Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk

Transkript

1 Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Lars-Bo Jakobsen Fatemeh Bakhtiari Bo Jellesmark Thorsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet DANSKE PARKDAGE15 Esbjerg

2 Vidste du, at 28 % af alle mænd i alderen år har ikke været i skoven inden for det sidste år. Overordnet er der ikke forskel på antallet af skovbesøg blandt kvinder og mænd. Men mænd i alderen år kommer ca. 4 gange så hyppigt i skoven end kvinder i alderen år. Samværet med andre er vigtigt, når ældre kaster sig ud i nye aktiviteter. Desuden er det at vise andre, at jeg kan klare det en vigtig faktor bag besøg i naturen for denne gruppe Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk Aktivitetsskabende forbrug Produktion Bruttofaktorindkomst (BFI) Bruttonationalprodukt (BNP-bidrag) Beskæftigelse Input-output model y = B*(I - A) 1 *e 73 forbrugskategorier (med ca varer) 117 erhvervssektorer

3 Lidt om undersøgelsen svarpersoner Repræsentativ Web-baseret spørgeskema Indsamlingsperiode: Okt.-Nov Husstanden er primær måleenhed Husstandens udgifter til (17) friluftsaktiviteter i Danmark i løbet af seneste 12 måneder

4 Friluftsaktiviteter Med friluftsaktiviteter mener vi i denne undersøgelse: aktiviteter der foregår i fritiden væk fra hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen og som vælges af lyst aktiviteterne skal foregå udendørs aktiviteterne skal foregå i Danmark aktiviteterne kan både foregå for selve oplevelsens skyld, og som leg og motion/sport i såvel dagligdagen som i ferier i Danmark aktiviteterne kan f.eks. finde sted i skoven, i byernes parker, på havet, langs kysten/stranden, på søer og vandløb samt en række andre steder i det åbne land og i byen f.eks. på gader, lande- og markveje.

5 Friluftsaktiviteter Hvilke aktiviteter skal så IKKE medtages? Aktiviteter der foregår indendørs (f.eks. i sportshaller), eller aktiviteter der alene foregår på egentlige anlæg der er konstrueret specifikt til aktiviteten (f.eks. golf-, ride-, tenniseller fodboldbaner) indgår ikke blandt de aktiviteter der skal medregnes i denne undersøgelse. Heller ikke havearbejde, indkøbsture, løb, cykling eller anden transport til/fra arbejde, vuggestue osv. indgår.

6 Udgifterne Den samme udgift må aldrig opgives mere end én gang i undersøgelsen. Udgiften skal være afholdt i Danmark og forårsaget af friluftsaktiviteter i Danmark.

7 Resultater Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

8 Deltagelse i friluftsaktiviteter Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

9 Forbrug billige og dyre aktiviteter Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

10 Forbrug børn er dyre Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

11 Danskernes samlede forbrug (mio. kr.) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

12 Danskernes samlede forbrug (mio. kr.) Reparationerog reservedele: 860 Øvrige: Forbrug i alt : mio. kr. Kontingentmv.: Udstyr: Brændstof: Off. transport: 979 Restaurant: Overnatning: Tøjog sko: 3.477

13 Det aktivitetsskabende forbrug (mio. kr.) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

14 Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk (mio. kr.) - og beskæftigelse

15

16 Friluftslivets fodaftryk på erhverv/brancher

17 Kan man stole på resultaterne? Adskillige test af spørgeskema (eksperter/ikke-eksperter) Grundig forklaring af hvilke aktiviteter/udgifter der indgår/ikke indgår Indbygget test af pålidelighed (mulighed for løbende korrektion) Data kontrol/rensning Basis: Nationalregnskabets 117 erhvervssektorer, 73 forbrugskategorier m. ca varegrupper Detaljerede beregninger (f.eks. kompensering for forskellige importfordelinger (f.eks. cykler) Hukommelse (12 måneder) Selvudvælgelse

18 Forbrugs-sammenligning Danmark-Sverige Danmark (2013): Sverige (2009): 29,1 milliarder DKK 29,5 milliarder DKK

19 Fremtiden? Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

20 Forbruget i fremtiden usikkert, men Ca. 75% forventer ingen ændringer i forbruget det kommende år Forventning om nettostigning i forbruget for praktisk taget alle aktiviteter (relateret til hyppighed)?

21 Samfundsudviklingens betydning? 2000: ca. 15% over 67 år 2040: ca. 40% over 67 år

22 Ændringer i brugerbetaling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

23 Nye trends Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

24 - Og hvad kan vi så bruge de oplysninger til

25 (Frilufts)politik

26 (Frilufts)politik Friluftslivets BNP-bidrag: 18,2 milliarder kr. (ca. 1%) (Svarende ca. til det halve af dansk landbrugs bidrag) Beskæftigelse svarende til ca fuldtidsjob

27 Yderligere information Undersøgelsen er medfinansieret af Miljøministeriet og Friluftsrådet - Tak for opmærksomheden