Debatforum: Hvordan erindres folkehøjskolens historie?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatforum: Hvordan erindres folkehøjskolens historie?"

Transkript

1 Debatforum Formålet med nærværende åbne debatforum er at bidrage til en tværfaglig debat om dagsaktuelle emner indenfor studierne af Grundtvigs forfatterskab og dets virkningshistorie. Alle interesserede læsere inviteres til at deltage i debatten ved enten at svare på tidligere indlæg eller selv rejse et tema til debat. Debatindlæg indleveres til redaktionen i form af kortere artikler på et af de sprog, som almindeligvis accepteres i årbogen. Nedenstående indlæg af Ove Korsgaard og Kim Arne Pedersen om de grundtvigske højskolers selvforståelse diskuterer indførelsen af erhvervsfaglig og studieforberedende undervisning på baggrund af forskellige holdninger til dannelsesbegrebets plads i højskolernes tradition. Anja Stokholm påpeger i anledningen af udgivelsen af Grundtvigs Prædikener i Vartov , at der også i dag er værdifuld inspiration at hente i Grundtvigs store pastorale forfatterskab til vedkommende formidling og oplivende forkyndelse. Debatforum: Hvordan erindres folkehøjskolens historie? A f Ove K orsgaard Historikeren Anette Warring fra RUC har gjort erindringspolitik til et vigtigt felt i sin forskning. Bogen Historie, magt og identitet (2004) handler om erindringspolitik med udgangspunkt i grundloven af Hun beskæftiger sig ikke med grundlovens indførelse som sådan, men med den måde grundlovens indførelse er blevet - og stadig bliver - erindret og fortolket på. Analysen af en række grundlovstaler, holdt gennem de sidste 150 år, viser med stor tydelighed, at erindringen om grundlovens indførelse har ændret sig over tid. Anette Warring indleder bogen med to citater fra henholdsvis statsminister Anders Fogh Rasmussens og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens grundlovstaler i Anders Fogh: Vi fejrer i år grundlovens 153-års dag. I modsætning til andre lande fik Danmark sin frie forfatning i fred og fordragelighed. Poul Nyrup: Vi fik vores grundlov på fredelig vis og ikke gennem blodige revolutioner. Netop det siger meget om os danskere. Vores evne til at tale om tingene. Vores evne til at samarbejde (Warring 2004, 9). Men som Anette Warring viser, er det ikke altid, man har erindret grundlovens indførelse på den måde. I de første år havde man den borgerkrig, der fandt sted, da grundloven blev indført, for tæt inde på livet. Det var først

2 efterhånden, det blev muligt at glemme og fortrænge borgerkrigen og fremstille grundlovens indførelse som en fredelig affære. Fortiden ændres, fordi fortolkningen af den er bundet til nutidige synsvinkler. Hvad med oprettelse af folkehøjskoler i Danmark? Hvordan er etableringen af denne skoleform blevet erindret tidligere? Og hvordan bliver den erindret i dag? På samme måde som Anette Warring har analyseret en række grundlovstaler, kan det gøres ved at analyse et udvalg af de højskoletaler, der har været holdt gennem de sidste 150 år. Det er ikke muligt i - og ej heller ambitionen med - denne artikel. I stedet vil jeg mere beskedent forholde mig kritisk til den form for rød tråd, der trækkes gennem højskolens historie ved at undersøge en række begrebspar som for eksempel dannelse og uddannelse, personlig udvikling og erhvervsfaglig undervisning. Tråden bruges til at placere højskolen i et kampfelt med en klar linje mellem ven og ijende. Højskolen skal beskæftige sig med dannelse, ikke uddannelse, med personlig udvikling, ikke erhvervsfaglig undervisning. Beskæftiger en højskole sig med indlæring af faglig færdighed, betragtes den som uren og ikke en rigtig højskole i klassisk forstand. Denne fortolkning af, hvad man skal forstå ved en folkehøjskole, er i dag lige så rodfæstet som erindringen om, at grundlovens indførelse var en yderst fredelig affære i Danmark. Selv om det kan synes halsløs gerning at problematisere den skitserede måde at erindre højskolens historie på, vil jeg alligevel gøre et forsøg. Primært fordi højskolen har brug for en anden forståelse af sin egen fortid end den dominerende i nutiden. Folkehøjskolen som dannelsesskole Madvig1og Grundtvig var som henholdsvis nyhumanist og (en slags) nationalromantiker enige om mange ting, især at dannelsen til menneske må funderes på sprog, litteratur og historie. Derfor forholdt de sig begge kritisk til filantropernes mere nyttebetonede skole- og opdragelsessyn. I en artikelserie om den lærde skoles undervisning kritiserede Madvig i begyndelsen af 1830'eme de filantropisk inspirerede skoler for at fremhæve Realiteternes Fortrin i Undervisningen og ved Realiteterne igjen især at forstaae Naturhistorie. Disse skoler manglede sans for Vækkelse af det høiere i Mennesket (Madvig 1833, 270 f.). Madvig afviste skarpt den filantropiske målsætning: at danne nyttige Mennesker. Dannelsens mål var den høiere Menneskelighed og det høiere Liv (Madvig 1832, 8 f.). Det samme kunne Grundtvig have sagt. Alligevel kom Madvig og Grundtvig til at stå som markante poler i synet på dannelse - og på begrebet højskole. Det var lykkedes Grundtvig at få Christian VIII til kort før sin død i januar 1848 at udsende en resolution om oprettelsen af en Realhøjskole i Sorø.

3 Denne plan var imidlertid blevet stillet i bero af D. G. Monrad, der blev kultusminister i marts I november 1848 afløste Madvig Monrad som minister; samtidig var Grundtvig - efter omvalg i Præstø Amt - blevet indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Som sin første handling i Rigsdagen rettede Grundtvig i december 1848 en forespørgsel til den ansvarlige kultusminister om Sorø Akademis fremtid. Grundtvig indleder sin forespørgsel med at sige: Jeg er nu en gammel, afgjort selvstændig Mand, som ikke kan høre til noget af Døgnets politiske Partier, og jeg er ene kommet her paa Rigsdagen for med gammel dansk Jævnhed og Dristighed at tale Frihedens, Folkelighedens og Oplysningens Sag. Dog ikke oplysning i al almindelighed, men dansk oplysning som forudsætning for en folkelig Igjenfødelse. I de eksisterende latinske institutioner var der ikke muligheder for at få den oplysning om Fædrelandet og hvad dansk var, som der netop nu var så hårdt brug for. Folkehøjskolen skulle være for alle klasser, og her skulle Folkets Stemme høres (Rigsdagstidende 1848, 433 f.). Madvig lod ikke denne lejlighed til at forholde sig kritisk til Grundtvigs dannelsestanker gå fra sig. Han indledte blødt med at sige, at spørgsmålet om Sorø var behandlet alt for isoleret og alt for ensidigt. Det maa nødvendigviis behandles i Sammenhæng med Spørgsmaalet om hele det høiere Underviisningsvæsens Indretning i Danmark. Derefter tog han fat på Grundtvigs påstand, at de eksisterende skoler og universitetet ikke var danske. Denne påstand fandt han absurd. De Skoler, som man før har kaldet Latinskoler, ere danske og skulle være det; Universitetet her i Kjøbenhavn er dansk og skal være det. Madvig ville ikke være med til at oprette en skole, der tog monopol på Danskheden. Og han gav Grundtvigs Sorø-plan dødsstødet med de siden så berygtede og ofte citerede ord: Der skal ikke være, og jeg tænker heller ikke paa at foreslaae noget Saadant, en særskilt, Charakteren af Danskhed monopoliserende Underviisningsanstalt (Rigsdagstidende 1848, 436). Hvis der endelig skulle være ét sted, der skulle kaldes en skole for danskheden, så måtte det være den rigsdagssal, hvori de netop stod. Madvig fulgte dette frontalangreb op med en kritik af Grundtvigs brug af begrebet højskole, som i den gængse sprogbrug betød en højere læreranstalt eller et universitet. Madvig mente ikke, at Grundtvig med nogen ret kunne anvende begrebet højskole for en skole, der skulle være tilgængelig for elever uden forkundskaber - ud over den folke- og almuedannelse, de havde faet i almueskolen. Enten ville eleverne ikke fatte noget af det, der foregik, eller også ville man skulle sænke niveauet, så det ikke længere kunne kaldes en højskole. Mens Madvig var yderst kontant i sin afvisning af Grundtvigs Sorønlan fnrhnlrlt han sier nnsitivt til ihéftn nm onrettelse a f høiere

4 Bondeskoler, der på linje med de allerede eksisterende høiere Borgerskoler kunne lede frem til den eneste egentlige Højskole, nemlig universitetet i København. På dette højere niveau bør Modsætningen mellem Borger og Bonde falde bort (Rigsdagstidende 1848,439). Grundtvigs replik til Madvig var besk. I Danskeren nr betegnede han deres diskussion som den første dyst mellem Dansken og Latinen på Rigsdagen (Grundtvig 1848, 471). Grundtvig, der omtalte sig selv som den gamle Dansker, skrev bittert, at man fra den grundmurede Latiner ikke havde kunnet vente andet svar. Og han fandt det utroligt, at en stiv Latiner noget Øieblik kan være Minister for Danmarks Kirke- og Skole-Væsen (Grundtvig 1848, 477). Men Grundtvig var fortrøstningsfuld. Hvad der kom til at ligne en Tvekamp mellem den magthavende Latiner og en stakkels overseet Dansker, var i virkeligheden en Forpost-Fægtning mellem Danskheden i sit Hjem og Latineriet i Flugten (Grundtvig 1848, 473). Madvig blev drivkraften i den uddannelsesreform, som lå de nationalliberale mest på sinde, nemlig reformen af de lærde skoler i Danmark. Arbejdet på en lovreform var allerede sat i gang i efteråret Madvig kom som kultusminister til at præge den endelige lov i en sådan grad, at den meget passende er blevet kaldt den madvigske skoleordning. I lov af 13. maj 1850 fik det lærde skolevæsen som formål at give en undervisning, der kan føre til en sand og grundig almindelig dannelse og forberede eleverne til det akademiske studium af de videnskaber og fag, til hvilke den enkelte føler kald (Haue 1986, 132). Hverken før eller siden har nogen med samme konsekvens som Madvig gjort dannelse til skolens hovedopgave. For ham gik dannelse til menneske forud for enhver faglig betinget specialisering. Men i 1871 måtte Madvig acceptere en todeling af den lærde skole i en sproglig-historisk og en matematisk-naturvidenskabelig linje. Som landstingsmedlem stemte han uden entusiasme for planen: Jeg vilde fastholde Skolens Enhed, hvis vi havde (...) en fri Skole for almindelig Dannelse, der kun søgtes af dem, der havde en indre Trang og ydre Vilkaar til at modtage Dannelsen i den fuldstændigste og bedste Skikkelse uden Hensyn til deres fremtidige Livsstilling (Rigsdagstidende 1870/71, 2750). Madvig er i langt højere grad end Grundtvig fortaler for en ren dannelsesskole. Når Madvig endte med at tilslutte sig forslaget om en todeling af latinskolen, var det for at undgå noget værre, nemlig oprettelse af en oldnordisk linje, som grundtvigianerne på det tidspunkt krævede. For Madvig var det en vederstyggelig idé, som han i Landstinget gav en hård medfart. I den udstrækning danskerne ville være et dannet folk, måtte de studere Europas historie os ikke udviklineen nå Island. Det

5 ville være en dannelsesmæssig ulykke, hvis den nordiske kultur blev vigtigere end den europæiske: Hvis vi ville hævde vort nordiske Liv, saa lader os hævde det som Medlemmer af den europæiske Folkeslægt, og lader os hævde det paa det Grundlag, der ene kan bære en Uddannelse, der stiller os mellem de europæiske Folk (Rigsdagstidende 1870/71:2754 f.). For Madvig var det altafgørende at fastholde forbindelsen mellem det nationale og det universelle, mellem det danske og det europæiske. Mens Madvig med næb og klør kæmpede for at fastholde almen dannelse som ledetråd for undervisningen i gymnasieskolen, skelnede Grundtvig i sine højskoleskrifter mellem dansk dannelse og latinsk dannelse, ikke mellem dannelse og uddannelse. Nok havde dansk dannelse det danske sprog som forudsætning, men ikke det danske erhvervsliv som modsætning. Tværtimod. I sit sidste store højskoleskrift Lykønskning til Danmark med D et Danske Dummerhoved og Den Danske H øiskole fra 1847 skriver han for eksempel: At man ved Siden ad den Danske Høiskole drev en Avlsgaard udmærket godt, det vilde vistnok baade være fomøieligt og gavnligt, og hvis Høiskolen var omringet af Værksteder, hvor alle Haandværker dreves udmærket godt, da vilde baade Fomøielsen og Gavnligheden være udmærket stor (Grundtvig 1847, 254). Højskolen skulle imidlertid ikke kun være omringet af værksteder, undervisningen skulle også omfattede emner som for eksempel Danmarks næringsveje og hjælpekilder? Der er ingen tvivl om, at det er kampen mellem latinsk og dansk-nordisk dannelse, der for Grundtvig nødvendiggør en dansk folkehøjskole. At få dansk anerkendt som dannelsessprog gav mulighed for, at ikke kun eliten kunne blive dannede mennesker, men også folket. Det var ikke kun sproget, der skilte i denne dannelseskamp, det samme gjorde opfattelsen af kultur i bredere forstand. Det kommer for eksempel til udtryk i et replikskifte mellem biskop Martensen, København, og forstander Ernst Trier, Vallekilde: Er det virkelig Deres mening, kære Trier, at De vil gøre æstetisk dannede mennesker ud af disse karle og piger? Nej, det ville Trier ikke: Det jeg vil give eleverne del i, er ikke den æstetiske dannelse, men en virkelig poetisk opfattelse af livet. Ikke den, der giver fordringer til livet, så de ikke kan malke en ko, fordi lugten i stalden svækker livsnydelsen, men den dannelse, der giver glæde i arbejdet (Thomsen 1982,46). Ernst Triers bestræbelse var at fremme vekselvirkningen mellem åndsliv og produktionsliv, mellem myter og mønter, dannelse og uddannelse. Grundtvigs vision om en højskole omringet af værksteder udgjorde modellen for Ernst Triers opbygning af Vallekilde Høiskole.

6 Gennem flere årtier eksisterede der forskellige afdelinger på højskolen, en håndværkerafdeling, en malerafdeling, en søfarts- og fiskeriafdeling, samt - selvfølgelig - en avlsgård. Trier deltog selv aktivt i landbruget og fungerede som en slags forsøgsleder. På søfarts- og fiskeriafdelingen blev der om formiddagen undervist i fag som gymnastik (sammen med håndværkerne), Danmarks natur- og folkeliv, husflid, retskrivning, fiskeriloven og vedtægter; om eftermiddagen fik fiskerne undervisning i almindelig regning, beregning af skibets position på havet samt forberedelse til fiskeri-eksamen. Sidste på eftermiddagen samledes eleverne fra de forskellige afdelinger til fælles foredrag om Danmarks historie (Walstad 2006, 172 f.). H øjskolen som uddannelsesinstitution Folkehøjskolen blev oprettet på et tidspunkt i den danske skoles udvikling, hvor en stigende del af ungdommen begyndte at efterspørge undervisning ud over de 7 år i almueskolen. For de fleste unge på landet var nogle måneder på en højskole eneste mulighed for at fa mere undervisning, end de havde faet i almueskolen. De unge tog ikke på højskole for at prøve noget andet end den sorte skole. Den fik så godt som ingen af dem berøring med, idet kun få procent af en ungdomsårgang gik i den lærde skole. De tog på højskole for at opleve noget og lære noget. For de fleste elever indgik et højskoleophold i såvel et dannelses- som et uddannelsesperspektiv. Højskolens uddannelsesmæssige funktion har aldrig været gjort til genstand for systematisk undersøgelse. En sådan er der et stort behov for. Her skal kun nævnes spredte eksempler på højskolernes uddannelsestilbud. Gennem 125 år underviste alle højskoler i fag som skrivning og regning; og næsten alle havde landbrugsfaglig undervisning, alene omfanget varierede. På landet manglede der imidlertid ikke kun uddannelsesmuligheder for vordende landmænd, men også for landhåndværkere. Det førte til oprettelse af en række håndværkerafdelinger. I fandtes der sådanne afdelinger på en tredjedel af alle højskoler. På Vallekilde Højskole var håndværkerafdelingen på et tidspunkt den største afdeling på højskolen. Som eksempel på højskolens uddannelsesmæssige betydning kan også nævnes, at i 1901 startede Askov Højskole elektricitetskurser for møllere og mejerister. Fra 1904 til 1918 blev der på forsøgsmøllen på Askov Højskole afholdt tre måneders kurser, hvor elektrikere fik en uddannelse som en slags landlige installatører. Her underviste den daværende forstander Jacob Appel i kemi og fysik og den senere forstander J. Th. Arnfred i elektroteknik, maskinlære, mekanisk fysik, matematik og regning. Folkehøjskolens erhvervsfaglige og studieforberedende undervisning har haft varierende indhold og omfang gennem historien. Men i

7 takt med at landhåndværkeme blev stillet over for de samme uddannelsesmæssige krav som byhåndværkeme, blev de stærke bånd mellem folkehøjskolen og landhåndværkeme sprængt i mellemkrigstiden. I perioden blev håndværkemndervisningen udskilt fra højskolerne i selvstændige håndværkerskoler, som for eksempel i Haslev og Ollerup. I 1936 blev håndværkerafdelingen nedlagt på Vallekilde Højskole. Den landbmgsfaglige undervisning fortsatte derimod frem til Mens folkehøjskolens og den faglige håndværkemndervisnings veje endelig skiltes omkring 1940, skete det samme først med den landbmgsfaglige undervisning omkring I samme periode blev en række forskoler på højskoler nedlagt, for eksempel forskoler for sygeplejersker og forskoler for seminarier (præparandklasser). Den forskole for sygeplejersker, der i 1927 var blevet oprettet på Testmp Højskole, blev således nedlagt i Med indførelse af HF (Højere Forberedelseseksamen) blev de forskoler til seminarier, der fandtes på flere højskoler, ligeledes nedlagt. Disse forskoler havde fungeret på den måde, at den prøveforberedende undervisning fandt sted på højskolerne, hvorimod selve optagelsesprøven blev afholdt på et seminarium. Såvel den erhvervsfaglige som studieforberedende undervisning gik således endeligt i opløsning omkring Den form for undervisning blev overtaget af nye uddannelsesinstitutioner som for eksempel HF, VUC (Voksenuddannelsescenter) og AMU (Arbejdsmarkedsuddannelse). Fra at de private højskoler gennem årtier havde været eneste mulighed for opkvalificering, blev folkehøjskolen nu i stigende grad omringet af offentlige uddannelsesinstitutioner, der hver tog deres del af den kompetencegivende undervisning, der tidligere havde fundet sted på højskoler. Dog er der den afgørende forskel, at på de nye offentlige uddannelsesinstitutioner far man formel kompetence efter bestået eksamen. Folkehøjskolens nye kontekst kan perspektiveres ved kort at inddrage efterskolen, der omkring 1960 for alvor blev konfronteret med det problem, at flere og flere unge begyndte at tage et 8. og 9. skoleår i folkeskolen og derfor ikke længere var potentielle efterskoleelever. Spørgsmålet var derfor, om de private, selvejende efterskoler skulle fastholdes som ren efterskole, det vil sige 5 måneders vinterskole for drenge og 3 måneders sommerskole for piger - uden prøver. Eller om efterskolerne skulle tilbyde 8. og 9. klasse - med prøver. Selv om formanden var imod og sagde: det bliver over mit lig, gik et flertal i bestyrelsen ind for prøveforberedende undervisning. Hvis ikke efterskolen havde ændret kurs, ville skoleformen sikkert være ophørt med at eksistere. Kursskiftet gjorde det muligt for efterskolen at udvikle sig til den mest succesfulde skoleform i Danmark gennem de sidste 30 år. For folkehøjskolen var spørgsmålet: Skulle det være muligt at tage

8 HF eller HF-enkeltfag på højskoler? Helge Severinsen, forstander på Skælskør Folkehøjskole, var i begyndelsen af 1970'eme en varm fortalerne for det synspunkt. Men forslaget vandt ikke tilslutning i højskoleforeningens bestyrelse. K. E. Larsen, der var formand for højskoleforeningen på det tidspunkt, var imod, hvilket han senere fortrød (Korsgaard 1997a).3 Når HF blev afvist, hang det blandt andet sammen med, at to års undervisning ikke lod sig indpasse i den struktur, som kendetegner den danske folkehøjskole. Med tabet af de omtalte uddannelsesopgaver og med beslutningen om at sige nej til HF blev der for alvor åbnet for en fortolkning af højskolens historie, der gjorde en skelnen mellem dannelse og uddannelse til højskolens særkende. At forstå højskolens idé og historie ved hjælp af stregen mellem dannelse og uddannelse kan som tendens spores langt tilbage i højskolens historie. Men det er først gennem de sidste tre-fire årtier, at denne streg erindres som det historiske udgangspunkt for højskolen. D en urene højskole Erindringshistorie er blevet et vigtigt felt inden for nyere historieforskning. Forskning i erindring viser, at det, vi erindrer om begivenheder i fortiden, kan ændre sig over tid. Erindringer er et felt, hvor der kan føres magtkampe om, hvad der skal huskes, og hvad der skal glemmes. Erindringspolitik betegner således en særlig form for identitetspolitik, hvor fortiden står i centrum i forsøg på at påvirke menneskers forestillingsverden, holdninger, værdier og følelser. Den streg, der i dag trækkes mellem dannelse og uddannelse, blev ikke trukket af højskolens fædre, blandt hvem Grundtvig med rette betragtes som stamfader. Også Grundtvig trak en streg, da han skitserede ideen om folkehøjskoler. Men den gik mellem to forskellige dannelsessyn, ikke mellem dannelse og uddannelse. Forenklet sagt var spørgsmålet, om det var nødvendigt at lære latin for at blive et dannet menneske i Danmark, eller om man kunne blive det ved hjælp af det sprog, som folket talte, nemlig dansk. Da Grundtvig kom frem til den opfattelse, at dansk var et fuldgyldigt dannelsessprog, gik han til frontalt angreb på såvel den klassiske som den nyhumanistiske dannelsestradition, der betragtede henholdsvis latin og græsk som forudsætning for dannelse. Det førte Grundtvig ud i et stort opgør med kultusminister Madvig. Selv om Grundtvig og Trier ikke skelnede skarpt mellem dannelse og uddannelse, meldte forholdet mellem de to dimensioner sig som problemstilling i folkehøjskolen straks fra starten. På Rødding Højskole opstod der fa år efter åbningen i 1844 en strid om, hvorvidt folkelig-national dannelse eller landbrugsfaglig uddannelse skulle have første prioritet. Selv om Edv. Thomsen, der var naturfagslærer og

9 landbrugslærer, led nederlag i denne strid, forblev landbrugsundervisningen en del af programmet (Korsgaard 1997). Dermed blev Rødding model for tilrettelæggelse af undervisningens indhold på højskolerne. Det normale blev, at man satsede på at kombinere to ting. Det ene var at give de unge en folkelig-national dannelse, der gav mulighed for at blive en integreret del af det danske folk, det andet var at give en landbrugsfaglig uddannelse, der satte dem i stand til at forbedre driftsforholdene i landbruget. Det arketypiske eksempel på dette samspil mellem dannelse og uddannelse er det første efterårsmøde på Askov Højskole i 1865, hvor der blev holdt tre foredrag: ét om nordisk mytologi, ét om det sønderjyske spørgsmål og ét om spat hos heste. Min konklusion er ikke, at uddannelsesdimensionen har udgjort den primære drivkraft, og at dannelsesdimensionen kun har haft minimal betydning for motiverne til at tage på højskole. Min konklusion er derimod, at begge dimensioner har spillet en rolle siden oprettelsen af den første højskole. De fleste højskolefolk har gennem mere end hundrede år fastholdt en klar rangorden mellem fag, der blev betragtet som værende af vital betydning for de unges dannelse, og fag med et mere instrumentalt sigte. Men de har også erfaret, at skulle højskolens dannelsesmæssige hovedsigte fastholdes, skulle der brød på bordet. Og det fik man blandt andet ved at tilbyde de unge erhvervsfaglig og prøveforberedende undervisning af forskellig slags. Som private skoler kunne højskoleforstandere ikke uden stor økonomisk risiko se bort fra dette behov. Det var først omkring 1970, at man kunne tillade sig den luksus. Ingen har klarere end forstander Ludvig Schrøder, Askov Højskole, peget på de markedsmæssige vilkår, som højskolen altid har været underlagt. Ifølge Schrøder skal en højskoleforstander selvfølgelig lytte til gode råd om højskolens opgaver fra velmenende mennesker, men han kan ikke forpligte sig til at følge den givne anvisning; ideen kan være nok så smuk: når den ikke passer ind i den hårde virkelighed, så kan han ikke bruge den; bliver hans skole tom (...), da kommer han til at sulte, og det er da kun en ringe trøst, at det er for ideens skyld han sulter (Schrøder 1872, 454). Schrøder sammenfatter sine synspunkter i de så ofte citerede ord: Der, hvor folkets trang, som kan være forskjellig paa forskjellige steder og til forskjellige tider, møder lærernes ævne, der ligger højskolens gjeming. Derfor kan folkehøjskolen, saa længe den er en fri, af staten uafhængig, skole, aldrig blive en fast indretning, som gaar efter bestemte regler; altid vil den blive afhængig af deres ævner, som vil virke paa ungdommen, og af denne trang (Schrøder 1944, 80). Højskolen blev ikke etableret ved, at man for 150 år siden slog en streg

10 mellem dannelse og uddannelse. Den blev etableret for at erstatte én form for dannelse med en anden form. At højskolen blev skabt som dannelsesskole betød, at der blev indført et hierarkisk forhold mellem dannelse og uddannelse, men det betød ikke, at højskolen distancerede sig fra uddannelsesmæssige opgaver. Graver man bare lidt i historien, vælder det frem med erhvervsfaglig og studieforberedende undervisning af forskellig art. Måske forholder det sig i virkeligheden sådan, at folkehøjskolen aldrig ville have opnået den store succes og betydning, som skoleformen vitterlig opnåede, uden at imødekomme landbefolkningens behov for efter- og videreuddannelse. Men da denne side af historien ikke passer ind i forestillingen om den rene højskole, har der været en stærk tendens til at fortrænge og glemme denne del af historien. Det er ikke den, der fortælles ved festlige lejligheder. At en vigtig del af højskolens historie er gledet ud af erindringen, kan have fatale konsekvenser. Ved at fastfryse højskolens fortid i billedet af den rene højskole, blokerer man for en nuanceret diskussion om højskolens fremtid. For måske er det netop i den fortrængte og glemte side af højskolens historie, der i dag kan hentes inspiration til at bringe højskolen ud af den strukturelle og idémæssige krise, den befinder sig i. Konklusion: Højskolens fremtid afhænger af en anden forståelse af dens fortid end den i nutiden dominerende. Forkortelser HF: Højere Forberedelseseksamen RUC: Roskilde Universitetscenter VUC: Voksenuddannelsescenter AMU: Arbejdsmarkedsuddannelse Litteraturliste Værker af Grundtvig Grundtvig, N. F. S. (1847), Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole i K. E. Bugge (udg.) (1968), Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast, bd. 2, Grundtvig, N. F. S. (1848), Den danske Høiskole, den latinske Minister og Rigsdagsmanden fra Præstø i Georg Christensen & Hal Koch (udg.) (1943), N. F. S. Grundtvigs Værker i Udvalg, bd. 4, Værker af andre forfattere Haue, Harry m.fl. (1986): Skolen i Danmark: fra 1500-tallet til i dag,

11 København. Korsgaard, Ove (1997), Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år, København (1997a), Samtaler med tidligere undervisningsdirektør K. E. Larsen i Uddannelseshistorie, København. Madvig, J. N. ( ), Om den lærde Skoleunderviisning i Maanedsskrift fo r Litteratur, København. Thomsen, Mette (1982), Kunsten og folkehøjskolen, København. Beretninger om Forhandlinger i Rigsdagen (1848), København. Rigsdagstidende ( ), København. Schrøder, Ludvig (1872), Nogle bemærkninger om folkehøjskolemødet i Kristiania i Nordisk Månedsskrift for folkelig og kristelig oplysning, Kristiania (1944), Folkehøjskolemødet i Kristiania i Valdemar Stenkilde (red.), Den grundtvigske Folkehøjskole belyst ved Højskolemænds Artikler og Taler , København. Walstad, Pål Henning Bødtker (2006), Dannelse og Duelighed for Livet, Trondheim. Warring, Anette (2004), Historie, magt og identitet, Århus. Noter 1 Johan Nicolai Madvig ( ); cand.mag. 1825; professor i filologi ; kultusminister ; undervisningsinspektør for de lærde skoler ; medlem af Folketinget ; medlem af Landstinget Pål Walstad har i sin ph.d.-afhandling Dannelse og Duelighed for Livet (2006) fremdraget en række eksempler på den betydning, som Grundtvig tillagde erhvervsfaglig undervisning og praktisk arbejde i højskolen. 3 I et interview med Ove Korsgaard, hvoraf uddrag er bragt i: Samtale med tidl. undervisningsdirektør K. E. Larsen (Korsgaard 1997a).

Jakob på højskole Hvor længe varede det 19. århundrede?

Jakob på højskole Hvor længe varede det 19. århundrede? Jakob på højskole Hvis højskolen havde eksisteret, da Jakob blev gjort udødelig af Holberg, var han uden tvivl kommet på højskole. Han var kvik og opvakt, havde et godt hoved og ville gerne lære noget

Læs mere

Debatforum: Hvordan erindres folkehøjskolens historie?

Debatforum: Hvordan erindres folkehøjskolens historie? Debatforum: Hvordan erindres folkehøjskolens historie? A f Ove Korsgaard Ved en beklagelig redigeringsfejl havde enkelte delafsnit forrykket sig i lektor (i mellemtiden professor), dr. pæd. Ove Korsgaards

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Rapport fra Højskoleudvalget. December 2004

Rapport fra Højskoleudvalget. December 2004 Rapport fra Højskoleudvalget December 2004 Indholdsfortegnelse: FORORD... 1 INDLEDNING... 2 1. RESUMÉ... 3 2. KOMMISSORIUM OG MEDLEMMER... 8 Kommissorium...8 Medlemmer...9 3. UDFORDRINGER... 10 Konjunktur

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90 4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90 I den forgangne uge har der været et hav af børn til julegudstjenester i Jægersborg Kirke. De har sunget salmer af hjertens lyst og lytte

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden 1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Innovativ pædagogik og didaktik i de klassiske fag

Innovativ pædagogik og didaktik i de klassiske fag Innovativ pædagogik og didaktik i de klassiske fag Det formelle forpligtende læreplanen for stx, kap 1 stk 4 ( Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217 Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab ISBN 87-89504-40-2 Redaktion: Henrik Bolt-Jørgensen (ansv.) Ivar Gjørup Susanne Høeg Finn Jorsal Knud Erik Staugaard Chr. Gorm Tortzen Udgivet af Klassikerforeningens

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere