på Avedøre Holme ses dette. Et stort byggeskilt foran porten fortæller, at renseanlægget klimasikres til fremtidens spildevandshåndtering og ved nærmere eftersyn er det nemt at se, at der er stor byggeaktivitet. Sådan vil det være gennem 2011, hvor de store anlægsarbejder gennemføres på renseanlægget. Større pumpekraft Det blive nogle af landets kraftigste pumper, der skal sikre, at renseanlægget er i stand til at håndtere op til m 3 vand i timen, når vandet fra kommunernes afløbssystemer presser på. Desuden anlægges der en ekstra 1,1 km lang havledning ved siden af den eksisterende. Det sikrer, at alt vandet ledes ud mindst en kilometer fra renseanlægget på Avedøre Holme gennem Forud for nedsænkningen af den ekstra havledning er der gravet en rende, så havledningen kommer til at ligge stabilt. Fakta om Spildevandcentret Spildevandscenter Avedøre I/S ejes af 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Spildevandscentret er et serviceselskab, der arbejder bredt indenfor spildevandområdet. Vores primære samarbejdsparter er ejerkommunerne og de nye forsyninger. Selskabet leverer ydelser, der omfatter fælles driftsog serviceopgaver for alle kommuner og forsyninger samt dels opgaver der udføres for den enkelte forsyning. De gamle pumper udskiftes med nye, som er mere energieffektive og udstyret med moderne overvågningsudstyr.

11 Udlægning af strømmåler og registrering af strømforhold i Køge Bugt er en del af projektet. Viden om strømforholdene skal bekræfte, at de forbedringer af vandkvaliteten i Køge Bugt, der er tilsigtet, også viser sig at blive virkelighed. Strømmålereren skal endvidere være med til at forudsige kvaliteten af badevand og varsle om forringet badevandskvalitet. den nye og den eksisterende havledning. Med den ekstra plads i udløbsledningerne, kan der i realiteten kun ske overløb fra renseanlægget langs kystlinjen, hvis der opstår et egentligt maskinelt havari. Bedre rensning I ristehuset, hvor det faste affald i spildevandet frasorteres, eksempelvis vatpinde og klude, er de sidste forberedelser til udskiftning af de gamle riste med nye finriste ved at være på plads. De nye riste, der installeres, har huller på blot 6 mm, som vil si langt det meste ristegods fra i renseprocessen og dermed forhindre vatpinde o.lign. i at undslippe renseanlægget for at ende ude i vandmiljøet. Grundigt forarbejde på planlægning og miljø For Spildevandscentrets driftsorganisation er arbejdet med planlægning og projektering af renseanlæggets udbygning en stor og spændende udfordring, som projektleder Lars Krogsgaard udtrykker det Det er et kompliceret anlægsprojekt, fordi vi skal udskifte alle større pumper og riste, mens anlægget er i drift. Normalt modtager og renser vi mellem og m 3 spildevand i timen, så en nøje planlægning er helt nødvendig. Som nabo til Køge Bugt Strandpark med de mange rekreative værdier og som den største enkeltudleder til Køge Bugt, giver det sig selv, at en udbygning af den kaliber kræver en omfattende myndighedsbehandling. Renseanlæggets udledningstilladelse er forud for projektets opstart blevet revideret og godkendt af Hvidovre Kommune, der som myndighed har været involveret i processen fra starten af projektet. Udbygningen af renseanlægget forventes gennemført i Projektet kan følges på De to 540 m lange havledninger er produceret i Norge og sejlet til Københavns Havn, hvor de er blevet klargjort med ballastklodser til nedsænkning i Køge Bugt. Nu er de sejlet den sidste tur rundt om Amager til Køge Bugt ud for Spildevandscentret, og den første halvdel af den i alt 1,1 km lange havledning nedsænkes tættest på renseanlægget.

12 B Oliefyr skal energimåles ifølge nye regler Bygninger opvarmet med oliefyr er nu omfattet af nye regler for energimåling og nye regler for energisyn. Den første måling skulle være foretaget inden 1. juni Af Jesper Toft, Natur og Miljø Oliefyr er en belastning for miljøet, og en del er ineffektive. Derfor er der indført nye regler for at sikre, at oliefyr er energieffektive: Der skal foretages en årlig energimåling og et energisyn, hvis oliefyret er ineffektivt. Energimåling Den årlige energimåling af dit oliefyr skal foretages af en godkendt teknisk ekspert ifølge de ny regler. En energimåling viser, hvor godt dit oliefyr fungerer. Viser energimålingen, at grænseværdierne overstiger 10 % for røgtab eller overstiger sodtal 1, skal den tekniske ekspert rådgive om mulige forbedringer af anlægget og/ eller om fordelene ved kedel- rens, og hvor hyppigt det bør ske. Resultatet af energimålingen indberettes til Energistyrelsen. Det er dit ansvar at undersøge, om du er dækket ind i forhold til de ny regler. Energisyn Hvis dit oliefyr er ineffektivt, er det nu lovpligtigt at få foretaget et energisyn. Her skal du modtage rådgivning Tjek din serviceordning: Du kan leve op til de ny regler på 2 måder: om forbedringer af dit anlæg eller om mulighederne for udskiftning af oliefyret med et nyt eller et godt alternativ, der passer til netop din bygning. Dit oliefyr bliver betragtet som ineffektivt, hvis det er fremstillet før 1977, eller hvis grænseværdierne for røgtab eller sodtal overskrides 2 år i træk ved den årlige energimåling. Lav en frivillig serviceordning med fx dit olieselskab eller olieservicefirma Lav en aftale med din skorstensfejer Find godkendte tekniske eksperter på Miljøavisen udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder i Herlev. Redaktion: Jesper Toft, Natur og Miljø, Herlev Kommune Ansvarshavende redaktør: Jesper Raad Petersen Miljøavisens indhold planlægges i samarbejde med Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød kommuner. Redaktionen modtager gerne ideer og indlæg til avisen. tf@herlev.dk Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm. Oplag: 1000 stk.