Undersøges gensplejsede planter godt nok?
|
|
- Birgit Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Som et indlæg i O-debatten initieret af Carsten Christophersen i Dansk Kemi nr. 6/7, side 10-11, har vi modtaget denne artikel. Undersøges gensplejsede planter godt nok? Der stilles i dag meget skrappere myndighedskrav til gensplejsede end til almindelige planter. Er det hensigtsmæssigt eller er proportionaliteten skæv? Af Jan Pedersen og Folmer D. Eriksen, Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering Myndighederne i bl.a. EU kræver en forhåndsgodkendelse for gensplejsede planter. Begrundelsen har været, at gensplejsede planter udgør et større usikkerhedsmoment i relation til sundhed end traditionelt forædlede planter (boks 1). Det skal derfor dokumenteres, at de gensplejsede planter ikke er sundhedsmæssigt ringere end tilsvarende traditionelt forædlede planter. De ændringer, der sker ved gensplejsning af en plante, kan opdeles i to typer. Første type skabes af selve indsættelsen af DNA (arvemasse). Indsættelse af en DNA-sekvens et tilfældigt sted i plantegenomet er ikke en ukendt proces for planter, og der findes en række naturlige processer, der skaber samme slags ændringer, f.eks. mutationer og hoppende gener. Der er ingen indikation af, at gensplejsning skaber flere eller andre utilsigtede ændringer end traditionel forædling [1]. Den anden ændring er, at planten nu kan danne nye proteiner, der er velkarakteriserede i opbygning og virkemåde. Det kan ikke udelukkes, at de nye proteiner utilsigtet kan gribe ind i plantens egen metabolisme. Fokus for den sundhedsmæssige risikovurdering bør derfor være på de nye proteiner og ikke på den anvendte genteknologi. I en ny rapport fra The National Academy of Sciences [2] har man forsøgt at vurdere risikoen for utilsigtede effekter af forskellige genteknologibaserede og konventionelle forædlingsteknikker (tabel 1). Vi er enige i deres prioritering. Den konventionelle mutationsforædling vurderes at have det største potentiale til at skabe nye utilsigtede ændringer og derved størst risiko for uventede sundhedsmæssige effekter. De gensplejsede teknikker, der er nævnt på listen, har også poten- tiale til utilsigtede ændringer, men er i høj grad baseret på en langt mere præcis teknik med et bedre udgangspunkt for at vurdere mulige effekter. Kravene til den dokumentation, der skal foreligge før godkendelse til udsætning og markedsføring af gensplejsede planter i Europa, er blevet stadig skrappere de sidste 15 år. Det er tankevækkende, idet stramningen ikke kan begrundes med eksempler på sundhedsmæssige problemer ved brug af gensplejsede planter. Stramningerne kan derfor alene begrundes med den hurtige udvikling af molekylærbiologiske og biokemiske metoder og med politiske krav. EFSA (European Food Safety Authority) [3] har lavet et udkast til vejledning for sundhedsmæssig vurdering af gensplejsede planter til fødevarer og foder. Vejledningen har baggrund i de tidligere vedtagne retningslinjer for risikovurdering af nye levnedsmidler, herunder genetisk modificerede fødevarer [4]. Dokumentationskrav for sundhedsmæssig vurdering af gensplejsede planter Ved vurdering af en gensplejset plante til levnedsmiddelformål tages der udgangspunkt i den indsatte konstruktion og de nye produkter, der dannes. Nye molekylærbiologiske teknikker muliggør sekventering af den indsatte konstruktion med tilgrænsende plantesekvenser og har medført, at der foreligger et meget præcist billede af det indsatte DNA. Denne information er udgangspunkt for vurdering af, hvilke nye egenskaber planten har fået. Typisk fokuserer den fortsatte risikovurdering på de nye proteiner, der normalt dannes, og på screening af, om mindst sandsynlighed for at Selektion fra en homogen population få uventede genetiske effekter Selektion fra en heterogen population Krydsning med eksisterende plantesorter Agrobacterium overførsel af DNA fra tæt beslægtede arter Pollen-baserede krydsninger mellem tæt beslægtede arter Pollen-baserede krydsninger mellem fjernere beslægtede arter og/eller embryo redning Cellefusion (Somatisk hybridisation) Somaklonal variation Tabel 1. I rapporten NAS, 2004 [2] har man forsøgt at rangordne forskellige metoder til planteforædling efter den relative sandsynlighed for at få uventede genetiske effekter. / Indskydning af DNA fra tæt beslægtede arter Agrobacterium overførsel af DNA fra fjernt beslægtede arter størst sandsynlighed for at få Indskydning af DNA fra fjernt beslægtede arter uventede genetiske effekter Mutationsforædling, kemisk mutagenese, ioniserende stråling : konventionel forædlingsteknik : gensplejsningsteknik (under gensplejsningsloven) dansk kemi, 85, nr. 11,
2 Boks 1 Traditionelt forædlede landbrugsplanter Traditionelt forædlede landsbrugsplanter er ikke underlagt nogen sundhedsmæssig forhåndsgodkendelse. Nye plantesorter skal gennem en sortsgodkendelse, hvor de bl.a. vurderes for udbytte og stabilitet. Derimod er der, med få undtagelser, ingen målinger eller kontrol af indholdsstoffer i en ny sort i relation til menneskers sundhed. Undtagelser er f.eks. måling for indholdet af solanin i kartofler og for erucasyre i rapsolie, hvor der pga. eksempler på forgiftninger er fastsat maksimumgrænser. Forædling af planter handler om at ændre det iboende arvemateriale og selektere for planter med højere landbrugsmæssig værdi, først og fremmest højere udbytte. Andre mål for forædlingen er indarbejdelse af modstandsdygtighed mod skadedyr og plantesygdomme og fysiologiske ændringer af planterne, så de bedre tilpasses markforhold og dyrkningsteknologi. Drivkraften, der skaber planters tilpasningsevne, er en blanding af gener ved krydsning af individer og den naturlige mutationsrate. I planter muteres et bestemt gen 1 ud af 10 4 til 10 6 gange. Ved traditionel forædling forsøger man ofte at øge puljen af genetisk variation, f.eks. ved at øge mutationsraten med kemiske eller fysiske påvirkninger eller ved at foretage krydsninger med landracer eller nærtstående arter. Ved traditionel forædling introduceres mange uspecifikke DNAmodifikationer rundt om i genomet på en uforudsigelig måde. Alligevel viser erfaringen, at det er yderst sjældent, at nye sorter giver anledning til sundhedsmæssige problemer. Derfor gribes der først ind, når der dukker sundhedsmæssige problemer op. Det kan skyldes, at landmanden ved konventionel dyrkning (herunder lugning, gødning og sprøjtemidler) har overtaget en del af plantens behov for selv at have høj konkurrenceevne og effektive forsvarsstoffer mod ukrudt, skadedyr og plantesygdomme. Dermed forædles planter, der i højere grad anvender energiressourcerne til øget udbytte [7]. Samtidig minimeres risikoen for høj ekspression af planteforsvarsstoffer, der er de sundhedsmæssigt mest problematiske. I dyrkningsformer, hvor der ikke eller kun i begrænset omfang bruges sprøjtemidler, må planterne i højere grad selv være udstyret med effektive forsvarsstoffer mod skadedyr og plantesygdomme. Det betyder, at planterne har en større risiko for at indeholde planteforsvarsstoffer i mængder, der kan have uønskede effekter for menneskers sundhed, f.eks. kartoffelsorten Lenape, der var traditionelt forædlet til at have større tolerance over for plantesygdomme og insekter. Denne sort måtte trækkes fra markedet, da det viste sig, at den havde farlige niveauer af solanin i kartoffelknoldene [8]. der er sket andre, utilsigtede ændringer. Det sidste undersøges ved at sammenligne den gensplejsede plante med den tilsvarende ikke-gensplejsede kontrolplante. Nye proteiner Man har kendskab til enkelte naturlige proteiner, der er akut giftige, og derfor undersøges alle nye proteiner for akut 19 dansk kemi, 85, nr. 11, 2004
3 giftighed. Ved en sådan test får forsøgsdyret (mus eller rotter) meget store doser protein, der kan være flere tusinde gange højere, end de doser mennesker udsættes for. Det undersøges, om proteinerne nedbrydes som normale fødevareproteiner, og om de ligner andre giftige proteiner eller proteiner, der giver allergi [5]. Andre målinger af proteiners fysisk-kemiske forhold kan være væsentlige, f.eks. specificitet og aktivitet af et enzym. Vurdering af nye proteiner ved databasesammenligninger (f.eks. aminosyresekvenser) er et redskab i stærk vækst og kan betragtes som det første led i den bioinformations-teknologiske tilgang, der forventes udviklet i de kommende år. Sammenlignende undersøgelser Den gensplejsede plante sammenlignes med tilsvarende ikkegensplejsede planter. Formålet er, ud fra produkterne af den indsatte konstruktion, at vurdere, om den gensplejsede plante er ændret på andre måder end forventet. De sammenlignende undersøgelser mellem gensplejsede planter og tilsvarende ikkegensplejsede planter spænder vidt med kemiske, agronomiske, morfologiske og fodringssammenligninger. OECD har udgivet monografier over indholdsstoffer i en række afgrødeplanter. De danner normalt baggrund for hvilke kemiske sammenligninger, det er væsentlig at lave. Det gælder stoffer, der i forvejen kan være problematiske i planten, og stoffer der er væsentlige for human ernæring eller på anden måde vigtige ved udnyttelsen af planten (tabel 2). Målingerne gentages under forskellige dyrkningsforhold (lokaliteter) og i forskellige sæsoner, dvs. antallet af målinger bliver hurtigt meget stort. Morfologiske og agronomiske parametre måles tilsvarende Parameter Proximate analyser Mineraler Vitaminer Aminosyrer Fedtsyrer Fytinsyre Raffinose Furfural Ferulinsyre p-coumarinsyre Bemærkninger Måling af protein, fedt, total fibre, aske og kulhydrater Måling af de enkelte aminosyrer Måling af de enkelte fedtsyrer Tabel 2. OECD s forslag til liste over indholdsstoffer i majskerner, der bør analyseres før vurdering af nye majsvarianter til fødevarer [6]. og sammenlignes. Fodersammenligninger foretages ofte ved fodring af relevante husdyr, herunder slagtekyllinger, der har en meget hurtig vækstrate og derfor er følsomme over for foderets næringsværdi. For en række -planter er der foretaget egentlige dyreforsøg. Her fodres dyr (mus eller rotter) med foder indeholdende -produkter og tilsvarende foder uden -produkter. De standardiserede parametre inkluderer bl.a. måling og undersøgelse af indre organer og væsker. Viser de sammenlignende målinger eller dyreforsøg, at der er væsentlige forskelle mellem den gensplejsede og tilsvarende Boks 2 Bt11 majs sundhedsmæssig vurdering Bt11 majs, der netop er godkendt i Europa, kan anvendes som eksempel på dokumentationsgrundlaget for den sundhedsmæssige vurdering. Bt11 majs har fået indsat to gener; Cry1Ab og PAT, der giver ophav til henholdsvis tolerance over for visse sommerfuglelarver og over for ukrudtsmidler af glufosinattypen. Der sidder en enkelt kopi af Cry1Ab og PAT på den lange arm af majs kromosom 8. ELISA-målinger af de nye proteiner viser, at koncentrationen af Cry1Ab-protein i blade ligger på µg/g vådvægt afhængigt af bladenes alder og udvikling. I majskerner er målt 3,7-4,76 µg/g vådvægt. For PAT-proteinets vedkommende er der i blade målt 0,039-0,05 µg/g vådvægt, og PAT er under detektionsgrænsen i majskerner. Sammenlignende agronomiske og morfologiske målinger mellem Bt11 majs og tilsvarende ikke-gensplejset majs er udført fra en række lokaliteter i USA (20 lokaliteter), Canada og Europa. Kemiske sammenligninger blev udført på kerner (tabel 2) og ensilage (til foder) fra 6 forskellige lokaliteter. Desuden er der udført studier med europæiske majslinjer på glufosinatsprøjtede planter. Resultaterne af disse agronomiske/morfologiske og kemiske studier viser, at der ikke er signifikant forskel mellem Bt11 majs og de tilsvarende kontrolplanter. Der er udført fodringsforsøg med køer (4 studier) og æglæggende høns. De sammenlignende studier viste på de målte parametre ingen væsentlige forskelle mellem dyr fodret med Bt11 majs og dyr fodret med ikke-gensplejset majs. Cry1Ab og PAT-protein kunne ikke måles i produkter som mælk og kød fra køer eller i kød og æg fra høns. De sammenlignende undersøgelser giver ikke grundlag for, at Bt11 majs er forskellig fra andre ikke-gensplejsede majs. Derfor kan vurderingen af Bt11 majs koncentrere sig om produkterne fra de indsatte gener. Indholdet i planter af både PAT og Cry1Ab er så lavt, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende Bt11 majs som udgangspunkt for ekstraktion af PAT- og Cry1Ab-protein til dyreforsøg. Derfor indsættes generne i bakterier, der producerer henholdsvis PAT- og Cry1Ab-protein. Fordi ansøgeren kan dokumentere, at det mikrobielt producerede protein ikke er forskelligt fra det planteproducerede, accepteres anvendelse af mikrobielt produceret PAT og Cry1Ab som grundlag for toksicitetstest. Der er foretaget akut oral toksicitetstest på mus med både PAT og Cry1Ab. Der blev ikke set effekter på dyrene, hvor højeste dosis var henholdsvis 2600 og 3500 mg rent protein/ kg kropsvægt. Standardmetoden for at undersøge nedbrydningen af PAT og Cry1Ab i simuleret mave-tarmsaft viste, at både PAT og Cry1Ab opfører sig som andre fødevareproteiner og nedbrydes meget hurtigt i simuleret mavesaft. Ved databaseundersøgelser (GenBank-, EMBL-, Swissprot- og PIR-databaser) vurderes, om proteiner som Cry1Ab og PAT har sekvenssammenfald med toksiske, allergene eller andre uønskede stoffer målt på både aminosyre- og DNAniveau. Hverken PAT eller Cry1Ab har sekvenshomologi til kendte toksiner eller kendte allergener. På internettet ligger offentlige databaser, der beskriver godkendte -planter. En af de bedste er AgBios ( hvor der ligger udførlige beskrivelser af de enkelte godkendte -planter, i hvilke lande de er godkendte og grundlaget for deres godkendelse. Vurderinger fra EFSA s videnskabelige panel for gensplejsede organismer er ligeledes offentlige ( gmo/gmo_opinions/catindex_en.html). dansk kemi, 85, nr. 11,
4 ikke-gensplejsede plante, tages der ud fra den nye viden beslutning om det videre forløb. Omfattende myndighedskrav Som det fremgår, stiller myndighederne omfattende krav til dokumentation, for at sikre at forbrugerne uden bekymring kan spise gensplejsede planter (boks 2). Man kan spørge, om der er proportionalitet mellem de krav, myndighederne stiller til fødevareplanter dannet ved gensplejsning og tilsvarende fødevareplanter, hvor denne teknologi ikke er anvendt. Bedømt ud fra faglige kriterier er proportionaliteten meget skæv. Til den sundhedsmæssige vurdering af gensplejsede planter har man to slags informationer. Fra traditionelle undersøgelser med dyreforsøg har man erfaring for, at disse metoder skaber sundhedsmæssig sikkerhed, f.eks. ved etablering af en tilstrækkelig høj sikkerhedsfaktor over det niveau, hvor der ses effekter i dyret. Imidlertid er denne type undersøgelser tilpasset enkeltstoffer og ikke hele fødevarer som majs, tomater e.l., hvor det er vanskeligt at få tilstrækkeligt høje sikkerhedsfaktorer. Nye molekylærbiologiske og biokemiske metoder er på den anden side i voldsom udvikling, og det netværk af viden, disse metoder giver, bliver mere og mere finmasket. Faktisk har de høje krav til dokumentation af gensplejsede planter medvirket til at øge vores viden om traditionelle afgrødeplanter. Vi forventer, at disse nye teknikker for molekylærbiologiske og biokemiske målinger på sigt vil være det bedste redskab til sundhedsmæssige vurderinger. Samtidig akkumuleres der viden, der muliggør endnu dybere indsigt i vores levnedsmidler og dermed de komplekser af stoffer, vi indtager som føde. -adresse Folmer D. Eriksen: fde@dfvf.dk Referencer: 1. Cellini F, Chesson A, Colquhoun I, Constable A, Davies HV, Engel KH, Gatehouse AMR, Kärenlampi S, Kok EJ, Leguay J-J, Lehesranta S, Noteborn HPJM, Pedersen J, Smith M, 2004: Unintended effects and their detection in genetically modified crops. Food Chem. Toxicol. 42: National Academy of Sciences (NAS) 2004: Safety of Genetically Engineered Foods. Approaches to assessing unintended health effects. National Academies Press; Washington, D.C. 3. EFSA, Guidance document for the risk assessment of genetically modified plants and derived food and feed, prepared by the Scientific Panel on Genetically Modified Organisms of the European Food Safety Authority. consultation_guidance_gmo_01_en1.pdf 4. EC, Guidance document for the risk assessment of genetically modified plants and derived food and feed, prepared by the Joint Working Group on Novel Foods and Os, 6-7 March comm/food/fs/sc/ssc/out327_en.pdf 5. Soeria-Atmadja D, Zorzet A, Gustafsson MG, Hammerling U. 2004: Statistical Evaluation of Local Alignment Features Predicting Allergenicity Using Supervised Classification Algorithms. Int. Arch. Allergy Immunol. 133: OECD, 2002: Consensus Document on Compositional Considerations for New Varieties of Maize (Zea Mays): Key Food and Feed Nutrients, Antinutrients and Secondary Plant Metabolites. OECD Environmental Health and Safety Publications Series on the Safety of Novel Foods and Feeds No Wink M 1988: Plant breeding: importance of plant secondary metabolites for protection against pathogens and herbivores. Theor. App. Genet. 75: Zitnak A, Johnston GR 1970: Glycoalkaloid content of B potatoes. Am. Potato J. 47: dansk kemi, 85, nr. 11, 2004
5
GMO - Følelser og Etik i Videnskab
GMO - Følelser og Etik i Videnskab Klaus Sall Sall&Sall Rådgivning www.sall.dk GMO - Følelser og Etik i Videnskab Hvad er en GMO Kontrol og Cencur i GMO-forskning Godkendelsen af GMO Konklusion Klaus Sall
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereFødevareinstituttet, DTU Afdeling for Risikovurdering og Ernæring
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 58 foreløbigt svar på spørgsmål 1 Offentligt Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevarestyrelsen Kontoret for Kemi og Fødevarekvalitet
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D048947/06.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2017 (OR. en) 11470/17 AGRILEG 145 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 20. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: D048947/06 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mereInge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU?
Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Tør du spise et sprøjtet æble? Tør du farve dit hår? Tør du drikke en smoothie? Tør du ryge? Tør du få en tatovering? Tør du løbe risikoen? Hårfarvning?
Læs mereRapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser
Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet SandraB.Gregersen@food.au.dk Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-1085/2016 3.10.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING jf. forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring
Læs mereAstrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu
Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige
Læs mereToksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet)
Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning Jørn Gry (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Svampe, som egner sig til at markedsføres til konsum - Fødevarelovgivning:
Læs mereForslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-1083/2016 3.10.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING jf. forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs mereVed. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond
Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og
Læs mereØkologiske fødevarer og menneskers sundhed
Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Kirsten Brandt Forskergruppe for Fødevarekvalitet og Naturstofkemi Økologiske fødevarer og menneskets sundhed Rapport fra en vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2017 C(2017) 5467 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.9.2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, jf.
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 206 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2009-20-221-03375/ Dep sagsnr. 14890 Den 9. februar 2009 FVM 631 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereForbrugerprojekter 2013
Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereGrænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet
Grænser for fødevarer der giver allergi Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Disposition Hvorfor er der brug for grænseværdier? Fødevareallergi
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml
ESSENTIAL med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml 2/16 3/16 01 NOGLE MENNESKER HOLDER SIG FRISKERE, LEVER LÆNGRE OG ÆLDES LANGSOMMERE VED AT UNDGÅ HULLER I SIN DIÆT. EQ Essential er et kosttilskud som kombinerer
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereLovgivning om insekter i maden. Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen
Lovgivning om insekter i maden Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen Levnedsmiddelselskabet d. 25. september 2014 Disposition Hvilke regler er relevante? Diskussioner i EU s novel food arbejdsgruppe Status
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0815 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Den 25. januar 2008 FVM 493 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereFødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 393 Offentligt Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Til Fødevarestyrelsen Kontoret
Læs mereVI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?
VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? Tue Søeborg, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet CEHOS informationsdag 3. oktober 2013 Fra biomonitorering til risikovurdering Eksempel: bisphenol A (BPA) BPA
Læs mereGør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet
Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Kirsten Brandt Food Quality & Health Research Group Human Nutrition Research Centre Newcastle University Carlo Leifert Nafferton
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereMEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
17.11.2017 L 301/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/2100 af 4. september 2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende
Læs mereCisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA 11.4.2016 B8-0439/21. Ændringsforslag
.4.206 B8-0439/2 2 Indsigelse, jf. artikel 06: Fornyelse af godkendelsen af det aktive stof glyphosat Henvisning 4 a (ny) der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Conclusion on the
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereSENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER
SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K Pesticider og Genteknologi J.nr. 001-12649 17. marts 2015 Folketingets
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer Bakteriestammen Lactobacillus fermentum i
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
Læs mereBIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave
Læs mereGRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 199 Offentligt Skov- og Naturstyrelsen 29. april 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0018 Miljøministeriet gsp/lwe/sns
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 246 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereFremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere
Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere intellectual property rights intellectual property rights NOAH postulat fremsat dec.
Læs mereEr pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering
Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 374./. Vedlagt fremsendes
Læs mereMiljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)
Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereGensplejsning, planteforædling og økologi
Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse
Læs mereEvaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv. Miljøprojekt nr. 1534, 2014
Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Miljøprojekt nr. 1534, 2014 Titel: Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Forfatter: Elsa Nielsen Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereBioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner
Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereInformation til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp.
Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Den 28. november 2008 vedtog Europaparlamentet, efter mere end 15 års indledende arbejde i FN, direktiv nr. EU 1272/2008 omhandlende
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mereUdkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus
Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Kategorier af aktivstoffer i kemiske
Læs mereSpørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel
Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a
2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereBakteriers immunsystem
FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereDTU Fødevareinstituttets vurdering af nyt langtidsstudie med gensplejset majs NK603 og med sprøjtemidlet Roundup
DTU Fødevareinstituttets vurdering af nyt langtidsstudie med gensplejset majs NK603 og med sprøjtemidlet Roundup DTU Fødevareinstituttet finder, at det nye studie ikke er designet korrekt, at der ikke
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en) 11882/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 4. september 2017 til: Komm. dok. nr.: ENV 727 MI 607 AGRI 443 CHIMIE 78 SAN 319 CONSOM 293
Læs mereBier og sprøjtemidler en farlig cocktail?
26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
Læs mereVELKOMMEN TIL GET2PET
VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-35-00117 / 31537 Den 10. september 2015 MFVM
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 11. juli 2011.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 339 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 5. juli 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereInsekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
Læs mereBiokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2014 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HFe
Læs merePOWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE
2 POWER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER LET S GROW TOGETHER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE EN NY GENERATION AF FODER MED POWER 2 INTRODUCERER VI EN NY GENERATION AF FODER. SAMMENSÆTNINGEN AF
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mere