Kommunikation/it A - Htx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation/it A - Htx"

Transkript

1 Kommunikation/it A - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Forord Det er primært vejledningernes opgave at give konkrete forslag om, hvilket fagligt indhold og hvilke tilrettelæggelsesformer, der er egnet til at opfylde de kompetencemåle, som er formuleret i læreplanen. Der er ikke tale om juridisk normative skrifter, men derimod om forslag til, hvorledes de normative bestemmelser i love og bekendtgørelser kan opfyldes. Denne vejledning skal ses i sammenhæng med følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen). Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål Forskellen mellem A- og C-niveau 2. Faglige mål og fagligt indhold Generelt 2.1 Faglige mål 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3. Tilrettelæggelse 3.a Forudsætninger 3.b Didaktiske principper 3.c Arbejdsformer Portfolio i kommunikation/it 3.d It 3.e Samspil med andre fag 3.e.1 Fagets fagligheder 3.e.2 Studieområdet i grundforløbet 3.f Undervisningsmaterialer 3.g Progression 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering 4.2 Prøveform 4.3 Bedømmelseskriterier 5. Paradigmatiske eksempler Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 2

3 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets genstandsfelt er de designmæssige, teknologiske og kommunikative aspekter af it-baseret kommunikation. Faget beskæftiger sig med digital informations- og kommunikationsteknologi, herunder interaktions- og kommunikationsproblematikker. Faget omhandler kommunikation ved hjælp af forskellige kommunikationsformer så som lyd, billede, tekst og tale og kombinationer heraf til samlede medieprodukter. Samspillet mellem producent og bruger er centralt og danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af kommunikationsopgaver. Kommunikation/it forener teoretiske, analytiske og anvendelsesorienterede elementer i det praktiske arbejde med kommunikationsopgaver, og faget tilfører en kommunikativ kompetence til de humanistiske, samfundsfaglige og teknologiske fagområder. 1.2 Formål Kommunikation/it bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med løsning af kommunikationsopgaver, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter. Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring i at planlægge og gennemføre kommunikationsopgaver, som involverer en it-baseret medieproduktion med inddragelse af teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle aspekter. Derudover er formålet, at eleverne opnår erfaring i analyse og vurdering af kommunikationsprodukter og fremmer deres bevidsthed om etik, æstetik og design, herunder betydningen for effektiv og målrettet kommunikation. Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres kompetencer til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Forskellen mellem A- og C-niveau Kommunikation/it har det overordnede formål at styrke elevernes generelle og specifikke itkompetencer så eleverne, i sammenhæng med de øvrige fag, vil være i stand til at gennemføre den gymnasiale uddannelse og videre uddannelse. Dette gælder uanset om faget gennemføres på C- eller A- niveau. Men alt efter det pågældende niveau er sigtet med faget forskelligt. Den centrale forskel mellem kommunikation/it på henholdsvis A- og C-niveau ligger i det til niveauet hørende anvendelsesaspekt for faget. Faget har på A niveau til formål at sætte eleverne i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med løsning af kommunikationsopgaver. Faget skal altså på A-niveau i langt højere grad, end det er tilfældet på C-niveauet, fokusere på at finde og udvikle sin egen identitet og form som fag. Der bør selvfølgelig etableres samarbejde med de øvrige fag, men det centrale er, at redskabsfokuseringen og støtterollen ikke umiddelbart er en del af baggrunden for faget. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 3

4 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave. At eleven kan anvende analysemetoder som f.eks. AIDA (A = Attention, I = Interest, D = Desire, A = Action), stimuli/respons, afsender/modtager og Maslows behovshieraki til planlægningen af en kommunikationsopgave og eleven kan gøre rede for forskellige typer af kommunikation (eksempelvis information, reklame og agitation) og kan genkende og anvende disse i kommunikationsopgaver. analysere markedsforhold og den politiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, kommunikationsproduktet indgår i. At eleven kan analysere en klients/rekvirents placering i samfundet f.eks. virksomhed, organisation offentlig forvaltning og forening og anvende denne viden (sammen med målgruppeanalysen) til at designe og fremstille målrettede kommunikationsprodukter. Der anvendes dels spørgsmål rettet til klienten omkring f.eks. hvad det er man forventer at kunne opnå med den ønskede kommunikationsløsning, klientens virksomhedskultur, værdier og økonomi og dels spørgsmål rettet mod klientens målgruppe, konkurrenter osv. Jo flere oplysninger og viden man kan finde om sin klient, jo stærkere står man når kommunikationen skal planlægges. Der ligger i dette, at eleven har en helt klar forståelse for, at den professionelle kommunikationsplanlægger står midt imellem klienten og målgruppen. På den ene side skal planlæggeren kunne hjælpe klienten med at få præciseret, hvad det er han eller hun vil opnå med kommunikationen og på den anden side være i stand til at få kendskab til målgruppen for kommunikationen og derved være i stand til at vælge medie og budskab på vegne af klienten. anvende systematiske søgestrategier ved informationssøgninger og vurdere informationer kritisk i forhold til anvendelsen. Herved forstås at eleven kan vurdere seriøsiteten, troværdigheden og anvendeligheden af digitalt kildemateriale og uddrage kvalitative og kvantitative konklusioner til brug for tilrettelæggelse af kommunikation og valg af kommunikationsprodukter. gøre rede for juridiske og etiske aspekter i kommunikationsprocesser og demonstrere kendskab til problemstillinger omkring ophavsret og personfølsomme informationer. Herved kan forstås, at eleven i sit praktiske arbejde med fremstilling af kommunikationsprodukter anvender sit kendskab til f.eks. copyright, injurielovgivning og respekt for målgruppens identitet. gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse, og udarbejde en kommunikationsplan. Eleven kan f.eks. gennemføre undersøgelse af en målgruppe ud fra demografiske og sociale faktorer og udarbejde en beskrivelse af den specifikke målgruppe. Endvidere kan eleven kombinere viden fra klientanalyse, målgruppeanalyse og budskabsstrategi til at vælge kommunikationsdesign (herunder kunne anvende gængse kompositionsprincipper f.eks. det gyldne snit), teknik og medier. Kommuni- Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 4

5 kationsplanen indeholder dokumentation og argumenter for forundersøgelser og valg af kommunikationsstrategier. planlægge og styre kommunikationsprocesser, herunder forvaltning af ressourcer og styring af kvalitet. Eleven kan styre en kommunikationsproduktion, herunder planlægge et forløb, hvor de enkelte elementer (forundersøgelse, kommunikationsplan, udførelse af praktisk produkt, evaluering og justering osv.) inddrages. Eleven overfører viden fra forundersøgelsen til designdelen og fra designdelen til det praktiske produkt, ligesom evalueringen af kommunikationen skal leve op til de kommunikationsmål, der er opstillet for opgaven. Eleven skal også kunne sikre sig at de enkelte elementer (f.eks. grafik, programmering, komprimering af billeder, lyd og video) lever op til gældende standard. udvikle kommunikationsstrategier med vægt på budskab, medier og udtryksmidler. Herved kan forstås at eleven kan udvikle og dokumentere en strategi for at opnå et bestemt kommunikationsmål og vælge medier (herunder rækkefølge af introduktionen af disse) samt begrunde valget af medier og rækkefølge. vælge medie for formidling af kommunikation og gennemføre de praktiske kommunikationsprocesser. Eleven kan på baggrund af resultaterne fra forundersøgelsen vælge de rette medier for præsentationen og udføre de praktiske produkter, der knytter sig til dette valg. F.eks. kan eleven være i stand til at fremstille internetprodukter i forhold til gældende standard (herunder dynamiske produkter), multimedier (herunder programmere interaktivitet), trykt materiale (herunder brug af såvel billedbehandling som Dtp-programmer), kunne optage og redigere lyd, kunne optage og redigere enkle videoproduktioner. Det ligger ligeledes heri, at eleven kan redegøre for de valgte mediers muligheder og begrænsninger i forhold til valgte medie. gennemføre produktion af kommunikationsprodukter. At eleven kan fremstille en række kommunikationsprodukter i praksis - f.eks. video, lyd, multimedier, grafiske produkter såsom plakater, brochurer, foldere osv., dynamiske og statiske hjemmesider osv. anvende udvalgte metoder til vurdering af kommunikationsprodukter og kommunikationsprocesser og give forslag til optimering af produkt og proces. Herved forstås at eleverne kender to gængse indfaldsvinkler til evaluering af et produkt: F.eks. at eleven selv, som kommunikationsekspert opstiller nogle brugervenlighedskrav til produktet, og analysere produktet ud fra disse (ekspertvurdering/heuristisk vurdering) eller går i gang med den mere omfattende opgave, det er at afprøve produktet på målgruppen (egentlig brugertest). kunne generalisere erfaring med henblik på at forbedre egen praksis. Herved forstås at eleverne lærer at forstå betydningen af at kunne anvende opnået erfaring og viden til at forbedre sine kommunikative evner (såvel praktisk som teoretisk) og at kunne anvende værktøjer (undervisningsportfolioer, arbejdsportfolioer, logbøger mv.) til at styrke denne proces. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 5

6 formidle og dokumentere såvel produktionen som de tekniske og kommunikationsmæssige overvejelser i arbejdsprocessen. Det er væsentligt, at eleverne lærer systematisk opsamling af dokumentation for hele kommunikationsprocessen herunder forundersøgelse, designudvikling, fremstilling af delelementer (videoklip, lyd, grafik, animation osv.) og det endelige kommunikationsprodukt en (digital) arbejdsportfolio. Det er meget vigtigt i forhold til evalueringsformen i faget at der sker denne opsamling af al dokumentation undervejs i forløbene, da denne i bearbejdet og udvalgt form danner grundlag for elevens bedømmelse. At eleverne behersker forskellige formidlingsformer (mundtlig præsentation, synopsis, portfolio, rapport) og de formidlingsformer der knytter sig såvel årsprøven og den afsluttende prøve i faget. De enkelte faglige mål skal ikke opfattes som omfangsmæssigt ligeordnede, men som udtryk for en proces, der fører frem til det endelige mål: Et kommunikationsprodukt der er baseret på grundige forundersøgelser, budskabsstrategi, bevidst valg af medier, anvendelse af professionelle metoder og værktøjer til udførelse af de praktiske produkter samt efterfølgende evaluering af proces og produkt. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Design grafisk formsprog og farvelære, til såvel papir som digital kommunikation, og betydningen heraf for en kommunikations gennemførelse, herunder forskellige principper og teorier for designs virkning og funktion billeder og deres formsprog i forhold til såvel levende billeder som stillbilleder brugervenlighed og funktionalitet storyboards og flowcharts i forhold til design og planlægning af kommunikationsprodukter. Herved forstås at eleven gennem undervisningen i arbejdsmetoder og terminologier inden for grafisk design lærer at overføre en hensigt af kommunikationsmæssig art til anvendelse i et praktisk produkt. Denne anvendelse består f.eks. i, at eleverne kan anvende et hensigtsmæssigt formsprog, hensigtsmæssige farver, billeder og illustrationer, anvende opnået viden om gestaltlovene til design af brugergrænseflader, herunder websider. Der kan arbejdes med miniskitser som middel til hurtigt at få et overblik over forskellige designbaserede løsningsforslag på kommunikationsopgaver og som redskab til at foretage kvalificeret valg af løsning med efterfølgende detaljering. Endvidere arbejdes med kommunikation der indeholder medier med flere sekvenser, herunder betydningen af rækkefølge og sammenhæng af de enkelte sekvenser (også i produktioner med ægte interaktivitet). Forundersøgelse målgruppeanalyse, herunder forskellige målgruppers kultur, medieforbrug og situation informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning. Her arbejdes med at beskrive en målgruppe både mere overordnet baseret på demografiske data og mere indgående baseret på f.eks. socialgruppe, kultur(forbrug) og segment og anvende denne viden til at bestemme f.eks. valg af medie og tilrettelæggelsen af design og indhold. Systematisk informationssøg- Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 6

7 ning med henblik på indsamling af informationer til brug for beskrivelsen af en målgruppe og med henblik på vurdering kilders seriøsitet og anvendelsesmuligheder. Nogle af disse kilder vil være af statistisk art og andre af mere beskrivende art. Professionel beskrivelse af målgrupper her forstået ved, at der anvendes neutrale beskrivelsesmåder også over for målgrupper man ikke selv kan identificere sig med - indføres. Regler om ophavsret, licensregler mv. introduceres og anvendes i forbindelse med fremstilling af konkrete kommunikationsprodukter. Produktion fremstilling og bearbejdning af informationer, billeder o.l. til brug i kommunikation til såvel papir som digitale medier Der arbejdes med indhentning af relevante informationer herunder (levende) billeder, lyd og tekst og bearbejdning af disse i forhold til resultater fra forundersøgelsen. It-baserede værktøjer (tekstbehandling, web-editorer, billedbehandlingsprogrammer o.a.) anvendes til at klargøre informationen teknisk og designmæssigt til at indgå i et kommunikationsprodukt. kommunikationsmodeller, herunder forskellige interaktionsformer og -principper i forhold til dengivne kommunikation forskellige distributionssystemer, deres opbygning, tekniske komponenter og muligheder. Kendskab til forskellige måder at distribuere på, f.eks. kendskab til netværk og internet og de tekniske komponenter heri, optiske medier såsom CD og DVD og de formater og muligheder der knytter sig til disse og standarder for distribuering af kommunikation på tværs af platforme f.eks. PDF. Udtryksformer forskellige journalistiske og fortælletekniske modeller i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter. Herunder bør eleverne kende til f.eks. nyhedstrekanten og aktantmodellen samt kunsten at skrive tekst til skærmbårne medier. Metoder kvantitative og kvalitative analysemetoder praktiske metoder til systemudvikling og projektledelse. Fordele, ulemper og anvendelsesmetoder for hhv. kvantitative og kvalitative analysemetoder. Eksempler på kvantitative analyser kan eksemplificeres med tilrettelæggelse af en spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende bearbejdning og udtræk fra databaser fra f.eks. Danmarks Statistik, mens den kvalitative analyse kan gennemføres som interview eller ved anvendelse af fokusgrupper. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det understøtter elevernes opfattelse af, at it-baseret kommunikation kan anvendes i samspil med andre fag, og perspektiverer faget i forhold til samfundets anvendelse af kommunikationsprodukter. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 7

8 Herved forstås at kommunikation/it i samarbejde med de øvrige fag, såvel studieretningsfag som profilfag, udvælger emner der kan belyse anvendelsen af viden om kommunikation, såvel praktisk som teoretisk. Eksempelvis kan man udvælge emner, der sammenligner brugen af medier i forskellige kulturer i samarbejde med dansk og fremmedsprog, man kan etablere virtuelle it-baserede kommunikationsmiljøer (video, chat, weblogs) med skoler i andre lande, man kan lave emner om informationssøgning og designbaseret produktudvikling sammen med teknologi B og man kan lave emner der træner indlæringen af specielle begreber i naturvidenskab. Beregning af større datamængder og præsentation af disse er også en mulighed i forbindelse med naturvidenskab. Det er dog vigtig at slå fast, at faget ikke er et redskabsfag for de øvrige fag, men har sine egne helt klare mål. På grund af kravene til fremstilling af it-baserede kommunikationsprodukter skal der under arbejdet med det supplerende stof afsættes tid til grundlæggende undervisning i de forskellige informationsteknologiske værktøjer, der anvendes i faget. Dette gøres bedst ved at inddrage så stor en del af denne indlæring som muligt i praktiske projekter, hvor der er et produkt som slutmål se videre under didaktiske overvejelser. 3. Tilrettelæggelse 3.a Forudsætninger Fagets opstart i grundforløbet betyder bl.a. at andre fag i uddannelsen kan trække på den viden eleverne opnår i kommunikation/it, når eleverne senere i deres htx-uddannelse skal arbejde med it og kommunikation. Det kan være et problem, at en del elever der starter på htx-uddannelsen især har it-erfaringer fra underholdningsindustrien (spil, musik, video, piratkopiering etc.) og derfor vil have en række af dårlige vaner, som det er nødvendigt at gøre op med. Mange elever har ligeledes en forestilling om, at de itbaserede værktøjer kan lave kommunikationsprodukter bare ved at vi trykker på nogen knapper. Det er derfor afgørende, at faget tidligt i forløbet både tilfører gode arbejdsvaner med hensyn til it og bibringer eleverne en indledende forståelse for sammenhængen med kommunikationsmål, forundersøgelse, produktion og evaluering. 3.b Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes individuelle og varierende forudsætninger. Undervisningen skal appellere til elevernes eget initiativ og udforskningslyst og styrke deres kompetence til selvstændigt at tilegne sig viden inden for it-baseret kommunikation. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer. Undervisningen tilrettelægges stærkt differentieret med en blanding af teori, eksperimenter, praktisk arbejde, målrettede opgaver og problembaserede projekter. I kommunikation/it A lægges der igennem det samlede forløb afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at arbejde med varierede kommunikationsopgaver, herunder fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der ske en Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 8

9 skærpelse af de faglige krav til elevens produkter, dokumentationen samt indhold og sammenhæng i elevernes argumentation og præcision. Elevernes forudsætninger vil ved starten af undervisningsforløbet være meget forskellige, og behovet for undervisningsdifferentiering vil i starten være øget. Undervisningsdifferentiering er et vigtigt redskab til at fastholde en tilstrækkelig individuel progression. Differentieringen kan eksempelvis ske gennem udstrakt inddragelse af eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen gennem valg af emner, opgaver, eksempler, elevoplæg mv. Elever med erfaringer inden for fagets område kan være en ressource for undervisningen. Der bør tilsvarende arbejdes indgående med individuel evaluering, se kap Projekter og projektforløb breder sig typisk over en række af faglige emner og gymnasiereformen stiller krav om inddragelse af emner fra forskellige fag. Denne strukturering af undervisningen frem for den emnemæssige, giver eleverne bedre mulighed for, at koble deres opnåede erfaring sammen med skolens undervisning. Målene kan dog kun nås, hvis undervisningen tager udgangspunkt i et konkret problemkompleks, som både lærer og elever finder interessant. En del af undervisningen dækkes naturligt som emneorienteret undervisning - ellers ville man være nødt til at opfinde nogle underlige søgte projektforløb (fulde af bredde, men uden relevans og dybde), hvilket absolut ikke er tilrådeligt. Den projektorganiserede undervisning skal blandt andet styrke elevernes kvalifikationer på områder som samarbejde, kreativitet, selvstændighed, ansvarlighed, overblik og vurderingsevne samt evne til at arbejde metodisk. Mens motivationen i projekter ofte kan være høj hos eleverne, så er det i praksis en krævende opgave at opnå overblik over en praktisk orienteret problemstilling, specielt hvis den involverer viden fra flere fag og kræver inddragelse af flere lærere. Det væsentlige i projektsammenhæng er at give eleverne færdigheder i selv at formulere og løse problemer og mod på at gøre det. Baggrunden for gode projektforløb er, at eleverne oplever problemet som væsentligt og relevant. Projekterne bør præsenteres i god tid, så eleverne kan være parate ved undervisningens start og deltage aktivt i planlægningen af forløbet. Projektarbejde stiller blandt andet krav om, at eleverne overfører viden og færdigheder, lært i en sammenhæng, til andre sammenhænge. Projektarbejde er en undervisningsform, hvor elever i samarbejde med lærere og evt. andre udforsker og behandler et problem i nær relation til den samfundsmæssige virkelighed, det forekommer i. Dette indebærer, at arbejdet skal give stadig øget perspektiv og dyberegående erkendelse, og at problemet angribes fra en række forskellige synsvinkler på tværs af traditionelle faggrænser. Lærerens rolle er ikke blot at formidle viden, men især at være igangsætter, inspirator, rammesætter og konsulent. Det er afgørende, at arbejdet understøttes gennem en grundig vejledning. Det vil sige, at læreren systematisk følger op på planlægning, problemer, ambitionsniveau mv. Elevernes planlægning forventes at foreligge skriftligt og progressionen i projekterne og deres forhold til opnåelse af undervisningens mål i de enkelte fag følges op med mødereferater, logbøger osv. Det er vigtigt, at læreren indgår med en vurdering af elevernes arbejdsmetoder og disponering af tid og stof, så de undervejs har mulighed for justeringer. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 9

10 Et projektforløb kan f.eks. gennemføres efter følgende model, hvor et projekt starter med et oplæg, der præsenterer et problem, eleverne skal løse. Eleverne vælger herefter et projekt, som de planlægger og gennemfører. At kunne manøvrere i en studieretning med krav om samspil mellem fagene, krav om progression og gradvis tilegnelse af studiekompetencer kræver værktøjer, der kan støtte eleverne i denne proces. Et velegnet værktøj til dette er logbøger. Som evalueringsform bidrager det til, at man forholder sig personligt til det, man lærer, og argumenterer for det i forhold til den, man selv er og på den måde er den et værdifuldt supplement til portfolioevalueringen. Logbogens positive sider er at den tvinger eleven til at reflektere over sig selv og sin egen læring og den tilbyder desuden et dagbogslignende refleksionsrum, som kan danne baggrund for udviklende dialoger med lærerne. Men der er også en række negative sider og logbogen må derfor ikke blive udgangspunkt for kontrol af eleven eller elevens personlige liv. Logbogen er et redskab til faglig refleksion og samtidig elevens personlige dokument. Om logbogen lykkes som pædagogisk redskab, er derfor i høj grad et spørgsmål om forholdet mellem elev og lærer. Logbogen er sammen med andre individualiserede læringsformer som f.eks. projektarbejde kommet for at blive. De nye individualiserede undervisningsformer er uomgængelige, hvis man skal lære at manøvrere i et samfund, der består af mere eller mindre tidsbegrænsede projekter, uanset hvilken uddannelse der er tale om. 3.c Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation mellem overblikskabende forløb, emneundervisning, eksperimenter, øvelser og projekter. Eleverne udarbejder efter hvert forløb, emne og eksperiment en mindre synopsis over indholdet. Der gennemføres projekter i faget, hvor de enkelte elementer samles i en kommunikationsløsning med tilhørende produkt og dokumentation. I projekterne skal der være fokus på både proces og produkt. Der arbejdes med portfolio som redskab til dokumentation af undervisningsforløb og den enkelte elevs faglige udvikling. Internet, håndbøger og originallitteratur anvendes ved informationssøgning, der foretages med skyldig respekt for ophavsretslige regler og dokumentationskrav. Der arbejdes med skriftlig og mundtlig formidling og der indgår skriftlige arbejder herunder enkeltog flerfaglige rapporter, posters, synopsis. Det skriftlige arbejde foreligger på papir og på elektronisk form. Til prøven i faget sammensætter eleven en prøvemappe af udvalgte arbejder fra 3. år af undervisningen svarende til 50 timers uddannelsestid. Hver elevs prøvemappe omfatter herudover en fortegnelse over de udførte arbejder og et kort resume af disse. Eleven udvælger og redigerer arbejderne efter aftale med læreren. Afleveringstidspunktet for elevens prøvemappe er normalt senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. Portfolio i kommunikation/it Portfolio-begrebet kendes fra mange sammenhænge, men forbindes ofte med kunstnere og arkitekter, hvor begrebet dækker over en samling værker til dokumentation af egen stil og udvikling. Imidlertid har begrebet portfolio vundet indpas i uddannelsesverdenen, hvor portfolio især anvendes med henblik på at dokumentere elevernes udvikling, som et lærings- og styringsredskab, som evalueringsredskab Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 10

11 og til at styrke elevernes selvstændighed og evne til refleksion over deres udbytte af undervisningen. Der findes ingen entydig definition af portfolio i undervisningssammenhæng, dog dækker den følgende beskrivelse den konkrete og praktiske anvendelse af portfolio i mange uddannelser: En portfolio udgøres af en systematisk samling elevarbejder, som viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for ét eller flere områder. Samlingen indbefatter elevmedvirken ved valget af indhold, kriterier for valg, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål samt viser elevens selvrefleksioner og holdninger til emnet. (Portfoliometoden, Karin Taube, Kroghs Forlag, 1999) I læreplanen for kommunikation/it nævnes portfolio i forbindelse med Arbejdsformer og som element i Løbende evaluering : Der arbejdes med portfolio som redskab til dokumentation af undervisningsforløb og den enkelte elevs faglige udvikling. Til prøven i faget sammensætter eleven en prøvemappe af udvalgte arbejder fra 3. år af undervisningen svarende til 50 timers uddannelsestid. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I kommunikation/it er skal portfolioen således indgå i hele undervisningsforløbet og i sidste ende danne udgangspunkt for elevens udvælgelse af arbejder til sin prøvemappe ved afslutningen af undervisningen. Portfolioen kan have mange praktiske udformninger fra en mappe af pap eller en kasse til en digital portfolio, det vigtige er, at portfolioen passer til indhold og funktion. I kommunikation/it vil det være hensigtsmæssigt og naturligt, at eleverne arbejder med en digital portfolio suppleret med mulighed for samling af evt. fysiske produkter. Også på indholdssiden er der mulighed for variation og portfolioen kan således indeholde: Færdige arbejder (rapporter, synopser, posters, programmer m.m.) Skitser og udkast til produkter Oversigter over arbejdsgang fra idé til færdigt produkt Evaluering af projekter (både elevens egen evaluering og andres) Refleksioner over egen udvikling og opfyldelse af faglige mål Når der vælges indhold skal det selvfølgelig være i overensstemmelse med den pædagogiske anvendelse af portfolien. Når portfolioen f.eks. anvendes til dokumentation af elevens udvikling er det vigtigt, at eleven kan synliggøre og fastholde sin personlige og faglige udvikling, så kan portfolioen ikke udelukkende indeholde elevens bedste arbejder, men bør derimod stræbe mod at være en komplet samling af elevens arbejder. Det bør være tydeligt for både elever og lærere hvad portfolioen skal anvendes til og i kommunikation/ it nævner læreplanen flg. funktioner: Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 11

12 dokumentation af undervisningsforløb dokumentation af elevens faglige udvikling elevens selvevaluering udgangspunkt for evalueringssamtaler med læreren udgangspunkt for udvælgelse af arbejder til prøvemappen Med den digitale portfolio er der endvidere mulighed for, at portfolioen kan danne udgangspunkt for vejledning i det virtuelle rum. Portfolioen sammensættes på baggrund af en systematisk samling af elevens arbejder i løbet af uddannelsen. Eleverne medvirker ved valg af indhold, opstilling af kriterier for valg, udformning af fælles kriterier for bedømmelse af indholdet i relation til mål fra undervisningsplan og læreplan. Der er mulighed for, at eleven arbejder parallelt med to portfolioer: 1) en privat portfolio der er tænkt som det opsamlingssted, hvor alle produkter, overvejelser m.v. lægges, og hvorfra der efterhånden udvælges, hvilke materialer det vil være mest hensigtsmæssigt at lægge over i undervisningsportfolioen til diskussion med læreren eller evt. andre elever. 2) en undervisningsportfolio som indeholder alle elevens arbejder og som afspejler progression og refleksion Privat portfolio Undervisnings Prøvemappe Portfolio Elev x x x Lærer x x Censor x Det forudsættes, at skolen tilrettelægger en løbende evaluering af arbejdet med portfolio så det bliver tydeligt for eleven hvordan og hvorfor, denne arbejdsform anvendes. Ved afslutning af faget sammensætter eleven en prøvemappe med udvalgte arbejder fra 3. år. Prøvemappen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve, og censor skal derfor have adgang til prøvemappen før den mundtlige prøve. Her vil det igen være en fordel med en digital prøvemappe, som censor kan få adgang til. Da portfoliometoden anvendes i flere af htx-uddannelsens fag vil det være hensigtsmæssigt, at disse fag samarbejder om indførelse af metoden. 3.d It Faget gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til fremstilling, afprøvning og dokumentation af kommunikationsprodukter. Der arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige it-værktøjer til produktion og distribution af kommunikationsprodukter. I forbindelse med produktion og distribution af kommunikationsprodukter arbejdes der med teoretiske Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 12

13 og praktiske aspekter af et varieret udbud af hardware og software. Den anvendte hardware og software er af en sådan standard, at det afspejler en professionel arbejdsplads. Det er således en grundlæggende forudsætning for gennemførelse af faget kommunikation/it A, at skolen it-mæssigt er tilstrækkeligt udstyret både med hensyn til AV udstyr, computere og programmel, så det kan være til rådighed i undervisningen. Man kan opdele den hardware, der forventes anvendt i undervisningen i to dele: den hardware der må anses for nødvendig for at opnå de faglige mål for faget og den hardware der kan være behov for alt efter undervisningens tilrettelæggelse herunder det samspil med andre fag, der fastlægges på den enkelte skole. Vedrørende den hardware, der må anses for nødvendig: Personlige computere (PC eller Apple) gerne med en alder på under 2 år og med nyeste version af styresystemer. Computerne bør være udstyret med rigelig RAM. Computerne bør være opsat i netværk med dedikeret fil-, print- og logonserver af hensyn til sikkerhed, let opdatering og mulighed for central backup. Udskriftsenheder med mulighed for udskrift i minimum A3 med farver. TWAIN-compatible scannere. Digital kamera. Adgang til internettet. Nyere computere er i dag fast installeret med lydkort og som oftest følger der et program med tilstrækkelige funktioner med dette. Vedrørende den hardware der kan være behov for: Digitale videokameraer med stativer, Web-server med mulighed for test af dynamiske webapplikationer (lavet i eksempelvis PHP, ASP eller.net),webcam, headsets, DVD-brænder og grafiske penneværktøjer. Man kan opdele de programmer der forventes anvendt i undervisningen i to dele: De programmer der må anses for nødvendige for at opnå de faglige mål for faget og de programmer kan være behov for alt efter undervisningens tilrettelæggelse herunder det samspil med andre fag der fastlægges på den enkelte skole. Vedrørende de programmer, der må anses for nødvendige: Billedbehandlingsprogram eksempelvis Adobe Photoshop, GIMP eller PaintShop Pro. Web-editor eksempelvis Adobe GoLive, Macromedia Dreamveawer, Microsoft Frontpage eller Webwriter. Dtp-programmer eksempelvis Quark Express, Adobe InDesign eller Ventura. Tegneprogrammer eksempelvis Corel Draw eller Adobe Illustrator. Forfatterværktøjer eksempelvis Macromedia Director eller Flash, eller Mediator. Vedrørende de programmer der kan være behov for: Videoredigeringsprogrammer eksempelvis Adobe Premiere. 3D tegne- og animationsprogrammer eksempelvis 3D Studio MAX eller Maya. Komprimeringsprogrammer til digital video eksempelvis til MPG1 og MPG2. Software til streaming af video over netværk - eksempelvis er Microsoft teknologien gratis og nem at betjene, mens Real Media er kostbar (men god). Det vil ikke altid være forudsigeligt hvilke programmer, der skal klare de udfordringer, som faget kommer ud for. På internettet er et væld af programmer lagt ud til afprøvning og benyttelse, enten er de gratis eller de kan være begrænset af en prøveperiode. Problematikken omkring software stiller nogle krav til strukturen af de it-miljøer, der er til rådighed. Der kunne f.eks. være noget itudstyr, der kan Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 13

14 eksperimenteres med, og andet med faste programpakker, dvs. mulighed for at installere og afinstallere programmer og eventuelt andet udstyr, som ikke er standard. Mange lærere anvender projektor til præsentationer og oplæg, hvilket også vil være naturligt i kommunikation/it. Et argument for anvendelse af projektoren og tilsvarende metoder er den enestående mulighed for erfaringsudveksling, ikke mindst eleverne imellem. Der findes også softwarebaserede løsninger, som giver mulighed for at veksle mellem lærercomputerens og elevcomputernes skærmbilleder, så det vises samtidig på alle elevernes computere. Der kan ligeledes etableres hardware baserede løsninger, hvor en projektor kan benyttes skiftevis fra flere forskellige computere. Netop det fælles overblik i klassen skaber gode muligheder for, at eleverne kan engagere sig i hinandens og fælles problemstillinger og indgå i en kollektiv kreativ proces omkring progressionen i forskellige projekter. 3.e Samspil med andre fag Undervisningen tilrettelægges, så der sikres samspil med de øvrige fag i htx-uddannelsen. Kommunikation/it skal indgå i tæt samarbejde med de øvrige fag i studieretningen og gennemføre projekter i samarbejde med disse. Der skal være mindst ét tværfagligt projekt i samarbejde med de naturvidenskabelige fag i studieretningen. At indgå i samspil med andre fag betyder en tæt koordinering af planlægningen af undervisningen i den studieretning som kommunikation/it A indgår i. For at samspil skal være ideelt må man sørge for at de faglige mål der gælder for de enkelte fag kan opnås lettere ved at samarbejde med andre fag også fag der ikke umiddelbart er beslægtede (som f.eks. de naturvidenskabelige fag). Det er ikke ideen med kommunikation/it A, at det skal virke som redskabsfag for de øvrige fag. Eksempelvis kan man forestille sig emner som kulturel kommunikation, hvor man via moderne itbaserede kommunikationsmidler kommunikerer med skoler i andre lande via det engelske sprog. I samarbejde med de naturvidenskabelige fag kan emnerne være simulering, visualisering, beregning og præsentation. Se endvidere de paradigmatiske eksempler i kapitel 5. 3.e.1 Fagets fagligheder Kommunikation/it er et profilfag i htx-uddannelsen og det går på tværs af traditionelle gymnasiale faggrænser. Faget udfoldes i en praksisorienteret sammenhæng og i den forbindelse er samspil med andre fag nødvendigt, men det er vigtig at holde sig øje, at kommunikation/it ikke er tænkt som redskabsfag for de øvrige fag. Faget er i sit udgangspunkt tænkt bredt og på tværs, og det har iboende elementer fra flere traditionelle fagområder, f.eks. humaniora og teknik, herved dannes fagets egen faglighed. 3.e.2 Studieområdet i grundforløbet I htx-bekendtgørelsen 64, stk.3 anføres: Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 14

15 I grundforløbet anvendes mindst 270 timer af uddannelsestiden til studieområdet, herunder indgår mindst 15 timer til undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed. Endvidere anføres i læreplanen for studieområdet del 2 bl.a.: Samspillet mellem fagene, herunder også mellem studieområdet og studieretningsfagene, vægtes meget højt, bl.a. af hensyn til studieområdets metodiske mål. Undervisningen tilrettelægges, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål i de fag, der indgår i studieområdet. Følgende fag indgår med den angivne vægt: matematik B, fysik B og kemi B: pct. teknologihistorie C, teknologi B og teknik A: pct. engelsk B og dansk A: pct. Som studieretningsfag vil matematik A, fysik A, kemi A, teknologi A og engelsk A ligeledes indgå i studieområdet med den angivne vægt.. Undervisningen i studieområdet kan bidrage til kommunikation/it ved at eleverne arbejder med kommunikationsprodukter i samspil med andre fag. Et sådant samspil kunne fx sigte på at afdække forskelle og ligheder mellem kommunikationsformer og -udtryk indenfor hhv. humaniora, samfundsfag, naturvidenskab og teknologi. At indgå i samspil med andre fag betyder en tæt koordinering af planlægningen af undervisningen i grundforløb og den studieretning som kommunikation/it indgår i, jfr. ovenstående. Da det er mange og forskellige studieretningskombinationer, der gennemføres på skolerne, bør det være lærerteamet i grundforløbet og studieretningsklassen, der sammen formulerer relevante projekter. 3.f Undervisningsmaterialer For at kunne nå målene for faget, er man nødt til at tage mange forskellige undervisningsmidler i brug. Der er brug for undervisningsmidler, der kan give en sammenhængende introduktion til kommunikation herunder medietyper, forundersøgelser, kommunikation og effektmåling. Udover dette er det nødvendigt at anvende undervisningsmaterialer, der giver en mere dybdegående og problematiserende viden om de enkelte emner, hvilket også giver eleverne en forsmag de typer undervisningsmaterialer, der venter dem på de videregående uddannelser. Da meget af undervisningen er projektorganiseret, er adgang til kilder med søgemuligheder også en nødvendighed. Adgang til it-baserede tutorials til indlæring af kunnen i de enkelte programmer kan være en stor hjælp for læreren, da disse giver mulighed for at eleverne kan arbejde selvstændigt med disse. Sidst men ikke mindst kan en samling af eksemplariske links på internet/intranet være en mulighed. 3.g Progression I faget skal eleverne lære at løse kommunikationsopgaver. Herved forstås at de skal kunne mestre forundersøgelser, kommunikationsplanlægning, teknisk udførelse og evaluering af sådanne. De skal ligeledes kunne fremstille en række forskellige kommunikationsprodukter. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 15

16 Progressionen består i, at de indledningsvis kan løse opgaver hvor resultatet af forundersøgelsen (f.eks. kan klienten være skolen og målgruppen elever på skolen) er nemt at opnå, kommunikationsplanen består kun af et eller få medier og evalueringsmetoden kan være en spørgeskemaundersøgelse. Kommunikationsproduktet kan være udført i et tekstbehandlingsprogram eller et andet let tilgængeligt program som f.eks. en web-editor. Senere kan der laves projekter med mere komplekse problemstillinger i forundersøgelsen, kommunikationsplanlægningen kan involvere flere medier, det tekniske produkt kræver programmering af interaktivitet og evalueringen kan f.eks. kræve inddragelse af fokusgrupper i hele eller dele af projektet. På denne måde får eleverne til at begynde med men meget hurtigt et overblik over alle fagets mål og dette kan senere danne et skelet i for løsning af mere komplekse kommunikationsopgaver. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række kommunikationsopgaver, som resulterer i et produkt med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert forløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres ved projektfremlæggelse med opponenter og gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål. Læreplanen angiver, at der lægges vægt på en evalueringsform som løbende kvalificerer elevens præstation og faglige niveau. Hensigten er altså, at evalueringerne kan fungere konstruktivt for elevens fremtidige arbejde. At evalueringerne skal være løbende, kan forstås på to måder: For det første kan det anskues ved, at eleven vurderes flere gange gennem hele året, eller måske flere gange inden for samme projekt, opgave eller aflevering. For det andet kan man se den løbende evaluering som en progression, således at man indarbejder et stigende niveau i de krav, der ligger til grund for evalueringerne og hvor de øgede krav tydeliggøres for eleven. Ved evalueringssamtaler, der gennemføres 3-4 gange i hvert år, diskuterer elev og lærer i fællesskab elevens evne til at nå de faglige mål, elevens faglige udvikling og indsatsområder. Læreren giver sin vurdering af elevens individuelle faglige standpunkt og vejleder eleven om muligheder for forbedring af dette. Evalueringen fastholdes på digital form, både hos elev og lærer, så det til en hver tid vil være muligt at evaluere det samlede forløb. Årsprøve Projektprøve med udgangspunkt i case, der beskriver en konkret, mindre kommunikationsopgave. Eleverne gennemfører forundersøgelse, kommunikationsplan og udarbejder kommunikationsprodukt. Eleven dokumenterer løsning af kommunikationsopgaven ved aflevering af synopsis og kommunikationsprodukt efter 48 timer og præsenterer projektet ved en mundtlig fremlæggelse. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 16

17 Årsprøven på 2. år er en projektprøve med udgangspunkt i en case. Læreren udarbejder en case, gerne med præg af aktualitet eller med udgangspunkt i en situation fra det lokale erhvervsliv eller andre af skolens samarbejdspartnere. 4.2 Prøveform Projektprøve på grundlag af eksaminandens prøvemappe, jf. afsnit 3.2, og tilhørende mundtlig prøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens fortegnelse over sin prøvemappe til censor. Eksaminator og censor gennemgår inden den mundtlige del af prøven eksaminandernes prøvemappe og drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er 30 minutter. Ved den mundtlige del af prøven gives ingen forberedelsestid. Ved prøven må eksaminanden alene medbringe sin prøvemappe. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin prøvemappe. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Før prøven skal censor have tilsendt elevens fortegnelse over sin prøvemappe, men censor skal også have adgang til prøvemappen. Hvis prøvemappen er en fysisk mappe, betyder det, at mappen må kopieres og sendes til censor forud for prøven. Er der tale om en digital prøvemappe, gives censor adgang til denne via internettet. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Ved bedømmelsen lægges vægt på: prøvemappens dokumentations- og kommunikationsværdi planlægning, gennemførelse og vurdering af kommunikationsopgaverne anvendelse af relevante arbejdsmetoder i forbindelse med de valgte kommunikationsprocesser redegørelse for de valgte løsninger, herunder teorier og metoder for it-baseret kommunikation præsentation af rapporten og redegørelse for udvalgte kommunikationsopgaver perspektivering til relevante emner inden for faget besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens prøvemappe og den mundtlige prøve. Da censor skal medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, har censor en kontrollerende funktion i forhold til eksaminators faglige vurdering af eksaminanderne absolut og i forhold til uddannelsesmålene. Mange eksamensklager har udgangspunkt i, at eleven føler sig uretfærdigt bedømt i forhold til sine kammerater. Det er derfor vigtigt, at eksaminator og censor i enighed fastlægger fælles kriterier og et Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 17

18 fast niveau ved bedømmelsen og at eventuelle kommentarer over for eleverne altid har udgangspunkt heri. Der gives efter 7-trinsskalaen en prøvekarakter i faget. Der henvises til karakterbekendtgørelsens bestemmelser om karakterskalaen. Til støtte for karaktergivningen er nedenfor anført en beskrivelse for 3 karakterer: Karakter Beskrivelse Kommunikation/it A 12 Fremragende De udvalgte arbejder i prøvemappen er bearbejdet og dokumenteret med kun uvæsentlige mangler og prøvemappen har en høj kommunikationsværdi. Kommunikationsopgaverne er planlagt, gennemført og vurderet med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik. Kommunikationsprodukterne er fremstillet med stor omhu under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og de lever op til de opstillede krav med kun uvæsentlige mangler. Der argumenteres velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, og kommunikationsopgaverne er fagligt vurderet med perspektivering til relevante teorier og metoder. Eksaminanden præsenterer og vurderer prøvemappen meget velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun uvæsentlige mangler. 7 Godt De udvalgte arbejder i prøvemappen er i rimelig grad bearbejdet og dokumenteret og prøvemappen har rimelig kommunikationsværdi. Kommunikationsopgaverne er planlagt, gennemført og vurderet med en del mangler. Kommunikationsprodukterne er fremstillet med en vis omhu under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og de lever i rimelig grad op til de opstillede krav. Der redegøres for valgte løsninger og opstillede krav, og kommunikationsopgaverne er i rimelig grad vurderet med nogen perspektivering til relevante teorier og metoder. Eksaminanden præsenterer og vurderer prøvemappen sammenhængende og kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 2 Tilstrækkeligt De udvalgte arbejder i prøvemappen er beskrevet, prøvemappen har en vis struktur og ringe kommunikationsværdi. Kommunikationsopgaverne er planlagt, gennemført og beskrevet. Kommunikationsprodukterne lever i mindre grad op til de opstillede krav. Der redegøres i ringe grad for valgte løsninger og opstillede krav, og Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 18

19 kommunikationsopgaverne er i mindre grad vurderet med ringe perspektivering til relevante teorier og metoder. Eksaminanden præsenterer og vurderer prøvemappen noget usammenhængende og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 19

20 5. Paradigmatiske eksempler De første to undervisningsforløb er eksempler på kommunikationsopgaver, der dækker de fleste aspekter af faget. Den første er relativ tilgængelig hvad angår forundersøgelse, kommunikationsplanlægning, produkt og evaluering, mens den anden er relativ kompleks, altså eksempler på progression jvf. punkt 3 i vejledningen. Forbedring af en fodboldklubs hjemmeside Beskrivelse: Der ønskes foretaget en analyse af en fodboldklubs hjemmeside, med forslag til forbedringer. Desuden ønskes der fremstillet en forbedret udgave. Arbejdet falder naturligt i 4 faser: 1. Forberedelse Målgruppeanalyse på brugerne af en fodboldklubs hjemmeside. Er der flere målgrupper? Det er her vigtigt at få fastlagt hvad brugerne lægger vægt på. Stikord kunne f.eks. være: aktualitet, hastighed, indhold, overskuelighed, troværdighed, oplevelse. Resultaterne af fase 1 diskuteres i klassen. Når fase 1 er overstået udleveres der klubnavne til grupperne. 2. Klientanalyse på fodboldklubben: Her er det vigtigt at få fastlagt hvad klubbens budskab er elite kontra socialt f.eks. 3. Analyse af fodboldklubbens eksisterende hjemmeside: Her skal der laves en analyse af hjemmesiden i forhold til målgruppeanalysen og klientanalysen. Foreslå forbedringer i prioriteret rækkefølge. 4. Fremstilling af ny hjemmeside: Lav en ny forbedret udgave af hjemmesiden, hvor der tages hensyn til resultaterne af analysen i 3. fase. Status: Dette forløb gennemgår alle faserne i en digital produktion baseret på et eksempel, hvor man tager eksisterende hjemmesider af meget forskellig standard og analyserer dem i forhold til indhold (herunder tekst) og design. Denne analyse fører frem til nogle forbedringsforslag, der efterfølgende skal udføres i praksis. Forløbet er velegnet til at gennemgå de enkelte elementer med stop og opsamling undervejs. Rapportform: Eleverne dokumenterer hele forløbet i en tekstbehandlingsfil der afleveres elektronisk på samme måde som en traditionel rapport. Vægten ligger på dokumentation af de enkelte trin i processen. Evaluering: Læreren leverer tekstbehandlingsfilen tilbage med kommentarer indsat i filen. Da der i dette forløb er mulighed for at se et meget stor antal websider inden for det samme emne er det oplagt at lave mundtlig præsentation af oprindelige og ændrede hjemmesider, samt evt. samle disse som eksempler på skolens intranet. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 20

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2010 - juni

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Grenå, Vid Gymnasier, Videndjurs HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2013 Institution HTX Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kom-IT A Lasse Pallesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 208

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014 - Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT C Torsten B.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

!!! Undervisningsbeskrivelse. Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014. Oversigt over undervisningsforløb

!!! Undervisningsbeskrivelse. Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014. Oversigt over undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Sted EUC Vest Skole HTX Underviser Hold 1.G Oversigt over undervisningsforløb Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Titel 1 Titel 2 Titel 3 Tine Helen Schlaikjer

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau (e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Grenå Tekniske Skole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Rybners HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Kommunikation & IT C Tine

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2015 - Juni 2017 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT A Torsten B.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Kommunikation/IT C Jane Larsen

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 13/14 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juni 2010-11 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 8. Termin Uddannelse. Kommunikation/it A. Fag og niveau. Hold Htx D

Undervisningsplan. Side 1 af 8. Termin Uddannelse. Kommunikation/it A. Fag og niveau. Hold Htx D Undervisningsplan Termin 2014-2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners Htx Kommunikation/it A Esben Øvland Hold Htx 2014-2016 2.D Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 2. år 1

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Kommunikation/IT

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution HTX, Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/IT

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Informatik B hhx, august 2017

Informatik B hhx, august 2017 Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2015 - Jan 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Kom/IT C Torsten B. Fix Hold

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Termin August 2010 juni 2011 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2013 Institution HTX Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kom-IT A Lasse Pallesen Hold

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Kommunikation/it C Htx Vejledning / Råd og vink Kontorfor Gymnasiale Uddannelser 2013

Kommunikation/it C Htx Vejledning / Råd og vink Kontorfor Gymnasiale Uddannelser 2013 Kommunikation/it C Htx Vejledning / Råd og vink Kontorfor Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2017 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Kommunikation/IT C Jane Larsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2009 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Komm/it A Mads Høpfner Hold 2.M

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A Termin August 2015 juni 2017 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/it A Daniel Vognstrup Perez Hold 214 Oversigt

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2016 Institution VID Gymnasier GameIT Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Uddannelse. Hold Htx Plakat Reklame for Mobiltelefon

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Uddannelse. Hold Htx Plakat Reklame for Mobiltelefon Undervisningsplan Termin 2016-2019 Institution Rybners HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/it A Esben Øvland Hold Htx 2016-2019 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 11. Termin Uddannelse. Kommunikation/IT C. Fag og niveau. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsplan. Side 1 af 11. Termin Uddannelse. Kommunikation/IT C. Fag og niveau. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsplan Termin 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Kommunikation/IT C Rolf Andersen Meier 8HX115g1a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 1 2 3 4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2016/17 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z.

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z. STUDIEPLAN Teknologi B, 2. htx 2Y og 2Z 2006 2007 (3. og 4. semester) Undervisere: Lene Gregersen, Anne Kirstine Friis Teknologi B, 2. htx, inddrager, udvikler og bygger videre på de særfaglige og overfaglige

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kommunikation/it A Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Kommunikation/it A Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Kommunikation/it A Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August-december 2011 (grundforløb) KTS, Sukkertoppen htx Kommunikation

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT A Torsten B.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August-december 2010 (grundforløb) KTS, Sukkertoppen htx Kommunikation

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Kommunikation/It

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere