ÅRSMØDE & KONGRES 2014

Transkript

1 VIDEN VÆKST BALANCE ÅRSMØDE & KONGRES OKTOBER For svineproducenter i verdensklasse Program & tilmelding

2 Velkommen til Årsmøde & Kongres for Svineproducenter 2014 Tirsdag den 21. oktober 2014 kl holder Videncenter for Svineproduktion årsmøde. Her vil faglige fremskridt og fremtidige udviklingsmuligheder blive belyst. Se årsmødeprogrammet på modsatte side. Kongres for Svineproducenter finder sted tirsdag den 21. oktober 2014 fra kl og onsdag den 22. oktober Arrangementet foregår i Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning. TILMELDING Du tilmelder dig årsmødet og kongressens emner på Årsmødet er åbent og gratis for alle svineproducenter og andre interesserede. Har du ikke mulighed for at tilmelde dig elektronisk, kan du kontakte Merete Klingert, tlf Skemaet på bagsiden af programmet kan også fremsendes som tilmelding. Administrationsgebyret for personlig betjening samt indtastningen af din tilmelding er150 kr. excl. moms. Du kan se mere om tilmelding og priser på side 26 og 28. PROGRAM På side 4 og 5 er der en oversigt over det samlede kongresprogram tirsdag d. 21. og onsdag 22. oktober. Programmet er sammensat af en række faglige temaer med tre eller flere foredrag i hvert tema. Temaer er markeret med skiftende farver i oversigten. Du kan frit vælge mellem temaer og 6-7 foredrag i hvert tidsrum (A-J). Alle foredrag har et selvstændigt nummer. FOREDRAG PÅ ENGELSK Onsdag den 22. oktober indeholder programmet et tema med foredrag på engelsk til udenlandske medarbejdere, internationale gæster og øvrige interesserede. Det fremgår af programmet, hvilke foredrag der er på engelsk. TAK TIL VORES SPONSORER Bidrag fra kongressens sponsorer betyder, at medarbejdere i svinebesætninger kan deltage i kongressen til nedsat pris. Tilbuddet gælder kun for medarbejdere i svinebesætninger og forudsætter, at minimum én øvrig ejer eller medarbejder på samme CHR-nr. er tilmeldt kongressen til fuld pris (1.150 kr. excl. moms). På gensyn til Årsmødet. SPONSORER MED DELTAGELSE PÅ KONGRESSEN ØVRIGE SPONSORER Fagmagasinet Svin er mediepartner for Kongres for Svineproducenter 2009

3 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 3 Årsmøde-program Videncenter for Svineproduktion indbyder til årsmøde tirsdag den 21. oktober 2014 i Herning Kongrescenter med følgende dagsorden Kaffe og rundstykker Velkomst Ved Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion Prognose for svinekød og smågrisenoteringer Ved Karsten Flemin, markedsanalytiker, Landbrug & Fødevarer og Hans Aarestrup, direktør for Danske Svineproducenter Mål og udfordringer i svinesektoren 2014 Beretning ved Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion Nyeste faglige resultater og anbefalinger fra VSP Beretning ved Claus Fertin, direktør, Videncenter for Svineproduktion Debat GRATIS ADGANG TIL ÅRSMØDET HUSK TILMELDING Erik Larsen Claus Fertin Karsten Flemin Hans Aarestrup Årsmødefrokost Kongressen begynder

4 4 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres program TIRSDAG 21. OKTOBER 2014 Debat og marked Strategi og ledelse Finansiering og ejerskifte A Politisk debat annonceres senere 2 Gør kulturforskellene til et aktiv for din bundlinje 3 Generationsskifte de mulige løsninger B Fremtidsudsigter for global svineproduktion og svinekød 9 De nye unge (Generation Z) på arbejdspladsen KAFFEPAUSE C Hvorfor afliver vi dyr i Zoo? 16 Etabler en professionel bestyrelse 17 Fremtidens finansieringsstrategier D Stisystemet Hy-Care - futurisme eller fremtid? 23 Risikostyring og foderkøb 24 Tror bankerne igen på landbruget? ONSDAG 22. OKTOBER 2014 Smågrise og slagtesvin E Tættere på VSP 30 Vækstgrise optimér på det, du har mindst af KAFFEPAUSE F Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde 37 Svineelever anno Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug G Dansk politik her & nu 44 Sådan sætter du ledelsesholdet 45 Fodring af smågrise - fokus på antibiotika FROKOST H Set fra slagteridirektørens stol 51 DM i svineproduktion for landbrugsskoleelever Vejehold sådan trimmer du resultaterne I Specialgrisens hæder og fremtid? 58 Management til bedre resultater i storstier KAFFEPAUSE J Byd forandringer velkommen 65 Investering i slagtesvineproduktion

5 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 5 TOPMØDE Dyrevelfærd Sundhed og smitte Ned med foderforbruget Sådan skaber jeg resultater Aktuel Viden på tværs 4 MRSA hvad er vigtigt for dig? 5 Minus 30 FE de første erfaringer 6 Soholdresultater i særklasse 7 Eksperimentariet er åbent 10 At kupere eller ikke kupere 11 Stramning på antibiotika igen 12 Nyt i forskningen om reduceret sofoder-forbrug 13 Sådan producerer jeg slagtesvin 14 Eksperimentariet er åbent 18 Ophør af kastration uden bedøvelse i hvad så? 19 Smittebeskyttelse - hold sundheden oppe og sygdommene ude 20 TOPresultater i slagtesvinestalden 21 Hestebønner i stald og mark 25 Bedre mavesundhed 26 Brug af vacciner i soholdet 27 Trim vådfodringen til slagtesvin 28 Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet TOPMØDE Pattegrisedødelighed Reproduktion Farm efficiency 31 Nedsæt pattegrisedødelighed set fra laboratoriet og staldgangen 32 Hvad er antibiotikaresistens og er det problematisk? 33 Løb dig til en høj faringsprocent 34 Efficient feeding of sows 35 Danavl 39 Lav pattegrisedødelighed - trin for trin 40 PED ny alarmerende svinesygdom i DK? 41 Brunstsynkronisering af polte har flere fordele 42 Controlling diarrhea in practice flock medication and new rules 46 Lav dødelighed - hvilke grise klarer sig helt frem til slagtning 47 Smittebeskyttelse - hold sundheden oppe og sygdommene ude 48 Do something about PRRS 49 Eksperimentariet er åbent TOPMØDE Løse søer MILJØ SO-fodring 53 Løse søer i farestien - erfaringer og anbefalinger 54 Sådan reduceres staldemissionen billigst 55 Korrekt fodring af polte 56 Focus on details in the farrowing unit 59 Løse søer i farestien hvordan påvirkes faringsforløb og dødelighed? 60 Sådan dokumenterer du din miljøteknolog 61 Soens huld og rygspækmål 62 Best practice in the mating section 63 Få det bedste ud af faremarken 66 Løse søer i løbeafdelingen 67 Kan du fodre dig til et større kuld ved fravænning? 68 Farm biosecurity keep the health up and the diseases out 69 Eksperimentariet er åbent

6 6 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag A TIRSDAG 21. OKTOBER Politisk debat annonceres senere??? DEBAT OG MARKED Aktuel politisk debat om danske svineproducenters konkurrenceevne og fremtidige rammevilkår. Paneldeltagerne præsenteres senere - og fremgår herefter af den elektroniske tilmelding 2 Gør kulturforskellene til et aktiv for din bundlinje DENNIS NØRMARK ANTROPOLOG, FORFATTER, PARTNER, LIVING INSTITUTE STRATEGI OG LEDELSE Kulturforskelle kan enten være årsag til konflikter eller et aktiv for din bundlinje. Hvad skal det være for din bedrift? Foredragsholderen kompetenceudvikler udenlandske medarbejdere i nogle af Danmarks største virksomheder i at forstå danskerne. Og han underviser de danske medarbejdere i at forstå deres udenlandske kolleger. I dette indlæg får du indsigt i tankegange, der hører til de ledere, der får bundlinje ud af kulturforskelle, og du går hjem med værktøjer, som direkte kan bruges på bedriften. 3 Generationsskifte de mulige løsninger FINANSIERING OG EJERSKIFTE SUSANNE MØBERG CHEFRÅDGIVER, LMO TORBEN WIBORG CHEFKONSULENT, LMO Andelen af unge i landbruget, der er under 35 år, er faldet drastisk. Én af forklaringerne er store kapitalkrav ved overtagelse af ejendommene. På sigt vil problemet med generationsskifte give store udfordringer for strukturen og konkurrenceevne i dansk landbrug. Foredragsholderne sætter fokus på de mulige løsninger for unge, der ønsker at etablere sig, samt hvilke fordele og ulemper der er. Der fremlægges cases, hvor etableringen er sket hhv. i selskabsform og med personligt ejerskab.

7 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 4 MRSA hvad er vigtigt for dig? SUNDHED OG SMITTE 5 Minus 30 FE de første erfaringer TINNA RAVNHOLT URTH HYGIEJNESYGEPLEJERSKE, REGION NORDJYLLAND POUL BÆKBO AFDELINGSCHEF, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, I en del svinebesætninger har grisene MRSA uden, at det giver anledning til sygdom. Men MRSA kan overføres til mennesker, hvor bakterien kan give sygdom. Det er derfor vigtigt at kende til bakterien og kunne svare på væsentlige spørgsmål. Hvor farlig er MRSA? Hvordan håndterer du MRSA som landmand, medarbejder og/eller familie? Er der særlige forholdsregler, du skal tage? Kan du fjerne MRSA? Kan du tage besøgende med i din besætning? Foredraget opdaterer dig med nyt omkring MRSA. LISBETH SHOOTER SVINERÅDGIVER, AFDELINGSLEDER, PATRIOTISK SELSKAB JENS NERUP JENSEN SVINEPRODUCENT, JOHANNESBJERGGÅRD, TAPPERNØJE 7 NED MED FODERFORBRUGET Minus 30 FE er pt. Danmarks største demo-projekt, som har til formål at demonstrere, at det samlede foderforbrug kan reduceres fra polten/soen løbes til grisen slagtes med op til 30 FE pr. produceret gris. 50 integrerede besætninger og deres rådgivere fordelt over hele landet deltager i det 2½ år lange projekt, som startede i jan Med udgangspunkt i en deltagende besætning, får du her de første erfaringer. Hør hvordan god management og et strategisk rådgivningsforløb kan øge effektiviteten og den samlede bundlinje. 6 Soholdresultater i særklasse DANNI SØRENSEN SVINEPRODUCENT, STORE VOGNSBÆK, FREDERIKSHAVN SÅDAN SKABER JEG RESULTATER 7 Eksperimentariet Brødrene Sørensen og de øvrige i stalden på Store Vognsbæk laver resultater i absolut særklasse. Soholdet omfatter årssøer med 5 ugers fravænning og en effektivitet på over 35,5 grise pr. årsso over det sidste år. Den totale pattegrisedødelighed er så lav som 15 %. Hør hvad foredragsholderen ligger til grund for det gode resultat og om deres organisering af produktionssystemet med bl.a. to ugers holddrift, strørobot, linespil, mælkecupper i farestalden og senest forsøg med farestier til løse søer. hands on work shop MELD DIG TIL EN TUR I EKSPERIMENTARIET MÆRK, LUGT, SE, SPØRG OG DEBATTÉR DIG FREM TIL NY VIDEN. ÅRETS SEKS FAGLIGE TEMAER OMHANDLER: AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS Rygspækmåling Er den store so fed? Prøv en rykspækmåler og få råd om korrekt fodring. Hvor er grisen? Prøv elektroniske øremærker til hurtig og sikker identifikation af svin i alle situationer. Kan du sigte? Lær at udtage prøver og at sigte korrekt. Medbring gerne din egen formalede kornprøve. God eller dårlig sæd? Kan frugtbarheden undersøges ved at se på sæden. Hvad lugter stalden af? Brug næsen og lær om lugten i stalden. Har grisen mavesår? Se hvordan det ser ud og hør, hvordan det forebygges.

8 8 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag B TIRSDAG 21. OKTOBER Fremtidsudsigter for global svineproduktion og svinekød RUPERT CLAXTON SENIOR KONSULENT, GIRA DEBAT OG MARKED Svine-, fjerkræ- og fiskekødsbrancherne konkurrerer konstant om at fylde behovet for animalsk protein på verdensmarkedet. Det internationale analyseinstitut GIRA følger udviklingen og har fingeren på pulsen. Rupert Claxton giver et overblik over den aktuelle situation på det globale kødmarkedet og kommer med sit bud på, hvor svinene vil blive produceret i fremtiden. Foredraget foregår på engelsk. 9 De nye unge (Generation Z) på arbejdspladsen STRATEGI OG LEDELSE DENNIS NØRMARK ANTROPOLOG, FORFATTER, PARTNER, LIVING INSTITUTE Der findes historisk ikke én generation, der ikke af den foregående er blevet beskyldt for at være mere selvisk, uopdragen og uden respekt for autoriteter. Men derfor behøver det jo ikke være forkert I dette oplæg ser Dennis Nørmark på hvad der er op og ned omkring Generation Z (de årige) og hvorledes man leder en generation der har en zappende tilgang til virkeligheden, hvad deres styrker og svagheder er og om dette er unikt for de danske unge. 10 At kupere eller ikke kupere TOPMØDE DYREVELFÆRD HELLE PELANT LAHRMANN SENIORPROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, MORTEN THORKILSEN SLAGTESVINEPRODUCENT, GØRLEV Færre grise skal halekuperes. Det er hensigten ifølge erklæringen fra Dyrevelfærdstopmødet, som blev afholdt tidligere i år. Men det kræver stor opmærksomhed at have grise med ukuperede haler, hvis man skal undgå halebid. Ved foredraget kan du høre om erfaringerne fra undersøgelser udført af VSP. Hør også, hvordan man i en Antoniusbesætning har arbejdet med at holde niveauet af halebid lavt hos grise med ukuperede haler. Foredragsholderne kommer desuden kort ind på den politiske situation vedr. halekupering.

9 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 11 Stramning på antibiotika igen 9 KEN STEEN PEDERSEN CHEFFORSKER, DYRLÆGE, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SUNDHED OG SMITTE Øget risiko for Gult Kort, flere dyrlægebesøg og krav om laboratorieundersøgelser det kan være følgerne af de nye strammere antibiotika-regler, som får fuld effekt fra november. Hør hvordan det vil påvirke dig i din hverdag, og hvad du selv kan gøre for at undgå problemer. I foredraget vil der blive givet konkrete eksempler på, hvordan de nye regler påvirker hverdagen ude i stalden, og du kan høre hvilken risiko, der er for at få Gult Kort ved almindelige behandlinger af f.eks. diarre og lungebetændelse. 12 Nyt i forskningen om reduceret sofoderforbrug NED MED FODERFORBRUGET ANJA VARMLØSE HANSEN PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE, SEKTION FOR PRODUKTION OG SUNDHED, KU Nye forsøg bidrager til en bedre forståelse af den moderne sos aminosyre- og proteinbehov. Hør hvordan den nye viden kan benyttes til at udvikle nye foderkoncepter og andre blandinger end dem, der traditionelt anvendes i diegivnings- og drægtighedsperioden. Er det antallet af foderenheder eller øvrige næringsstoffer, der begrænser mulighederne for at reducere foderforbruget? Og hvordan ændrer soens behov sig gennem drægtigheden og diegivningsperioden? Disse emner diskuteres i foredraget. 13 Sådan producerer jeg slagtesvin SØREN BONDE LARSEN SLAGTESVINEPRODUCENT, HEMMET SÅDAN SKABER JEG RESULTATER Søren Bonde Larsen startede som slagtesvineproducent på deltid i Siden da er det gået stærkt, og årsproduktionen omfatter nu svin. Foruden størrelsen skiller Sørens produktion sig ud ved primært at foregå i lejede stalde. I foredraget fortæller Søren bl.a., hvordan han lykkes med at styre logistikken på i alt 12 sites og hvordan den ugentlige arbejdsplan er organiseret. Der sættes desuden fokus på samarbejdet med smågriseleverandører og vilkår i forbindelse med staldleje. 14 Eksperimentariet hands on work shop MELD DIG TIL EN TUR I EKSPERIMENTARIET MÆRK, LUGT, SE, SPØRG OG DEBATTÉR DIG FREM TIL NY VIDEN. ÅRETS SEKS FAGLIGE TEMAER OMHANDLER: AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS Rygspækmåling Er den store so fed? Prøv en rykspækmåler og få råd om korrekt fodring. Hvor er grisen? Prøv elektroniske øremærker til hurtig og sikker identifikation af svin i alle situationer. Kan du sigte? Lær at udtage prøver og at sigte korrekt. Medbring gerne din egen formalede kornprøve. God eller dårlig sæd? Kan frugtbarheden undersøges ved at se på sæden. Hvad lugter stalden af? Brug næsen og lær om lugten i stalden. Har grisen mavesår? Se hvordan det ser ud og hør, hvordan det forebygges.

10 10 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag C TIRSDAG 21. OKTOBER Hvorfor afliver vi dyr i Zoo? BENGT HOLST VICEDIREKTØR, KØBENHAVN ZOO DEBAT OG MARKED Da København Zoo fik hele verdens opmærksomhed efter at have aflivet giraffen Marius, var det i høj grad vicedirektør Bengt Holst, der tog imod de verbale øretæver. Hvad fik de internationale medier og det halve kongerige til at gå amok over en offentlig obduktion, og hvornår er det blevet ilde set at fodre en løve med en giraf når det nu er naturens gang? Bengt Holst forholder sig til de diskussioner, episoden har kickstartet i ind- og udland og fortæller, hvorfor Zoo vil gøre det igen. 16 Etabler en professionel bestyrelse STRATEGI OG LEDELSE SØREN SVENDGAARD SPECIALKONSULENT, ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG Har du tænkt over værdien af en professionel bestyrelse, og ved du, hvordan du etablerer en værdiskabende bestyrelse, der giver den ønskede sparring? Få ideer til hvordan din bestyrelse kan etableres, og hvordan du skaber de bedste betingelser for en god intern kemi og et godt samarbejde i bestyrelsen. Hvad kan du med rette forvente af din bestyrelse, og hvad vil den med rimelighed forvente af dig? Hvad er de typiske faldgruber, som kan bremse bestyrelsens handlekraft? 17 Fremtidens finansieringsstrategier FINANSIERING OG EJERSKIFTE JENS SCHJERNING CHEFØKONOM AGROCURA/AGROMARKETS ANDERS PETER FREDERIKSEN ANALYTIKER, AGROCURA En finansieringsstrategi og -plan er essentiel for alle virksomheder men hvad er den bedste løsning for netop din virksomhed? Hør hvilke trends der ses på markedet for finansiering netop nu, og hvordan du forholder dig til likviditetskrav, overskudslikviditet, krav til långiver samt alternative finansieringskilder. Der sættes endvidere fokus på den ekstreme lave variable rente. Hvad er den bedste timing for konvertering til fast lang realkreditrente og er det er i princippet nødvendigt?

11 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 18 Ophør af kastration uden bedøvelse i hvad så? SUSANNE STØIER CENTERCHEF, RÅVAREKVALITET, DMRI HANNE MARIBO CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, 11 TOPMØDE DYREVELFÆRD 19 Smittebeskyttelse - hold sundheden oppe og sygdommene ude SUNDHED OG SMITTE Svinetopmødet endte med en erklæring om, at vi skal stoppe kastration uden bedøvelse med udgangen af Er hangriseproduktion et reelt alternativ? Hvordan opnås en lav frasortering, og hvornår er der økonomi i hangriseproduktionen? Kan vi bedøve smågrisene under kastration, og i givet fald hvordan? Hvad gør vi i forhold til forbrugerne? Hvad siger de til hangrisekød, og hvordan sikrer vi os mod negative reaktioner? Kan vi lære af det, de gør i andre lande? Og hvad siger de internationale markeder for svinekød? RIKKE SKRUBEL RÅDGIVNINGSDYRLÆGE, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, KIRSTEN LENE PIHL SENIORDYRLÆGE, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, God smittebeskyttelse er vigtig for at beskytte din besætning mod indførelse af smitsomme sygdomme. Dette gælder både for afrikansk svinepest, Aujeszky og andre ondartede og alvorlige smitsomme svinesygdomme. Foredraget har fokus på lette og billige tiltag, der kan øge sikkerheden inden for følgende emner: udleveringsforhold, foderhåndtering og forrum/modtagelse af mennesker og materialer. 20 TOPresultater i slagtesvinestalden JESPER JØRGENSEN SVINEPRODUCENT, KRUSEGÅRD I/S SÅDAN SKABER JEG RESULTATER 21 Hestebønner i stald og mark AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS Slagtesvineholdet på Krusegård I/S er årets bedste på Bornholm. Jesper Jørgensen leverer sammen med sine ansatte et DB på 691 kr. pr. stiplads med udgangspunkt i bl.a gram daglig tilvækst og en foderudnyttelse på 2,55 FEsv pr. kg tilvækst. Hør hvordan det flotte resultat er nået. Jesper fortæller bl.a. om daglige rutiner, fodervalg, sundhedsstyring og den løbende optimering af driften. Endeligt kommer Jesper ind på tankerne bag den igangværende udvidelse til full line-produktion af i alt slagtesvin. ASBJØRN KAAD SVINEPRODUCENT, TANDSGÅRD, SYDALS SØNKE MØLLER PROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, Hestebønner indeholder mere protein end korn og kan derfor reducere indholdet af sojaskrå i din blanding. Men hvordan performer hestebønner som foderkilde? Hvad skal der tages højde for ved dyrkning? Og hvordan håndterer du varen efter høst? Asbjørn Kaad dyrker 65 ha med hestebønner og bruger hestebønner i foderet til både søer og slagtesvin. Hør Asbjørns erfaringer og få desuden VSP s anbefalinger vedr. sammensætning af blandinger og de nyeste resultater fra foderforsøg med hestebønner.

12 12 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag D TIRSDAG 21. OKTOBER Stisystemet Hy-Care futurisme eller fremtid? DEBAT OG MARKED MART SMOLDERS UDVIKLINGSCHEF, PIGS, MS SCHIPPERS RON COPPENS DIVISION MANAGER, PIGS DENMARK, MS SCHIPPERS Hollandske MS Schippers har tænkt helt ud af boksen og har udviklet et nyt staldsystem, hvor farestierne er placeret i flytbare og rengøringsvenlige plastikkar. Ifølge Schippers rummer konceptet mulighed for at forbedre både hygiejne og management i stalden, og systemet er ifølge firmaet et skridt imod en svineproduktion uden eller med et meget lavt forbrug af antibiotika. Foredragsholderne fortæller om visionerne bag systemet, og inddrager videoklip og resultater fra en ny testfarm, der drives i samarbejde med Wageningen University. 23 Risikostyring og foderkøb JESPER PAGH VICEKONCERNDIREKTØR, DLG-HUSDYRERNÆRING, DLG STRATEGI OG LEDELSE Siden 2007 er prisvariationen på råvaremarkedet volatiliteten steget markant. Den stigende volatilitet skaber en masse muligheder, men betyder samtidigt, at den måde, du disponerer foder og råvarer, bør ændres. Foredragsholderen giver en introduktion til, hvordan du afdækker risikoen og disponerer foder og råvarer på en mere hensigtsmæssig måde end blot én årlig stor handel, som var traditionen år tilbage. 24 Tror bankerne igen på landbruget? KARSTEN BRIXEN SENIORSPECIALIST, LANDBRUG, JYSKE BANK FINANSIERING OG EJERSKIFTE Er krisen i landbruget slut efter bankernes opfattelse? Og har bankerne mod på nye udlån i dansk svineproduktion? Hvad er bankens referenceramme i vurderingen af svinebedrifter, og hvilke krav stilles til dig, som ønsker at udvikle bedriften? Jyske Bank diskuterer disse temaer og sætter endvidere fokus på bankens kreditpolitik, vilkår ved ejerskifte og fremme af et gunstigt samarbejde mellem bankrådgiver og landmand og hans rådgivere.

13 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 25 Bedre mavesundhed LISBETH JØRGENSEN PROJEKTCHEF, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, ELISABETH OKHOLM NIELSEN CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, 13 TOPMØDE DYREVELFÆRD I Fødevaremisterens handlingsplan for bedre dyrevelfærd er forbedring af mavesundheden et af indsatsområderne. Det betyder, at der i alle sobesætninger, med en Sundhedsrådgivningsaftale, skal foretages mave-usk, og at der skal udarbejdes en handlingsplan, hvis mavesundheden er ringe. Foredragsholderne giveret overblik over den nye screening, og sætter fokus på, hvilke tiltag, der kan sættes i værk i den enkelte besætning for at forbedre mavesundheden både hos slagtesvin og hos søer. 26 Brug af vacciner i soholdet LARS ERIK LARSEN PROFESSOR, VETERINÆRINSTITUTTET, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET SUNDHED OG SMITTE Vacciner bruges i stor stil i danske svinebesætninger, men vacciner er ikke bare vacciner. De fungerer forskelligt og har forskellig effekt. Hør hvad vacciner er for noget og hvad de kan og ikke kan. Hør også hvilke redskaber, der kan bruges, når det skal besluttes om vaccination skal påbegyndes og om betydningen af vaccinationstidspunkt. Endeligt kommer foredragsholderen ind på årsager til vaccinesvigt og hvordan det undgås. Der vil som eksempler især være fokus på PCV2, PRRS, parvovirus og influenza. 27 Trimning af vådfodring til slagtesvin NED MED FODERFORBRUGET PETER MARK NIELSEN SVINEKONSULENT, LMO MARTIN MOLBO SVINEPRODUCENT, ULSTRUP, MIDTJYLLAND Løbende trimning af foderforbruget er en forudsætning for et godt resultat. I demoprojektet Vådt er godt er målet at finde den rigtige foderkurve. Martin Molbo er med i projektet og har flyttet den daglige tilvækst fra 825 til 1000 g og foderforbruget ned fra 3 til 2.7 FEsv/kg tilvækst. Hør hvilke tiltag og detaljer der er sat fokus på i besætningen. Foredragsholderne kommer bl.a. ind på justering af anlæg, foderkurver, korrektion af foderstyrke samt ny daglig systematik og motivation. 28 Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS ELSE VILS, PROJEKTCHEF VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, GHITA CORDSEN NIELSEN LANDSKONSULENT, PLANTEFAGLIG SPECIALVIDEN, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG Kvaliteten af korn og andre råvarer er afgørende for produktiviteten i stalden. Råvarer skal have et kendt næringsindhold og være fri for skadelige stoffer. Hør hvornår du bør analysere dine råvarer og hvornår du skal bruge tabelværdier. Foredragsholderne sætter endvidere fokus på risiko og grænseværdier for skadelige stoffer og viser de seneste resultater fra fusarium-målinger i korn og kernemajs. Hør hvad dyrkningsteknikken betyder for indholdet af fusariumtoksiner i korn og majs samt meldrøjer i rug.

14 14 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag E ONSDAG 22. OKTOBER Tættere på VSP DEBAT OG MARKED ERIK LARSEN FORMAND,, SVINEPRODUKTION CLAUS FERTIN DIREKTØR, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, LANDBRUG & FØDEVARER Videncenter for Svineproduktions opgave er at håndtere de faglige og politiske udfordringer, som de danske svineproducenter står overfor. Men hvad mener du? - trækker VSP dansk svineproduktion i den rigtige retning? Som opfølgning på årsmødet står VSP s ledelse klar til at diskutere emner om den levende gris, avlsarbejdet, afprøvning af staldsystemer, foder og miljøteknologi, sundhed, dyrevelfærd, image mv. Mød VSP s nye formand og direktør og deltag i debatten! 30 Vækstgrise optimér på det, du har mindst af SMÅGRISE OG SLAGTESVIN PREBEN HØJ SVINERÅDGIVER, LANDBONORD ANDERS CHRISTENSEN SVINERÅDGIVER, AGRINORD Mangler du grise, plads eller dyreenheder? Det skal du vide for at skabe det størst mulige afkast af din produktion. Udfordringen for mange smågriseproducenter er en presset belægningsgrad i smågrisestalden på grund af effektivitetsfremgangen i grise pr. årsso. Udfordringen for mange slagtesvineproducenter er typisk miljøbegrænsninger og generelt for lav indtjening. I indlægget behandles de forskellige muligheder for at øge indtjeningen i alle led fra fravænning til slagtning. 31 Nedsæt pattegrisedødelighed set fra laboratoriet og staldgangen TOPMØDE PATTEGRISEDØDELIGHED SVEND HAUGEGAARD SENIORDYRLÆGE, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, RIKKE-GRY NIELSEN DYRLÆGE, BOEHRINGER-INGELHEIM Arbejdsopgaver som kastration, tandslibning og vaccination kan i nogle besætninger blive rutineprægede. Hastigheden i arbejdet er en vigtig faktor for at få arbejdsdagen til at hænge sammen. Med udgangspunkt i erfaringer fra obduktioner på laboratoriet og rådgivning på staldgangen fortæller foredragsholderne, hvad der kan gå galt, når grisene håndteres. Det diskuteres endvidere hvilke konsekvenser det har for grisene, og hvordan det kan påvirke produktionsresultaterne.

15 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Hvad er antibiotikaresistens og er det problematisk? JOHN ELMERDAHL OLSEN DYRLÆGE, PROFESSOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET SUNDHED OG SMITTE Vi hører tit om antibiotikaresistens i medierne, men hvad er det egentlig for noget? Hvornår bliver bakterier resistente? Og kan resistens forsvinde igen? Er resistente bakterier farligere end andre bakterier? Hvad betyder resistens for grises sundhed? Diskussionen om resistens er kompliceret, men her kan du blive meget klogere efter at have hørt en af de fremmeste forskere på området. Bliv klædt på til selv at deltage i debatten om resistens, når dine naboer eller venner spørger. 33 Løb dig til en høj faringsprocent REPRODUKTION BETTINA MATTHIESSEN IT- OG SUPPORT KONSULENT AGROSOFT SVEN AGERGAARD SVINEPRODUCENT, SKJOLDBORG, HERNING Bettina Mathiessen sætter fokus på brugen af brunstkontrolskema til planlægning af løbestrategien og om brug af Agrosoft til optimering af arbejdet i løbeafdelingen. Herefter fortæller svineproducent Sven Agergaard, hvordan de opnår en høj faringsprocent i besætningen med årssøer. Han gennemgår den daglige planlægning, brunstkontrollen, løbearbejdet, håndteringen af sæden og alle de små praktiske kneb, som de anvender for at holde motivationen og faringsprocenten oppe. 34 Efficient feeding of sows GUNNER SØRENSEN PROGRAMME MANAGER, PIG RESEARCH CENTRE, DANISH AGRICULTURE & FOOD COUNCIL FARM EFFICIENCY Everybody talks about reducing sows feed consumption but how is this done in practice? Learn more about how you ensure that the sows are fed the right amount of the correct diet at all stages of the cycle. How do you promote a high litter gain in the farrowing unit, and how do you ensure that the sows maintain a good gastric health? Furthermore, the presentation will cover some of the major risk factors you should be aware of when you want to ensure efficient feeding of sows. 35 DanAvl i praksis AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS MARTIN MØLGAARD PEDERSEN PROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, CLAUS PETERSEN SVINEPRODUCENT, AVLER, MAALING AVL OG OPFORMERING DanAvl er et stærkt varemærke i international svineavl. Der arbejdes hele tiden på at udvikle avlssystemet, så avlsmål tilpasses svineproducenternes forventede behov, og avlsfremgangen sikres. En meget vigtig del af arbejdet foregår i avls- og opformeringsbesætningerne. I dette foredrag får du et kig ind i maskinrummet i en avlsbesætning, og foredragsholderene giver en introduktion til det udviklingsarbejde der foregår i avlsbesætningen, herunder indsamling og analysering af DNA-analyser og avlernes efterfølgende selektion af de bedste avlsdyr.

16 16 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag F ONSDAG 22. OKTOBER Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde MARKUS FIEBELKORN MARKEDSANALYTIKER, LANDSFORENINGEN AF DANSKE SVINEPRODUCENTER HANS AARESTRUP DIREKTØR, LANDSFORENINGEN AF DANSKE SVINEPRODUCENTER DEBAT OG MARKED En eksport på over 9 mio. danske smågrise er en succes. Samtidig betyder det, at de danske svineproducenter - både sælgere og købere - er underlagt udsving på det europæiske smågrisemarked. Hvordan ser tendensen for smågrisemarkedet ud og hvad er en fair pris for danske smågrise netop nu? Foredragsholderne inddrager bl.a. erfaringer fra Landsforeningens smågriseportal. Endvidere diskuteres påvirkningerne af nye velfærdskoncepter i Holland og det tyske Initiative Tierwohl. 37 Svineelever anno 2014 STRATEGI OG LEDELSE 38 Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MARIA ESKILDSEN LEKTOR, ERHVERVSAKADEMI AARHUS JONAS WÜRTZ MIDTGÅRD SVINEPRODUCENT, GO-GRIS I/S, ØSTBIRK Hør hvad kan man forvente af elever i Er de danske elever mere besværlige? Og hvorfor er de ikke som i gamle dage? Foredragsholderne giver endvidere eksempler på god og dårlig håndtering af elever og giver forslag til, hvordan man motiverer nutidens unge mennesker til en karriere indenfor svineproduktion. Jonas Würtz bidrager med sine erfaringer om, hvad der skal til for at gøre praktikopholdet til en positiv oplevelse og redegør for, hvorfor han har taget et aktivt valg om at have elever i stalden. ERIK DAMSTED SENIORPROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, HELLE HAUGAARD JESSEN, DYRLÆGE, HYOVET Et godt klima i smågrisestalden er vigtigt for god trivsel. Sygdomme ved smågrise skyldes ofte dårligt nærmiljø, som fremprovokerer behandlingskrævende sygdom. Med fokus på antibiotikaforbrug er det vigtigt at sætte flueben ved, at udtørring, temperatur og øvrig klimastyring er i orden. Hør hvordan man sikrer et godt nærmiljø og dermed fjerner en unødvendig sygdomskatalysator, samt hvilke sygdomme man kan forvente at se ved et suboptimalt nærmiljø. Der tages udgangspunkt i en besætningscase.

17 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 39 En lav pattegrisedødelighed trin for trin KELD SOMMER SVINERÅDGIVER, GEFION SVINERÅDGIVNING TORBEN RASMUSSEN SVINEPRODUCENT, I/S EKKODAL, LOLLAND 17 TOPMØDE PATTEGRISEDØDELIGHED 40 PED ny alarmerende svinesygdom i DK? VSP har i samarbejde med landets farestaldseksperter gennemført et demonstrationsprojekt med fokus på at reducere pattegrisedødeligheden - både dødfødte og døde i diegivningsperioden. Erfaringerne viser, at det ikke nødvendigvis er ny faglig viden, men i højere grad tydelig ansvarsfordeling og motivation i den daglige drift, der sikrer en høj overlevelse hos pattegrisene. Hør rådgiverens anbefalinger og lær af de daglige rutiner i en so-besætning med flotte resultater og en lav pattegrisedødelighed. BENT NIELSEN AFDELINGSCHEF, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SUNDHED OG SMITTE PED (porcin epidemisk diarre) opstod i Europa i 1970 erne men kom aldrig til Danmark. Siden har den spredt sig til hele Asien, hvor nye aggressive varianter med 100 % dødelighed for spædgrise er vidt udbredte. Af ukendte veje kom den aggressive asiatiske variant pludselig til Midtvesten i USA i foråret 2013 og har nu bredt sig til Canada, Central- og Sydamerika. Her kan du høre om, hvad vi kan gøre, hvis den kommer til Europa, og hvad risikoen er for spredning af PED til Danmark. 41 Brunstsynkronisering af polte har flere fordele REPRODUKTION FREDE KELLER SVINEFAGDYRLÆGE, LVK TORBEN KRISTENSEN SVINEPRODUCENT, HEJNSVIG Brunstsynkronisering ved hjælp af Altresyn kan have flere fordele. Hør hvordan polte og personale lærte hinanden bedre at kende som en afledt effekt. Desuden er dødeligheden hos førstekuldssøer faldet drastisk, fordi man nu sørger for at poltene kender hinanden allerede før indsættelse i drægtighedsstalden. Poltene er også blevet nemmere at håndtere, fordi de efter behandling forbinder personalet med rolig håndtering og smagen af æblemost. Få flere erfaringer i foredraget. 42 Controlling diarrhea in practice flock medication and new rules FARM EFFICIENCY NICOLAI WEBER SWINE VETERINARIAN, LVK, PH.D STUDENT, UNIVERSITY OF COPENHAGEN Right now there is a lot of attention on flock medication of pigs, and new rules have been issued from the authorities. This presentation will focus on how to control and treat diarrhea in weaners and slaughterpigs in a correct way. Nicolai will present findings from recent years studies of intestinal disease and give examples of how incorrect medication can influence the effect risk of getting a yellow card.

18 18 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag G ONSDAG 22. OKTOBER Dansk politik her & nu MICHAEL KRISTIANSEN JOURNALIST, PARTNER, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, KRISTIANSEN+PARTNERS DEBAT OG MARKED Michael har mere end 25 års erfaring indenfor erhvervsliv, politik og journalistik. Han rådgiver i dag en række af Danmarks største virksomheder om pressehåndtering, strategisk kommunikation og krisehåndtering. I foredraget tager Michael temperaturen på den aktuelle situation i dansk politik og ser på, hvordan det står til i de enkelte partier og for folketingets frontfigurer netop nu. Hvad rør sig på gangene på Christiansborg? og hvad kan vi forvente os af fremtiden i dansk politik? 44 Sådan sætter du ledelsesholdet STRATEGI OG LEDELSE 45 Fodring af smågrise - fokus på antibiotikaforbrug SMÅGRISE OG SLAGTESVIN JØRGEN KROER VIRKSOMHEDSKONSULENT, ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG MERETE L. ANDERSEN CHEFKONSULENT, LANDONORD Hvordan sætter du det bedst mulige ledelseshold på din svinebedrift? En undersøgelse af ejerledernes ledelsesmæssige udfordringer, gennemført af Videncentret for Landbrug, viser, at landmændene især har brug for at have fokus på mellemlederens rolle, udvikling af egne ledelseskompetencer og på selv at få mere tid til det strategiske og ledelsesmæssige arbejde. Få foredragsholdernes konkrete indspark til, hvordan du får ledelsesholdet på din bedrift til sammen at arbejde hen imod de mål, strategien udpeger. HANNE MARIBO CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, KEN STEEN PEDERSEN CHEFFORSKER, DYRLÆGE, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, Vi ser på, hvad der er årsag til diarré, og hvordan det opstår. Hvilke fodermidler, tilsætningsstoffer og fodringsstrategier giver risiko for diarré, og hvilke har den modsatte effekt? Når diarreen er der, hvordan stiles da den rigtige diagnose. Hvordan gennemføres antibiotikabehandling via foder og vand i praksis og, hvilken betydning har det, hvilke infektioner der er involveret?

19 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Lav dødelighed - hvilke grise klarer sig helt frem til slagtning? TOPMØDE PATTEGRISEDØDELIGHED MARKKU JOHANSEN CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, Sunde grise og god overlevelse afhænger ikke kun af grisenes nuværende forhold, men også af deres fortid i de foregående staldafsnit. For at få mest muligt ud af grisen, skal man derfor have fokus på hele dens liv. Hør hvilke forhold hos soen og hos grisen selv, der sikrer at den overlever helt frem til slagtning. Foredraget er baseret på levendefødte grise i 9 besætninger, hvor hver enkelt gris er blevet fulgt fra faring til slagtning.. 47 Smittebeskyttelse - hold sundheden oppe og sygdommene ude SUNDHED OG SMITTE RIKKE SKRUBEL RÅDGIVNINGSDYRLÆGE, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, KIRSTEN LENE PIHL SENIORDYRLÆGE, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, God smittebeskyttelse er vigtig for at beskytte din besætning mod indførelse af smitsomme sygdomme. Dette gælder både for afrikansk svinepest, Aujeszky og andre ondartede og alvorlige smitsomme svinesygdomme. Foredraget har fokus på lette og billige tiltag, der kan øge sikkerheden inden for følgende emner: udleveringsforhold, foderhåndtering og forrum/modtagelse af mennesker og materialer. 48 Do something about PRRS FARM EFFICIENCY CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN VETERINARIAN, PIG RESEARCH CENTRE, DANISH AGRICULTURE & FOOD COUNCIL CHARLOTTE GLENTING SWINE VETERINARIAN, DANVET PRRS remains a challenge in many Danish pig herds sometimes even without the pig producer knowing it. Pig producers must be aware of the symptoms of PRRS; ensure that a correct diagnosis is made; prepare an action plan and monitor that the plan is being followed. This presentation will bring you up to date on the latest research results and recommendations. 49 Eksperimentariet hands on work shop MELD DIG TIL EN TUR I EKSPERIMENTARIET MÆRK, LUGT, SE, SPØRG OG DEBATTÉR DIG FREM TIL NY VIDEN. ÅRETS SEKS FAGLIGE TEMAER OMHANDLER: AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS Rygspækmåling Er den store so fed? Prøv en rykspækmåler og få råd om korrekt fodring. Hvor er grisen? Prøv elektroniske øremærker til hurtig og sikker identifikation af svin i alle situationer. Kan du sigte? Lær at udtage prøver og at sigte korrekt. Medbring gerne din egen formalede kornprøve. God eller dårlig sæd? Kan frugtbarheden undersøges ved at se på sæden. Hvad lugter stalden af? Brug næsen og lær om lugten i stalden. Har grisen mavesår? Se hvordan det ser ud og hør, hvordan det forebygges.

20 20 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag H ONSDAG 22. OKTOBER Set fra slagteridirektørens stol JESPER FRIIS DIVISIONSDIREKTØR, DC PORK, DANISH CROWN DEBAT OG MARKED Med udgangspunkt i Danish Crowns strategier og analyser vil Jesper Friis give sit bud på de danske slagteriers muligheder og udfordringer og bl.a. kommentere på: Kan de danske svineproducenter forvente en konkurrencedygtig afregning? Kan vi vende nedgangen i antal slagtede svin i Danmark? Hvad er erfaringerne med at hæve slagtevægten? Der sættes tid af til spørgsmål fra salen. 51 DM i svineproduktion for landbrugsskoleelever 2014 QUIZVÆRT: RIKKE INGEMAN SVARRER PROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, STRATEGI OG LEDELSE Følg finalen i DM i svineproduktion. De deltagende par, der er indstillet af landets landbrugsskoler, konkurrerer i udvalgte kategorier indenfor moderne svineproduktionen. Konceptet bygger på en kombination af Jeopardy og Hvem vil være millionær, herunder med muligheden for at spørge publikum på udvalgte spørgsmål. De indledende quizrunder afgør, hvem der får mulighed for at deltage i den endelige finale. 52 Vejehold sådan trimmer du resultaterne SMÅGRISE OG SLAGTESVIN NIELS PETER BAADSGAARD CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, LAND- BRUG & FØDEVARER MICHAEL AGERLEY SVINEDYRLÆGE, SVINEVET Vejehold giver dig en tættere føling med dyrenes tilvækst og foderforbrug, og dermed en mulighed for at følge betydningen af foderskift, fejl på anlægget, ændret sundhedsniveau mv. I foredraget diskuteres erfaringerne fra de mange vejehold, der er startet op det seneste år. Hør hvordan du sikrer fuldt udbytte af vejehold som ledelsesværktøj, og hvilke begrænsninger/faldgrupper du bør være opmærksom på. Afslutningsvis får du en status på nye teknologier til løbende overvågning af effektiviteten hos vækstdyr.

21 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 53 Løse søer i farestalden erfaringer og anbefalinger TOPMØDE LØSE SØER DANIEL PEDERSEN SVINEPRODUCENT, HJØRRING NIELS AAGE ARVE SVINEPRODUCENT, MEJLBY VIVI AARESTRUP MOUSTSEN CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, Allerede om seks år skal 10 % af de diegivende søer være løse. Daniel og hans far har haft løse diegivende søer siden januar Deres søer er løse i alle staldafsnit. Niels Aage Arve har haft løse søer siden januar 2012 og har søer, men med mulighed for at bokse søerne i nogle af farestierne i dagene omkring faring. De to besætningsejere vil fortælle om deres erfaringer suppleret af Vivi Aarestrup Moustsen, som vil fortælle om VSP s anbefalinger til indretning af farestier til løse søer Sådan reduceres staldemissionen billigst MILJØ ANDERS LEEGAARD RIIS PROJEKTCHEF, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, RUNE RØJGAARD ANDREASEN PROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, Ved udarbejdelse af miljøgodkendelser kan der opstå krav om reduceret lugt- og eller ammoniakemission fra stalden. Mange tiltag er i dag i stand til at reducere mængden af lugt- eller ammoniak, men hvordan reduceres staldemissionen billigst? Hør om de tilgængelige miljøteknologiers virkemåde og virkningsgrad på baggrund af VSP s afprøvninger. Ud fra de enkelte teknologiers omkostninger og evt. tilskudsmuligheder gives endvidere eksempler på, hvordan lugt- og ammoniakemissionen kan reduceres afhængig af staldtype. 55 Korrekt fodring af polte THOMAS SØNDERBY BRUUN PROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SOFODRING Gode holdbare polte er udgangspunktet for et effektivt sohold. Valg af foderblandinger og foderstyrke til poltene i opvækstperioden frem til løbning betyder noget for poltenes vægt og huld ved en given alder, men påvirker i høj grad også produktiviteten og dyrets holdbarhed. Hør hvordan poltenes mavesundhed styrkes, så de kan få et langt soliv og performe på topniveau. 56 Attention to detail in the farrowing unit KRISTIAN JUUL VOLSHØJ PIG ADVISOR, SVINERÅDGIVNINGEN FARM EFFICIENCY Attention to detail is essential in the farrowing unit. Optimum work routines and correct handling of piglets from the moment they are born are essential in that respect. Based on recent research and best practice on Danish farms, the presentation will cover topics such as the farrowing process, colostrum intake, design of and climate in the farrowing pen, nurse sows, correct handling of small piglets and ways to reduce piglet mortality. This presentation will bring you up to date on the latest research results and recommendations.

22 22 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag I ONSDAG 22. OKTOBER Specialgrisens hæder og fremtid DEBAT OG MARKED VICKY BOND EU FOOD BUSINESS MANAGER, COMPASSION IN WORLD FARMING UFFE FROVST DIREKTØR, DANISH CROWN Antonius konceptet og Den Gode Gris modtog i 2013 en særlig hæder af den internationale dyreværnsorganisation Compassion In World Farming. Hør hvordan CIWF i særlig grad bruger gulerod i stedet for pisk og hvorfor organisationen mener, at netop danske specialgrise er bemærkelsesværdige. Danish Crown sidder på en stor del af markedet for specialgrise. Hvad er DC s forventninger til markedet, og hvad er recepten på merpris på svinekød i fremtiden? 58 Management til bedre resultater i storstier SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MARIANNE CHRISTIANSEN AGRARØKONOM, SVINERÅDGIVNINGEN FINN VILE JENSEN DRIFTSLEDER, I/S KJARGAARDEN, SUNDS Foredraget omhandler optimering af den daglige drift i produktionssystemer med storstier. Hør hvordan grisene trænes til at bruge vægten, og hvordan du indretter en produktionssikker storsti til smågrise og slagtesvin - både i forbindelse med nybyggeri og renovering. Foredragsholderne sætter endvidere fokus på de managementmuligheder vægten tilbyder i forhold til fasefodring og tilmelding til slagtning. Endelig beskriver de perspektiverne i elektronisk identifikation via øremærker. 59 Løse søer i farestien hvordan påvirkes faringsforløb og dødelighed? TOPMØDE LØSE SØER JANNI HALES PHD.STUDERENDE, KU VIVI AARESTRUP MOUSTSEN CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, I 2021 skal 10 % af farestierne være baseret på løsdrift. VSP og KU har fulgt 1500 kuld i farestalden under tre forskellige former for løsdrift. Indlægget fokuserer på, hvordan faringsforløb, søernes stressniveau og pattegrisedødeligheden er påvirket af systemet. Skal søerne i fremtidens farestier være løse hele tiden eller løse det meste af tiden? I projektet er der obduceret over pattegrise. Resultaterne præsenteres og muligheder for at reducere pattegrisedødeligheden diskuteres.

23 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 60 Sådan dokumenterer du din miljøteknologi MILJØ 61 Soens huld og rygspækmål LORENS PETER LORENZEN SVINEPRODUCENT, SØNDERBORG KRISTOFFER JONASSEN CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, LAND- BRUG & FØDEVARER Efterhånden som emissionsreducerende miljøteknologier bliver udbredt i svineproduktionen, skifter fokus fra dokumentation for teknologiernes effekt til dokumentation for drift. I en case fra en besætning beskrives erfaringer, positive og negative oplevelser med miljøteknologier, samt hvad vedligehold og tilsyn kræver.. Endvidere gennemgås de generelle vejledende krav til egenkontrol, logbog og dokumentation til myndighedstilsyn for de enkelte teknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste. 23 LARS WINTHER SVINERÅDGIVER, SVINERÅDGIVNING, LANDBONORD SOFODRING Vi ved, at huldet og et stabilt huld er vigtigt for soens reproduktion og risiko for at få skuldersår. Soens rygspæk kan scannes, og det giver en god indikation af hvordan virkeligheden er. I indlægget kommer foredragsholderen også ind på, hvordan en god huldstyring kan lykkes i forskellige staldsystemer samt alle de praktiske faldgrupper, der er i korrekt fodertildeling i drægtighedsstalden. 62 Best practice in the mating section FLEMMING THORUP CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, FARM EFFICIENCY 63 Få det bedste ud af faremarken AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS A farrowing rate above 90 is your baseline for being up there with the best. The presenter updates you on the latest recommendations on mating of gilts and sows. How to achieve a high farrowing percentage, while keeping the work load down. Efficient heat control, safe semen storage and efficient but economical insemination strategies are essential. What do you need to be aware of, to prevent rebreeders? And how do you troubleshoot and correct if things fail to improve and farrowing rates drop. HELLE PELANT LAHRMANN SENIORPROJEKTLEDER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, MERETE STUDNITZ SPECIALKONSULENT, ØKOLOGI, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG En faremark skal både se godt ud og give gode resultater. Med opmærksomhed og handling når man rigtig langt. Foredragsholderne peger på nogle områder, hvor rettidig omhu har særlig betydning. F.eks. indretning af faremark, indsættelse af søer og dagligt tilsyn. Foredragsholderne tager udgangspunkt i den nye faremarksmanual og kommer desuden ind på funktionen af forskellige hyttetyper samt fodring af pattegrise.

24 24 ÅRSMØDE & KONGRES 2014 Kongres foredrag J ONSDAG 22. OKTOBER Byd forandringer velkommen SOULAIMA GOURANI FOREDRAGSHOLDER, VIRKSOMHEDSRÅDGIVER OG FORFATTER STRATEGI OG LEDELSE Foredraget sætter fokus på, hvordan forandringer kan sættes på dagsordenen og dyrkes i praksis. Det er svært at optimere virksomhedes resultater, hvis ikke ejer, ledere og medarbejdere alle er rustet til og indstillet på, at det er nødvendigt at ændre sig. Forandringer sker uanset hvad. Du bliver hele tiden stillet foran nye problemer, nye relationer, ny teknologi og lignende, men spørgsmålet er, hvordan du tackler disse forandringer? 65 Investering i slagtesvineproduktion SMÅGRISE OG SLAGTESVIN LARS ERIK NIELSEN GODSINSPEKTØR, BREGENTVED SØREN JACOBSEN PROJEKTCHEF - STALDSYSTEMER TIL SVIN, DANISH FARM DESIGN. Bregentved søger at etablere slagtesvineproduktion på Bregentved og Flyveplads Vandel, med henblik på at kapitalisere de store uudnyttede harmoniarealer Bregentved ejer. Målet er at etablere fem sites, hver med stipladser med en samlet produktion på ca slagtesvin/år. Foredragsholderne gennemgår de tanker, der er gjort i forbindelse med realisering af projektet. Bl.a. hvordan miljøgodkendelserne tilgodeses, og hvorledes forretningsmodellen tænkes, inkl. organisering af driftsselskaberne, finansiering mv. 66 Løse søer i løbeafdelingen LISBETH ULRICH HANSEN CHEFFORSKER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, TOPMØDE LØSE SØER Ny lovgivning foreskriver, at søerne skal være løse fra fravænning frem til ugen før forventet faring. Det gælder for nye stalde allerede fra 2015 og for alle stalde i Det vil give en masse udfordringer i løbeafdelingen, men også i perioden efter løbning omvendt kan det også give nye muligheder. Indholdet i loven forklares, forsøgsresultater fremlægges og endelig kommer en række anbefalinger til indretning og dagligt drift.

25 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 67 Kan du fodre dig til et større kuld ved fravænning? 25 GUNNER SØRENSEN PROJEKTCHEF, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SOFODRING Der er meget stor forskel på, hvor stor en kuldtilvækst der opnås i de danske farestalde. En vigtig faktor i dette spil er fodersammensætningen og den valgte foderstrategi, som begge understøtter en høj mælkeydelse. Hør hvordan du sikrer en korrekt tildeling og sammensætning af fodret i diegivningsperioden og undgår de vigtigste faldgrupper. Foredragsholderen ajourfører dig med den nyeste viden og anbefalinger på området. 68 Farm biosecurity in practice keep the health up and the diseases out FARM EFFICIENCY RIKKE SKRUBEL CONSULTING VETERINARIAN, DANISH PIG RESEARCH CENTRE, DANISH AGRICULTURE & FOOD COUNCIL KIRSTEN LENE PIHL SENIOR VETERINARIAN, DANISH PIG RESEARCH CENTRE, DANISH AGRICULTURE & FOOD COUNCIL Good biosecurity is important to protect your herd against introduction of infectious disease. This applies to African swine fever and Aujeszky s disease as well as other malignant and severe infectious swine diseases. This presentation focusses on easy inexpensive measures which will increase the security. These include factors concerning pig loading facilities, feed handling and the entry room. 69 Eksperimentariet hands on work shop MELD DIG TIL EN TUR I EKSPERIMENTARIET MÆRK, LUGT, SE, SPØRG OG DEBATTÉR DIG FREM TIL NY VIDEN. ÅRETS SEKS FAGLIGE TEMAER OMHANDLER: AKTUEL VIDEN PÅ TVÆRS Rygspækmåling Er den store so fed? Prøv en rykspækmåler og få råd om korrekt fodring. Hvor er grisen? Prøv elektroniske øremærker til hurtig og sikker identifikation af svin i alle situationer. Kan du sigte? Lær at udtage prøver og at sigte korrekt. Medbring gerne din egen formalede kornprøve. God eller dårlig sæd? Kan frugtbarheden undersøges ved at se på sæden. Hvad lugter stalden af? Brug næsen og lær om lugten i stalden. Har grisen mavesår? Se hvordan det ser ud og hør, hvordan det forebygges.