Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Transkript

1 Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 26. maj 2014 Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Mia Staal Klintrup Sagsnr.: Dok.: Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 5. marts Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF). Karen Hækkerup / Rasmus Kieffer-Kristensen Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 Spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik: Svar: Ministeren bedes kommentere artiklen i Ekstra Bladet den 5. marts 2014 Udviste rumænere retur til Danmark med ny identitet samt forholde sig til, om regeringen vil rette henvendelse til Rumænien og/eller give politiet bedre muligheder for at tilbageholde udlændinge, indtil de relevante persondata er tilvejebragt fra hjemlandet? I den omtalte artikel anføres bl.a., at rumænske statsborgere frit kan skifte navn og ID-kort op til seks gange om året, og at dette medfører problemer for dansk politi i forhold til at identificere personer med indrejseforbud. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, Udenrigsministeriet og Rigsadvokaten. Rigspolitiet har oplyst følgende: Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets anmodning indhentet en udtalelse fra Københavns Politi og Nordsjællands Politi. Københavns Politi har oplyst, at politikredsen i en årrække har været bekendt med, at eksempelvis tilrejsende kriminelle rumænske statsborgere optræder med flere generalia under brug af falske identitetskort, idet det dog ikke hidtil har været fremme, at rumænske statsborgere angiveligt op til seks gange årligt lovligt kan foretage navneskift og udskifte ægte ID-kort. Københavns Politi har endvidere oplyst, at ved søgning i politiets registre i forbindelse med en almindelig politikontrol vil en udvist person med indrejseforbud, der har foretaget navneskift, og herefter igen er indrejst i Danmark med nyt ægte IDkort, dermed fremstå som ukendt på de generalia, som er oplyst i det nye ID-kort. Det er således kun i tilfælde af, at personen bliver anholdt i forbindelse med ny kriminalitet, at politiet via optagelse af fingeraftryk og DNA eventuelt vil have mulighed for at klarlægge, om personen er kendt af politiet. Københavns Politi har videre oplyst, at politikredsen løbende arbejder med andre efterforskningsredskaber, herunder i form af fotogenkendelse, med henblik på at identificere personer, der på trods af et meddelt indrejseforbud på ny forsøger at rejse ind i Danmark med en ny identitet. 2

3 Nordsjællands Politi, hvor Task Force Indbrud er placeret, har tilsluttet sig Københavns Politis beskrivelse af problemet med identitetsfastlæggelse. Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiet løbende er opmærksom på nationale og internationale trends på området, herunder nye muligheder for at optimere efterforskningen, og at Rigspolitiet således også er opmærksom på problemstillingen vedrørende muligheden for identitetsskift. Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigspolitiet aktuelt er ved at undersøge muligheden for, at oplysninger om udenlandske unikke personnumre, svarende til et unikt dansk personnummer, som følger borgeren fra fødslen, mere systematisk kan registreres og benyttes som efterforskningsredskab. Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet har et tæt bilateralt samarbejde med Rumænien, herunder i forhold til arbejdet med omrejsende kriminelle. Det tætte samarbejde betyder bl.a., at der udsendes en rumænsk forbindelsesofficer til Danmark medio Rigspolitiet vil i sit videre samarbejde med Rumænien drøfte den i spørgsmålet rejste problemstilling. Udenrigsministeriet har oplyst bl.a. følgende: Der er ifølge Udenrigsministeriets oplysninger ikke i rumænsk lovgivning nogen indikation af, at det skulle være muligt at skifte navn og dermed opnå nyt ID-kort seks gange om året. Der skal foreligge gode grunde til ønske om navneskifte, og en række procedurer skal overholdes, hvilket medfører at et reelt navneskifte vil tage omkring tre måneder. Efter godkendelse af navneskifte og deraf følgende nyt ID-kort - vil det efterfølgende være væsentligt sværere at opnå endnu et navneskifte. Et navneskifte medfører ikke i Rumænien en ændring af det personlige identitetsnummer CNP (Codul Numeric Personal). Et nyt ID-kort vil således efter navneskifte indeholde et nyt navn, men det samme CNP som tidligere. Rigsadvokaten har oplyst bl.a. følgende: Politiet kan tilbageholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelsen må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre den pågældendes foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre den pågældendes samkvem med andre, jf. retsplejelovens 755, stk. 1. 3

4 Varetægtsfængsling af en sigtet person kan efter retsplejelovens 762, stk. 1, ske, når der foreligger begrundet mistanke om, at den sigtede har begået en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Derudover kræves det, at der er bestemte grunde til at antage, at personen vil unddrage sig straf ved at flygte, begå ny kriminalitet eller besværliggøre efterforskningen, f.eks. ved at fjerne beviser, advare medskyldige eller påvirke vidner. En sigtet person kan endvidere varetægtsfængsles, hvis der er særligt bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre mere end 6 års fængsel, og lovovertrædelsen har en sådan grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den sigtede ikke er på fri fod. En lignende regel gælder, hvis der er særligt bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået en overtrædelse af flere nærmere angivne bestemmelser i straffeloven (bl.a. voldsbestemmelserne), og det efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes, at overtrædelsen vil medføre en ubetinget fængselsstraf af mindst 60 dages varighed. Disse regler findes i retsplejelovens 762, stk. 2. Der kan ikke ske varetægtsfængsling, såfremt lovovertrædelsen konkret ventes at medføre bødestraf eller fængsel i højst 30 dage, eller såfremt frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens 762, stk. 3. Efter udlændingelovens 35, stk. 1, er der endvidere hjemmel til at foretage varetægtsfængsling af udlændinge i forbindelse med en straffesag, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængslingen for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under straffesagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes. Det er en forudsætning, at udlændingen ikke har fast bopæl her i landet, og at der foreligger begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning ved dom, jf. udlændingelovens (der indeholder de nærmere betingelser for udvisning på grund af strafbart forhold ved dom), eller at udlændingen er indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud. Bestemmelsen i udlændingelovens 35, stk. 1, supplerer retsplejelovens regler om varetægtsfængsling (kapitel 70) og har ved varetægtsfængsling før dom betydning i tilfælde, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund af en overtrædelse af 4

5 straffebestemmelser, som ikke opfylder strafferammekravet i retsplejelovens 762, stk. 1. Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelserne og finder på det foreliggende ikke anledning til at foreslå ændringer af reglerne om frihedsberøvelse af udlændinge. 5