Trafiksikkerhedsplan 2012

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Kortlægning

2 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indhold Vej- og stinettet Vejklassificering og Trafikmængder Uheld Datagrundlag Udvikling i antal uheld Tematisk analyse Uheldslokaliteter Opsummering Uheldshypoteser af uheldsbelastede steder (sorte pletter) Uheldshypoteser af potentielle sorte pletter Strandvejen Skoleveje Metode Gennemgang af besvarelser og besigtigelse Sammenfatning Stier Missing Links Det seperate stisystem Stikrydsninger mellem cykelstier og trafikveje Støjberegninger Status Beregning Beregningsforudsætninger Side 2

3 1 Indledning Dette udgør kortlægningsrapporten for Trafiksikkerhedsplan 2011 i Greve Kommune. Formålet med rapporten er at beskrive de steder, hvor der er størst behov for forbedringer i forhold til trafiksikkerhed og tryghed. 1.1 Indhold Kortlægningsrapporten omfatter ikke målsætninger og handleplan. Dette beskrives nærmere i en samlet trafiksikkerhedsplan, hvor kortlægningens primære resultater er gengivet. Endeligt bliver der udarbejdet et excellark med konkrete projekter som forvaltningen kan bruge i arbejdet med trafiksikkerhed. Denne rapport indeholder primært en kortlægning: Uheldsanalyse og sortpletudpegning Skolevejsanalyse Analyse af stinettet herunder kryds mellem stier og trafikveje Støjkortlægning i forlængelse af eksisterende støjhandlingsplan Status for nuværende forhold er primært baseret på oplysninger fra Greve Kommune, herunder trafiktællinger, tekniske grundkort, hastighedsgrænser og trafiksaneringer. Uheldsanalysen er baseret på politiregistrerede uheld fra , som foreligger i Vejdirektoratets VIS-database. Undersøgelsen af utrygge skoleveje bygger på besvarelser udsendt på spørgeskema til skolebestyrelserne og besigtigelse af skolerne. Side 3

4 3 Vej- og stinettet 3.1 Vejklassificering og Trafikmængder Vejklassificering Vejnettet i Greve Kommune omfatter ca. 220 km offentlige veje og cirka 90 km stier. Statsvejen, Køge Bugt Motorvejen, går gennem Greve Kommune. Vejene i kommunen kan inddeles efter deres funktion og betydning for trafikafviklingen. Det primære formål med den overordnede trafikstruktur er at sikre, at fremkommeligheden er bedst mulig på de veje der er bedst egnede, så fart og trafikmængder kan begrænses mest muligt på de mindre egnede veje, så der er overensstemmelse mellem udformning af vejen og trafikal funktion. Det bør tilstræbes, at trafikvejnettet skal kunne afvikle trafikken. Herunder kollektive forbindelser ved et passende serviceniveau, men under hensyntagen til det omgivende miljø. Konkret bør der være fokus på de steder, hvor trafikvejene går gennem byområder. Gennem en klasseinddeling af vejene kan der skelnes der mellem trafikveje, fordelingsveje og lokalveje. Trafikveje betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved god fremkommelighed og sikkerhed for alle trafikanter, få kryds og tilslutninger samt få langsomme køretøjer. De betjener den gennemkørende trafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen og trafikken mellem de enkelte bysamfund. Gennemfartsvejene danner et overordnet vejnet. Fordelingsveje forbinder lokalveje med trafikveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, sikkerhed og tilgængelighed. Omfatter veje med en del kryds og tilslutninger og også en del langsomkørende trafik. De betjener også trafikken mellem de enkelte bysamfund og trafikken mellem de enkelte kvarterer i den større by. Fordelingsveje i byområder kan være med differentierede hastighedsbegrænsninger og kan fx være fartdæmpet. Lokalveje betjener lokaltrafikken og tilgodeser god tilgængelighed og sikkerhed for alle, især de lette trafikanter. Der er tale om veje med mange kryds og tilslutninger og lave hastigheder. Lokalvejene omfatter alle de øvrige veje i kommunen, og de betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker. Side 4

5 Figur 1 Trafikstrukturkort. De primære trafikveje som har regional betydning er motorvejen og Karlslunde-Mosede-Greve-Hundige Strandvej, Tune-Mosede Landevej og Karlslunde-Kildebrønde-Kappelev Landevej. Fordelingsvejene er bindeled mellem trafikvejene og lokalvejsnettet. De øvrige veje er lokale veje, som betjener trafikken i lokal- og boligområder. Side 5

6 Trafikmængder På motorvejen er der dagligt køretøjer/døgn i begge retninger (ktj/døgn). På kommunevejene afvikles de største trafikmængder generelt på de primære trafikveje hvor trafikmængderne er mellem ktj/døgn. Men også på fordelingsvejene kan der være meget trafik og trafikmængderne på eksempelvis Greve Centervej og Hundige Centervej som forbinder Strandvejen med Køge Bugt Motorvejen er trafikmængderne på henholdsvis og ktj/døgn. Figur 2 giver et overblik over trafikmængderne (årsdøgntrafikken) på det overordnede vejnet, samt viser klassificeringen af vejnettet. Jf. Støjplan fra 2007 foretages der støjberegninger på 8 meget trafikerede strækninger: Lillevangsvej Holmeagervej Greve Centervej Greve Strandvej Blågårdsvej Skelvej Mosede Landevej Hundige Centervej Figur 2: Vejklassificering og Trafikmængder (årsdøgntrafik) på det overordnede vejnet i Greve Kommune. Trafikmængderne er fra tællinger i 2008, 2009 og Side 6

7 Hastigheder Kortet herunder viser hastighedsgrænserne i kommunen samt målte hastigheder ved trafiktællingerne. Figur 3: Hastighedsgrænserne på vejnettet og hastighedsmålinger på steder hvor der er foretaget trafiktællinger (foretaget fra ). I Greve Kommune er der tre kryds med signalanlæg, hvor fartgrænsen ikke er reduceret i henhold til vejreglerne. Tune Landevej / Grevevej / Vesterbjerg Tune Landevej / Greve Landevej / Mosede Landevej Mosede Landevej / Skelvej / Blågårdsvej Signalanlæg må ikke etableres på veje med en tilladt hastighed på over 70 km/h.jf. vejregler om signaler. Derudover anbefales det jf. Byernes Trafikarealer at farten yderligere reduceres ved signalanlæg. Signalregulering ved nyanlæg bør kun ske på veje med en ønsket hastighed på 60 km/h og derunder. På eksisterende anlæg med tilladt hastighed på 70 km/h anbefales det at reducere hastigheden til 60 km/h omkring krydset. Side 7

8 3.1.1 Veje med væsentlige hastighedsoverskridelser Kortet herunder viser de veje, hvor trafikken har en fart som kan betegnes veje med væsentlige fartoverskridelser 1. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fartmålinger på vejene fra Figur 4 Veje med væsentlige hastighedsoverskridelser 1 Ved fartmålinger opgøres 85 % fraktilen svarende til at 85 % af bilisterne kører under en bestemt fart. De strækninger hvor 85 % fraktilen er højere end (hastighedsgrænsen + 10 % + 3 km/t) kan betegnes veje med væsentlige fartoverskridelser. Side 8

9 3.1.2 Trafiksaneringer På flere af kommunens veje er der allerede udført trafiksaneringer. Løsningerne omfatter bump, heller/chikaner, hævede flader, indsnævringer, krydsningsheller. Figur 5 nedenfor giver et overblik over, hvilke trafikveje der allerede er trafiksaneret 2 (Lokalveje og boligområder som er trafiksaneret er ikke vist på kortet). På flere strækninger er der etableret en midterrabat, bl.a. på dele af Strandvejen. Figur 5: Trafiksaneringer på trafikvejnettet Der er kun registeret trafiksaneringer på det vejnet som er registeret i Google Street View. Trafiksanering som er etableret efter sommeren 2009 er derfor ikke registreret. Side 9

10 4 Uheld 4.1 Datagrundlag Uheldsanalysen er baseret på uheld registreret af politiet. Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet især uheld uden betydelig personskade registreres kun i begrænset omfang af politiet. Det vurderes, at politiet registrerer alle dødsulykker, ca % af uheld med alvorligt tilskadekomne og generelt ca % af alle personskadeuheld 3. Især solouheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsion eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Personer, der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som tilskadekomne. Ekstrauheld er som udgangspunkt ikke medtaget i analysen. Et ekstrauheld er defineret som et uheld, hvor omfanget af den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end kr. eller omfanget af anden skade skønnes at være mindre end kr. I disse tilfælde optager politiet ikke rapport. Når kommunevejene nævnes, vil det også omfatte tidligere amtsveje. 4.2 Udvikling i antal uheld Generel udvikling i Greve Kommune og på landsplan I perioden er der registreret mellem 53 og 106 person- og materielskadeuheld pr. år i Greve Kommune. Det laveste antal er registeret i 2010 og det højeste antal i Figur 6 viser udviklingen i antallet af person- og materielskadeuheld i Greve Kommune og på landsplan i perioden Det ses, at uheldsudviklingen i Greve Kommune har haft en større positiv udvikling end landsgennemsnittet. Siden 1999 er antallet af person- og materielskadeuheld i Greve Kommune faldet med 48 %, mens faldet på landsplan er på 35 %. 3 Kilde: Danmarks Statistik Mørketal for færdselsuheld på vej. Side 10

11 120% 100% 80% Index 60% 40% 20% 0% Figur 6: Udvikling i antallet af person- og materielskadeuheld i perioden Der er kun medtaget kommuneveje. Antallet af person- og materielskadeuheld i 1999 er sat til indeks 100. Ses der alene på antallet af personskader i Greve Kommune er der registreret færrest i 2008, hvor der er registeret 13 personskader. Det højeste antal er i 1999 med 39 personskader. Figur 7 viser udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne i Greve Kommune og på landsplan i perioden Den seneste udvikling viser en tendens til, at antallet af dræbte og tilskadekomne er faldende i Greve Kommune. Man skal dog være opmærksom på, at tallene er meget små, hvorfor et enkelt uheld med mange tilskadekomne kan have stor indflydelse på uheldsudviklingen, som kan have været tilfældet i forbindelse med stigningen de sidste par år. 120% 100% 80% Index 60% 40% 20% 0% Figur 7: Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne i perioden Der er kun medtaget kommuneveje. Antallet af dræbte og tilskadekomne i 1999 er sat til indeks 100. Side 11

12 4.2.2 Uheldsudvikling I perioden er der samlet registreret 532 uheld i Greve Kommune. Tabel 1 viser et nærmere overblik over de politiregistrerede uheld i perioden Uheldsudviklingen er ligeledes gengivet i Figur 8. År Total antal Person- Materiel- Ekstra- Dræbte Alvorligt Lettere uheld skadeuheld skadeuheld uheld tilsk. tilsk Samlet Tabel 1: Uheld og tilskadekomster i Greve Kommune Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 8: Uheldsudviklingen i perioden Det ses, at det samlede antal uheld er faldet siden Ligeledes er antallet af personskader og materielskader faldet, mens ekstrauheld er på samme niveau som i I henhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 anbefales en målsætning om på landsplan at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % frem mod 2012 med udgangspunkt i tallene for Skal Greve Kommune bidrage til denne målsætning, betyder det, at der i 2012 højst må være 15 personskader. Figur 9 viser udviklingen i skadesgraden i perioden sammenholdt med Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Side 12

13 Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Antal dræbte Målsætning Figur 9: Udvikling i skadesgraden ved trafikuheld i perioden Målsætning henviser til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning: 40 % reduktion frem til 2012 med udgangspunkt i uheldstal for Side 13

14 4.3 Tematisk analyse I den tematiske analyse analyseres uheldsdataene nærmere for at forsøge at finde årsager til, at uheldene sker. På baggrund af analysen udpeges en række indsatsområder som kan medvirke til at reducere antallet af uheld i Greve Kommune. Indsatsområderne kan både handle om fysiske tiltag og holdningsbearbejdende tiltag. Holdningsbearbejdende tiltag er en væsentlig del af trafiksikkerhedsarbejdet, da den menneskelige faktor spiller en stor rolle i langt størstedelen af de trafikuheld, som sker i Danmark. I knap 92 % af alle uheld er den menneskelige faktor en medvirkende årsag til uheldet. Figur 10 illustrerer, hvordan de afgørende faktorer kan være et samspil mellem trafikanten, vejen og omgivelserne samt køretøjet. Figur 10: Årsagen til uheld er ofte et samspil mellem trafikanten, vej og omgivelser samt køretøj som afgørende faktorer. Illustration fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra Den tematiske analyse er som udgangspunkt baseret på de 80 personskadeuheld i perioden I perioden er 104 personer blevet dræbt eller kommet til skade i trafikken. I det følgende gennemgås en række temaer, der er udpeget som årsag til uheldene eller skadesgraden Trafikanttyper Bilister er dem, der oftest er involveret i uheld. I de i alt 336 person- og materielskadeuheld udgør bilister (personbil, varebil, lastbil og bus) 77 %. De bløde trafikanter (fodgænger, cykel og knallert) udgør 19 %. Figur 11 viser den procentvise fordeling af trafikanttyper involveret i et trafikuheld. Side 14

15 2% 6% 2% 2% 5% 8% 5% Andet Personbil Varebil Lastbil og bus MC og knallert 45 Knallert 70% Cykel Fodgænger Figur 11: Implicerede trafikanttyper i 336 person- og materielskadeuheld i perioden De fleste kommer til skade i personbiler. I alt 38 % af de dræbte og tilskadekomne har siddet i en personbil. Det skal bemærkes, at de bløde trafikanter udgør en større andel af de tilskadekomne (47 %) end i forhold til deres andel i antallet af uheld (19 %). Det viser, at når bløde trafikanter er involveret i et trafikuheld, er der stor risiko for, at de kommer til skade. Figur 12 viser den procentvise fordeling af tilskadekomne fordelt på trafikanttype. 9% 17% Cyklist Fodgænger Knallert 38% 19% MC og knallert 45 Personbil 6% 11% Andet Figur 12: Tilskadekomne i uheld fordelt på trafikanttype. I alt 101 let og alvorligt tilskadekomne og 3 dræbte. Af Figur 11 og Figur 12 fremgår det, at fodgængere fylder meget i uheldsbilledet. Fodgængere har været involveret i 17 personskadeuheld og 21 personer er kommet til skade. I to ud af tre tilfælde er fodgængeren blevet påkørt af en bil eller lastbil. Det tyder på, at der behov for at sætte Side 15

16 4.3.2 Køn og alder fokus på fodgængeres uheldsrisiko ved at færdes på langs med og på tværs af veje. Det er fortrinsvis mænd, der bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. 71 af de 104 dræbte og tilskadekomne er mænd. Heraf er unge mellem stærkt overrepræsenteret i forhold til deres befolkningstal i kommunen. Figur 13 viser fordelingen af dræbte og tilskadekomne i forhold til køn og befolkningstal. 9 Antal dræbte og tilskadekomne pr perosner i aldersgruppen Mænd Kvinder Sprit Figur 13: Antallet af dræbte og tilskadekomne i perioden pr personer i de respektive aldersgrupper i 2011 (kilde: Danmarks Statistik, 2011). Unge mellem har i alt været involveret i 22 personskadeuheld i perioden I den forbindelse er 34 kommet til skade, heraf udgør de unge 20 tilskadekomne. I alle uheldene var en ung person fører af et af de involverede køretøj, og i flere tilfælde er der tale om uheld imellem to unge førere. Der er således behov for at sætte fokus på de unge trafikanter. I 12 personskadeuheld (promille > 0,5) har spiritus været en medvirkende årsag til uheldet (59 trafikuheld med i alt). I den forbindelse er 11 kommet til skade og 1 er dræbt. I de 12 uheld var de spirituspåvirkede personer fortrinsvis bilister og knallertkørere. Analysen viser endvidere, at der i de fleste tilfælde er testet en højere promille end 1,0. Dette tyder på, at det ikke kun er et enkelt glas for meget og uvidenhed om ens spirituspåvirkede tilstand, der er skyld i, at man kører spirituspåvirket. Der er således behov for at sætte fokus på faren ved at køre spirituspåvirket. Side 16

17 4.3.4 Sele Øget brug af sele er en enkel, effektiv og billig måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. I perioden er der registreret 6 tilfælde, hvor en bilist, der ikke har brugt sele, er kommet til skade. I alt er der registreret selebrug i 72 tilfælde blandt personskadeuheldene. I 57 % af tilfældene er bilisten uskadt. I 7 tilfælde er der registreret manglende selebrug. I den forbindelse er bilisten kun uskadt i 14 % af tilfældene. Det er således god grund til at fokusere på brugen af sele Vejudformning Der er samlet set registreret flest uheld med personskade i vejkrydsene. Det er dog på kategorien lige vej, at der ses den største koncentration af personskader. Figur 14 viser dræbte og tilskadekomne fordelt på vejudformning Let tilskadekomne Alv. Tilskadekomne Dræbte Figur 14: Antal dræbte og tilskadekomne fordelt på vejudformning. Det ses, at de alvorligste uheld sker på lige vej. Således er to ud af tre dræbte samt 18 ud af 54 alvorligt tilskadekomne registreret på lige vej. Dette er formentlig som følge af høj fart. I udpegningen af særlig uheldsbelastede steder er der udpeget tre lige strækninger som uheldsbelastede. Disse strækninger dækker dog langt fra over alle tilskadekomne på lige vej Uheldssituationer Der er flere uheldssituationer, hvor der sker næsten lige mange personskadeuheld. I forhold til de alvorlige personskadeuheld er det dog især uheld med fodgængere, som der sker mange af. Det er ikke muligt at pege på nogle af uheldssituationerne som særlige indsatsområder. Side 17

18 I figur 15 er angivet antallet af dræbte og tilskadekomne fordelt på uheldssituation Let tilskadekomne Alv. Tilskadekomne Dræbte Figur 15: Antal dræbte og tilskadekomne fordelt på uheldssituation Hastighed Erfaringen viser, at bilernes hastighed er blandt de væsentligste årsager til, at der sker trafikuheld. Hastigheden har også stor betydning for antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere hastigheden er, jo større er risikoen for at være involveret i et trafikuheld, og desto alvorligere er konsekvensen. I Greve Kommune er der flere ting, der indikerer, at hastigheden også er en væsentlig årsag til uheldene. Blandt andet antallet af eneuheld og uheld på lige vej er typisk indikatorer på for høj hastighed. Der er således behov for at sætte fokus på hastigheden i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde Faste genstande Årsager til uheld er ofte en kombination af uheldige omstændigheder som er sammenfaldende. Mange trafikuheld er uforudsigelige og kan i princippet ske overalt på vejnettet. Når uheldet er ude er det derfor vigtigt at de personer der er impliceret kommer mindst muligt til skade. Ofte er meget alvorlige ulykker steder hvor bilerne har haft en høj fart og er kollideret med faste genstande langs vejene eksempelvis træer, stene, mure, master mv. Mange master og pæle som placeres langs med vejnettet udføres derfor i dag ofte i bøjeligt materiale som medfører mindre alvorlige skader men langs vejene er der stadig mange store træer, stene. Trafiksikkerhedsinspektioner af vejnettet særligt på strækninger, hvor der køres med høj hastighed vil ofte resultere i at mange faste genstande kan fjernes inden ulykken sker. Side 18

19 4.4 Uheldslokaliteter Alle 532 uheld i perioden er gennemgået og efterfølgende stedfæstet. Figur 16 viser, hvor uheldene er lokaliseret i kommunen. Figur 16: Politiregistrerede uheld i Greve Kommune i perioden Det fremgår af Figur 16, at uheldene er registreret over hele kommunen. En gennemgang af uheldene viser, at langt de flest uheld sker i byzonen. 82 % af alle uheld i Greve Kommune sker i byområderne. 63 ud af i alt 80 personskadeuheld er registreret i byzone. Der er således tendens til, at de alvorlige uheld sker i byområderne, hvor hastighedsgrænsen ellers er lavere end i åbent land Alvorlige ulykker Der er i perioden fra registreret 3 alvorlige dødsulykker på vejnettet i Greve Kommune. Greve Strandvej mellem Mosede Parkvej og Dalsvinget Hundige Centervej mellem Godsvej og Hundige Strandvej Greve Landevej mellem Mosede Landevej og Karlslunde Centervej Ulykkerne er sket på lige strækninger både i og udenfor byområderne. Den ene ulykke er sket ved, at en cyklist skal krydse Greve Strandvej som derved bliver påkørt af en bilist. Den anden ulykke er sket af uforklarlige grunde, mens det tredje uheld er sket ved en privat indkørsel. Side 19

20 4.5 Opsummering Det samlede antal uheld (uden ekstra uheld) er faldet med 49 % fra 1999 til Fra 2005 til 2010 er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet fra 26 til 13 pr. år. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 % i 2012 i forhold til 2005 ser derfor ud til at kunne efterleves. Uheldsanalysen har afdækket flere indsatsområder som trafiksikkerhedsarbejdet i Greve Kommune bør fokusere på. I tabel 2 er angivet indsatsområder og hvor mange personskadeuheld og personskader, de omfatter. Indsatsområde Antal personskadeuheld Antal personskader Lige vej 26 29(2) Uheldsbelastede steder Unge år faste genstande (Mast, sten, mur, træ) Fodgængere Skønnet hastighed > fartgrænse Spiritus (1) Knallert Manglende selebrug 6 6 Frontalkollisioner 3 5 Tabel 2: Potentielle indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Der er opgjort, hvor mange personskadeuheld og antal personskader ( ) de enkelte indsatsområder dækker over. Det skal bemærkes, at enkelte områder kan overlappe hinanden og dække over samme uheld, eksempelvis er en del af knallertuheldene også spiritusuheld. Tallet i parentes angiver andelen af personskader, der er dødsfald. Side 20

21 4.5.1 Særligt uheldsbelastede steder (sorte pletter) Det er undersøgt om der er steder, hvor der forekommer en koncentration af uheld. På disse steder er det sandsynligt, at vejens udformning er en del af årsagen til uheldene. En ændring af de vejtekniske forhold på disse steder kan derfor være med til at forbedre trafiksikkerheden. Kryds og strækninger er udpeget som særligt uheldsbelastede steder, hvis der i analyseperioden er registreret: Kryds: Mindst fem person- eller materielskadeuheld inden for en radius af 50 meter fra krydset. Strækninger: Mindst fem person- eller materielskadeuheld inden for højst 500 meter. Strækningerne adskilles af signaler og rundkørsler samt øvrige kryds, som opfylder kriteriet ovenfor. (Hvis to strækninger op til 500 m opfylder kriterierne, lægges disse sammen) I alt er seks kryds og to strækninger udpeget som særligt uheldsbelastede steder (sorte pletter). Stederne fremgår af tabel 3 og figur 17. Derudover er der udpeget uheldsbelastede steder som potentielle sorte pletter. Dette fremgår af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Kryds Strækning Uheld Personskadeuheld Tilskadekomne Uheldstæthed 1 2 Greve Landevej / Tune Landevej Hundige Centervej / Godsvej X ,2 X ,6 3 Hundigevej / Godsvej X , Mosede Parkvej / Mosede Strandvej Greve Strandvej fra Ole Surhsvej til Jerismosevej Skelvej / Mosede Landevej X X ,4 X ,4 Samlet Tabel 3: Særligt uheldsbelastede steder (sorte pletter) i perioden De særligt uheldsbelastede steder er rangeret i forhold til antallet af personskadeuheld og herefter uheldstæthed. Uheldstætheden er målt som antal uheld pr. år for krydsene og antal uheld pr. år. pr. km for strækningerne. g Side 21

22 Potentielle sorte pletter (4 uheld) Kryds Strækning Uheld Personskadeuheld Tilskadekomne Uheldstæthed Hundige Strandvej fra Hellevej til Solstien Hundige Centervej / Hundige Stationsvej Hundigevej / Grønnegården X ,6 X ,8 X ,8 Samlet Tabel 4: Potentielle sorte pletter i perioden De potentielle pletter er rangeret i forhold til antallet af personskadeuheld og herefter uheldstæthed. Uheldstætheden er målt som antal uheld pr. år for krydsene og antal uheld pr. år. pr. km for strækningerne. Potentielle sorte pletter (3 uheld) g Karlslunde Strandvej fra Ellebovej til Hybenvej Karlslunde Strandvej / Karlslunde Mosevej Lillevangsvej / Eriksmindevej Godsvej / Anders Plougs Allé / Hundigegårdsvej Hundige Strandvej fra Solbakken til Fasanvej Tune Parkvej fra Lundegårdshegnet til Byagerparken Holmeagervej / Rådhusholmen Holmeagervej / Greve Centervej X ,2 X ,6 X ,6 X ,6 X ,2 X ,2 X ,6 X ,6 18 Geminivej / Nimbusvej X ,6 19 Anders Plougs Allé / Over bøgen vest X ,6 Samlet Side 22

23 Figur 17: Særligt uheldsbelastede steder (sorte pletter og potentielle sorte pletter) i perioden Numrene henviser til prioriteringen i tabel 3 og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. De særligt uheldsbelastede (sorte pletter) steder omfatter i alt 63 uheld. I 18 af uheldene sker der personskade, hvor der i alt 26 personer kommer til skade. I alt omfatter de sorte pletter ca. 25 % af alle dræbte og tilskadekomne i Greve Kommune. I det samlede arbejde for at nedbringe antallet af uheld og tilskadekomne vil det derfor være vigtig med en indsats på disse steder. I kapitel 4.5 er opstillet uheldshypoteser for de uheldsbelastede steder. Med henblik på at opstille løsningsforslag, der kan mindske uheldsrisikoen, er der gennemført en trafiksikkerhedsmæssig gennemgang af de pågældende steder. 4.6 Uheldshypoteser af uheldsbelastede steder (sorte pletter) For hvert kryds og strækning optegnes kollisionsdiagram, som viser uheldssituationerne, omtrent hvor de er sket. Følgende signaturer benyttes: Køretøj (bil, varevogn, lastbil, bus osv.) Side 23

24 MC Kn Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Når pilen er sort er det part 1 og den trafikant der har fået skylden for uheldet af politiet. Når pilen er hvid er det part 2. Det skal bemærkes at ekstrauheld ikke er indtegnet på kollisionsdiagrammerne. Side 24

25 4.6.1 Greve Landevej / Tune Landevej Greve Landevej set mod nord. Uheldsdata Antal uheld 11 Antal personskadeuheld 4 Antal materielskadeuheld 7 Antal ekstrauheld 0 Antal tilskadekomne 8 Uheldssituationer Ud af de fire tværkollisioner er tre sket som følge af rødkørsel. Derudover er der sket tre uheld hvor venstresvingende kolliderer med modkørende trafikanter. Herudover er der sket et højresvingsuheld, samt en kollision mellem en bil og en trailer og til sidst et uheld ved vognbaneskift kort før krydset. Uheldshypoteser: Signalerne ses for sent Høj hastighed fra alle vejgrene Stort kryds / to vejspor i hver retning fra alle vejgrene Løsningsforslag: Rundkørsel Indsnævring af 2 kørespor til et kørespor i hver retning Hastighedsgrænsen i krydset på 80 km/t fra alle vejgrene sænkes til 60/70 km/t Tydeligere markering af krydset evt. i form af baggrundsplader Forvarsling af signalanlæg Side 25

26 4.6.2 Hundige Centervej / Godsvej Godsvej set mod nordøst. Uheldsdata Antal uheld 11 Antal personskadeuheld 2 Antal materielskadeuheld 6 Antal ekstrauheld 3 (er ikke indtegnet) Antal personskader 3 Uheldssituationer I fem uheld er en venstresvingende bilist kollideret med en modkørende bilist og tre uheld er sket ved en tværkollision. Uheldshypoteser: Oversigt fra venteposition for venstresvingende tvivlsom Modkørende i flere spor for venstresvingende Høj hastighed igennem krydset Løsningsforslag: Rundkørsel Midterhelle (slips) mellem venstresvingsspor og ligeudspor fra Hundigevej. Tydeligere signaler evt. med baggrundsplader Bundet venstresving/større sikkerhedstider for venstresvingende på Hundigevej og for ligeudkørende i hele krydset Hastighedsbegrænsning på Godsvej og på Hundige Centervej fra 60 km/t til 50 km/t Side 26

27 4.6.3 Hundigevej / Godsvej Godsvej set mod nordøst. Uheldsdata Antal uheld 12 Antal personskadeuheld 1 Antal materielskadeuheld 9 Antal ekstrauheld 2 (er ikke indtegnet) Antal tilskadekomne 2 Uheldssituationer Fem af uheldene er sket ved tværkollisioner, mens fire uheld er sket ved en venstresvingende bilist er kollideret med en modkørende bilist. I fire af uheldene er den ene part kørt over for rødt lys. Uheldshypoteser: Høj fart igennem krydset medfører at den venstresvingende bilist fejlbedømmer hastigheden på den modkørende bilist Signalet overses eller ses for sent Høj hastighed på Hundigevej medfører, at sidevejstrafikanter fejlbedømmer bilers hastighed på Hundigevej Løsningsforslag: Rundkørsel Midterhelle (spærreflade) mellem venstresvingsspor og ligeudspor fra Hundigevej Tydeligere signaler evt. med baggrundsplader Bundet venstresving/større sikkerhedstider for venstresvingende på Hundigevej og for ligeudkørende i hele krydset. Hastighedsbegrænsning på Godsvej og på Hundigevej nord for krydset fra 60 km/t til 50 km/t Der udføres en ombygning i 2011 af venstresvingsbanen/ligeudbanen på Hundigevej V, til en ren venstresvingsbane. Side 27

28 4.6.4 Mosede Parkvej/Mosede Strandvej Mosede Strandvej set mod nordøst. Uheldsdata Antal uheld 5 Antal personskadeuheld 1 Antal materielskadeuheld 4 Antal ekstrauheld 0 Antal tilskadekomne 1 Uheldssituationer I tre af uheldene påkører en trafikant rundkørslen, mens det fjerde uheld er en bagendekollision. Det sidste uheld kan ikke stedfæstes. Uheldshypoteser: Rundkørslen overses Biler kører med for høj fart ind i rundkørslen Løsningsforslag: Tydeligere markering af rundkørsel o Bedre belysning af rundkørsel o Tavle O 41,3 på rundkørsel o A16 tavler opsættes Side 28

29 4.6.5 Greve Strandvej fra Ole Surhsvej til Jerismosevej Greve Strandvej set mod vest. Uheldsdata Antal uheld 9 Antal personskadeuheld 0 Antal materielskadeuheld 6 Antal ekstrauheld 3 (er ikke indtegnet) Antal tilskadekomne 0 Uheldssituationer Det er svært at se en sammenhæng mellem uheldene. Tre uheld er sket ved at svingende bilister påkører en anden trafikant. Uheldshypoteser: Meget aktivitet på tværs af Strandvejen medfører et forvirrende trafikalt billede Løsningsforslag: Midterhelle på hele strækningen Indsnævring af 2 kørespor i hver retning til et kørespor Side 29

30 4.6.6 Skelvej / Mosede Landevej Skelvej set mod nordøst. Uheldsdata Antal uheld 10 Antal personskadeuheld 0 Antal materielskadeuheld 7 Antal ekstrauheld 3 (er ikke indtegnet) Antal tilskadekomne 0 Uheldssituationer I fire uheld har en venstresvingetrafikant påkørt en modkørende bilist. Tre uheld sker som følge af en tværkollision, hvoraf alle er rødkørsler. Uheldshypoteser: Høj fart (80 km/t på Mosede Landevej og Skelvej) Venstresvingende bilister fejlbedømmer hastigheden på den modkørende bilist eller føler sig presset til at tage chancer Signalet overses Løsningsforslag: Rundkørsel Baggrundsplader på signaler Optegning af afmærkning i krydset Større sikkerhedstider på venstresvingspilene fra Mosede Landevej Hastighedsbegrænsning Der er i 2010 etableret en venstresvingsbane på Mosede Landevej fra syd. Side 30

31 Uheldshypoteser af potentielle sorte pletter (4 uheld) Hundige Strandvej fra Hellevej til Solstien Hundige Strandvej set mod øst. Uheldsdata Antal uheld 6 Antal personskadeuheld 3 Antal materielskadeuheld 1 Antal ekstrauheld 2 (er ikke indtegnet) Antal tilskadekomne 4 Uheldssituationer Venstresving på strækningen er ikke muligt, da der er midterhelle To trafikuheld er ikke stedfæstet korrekt. Der bør udføres en trafiksikkerhedsinspektion af hele Strandvejen, hvor der fokuseres på overkørsler og oversigtsforhold. Side 31

32 4.6.8 Hundige Centervej / Hundige Stationsvej Hundige Centervej set mod øst. Uheldsdata Antal uheld 4 Antal personskadeuheld 1 Antal materielskadeuheld 3 Antal ekstrauheld 0 Antal tilskadekomne 1 Uheldssituationer I tre af uheldene påkører en trafikant rundkørslen. Det ene sker ved et ildebefindende og det andet sker ved en spiritus påvirket bilist. Det sidste uheld sker ved at en højresvingende bilist påkører en højresvingende bilist. Uheldshypoteser: Rundkørslen overses Trafikanterne kommer med for høj fart ind i rundkørslen. Løsningsforslag: Tydeligere markering af rundkørsel o Bedre belysning af rundkørsel o Tavle O 41,3 på rundkørsel o A16 tavler opsættes Hastighedsbegrænsning på Hundigevej fra 60 km/t til 50 km/t Side 32

33 4.6.9 Hundigevej / Grønnegården Hundigevej set mod nordvest. Uheldsdata Antal uheld 4 Antal personskadeuheld 0 Antal materielskadeuheld 4 Antal ekstrauheld 0 Antal tilskadekomne 0 Uheldssituationer I alle fire uheld har en sidevejstrafikant ikke overholdt sin vigepligt og er efterfølgende blevet påkørt af en bilist på Hundigevej. I alle fire uheld er sket i forbindelse med venstresvingende bilister fra Grønnegården. Uheldshypoteser: Vigepligten overses Høj hastighed på Hundigevej medfører, at sidevejstrafikanter fejlbedømmer bilers hastighed på Hundigevej da de kommer ned ad en bakke. Løsningsforslag: Rundkørsel Hævet flade Side 33

34 4.7 Strandvejen Uheldene langs Strandvejen igennem kommunen er registreret og der er særligt fokus på Strandvejens karakteristik i forhold til de uheld der er registreret på vejen. År Total antal uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Dræbte Alvorligt tilsk Samlet Tabel 5 uheld og tilskadekomne på Strandvejen i Greve Kommune. I tabellen ses det at der er sket 104 uheld på Strandvejen i perioden Det svarer til at ca. 20 % af alle uheldene i Greve Kommune sker på Strandvejen. Det skal her bemærkes at der er sket to dødsuheld på strækningen. Strandvejen har overordnet tre karaktertræk 2 kørespor med midterhelle, 4 kørespor med midterhelle og 4 kørespor uden midterhelle kørespor med midterhelle: Syd for Greve Centervej er der 2 kørespor med midterhelle. På strækningen (4,4 km) er der registreret 40 uheld og 7 personskadeuheld. Det svarer til 9,1 uheld/km. Lettere tilsk kørespor med midterhelle: Nord for Godsvej er der 4 kørespor med midterhelle og signalregulering i primærkryds. På denne strækning (2,3 km) er der registreret 32 uheld og 6 personskadeuheld. Svarende til 13,9 uheld/km kørespor uden midterhelle: Mellem Greve Centervej og Godsvej er der 4 kørespor og ingen midterhelle og signalregulering i primærkryds. På denne strækning (1,7 km) er der registreret 28 uheld og 5 personskadeuheld svarende til 16,5 uheld/km. Opgørelsen viser at på strækningen med 2 kørespor og midterhelle er uheldsfrekvensen 9,1 uheld pr. km. På strækningen med 4 spor og midterhelle er uheldsfrekvensen 13,9 uheld pr. km, mens der på strækningen uden midterhelle er en uheldsfrekvens på 16,5 uheld pr. km. Sortpletudpegningen viser også at strækningen uden midterhelle er udpeget som sort plet 2 steder. Strækningen fra Gøgevej til Ryttervej er det mest uheldsbelastede sted i kommunen. Side 34

35 En indsats for at forbedre trafiksikkerheden på denne strækning har derfor stor effekt i uheldsarbejdet men er meget omfattende økonomisk. Figur 18 Strandvejen uden midterhelle og 4 kørespor Figur 19 Strandvejen med midterhelle og 4 kørespor. Figur 20 Strandvejen med midterhelle og 2 kørespor. Side 35

36 5 Skoleveje 5.1 Metode I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen har Greve kommune fokus på de skoleveje der har størst behov for indsats i forhold til trafiksikkerhed. Greve Kommune har opdelt folkeskolerne i hver deres skoledistrikt. Der er i alt 10 folkeskoler og 4 supplerende skoler, f.eks. ungdomsskole, specialskole osv. Dertil er der to privatskoler. På figuren næste side er folkeskolerne vist. Skolevejsanalysen på de 10 skoler i Greve Kommune er gennemført fra maj til september Formålet med skolevejsanalysen er primært at få et overblik over de steder, hvor der trafikalt kan være behov for forbedring i forhold til, hvor skoleeleverne oftest færdes. Indledningsvist er skolerne blevet kontaktet med et brev, hvori Greve Kommune har stillet en række spørgsmål til skolerne: 1. Nævn 1-3 veje i tilknytning til skolen, hvor eleverne i særlig høj grad færdes? 1.1 Er der på disse veje usikre/utrygge krydsninger? 1.2 Er der allerede lavet tiltag langs vejene eller ved krydsningerne, for at sikre skolebørnene? 1.3 Benyttes de sikrede stikrydsninger (hvis der er nogen), eller færdes børnene uhensigtsmæssigt andre steder? 2. Er der problemer om morgenen/eftermiddagen foran skolen (pga. afsætning/afhentning)? I så fald, hvad er problemet? 3. Er der idrætsfaciliteter, som ikke ligger i tilknytning til skolerne, og som er særligt vigtige at tage hensyn til, f. eks når børnene færdes til disse faciliteter i skoletiden eller efter? 4. Hvem/hvor mange benytter skolebusordningen (Ca. procentantal)? 5. Hvor stor en andel af eleverne skønnes at færdes til skole på egen hånd (gående eller cyklende) på de forskellige klassetrin? 6. Kommer de gående/cyklende elever fra bestemte steder i skoledistriktet (eksempelvis kunne man forestille sig, at eleverne i byen nærmest skolen cykler/går, mens eleverne i de mindre bysamfund bliver kørt eller tager bussen)? 7. Er der interesse i at gøre trafiksikkerhed til en større del af færdselsundervisningen eller evt. et større tema i undervisningen? Side 36

37 Skoler der endnu ikke har svaret opfordres til, at fremsende oplysninger, som kan hjælpe kommunen i trafiksikkerhedsarbejdet, selvom disse svar ikke umiddelbart vil indgå i selve trafiksikkerhedsplanen. 5.2 Gennemgang af besvarelser og besigtigelse Figur 21: Folkeskole og specialskoler i Greve Kommune. Privatskoler er ikke medtaget. I følgende afsnit fremgår skolernes besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen. Side 37

38 5.2.1 Arenaskolen Arenaskolen er beliggende i det østlige Hundige, med ind og udkørsel til Gersager Allé som tilsluttes Tejstgården. Der går ca. 330 elever på Arenaskolen. Skolebestyrelse Ingen besvarelse Besigtigelse Der er etableret fartdæmpende bump på Tejstgården. P-plads med ca. 100 p-pladser. Områder på P-arealet er ikke afmærket - Det formodes at området kan/bliver brugt til afsætning af elever om morgenen. Stisystem til parkeringspladsen Der er et stisystem, som formodes at eleverne primært benytter. Stisystemet krydser Tejstgården i et ureguleret F-kryds med en dobbeltrettet sti. Stikrydsningen kan gøres mere tryg og trafiksikker ved at etablere hævet flade/anden belægning. Stikrydsningen af Tejstgården Tejstgården set mod nordvest Side 38

39 5.2.2 Krogårdskolen Krogårdskolen er beliggende i det sydlige Hundige med ind og udkørsel til Skoleager der tilsluttes Eriksmindevej. 1. Skoleveje Eriksmindevej (ÅDT ) Godsvej (ÅDT ) Skoleager 1.1 Usikre/utrygge krydsninger Lyskrydset Godsvej/Eriksmindevej. 1.2 Nuværende tiltag Skoleager er indsnævret til ét spor ved skolen (3,00 m). Torontanlæg på Skoleager. Eriksmindevej set mod øst 1.3 Uhensigtsmæssig færden Torontoanlægget på Skoleager benyttes ikke altid. 2. Afsætningsproblemer. P-pladserne ud for indskolingen benyttes, hvilket medfører at andre bilister ikke kan komme forbi. Indsnævringen af Skoleager medfører kødannelser. Skoleager benyttes til afsætning omkring indsnævringen. Godsvej set mod nord 3. Færden til idrætsfaciliteter mv. Stisystem til Grevehallerne. 4. Skolebusordning Ingen skolebusordning. 5. Færdes alene til/fra skole Ca. 70 % er selvtransporterende. Primært udskolingen og mellemtrinet. 6. Speciel placering af boligområder i skoledistrikt Kommer fra hele skoledistriktet. 7. Interesse for trafiksikkerhed til en større del af færdselsundervisningen Der arbejdes på at optimere færdselsundervisningen. Skoleager ved torontoanlæg Side 39

40 5.2.3 Tjørnelyskolen Tjørnelyskolen er beliggende i det vestlige Hundige med ind og udkørsel til Tjørnelyparken og Lillevangsvej. Der går ca. 500 elever på Tjørnelyskolen. 1. Skolevej Tjørnelysparken. Lillevangsvej (ÅDT ) Elevere benytter stisystemet omkring skolen. 1.1 Usikre/utrygge krydsninger Nuværende tiltag Stisystemet. Tjørnelyparken 1.3 Uhensigtsmæssig færden Enkelte elever krydser Lillevangsvej, når de skal med bussen mod Hundige station. 2. Afsætningsproblemer Mange forældre benytter ikke parkeringsbåsene, men holder foran indgangen til skolen, hvilket er med til at besværliggøre tilgangen til skolen for elever, forældre og fritidsbrugere. Lillevangsvej set mod vest 0. kl. 2 % 3. Færden til idrætsfaciliteter mv Skolebusordning Ingen skolebusordning, men 5-10 % af eleverne benytter rute 225 fra Hundige. 5. Færdes alene til/fra skole kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl % % % % % % % % % 6. Speciel placering af boligområder i skoledistrikt - 7. Interesse for trafiksikkerhed til en større af færdselsundervisningen Ja. Stisystem ved skolen Side 40

41 5.2.4 Damagerskolen Damagerskolen er beliggende i det nordvestlige Greve, med ind og udkørsel til Blågårdsvej. Der går ca. 600 elever på Damagerskolen. Blågårdsvej (ÅDT ) Problemstillinger fremsendt uafhængigt af spørgeskemaundersøgelsen På strækningen på Blågårdsvej ud for skolen bliver der kørt med høj hastighed. Vejadgangen til/fra skolen Afmærkningen er slidt, hvilket medfører at bilisterne parkere uhensigtsmæssige steder, i forbindelse med ind og udkørslen fra skolen. Der er trafikafviklingsmæssige problemer i forbindelse med udkørsel fra skolen om morgenen. Oversigtsforholdende fra stierne ud til p-pladsen er dårlige. Blågårdsvej set mod Blågårdsvej set mod Side 41

42 5.2.5 Hedelyskolen Hedelyskolen ligger i det nordlige Greve med ind og udkørsel til Dønnergårds Allé. Der går ca. 650 elever på skolen fra klasse. Udover Dønnergårds Allé er Greve Center og Lillevangsvej vigtige skoleveje til Hedelyskolen. 1. Skoleveje Dønnergårds Alle Greve Centervej (ÅDT ) Lillevangsvej (ÅDT ) 1.1 Usikre/utrygge krydsninger Afsætningsproblemer på Dønnergårds Alle. Dønnergårds Allé set mod nord 1.2 Nuværende tiltag Afsætningsplads på Dønnergårds Allé etableres. Det foreslås at ensrette vejen rundt om skolen. 1.3 Uhensigtsmæssig færden Ingen sikre overgange på Dønnergårds Alle. 2. Afsætningsproblemer Afsætningsproblemer på Dønnergårds Alle. Greve Centervej set mod syd 3. Færden til idrætsfaciliteter mv. 4. Skolebusordning Ca. 30 % benytter skolebusordningen. 5. Færdes alene til/fra skole Ca. 85 % af eleverne færdes på egen hånd til skolen. 6. Speciel placering af boligområder i skoledistrikt 7. Interesse for trafiksikkerhed til en større af færdselsundervisningen Trafikpolitik for skolen er under udarbejdelse. Lillevangsvej set mod syd Side 42

43 5.2.6 Holmeagerskolen Holmeagerskolen er beliggende i det østlige Greve med ind og udkørsel til Greve Centervej via Skoleholmen. På samme vej er Johannes Kirken beliggende. Skolebestyrelse Ingen besvarelse Besigtigelsen Der er et fornuftigt stisystem ind til skolen, hvor eleverne kan gå og cykle helt ind til indgangen. For skoleindgangen er der etableret en afsætningsplads til bilerne. Skoleholmen v. afsætningsplads Greve Centervej set mod syd Stisystem ved skolen Side 43

44 5.2.7 Mosedeskolen Mosedeskolen ligger i det sydvestlige Greve med ind og udkørsel til Lilleholm. Der er et velfungerende stisystem i forbindelse til skolen. 1. Skoleveje Lilleholm benyttes kun af bilister og busser Usikre/utrygge krydsninger 1.2. Nuværende tiltag Stisystem 1.3. Uhensigtsmæssig færden Stisystemet benyttes af stort set alle elever og begrænser uhensigtsmæssig færden. Dog problemer på stien mellem skole og ekstern SFO med knallertkørsel/bilkørsel på stien. 2. Afsætningsproblemer Dårlige oversigtsforhold ved p- pladsen og cykelstien. Asfaltvejen mellem skolens bygning og ekstern SFO er hullet. Lilleholm Lilleholm ved parkeringspladsen 3. Færden til idrætsfaciliteter mv. 4. Skolebusordning Ingen skolebusordning. 5. Færdes alene til/fra skole 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl kl % 60 % 90 % 95 % 100 % % 6. Speciel placering af boligområder i skoledistrikt Transport af elever fra nordområdet / fortrinsvis taxa. Sti mellem skolen og SFO 7. Interesse for trafiksikkerhed til en større af færdselsundervisningen Er allerede igangsat. Side 44

45 5.2.8 Karlslunde Skole Karlslunde Skole er beliggende i Karlslunde Landsby med ind og udkørsel til Karlslunde Landevej. 1. Skoleveje Karlslunde Landevej ( ÅDT ) Hovedgaden Møllevej 1.1 Usikre/utrygge krydsninger Ingen cykelsti på Møllevej. 1.2 Nuværende tiltag Fodgængerfelt med hævet flade på Hovedgaden. Torontoanlæg med midterhelle på Karlslunde Landevej. Karlslunde Landevej mod syd 1.3 Uhensigtsmæssig færden Størstedelen af eleverne benytter de sikrede krydsninger. 2. Afsætningsproblemer Afsætningsproblemer ved P- pladsen. Der foregår afsætning på Hovedgaden. 3. Færden til idrætsfaciliteter mv. Hovedgaden set mod vest 4. Skolebusordning Ingen skolebusordning. Få elever kører med rutebussen. 5. Færdes alene til/fra skole Det skønnes at 2/3 af eleverne færdes på egen hånd til skolen. Møllevej set mod syd 6. Speciel placering af boligområder i skoledistriktet 7. Interesse for trafiksikkerhed til en større af færdselsundervisningen Der er ikke planer om at gøre trafiksikkerhed til et endnu større fokusområde i trafikundervisningen. Side 45

46 5.2.9 Strandskolen Strandskolen er beliggende i centrum er Karlslunde med ind og udkørsel til Kongens Enge. 1. Skoleveje Kongens Enge Bastebjerg 1.1 Usikre/utrygge krydsninger Hjørnet Kongens Enge Bastebjerg. 1.2 Nuværende tiltag Fodgængerovergang med chikane på Kongens Enge og fodgængerovergang på Bastebjerg ved skolens Bastebjerg -indgang. Kongens Enge / Bastebjerg 1.3 Uhensigtsmæssig færden De sikrede stikrydsninger benyttes i høj grad. 2. Afsætningsproblemer. Fra skolen er der opfordring om, at benytte P-båsene på Kongens Enge og P-pladserne ved Karlslundehallerne. Kongens Enge set mod sydvest 3. Færden til idtræsfaciliteter mv. 4. Skolebusordning Ingen skolebusordning. 5. Færdes alene til/fra skole 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl kl. 5 % 25 % 50 % 80 % 95 % Bastebjerg set mod vest 6. Speciel placering af boligområder i skoledistriktet 7. Interesse for trafiksikkerhed til en større af færdselsundervisningen Side 46

47 Tune Skole Tune Skole er den nye samlede skole som tidligere bestod af Tune Skole og Lundegårdskolen. I dag går eleverne fra klasse på den tidligere Lundegårdsskole, mens klasse går på Tune Skole. Lundegårdsskolen ligger i det østlige Tune, med ind og udkørsel til Lundegårdshegnet. Tune Skole ligger i det vestlige Tune med ind og udkørsel til Skolegade. På Tune skole går der ca. 750 elever. 1. Skoleveje Tune Parkvej (ÅDT ) Skolegade Nørregade 1.1 Usikre/utrygge krydsninger Tune Parkvej Passagen ved cykelsti/lundegårdshegnet (Indkørslen til Lundegårdskolen). Fodgængerfeltet i krydset Tune Parkvej/Tunehøj/Nørregade. Fodgængerfeltet ved Pilevej. Skolegade Dårlige oversigtsforhold fra Skolegade. Roskildevej ved Skolegade. Nørregade Strædet. Dårlige oversigtsforhold ved Strædet. Fodgængerfeltet ved kirken. 1.2 Nuværende tiltag Tune Parkvej. Der er etableret flere fodgængerfelter. Tune Parkvej set mod vest Skolegade set mod nord Nørregade set mod nord 1.3 Uhensigtsmæssig færden Passagen af Nørregade ved Strædet. Eleverne skal tage en større omvej for at benytte fodgængerfeltet ved Nørregade/Tune Parkvej/Tunehøj og fodgængerfeltet ved kirken er Side 47

48 uattraktivt, fordi stien op mod skolen har trappesten der ikke kan passeres med cykel. Cykelsti ved Lundegårdshegnet 2. Afsætningsproblemer Lundegårdskolen Trafikafvikling/afsætningsmæssige problemer ved Lundegårdskolen omkring parkeringspladsen. Lundegårdshegnet til Tune Parkvej ved passagen af den dobbeltrettede cykelsti. 3. Færden til idrætsfaciliteter mv. Tune hallerne. Der er gode stisystemer til Tune hallerne. Skolegade v indkørsel til p-plads 4. Skolebusordning Ingen skolebusordning. 5. Færdes alene til/fra skole 0. kl. 1. kl. 2. kl kl. 0 % 40 % 30 % 95 % 6. Speciel placering af boligområder i skoledistriktet - 7. Interesse for trafiksikkerhed til en større af færdselsundervisningen Trafiksikkerhed er et oplagt tema i hhv. 2. og 3. klasse, da disse elever begynder at være selvhjulpne. Dels er det pga. skolesammenlægningen aktuelt i 4. og 5. klasse, da netop mange af disse elever har fået en ny og væsentligt længere skolevej. Skolegade ved Roskildevej Strædet ved Nørregade Side 48

49 5.3 Sammenfatning Af de ti folkeskoler har syv varet på spørgeskemaundersøgelsen, mens en enkel har skrevet uafhængigt af spørgeskemaundersøgelsen. To skoler har ikke svaret. 1. Skoleveje Fra de otte skoler er i alt udpeget 18 skoleveje. Dertil kommer et stort og veludviklet stisystem. Stisystemet omfatter mest Greve og Hundige med mange niveaufrie krydsninger, men strækker sig også til andre dele af kommunen. Eleverne benytter stisystemet i meget høj grad. Det skal bemærkes at stisystemet enkelte steder er beliggende så cyklisterne skal krydse parkeringspladserne. 1.1 Usikre/utrygge krydsninger Krogårdskolen Godsvej/Eriksmindevej Damagerskolen Blågårdsvej Karlslunde Skole Møllevej Strandskolen Hjørnet Kongens Enge/Bastebjerg Tune Skole Passagen ved cykelsti/lundegårdshegnet Fodgængerfelt i krydset Tune Parkvej/Tunehøj/Nørregade Fodgængerfelt ved Pilevej Dårlige oversigtsforhold ved Skolegade Roskildevej ved Skolegade Strædet Fodgængerfeltet ved kirken Mosedeskolen På stien mellem skole og SFO kører der knallert/biltrafik. 1.2 Nuværende tiltag Ved størstedelen af skolerne benyttes stisystemet. Steder hvor eleverne skal krydse vejnettet er der ofte etableret torontoanlæg og fodgængerovergange eller hævede flader. Ved Tune Skole er der etableret en hævet flade i et vigepligtsreguleret t- kryds og ved Krogårdskolen er der indsnævring af vejen ind til skolens område. 1.3 Uhensigtsmæssig færden Krogårdskolen Torontoanlægget på Skoleager benyttes ikke altid. Tjørnelyskolen Side 49