BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

Transkript

1 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia kroner til næsten 33 mia. kr. Når landene bliver medlem af EU, kan denne samhandel forventes at stige yderligere. Denne udvikling har betydning for beskæftigelsen i Danmark. Både med hensyn til størrelsen af beskæftigelsen, men også for hvordan beskæftigelsen er fordelt på erhverv. Isoleret set skabte eksporten til de kommende EU-lande ca arbejdspladser i Danmark årligt i periode Over halvdelen af disse er skabt indenfor jern- og metalindustrien samt indenfor handel. Kunne Danmark selv have produceret de varer, vi importerede fra de nye EU-lande, kunne der hypotetisk være skabt omkring flere arbejdspladser herhjemme årligt i den samme periode. Hovedparten af disse arbejdspladser ville være skabt indenfor jern- og metalindustrien samt indenfor beklædnings-, fodtøjs samt møbelindustrien. Den samlede effekt på den danske beskæftigelse af samhandlen med de nye EU-lande kan opgøres til personer. Nettoeffekten er positiv, men der er tabere af handlen med Østeuropa. Såfremt hele befolkningen skal nyde godt af den øgede velstand, som er resultatet af den øgede samhandel, skal de personer, der mister deres job som følge af mere samhandel med Østeuropa, finde anden beskæftigelse. I fremtiden er der altså en udfordring for samfundet i at omskole og opkvalificere de personer, som mister, eller risikerer at miste, deres job pga. handlen med Østeuropa. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\østeu-jlj.doc

2 2 BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE Østudvidelsens påvirkning af dansk handel og beskæftigelse Danmarks handel med de østeuropæiske lande, der sandsynligvis bliver medlem af EU i 2004, er stigende og udgør derfor en stadig større andel af dansk eksport og import. De kommende medlemslande er Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og de Baltiske stater. Denne udvikling har betydning for beskæftigelsen i Danmark. Både med hensyn til størrelsen af beskæftigelsen, men også for hvordan beskæftigelsen er fordelt på erhverv. Myten om, at Danmark mister arbejdspladser på grund af den øgede konkurrence fra Østeuropa, punkteres, når beskæftigelseseffekterne af samhandlen med disse lande analyseres. Det danske samfund vinder arbejdspladser ved samhandlen. Vinderne er primært ansatte i jern- og metalindustrien. Man skal dog ikke være blind for, at isoleret set er der grupper på arbejdsmarkedet, som taber ved samhandlen. Disse er specielt ansatte indenfor beklædnings-, fodtøjs samt møbelindustrien. Samhandlen med de nye EU-lande De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia kroner til ca. 33 mia.kr., jf. figur 1. Vi har op gennem 1990'erne haft et overskud i samhandlen med disse lande. I kølvandet på krisen i Rusland i 1998 faldt dette overskud dog og blev negativt i 2001.

3 3 Figur 1. Samhandlen med de nye EU-lande 1992 til Mia. kr priser eksport import Anm. : Figuren viser vareeksporten og importen til/fra Danmark og de nye EU-lande i mia kroner. Kilde : Danmarks Statistik. Tabel 1 viser, at i den betragtede 10 års periode har der gennemsnitlig været et overskud i samhandlen med de nye EU-lande på lidt over 1 mia. kroner årligt. Dette overskud skyldes primært en positiv nettoeksport af maskiner, kemikalier samt landbrugsvarer. I modsat retning trækker en nettoimport af specielt færdigvarer og energi. Tabel 1. Samhandlen med de nye EU-lande , mio kroner Eksport Import Nettoeksport Landbrugsvarer Drikkevarer + tobak Ubearbejdede varer Råolie, el, gas, olieprod Kemikalier Jern- og metalvarer Maskiner, instrumenter mv Andre færdigvarer + div I alt Anm. : Tabellen viser den årlige gennemsnitlige eksport, import og nettoeksport til/fra de nye EU-lande for perioden 1992 til 2001 i mio kroner. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

4 4 Beskæftigelseseffekter af samhandlen med de nye EU-lande Udover at påvirke betalingsbalancen påvirker eksporten og importen den danske beskæftigelse. Eksporten Tabel 1 viste, at vi i gennemsnit i perioden 1992 til 2001 havde en eksport til de nye EU-lande på omkring 10 mia kroner årligt. Den direkte og indirekte beskæftigelseseffekt af denne eksport, når der tages højde for eksportens varesammensætning, ses af tabel 2. Tallene tager hensyn til erhvervenes leverancer til hinanden og er korrigeret for, at ikke alt dansk eksport er produceret herhjemme. I beregningerne er der ikke taget hensyn til indirekte effekter af handlen, såsom lavere priser, højere indkomster osv. Tabel 2. Beskæftigelseseffekten af eksporten til de nye EU-lande Erhverv Beskæftigelseseffekt Jern- og metalindustrien Handel Anden fremstillingsvirksomhed Kemisk industri Landbrug Andre tjenesteydende erhverv Næringsmiddelindustrien Leverandører til byggeriet Bygge- og anlægssektor Resterende erhverv I alt Anm. : Tabellen viser den direkte og indirekte effekt på den danske beskæftigelse af eksporten til de otte kommende EU-lande. Den isolerede effekt fremkommer ved at eksogenisere den indenlandske efterspørgsel samt renten, løndannelsen og arbejdsstyrken. Tallene er afrundet til nærmeste 50. Kilde : ADAM, ADAMs databank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Isoleret set skabte eksporten til de nye EU-lande i perioden 1992 til 2001 i gennemsnit ca arbejdspladser årligt i Danmark. Omkring halvdelen af disse er skabt indenfor jern- og metalindustrien samt indenfor handel.

5 5 Import Den danske import fra de nye EU-lande udgjorde i gennemsnit for perioden 1992 til 2001 ca. 9 mia kroner årligt. Den direkte og indirekte beskæftigelseseffekt af denne import, når der tages højde for importens varesammensætning, ses af tabel 3. Tabel 3. Beskæftigelseseffekten af importen fra de nye EU-lande Erhverv Beskæftigelseseffekt Jern- og metalindustrien Anden fremstillingsvirksomhed Handel Kemisk industri Andre tjenesteydende erhverv Leverandører til byggeriet Landbrug Næringsmiddelindustrien Bygge- og anlægssektor Resterende erhverv - 50 I alt Anm. : Tabellen viser den direkte og indirekte effekt på den danske beskæftigelse af importen fra de otte kommende EU-lande. Den indenlandske efterspørgsel, renten, løndannelsen samt arbejdsstyrken er eksogeniseret. Tallene er afrundet til nærmeste 50. Kilde : ADAM, ADAMs databank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tabellens tal kan fortolkes således, at producerede Danmark selv de varer, vi importerer fra de nye EU-lande, kunne der hypotetisk være skabt omkring flere arbejdspladser herhjemme årligt over den betragtede 10 års periode. Hovedparten af disse arbejdspladser ville være skabt indenfor jern- og metalindustrien samt anden fremstillingsvirksomhed, specielt indenfor tekstilog beklædningsindustrien samt møbelindustrien. Det skal dog understreges, at beregningerne er hypotetiske, da vi sandsynligvis ingen eksport ville have til Østeuropa, hvis ikke vi også havde import derfra.

6 6 Nettoeksporten Den samlede nettoeffekt på beskæftigelsen som følge af samhandlen med de nye EU-lande fås ved at summere de isolerede effekter fra eksporten og importen. Resultatet heraf er vist i tabel 4. Tabel 4. Nettoeffekten på beskæftigelsen af samhandel med de kommende EU-lande Erhverv Beskæftigelseseffekt Jern- og metalindustrien Handel Landbrug Næringsmiddelindustrien Kemisk industri Andre tjenesteydende erhverv Resterende erhverv Bygge- og anlægssektor Leverandører til byggeriet 0 Anden fremstillingsvirksomhed I alt Anm. : Tabellen viser nettoeffekten på den danske beskæftigelse af samhandlen med de otte nye EU-lande. Den isolerede effekt fremkommer ved at summere den isolerede effekt fra eksporten med den isolerede effekt fra importen Kilde : ADAM, ADAMs databank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Af tabel 4 ses, at den samlede effekt på den danske beskæftigelse af samhandlen med de nye EU-lande kan opgøres til personer. Godt nok er effekten begrænset, men den er trods alt positiv. Beskæftigelsesgevinsten indenfor specielt jern- og metalindustrien samt handel, som er på omkring personer, mere end opvejer det tab, som andre grupper på arbejdsmarkedet oplever. Dette beskæftigelsestab opleves specielt indenfor tekstil- og beklædningsindustrien samt indenfor møbelindustrien. Beskæftigelsestabet indenfor disse sektorer er på ca. 450 personer. Dette forhold illustrerer den udfordring det danske samfund står overfor. Den øgede internationalisering giver samlet set en velstandsstigning for det danske samfund, men prisen for denne velstandsstigning er nedlæggelse af

7 7 arbejdspladser i de brancher, som de mindre velstående lande har gode forudsætninger for at udvikle. Dette er typisk brancher, der ikke fordrer specielle kvalifikationer og som er arbejdskrafttunge. Hvis vi skal undgå, at arbejdsmarkedet deles yderligere op i et A-hold, som vinder ved internationaliseringen, og et B-hold, der taber ved den, er det helt afgørende, at en del af nettogevinsten ved internationaliseringen bruges til at kompensere de, som taber eller risikere at tabe. Dette betyder også, at man bør forebygge fremfor at helbrede. Man bør fra samfundets side ikke vente med at omskole/opkvalificere de berørte personer, indtil de mister deres arbejde. I stedet bør man allerede nu påbegynde opkvalificeringen således, at den samlede arbejdsstyrke står godt rustet, når samhandlen med Østeuropa for alvor stiger.