Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1

2 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse 2.2. Elevfravær 2.3. Gennemførelsen af planlagte timer 2.4. Skolens sammenfattende vurdering af rammebetingelserne 3. Pædagogiske processer mv LP-modellen 3.2. Den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen samt elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3.3. Beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem 3.4. Skolefritidsordning 3.5. Principper fastsat af skolebestyrelsen 3.6. Skolens sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. Den specialpædagogiske bistand 4.2. Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik 4.3. Skolens sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.2. Lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog 5.3. Skolens sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. Skolens sammenfattende vurdering af det faglige niveau 2

3 1. Indledning Baggrund for kvalitetsrapporterne I 2006 besluttede Folketinget, at kommunerne hvert år skal forholde sig til kommunens skolevæsen gennem en kvalitetsrapport. Roskilde Kommune har imidlertid i forbindelse med regeringens forsøgsinitiativ vedrørende udfordringsretten ansøgt om 2-årige kvalitetsrapporter, hvilket er imødekommet. Dette betyder, at kvalitetsrapportens tekstdel udgår for skoleåret 2012/2013. Bilagsdelen gennemføres dog og forelægges Byrådet i december Kvalitetsrapportens formål Der er tre hovedformål med kvalitetsrapporten: Den skal bidrage til at fremme dialogen og danne grundlag for et forbedret samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. Den skal give politikerne i Skole- og Børneudvalget og Byrådet mulighed for at forholde sig til det faglige niveau i kommunens skolevæsen. Den skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet fx over for kommunens forældre. I Roskilde Kommune ser vi kvalitetsrapporten som et meningsfuldt dialogværktøj. Rapporten er med andre ord en mulighed for og et redskab til at skabe en dialog om folkeskolens udvikling. Det gælder både dialogen mellem politikere og skoler og den løbende dialog mellem forvaltningen og skolelederne om skolernes udvikling. I forlængelse af dette anbefales det, at kvalitetsrapporten udarbejdes i dialog mellem skoleledelsen og medarbejderne. Med kvalitetsrapporten får skolerne desuden lejlighed til at vise resultater af det daglige arbejde. Kvalitetsrapportens indhold Kvalitetsrapporten skal udarbejdes på den enkelte skole, og for kommunens folkeskoler som helhed. Rapporten udarbejdes derfor på to niveauer: Kvalitetsrapport for den enkelte skole. Skolelederne skal udarbejde en kvalitetsrapport for egen skole ud fra en overordnet skabelon, nemlig dette dokument. Når disse kvalitetsrapporter er udarbejdet, udarbejder Skoleafsnittet en vurdering af kvalitetsrapporterne, som efterfølgende sendes til udtalelse i skolens skolebestyrelse. Kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler som helhed. På baggrund af de enkelte skolers kvalitetsrapporter og Skoleafsnittets vurderinger heraf, udarbejder Skoleafsnittet en overordnet kvalitetsrapport for folkeskolerne som helhed. Alle kvalitetsrapporter med udtalelser fra skolebestyrelserne behandles af Skoleog Børneudvalget og Byrådet i december måned. Det er også hér, der skal tages stilling til, om der skal iværksættes handlingsplaner på baggrund af rapporterne. Rapporterne skal efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside således, at fx forældrene har mulighed for at læse mere om skolerne. Hovedtemaet for kvalitetsrapporten er det faglige niveau. For at kunne beskrive og vurdere det faglige niveau, udarbejdes rapporten under tre hovedoverskrifter: 3

4 1. Indledning Skolernes rammebetingelser. Med rammebetingelser menes økonomi, elevtal, IT mv. Med andre ord en række kvantitative faktorer. De pædagogiske processer. De pædagogiske processer er udtryk for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering. Resultater. Dvs. resultater af prøver og tests. Kvalitetsrapportens røde tråd er sammenhængen mellem disse tre faktorer. Sagt med andre ord er rapporten bygget op således, at fagligheden beskrives ud fra, at faktorerne mere eller mindre påvirker hinanden fx at resultaterne er afhængige af rammebetingelser og af de pædagogiske processer. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten Skolerne skal udfylde to dokumenter: En tekstdel, som skal indeholde skolernes beskrivelser og vurderinger af en række områder. Beskrivelserne og vurderingerne skal skrives i tekstdelens bokse. En bilagsdel, som består af en række kvantitative data, angivet i en række skemaer. En del af dataene er udfyldt på forhånd, mens de resterende data udfyldes af skolerne selv. Der er sammenhæng mellem bilagsdelen og tekstdelen, idet bilagsdelen skal medvirke til at danne grundlag for skolernes beskrivelser og vurderinger i tekstdelen. Kvalitetsrapportens tekstdel er opbygget i en række overordnede temaer med en række kvalitetsindikatorer/spørgsmål, som skal besvares. Det er helt centralt, at den enkelte skoles kvalitetsrapport er overskuelig. Der skal lægges vægt på, at besvarelserne er så kortfattede, fyldestgørende og præcise som muligt. Der skal ikke henvises til andre dokumenter fx virksomhedsplaner, for uddybende beskrivelser eller vurderinger. Ligeledes er det ikke nok at henvise til forrige kvalitetsrapport. Rapporten skal kunne læses som et selvstændigt dokument af læseren fx politikere og forældre. Spørgsmål Ved spørgsmål eller behov for råd og vejledning til kvalitetsrapporten så kontakt Skoleafsnittet. Udviklingskonsulent Lene Bentzen på mail eller på telefon , hvis spørgsmål til kvalitetsrapportens tekstdel. Udviklingskonsulent Lars F. Jørgensen på mail eller på telefon , hvis spørgsmål til kvalitetsrapportens bilagsdel. Skoleafsnittet, april

5 2. Rammebetingelser 2.1. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE. KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår nøgletal for disse områder. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaerne. Vurder i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Grunduddannelsen skal være suppleret med et eller flere længere efteruddannelsesforløb. Vi ønsker, at al vores undervisning varetages af fagligt kompetente lærere. Vi kunne derfor godt ønske os en højere andel af linjefagsuddannede inden for især dansk, matematik og historie/samfundsfag, mens vi på områderne sprog og fysik/kemi føler os godt rustet. Fremadrettet kan vi se en faglig udfordring i musik. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysninger og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Lærerpersonalets samlede faglige profil er tilfredsstillende i forhold til skolens resultater, hvilket vi som ledelse bl.a. kan se gennem de nationale tests og afgangsprøverne FRAVÆR Undervisningsministeriet har besluttet, at kvalitetsrapporten på baggrund af skolernes elektroniske fraværsoplysninger skal indeholde følgende oplysninger - omfanget af fravær på grund af sygdom eller lignende - omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) - omfanget af ulovligt fravær. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i bilagsdelen om fravær. Hvordan vurderer skolen fraværsmønstret blandt eleverne? Vi finder intet ekstraordinært i forbindelse med niveau for elevfravær pga sygdom. Vi mener, at omfanget af elevfravær med baggrund i ferier uden for skolens ferieperioder er relativt højt. Skolen skal her redegøre for om fraværsoplysningerne og vurderingen heraf har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner Vi har for et par år siden indført, at elever med meget fravær pga. sygdom o.l. indkaldes til fraværssamtale efter samme princip som ansatte medarbejdere på skolen. Vi har efter drøftelse i skolebestyrelsen valgt ikke at foretage os noget i forhold til forældrenes anmeldelse af eller ønske om ekstraordinær frihed. 5

6 2. Rammebetingelser 2.3. GENNEMFØRELSEN AF PLANLAGTE TIMER I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange timer, der bliver gennemført. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet. Hvordan vurderer skolen omfanget af gennemførelsen af planlagte timer? Èn aflyst lektion er én for meget! Alligevel er vi tilfredse med, at vi gennemfører 99 % af den planlagte undervisning. Skolen skal her redegøre for om oplysningerne vedrørende omfanget af gennemførelsen af planlagte timer og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Vi gør os anstrengelser for at vikardækning kan gennemføres kvalitativt. Det betyder, at lærerpersonalet i de fleste fraværssituationer lægger information og materiale til vikaren, og at lærerne efterfølgende følger op på, hvordan det så gik i lektionen. Samtidigt er vi meget fokuserede på at skaffe fagligt og menneskeligt kvalificerede vikarer 2.4. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF RAMMEBETINGELSERNE I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til rammebetingelserne. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til rammebetingelserne? Vores gennemsnitlige klassekvotient er steget betragteligt inden for de seneste 5 år. Dette er sket samtidigt med, at vi med succes har fokuseret mere på resultater end tidligere. På samme måde har Absalons Skole forbedret elevernes mulighed for at benytte digitale undervisningsmidler markant, både med hensyn til antal børn pr. computere og digitale tavler. Samtidigt med denne opgradering af hardware har vi internt arbejdet målrettet på at øge personalets itfagdidaktiske kompetencer. Endelig er vi glade for den inkluderende indsats, der gøres på skolen. Her er det vigtig at pege på, at vi nu for 3. år kan tilbyde vores børn og forældre hjælp i en Familieklasse. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til rammebetingelserne? Vi frygter naturligvis den økonomiske virkelighed, der i højere og højere grad lægger op til, at vi kun kan fokusere på kerneydelsen i klassen. 6

7 3. Pædagogiske processer mv LP-MODELLEN I denne boks skal skolen beskrive opfølgningen på LP-kortlægningsundersøgelserne 2008 og På hvilken måde har skolen valgt at følge op på kortlægningsundersøgelserne herunder hvilke områder har skolen aktuelt valgt at have særligt fokus på? Kortlægningsundersøgelserne er blevet sammenlignet med de årlige undersøgelser, vi foretager af undervisningsmiljøet gennem DCUM s (Dansk Center for UndervisningsMiljø) spørgeguide. Dette har medført fokus på undervisningsmiljøet i klasserne. Hvilke aktiviteter har skolen iværksat som opfølgning på de udvalgte fokusområder? Vi har gennemført samtaler mellem ledelse og klassens lærere omkring relationer, undervisning og undervisningsmiljø DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN OG ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE I denne boks skal skolen beskrive den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Beskriv hvordan skolen foretager den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan skolen inddrager eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Oplysninger fra eleverne selv om inddragelse i tilrettelæggelse af undervisning får vi gennem DCUM-undersøgelsen. Herefter har ledelse og klasselærer samtale om dette. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen foregår forskelligt fra klasse til klasse. Rammen for arbejdet er, at vi udleverer 2 elevplaner pr. skoleår til eleverne BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM I denne boks skal skolen beskrive, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges herunder elevplaner På hvilke måder inddrages forældrene i samarbejdet om at skabe en inkluderende klasse/en inkluderende skole? Forældrene inviteres til at deltage i et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem frem for en tankegang om at købe en undervisningsvare i supermarkedet. I dette arbejde er skolen aktiv i at støtte oprettelse og 7

8 3. Pædagogiske processer mv. vedligeholdelse af et fællesskab og åbenhed mellem forældrene i klassen. Beskrivelse af status på hvilke elevplaner skolen anvender. Absalons Skole udleverer to elevplaner. Den første ved første skolehjemsamtale, hvor der laves en kort status på målene fra sidste år og dernæst opstilles nye individuelle mål for eleven. Inden årets anden skole-hjemsamtale udfylder faglærerne målskemaerne med de faglige evalueringer, arbejdsmetoder og elevens alsidige udvikling. Hjemmet skal have adgang til at se elevplanen senest en uge før samtalen, og dette foregår elektronisk Hvilke beslutninger har skolen taget om anvendelsen af elevplaner? Se ovenfor SKOLEFRITIDSORDNING Denne boks indeholder evaluering af Mål og indholdsbeskrivelse på SFO området. Her beskrives skolens opfølgning på kvalitetsrapporten 2009/2010 med en uddybende beskrivelse af samarbejdet mellem SFO og skole, hvoraf det fremgår, hvorledes pædagogernes kvalifikationer og kompetencer indgår i undervisningsdelen og udnyttes i forhold til samarbejdet med lærerne. Ligeledes beskrives samarbejdet om børnenes trivsel og sociale kompetencer. Vi har et meget udbygget og gennemarbejdet samarbejde ml. lærere og pædagoger omkring de 12 klasser på klassetrin. Pæd. og lærere planlægger og afvikler trivselsarbejde i alle klasser, og arbejder både på gruppe- og individniveau. Alle pædagoger har ligesom lærerne gennemgået Cooperative Learning kursus, og dette værktøj, LP, Isbjergsmodel og mange andre værktøjer bruges i det tætte samarbejde. Vi har stor fokus på trivsel i både undervisnings- og fritidsdel og arbejder med et fælles helhedssyn på barnet og børnegrupperne. Evaluering af den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. SFO en tilbyder en bred vifte af pædagogiske aktiviteter, så vi dækker så bredt et spektrum af aktiviter, muligheder og udfordringer for 6-10 årige børn. Vi er privilegerede på Absalons skole/sfo ved at have aktive og engagerede forældre. Vi stiller krav til forældrene, og omvendt, på en god og konstruktiv måde. Vi har 3 aktive forældreråd i de 3 afdelinger, som debatterer pædagogik, trivsel, arrangementer etc. Forældrene er aktive medspillere i vores arrangementer, og gør meget for at inddrage og sammenryste forældregrupperne. Skole/SFO har det grundsyn, at har forældrene det godt sammen, så har børnene det også. Det arbejder alle aktivt på. SFOforældrerådene har også debatmøder med Skolebestyrelsen. Vi har daglig kontakt med mange af forældrene, hvilket styrker forældresamarbejdet. Skole/SFO holder en af de to årlige skole/hjem samtaler i fællesskab. 8

9 3. Pædagogiske processer mv. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen tilbyder lektiestøtte. Som vi skrev sidst prioriterer vi ikke lektiestøtte direkte, men giver mulighed for det i særlige tilfælde. Skolen har en lektiecafe, og Absalons skole har gang i en konstruktiv debat om lektier. En debat vi er med i og en del af. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. Skriv her! Vi forsøger at få uddannet alle vore pædagoger på AKT-kurset, og er godt i gang. Vi har uddannede pædagoger i de fleste stillinger, og har metoder til løbende opfølgning af det enkelte barn, så vi følger deres udvikling tæt. Vi arbejder meget med forudsigelighed, piktogrammer etc., så børnene får en tryg hverdag. Vi arbejder tæt sammen med børnehaverne og klubben, så børn med særlige behov støttes før, under og efter deres SFO-tid. Vi arbejder som sagt tæt med barnets lærere, men også med skolepsykolog, PPR & SPR. Og omkring børn med særlige behov arbejder vi selvfølgelig ekstraordinært tæt sammen med forældrene. Igen vil vi fremhæve det fælles trivselsarbejde ml. lærere og pæd., som i den grad støtter op omkring disse børn. Evaluering af i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Skriv her! Vi har en meget bred vifte af aktiviteter, og heraf rigtig mange krop & bevægelsesaktiviteter. Vi deltager i de fælles kommunale turneringer med de andre SFO er, planlægger dagligt legeaktiviteter på udearealet og i vores aktivitetsrum. Vi svømmer hver uge, og tænker bredt i forhold til bevægelse, så vi får tag i også de børn, som måske ellers ikke rører sig så meget. Vi er sammen med skolen tilmeldt SundSkoleNettet, hvor der indgår en del aktiviteter og sundhedsbevidstfremmende tiltag. Vi serverer sund eftermiddagsmad, ofte hjemmelavet, eller frugt hver dag. Vi har en kostpolitik. Ovenstående 5 punkter er beskrevet relativt kort, og der henvises til vores mål & indholdsbeskrivelse med bilag, hvor der kan læses meget mere om SFO ens arbejde PRINCIPPER FASTSAT AF SKOLEBESTYRELSEN Skolens kvalitetsrapport skal under de pædagogiske processer omfatte principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Skolen skal her indsætte skolebestyrelsens principper vedrørende de pædagogiske processer. Indsæt hér! Skolebestyrelsen har besluttet at ophæve alle principper fra før august 2009 for at fastlægge nye inde for de områder, der finder relevante. Nu er der derfor principper for lejrskole, vikardækning, karaktergivning, skemalægning og skolehjemsamarbejde. 9

10 3. Pædagogiske processer mv SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE PROCESSER I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til de pædagogiske processer. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til de pædagogiske processer? Vi formår både at arbejde med faglig og social læring på et godt niveau. Vi viser dermed, at de to elementer ikke er hinandens modsætninger men forudsætninger. Vi er blevet klart mere målsættende i arbejdet med den enkelte elev, såvel fagligt som socialt. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til de pædagogiske processer? At få det nye system vedrørende inklusion og børn i særlige tilbud til at fungere på en etisk og økonomisk tilfredsstillende måde for de berørte børn og skolens budget. 10

11 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en særskilt beskrivelse af varetagelsen af den specialpædagogiske bistand. Hvordan organiseres den specialpædagogiske bistand i forhold til børn med særlige behov? Hvilke specialpædagogiske tiltag har skolen iværksat? Den specialpædagogiske bistand varetages af skolens kompetencecenter. Den er opdelt i faglig og social støtte, herunder tilbud om Familieklasse. Undervisningen gives oftest i hold, som kursusvirksomhed eller i klassen. Kompetencecenteret er også begyndt at tage opgaver i forhold til sparring om undervisningsmetoder med lærerne i normalundervisningen. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til en fleksibel undervisningstilrettelæggelse, herunder holddannelse? Elevernes skema ligger forholdsvist fast hen over hele skoleåret, dog er der planlagt 3 fleksuger til projektorienteret undervisning eller faglig fordybelse. Der er indlagt tvungen holddannelse i indskoling og på mellemtrinnet. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til decentralisering af specialundervisningen? Skolen har udpeget en tovholder for området. Dernæst er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af tovholder, skoleleder, AKT-lærere i kompetencecenteret samt koordinator for kompetencecenteret. Gruppens opgave er at få gjort inklusion på Absalons Skole konkret. På lederniveau er der nedsat en overordnet sparrings- og ideskabende gruppe, og på det konkrete praksisniveau mødes tovholder, skoleleder og koordinator for kompetencecenteret løbende for at løse inklusionsopgaver LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGIK I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer der varetager undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Vurder i hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Grunduddannelsen skal være suppleret med et eller flere længere efteruddannelsesforløb. Vi ønsker os flere specialuddannede lærere til den faglige del af vores specialundervisning, hvor vi dog i mangel på specialuddannede har samlet mange erfarne lærere. Vi har 3 lærere, der står for skolens AKT-indsats, og de er alle særdeles godt uddannet. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysningerne og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? 11

12 4. Den specialpædagogiske bistand Vi har ikke i øjeblikket midler til yderligere uddannelsesindsats, hverken med hensyn til timer til personalet eller penge til uddannelsen SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til den specialpædagogiske bistand. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt i forhold til den specialpædagogiske bistand? Fokus er over tid blevet flyttet fra en gammel traditionel 1 elev : 1 lærer specialundervisning til undervisning i gruppen og i klasserne. Især det sidste skud på stammen med sparring vedrørende selve undervisningen i normalklassen er spændende. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til den specialpædagogiske bistand? Det er vedvarende en udfordring at fastholde, at ansvar for de elever, der modtager specialundervisning, fortsat ligger hos læreren i normalundervisningen 12

13 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog. Skolens handleplan for tosprogsområdet indsættes her eller indsættes som link. Indsæt hér! Den er ikke færdigredigeret. Tryk her for adgang til skolens handleplan for tosprogsområdet. Beskriv hvordan undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges på skolen som - supplerende undervisning i klassen (dansk som andetsprog i fagene) og udenfor klasserummet (i sprogcenter etc.) - basisundervisning (modtageklasse, kun TJG og HDG). Undervisning i dansk som andetsprog gives dels som supplerende individuel undervisning eller undervisning i hold udenfor klassen eller som støtte i klassen. Beskriv på hvilken måde skolen anvender de tildelte ressourcer til tosprogsområdet. Herunder hvor stor en andel der går til - undervisning i dansk som andetsprog - tolkning - kompetenceudvikling - etc. Vi bruger vores resurser på undervisning og tolkning i den (lille) udstrækning, vi finder det nødvendigt. Hvilken henvisningspraksis har skolen til undervisning i dansk som andetsprog, og i hvilket omfang anvendes sprogscreenings/sprogvurderingsmateriale? Lærerne henviser deres elever til undervisning i dansk som andetsprog, hvorefter vores tosprogslærere vurderer og prioriterer blandt de henviste på baggrund af sprogscreeningsmateriale LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I DANSK SOM ANDETSPROG I bilaget til kvalitetsrapporten fremgår, hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer der varetager undervisningen i dansk som andetsprog. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Vurder i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse? 13

14 5. Undervisningen i dansk som andetsprog Vurderingen skal ske i forhold til følgende: Lærere, der udelukkende har en grunduddannelse fra seminariet samt erfaring har ikke kompetencer svarende til en liniefagsuddannelse. Roskilde Kommunes basiskursus i dansk som andetsprog af 60 timers varighed anses som kompetencegivende. Vores tosprogslærere er uddannede og fuldt kompetentente til at undervise på dette område. Skolen skal her redegøre for om ovenstående oplysninger og vurderingen heraf, har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Ingen yderligere tiltag SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i det ovenstående, har betydning for det faglige niveau. Hvad er det, skolen gør rigtig godt i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Vores tosprogede elever er velintegrerede i deres klasser og på skolen som sådan. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? At få lærerne til systematisk at undervise i faglig læsning i deres fag. At sikre at lærerne har et aktivt kendskab til de undervisningsmæssige vilkår, der fx beskrives i faghæftet. 14

15 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne i de foregående afsnit samt en vurdering af det faglige niveau i forhold til skolens resultater. Hvilke overvejelser og vurderinger har skolen gjort sig i forhold til elevernes resultater (karakterer, test m.v. )? Vi er tilfredse med, at en proces, der har kørt gennem de seneste år, og som flytter fokus fra proces til produkt, synes at være lykkedes, idet både de nationale tests, vores interne faglige og sociale tests samt resultaterne i afgangsprøverne synes at ligge godt. Hvad er det skolen gør rigtig godt i forhold til det faglige niveau? Uden at sænke niveauet på det humanistiske felt er det lykkedes os at opnå bedre resultater på det naturfaglige område. Hvad vurderer skolen, er den største udfordring for skolen i forhold til det faglige niveau? At bibeholde fokus på at social tryghed og gode relationer og gode faglige resultater går hånd i hånd. Hvad ser skolen som sine vigtigste indsatsområder i de kommende år i forhold til det faglige niveau? Faglig læsning i alle fag Fortsat at forbedre lærernes IT-fagdidaktiske kompetencer. 15

16 16

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse 2.2. Kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Uddannelsesplan som uddannelsessted

Uddannelsesplan som uddannelsessted Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Moltrup Skole Kvalitetsrapport 2007 / 2008

Moltrup Skole Kvalitetsrapport 2007 / 2008 Moltrup Skole Kvalitetsrapport 2007 / 2008 Skolebestyrelsen juni 2008: Anna Grethe Smith, Formand Morten Finnemann, Næstformand Margit Jensen, Forældrerepræsentant Susanne Spindler, Forældrerepræsentant

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen Kvalitetsrapport 2007 Skovboskolen Foto: Kim Rasmussen Indhold: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Rammebetingelser... 6 4. Pædagogiske processer... 8 4.1. Den løbende evaluering

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune. Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet i Halsnæs kommune. Forord. Der oprettes SFO-klub for børn i 4. og 5. klasse på alle folkeskoler pr. 01.08.10. SFO-klubben organiseres under SFOens ledelse, dog med skolelederen

Læs mere

Tjørnegårdskolens principsamling

Tjørnegårdskolens principsamling Tjørnegårdskolens principsamling 1 Indhold Om principper... 3 Udarbejdelse af principper... 3 Organisering... 5 Teamdannelse/selvstyrende team... 5 Timefordelingsplan... 7 Skoledagens længde... 8 Specialpædagogisk

Læs mere

Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune.

Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune. Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune. 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Frederikssund Kommunes Vision... 5 2.1 Overordnede

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere